Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008"

Transkript

1 Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus

2 Indhold Indledning Områdets geologi Præ-kvartær Kvartær Seismisk tolkning Seismisk linje LIN Seismisk linje LIN Seismisk linje LIN Seismisk linje LIN Diskussion af grundvandsinteresser Konklusion Referencer Bilag Bilag

3 Indledning Nærværende rapport beskriver resultatet af tolkning af de 4 seismiske linier indsamlet af Rambøll i Lindved indsatsområde i /1/ (se kort figur 1). Figur 1 Oversigtskort med de seismiske linier (rød), indsatsområdet Lindved (grå) og Boring DGU nr (blå). Linienavnet står midt på linien. I forbindelse med kortlægning af det tilstødende Indsatsområde Hedensted, er der lavet geofysiske undersøgelser med TEM og PACES i Indsatsområdet Lindved. Desuden er Lindved området med i den hydrogeologisk model, der er lavet i forbindelse med kortlægningen af Indsatsområdet Hedensted. Med baggrund i eksisterende data udarbejdede Rambøll i en trin1 rapport /2/, hvori de bla. sammenstillede en geologiske forståelsesmodel for området. Områdets geologi er herunder kort beskrevet med udgangspunkt i trin1 rapporten. 3

4 Områdets geologi Præ-kvartær Det vurderes, at de grundvandsmæssige interesser ligger mellem kalkoverfladen og terræn i dette område. Derfor er præ-kvartæret beskrevet fra kalkoverfladen og overliggende aflejringer. Ifølge kort over kalkoverfladen (Ter-Borch, 1987) /3/, falder denne jævnt fra kote -200 m i det sydøstligste hjørne af indsatsområdet til kote 300 m i den nordlige del af området. Oven over kalken findes en lagserie med fede Paleogene lerede sedimenter. Toppen af det Paleogene ler er kortlagt med geofysik, ved et kort over koten til den gode leder /2/. Toppen af det Paleogene ler er beliggende op mod kote -30 m i den østligste del af området og hælder herfra mod vest til kote -70 m i den vestlige del af området (se figur 2). De oligocæne og miocæne aflejringer i området er beskrevet i boring DGU nr (se placering på figur 1). Boringen har gennemboret en tertiær lagserie, som træffes fra 38 m u.t, svarende til kote 49 m. Aflejringerne i boringen udgøres primært af glimmerler, med kun et enkelt magasin af kvartssand beliggende mellem 66 og 78 m under terræn. Dette kvartssand er ifølge Erik Skovbjerg Rasmussen (ERS, pers. kom.) Bastrup sand. Det tynde sandlag, som forekommer mellem m under terræn er Billund sand. Begge henføres til Ribe Gruppen (ny stratigrafi ERS, pers. kom.). I den opstillede Mike GeoModel for området /2/ kan det ses, at toppen af de tertiære aflejringer overvejende er beliggende omkring kote +60 m i den nordlige del af området, for at falde mod syd til omkring kote 0 til +10 m. I mange af boringerne ses øverst i den tertiære lagserie et op mod 20 m tykt lag af kvartssand, der underlejres af glimmerler, men i mange boringer mangler kvartssandet, og glimmerleret ligger her direkte under de kvartære aflejringer (se figur 2). Det fremgår af såvel TEM sonderinger, som af enkelte dybere boringer, at glimmerleret flere steder hviler på et tilsyneladende tykt lag af kvartssand, der sandsynligvis kan korreleres til det ovennævnte kvartssand i boring DGU nr /2/, der kan henføres til Bastrup sandet i Ribe Gruppen (ERS, pers. kom.). Kvartær I den opstillede Mike GeoModel for området /2/ ses det, at den kvartære lagserie har en tykkelse på op mod 50 m, men når flere steder kun tykkelser på m (se figur 2). Lagserien er overordnet opbygget af en øvre enhed af moræneler, der ses udbredt i hele området. Tykkelsen af denne moræneler når enkelte steder op på 50 m, men varierer ellers mellem 10 og 40 m. Enkelte steder ses et tyndt sandlag i moræneleret, men ellers indvindes der overvejende vand fra en enhed af smeltevandssand og tertiært kvartssand, der findes flere steder mellem moræneleret og den underliggende enhed af tertiært glimmerler (se figur 2). 4

5 Figur 2 Principskitse, baseret på boringer og geofysiske sonderinger, af områdets geologiske opbygning i et vest-øst snit, centralt i området /2/. I enkelte velbeskrevne boringer i området, ses kvartære aflejringer, der ligger dybere end i de omgivne boringer. Dette kan betyde, at der enkelte steder findes nedskåret begravede dale i de tertiære aflejringer. Landskabet i undersøgelsesområdet er beliggende i højder på op mod kote m (se figur 3). Det gennemskæres dog af et dalsystem sydøst for Grejs, hvor terrænkoten falder til kote m. I bakkelandet omkring Grejsdalen er der flere steder mindre nedskårede erosionsdale. 5

6 Figur 3 Oversigt over højdeforholdene i undersøgelsesområdet. Kortet er udarbejdet på baggrund af den digitale højdemodel fra Kort og matrikelstyrelsen /5/. Den sorte firkant omkranser Lindvedområdet. Lindved er beliggende i morænelandskabet fra Sen Weichsel (se figur 4) i et område, der domineres af lerede aflejringer og dødislandskaber. Isranden for hovedfremstødet i Weichsel er beliggende ca. 20 km vest for undersøgelsesområdet /6/. Grejsdalen, der gennemskærer den sydvestligste del af undersøgelsesområdet, tolkes ifølge Per Smed, dannet som en tunneldal (figur 4), der har afdrænet smeltevand fra iskappen. Da området har været overskredet af isen i forbindelse med hovedfremstødet, må det forventes, at aflejringerne har været udsat for glacialtektonik. Spor efter glacialtektonik findes da også på en lang række daglokaliteter, og herunder kystklinterne ved Ashoved og Trelde Næs, der er undersøgt og beskrevet af Michael Houmark-Nielsen i 1987 /7/. 6

7 Figur 4 Udsnit af Per Smeds landskabskort for Midtjylland /6/. Den blå firkant omkranser Lindvedområdet. 7

8 Seismisk tolkning Den seismiske tolkning er delvist foregået ved hjælp af tolkningssoftwaret Kingdom Suite på Århus universitet og delvist på plottede papirudgaver af profilerne. Den geologiske tolkning af de seismiske data er begrænset af den seismiske opløselighed. I dette tilfælde er den vertikale opløselighed mellem 5-10 m og horisontale opløselighed mellem m. Dvs, at afstanden mellem 2 lag-grænser i vertikal retning skal være mere end 5-10 m for at de to lag kan skelnes fra hinanden på seismikken, og afstanden mellem 2 punkter i horisontal retning skal være større end m på umigrerede sektioner for at de 2 punkter kan skelnes fra hinanden på seismikken /1/. Det er valgt at tolke på den råstakkede version af data (umigrerede version), da denne version var bedst. Stratigrafisk er den seismiske tolkning, så vidt muligt korreleret med boringer i området. Der findes dog kun én relativ dyb boring i området, boring DGU nr , som kun når et stykke ned i miocænet. De dybere liggende refleksioner svarende til lagene mellem Top Kalk og Top Paleogene er derfor korrelere til Jellinge boringen gennem seismiske profiler tolket af ERS i forbindelse med en større regional kortlægning af miocænet. I det følgende vil tolkningen af de enkelte linjer blive beskrevet. Seismisk linje LIN1 Linjen LIN1 er 3,42 km lang (cdp1-647) og følger vejens forløb, som bugter sig fra SØ-NV(cdp1-280), SV-NØ (cdp ) til S-N (cdp ) (se figur 5). Datakvaliteten af linie LIN1 er overvejende god, dog er den ringe i den nordligste ende af profilet svarende til de sidste 150 cdp er. Figur 6 viser det udsnit af linjen hvor data er gode. 8

9 Figur 5 Kort over boringer (blå) og seismiske linier (rød) med CDP nummerering. Boring med DGU-nr er markeret med nummer midt på kortet. 9

10 Figur 6 udsnit af LIN1, de første 500 cdp er hvor datakvaliteten er god. Y-aksen viser dybden i sek. tovejstid og koter i meter (0,1 sek ~ kote 80 m, 0,2 sek. ~ kote 0 m og 0,3 sek. ~ kote -85 m) og x- aksen er cdp punkter (5 m mellem hvert cdp). De tolkede refleksioner er markeret med farver på følgende vis: Top Kalk (blå), Top Kerteminde Mergel (brun), Top Ølst (grøn), Top Paleogen (lyslilla), formodentlig interne miocæne aflejringer (mørk- og lys brun, gul og rød) og bund af kvartær dal (mørk-lilla). Den dybest liggende refleksion, som er tolket, ligger omkring kote m (0,48 sek. TWT) og svarer til Top Kalk (blå) (se figur 6), herover er markeret Top Kerteminde Mergel (brun), Top Ølst (grøn) og Top Paleogen (lys lilla ca. i kote - 45 m), som overvejende består af planparallelle lag, der overlejre kalken. Over Top Paleogen ses en downlap flade (mørkbrun), og herover en prograderende sekvens (lys brun), samt en kanal lignende struktur (gul), der afgrænses opad til af en kraftig horisontal reflektor (rød), beliggende i kote 20 m. Toppen af kvarts sandlaget (Bastrup sand) i boring , som ligger 1-1,5 km væk fra strukturen (se figur 5), ligger i kote 21 m (bemærk, samme kote som rød reflektor). Derfor kan det tænkes, at den kanal lignende struktur eller den prograderende sekvens kan korreleres med sandlaget i boringen og være af miocæn alder. Den formodede miocæne lagserie skæres af en kvartær dal (mørk-lilla), i den sydligste del af profilet (fra cdp1-200). Det er ikke muligt præcis at afgrænse bunden af dalen eller den sydligste del af dalen (de første 100 cdp er). Her er tolkningen usikker og markeret med en stiplet linje. 10

11 Dalen når maximalt ned i en dybde på omk. kote -30 m, hvor den er dybest ved cdp 170 (se figur 6). Boringerne tæt ved linien (<300 m væk) beskriver kun de øverste meter af lagserien (dybeste boring er 57 m. u. t.). Lagserien i boringerne beskrives ved et m tykt morænelerlag i toppen efterfulgt af et lag af smeltevandssand. Seismisk linje LIN2 Linjen LIN2 er 4,76 km lang (cdp 1-888) og stryger generelt SV-NØ, vejen slår dog knæk flere steder, bla. ved cdp60, cdp115, cdp130, cdp265, cdp320, cdp380 og cdp525 (se figur 5). Figur 7 viser den sydvestligste ende af linje LIN2 (cdp ), hvor data er af en rimelig kvalitet. Der ses dog ringninger af overfladenære lag under mørk-lilla reflektor specielt mellem cdp , hvor tolkningen af de dybere refleksioner er usikker og markeret med stiplede linier på figur 7. Figur 7 udsnit af seismisk linje LIN2. Y-aksen viser dybden i sek. tovejstid og koter i meter (0,1 sek ~ kote 80 m, 0,2 sek. ~ kote 0 m og 0,3 sek. ~ kote -85 m ) og x-aksen er cdp punkter (5 m mellem hvert cdp). Farvekoden på reflektorerne er den samme som i figur 6. Linjen skære LIN1(cdp 200) i cdp 810 på LIN2. 11

12 Længst mod sydvest kan man se den samme kvartære begravede dal (mørk lilla refleksion), som også kunne ses på linje LIN1 (figur 7). Dalen skære ned til kote 20 m, men skære ikke ned i den røde reflektor, som formodentlig er af miocæne alder (se beskrivelse LIN 1). Ved CDP 620 ses en normal forkastning, der gennem skære lagserien fra et sted dybere end top Kalk (blå) og op igennem de miocæn aflejringer (rød), om den går op i kvartæret vides ikke med sikkerhed. Boringerne langs det tolkede linjestykke (figur 7) viser, at der øverst findes et lag af moræneler 13-21m tykt. Lerlaget er tykkest mod sydvest i den glaciale dal. Under lerlaget findes ved den glaciale dal et lag af glacialt smeltevandssand mere end 8 m tykt (boring DGU. Nr ved cdp 875). Mod nordøst ved cdp 615 findes et mere end 17 m tykt lag af miocænt kvarts sand under de øverste 15 m ler (boring DGU nr ). Denne boring når ikke ned til den øverste tolkede reflektor (mørk lilla). Denne må derfor være af miocæn eller ældre alder i denne del af profilet, hvis boringen er tolket korrekt, og burde måske have haft en anden farve hen til dalen (figur 7). Seismisk linje LIN3 Linjen LIN3 er 4,45 km lang (cdp 1-860) og stryger NV-SØ fra cdp1-600, herfra drejer vejen således, at linien stryger NNØ-SSV i cdp (se figur 5). Datakvaliteten er overvejende god langs hele linjen, dog er de øverste 400 ms ringe i den sydligste halvdel af profilet svarende til de sidste 410 cdp er (se figur 8). Figur 8 udsnit af seismisk linje LIN3. Y-aksen viser dybden i sek. Tovejstid og koter i meter (0,1 sek ~ kote 80 m, 0,2 sek. ~ kote 0 m og 0,3 sek. ~ kote -85 m ) og x-aksen er cdp punkter (5 m mellem hvert cdp). Farvekoden på reflektorerne er den samme som i figur 6 op til rød reflektor. Herover ses en linseformet struktur (brun) og herover en kraftig reflektor (lys-lilla), som formodes at svarer til præ-kvartærfladen. Usikker tolkning er markeret med stiplede linier. 12

13 Boringerne omkring profilet beskriver de øverste meter af lagserien, dybeste boring er 80 m dyb. Lagserien i boringerne beskrives ved et m tykt morænelerlag i toppen efterfulgt af et lag af smeltevandssand af varierende tykkelse, herunder findes en vekslende lagserie af kvartssand og glimmerler. I den nordlige ende af profilet hvor data er bedst, ses en kraftig reflektor i kote m (lyselilla) (se figur 8), som ifølge de fleste boringer kan henføres til Pre-kvartæroverfladen. De øverste m under Pre-kvartærfladen er ifølge boringerne DGU nr , og , kvartssand (cdp1-370). Herunder veksler aflejringerne mellem glimmerler og kvartssand. Mellem cdp 210 cdp 440 (~1150 m) ses en linseformet struktur i præ-kvartæret, som er ca 50 m tyk på det tykkeste sted (omk. cdp 370 på figur 8). Hvis man projicere boringerne DGU nr , og ind på linjen, når de ned i det øverste af den linseformede struktur. Alle tre boringer viser, at der findes glimmerler i toppen af strukturen. Desværre slutter alle boringer her, hvor de er nået ned i leret. Strukturen er beliggende mellem kote 80 og kote 30. Her viser geofysikken (se bilag 1), at der findes sand fra kote 80-60m og gradvist mindre sand (= højere modstand) fra kote 60-30m. I den sydligste del af profilet ses en forkastning, der forsætter lagpakken fra dybere end 1 sek TWT og op til 0,2 sek TwT. Om forkastningen går helt op til terræn vides ikke, idet lagpakken over 0,2 sek i syd er svær at tolke pga. støj. Det bemærkes, at forkastningen ligger lige under en hovedvej, hvor der er foretaget underskydning for at have datadækning over vejen. Dette sammenfald skaber tvivl om, hvorvidt forkastningen er reel. Seismisk linje LIN4 Linjen LIN 4 er 3,27 km lang ( cdp 1-712) og stryger generelt SV-NØ (se figur 5). Data er kun gode i den nordøstligste ende af profilet (se figur 9). Her ses en uforstyrret lagserie af parallelle til semiparalelle lag under den røde formodede miocæne reflektor. Over den røde reflektor er lagene forstyrret formodentlig af glacial erosion og foldninger. Linjen krydser linje LIN3 i CDP 550 hvor de 2 veje krydser hinanden, og der mangler data (se figur 9). 13

14 Figur 9 udsnit af seismisk linje LIN4. Y-aksen viser dybden er i sek. Tovejstid og koter i meter (0,1 sek ~ kote 80 m, 0,2 sek. ~ kote 0 m og 0,3 sek. ~ kote -85 m ) og x-aksen er cdp punkter (5 m mellem hvert cdp). Farvekoden på reflektorerne er den samme som i figur 6 op til rød reflektor, herover ses en kraftig reflektor (lys-lilla), som formodes at svarer til præ-kvartærfladen. 14

15 Diskussion af grundvandsinteresser Den begravede kvartære dal, som kan ses på LIN 1 og LIN 2 kan have interesse for grundvandskortlægningen. Dalen er dybest mod syd, her ligger bunden af dalen ca. i kote -40, ca. 120 m.u.t. (se figur 10). Den sydvestligste del af dalen er ikke afgrænset på seismikken (se figur 6 cdp1 og figur 7 cdp 880). Den nordlige og østlige afgrænsning af dalen ses på hhv. LIN1 ved cdp 320 og på LIN2 ved cdp730, her ligger dalbunden i kote 60-70m. Dalen er formodentlig en ældre udgave af Grejsdalen (figur 3), der er tolket som en tunneldal (se figur 4). Den elektriske modstand aflæst på middelmodstandskortene (bilag 1) er i området hvor dalen er dyb (kote -40 0) ohmm, i middel dybden kote 0-40 er modstanden ohmm, det samme gælder for dybden kote m langs linje LIN2, mens middelmodstanden for dette koteinterval m langs linje LIN1 er ohmm. Det ses heraf, at dalfyldet består af en vekslen mellem høj og lavmodstandslag. Det er derfor svært at vurdere nøjagtigt hvor gode dalfyldets magasin egenskaber er. Lertykkelsen i dybden 0-30 m.u.t. er mellem 10 og 30 m hen over dalen (ifølge lertykkelseskortet bilag 2). Dalen skønnes derfor at være relativt godt beskyttet. Figur 10 Kortet viser konturerne i koter af dalstrukturens bund på Linjerne LIN1 og LIN2. På linje LIN1 ses også aflejringer i den formodede miocæne lagserie, som kan have interesse for grundvandskortlægningen. I intervallet mellem den mørkebrune og den røde reflektor (figur 6) ses en downlap flade (mørkbrun), over denne ses en prograderende sekvens (lys brun), der kunne være det seismiske udtryk for en pointbar eller en kystudbygning. Den prograderende sekvens findes mellem cdp (den fortsætter måske længere nord på, men seismikken er her sløret af støj) og i kote -20 m til kote 5 ca.. I dette område og koteinterval er middelmodstanden ohmm (se bilag 1). 15

16 I samme interval ses en kanal lignende struktur (gul), som findes mellem cdp og kote - 10m til kote 20 m (se figur 11), i dette interval er den elektriske middelmodstand ohmm (bilag 1). Ovennævnte interval afgrænses opad til af en kraftige horisontal reflektor (rød) beliggende i kote 20 m, hvilket er sammenfaldende med toppen af sandlaget i den meget velbeskreven boring DGU nr tæt ved Havrebjerg (se kort figur 1 og 5), som svarer til Bastrup sand, (ERS, pers. kom.). Den kanal lignende struktur har en tykkelse på mellem m (se figur 11, lilla farve), mens Bastrup sandet i boringen er 12 m tykt. Figur 11 Kort over tykkelsen i m af den kanal lignende struktur (lilla) på linjerne LIN1 og LIN2 samt tykkelsen i m af den linseformede struktur (grøn) på linje LIN3. Bemærk at der kun findes datapunkter på de seismiske linier, strukturerne kan derfor vises sig at have en helt anden form og udbredelse uden for de seismiske linier. På linje LIN 3 ses en linseformet struktur mellem cdp 200 og 450 (figur 9 og figur 11 grøn farve). Interne strukturer er svagt antydet i linsen, som har sin maksimale tykkelse omk. cdp hvor den er 50 m tyk og ligger imellem kote 80 kote 30 (se figur 11). Den linseformet struktur ligger ca 30 m over den formodede miocæne reflektor (rød) (se figur 8). Linsen kan med denne beliggenhed, form og indhold være en erosionsrest af prækvartær matriale. Middelmodstanden i området hvor linsen findes er relativt høje og kan derfor have magasinegenskaber. Middelmodstanden er >100 ohm m mellem kote , ohmm mellem kote og 70-50ohmm mellem kote (se bilag 1). 16

17 Lertykkelsen hen over kilen er generelt m dog ses enkelte huller i dæklaget (bilag 2). Disse er dog ikke verificeret med boringer, men kun geofysik. Linsestrukturen ligger i indvindingsoplandet til Lindved Vandværk og tæt på det regionale grundvandsskel, hvilket gør strukturen særlig interessant. 17

18 Konklusion Den seismiske tolkning har vist, at der findes flere områder i den nordlige del af indsatsområdet Lindved, som kan have interesse for grundvandskortlægningen. Disse områder er beskrevet ovenfor, som en begravet kvartær dal, et miocænt interval med en kanal lignende struktur og en prograderende sekvens, som kunne være en kystudbygning eller en point bar samt en linseformet struktur af miocæn eller yngre alder, som formodentlig er en erosionsrest af præ-kvartært materiale. Den elektriske middelmodstand er aflæst på kort (bilag 1) i interesseområderne i de relevante koter. Aflæsningerne giver ikke et entydigt billede af gode magasinegenskaber i alle tilfælde. En retolkning af geofysikken i de relevante områder, ville måske give et andet resultat. Lertykkelsen over interesseområderne er generelt mere end de 15 m, som skønnes at yde god beskyttelse af magasinet. Enkelte steder er der dog ned til 10 m ler eller mindre hen over strukturerne. Dette er tilfældet for den linseformede struktur på linje LIN3 og i udkanten af den kvartære dal på Linje LIN2. 18

19 Referencer /1/ Miljøcenter Århus, 2008: Seismiske Undersøgelser ved Lindved og Hadsten, Rambøll, juli 2008 /2/ Miljøcenter Århus, 2008: Trin 1 Kortlægning af Lindved Indsatsområde, Rambøll, april 2008 /3/ Ter-Borch, N.,1987: Kalkoverfladens Struktur. Skov- og Naturstyrelsen. Havbundsundersøgelser og Dansk Olie- og Gasproduktion A/S. /4/ Sandersen, P.B.E. og Jørgensen, F., 2006: Kortlægning af begravede dale i Jylland og på Fyn. Opdatering De jysk-fynske amters grundvandssamarbejde. Dec pp.201 /5/ Kort og Matrikelstyrelsen: Den digitale højdemodel /6/ Smed, P., 1978: Landskabskort over Danmark, Blad 2, Midtjylland /7/ Houmark-Nielsen, M., 1987: Pleistocene stratigraphy and glacial history of the central part of denmark. Bulletin of the Geological Society of Denmark, Vol. 36. pp

20 Bilag 1 Middelmodstandskort I koteintervaller á 20 meter /2/. 20

21 Bilag 2 Geofysisk lertykkelse i 4 dybdeintervaller, beregnet for TEM og PACES vha. SSV /2/. 21

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune December 2009 Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune 14-Dec-09 Ref.: 09409010 A00005-3-JETS Version: Version 1 Dato:

Læs mere

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981. Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan G R E V E K O M M U N E Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan Revision : 1.3 Revisionsdato : 2015-06-12 Sagsnr. : 106331-0001 Projektleder : JNKU Udarbejdet

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Foreløbig udgave. Kortlægning af begravede dale i Jylland og på Fyn. De jysk-fynske amters grundvandssamarbejde. Opdatering 2005-2006

Foreløbig udgave. Kortlægning af begravede dale i Jylland og på Fyn. De jysk-fynske amters grundvandssamarbejde. Opdatering 2005-2006 Foreløbig udgave Kortlægning af begravede dale i Jylland og på Fyn Opdatering 2005-2006 Udarbejdet af: Peter Sandersen, Watertech og Flemming Jørgensen, Vejle Amt For: Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Flemming Jørgensen, Anne-Sophie Høyer, Rasmus Rønde Møller og Anders Vest Christiansen Geological

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Redegørelse for Lindved området 2011 Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Lindved området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning,

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand

Læs mere

Kortlægning af begravede dale i Danmark

Kortlægning af begravede dale i Danmark Kortlægning af begravede dale i Danmark Opdatering 2007 2009 Flemming Jørgensen GEUS og Peter Sandersen Grontmij Carl Bro G E U S 1 Kortlægning af begravede dale i Danmark Særudgivelse Omslag: XXX Repro:

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN Vindinge, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Civilingeniør Hans Guldager Naturstyrelsen, Ribe www.naturstyrelsen.dk ÅLBORG Grundvands-

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

DEN GEOLOGISKE MODEL - STYRENDE FOR GEBYRKORTLÆGNINGEN

DEN GEOLOGISKE MODEL - STYRENDE FOR GEBYRKORTLÆGNINGEN DEN GEOLOGISKE MODEL - STYRENDE FOR GEBYRKORTLÆGNINGEN Geolog, ph.d. Flemming Jørgensen GEUS Geofysiker Jette Vindum Kolding Kommune Geolog Henrik Olesen Orbicon A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den

Læs mere

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs

Læs mere

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar.

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar. MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED Rekvirent Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg oldje@mim.aar.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008 M I L J Ø C E N T E R N Y K Ø B I N G F A L S T E R M I L J Ø M I N I S T E R I E T Geologisk model Oplandsmodel for landovervågningsopland 1 Delrapport, 16. september 2008 M I L J Ø C E N T E R N Y K

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-5 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN Butterup, Holbæk Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V02-20-0004 / 116491 Navn: Adresse: Skolegade 15A Kontaktperson: Formand: Peter Johanning, Arnåvej 3, 6240 Løgumkloster Dato for besigtigelse: Den

Læs mere

Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde

Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde Kortlægning af geologi og grundvandsforhold redegørelsesrapport Hovedrapport Januar 2011 Miljøcenter Ribe Peter Erfurt Indhold 1. Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE

REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE Rekvirent Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Niels Mortensen Niels Bohrs

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Rekvirent Rådgiver

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere