Ny honorarstruktur i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny honorarstruktur i almen praksis"

Transkript

1 Ny honorarstruktur i almen praksis Sammenfatning af konklusioner Notat Pia Kürstein Kjellberg (ed.) Jakob Kjellberg (ed.) KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

2 KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, som er en sammenlægning af DSI, AKF og KREVI, blev etableret den 1. juli KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning og forfatterne Udgiver: KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Dampfærgevej 27-29, Postboks København Ø Telefon: Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. ISBN: Projekt 3300 September 2012 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Dampfærgevej 27-29, Postboks København Ø Telefon:

3 Indholdsfortegnelse Baggrund... 4 Formål og metode... 5 Resultater fra litteraturstudiet... 5 Resultater fra registeranalyserne... 6 Resultater fra casestudiet... 7 Resultater af interessentanalysen... 7 Diskussion... 8 Side 3

4 Baggrund Almen praksis står overfor væsentlige udfordringer i forhold til kapaciteten, forventninger fra samarbejdsparter, indhold og kvalitet samt bemanding. For det første betyder den demografiske udvikling med flere ældre og kronisk syge, og samtidigt stigende forventninger hos patienterne, at efterspørgslen på ydelser i almen praksis stiger. For det andet undergår det samlede sundhedsvæsen en udvikling, hvor flere opgaver udlægges fra sekundærsektoren til primærsektoren, og hvor almen praksis tiltænkes en større rolle hvad angår kronikeromsorg, forebyggelse og akutfunktioner. For det tredje stiger kravene til den kliniske kvalitet og den tekniske og organisatoriske standard hele tiden, og almen praksis forventes at spille rollen som koordinerende krumtap i et stadigt mere komplekst og specialiseret sundhedsvæsen. Honorarstrukturen i almen praksis har de seneste mange år været baseret på en kombination af basis- og ydelseshonorar. Ydelseshonoraret udgør i dag knap 3/4, hvor det i starten af 90 erne udgjorde ca. 2/3 af praksis omsætning. I samme periode er antallet af kontakter pr. borger steget fra ca. 5 til ca. 7 om året. Der er ønske om at justere honorarstrukturen, så den ikke så entydigt giver incitament til at levere mange kontakter og ydelser, men i større omfang understøtter de bredere målsætninger, der er for udvikling af praksissektoren (Boks 1). Boks 1. Aftale om udvikling af en ny honorarstruktur PLO og RTLN indgik i 2010 aftale om, at udvikle en ny honorarstruktur for almen praksis. Af overenskomsten fremgår, at det nuværende honorarsystem skal forenkles, og at der skal skabes en incitamentstruktur, der i højere grad understøtter de målsætninger, der er for området, herunder kvalitet, dokumentation, lægedækning mv. Det ny honorarsystem skal i henhold til overenskomstaftalen: understøtte hensynet om den rigtige behandling på det rigtige niveau, jf. LEON princippet understøtte et integreret sundhedsvæsen understøtte økonomisk styring af almen praksis området, herunder omforme de indbyggede incitamenter, så de understøtter de ønskede mål på området understøtte effektivt ressourceforbrug understøtte den ønskede kvalitet være meningsfuld, rimelig, entydig og have legitimitet hos de alment praktiserende læger fremme et godt arbejdsmiljø være nem at administrere. Den ny honorarmodel forventes samtidig/hermed bestå af: et klinikhonorar (basishonorar), der er større end i dag, og hvortil der kan knyttes et antal forpligtelser og evt. justeres for socioøkonomi aktivitetsbestemt honorering af et nærmere bestemt antal ydelser (færre end i dag), herunder laboratorieområdet evt. honorering for kvalitet. For at kvalificere arbejdet med udvikling af en ny honorarstruktur har Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) i første halve år af 2012 gennem- Side 4

5 ført et honorarprojekt på Bornholm. Projektet indebærer at samtlige læger på Bornholm har fået tilbud om at overgå til en midlertidig overenskomst, dækkende projektperioden fra 1. januar 2012 til 30. juni 2012, hvor honoraret kun i meget begrænset omfang er afhængigt af de leverede ydelser. Honoraret er i stedet bestemt ved prisregulering af lægens omsætning i samme periode året før laboratorieområdet og børnevaccinationsprogrammet undtaget. I alt 22 ud af 30 læger på Bornholm valgte at medvirke i projektet. Formål og metode KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse- og Forskning, har evalueret forsøget med en ny honorarstruktur på Bornholm efter opdrag fra PLO og RLTN. Formålet med forsøget og evalueringen har været at vinde indblik i konsekvenserne ved at indføre en honorarstruktur, der i markant større omfang gør brug af basishonorar. Evalueringen består af fire supplerende analyser: et litteraturstudie en registeranalyse af lægernes henvisnings- og ydelsesmønstre før/efter, suppleret med indsamlede data om indholdet i lægernes konsultationer før/efter casestudier af arbejdets organisering i fire praksis før/efter en interessentanalyse ved forsøgsperiodens afslutning. I det følgende redegør vi for hovedkonklusionerne i de enkelte analyser. Resultater fra litteraturstudiet Litteraturstudiet finder at en overgang fra basishonorering til ydelseshonorering øger aktiviteten i almen praksis. Dette ses i form af et øget antal konsultationer, øget antal diagnostiske ydelser og færre henvisninger, hvilket også er i overensstemmelse med almindelig økonomisk teori. Der findes ikke studier, som har set specifikt på effekten på adfærd af forskellig vægtning af basis- og ydelsesbaseret honorering. Derfor må det udledes at en øget vægtning af basishonorering burde medføre flere henvisninger til sekundærsektoren, mindre diagnostisk aktivitet og færre konsultationer pr. patient, da der er et mindre incitament til selv at behandle; samtidig vil der også være et mindsket incitament til at overbehandle. Litteraturen giver ikke dækning for at forvente at læger vil øge patientlisten ved ændret honorering, men teoretisk påpeges det, at der med øget basishonorering følger større krav om risikojustering af basishonoraret, for at undgå at de praktiserende læger vil forsøge at tiltrække patienter med mindst behov for ydelserne i almen praksis. Der findes ikke gode studier, der belyser effekten af honoreringsstrukturer på faktorer såsom lægers jobtilfredshed og forskellige betalingsformers effekt på lægers villighed til at vælge almen praksis som speciale. Psykologiske teorier har været anvendt til at se på effekten af finansielle incitamenter: Her påpeges det, at det er vigtigt at overveje i hvilken grad stærke finansielle motiver fortrænger praktiserende lægers indre motivation til at yde en god service. Der findes ikke egentlige empiriske studer, der kan belyse om et højere basishonorar øger den indre motivation, ligesom der er meget lidt empiri, der belyser konsekvenserne af højere basisindtægt i forhold de mere overordnede formål som at styrke et integreret sundhedsvæsen mv. Side 5

6 Der er studier, der belyser sammenhængen mellem resultatorienteret honorering og ønsket om at højne kvaliteten i behandlingen i almen praksis på specifikke områder. Her peger litteraturen på at en resultatorienteret honorering har en moderat effekt, men det er tvivlsomt om effekten står mål med de omkostninger som resultatorienteret honorering medfører. Litteraturen indeholder ikke studier, der dokumenterer en sammenhæng mellem ændringer i behandlingskvalitet og en omlægning af den aktivitetsmæssige honorering mod mere basishonorering. Samlet set giver litteraturen os en forventning om at en overgang til mere basishonorering vil medføre mindre aktivitet i almen praksis, men flere henvisninger ud af praksis. Resultater fra registeranalyserne Registreranalyserne fokuserer særligt på om der kan konstateres aktivitetsændringer hos lægen eller i lægens henvisninger efter ændringen i honorarstrukturen som forudsagt i litteraturgennemgangen. Ved analyse af det samlede aktivitetsniveau i almen praksis kan vi ved at sammenligne med udviklingen i resten af regionen ikke identificere nogen ændringer som følge af den ændrede honorarmodel. Antallet af kontakter er således ikke faldet blandt de deltagende i studieperioden. Det udelukker ikke nødvendigvis en effekt på aktivitetsniveauet på lidt længere sigt, men vi kan konkludere at den ændrede honorarstruktur ikke har medført kortsigtede ændringer i lægernes aktivitetsniveau. Når vi ser på antallet af henvisninger til praktiserende speciallæger mv. under Sygesikringen, steg andelen, der kontaktede vagtlæge på Bornholm i studieperioden relativt til udviklingen i resten af regionen. Ændringen skyldes især en stigning i telefonkonsultationer. Dette kan være en indikation af at de akutte behov i øget grad skulle håndteres i vagttid, hvilket kan være et resultat af et mindre incitament til at håndtere dem i dagtid. Derfor kan det være relevant at følge op på om denne udvikling også gør sig gældende for fx skadestuebehandling, når data fra Landspatientregisteret bliver tilgængelige. For de øvrige ydere under Sygesikringen kunne der ikke konstateres betydende afvigelser fra udviklingen i resten af regionen. For at belyse om der er sket nogle forandringer i indholdet af konsultationer, blev der blandt de læger og praksispersonale, der deltog i honorarprojektet, gennemført mere detaljerede registreringer for at kortlægge almen praksis ydelses-, samarbejds- og henvisningsmønstre før og under den nye honorarstruktur. Med udgangspunkt i disse registreringer, fandt vi, at konsultationerne i perioden med den nye honorarstruktur fik en større tyngde, og at de praktiserende læger foretog flere forebyggende indsatser såsom patientuddannelse om kost, rygning, motion og indsatser ved kronisk sygdom og havde en større andel af opfølgende konsultationer. Selvom resultaterne fra de mere detaljerede registreringer i almen praksis på mange måder understøtter de teoretiske forventninger ved en ny honorarmodel, hvor man gerne ser, at der lægges mere vægt på det forbyggende arbejde og konsultationer med en større patienttyngde, så skal resultaterne dog tolkes varsomt. De detaljerede registreringer foretages alene blandt de deltagende læger på Bornholm, og vi kan derfor ikke kontrollere for udviklingen i behandlingsmønsteret i resten af regionen eller for betydningen af sæsonvariation for patientmaterialet. Endelig er det undersøgt om en ændring i honorarstrukturen har påvirket lægernes valg af samarbejde med andre læger og brug af praksispersonale. Her kan ikke konstateres nogle forandringer i samarbejdet med andre læger, men arbejdsdelingen mellem læger og praksispersonale er blevet mere udtalt efter den nye honorarstruktur, så der er mindre samarbejde om den enkelte konsultation. Dette fund er i modstrid med den forhåbning man kunne have til en ændret honorarstruktur, Side 6

7 men igen kan resultatet være en konsekvens af en årstidsvariation, hvor der er mere travlt i december end i juni, hvorfor der måske er mindre uddelegering af arbejdsopgaver i juni. Endelig kan feriemønsteret i juni også spille ind. Samlet konkluderer registerstudierne, at vi ikke kan spore forandringer i antallet af konsultationer som følge af honorarmodellen, men der kan konstateres flere henvisninger til vagtlæge. I perioden sker nogle forskydninger i arbejdsgangen internt i praksisserne, som understøtter de intentioner, der har været med at gennemføre en ny honorarstruktur. Dog er det uklart, om forskydningerne i arbejdsgange kan knyttes til sæsonvariationer i sygdomsbilledet, en generel trend i almen praksis eller den ændrede honorarstruktur. Resultater fra casestudiet For at generere detaljeret viden om hvordan og hvorvidt det daglige arbejde ændres som følge af den ny honorarstuktur, er der gennemført casestudier i fire praksisser før pilotprojektet blev igangsat og umiddelbart inden pilotprojektets afslutning. Overordnet set er der ikke identificeret betydende ændringer i opbygningen af lægernes arbejdsuge eller lægernes overordnede tidsanvendelse efter ændringen af lægernes honorering. Én praksis har indført en ugentlig kaffepause for læger og personale. Dette mindre fokus på aktivitet er i overensstemmelse med forventningerne fra litteraturen, men ændringerne er så små, at de ikke kan konstateres i de statistiske resultater. Samme praksis har endvidere konverteret en fremmødekonsultation pr. dag til opfølgningstid - en tendens, der genfindes statistisk i registerundersøgelsen. Konverteringen fra fremmødekonsultationer til opfølgningstid angives dog af den deltagende praksis, som værende uafhængig af ændringen i honorering. Analyserne finder få implementerede ændringer i arbejdsdelingen mellem praksissernes læger og praksispersonale. Den ny honorarstruktur blev ved forsøgsperiodens opstart set som en mulighed for at understøtte arbejdet med uddelegering af opgaver til praksispersonalet i to af de medvirkende praksis. De to praksis havde dog ikke indenfor rammerne af den korte forsøgsperiode gennemført konkrete ændringer i arbejdsdelingen. Honorarprojektet giver i princippet almen praksis mulighed for at kunne afsætte længere tid til den enkelte patient med særligt behov, uden at skulle bekymre sig om økonomiske konsekvenser. Dette kan i nogen omfang genfindes i casestudierne, men de praktiserende læger efterspørger her faglige anbefalinger, som man kan læne sig op ad hvis man for alvor skal forsøge fx at integrere opfølgningsforløbene for multisyge patienter, ligesom den midlertidige karakter af honorarprojektet modarbejder incitamentet til omlægge arbejdet i praksisserne. I forhold til de forventede og ønskede effekter af honorarprojektet finder analyserne anløb til en række forandringer i flere praksis, men generelt har de deltagende læger og deres ansatte fremhævet den korte projektperiode og projektets midlertidige karakter som en hovedårsag til at kun få ændringer er blevet implementeret i en travl hverdag. Væsentlige forandringer i arbejdstilrettelæggelsen, der skal ændre vaner og faglige normer, vil kræve at omlægningerne i honorarstrukturen har en mere permanent karakter. Resultater af interessentanalysen En forventning til en honorarstruktur, der i mindre grad er baseret på aflønning pr. konsultation er, at praktiserende læger lettere vil kunne frigøre tid til at prioritere eksterne samarbejdspartnere højere. Dette ville kunne medføre et bedre samarbejde mellem almen praksis og kommunen og regionen. Hverken regionskommunen eller Region Hovedstaden vurderer dog at de har oplevet Side 7

8 nogle væsentlige forandringer i deres samarbejde med almen praksis, som kunne relateres til en ændret honorarstruktur. Dette forklarede både de og de praktiserende læger primært med projektets korte levetid, tidspres og patienternes uændrede efterspørgsel. Enkelte læger har desuden haft det som et mål i sig selv, at de ikke ville lade sig påvirke af den nye honorarmodel. Grundlæggede er aktører ikke enige om, hvad der er vigtigt i en fremtidig honorarmodel. Fra betalerperspektiv vægtes budgetsikkerhed, adskillelse af faglighed og økonomi samt incitament til prioritering af ressourcerne. De alment praktiserende læger ser gerne mere fleksibilitet, en sammenhæng mellem aflønning og arbejdsbyrde, samt at arbejdsbyrden overordnet set bliver reduceret. Diskussion Såvel litteratur og interviews understøtter hypotesen om at det har konsekvenser for samarbejdet at ændre honoreringen i retning af en fast løn på længere sigt. De praktiserende læger påpeger at fast honorar er lig med faste arbejdstider og en deraf følgende reduktion i produktiviteten og fleksibiliteten i forhold til fx opgaveglidning. Fra et regionalt perspektiv ses større basishonorar som en model til at adskille de praktiserende lægers faglige valg fra deres økonomi, og skabe incitament til at prioritere patientforløb og udviklingsprojekter på tværs af sektorer. Overordnet set viser analyserne af aktiviteten i perioden med den ændrede honorarstruktur ikke større forandringer i aktiviteten. Det kan tolkes i retning af at de indlejrede strukturer blandt patienter og praktiserende læger har en karakter, som opretholder en vis kontinuitet i den eksisterende patientbehandling. Konsekvenserne af en ændret honorarmodel på længere sigt er dog fortsat uklare, men analyserne finder tegn på at en ændret honorering kan understøtte de omlægninger, der ønskes i form af mere hensigtsmæssige arbejdsdelinger i sundhedsvæsenet. Modsat er der også fundet flere henvisninger til vagtlæge og der er afdækket intentioner om en mindre aktivitetsorientering blandt de praktiserende læger. Honorarprojektets midlertidige karakter med indbygget økonomisk sikkerhedsnet i forhold til lægens tidligere indtægt har gjort at vi med herværende observationer næppe afdækker størrelsesordenen af en fuldt implementeret honorarmodel. Ved en mere permanent omlægning af honorarstrukturen bør der således være på fokus på at mulige utilsigtede konsekvenser i form af fx flere henvisninger og mindre tilgængelighed bliver monitoreret. Endvidere findes der i analysen ikke åbenbare tegn på at almen praktiserende læger naturligt vil prioritere et bredt samarbejde med sundhedsvæsenets mange aktører, hvis et mindre arbejdspres blev muligt som del af en ændret honorarmodel. De praktiserende læger angiver selv at arbejdstilrettelæggelsen primært afspejler et stort efterspørgselspres, hvorfor dette formodentlig vil sikre et relativt højt aktivitetsniveau i almen praksis fremadrettet, men i det omfang almen praksis vælger at reducere sit arbejdskraftudbud, så er der altså ingen garanti for at almen praksis vil investere den frigjorte tid i at sikre en større integration med det omgivende sundhedsvæsen mv. I princippet kan truslen om patientvandringer mellem de praktiserende læger på længere sigt presse den enkelte praktiserende læge til fortsat at sikre et højt service- og aktivitetsniveau i forhold til den enkelte patient. Men det er formodentlig tvivlsomt om den enkelte patient direkte abonnerer på de overordnede visioner om at de praktiserende læger anvender mere af deres tid på det tværgående samarbejde i sundhedsvæsenet på bekostning af fx tilgængeligheden til den enkelte praktiserende læge. En ændret honorarstruktur i retning af større basishonorar vil derfor næppe kunne stå alene i forhold til at sikre de mål, der overordnet set er knyttet til udviklingen af fremtidens almene praksis. Side 8

9 Hvorvidt et øget brug af et klinikhonorar er en bedre løsning i forhold til de overordnede ønsker, der er for almen praksis, kan pilotprojektet ikke konkludere noget entydigt om. De mange og forskelligartede udviklingsønsker, der er til almen praksis, vil næppe alene kunne kvantificeres i en simpel afregningsmodel. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved hvor store forventninger, det er realistisk at have til en ændret honorarmodel som den afprøvede isoleret set, og om udvikling af almen praksis meningsfuldt kan ske ved, at der stilles færre aktivitetskrav til almen praksis i forhåbning om, at alment praktiserende læger af sig selv vil dedikere flere ressourcer til den overordnede målopfyldelse, herunder til opfyldelse af målsætninger om et mere integreret sundhedsvæsen og varetagelse af de kontakter i almen praksis, der er hensigtsmæssige ifht. LEON princippet. Det bør derfor overvejes hvilke krav, moniteringsredskaber og opfølgningsmetoder, der kan ledsage en ændret honorarmodel for at imødegå eventuelle uønskede bieffekter såsom øget viderehenvisning, og som kan bidrage til at sikre, at lægernes aktivitet målrettes den ønskede udvikling. Etableringen af evt. nye måle- og moniteringsredskaber vil samtidig skulle afstemmes de ønsker, der er om at et nyt honorarsystem skal være nemt at administrere, fremme et godt arbejdsmiljø, være entydigt og have legitimitet hos de alment praktiserende læger. Udviklingen af den ideelle honorarstruktur for almen praksis vil være en kontinuerlig proces i forhold til at vægte fordele og ulemper i forhold til de enkelte målsætninger og udfordringer. Side 9

10 Side 10

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder

Læs mere

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Krav til genforhandling af aftalen for Almen Praksis

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Krav til genforhandling af aftalen for Almen Praksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Til Praktiserende Lægers Organisation Att.: Formand Henrik Dibbern 29-06-2012

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Ny honorarstruktur i almen praksis

Ny honorarstruktur i almen praksis Ny honorarstruktur i almen praksis Analyse af behandlingsmønsteret ud fra endagsregistreringer og registerdata Notat Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Ann Nielsen Henrik Schroll Peter Vedsted KORA Det

Læs mere

Ny honorarstruktur i almen praksis

Ny honorarstruktur i almen praksis Ny honorarstruktur i almen praksis Interessentanalyse Notat Marie Henriette Madsen KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA, Det Nationale Institut for Kommuners

Læs mere

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Indledning og sammenfatning Honorarsystemet i almen praksis består af et fast honorar pr. tilmeldt

Læs mere

I en lille båd der gynger

I en lille båd der gynger Praksisudvikling I en lille båd der gynger Et regionalt perspektiv på udfordringer i samarbejdet med almen praksis Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol.,

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis

Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis 07-11-2012 Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis I sommerferien 2012 blev der udvekslet ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Ny honorarstruktur i almen praksis

Ny honorarstruktur i almen praksis Ny honorarstruktur i almen praksis Casestudie af det lægelige arbejde i fire praksis før og efter en ny honorarstruktur Notat Martin Sandberg Buch Laura Emdal Navne Pia Kürstein Kjellberg KORA Det Nationale

Læs mere

Oplæg til forhandling af ny overenskomst om almen praksis

Oplæg til forhandling af ny overenskomst om almen praksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN 14-11-2016 Oplæg til forhandling af ny overenskomst om almen praksis 2016-2017

Læs mere

RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 002-14 Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget

Læs mere

Notat vedr. Ny Overenskomst for Fysioterapien

Notat vedr. Ny Overenskomst for Fysioterapien Område: Overenskomst Fysioterapi Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 14/28031 Dato: 2. september 2014 Udarbejdet af: Susanne Krysiak E mail: susanne.krysiak@rsyd.dk Telefon: Notat vedr. Ny Overenskomst

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Dette notat samler en række økonomiske og aktivitetsmæssige fakta i relation til de praktiserende læger.

Dette notat samler en række økonomiske og aktivitetsmæssige fakta i relation til de praktiserende læger. N O T A T Fakta om økonomi og aktivitet i almen praksis Dette notat samler en række økonomiske og aktivitetsmæssige fakta i relation til de praktiserende læger. 10-11-2012 Udgiftsvæksten i almen praksis

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Strategi for fremtidens ambulante behandling

Strategi for fremtidens ambulante behandling Strategi for fremtidens ambulante behandling Sundhedsvæsenet i Danmark står over for markante udfordringer i de kommende år. Befolkningsudviklingen betyder, at der bliver flere ældre, og samtidig stiger

Læs mere

Økonomi og styring i praksissektoren

Økonomi og styring i praksissektoren Kapitel 10 102 Økonomi og styring i praksissektoren Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger (blandt andet øjenlæger og ørelæger), tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer. Opgang Afsnit Telefon Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato:12. april 2012 Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Læs mere

Fakta om almen praksis

Fakta om almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. juni 2013 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2013. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.590 praktiserende

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Analyse 17. juni 2013

Analyse 17. juni 2013 17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan

Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan Punkt 6. Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan 2014-2017. 2014-876. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturforvaltningen godkender høringssvar for Høring af de nordjyske

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Fakta om almen praksis

Fakta om almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION 5.december 2012 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2012. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.578 praktiserende

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B Telefon 3866 6000 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Videokonsultation i psykiatrien

Videokonsultation i psykiatrien Videokonsultation i psykiatrien Projektleder Trine Helverskov Teamleder Marie Paldam Folker Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark Nye Trends i Samarbejde og Organisering 28. januar 2016

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

ALMEN PRAKSIS ROLLE I FREMTIDENS SUNDHEDVÆSEN

ALMEN PRAKSIS ROLLE I FREMTIDENS SUNDHEDVÆSEN ALMEN PRAKSIS ROLLE I FREMTIDENS SUNDHEDVÆSEN Kolofon Almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen rapport fra udvalg vedrørende almen praksis Udarbejdet af: Udvalg vedrørende almen praksis rolle i fremtidens

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Fælles Fremtidsbillede

Fælles Fremtidsbillede Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere