KONFERENCEHÆFTE DANS I SKOLEN DANSENS ÆSTETISK-DEMOKRATISKE DANNELSESPOTENTIALE 23. FEBRUAR 2011, LISBJERGSKOLEN, AARHUS KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONFERENCEHÆFTE DANS I SKOLEN DANSENS ÆSTETISK-DEMOKRATISKE DANNELSESPOTENTIALE 23. FEBRUAR 2011, LISBJERGSKOLEN, AARHUS KOMMUNE"

Transkript

1 KONFERENCEHÆFTE DANS I SKOLEN DANSENS ÆSTETISK-DEMOKRATISKE DANNELSESPOTENTIALE 23. FEBRUAR 2011, LISBJERGSKOLEN, AARHUS KOMMUNE

2 FOrOrD Dans kan som en del af vores kulturelle arv tilføre skolen nye dimensioner. Det kan både være på kunstens præmisser, hvor eleverne ser dygtige professionelle dansere udtrykke sig gennem deres krop, og det kan være gennem egne kropslige oplevelser med dans. Dans kan imidlertid også give eleverne erfaringer med temaer, vi almindeligvis knytter til hverdagslivet, og som udgør en central del af folkeskolens formål. Her tænkes fx på samarbejds-, kommunikations- og medbestemmelseskompetence, erfaringer med at udtrykke sig kreativt og oplevelser med at være en del af et større fællesskab. Dans giver eleverne unikke muligheder for at gøre sig sanselige erfaringer med at være et socialt væsen. Med henblik på at skabe mere viden om, hvordan dans kan bidrage til æstetiskdemokratisk dannelse, tog aarhus Kommune i 2007 initiativ til et aktionsforskningsprojekt. Denne konference er afslutning på et treårigt samarbejde mellem Dansens Hus, Lisbjergskolen, VIa University college og aarhus Kommune. Sammen med dansere, elever og medarbejdere på Lisbjergskolen har samarbejdspartnerne haft fokus på, hvordan dans i skolen kan bidrage til at fremme elevernes sanselige æstetiske erfaringer med demokratisk dannelse. Mange har således direkte eller indirekte bidraget til projektets gennemførelse. Der skal rettes en stor tak til Dansens Hus og Statens Kunstråd, der har gjort det muligt at invitere dansen indenfor på Lisbjergskolen. Også en tak til skolens medarbejdere, der har været åbne over for at eksperimentere og gå nye veje, og til danserne, der har bragt kunstnerisk sjæl og livsglæde ind i skolehverdagen; tilsammen har de medvirket til at eleverne med stor energi har kastet sig ud i den moderne dans udfordringer og fremmede verden. Derudover en tak til VIa University college for samarbejdet i forbindelse med skoleudviklings- og aktionsforskningsprojektet. charlotte Groftved Børn- og Ungechef Børn og Unge, aarhus Kommune 3

3 program program for konferencen, dans i skolen : : : : : : Ankomst til Lisbjergskolen og kaffe Velkomst ved skoleleder Lars Wørts, Lisbjergskolen og præsentation af dans på Lisbjergskolen ved dansekonsulent Ulla Gad, Dansens hus. Kan demokratisk dannelse danses, og kan æstetisk praksis praktiseres uæstetisk? Oplæget fokuserer på, hvorledes dans kan fremme elevernes evne til at samarbejde, kommunikere og udtrykke sig kreativt. Oplæg ved lektor, ph.d. Jens-Ole Jensen, VIA University College. Pause Dansevisninger m. drøftelse 1. runde: 1. Introdans: Skolestartere danser dansebegreber 3. Musikvideo: 3. årgang koreograferer og danser 4. Dans i idræt: Dans og kraftfuld ekspressivitet på 8. årgang. Hvad kommer til syne i dans om børnenes oplevelser og læreprocesser? Oplægget fokuserer på forskningsbaseret viden om kropslige læreprocesser i dans og idræt hos børn, samt på hvordan denne viden kan benyttes til at udvikle det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i kroppen. Oplæg ved studielektor, ph.d Charlotte Svendler Nielsen, Institut for Idræt, Københavns Universitet : : : : Skoleudvikling med retning Skoleudvikling på Lisbjergskolen baserer sig på en fælles pædagogisk platform udmøntet i pædagogisk indhold og organisering i børne- og voksenhøjde. Kreativ dans ser vi som centralt i forhold til i pædagogisk og organisatorisk udvikling at installere og udvikle nye mentale modeller både i børne- og voksenhøjde. Oplæg ved skoleleder Lars Wørts, Lisbjergskolen. Kaffepause Afrunding Ved dansekonsulent Ulla Gad, Dansens hus. Dansekompagniet Sekvens viser forestillingen Godt ord igen! Kompagniet turnerer på mange skoler i landet gennem ordningen Dans for Børn. Godt ord igen! er historien om tre venner, Hr. Gul, Fru Grøn og Fru Turkis, der er fanget ind i et trekantsdrama af jalousi og sårede følelser. Kan de tre venner finde ud af dramaet, og kan de finde melodien igen? : Frokost : Dansevisninger m. drøftelse 2. runde (se ovenfor): 4 5

4 skole og dans i parløb. en fortælling om fire lærerige år Skole og dans i parløb. En fortælling om fire lærerige år [ Af dansekonsulent Ulla Gad, Dansens Hus ] Lisbjergskolen og Dansens Hus har i partnerskab siden august 2007 arbejdet med at integrere dans som kunstnerisk oplevelse, læring og udtryk i skolepraksis det langvarige møde mellem kunst og skole. Koblet til danseprojektet var et aktionsforskningsprojekt og et mindre organisationsprojekt, begge i samarbejde med VIAUC, støttet af Århus Kommune. Danseprojektet varede tre og et halvt år og går nu over i en ny fase. En drøm om dans i skolen Da vi i Dansens Hus for godt fire år siden kontaktede Lisbjergskolen med invitationen til et nyt dansesamarbejde, havde vi klare forestillinger om, hvordan den sag skulle skæres. Vi ville sende gode formidlingsstærke dansere ud og arbejde med mange klasser, i lange forløb, systematisk hen over en tre-årig periode. Vi så det som en unik mulighed for at få erfaringer med dans på skoleskemaet over en længere periode og med undervisning ud fra det dansefaglige indhold. Lidt firkantet fortalt, forestillede vi os, at dans som fag efter projektforløbet ville være implementeret på skolen og vi kunne tage videre til den næste skole. Men sådan blev det ikke. Helt. To organisationer, to udgangspunkter Partnerskabet med Lisbjergskolen handlede i høj grad om, hvordan to fagligheder kunne mødes og berige hinanden. Vi havde en rent dansefaglig og kunstnerisk indfaldsvinkel, som vi på baggrund af års erfaringer med kortere dans i skolen-forløb var optagede af at udbrede. Med Lisbjergskolen mødte vi en virkelighed, der er mangefacetteret og i sagens natur præget af et pædagogisk udgangspunkt. Med bevidsthed om disse forskelligheder begav vi os af sted for at finde nyt fælles land. Fælles antagelser og mål Lisbjergskolen og Dansens Hus etablerede et partnerskab og udarbejdede før projektstart nogle stærke fælles mål: at forankre en kunstnerisk tilgang til dans som del af Lisbjergskolens hverdag og at undersøge dansens indflydelse på æstetiske læreprocesser og demokratiske processer. Bag målene lå den værdibaserede grundantagelse: at børn fortæller sig selv gennem dans, og at dans dermed har et stærkt erkendelsesmæssigt potentiale. Set i lyset af Folkeskolelovens formålsparagraf 1 forekom dans os derfor relevant i skolesammenhæng. Bag partnerskabet lå desuden en opfattelse af, at (også) skoleelever har ret til at møde dans som et æstetisk felt, på linie med andre æstetiske felter - hvilket understøttes af FNs Konvention om Barnets Rettigheder 2. Med disse mål og antagelser i ryggen ønskede vi at afvikle et modelprojekt, som kunne kaste mere lys over, hvordan dans bedst kan præsenteres i folkeskolen. Dermed ønskede vi også at bidrage til debatten om partnerskaber mellem skole og kunstorganisationer, som bl.a. Anne Bamford ansporede til i rapporten The Ildsjæl in the Classroom 3, og som Statens Kunstråds Huskunstnerordning giver mulighed for at udvikle i praksis. Hvad fik vi ud af det? Aktionsforskningsprojektet har beskæftiget sig med at afdække, hvad dansen har givet eleverne og lærerne, og organisationsprojektet med, hvordan projektet har påvirket skolens organisatoriske udvikling. Jeg vil her forsøge kort at beskrive, hvad partnerskabet med skolen har givet danserne og Dansens Hus. Kendskab til skole-virkeligheden Først og fremmest har vi gennem de sidste fire år fået en fast partner i skoleverdenen. Vi har alle været glade for at komme på Lisbjergskolen og følt, vi var en del af dens virkelighed. Det lange træk har gjort, at vi har fået tid til at lære skolen godt at kende, lige fra børnene, der løber danseren i møde, over personalet og til skolelederen, der involverer sig i projektets mange facetter. Det tætte samarbejde har givet os værdifulde erfaringer om partnerskaber med skoleverdenen. Vores erfaring er, at man skal definere konkrete mål på det organisatoriske plan, og at grundige og gentagne forventningsafstemninger er nødvendige, ikke mindst når parterne har så forskellige udgangspunkter. 6 7

5 dans i skolen skole og DANS i parløb. EN fortælling OM fire lærerige år dans i skolen skole og DANS i parløb. EN fortælling OM fire lærerige år Det lange træk har også på givet mulighed for at se en udvikling hos det enkelte barn en mulighed, danserne i og med de oftest er freelanceansatte, oftest ikke har. Det skaber en referenceramme for dansernes faglige kunnen: Danserne og dansen får simpelthen chancen for at gå ind og virke i dybden. Danser Sanne Nottelmann siger: Det har store fordele at være et sted over længere tid. Nogle børn har svært ved at forstille sig, hvad de egentligt skal med dans, men når de har været gennem et forløb og skal til at starte et nyt, er det meget nemmere at få dansen og eleverne til at udfolde sig. Der er flere faktorer, som spiller ind. Moderne og kreativ dans er ukendt for eleverne, de er uvante med at bevæge sig og udforske bevægelserne, de skal både danse alene og sammen, og kommer helt sikkert til at have megen fysisk kontakt både piger og drenge imellem. Nogle bryder sig ikke om at blive set eller vise. Men ved at arbejde med samme grupper ad flere omgange, bliver eleverne trygge ved arbejdsformen og hinanden, vi kan afstemme vores forventninger og krav til faglighed og teknik. Ny viden Endelig har aktionsforskningsprojektet bidraget med viden om, hvad dans kan bidrage med i skolehverdagen viden, som man kort kan læse om i Jens-Ole Jensens lille artikel her i hæftet, og i særdeleshed i hans forskningsrapport Dans i skolen. Dansens æstetisk-demokratiske dannelsespotentiale (2011) 4. Denne viden falder på et tørt sted og giver os meget at arbejde videre med i forhold til at gøre dans til en del af skolehverdagen i Danmark. En ny virkelighed Så måske kom vi ikke ud af de første fire års samarbejde med et klappet og færdigt dansefag Derimod er vi blevet meget klogere på, hvad vi kan byde ind med i den virkelige skoleverden, og hvordan vi kan præsentere det, så det giver mening for alle parter. Dansens Hus og Lisbjergskolen fortsætter samarbejdet, og udfordringen bliver nu at tage alle værdifulde erfaringer og ny viden med os til endnu et nyt sted for børn, skole og dans i Lisbjerg og i Danmark. Hanne Randel, som er den af dansere, der har været involveret fra start til slut, udtaler: Det er fantastisk at være et kendt ansigt i skolens miljø de fleste lærere og elever ved hvem danserne er. Det er skønt at kunne følge eleverne gennem flere år og se den dansemæssige udvikling. Specielt de ældste elever har virkelig taget både dansen og refleksionen til sig og er meget artikulerede i deres udtryk, både fysisk og mundtligt. Refleksion At deltage i aktionsforskningsgruppen var noget nyt for danserne. Også det faktum, at alle danseforløb i dialog med skolens personale skulle sættes ind i en didaktisk ramme med målog metodebeskrivelser har været nyt. Danserne siger, det har været en stor udfordring at skulle tale om deres arbejde i skoletermer, men at det har givet dem en anden faglig vinkel på deres arbejde, og ikke mindst et nyt sprog om, hvad de kan, som er meget udviklende. Dette refleksionsniveau vil vi gerne arbejde videre med i Dansens Hus, for at kvalificere både vores måde at italesætte dans i skolen på, og vores måde at arbejde med dans i skolen på. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at sætte spor i en skolehverdag, er vi også nødt til at kende til skolens sprogbrug og målsætninger. 1 Folkeskolens formålsparagraf fremhæver betydningen af at skabe læringssituationer, som medvirker til erkendelse, fantasi og selvtillid som personligt og fælles handlingsfundament. 2 fns Konvention om Barnets Rettigheder 13,1 om ytringsfrihed og 31, 1 og 2 om kulturel og kunstnerisk udfoldelse 3 professor Anne Bamford har for UNESCO undersøgt de æstetiske fag og kunstens placering i uddannelsessystemet for en række lande. Med blik på situationen i Danmark udgav hun den meget omtalte rapport The Ildsjæl in the Classroom (2006), hvor hun blandt meget andet foreslog, at Kulturministeriet og Undervisningsminsteriet i fællesskab skulle udvikle kvalitetsmål for samarbejdet mellem kunstneriske organisationer og skolesektor. 4 Rapporten er udgivet af Aarhus Kommune, Børn og Unge, og kan findes på udvikling/boernogungdom/sider/projekt_dansiskolen_boernogunge.aspx 8 9

6 skoleudvikling med retning skoleudvikling med retning [ Skoleleder Lars Wørts, Lisbjergskolen, Aarhus Kommune ] Da dansen kom til Lisbjergskolen Dengang for vel fire år siden var der, som nu, en overvældende og omsiggribende tiltro til, at uddannelse og dermed skolen kan løse stort set alle et samfunds problemer og udfordringer ikke mindst de økonomiske. Så at sige midt i den økonomiske rationalitets pres kom dansen, i skikkelse af Dansens Hus, til Lisbjergskolen i første omgang som et tidsbegrænset projekttilbud til flere skoler i Aarhus Kommune, og siden et projekt om udvikling af varigt partnerskab mellem to forskellige institutioner med hver sine vilkår og hvert sit formål og sigte: en folkeskole med voldsom samfundsmæssig bevågenhed og under den økonomiske rationalitets pres i spil med en institution, som konstant må være fokuseret på at skabe og synliggøre sig selv og sine dannelsesmæssige værdier. Dansens Hus, og dermed dans som en dannelsesdimension på Lisbjergskolen, præsenterede sig med en kærligt påtrængende anderledeshed i vores skolehverdag. Mødet mellem dansekunstnere og målstyrende lærere har fordret og fordrer gensidig bevidsthed om forskelligheden og gensidigt ønske om at mødes og om at bringe forskellighederne i samspil. Det gode samspil er måske netop, når målstyretheden bliver kreativ, og når den inspirerede kreativitet får ekspliciterede mål og dermed retning. Det er naturligvis ikke lykkedes lige fuldendt hver dag i projektforløbet, men det er lykkedes! Hvordan, lader sig nok heller ikke her ved afslutningen af projektforløbet indfange i få læresætninger, men afgørende har sikkert været, at projektet har været et møde mellem medarbejdergrupper og institutioner, som har været bevidste om mulighederne i at udnytte forskellighederne konstruktivt. Dansens Hus og skolen, dansekunstnere og lærere og pædagoger har i bedste forstand i hele projektforløbet været hinandens medspillende modspillere. Måske var det lidt tilfældigt, at netop vi mødtes, men det var godt, at vi gjorde, og at vi holdt fast. Målstyring ja, men med retning Selv om der aktuelt ideelt set tales om udvikling i andre spor, så er skolen ikke sluppet fri af management målstyringstænkningen. Der sættes af skolens omverden ambitiøse mål for skolens ydelser og resultater ofte styret af mistillid til skolens opgaveløsning. Det massive udefra styringspres på skolen har været en væsentlig begrundelse for, at vi på Lisbjergskolen har formuleret et fælles pædagogisk grundlag en platform, som skal hjælpe os til at afbalancere udefra inspektionen: Ja vi bliver set på og målt og vejet, med fokus på målbare færdigheder. Men vi ser selv ud, vi forholder os til vores omverdens betingelser og muligheder, og vi vurderer, hvor i vores omverden, vi kan finde det, som afbalancerer målbarheden, og som kan medvirke til at fastholde skolens bredere dannelsesopgave og fastholde, at mennesket er mere end en justerbar brik. At lykkes som menneske ser vi som mere end point uanset om det er til uddannelsesparathed, eller om det er til erhvervelse af permanent opholdstilladelse. Dannelse skal have lige fokus på at danne sig selvbestemt og dannes af og i forhold til sin omverdens betingelser og muligheder. Dans som dimension i vores skole er ikke et tilfældigt greb i alle de muligheder, som byder sig til. Dansen udfoldet som pædagogisk bestræbelse rummer og viser netop den brede dannelsesforståelse og det high trust menneskesyn, vores skoles pædagogiske platform søger at realisere. Dansen på Lisbjergskolen har hjulpet os, og hjælper os, til at finde og skabe retning i udvikling af vores skole. At bygge skibet, mens vi sejler lyder flot og måske også umiddelbart enkelt. Men hvis det skal kunne lykkes i virkeligheden, ja så fordrer det balanceret selvstyring mellem den ekstreme ydre bestemthed og indefra selvudviklingen. Ledelsesopgaven kursen skal holdes, især når der er kamp om ressourcerne Dans som dimension i skolen inviterer på mange måder og på mange niveauer fra individ til organisation - til at bevæge sig uden for vante rutiner og til at prøve fremgangsmåder uden umiddelbar sikkerhed for gevinst. Dans i skolen er på samme tid den lystbetonede og den risikofyldte rejse i det ukendte. Nogen må gå foran og vise vej. Derfor er uddannelse af skoleinterne spydspidser, som tør vise og som kan støtte, et væsentligt element i udvikling af en ny dimension som dans i skolens liv. Det er formodentlig ikke sidste gang, hvor udefra kravet om kortsigtet effekt for færre ressourcer påvirker også internt i skolen. Når ressourceknaphed nødvendiggør, at der skæres i skolens ydelser, ja så er fristelsen snublende nær, måske især skoleinternt, til ensidigt at fokusere på skolens såkaldte kerneydelse - hermed forstås almindeligvis ikke den bredt funderende dannelse, men netop målbare og pointgivende aktiviteter. Ledelsesopgaven, er den så ikke at fastholde retningen mellem ydre styring og målbarhed og selvbestemthed og uforudsigelighed? 10 11

7 dans i SKOlEN BøRNS KROPSlige OPlEVElSER og læreprocesser i DANS og IDRæt BøRNS KROPSlige OPlEVElSER og læreprocesser i DANS og IDRæt [ Studielektor, ph.d. Charlotte Svendler Nielsen, Institut for Idræt, Københavns Universitet ] Dette indlæg sætter fokus på, hvad børn oplever, når der sættes fokus på dans som fag i skolen. Hvad har de mulighed for at lære, når fokus er på æstetiske læreprocesser i bevægelse? Og hvordan kan viden om børns kropslige oplevelser og læreprocesser benyttes til at udvikle det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i kroppen? Bevægelse dans og idræt i skolen Dans Bevægelse Idræt Som mennesker har vi mange bevægelsesmåder til rådighed. Idræt og dans kan forstås som forskellige fag, når man forholder sig til områdernes formål og praksis, men fagene har også samme udgangspunkt, nemlig kroppen i bevægelse. Idræt er et bevægelsesfag, der forbinder mange perspektiver fra det funktionelle henover konkurrence og præstation og ind i det legende, eksperimenterende og udtryksmæssige. Det gør idræt til et fag, der i høj grad har rod i bevægelse som fysisk fag, men som også rækker ind i bevægelse som musisk-æstetisk fag. Ifølge EVA-rapporten Idræt i folkeskolen et fag med bevægelse fra 2004 er idræt et fag, som er domineret af en bolddiskurs. I læreplanen for idræt fra 2004 står der i forhold til dans blandt andet, at eleverne efter 7. klasse skal kunne skabe og udføre egne danse og koreografier. Formelt er dans som udtryksform således allerede indeholdt i læreplanen for idræt, men evalueringer som er gennemført i relation til dans i skolen -projekter (Broe, 2000, Fock & Vedel, 2004) viser, at mange lærere oplever det skabende og udtryksmæssige som vanskelige områder at arbejde med i praksis. Flere og flere tiltag på det dansepædagogiske område viser, at der i praksis er et behov for at udvide dette felt i skolens undervisning. Det behov har i en årrække været voksende i takt med, at dans som kunstform og som fritidsbeskæftigelse i børneog ungdomskulturer (Ravn & Svendler Nielsen, 2009) er blevet et større og større område i Danmark. Dans kan være lige så flerstrenget som idræt afhængigt af formål og perspektiver, der anlægges på området, og i uddannelsessammenhæng kan dans forstås som et fagområde, der er tæt forbundet med både idræt og de andre musisk-æstetiske fag. Læringsmuligheder med et æstetisk perspektiv på bevægelse Når vi lærer, foregår det i processer, som både peger tilbage til tidligere situationer, vi har været i, og fremad mod det, der kan ske om et øjeblik eller lang tid ud i fremtiden. I forhold til læring i bevægelsesfeltet gælder det både den motoriske læring og andre dimensioner af den kropslige læring. Jeg fokuserer i forskningsprojektet Ind i bevægelsen på de former for læring i bevægelse, der hører ind under en pædagogisk-æstetisk tilgang som for eksempel de processer der foregår, når børn bevæger sig sammen i en intens og tårevædet kamp, når de er optagede af at vride kroppen som en pastaskrue, eller når de mærker en varm fornemmelse i maven over, at en kammerat tager deres hånd på en særlig blid og kærlig måde i et scenisk udtryk, som de har skabt sammen. Det vil sige processer, hvor der er fokus på børnene som sansende, sociale, bevægende, kulturelle, udtrykkende og skabende mennesker. Forskningsprojektet forløb fra januar 2004 til august 2008 og blev gennemført med et feltstudie hos en 2. klasse, som havde dans som fag parallelt med idræt fra august til december Når jeg ser på, hvad det er for grundbevægelser, børnene udfører i de to fag, er det stort set de samme bevægelser (at gå, løbe, hoppe, dreje, balancere etc.), men perspektiverne på opgaverne er forskellige. I idræt hos denne 2. klasse er fokus bevægelsen som funktionel og som middel til social læring, i dansetimerne er fokus indlevelse i bevægelsens form og udtryk (egen og andres). På baggrund af analyser af videooptagelser og interviews med børnene om deres oplevelser i dans og idræt viser kropslighed sig som et fremtrædende fænomen. Det kommer til udtryk som måder at opleve, være og deltage som krop i forhold til forskellige kroppe eller dimensioner (se figur nedenfor). I vores liv er kroppen alle dimensioner hele tiden, men afhængigt af hvilken situation, vi befinder os i, kan en dimension være mere fremtrædende end andre. Figuren kan fungere som et analyseredskab til forståelse af, hvilken kropslighed der sættes spot på i forskellige opgaver og aktiviteter i dans og idræt. Kropslighedens dimensioner er også tæt forbundne til den kropslige lærings dimensioner, og derfor kan modellen også anvendes som et didaktisk redskab, der kan gøre os bevidste om, hvad det er for dimensioner af kropsligheden og kropslige læreprocesser, vi som undervisere sætter i gang. Hvad der kommer til at ske, og hvad læringsmulighederne

8 Børns kropslige oplevelser og læreprocesser i dans og idræt dans i skolen Børns kropslige oplevelser og læreprocesser i dans og idræt faktisk bliver, hænger både sammen med aktivitetens formål, og hvordan børnene går ind i opgaverne i det enkelte øjeblik. Med figuren vil jeg tydeliggøre, at kropsligheden har mange dimensioner, og hvordan dans kan være med til at udvide kropsbegrebet i skolens bevægelsesundervisning i praksis, fordi der i dans kommer fokus på kroppe, som ofte ikke er så meget i fokus i idrætsundervisningen. Den udtrykkende krop kunstnerisk dimension Den skabende krop kreativ dimension Krop Den sansende krop kinæstetisk dimension Litteratur Broe, L. (2000) Tusindkunst lever. På sporet af projekter med børn, kunst og kultur. København: Danmarks Pædagogiske Institut. EVA (2004). Idræt i folkeskolen Et fag med bevægelse. København: Danmarks Evalueringsinstitut. Fock, E., & Vedel, K. (2004). Dans på skemaet fra udviklingsprojekt til kulturpolitisk strategi. København: Center for Kulturpolitiske Studier & Danmarks Biblioteksskole. Ravn, S. & Svendler Nielsen, C. (red.) (2009). Tidsskrift for Dans i Uddannelse årg. 2. København: Dans i Uddannelse. Svendler Nielsen, C. (2009). Ind i bevægelsen et performativt fænomenologisk feltstudie om kropslighed, mening og kreativitet i børns læreprocesser i bevægelsesundervisning i skolen. Ph.d. afhandling. København: Institut for idræt, Københavns Universitet. (Kan bestilles via ) Artiklens tema udfoldes dybere i flg. publikationer Svendler Nielsen, C. (2009). Bevidsthed i bevægelse om børns kropslige oplevelser og læringsmuligheder i dans og idræt i skolen. I Æstetiske Læreprocesser i teori og praksis. K. Fink-Jensen & A.M. Nielsen (red.). Værløse: Billesø & Baltzer, s Den bevægende krop fysisk dimension Den sociale krop relationsdimension Svendler Nielsen, C. (2006). Betydningsfulde øjeblikke i sanselig praksis. I Bevægelsens poetik om den æstetiske dimension i bevægelse. L. Engel, H. Rønholt, C. Svendler Nielsen & H. Winther (red.). København: Museum Tusculanums Forlag, s Den kulturelle krop symbolsk dimension Figur 1: Kropslighedens dimensioner (Svendler Nielsen, 2009)

9 Kan demokratisk dannelse danses, og kan æstetisk praksis praktiseres uæstetisk? Kan demokratisk dannelse danses, og kan æstetisk praksis praktiseres uæstetisk? [ Lektor, ph.d. Jens-Ole Jensen, Videncenter for Børn og Unges Kultur, VIA University College ] Det korte svar på ovenstående spørgsmål er først et ja og dernæst et nej. Moderne dans som det er blevet praktiseret i et aktionsforskningsprojekt på Lisbjergskolen gennem 3½ år, henter sin inspiration i kunstens verden, men har i sin praksis været en del af en pædagogisk verden. Dans i skolen har ikke som i kunstens verden været målet i sig selv, men har til dels hentet sin legitimitet i ydre mål. I projektet har vi i særdeleshed været optaget af en æstetikforståelse der tager udgangspunkt i sanselighed og erfaring. Dans er en aktivitet, hvor kroppen hele tiden er i forgrunden, og som sådan dels står i modsætning til de fleste af skolens mere boglige fag, dels sætter helt andre rammer for identitetsdannelse og relationer i fællesskabet. Moderne dans har indbygget en fordring om, at deltagerne skal være kreative og skabende og ledsages ofte af en følelse af, at det faglige altid spiller sammen med det personlige. Når elevernes personlighed involveres tematiseres identitetsdannelsen både indad i forhold til, hvordan (nye) bevægelser opleves, men også udad i forhold til, hvordan omverdenen reagerer på kropslige udtryk. Dansens kropslighed og sanselighed har også været afsættet til at udforske, hvordan dans i endnu højere grad kan være med til at styrke elevernes demokratiske dannelse. Igennem danseaktiviteterne blev der identificeret seks perspektiver på, hvordan demokratisk dannelse kan forstås i relation til dans. 1. Samarbejde handler om at indordne sig i en gruppe med fælles regler, vise tillid til hinanden, gøre sig erfaringer med at forstå andres kropssprog og følelser og bidrage til et fælles produkt, hvor man både giver og er villig til at indgå kompromisser. 2. I forhold til elevmedbestemmelse er kunsten at finde balancen mellem, at eleverne får mulighed for at arbejde med områder, de finder meningsskabende og også oplever at blive forstyrret i deres forforståelser. Projektets erfaringer er, at medbestemmelsen fremmer elevernes motivation og engagement, men at det også medfører en højere grad af reproduktion og forudsigelighed. 4. Dansen indeholder endvidere rige muligheder for at eleverne kan udtrykke sig individuelt og kreativt. Når eleverne eksperimenterer med kropslige dansende udtryk, afprøver de sig selv i forhold til at skabe sig en identitet, og de observerer deres kammerater i de lignende processer. Projektet viser, at kreativiteten ofte kan fremmes ved at indføre forskellige begrænsninger. 5. Dans i skolen indeholder rige muligheder for at arbejde med inklusion, men viser samtidig, at der er en særlig risiko for at ekskludere elever, der har svært ved at være i dansen. 6. Dans i skolen rummer et potentiale til at sætte kropslig kommunikation på dagsordenen, da eleverne her eksplicit arbejder med at udtrykke og aflæse eksempelvis følelser. På Lisbjergskolen har dansen bidraget til demokratisk dannelse gennem overstående perspektiver. Og når æstetisk praksis ikke kan praktiseres uæstetisk, er det fordi, de dansende elever er på et uophørligt sanseligt æstetisk overarbejde, når der danses i skolen. Ja og nej! Reference Jensen, JO (2011). Dans i skolen. Dansens æstetisk-demokratiske dannelsespotentiale. Aarhus Kommune, Børn og Unge. dansiskolen_boernogunge.aspx 3. Dans indeholder nogle unikke muligheder for at give eleverne erfaringer med flowoplevelser i store fællesskaber, hvor den enkelte indordner sig under de fælles rammer. Til gengæld oplever eleverne euforiske øjeblikke, hvor to plus to giver fem

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Evaluering DANS & INKLUSION Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Moderne dans er at bevæge sig ud i det ukendte og dér møde sig selv og hinanden på en ny måde og i et fælles

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil!

Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! "Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! 3½ årig uddannelse til pædagog Idé, design, handling, evaluering Eksperimenter sammen med og i praksis Ikke laboratoriestudie Aktiviteter,

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

DE TOPMOTIVEREDE UNGE

DE TOPMOTIVEREDE UNGE DE TOPMOTIVEREDE UNGE Mens mange unge kæmper med motivationen, er andre unge tændt af et brændende engagement men hvordan skabes motivation og engagement blandt unge? Konference på Center for Ungdomsforskning

Læs mere

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord 2013 og 2014 Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord Indholdsfortegnelse Vision for børns læring 3 Indledning 3 Arbejdsmetode og evalueringsstrategi 4 1.Hvad er sociale kompetencer og hvordan vil jeg arbejde

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere