Skovbrugets driftsøkonomi og økonomiske rammevilkår

Transkript

1 Skovbrugets driftsøkonomi og økonomiske rammevilkår Bo Jellesmark Thorsen, KU-IFRO/Skov & Landskab/CMEC Dias 1

2 Det samlede omfang i nationaløkonomien: Skovbrugets træproduktion: En hugst på m 3 /år En bruttofaktorindkomst på knap 0,9 milliarder DKK i 2011 Juletræer og pyntegrønt: Eksporttung produktion En bruttofaktorindkomst på godt 1,3 milliarder DKK i 2011 Jagt og andre biindtægter: Vi ved at skovene bidrager med langt større værdi til jagten en andre arealer Men der er ikke enkle tal på denne del. Overslag vil være ca. 0,15-0,25 milliarder årligt. Dias 2

3 Millioner DKK/år Udviklingen i de to ting vi ved mest om: 1400 Udviklingen i BFI - nominelt Årstal Træproduktionens BFI Juletræer og pyntegrønts BFI Kilde: Danmarks Statistik Dias 3

4 Bidrag til BFI - brutto Sammensætningen af træets BFI bidrag 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Årstal Træ til energi Løv Nål Kilde: Danmarks Statistik Dias 4

5 DKK/ha og år Driftsøkonomien de sidste 10 år ca: 1600 Skovenes indtjening før skatter og finansielle omkostninger Reale priser (2000) Årstal Øerne Jylland Heden Kilde: Privatskovbrugets Regnskabsoversigter Dias 5

6 DKK/ha og år Driftsøkonomien de sidste 65 år ca: 5000 Skovenes indtjening før skatter og finansielle omkostninger Reale priser (2000) Årstal Øerne Jylland Heden Kilde: Privatskovbrugets Regnskabsoversigter Dias 6

7 1000 DKK/ha Ejendomsværdierne de sidste 65 år ca!: Skovenes ejendomsværdi Udjævnede reale priser (2000) Årstal Øerne Jylland Heden Dias 7 Kilde: Privatskovbrugets Regnskabsoversigter

8 Driftsoverskud DKK/ejendomsværdi DKK hvorfor nogen alligevel føler sig lidt klemte 18% Skovbrugets driftsafkastgrad % 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% % % Årstal Øerne Jylland Heden Dias 8 Kilde: Privatskovbrugets Regnskabsoversigter

9 Hyppighed Afkastfordelingen for penge placeret i skov Samlet afkast = (Ændring i ejendomsværdi + driftsoverskud)/ejendomsværdi Øerne Jylland Heden Dias 9 Kilde: Privatskovbrugets Regnskabsoversigter

10 Arligt afkast Skovene har en attraktiv risikoprofil og derfor et lavt ligevægtsafkast 15,0% Skovenes afkast i forhold kapitalmarkedets ligevægt 12,0% 9,0% 6,0% 3,0% 0,0% -0,5 0 0,5 1 1,5 2 Beta - covarians og risiko relativt til markedet (den sorte firkant) Period Period Period Period Period Period Dias 10 Kilde: Privatskovbrugets Regnskabsoversigter Egne analyser: Thorsen 2010: Risk, return and bubbles in forest assets.

11 Samlende om skovbrugets driftsøkonomiske vilkår - De sidste 10 år har det driftsøkonomiske resultat tilsyneladende været inde i en sund udvikling - Men set over en længere periode er det driftsøkonomiske resultat vigende, og i særdeleshed relativt til den bundne kapital - Skov har en attraktiv risikoprofil. Meget sjældent negative afkast og lav til ingen korrelation med kapitalmarkedets afkast i øvrigt - Denne profil bidrager til at øge prisen på skovjord, og først i det senere år er det samlede afkast på vej mod ligevægten - Derudover har det at eje skov sandsynligvis en række andre afkast forbundet med sig. Private nytteelementer der alene afspejles i prisen. - Det har potentiale til at drive ejendomsværdierne videre, men hvor meget er uvist. Hvad er volatilitet og trend i dette uobservede afkast? Dias 11

12 Den igangværende analyse af udvalgte rammevilkår Miljøministerens Skovpolitiske udvalg kom i sin endelige rapport i juni 2011 med en anbefaling der havde følgende ordlyd: Se på sammenhæng mellem skovdrift og skovbrugets økonomiske rammevilkår Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at man undersøger og eventuelt dokumenterer, om der er en sammenhæng mellem en for samfundet uhensigtsmæssig skovdrift f.eks. i form af øget hugst af bevaringsværdige træer og det private skovbrugs økonomiske rammevilkår, herunder beskatning. Dias 12

13 Den igangværende analyse af udvalgte rammevilkår Et projekt hvor vi især ser på: - Ejendomsskatten - Generationsskifteafgifterne - herunder samspil med avancebeskatning og ejendomsværdivurderingerne - En evt. skovkontoordning Forskningsspørgsmålet flugter med udvalgets opfordring: Er der skattemæssige rammevilkår for skovbruget, der påvirker de private skovejeres driftsbeslutninger i retninger, der set fra samfundets side er uhensigtsmæssig? Grundantagelser: - Skovejeren maksimerer efterskat værdien af sin skovdrift - Samfundet maksimerer før-skat-værdien af skovdriften - Hvad med alle miljøgoderne? Dias 13

14 DKK/ha og år Tilgangen i forhold til ejendomsskatten: - Matematiske analyser af relationen mellem skattens design og skovejerens beslutninger - Empiriske beregningseksempler der illustrerer resultaterne og implikationerne - Et stigende eller faldende problem? 400 Ejendomsskattebetalingerne mm (reale priser 2000) Dias 14 Årstal Øerne Jylland Heden

15 Generationsskifteafgifterne - Det her er ganske kompliceret og meget kontekstspecifikt - Hovedspørgsmålet er om dels planlagte skifter og dels skifter i utide hver især kan indebære en privatøkonomisk optimering, hvis resultater afviger fra samfundets ønsker - Vi kigger på afvikling af de ældste aldersklasser og timing af foryngelsesindsatsen - Vi kommer til alene at anvende en række scenarioanalyser med variation i skovsammensætningen og timing af generationsskifte Region Sjælland JUL BOG EG HUB MUB RGR Region Syddanmark Region Nordjylland Dias 15

16 Hvad med skovkonto-ordningen? - Adskiller sig fra virksomhedsordningen ved større fleksibilitet i indskud-udtræk over tid - Hovedspørgsmålet her er, om tilstedeværelsen (fraværet) af sådan en ordning, for nogle ejere, kan indebære privatøkonomisk optimering, hvis resultater afviger fra dem samfundet ville vurdere bedst - Vi anvender scenarioanalyser, der bl.a. ser på manglende/ reduceret mulighed for at udnytte straks-fradraget ved kulturinvesteringer. (Topskatteudjævning er allerede analyseret, og har marginal betydning). - NB!: Vi er nød til at designe modellen her, så den er neutral rent opsparingsmæssigt. Det vil sige, der skal ske en afkastbeskatning på kontoen, der eliminerer udskudt skat aspektet af opsparingen. Dias 16

17 Tak for opmærksomheden!!! er centralt for jordbrugserhvervene. Følg med i de faglige nyheder på IFRO.KU.DK. Aktuelt og på vej af relevans for jer: - Hvad skal der til for at krybskytterne i Uganda lægger våbnene? - Hvad synes jægere, lodsejere og danskere om udsætning af fugle til jagt? - Hvor værdifuld er Anemonereglen for de danske skovgæster? - Hvad koster vindmøllerne i landskabet lokalt? Omkostninger fra støj og udsigt. - Dias 17