KONFERENCEHÆFTE DANS I SKOLEN DANSENS ÆSTETISK-DEMOKRATISKE DANNELSESPOTENTIALE 23. FEBRUAR 2011, LISBJERGSKOLEN, AARHUS KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONFERENCEHÆFTE DANS I SKOLEN DANSENS ÆSTETISK-DEMOKRATISKE DANNELSESPOTENTIALE 23. FEBRUAR 2011, LISBJERGSKOLEN, AARHUS KOMMUNE"

Transkript

1 KONFERENCEHÆFTE DANS I SKOLEN DANSENS ÆSTETISK-DEMOKRATISKE DANNELSESPOTENTIALE 23. FEBRUAR 2011, LISBJERGSKOLEN, AARHUS KOMMUNE

2 FOrOrD Dans kan som en del af vores kulturelle arv tilføre skolen nye dimensioner. Det kan både være på kunstens præmisser, hvor eleverne ser dygtige professionelle dansere udtrykke sig gennem deres krop, og det kan være gennem egne kropslige oplevelser med dans. Dans kan imidlertid også give eleverne erfaringer med temaer, vi almindeligvis knytter til hverdagslivet, og som udgør en central del af folkeskolens formål. Her tænkes fx på samarbejds-, kommunikations- og medbestemmelseskompetence, erfaringer med at udtrykke sig kreativt og oplevelser med at være en del af et større fællesskab. Dans giver eleverne unikke muligheder for at gøre sig sanselige erfaringer med at være et socialt væsen. Med henblik på at skabe mere viden om, hvordan dans kan bidrage til æstetiskdemokratisk dannelse, tog aarhus Kommune i 2007 initiativ til et aktionsforskningsprojekt. Denne konference er afslutning på et treårigt samarbejde mellem Dansens Hus, Lisbjergskolen, VIa University college og aarhus Kommune. Sammen med dansere, elever og medarbejdere på Lisbjergskolen har samarbejdspartnerne haft fokus på, hvordan dans i skolen kan bidrage til at fremme elevernes sanselige æstetiske erfaringer med demokratisk dannelse. Mange har således direkte eller indirekte bidraget til projektets gennemførelse. Der skal rettes en stor tak til Dansens Hus og Statens Kunstråd, der har gjort det muligt at invitere dansen indenfor på Lisbjergskolen. Også en tak til skolens medarbejdere, der har været åbne over for at eksperimentere og gå nye veje, og til danserne, der har bragt kunstnerisk sjæl og livsglæde ind i skolehverdagen; tilsammen har de medvirket til at eleverne med stor energi har kastet sig ud i den moderne dans udfordringer og fremmede verden. Derudover en tak til VIa University college for samarbejdet i forbindelse med skoleudviklings- og aktionsforskningsprojektet. charlotte Groftved Børn- og Ungechef Børn og Unge, aarhus Kommune 3

3 program program for konferencen, dans i skolen : : : : : : Ankomst til Lisbjergskolen og kaffe Velkomst ved skoleleder Lars Wørts, Lisbjergskolen og præsentation af dans på Lisbjergskolen ved dansekonsulent Ulla Gad, Dansens hus. Kan demokratisk dannelse danses, og kan æstetisk praksis praktiseres uæstetisk? Oplæget fokuserer på, hvorledes dans kan fremme elevernes evne til at samarbejde, kommunikere og udtrykke sig kreativt. Oplæg ved lektor, ph.d. Jens-Ole Jensen, VIA University College. Pause Dansevisninger m. drøftelse 1. runde: 1. Introdans: Skolestartere danser dansebegreber 3. Musikvideo: 3. årgang koreograferer og danser 4. Dans i idræt: Dans og kraftfuld ekspressivitet på 8. årgang. Hvad kommer til syne i dans om børnenes oplevelser og læreprocesser? Oplægget fokuserer på forskningsbaseret viden om kropslige læreprocesser i dans og idræt hos børn, samt på hvordan denne viden kan benyttes til at udvikle det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i kroppen. Oplæg ved studielektor, ph.d Charlotte Svendler Nielsen, Institut for Idræt, Københavns Universitet : : : : Skoleudvikling med retning Skoleudvikling på Lisbjergskolen baserer sig på en fælles pædagogisk platform udmøntet i pædagogisk indhold og organisering i børne- og voksenhøjde. Kreativ dans ser vi som centralt i forhold til i pædagogisk og organisatorisk udvikling at installere og udvikle nye mentale modeller både i børne- og voksenhøjde. Oplæg ved skoleleder Lars Wørts, Lisbjergskolen. Kaffepause Afrunding Ved dansekonsulent Ulla Gad, Dansens hus. Dansekompagniet Sekvens viser forestillingen Godt ord igen! Kompagniet turnerer på mange skoler i landet gennem ordningen Dans for Børn. Godt ord igen! er historien om tre venner, Hr. Gul, Fru Grøn og Fru Turkis, der er fanget ind i et trekantsdrama af jalousi og sårede følelser. Kan de tre venner finde ud af dramaet, og kan de finde melodien igen? : Frokost : Dansevisninger m. drøftelse 2. runde (se ovenfor): 4 5

4 skole og dans i parløb. en fortælling om fire lærerige år Skole og dans i parløb. En fortælling om fire lærerige år [ Af dansekonsulent Ulla Gad, Dansens Hus ] Lisbjergskolen og Dansens Hus har i partnerskab siden august 2007 arbejdet med at integrere dans som kunstnerisk oplevelse, læring og udtryk i skolepraksis det langvarige møde mellem kunst og skole. Koblet til danseprojektet var et aktionsforskningsprojekt og et mindre organisationsprojekt, begge i samarbejde med VIAUC, støttet af Århus Kommune. Danseprojektet varede tre og et halvt år og går nu over i en ny fase. En drøm om dans i skolen Da vi i Dansens Hus for godt fire år siden kontaktede Lisbjergskolen med invitationen til et nyt dansesamarbejde, havde vi klare forestillinger om, hvordan den sag skulle skæres. Vi ville sende gode formidlingsstærke dansere ud og arbejde med mange klasser, i lange forløb, systematisk hen over en tre-årig periode. Vi så det som en unik mulighed for at få erfaringer med dans på skoleskemaet over en længere periode og med undervisning ud fra det dansefaglige indhold. Lidt firkantet fortalt, forestillede vi os, at dans som fag efter projektforløbet ville være implementeret på skolen og vi kunne tage videre til den næste skole. Men sådan blev det ikke. Helt. To organisationer, to udgangspunkter Partnerskabet med Lisbjergskolen handlede i høj grad om, hvordan to fagligheder kunne mødes og berige hinanden. Vi havde en rent dansefaglig og kunstnerisk indfaldsvinkel, som vi på baggrund af års erfaringer med kortere dans i skolen-forløb var optagede af at udbrede. Med Lisbjergskolen mødte vi en virkelighed, der er mangefacetteret og i sagens natur præget af et pædagogisk udgangspunkt. Med bevidsthed om disse forskelligheder begav vi os af sted for at finde nyt fælles land. Fælles antagelser og mål Lisbjergskolen og Dansens Hus etablerede et partnerskab og udarbejdede før projektstart nogle stærke fælles mål: at forankre en kunstnerisk tilgang til dans som del af Lisbjergskolens hverdag og at undersøge dansens indflydelse på æstetiske læreprocesser og demokratiske processer. Bag målene lå den værdibaserede grundantagelse: at børn fortæller sig selv gennem dans, og at dans dermed har et stærkt erkendelsesmæssigt potentiale. Set i lyset af Folkeskolelovens formålsparagraf 1 forekom dans os derfor relevant i skolesammenhæng. Bag partnerskabet lå desuden en opfattelse af, at (også) skoleelever har ret til at møde dans som et æstetisk felt, på linie med andre æstetiske felter - hvilket understøttes af FNs Konvention om Barnets Rettigheder 2. Med disse mål og antagelser i ryggen ønskede vi at afvikle et modelprojekt, som kunne kaste mere lys over, hvordan dans bedst kan præsenteres i folkeskolen. Dermed ønskede vi også at bidrage til debatten om partnerskaber mellem skole og kunstorganisationer, som bl.a. Anne Bamford ansporede til i rapporten The Ildsjæl in the Classroom 3, og som Statens Kunstråds Huskunstnerordning giver mulighed for at udvikle i praksis. Hvad fik vi ud af det? Aktionsforskningsprojektet har beskæftiget sig med at afdække, hvad dansen har givet eleverne og lærerne, og organisationsprojektet med, hvordan projektet har påvirket skolens organisatoriske udvikling. Jeg vil her forsøge kort at beskrive, hvad partnerskabet med skolen har givet danserne og Dansens Hus. Kendskab til skole-virkeligheden Først og fremmest har vi gennem de sidste fire år fået en fast partner i skoleverdenen. Vi har alle været glade for at komme på Lisbjergskolen og følt, vi var en del af dens virkelighed. Det lange træk har gjort, at vi har fået tid til at lære skolen godt at kende, lige fra børnene, der løber danseren i møde, over personalet og til skolelederen, der involverer sig i projektets mange facetter. Det tætte samarbejde har givet os værdifulde erfaringer om partnerskaber med skoleverdenen. Vores erfaring er, at man skal definere konkrete mål på det organisatoriske plan, og at grundige og gentagne forventningsafstemninger er nødvendige, ikke mindst når parterne har så forskellige udgangspunkter. 6 7

5 dans i skolen skole og DANS i parløb. EN fortælling OM fire lærerige år dans i skolen skole og DANS i parløb. EN fortælling OM fire lærerige år Det lange træk har også på givet mulighed for at se en udvikling hos det enkelte barn en mulighed, danserne i og med de oftest er freelanceansatte, oftest ikke har. Det skaber en referenceramme for dansernes faglige kunnen: Danserne og dansen får simpelthen chancen for at gå ind og virke i dybden. Danser Sanne Nottelmann siger: Det har store fordele at være et sted over længere tid. Nogle børn har svært ved at forstille sig, hvad de egentligt skal med dans, men når de har været gennem et forløb og skal til at starte et nyt, er det meget nemmere at få dansen og eleverne til at udfolde sig. Der er flere faktorer, som spiller ind. Moderne og kreativ dans er ukendt for eleverne, de er uvante med at bevæge sig og udforske bevægelserne, de skal både danse alene og sammen, og kommer helt sikkert til at have megen fysisk kontakt både piger og drenge imellem. Nogle bryder sig ikke om at blive set eller vise. Men ved at arbejde med samme grupper ad flere omgange, bliver eleverne trygge ved arbejdsformen og hinanden, vi kan afstemme vores forventninger og krav til faglighed og teknik. Ny viden Endelig har aktionsforskningsprojektet bidraget med viden om, hvad dans kan bidrage med i skolehverdagen viden, som man kort kan læse om i Jens-Ole Jensens lille artikel her i hæftet, og i særdeleshed i hans forskningsrapport Dans i skolen. Dansens æstetisk-demokratiske dannelsespotentiale (2011) 4. Denne viden falder på et tørt sted og giver os meget at arbejde videre med i forhold til at gøre dans til en del af skolehverdagen i Danmark. En ny virkelighed Så måske kom vi ikke ud af de første fire års samarbejde med et klappet og færdigt dansefag Derimod er vi blevet meget klogere på, hvad vi kan byde ind med i den virkelige skoleverden, og hvordan vi kan præsentere det, så det giver mening for alle parter. Dansens Hus og Lisbjergskolen fortsætter samarbejdet, og udfordringen bliver nu at tage alle værdifulde erfaringer og ny viden med os til endnu et nyt sted for børn, skole og dans i Lisbjerg og i Danmark. Hanne Randel, som er den af dansere, der har været involveret fra start til slut, udtaler: Det er fantastisk at være et kendt ansigt i skolens miljø de fleste lærere og elever ved hvem danserne er. Det er skønt at kunne følge eleverne gennem flere år og se den dansemæssige udvikling. Specielt de ældste elever har virkelig taget både dansen og refleksionen til sig og er meget artikulerede i deres udtryk, både fysisk og mundtligt. Refleksion At deltage i aktionsforskningsgruppen var noget nyt for danserne. Også det faktum, at alle danseforløb i dialog med skolens personale skulle sættes ind i en didaktisk ramme med målog metodebeskrivelser har været nyt. Danserne siger, det har været en stor udfordring at skulle tale om deres arbejde i skoletermer, men at det har givet dem en anden faglig vinkel på deres arbejde, og ikke mindst et nyt sprog om, hvad de kan, som er meget udviklende. Dette refleksionsniveau vil vi gerne arbejde videre med i Dansens Hus, for at kvalificere både vores måde at italesætte dans i skolen på, og vores måde at arbejde med dans i skolen på. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at sætte spor i en skolehverdag, er vi også nødt til at kende til skolens sprogbrug og målsætninger. 1 Folkeskolens formålsparagraf fremhæver betydningen af at skabe læringssituationer, som medvirker til erkendelse, fantasi og selvtillid som personligt og fælles handlingsfundament. 2 fns Konvention om Barnets Rettigheder 13,1 om ytringsfrihed og 31, 1 og 2 om kulturel og kunstnerisk udfoldelse 3 professor Anne Bamford har for UNESCO undersøgt de æstetiske fag og kunstens placering i uddannelsessystemet for en række lande. Med blik på situationen i Danmark udgav hun den meget omtalte rapport The Ildsjæl in the Classroom (2006), hvor hun blandt meget andet foreslog, at Kulturministeriet og Undervisningsminsteriet i fællesskab skulle udvikle kvalitetsmål for samarbejdet mellem kunstneriske organisationer og skolesektor. 4 Rapporten er udgivet af Aarhus Kommune, Børn og Unge, og kan findes på udvikling/boernogungdom/sider/projekt_dansiskolen_boernogunge.aspx 8 9

6 skoleudvikling med retning skoleudvikling med retning [ Skoleleder Lars Wørts, Lisbjergskolen, Aarhus Kommune ] Da dansen kom til Lisbjergskolen Dengang for vel fire år siden var der, som nu, en overvældende og omsiggribende tiltro til, at uddannelse og dermed skolen kan løse stort set alle et samfunds problemer og udfordringer ikke mindst de økonomiske. Så at sige midt i den økonomiske rationalitets pres kom dansen, i skikkelse af Dansens Hus, til Lisbjergskolen i første omgang som et tidsbegrænset projekttilbud til flere skoler i Aarhus Kommune, og siden et projekt om udvikling af varigt partnerskab mellem to forskellige institutioner med hver sine vilkår og hvert sit formål og sigte: en folkeskole med voldsom samfundsmæssig bevågenhed og under den økonomiske rationalitets pres i spil med en institution, som konstant må være fokuseret på at skabe og synliggøre sig selv og sine dannelsesmæssige værdier. Dansens Hus, og dermed dans som en dannelsesdimension på Lisbjergskolen, præsenterede sig med en kærligt påtrængende anderledeshed i vores skolehverdag. Mødet mellem dansekunstnere og målstyrende lærere har fordret og fordrer gensidig bevidsthed om forskelligheden og gensidigt ønske om at mødes og om at bringe forskellighederne i samspil. Det gode samspil er måske netop, når målstyretheden bliver kreativ, og når den inspirerede kreativitet får ekspliciterede mål og dermed retning. Det er naturligvis ikke lykkedes lige fuldendt hver dag i projektforløbet, men det er lykkedes! Hvordan, lader sig nok heller ikke her ved afslutningen af projektforløbet indfange i få læresætninger, men afgørende har sikkert været, at projektet har været et møde mellem medarbejdergrupper og institutioner, som har været bevidste om mulighederne i at udnytte forskellighederne konstruktivt. Dansens Hus og skolen, dansekunstnere og lærere og pædagoger har i bedste forstand i hele projektforløbet været hinandens medspillende modspillere. Måske var det lidt tilfældigt, at netop vi mødtes, men det var godt, at vi gjorde, og at vi holdt fast. Målstyring ja, men med retning Selv om der aktuelt ideelt set tales om udvikling i andre spor, så er skolen ikke sluppet fri af management målstyringstænkningen. Der sættes af skolens omverden ambitiøse mål for skolens ydelser og resultater ofte styret af mistillid til skolens opgaveløsning. Det massive udefra styringspres på skolen har været en væsentlig begrundelse for, at vi på Lisbjergskolen har formuleret et fælles pædagogisk grundlag en platform, som skal hjælpe os til at afbalancere udefra inspektionen: Ja vi bliver set på og målt og vejet, med fokus på målbare færdigheder. Men vi ser selv ud, vi forholder os til vores omverdens betingelser og muligheder, og vi vurderer, hvor i vores omverden, vi kan finde det, som afbalancerer målbarheden, og som kan medvirke til at fastholde skolens bredere dannelsesopgave og fastholde, at mennesket er mere end en justerbar brik. At lykkes som menneske ser vi som mere end point uanset om det er til uddannelsesparathed, eller om det er til erhvervelse af permanent opholdstilladelse. Dannelse skal have lige fokus på at danne sig selvbestemt og dannes af og i forhold til sin omverdens betingelser og muligheder. Dans som dimension i vores skole er ikke et tilfældigt greb i alle de muligheder, som byder sig til. Dansen udfoldet som pædagogisk bestræbelse rummer og viser netop den brede dannelsesforståelse og det high trust menneskesyn, vores skoles pædagogiske platform søger at realisere. Dansen på Lisbjergskolen har hjulpet os, og hjælper os, til at finde og skabe retning i udvikling af vores skole. At bygge skibet, mens vi sejler lyder flot og måske også umiddelbart enkelt. Men hvis det skal kunne lykkes i virkeligheden, ja så fordrer det balanceret selvstyring mellem den ekstreme ydre bestemthed og indefra selvudviklingen. Ledelsesopgaven kursen skal holdes, især når der er kamp om ressourcerne Dans som dimension i skolen inviterer på mange måder og på mange niveauer fra individ til organisation - til at bevæge sig uden for vante rutiner og til at prøve fremgangsmåder uden umiddelbar sikkerhed for gevinst. Dans i skolen er på samme tid den lystbetonede og den risikofyldte rejse i det ukendte. Nogen må gå foran og vise vej. Derfor er uddannelse af skoleinterne spydspidser, som tør vise og som kan støtte, et væsentligt element i udvikling af en ny dimension som dans i skolens liv. Det er formodentlig ikke sidste gang, hvor udefra kravet om kortsigtet effekt for færre ressourcer påvirker også internt i skolen. Når ressourceknaphed nødvendiggør, at der skæres i skolens ydelser, ja så er fristelsen snublende nær, måske især skoleinternt, til ensidigt at fokusere på skolens såkaldte kerneydelse - hermed forstås almindeligvis ikke den bredt funderende dannelse, men netop målbare og pointgivende aktiviteter. Ledelsesopgaven, er den så ikke at fastholde retningen mellem ydre styring og målbarhed og selvbestemthed og uforudsigelighed? 10 11

7 dans i SKOlEN BøRNS KROPSlige OPlEVElSER og læreprocesser i DANS og IDRæt BøRNS KROPSlige OPlEVElSER og læreprocesser i DANS og IDRæt [ Studielektor, ph.d. Charlotte Svendler Nielsen, Institut for Idræt, Københavns Universitet ] Dette indlæg sætter fokus på, hvad børn oplever, når der sættes fokus på dans som fag i skolen. Hvad har de mulighed for at lære, når fokus er på æstetiske læreprocesser i bevægelse? Og hvordan kan viden om børns kropslige oplevelser og læreprocesser benyttes til at udvikle det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i kroppen? Bevægelse dans og idræt i skolen Dans Bevægelse Idræt Som mennesker har vi mange bevægelsesmåder til rådighed. Idræt og dans kan forstås som forskellige fag, når man forholder sig til områdernes formål og praksis, men fagene har også samme udgangspunkt, nemlig kroppen i bevægelse. Idræt er et bevægelsesfag, der forbinder mange perspektiver fra det funktionelle henover konkurrence og præstation og ind i det legende, eksperimenterende og udtryksmæssige. Det gør idræt til et fag, der i høj grad har rod i bevægelse som fysisk fag, men som også rækker ind i bevægelse som musisk-æstetisk fag. Ifølge EVA-rapporten Idræt i folkeskolen et fag med bevægelse fra 2004 er idræt et fag, som er domineret af en bolddiskurs. I læreplanen for idræt fra 2004 står der i forhold til dans blandt andet, at eleverne efter 7. klasse skal kunne skabe og udføre egne danse og koreografier. Formelt er dans som udtryksform således allerede indeholdt i læreplanen for idræt, men evalueringer som er gennemført i relation til dans i skolen -projekter (Broe, 2000, Fock & Vedel, 2004) viser, at mange lærere oplever det skabende og udtryksmæssige som vanskelige områder at arbejde med i praksis. Flere og flere tiltag på det dansepædagogiske område viser, at der i praksis er et behov for at udvide dette felt i skolens undervisning. Det behov har i en årrække været voksende i takt med, at dans som kunstform og som fritidsbeskæftigelse i børneog ungdomskulturer (Ravn & Svendler Nielsen, 2009) er blevet et større og større område i Danmark. Dans kan være lige så flerstrenget som idræt afhængigt af formål og perspektiver, der anlægges på området, og i uddannelsessammenhæng kan dans forstås som et fagområde, der er tæt forbundet med både idræt og de andre musisk-æstetiske fag. Læringsmuligheder med et æstetisk perspektiv på bevægelse Når vi lærer, foregår det i processer, som både peger tilbage til tidligere situationer, vi har været i, og fremad mod det, der kan ske om et øjeblik eller lang tid ud i fremtiden. I forhold til læring i bevægelsesfeltet gælder det både den motoriske læring og andre dimensioner af den kropslige læring. Jeg fokuserer i forskningsprojektet Ind i bevægelsen på de former for læring i bevægelse, der hører ind under en pædagogisk-æstetisk tilgang som for eksempel de processer der foregår, når børn bevæger sig sammen i en intens og tårevædet kamp, når de er optagede af at vride kroppen som en pastaskrue, eller når de mærker en varm fornemmelse i maven over, at en kammerat tager deres hånd på en særlig blid og kærlig måde i et scenisk udtryk, som de har skabt sammen. Det vil sige processer, hvor der er fokus på børnene som sansende, sociale, bevægende, kulturelle, udtrykkende og skabende mennesker. Forskningsprojektet forløb fra januar 2004 til august 2008 og blev gennemført med et feltstudie hos en 2. klasse, som havde dans som fag parallelt med idræt fra august til december Når jeg ser på, hvad det er for grundbevægelser, børnene udfører i de to fag, er det stort set de samme bevægelser (at gå, løbe, hoppe, dreje, balancere etc.), men perspektiverne på opgaverne er forskellige. I idræt hos denne 2. klasse er fokus bevægelsen som funktionel og som middel til social læring, i dansetimerne er fokus indlevelse i bevægelsens form og udtryk (egen og andres). På baggrund af analyser af videooptagelser og interviews med børnene om deres oplevelser i dans og idræt viser kropslighed sig som et fremtrædende fænomen. Det kommer til udtryk som måder at opleve, være og deltage som krop i forhold til forskellige kroppe eller dimensioner (se figur nedenfor). I vores liv er kroppen alle dimensioner hele tiden, men afhængigt af hvilken situation, vi befinder os i, kan en dimension være mere fremtrædende end andre. Figuren kan fungere som et analyseredskab til forståelse af, hvilken kropslighed der sættes spot på i forskellige opgaver og aktiviteter i dans og idræt. Kropslighedens dimensioner er også tæt forbundne til den kropslige lærings dimensioner, og derfor kan modellen også anvendes som et didaktisk redskab, der kan gøre os bevidste om, hvad det er for dimensioner af kropsligheden og kropslige læreprocesser, vi som undervisere sætter i gang. Hvad der kommer til at ske, og hvad læringsmulighederne

8 Børns kropslige oplevelser og læreprocesser i dans og idræt dans i skolen Børns kropslige oplevelser og læreprocesser i dans og idræt faktisk bliver, hænger både sammen med aktivitetens formål, og hvordan børnene går ind i opgaverne i det enkelte øjeblik. Med figuren vil jeg tydeliggøre, at kropsligheden har mange dimensioner, og hvordan dans kan være med til at udvide kropsbegrebet i skolens bevægelsesundervisning i praksis, fordi der i dans kommer fokus på kroppe, som ofte ikke er så meget i fokus i idrætsundervisningen. Den udtrykkende krop kunstnerisk dimension Den skabende krop kreativ dimension Krop Den sansende krop kinæstetisk dimension Litteratur Broe, L. (2000) Tusindkunst lever. På sporet af projekter med børn, kunst og kultur. København: Danmarks Pædagogiske Institut. EVA (2004). Idræt i folkeskolen Et fag med bevægelse. København: Danmarks Evalueringsinstitut. Fock, E., & Vedel, K. (2004). Dans på skemaet fra udviklingsprojekt til kulturpolitisk strategi. København: Center for Kulturpolitiske Studier & Danmarks Biblioteksskole. Ravn, S. & Svendler Nielsen, C. (red.) (2009). Tidsskrift for Dans i Uddannelse årg. 2. København: Dans i Uddannelse. Svendler Nielsen, C. (2009). Ind i bevægelsen et performativt fænomenologisk feltstudie om kropslighed, mening og kreativitet i børns læreprocesser i bevægelsesundervisning i skolen. Ph.d. afhandling. København: Institut for idræt, Københavns Universitet. (Kan bestilles via ) Artiklens tema udfoldes dybere i flg. publikationer Svendler Nielsen, C. (2009). Bevidsthed i bevægelse om børns kropslige oplevelser og læringsmuligheder i dans og idræt i skolen. I Æstetiske Læreprocesser i teori og praksis. K. Fink-Jensen & A.M. Nielsen (red.). Værløse: Billesø & Baltzer, s Den bevægende krop fysisk dimension Den sociale krop relationsdimension Svendler Nielsen, C. (2006). Betydningsfulde øjeblikke i sanselig praksis. I Bevægelsens poetik om den æstetiske dimension i bevægelse. L. Engel, H. Rønholt, C. Svendler Nielsen & H. Winther (red.). København: Museum Tusculanums Forlag, s Den kulturelle krop symbolsk dimension Figur 1: Kropslighedens dimensioner (Svendler Nielsen, 2009)

9 Kan demokratisk dannelse danses, og kan æstetisk praksis praktiseres uæstetisk? Kan demokratisk dannelse danses, og kan æstetisk praksis praktiseres uæstetisk? [ Lektor, ph.d. Jens-Ole Jensen, Videncenter for Børn og Unges Kultur, VIA University College ] Det korte svar på ovenstående spørgsmål er først et ja og dernæst et nej. Moderne dans som det er blevet praktiseret i et aktionsforskningsprojekt på Lisbjergskolen gennem 3½ år, henter sin inspiration i kunstens verden, men har i sin praksis været en del af en pædagogisk verden. Dans i skolen har ikke som i kunstens verden været målet i sig selv, men har til dels hentet sin legitimitet i ydre mål. I projektet har vi i særdeleshed været optaget af en æstetikforståelse der tager udgangspunkt i sanselighed og erfaring. Dans er en aktivitet, hvor kroppen hele tiden er i forgrunden, og som sådan dels står i modsætning til de fleste af skolens mere boglige fag, dels sætter helt andre rammer for identitetsdannelse og relationer i fællesskabet. Moderne dans har indbygget en fordring om, at deltagerne skal være kreative og skabende og ledsages ofte af en følelse af, at det faglige altid spiller sammen med det personlige. Når elevernes personlighed involveres tematiseres identitetsdannelsen både indad i forhold til, hvordan (nye) bevægelser opleves, men også udad i forhold til, hvordan omverdenen reagerer på kropslige udtryk. Dansens kropslighed og sanselighed har også været afsættet til at udforske, hvordan dans i endnu højere grad kan være med til at styrke elevernes demokratiske dannelse. Igennem danseaktiviteterne blev der identificeret seks perspektiver på, hvordan demokratisk dannelse kan forstås i relation til dans. 1. Samarbejde handler om at indordne sig i en gruppe med fælles regler, vise tillid til hinanden, gøre sig erfaringer med at forstå andres kropssprog og følelser og bidrage til et fælles produkt, hvor man både giver og er villig til at indgå kompromisser. 2. I forhold til elevmedbestemmelse er kunsten at finde balancen mellem, at eleverne får mulighed for at arbejde med områder, de finder meningsskabende og også oplever at blive forstyrret i deres forforståelser. Projektets erfaringer er, at medbestemmelsen fremmer elevernes motivation og engagement, men at det også medfører en højere grad af reproduktion og forudsigelighed. 4. Dansen indeholder endvidere rige muligheder for at eleverne kan udtrykke sig individuelt og kreativt. Når eleverne eksperimenterer med kropslige dansende udtryk, afprøver de sig selv i forhold til at skabe sig en identitet, og de observerer deres kammerater i de lignende processer. Projektet viser, at kreativiteten ofte kan fremmes ved at indføre forskellige begrænsninger. 5. Dans i skolen indeholder rige muligheder for at arbejde med inklusion, men viser samtidig, at der er en særlig risiko for at ekskludere elever, der har svært ved at være i dansen. 6. Dans i skolen rummer et potentiale til at sætte kropslig kommunikation på dagsordenen, da eleverne her eksplicit arbejder med at udtrykke og aflæse eksempelvis følelser. På Lisbjergskolen har dansen bidraget til demokratisk dannelse gennem overstående perspektiver. Og når æstetisk praksis ikke kan praktiseres uæstetisk, er det fordi, de dansende elever er på et uophørligt sanseligt æstetisk overarbejde, når der danses i skolen. Ja og nej! Reference Jensen, JO (2011). Dans i skolen. Dansens æstetisk-demokratiske dannelsespotentiale. Aarhus Kommune, Børn og Unge. dansiskolen_boernogunge.aspx 3. Dans indeholder nogle unikke muligheder for at give eleverne erfaringer med flowoplevelser i store fællesskaber, hvor den enkelte indordner sig under de fælles rammer. Til gengæld oplever eleverne euforiske øjeblikke, hvor to plus to giver fem

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Evaluering DANS & INKLUSION Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Moderne dans er at bevæge sig ud i det ukendte og dér møde sig selv og hinanden på en ny måde og i et fælles

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Udfold dit talent VIA Efter- og videreuddannelse. VIA University College. Konference om vilde lege

Udfold dit talent VIA Efter- og videreuddannelse. VIA University College. Konference om vilde lege Udfold dit talent VIA Efter- og videreuddannelse VIA University College Konference om vilde lege Idræt og bevægelses konference Konferencen: Idræt og bevægelseskonference om vilde og farlige lege Der bliver

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Præsentation af Tranegårdskolen

Præsentation af Tranegårdskolen Præsentation af Tranegårdskolen Præsentation af Tranegårdskolen Vi vil kendes på Tranegårdskolen ønsker at være et godt sted at være og at være et godt sted at lære: In schola villae gruis cum discimus

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER Flere unge behøver hjælp og støtte. Er ungdomslivet blevet mere udfordrende, eller skrøbeliggør vi de unge? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 25. november 2014 UNGDOMSLIV

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Tema: Skoleledelse i en reformtid Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Implementering af folkeskolereformen kræver en synlig skoleledelse, der sætter retning

Læs mere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere 79 Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Kommentar til artiklen Matematik er noget man bruger til at lave

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere