Revisors rolle i kreditvurderingen ved lån- givning til klasse B-virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revisors rolle i kreditvurderingen ved lån- givning til klasse B-virksomheder"

Transkript

1 Cand. Merc. Aud.-studiet Copenhagen Business School Kandidatafhandling Institut for Regnskab, 2. juni 2009 Økonomistyring og Revision Revisors rolle i kreditvurderingen ved lån- givning til klasse B-virksomheder Udarbejdet af: Vejleder: Oxana Knudsen Thomas Riise Johansen

2 Indholdsfortegnelse Executive Summary...1 Kapitel 1 - Indledning og formål med afhandlingen Indledning Problemstilling Afgrænsning Metode Afhandlingens opbygning Teoretisk fremgangsmåde Metodologiske overvejelser Teori og metodologi Case-studiet som undersøgelsesmetode Undersøgelsesdesign Validitet og reliabilitet Kritik af metode Undersøgelsesmetode Dataindsamling og kildekritik Primære data Sekundære data Kapitel 2 - Teori Kreditvurdering Den lovmæssige regulering af kreditgivere Kreditvurderingsprocessen og dens komponenter Vurderingsincitament Vurderingsparametre Vurderingskonklusion Konklusion/opfølgning Pengeinstitutters kunder Opsamling, kreditvurdering Klasse B-virksomheder Karakteristika af og de mest udbredte aktiviteter i B-virksomheder... 28

3 2.2.2 Lovkrav, B-virksomheder Opsamling, B-virksomheder Revisors leverancer i forbindelse med kreditvurderingen af klasse B-virksomheder Revisors leverancer handler om tillid Agent/principal teori og tillid Opsamling, revisors leverancer i forbindelse med kreditvurderingen af klasse B- virksomheder Delkonklusion Kreditvurdering Revisors leverancer og bidrag i forbindelse med kreditvurderingen af klasse B- virksomheder Kapitel 3 - Empiriske undersøgelser Tidligere empiriske undersøgelser fra andre lande USA: Kansai Area England Rusland Tyskland Japan Opsamling, empiriske undersøgelser fra udlandet De danske interviewbaserede undersøgelser Kreditvurdering Revisors leverancer i forbindelse med kreditvurderingen af klasse B-virksomheder Revisors bidrag/rolle i kreditvurderingen af klasse B-virksomheder Kapitel 4 - Teori og empiri Kreditvurderingen Revisors leverancer i forbindelse med kreditvurderingen af klasse B-virksomheder Revisors bidrag/rolle i kreditvurderingen af klasse B-virksomheder Kapitel 5 - Konklusion Konklusion Kreditvurderingen af klasse B-virksomheder Revisors leverancer i forbindelse med kreditvurderingen af klasse B-viksomheder. 81

4 5.1.3 Hvad pengeinstitutter i virkeligheden efterspørger af revisors leverancer I hvilket omfang bankerne anvender revisors leverancer i forbindelse med kreditvurdering af klasse B-virksomheder Anbefalinger Refleksion Litteraturliste...87 Bilag 1: Anvendte forkortelser...96 Bilag 2: Byggeklodsmodellen...97 Bilag 3: Spørgsmål til interview...98 Bilag 4: Interviews Forstædernes Bank, København Sydbank, Kgs. Nytorv Forstædernes Bank, Glostrup Sparekasse Sjælland Sydbank Glostrup Jyske Bank København Nordea Glostrup Spar Nord Nordea København

5 Executive Summary This paper is concerning credit rating to SME and auditors role in this process. Credit rating consists of quantitative and qualitative rating of customers conditions. The quantitative rating is first of all based on account information, which the credit supplier gets from the applicants financial statement. The qualitative part of the rating is covered by studying the customers leadership, education, company strategy etc. This paper shows that the quantitative part has the primary role in rating. The bankers need reliable account information for making rating. Having accounting functions not separated is characteristic for SME, which make it difficult to bankers to assess the reliability of the information. The creditors need third part assistance for making a statement about the value of the financial statement. One of this papers hypotheses are therefore, if the creditors really need the auditors product in credit rating and if the product, auditors supply, are in agreement with the bankers desires. This hypothesis is also interesting to cover because of the financial statements gives the past information, while the credit rating is looking ahead. The other existing hypothesis is that auditors exist as long as there is a demand for auditors products. The purpose of the paper is therefore to help the bankers to understand the auditors products and use these further in the credit rating for saving the resources in rating process. For auditor it means strengthen of the products demand and survival on long run of line of business. For covering the papers hypotheses examinations were made. These were based on interviews of nine banks. It helped both to make a picture of real credit rating, the lenders needs in the process and testing hypotheses in the paper. The study shows that the credit rating process is very comprehensive. The credit supplies knowledge of the auditor products is very poor and they do not know about the opportunity to get more information for credit rating from the auditors information. Improved communication between parties is needed because of the interest to help their client to get the credit is identical. Bankers are happy for having an auditor in lending process. The better cooperation and communication between the parties will help auditor better to understand the bankers need and better help the client to be prepared before bank visit and during visit for lending purpose. 1

6 Kapitel 1 - Indledning og formål med afhandlingen 1.1 Indledning Når pengeinstitutterne skal låne penge ud eller et eksisterende kundeengagement skal fornyes, sker det gennem kreditvurdering. Kreditvurdering består af såvel den kvantitative som den kvalitative analyse af kundens forhold. Den kvantitative analyse baserer sig først og fremmest på regnskaber og budgetter og danner grundlag for pengeinstitutternes finansielle analyse, hvorimod den kvalitative analyse primært baserer sig på de menneskelige sider af kunden og danner grundlag for de personlige og økonomiske analyser. Troværdigheden af den finansielle analyse spiller en væsentlig rolle i pengeinstitutternes beslutningsgrundlag for, om en kunde er kreditværdig eller ej. Denne sikkerhed får bankerne, hvis de baserer deres udarbejdelse af nøgletal på et korrekt og retvisende regnskab uden væsentlige fejl og mangler, som er aflagt i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Denne tryghed får de ved at få revisor på banen og ikke mindst ved at se på hans erklæring. Men hvad er det, der gør, at bankerne har større tiltro til det regnskab, som er påtegnet af en revisor, frem for det regnskab, der bliver udarbejdet af virksomhedens ledelse? Det kan være tvivlsomt, hvorvidt regnskabet kan danne et retvisende grundlag for pengeinstitutternes kreditvurdering, i og med at bankerne i dette tilfælde danner sig et billede af deres kunder ud fra nogle historiske tal, frem for at se på nogle fremadrettede tal. Det rejser spørgsmålet, om bankerne overhovedet tager regnskaber i betragtning ved kreditvurdering, eller måske kigger de på nogle heltandre forhold, og hvad er så disse? Der hersker en hypotese 1 om, at revisionsstanden eksisterer så længe, der er efterspørgsel efter revisors ydelser. Revisors arbejde henvender sig til de interessenter, der på baggrund af virksomhedsregnskab vil tage en investerings- og/eller finansieringsbeslutning eller om, en kreditor på baggrund af regnskabsinformation vil indgå en forretning med virksomheden. Derfor må man udlede, at pengeinstitutter som de primære interessenter, der foretager en vigtig finansieringsbeslutning på baggrund af det aflagte regnskab, er interesseret i revisors arbejde. Men er det sådan eller er det bare en myte? Er det regnskaber, der danner beslutningsgrundlag for 1 Revision koncept og teori, s. 25, Andersen J. m.f.,

7 pengeinstitutterne i deres kreditværdighedsvurdering af en klient af klasse B-virksomheder, eller er det noget helt andet, de efterspørger hos disse, som slet ikke stemmer overens med det, revisorer leverer, og dermed kan være med til at skabe en trussel for revisorstandens overlevelse? Det næste og ikke mindre vigtige spørgsmål er, hvad er det så revisorer skal levere, hvis det nu viser sig, at pengeinstitutterne ved deres kreditvurdering ikke tildeler regnskaber lige så stor værdi, som revisorstanden tror, disse har for kreditgiverne? 1.2 Problemstilling Formålet med denne afhandling er dermed at se på, hvorvidt revisorstanden afdækker pengeinstitutternes behov ved kreditgivning, og hvor stor forventningskløften mellem pengeinstitutternes efterspørgsel og revisors udbud af ydelser ved kreditvurdering er. Denne afhandling henvender sig til to grupper af interessenter: til revisorer og til pengeinstitutter. Disse to aktører anses for at have sammenfaldende interesse, i og med de begge har virksomheder som kunder. Begge brancher er interesseret i, at det går deres kunder godt, da det direkte hænger sammen med branchernes indkomstkilder og overlevelse på markedet. Det er derfor vigtigt for pengeinstitutter at forstå, hvorledes de kan optimere deres arbejdsgange i forbindelse med kreditvurdering til klasse B-virksomheder og dermed forstå, hvad de i kreditvurderingsfasen kan hente af revisors informationsbidrag og leverancer. For revisionsstanden er afhandlingen en primær kilde til at forstå, hvad pengeinstitutter i realiteten efterspørger, for at revisorer bedre kan tilpasse og sælge deres produkter og dermed sikre revisorstandens overlevelse på sigt. På baggrund af den empiriske analyse, som vil blive foretaget i afhandlingen, vil der blive dannet et behovsbillede af de ydelser, kreditgiverne i virkeligheden sætter stor pris på ved revisors leverancer. Afhandlingens problemstilling lyder derfor som følge: I hvilket omfang afdækker revisor pengeinstitutternes informationsbehov ved kreditgivning til klasse B-virksomheder? Problemstillingen vil blive belyst ved følgende underspørgsmål: 3

8 Disse spørgsmål er relevante for afdækning af afhandlingens problemstilling, idet de kommer godt rundt om de vigtigste forhold ved kreditvurdering, og samtidig pointerer, hvilken efterspørgsel efter revisors leverancer der fra pengeinstitutternes side er. Underspørgsmålene afbilder, hvad revisor bidrager med i forhold til klasse B-virksomheder, og dermed viser de, hvad revisor kontribuerer med, når bankerne står over for vurderingssituationen. Spørgsmål 1 og 2 bygger på det teoretiske bidrag mht. kreditvurdering og danner dermed et framework for belysning af afhandlingens problemformulering, hvilket bliver gjort ved hjælp af empiriske undersøgelser og analyser af disse. Spørgsmål 3 bygger på de empiriske data fra afhandlingens undersøgelser. Afklaring af spørgsmål 4 baseres også på de i afhandling foretagne empiriske undersøgelser og lægger dermed op til en ny forståelse af fænomenet, diskussioner af ny viden i forhold til teoretiske påstande og fører til konklusion på afhandlingens problemformulering. 1.3 Afgrænsning Afhandlingen vil blive underlagt en række begrænsninger med det formål at kunne komme dybere ind i afhandlingens problemformulering og svare mere præcis på denne. Derudover spiller tid, plads samt de institutionelle rammer ind for afgrænsningens udformning. Valg af B-virksomheder begrundes med, at problemstillingen med hensyn til udlån til små virksomheder er særdeles spændende at undersøge, idet bankerne her ofte er i en situation, hvor låntager både er administrerende direktør (agent) og ejer (principal) og dermed samme person. Dette skaber diverse problemstillinger såsom funktionsadskillelsesproblematik og dermed manglende kontrolforanstaltninger af agent/principal dispositioner og disses afrapportering. Det gør kreditvurdering mere kompleks, således at rigtigheden af informationer, som danner grundlag for kreditvurdering skal verificeres. 4

9 Klasse B-virksomheder rummer ifølge årsregnskabslov mange typer af virksomheder. Klassen omfatter både virksomheder med begrænset ansvar (f.eks. ApS, A/S) og virksomheder med ubegrænset ansvar (f.eks. I/S og personligt ejede virksomheder). Afhandlingen ser kun på virksomheder med begrænset ansvar, hvor ejerne ikke bliver underlagt samme kreditvurdering, som eksempelvis de ejere, der hæfter personligt for Interessentskabsformue, og hvor ejernes formue derfor også bliver vurderet særskilt, når der skal bevilges lån til deres virksomhed. De teoretiske rationaler bagved kreditvurderingsprocessen og bagved kreditgivernes adfærd er uden relevans for afhandlingens problemfelt, og behandles derfor ikke. Derudover er en diskussion af pengeinstitutters vurderingsmetoder mht. deres holdbarhed 2 ikke en del af afhandlingen. Der bliver ikke redegjort for nøgletallets udregning samt disses resultatmæssige betydning, da det ligger udenfor afhandlingens problemfelt. Derudover vil der i afhandlingen ikke være foretaget en forklaring på alle de nøgletal, der indgår i pengeinstitutternes analyse, men derimod vil et mere generelt billede af analyserne blive dannet. De anvendte baggrundsteorier i afhandlingen anvendes med et forklarende perspektiv af situationsbilledet. Et kendskab til disse teorier forudsættes, og derfor vil dybdegående gennemgang af teorier og disses udvikling samt baggrund ikke være en del af afhandlingen. Der vil eksempelvis heller ikke blive præsenteret agent-principal teori i forhold til interne koalitioner, hvor revisor bliver ansat af en bestyrelse for at udtale sig om ledelsens arbejde. Teorien bliver i afhandlingen anvendt med den drejning, som er relevant for problemstillingen, og der fokuseres derfor kun på de eksterne koalitioner, dvs. forhold mellem pengeinstitutter, kreditsøgende og revisor. Revisionsteori anses også for at være kendt, og den vil derfor ikke blive gengivet her. Der vil blive inddraget empiriske undersøgelser fra andre lande og fra Danmark for at se på, hvor forskellige kreditvurderinger er og for samtidig at sammenligne metodeanvendelsen samt dens rationalitet i forhold til problemformuleringen. De udenlandske undersøgelser bygger på de data, der var tilgængelige. Selvom en bredere undersøgelse af udenlandske pengeinstitutter stod højt på dagsordenen, lykkedes det ikke at skaffe flere datamaterialer, som var relevante i forhold til problemformuleringen. 2 Hvilket i finanskrise ramte tider måske var mere eller mindre oplagt, men det findes dog at være udenfor afhandlingens problemfelt. 5

10 1.4 Metode Dette afsnit belyser, hvilke metoder og overvejelser, der blev gjort i forbindelse med løsningen af den overordnede problemformulering samt de uddybende underspørgsmål Afhandlingens opbygning Kapitel 1 er den indledende del og præsenterer afhandlingens formål, problemstilling, afgrænsning, metode og struktur. Disse afsnit skaber et overblik over, hvorledes belysning af problemformuleringen vil blive grebet an. Kapitel 2 præsenterer kreditvurderingsprocessen i Danmark og klasse B-virksomheder, deres aflæggelse af årsregnskab ifølge de lovmæssige rammer og krav, der findes i dag. Revisors rolle i forbindelse med B-virksomheder vil også blive introduceret. Kapitel 3 er en empirisk baseret del, hvilket vil sige, at det er i dette afsnit, at afhandlingens hypoteser vil blive afprøvet og analyseret. Afsnittet starter med de udenlandske undersøgelser og danner dermed bl.a. et metodegrundlag for de danske undersøgelser. Den empiriske del af opgaven fra Danmark vil så vidt muligt bygge på de foretagne interviews med de ansatte i pengeinstitutter, der primært beskæftiger sig med kreditvurdering af erhvervskunder. Kapitel 4 behandler afhandlingens teorier og de empiriske analyser bliver behandlet. Kapitel 5 indeholder konklusioner og svaret på afhandlingens problemstilling, som blev dannet i kapitel 4 på baggrund af diskussioner. En eventuel løsning/forslag til revisorbranchen og bankerne bliver i forlængelse af konklusionen udarbejdet, således at forventningskløften mellem parterne bliver mindsket. Kapitlet indeholder også refleksion på arbejdet med afhandlingen. Eventuelle begrænsninger, som der i processen måtte opstå samt disses betydning for afhandlingen vil blive diskuteret. Der bliver endvidere diskuteret betydning af afhandlingens konklusioner, og hvad de eventuelt kan bruges til. Kapitel 2 og 3 indeholder opsamlende dele, således at hovedtræk i det enkelte afsnit bliver fremhævet. Kapitel 2 afsluttes med en delkonklusion, hvilket giver et sammenhængende billede af teorier og hovedpunkterne i kapitlets afsnit i forhold til problemformuleringen samt opstiller en række hy- 6

11 poteser, som i kapitel 3 bliver afprøvet Teoretisk fremgangsmåde Processen med skrivningen af afhandlingen blev indledt med definition af et relevant emne samt ved at finde en for revisionsfaget spændende og relevant problemformulering. Der findes mange afhandlinger, der behandler diverse revisionsretlige emner, sætter nogle teorier op, som bliver sammenholdt med en række empiri, og hvis konklusioner ofte er sammenfaldende. Dette var baggrunden for, at denne afhandling skal handle om noget, som er mere eller mindre nyt, og som kan danne et grundlag for fremstilling af ny viden og samtidig være perspektiverende. I dataindsamlingsfasen viste det sig, at der ikke findes nogen opgaver på skolens bibliotek, som omhandler afhandlingens emne i relation til revisors rolle. Litteraturen på området er sparsom, og det var ikke ligetil, men dog muligt at finde litteratur om kreditgivning og revisors rolle i forbindelse hermed. Det, der undrede mig mest i denne researchfase, var, at sammenkoblingen mellem emner revisors arbejde og pengeinstitutternes behov, ikke var omtalt nogen steder. Dette fænomen vakte min interesse for at undersøge lige netop dette område af revisionsfaget. Lysten til at arbejde videre med emnet blev styrket af det faktum, at jeg helt sikkert mener, at det er vigtigt for revisorstanden at være opmærksom på de faktorer, der holder revisorstanden oven vande. Hvis der ikke længere er behov for revisors ydelser, vil det på sigt skabe trusler for revisorstandens overlevelse. Jeg besluttede mig for at dreje emnet således, at både revisionsbranchen og pengeinstitutterne får udbytte af afhandlingen. Begge parter anses for at have interesse i, at revisors leverancer bedst muligt afdækker interessenternes og ikke mindst pengeinstitutternes behov i forbindelse med kreditgivningen til klasse B-virksomheder Metodologiske overvejelser Det videnskabelige paradigme består af tre vigtige begreber: ontologi, som fortæller, hvad viden er, epistemologi, som forklarer relationer mellem undersøgeren, det undersøgte, og metodologi, som viser, hvordan undersøgeren finder frem til viden 3. I dette afsnit vil de to sidste begreber blive sat i fokus, da de har stor betydning for afhandlingens validitet og reliabilitet. 3 Erhvervsøkonomisk undersøgelsesmetodik, Per Darmer, Per V. Freytag,

12 Der findes ifølge den videnskabelige teori to måder at opfatte virkeligheden på 3 : den empiriske og den rationalistiske. Den rationalistiske metode er ikke særlig udbredt, da den rationalistiske tankegang har været underlagt en del kritik, f.eks. at man ikke kan agere fuldt rationelt grundet eksempelvis begrænset viden, og derfor kan man heller ikke opfatte viden rationelt. Den empiriske måde at opfatte viden på har derimod været omdiskuteret i en række litterære og metodiske værker, idet det netop er denne metode, der ligger bag ved en af de tre vigtigste antagelser om, hvordan man producerer viden. Den empiriske metode vil blive anvendt til vidensproduktion i afhandlingen. De tre antagelser i den empiriske metode om produktion af viden er: den hypotetisk-deduktive, den empirisk-induktive samt den abduktive, hvoraf den sidste er meget sparsomt omtalt i metodelitteraturen, hvilket menes at skyldes den risiko, der er forbundet med metoden. Alle tre metoder er forbundet med risici, da ingen af dem med sikkerhed kan garantere, at den viden omkring interaktion mellem kreditgivere, kreditsøgende og revisor, som i afhandlingen bliver produceret, er 100% sand i og med, at antagelse om rationalitet ikke kan forsvares. Vidensproduktionen er afhængig af en del faktorer, og nogle af de vigtigste er: tid, ressourcer, kontekst samt tilgængelighed, hvoraf f.eks. den abduktive metode i høj grad kræver tilstedeværelse af alle de ovennævnte faktorer. Samtidig skal der også påpeges, at det oftest er en sammenblanding af de forskellige metoder, man i praksis anvender i sin vidensproduktion, hvilket også er tilfældet for denne afhandling. Ved den deduktive metode vil der blive dannet hypoteser på baggrund af allerede eksisterende viden (teorier) om kreditvurderingen, revisorstanden m.f. ved, at de eksisterende opfattelser af virkeligheden mht. pengeinstitutternes kreditvurdering af klasse B-virksomheder og revisors produkter i forbindelse med disse virksomheder bliver opstillet i en hypotese, som ved hjælp af den abduktive metode bliver beeller afkræftet. Den empirisk-induktive del (teorien dannes på baggrund af observationer) observerer man, når der kommer ny viden om, hvad pengeinstitutterne i realiteten efterspørger af revisors arbejde, og hvor stor forventningskløften mellem pengeinstitutter og revisorer i virkeligheden er, samt hvad afhandlingens konklusioner kan bruges til (dannelse af ny teori) Teori og metodologi I dette afsnit vil koblingen mellem afhandlingens teori og metode bliver forklaret, samt hvordan denne bidrager til produktion af ny viden. Vidensproduktionsprocessen og konklusionerne i afhandlingen påvirkes af endogene og eksogene 8

13 faktorer. De endogene faktorer er pengeinstitut, virksomhed, revisor og kreditvurderingsproces. De eksogene faktorer er alle andre faktorer og blandt andet tid, ressourcer, fortolkninger mm. Processen kan, som vist i Figur 1, illustreres af tre hovedelementer, hvoraf de to er statiske (fænomen og kontekst) og den sidste, teori, er dynamisk. Figuren viser samspillet mellem elementerne og deres indflydelse på hinanden. Figur 1: Videnproduktionsproces Kilde: egen tilvirkning De eksogene faktorer såsom tiden, konteksten, afgrænsningen, fortolkningerne, antagelserne (som bygger på bestemte kilder, som var tilgænglige) osv., spiller ind i afhandlingens vidensproduktionsproces. Alt afhængig af, hvad der er afsat af ressourcer til vidensproduktionen (plads til de enkelte dele af opgaven, tidsrammen, de personer, der har været muligt at interviewe, evnen til at finde de pålidelige og valide materialer til teoriafsnittet), skribentens egne antagelser, fortolkninger, konklusioner og de objektive værktøjer, som en akademisk uddannelse formår at give, vil det spille ind på kvaliteten af afhandlingens konklusioner og den nye viden. Udover de eksogene faktorer i vidensproduktionen findes der også de endogene. Teorien forklarer fænomenet, dvs. forholdet mellem pengeinstitut, virksomhed og revisor. Teorien forklarer tillige kontekstens betydning for fænomenet, og karakteristika for kreditgivningsprocessen, og dermed dannes et framework for en hypotese, der vil blive afprøvet i afhandlingens empiriske del. Interaktionen mellem fænomenet og konteksten er gensidig, da den fremhæver, hvordan fænomenet 9

14 (de tre aktører) agerer i kreditgivningsprocessen, hvordan konteksten påvirker aktørernes adfærd, og hvad dette betyder for afhandlingens problemformulering. De to endogene faktorer (fænomen og kontekst) influerer på teorien, hvilket er vist med de to stiplede linjer. Denne påvirkning sker ved, at teoriens hypoteser i afhandlingen bliver empirisk afprøvet, be- eller afkræftet, og dermed bliver et nyt bidrag til teorien produceret. Bekræftes teorien, er der således tale om, at de teoretiske hypoteser i den valgte kontekst (kreditvurderingen af klasse B- virksomheder) stadig holder, og teorien bliver dermed styrket. Sker der derimod afkræftelse af teoriens hypotese, får videnskaben og dermed revisorstanden ny viden og dermed en ny teori Case-studiet som undersøgelsesmetode Denne opgave er et casestudie, som arbejder med ét fænomen (problemstillingen) indenfor det virkelige livs ramme 4, som skal undersøges ved hjælp af de gældende teorier, modeller, antagelser eller praksis. Metoden fokuserer på praksis, kontekst og historie og hjælper til at forstå, hvordan kreditvurdering samt aktørernes adfærd spiller sammen og påvirker hinanden 4. Når man taler om casestudiet, så forbinder man det ofte med undersøgelse af en virksomhed, hvor der hersker en problemstilling, der skal afdækkes. På den måde kan man umiddelbart tvivle på, hvorvidt casestudiet er passende til denne afhandling, hvor det ikke drejer sig om et fænomen og virksomheden (konteksten) omkring den, men derimod om en problemstilling i en konkret kontekst (kreditvurderingen). Jeg ser på det, som om jeg har et fænomen og sidestiller konteksten med virksomheden, hvor et fænomen (problemstillingen) befinder sig i, bliver påvirket af, og hvori den skal afklares. Fordelen ved de kontekstafhængige casestudier er, at man lærer ud fra konteksten ved at sætte teorier, modeller og empiri sammen. Casestudiet er generelt en meget udbredt undersøgelsesmetode, men det er dog påfaldende, at metoden er sparsomt belyst i metodebøger. Det kan bl.a. skyldes, at metoden er kritiseret ved at være kontekstafhængig. Man kan ikke generalisere ud fra en enkel case, og derfor er casestudier uvidenskabelige. Problemstillingen med hensyn til generaliserbarhed er tvivlsom, da det kommer an på formålet med casen samt den kontekst, casen er knyttet til. Det er ikke alle teorier, der passer til enhver kontekst, derfor er det ikke sikkert, at resultater af afhandlin- 4 Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed,

15 gens undersøgelser kan bruges på andre situationer, hvis kontekst afviger fra afhandlingen Undersøgelsesdesign Afhandlingens empiriske del (Kapitel 3) bygger på en række undersøgelser fra såvel andre lande som fra Danmark. De udenlandske undersøgelser, som er en del af de sekundære data anvendt i afhandlingen, er fremstillet på baggrund af den deskriptive statistiske metode, som anses for at være statisk og mangelfuld mht. de kvalitative data. De danske undersøgelser baserer sig derfor på de delvist strukturerede interviews med erhvervsrådgivere fra pengeinstitutter. Interviews er baseret på en i forvejen udarbejdet spørgeguide. Disse delvis strukturerede interview anses for at passe bedst til afhandlingens formål, da de giver mulighed for nye synsvinkler og informationer. Den interviewbaserede metode er heller ikke statisk, som f.eks. den deskriptive statistiske metode. Spørgeguiden dannede en ramme for interviews, men de uddybende og forklarende spørgsmål fremgår ikke af spørgeguiden, da de blev dannet i løbet af interviews for at klargøre de påstande, interviewpersonerne kom med. Ved at starte spørgsmålene med Hvad og Hvordan lagdes der op til, at undersøgelsesresultater blev af en mere beskrivende karakter. Risikoen for, at den interviewede bidrog med sin egen mening, var på den måde minimeret, og det var lagt op til opgaveskriveren at fortolke samt forholde sig/analysere resultaterne. Steiner Kvale 5 mener tillige, at man skal passe på med at stille spørgsmål, der starter med Hvorfor, da risikoen for, at den interviewede vil komme med sin egen mening, er forøget. Der blev derfor kun stillet Hvorfor -spørgsmål, når alt andet ikke kunne anvendes. Kontakten til pengeinstitutternes erhvervsafdelinger foregik via et brev, som blev sendt ud til den enkelte filialdirektør for på den måde lade ham/hende tage stilling til, om det pågældende pengeinstitut havde ressourcer til at hjælpe opgaveløseren. Der blev sendt 25 breve. Der blev taget kontakt til de pengeinstitutter, der ikke besvarede henvendelsen, og i alt gav det et resultat på 9 respondenter Validitet og reliabilitet En undersøgelse har tendens til at blive påvirket af undersøgeren. Derfor er det relevant i forbindelse med de kvalitative undersøgelser, såsom det delvist strukturerede interview, at tale om validitet 5 Steiner Kvale, Interview, 1997, s

16 og reliabilitet. Validitet betyder, at interviewet er troværdigt og gyldigt, samt at de spørgsmål, der bliver stillet, er relevante for problemstillingen, og at problemstillingen bliver belyst. Reliabilitet betyder, at undersøgelsen er pålidelig, dvs. hvorvidt man får de samme svar ved at gentage interviewene. En af de risici, som validiteten peger på, er fejlfortolkninger i dialogen mellem intervieweren og respondenten. Denne risiko blev der taget højde for ved at lade interviewene foregå som en dialog. På den ene side blev det sikret, at de på forhånd nedskrevne spørgsmål blev forstået rigtigt af respondenterne, og på den anden side havde begge parter mulighed for at kommentere og evt. korrigere resultaterne af processen. Vurderingen af reliabiliteten er vanskelig, idet man ikke kan sikre sig, at man får de samme svar ved, at f.eks. en anden person gentager interviewmetoden, i og med det nøjagtig samme interview ikke kan gentages. Den valgte interviewmetode skal ifølge reliabiliteten være objektiv, dvs. interviewerens fordomme ikke farver resultaterne. Spørgeguiden var derfor gennemtænkt og indeholdt ikke nogen upræcise spørgsmål. Det gjordes ved at operationalisere det teoretiske begrebsapparat til nogle fortolkende spørgsmål. Hvis der f.eks. alligevel i løbet af interviewene opstod nogen vanskeligheder med at forstå spørgsmålene, blev spørgsmålene præciseret eksempelvis ved nogle eksempler. Efter at interviews er foretaget, kan der også opstå problemer med reliabiliteten, når data fra interviewene skal anvendes. For at undgå dette, blev de på bånd optagne interviews nedskrevet, for bagefter at analysere de nedskrevne fakta i forbindelse med problemstillingen Kritik af metode I dette afsnit vil der ses med de kritiske øjne på de metoder, der blev anvendt i afhandlingen Undersøgelsesmetode Der findes to hovedtyper af kvalitative metoder: Yin s case-studie (anvendt i afhandlingen) og Strauss og Corbins Grounded Theory. Mens Case-metoden bygger på den historisk-deduktive vidensproduktionsmetode, bygger Grounded Theory på den empirisk-induktive metode. Afhandlingens metodologi indeholder begge metoder til vidensproduktion, men hvorfor er der så sat fokus på case-studiet, mens Grounded Theory ikke er omtalt? Forklaringen findes i, at Grounded Theory skaber viden på en helt anden måde end case-metoden, ved fra starten af ikke at fastlægge en konkret teori, efterprøve den samt bagefter udlede ny viden. Der findes slet ikke nogen på forhånd 12

17 kendt teori. Man vælger et fænomen, undersøger det og prøver derefter at finde en teori, der afdækker fænomenet. Formålet med Grounded Theory er at komme frem til nye sammenhænge og på basis af disse at komme frem til en generel teori. Fælles for begge teorier er, at deres problemfelt er klart afgrænset, og målet er analytiske generaliseringer. Sidst og ikke mindst mener jeg ikke, at jeg fravælger Grounded Theory som sådan, idet jeg ved at opstille en teori, nogle hypoteser, samt ved at indsamle de empiriske data ender i en situation, hvor de mange bolde i luften skal samles i ny viden, hvilket vil sige, at en ny og general situationsopfattelse (ny teori) bliver skabt. En klar styrke ved Yins case-metode er, at den hele tiden sikrer, at de forskellige faser i afhandlingen er adskilt for at sikre validitet, og at reliabilitet konstant er til stede. Ulempen ved denne metode er, at jeg ved på forhånd at kende teorien risikerer at overstyre vidensproduktionsprocessen. Det vil sige, at jeg ved at afgrænse mig for meget og ved at forholde mig til teorien risikerer at overse nogle informationer, som f.eks. respondenternes forklaringer af virkeligheden. Dette kunne måske bidrage til besvarelse af problemformuleringen, men jeg kan komme til at sortere det fra, da det ikke passer ind i min teori og mine forventninger til resultaterne. Denne risiko forsøgte jeg at eliminere ved at være så åben som muligt ved den empiriske undersøgelse og ikke lade mine fordomme og forventninger styre processen. En anden svaghed ved case-metoden er, at den fokuserer på det skrevne/talte ord og kun i begrænset grad ser på at karakterisere kommunikationssituationen, dvs. kropssprog, intonationer og udtryksform, som helt sikkert har en del at bidrage med til vidensproduktionen. Der blev i afhandlingen ikke analyseret respondenternes kropsprog m.v., da det ikke ansås at være relevant for problemformuleringen, samt at de generelle resultater kunne blive farvet af respondenternes følelser Dataindsamling og kildekritik Dataindsamlingsprocessen har haft en rolle for afhandlingens udvikling. Som allerede beskrevet, havde dataindsamlingen en vis betydning i forhold til fastlæggelsen af problemformuleringen. Det var også dataindsamlingsprocessen, der dannede situationsbilledet af undersøgelsesfeltet, rejste nogle kritiske spørgsmål og dermed igen styrede dataindsamlingen. Jeg ser dette induktive karaktertræk ved dataindsamlingsprocessen som en styrke for afhandlingens vidensproduktionsproces, da jeg i den forberedende fase havde mulighed for at danne mig et billede, uden at jeg havde en fastlagt problemformulering, der var styrende for valg af litteratur og selektionsmekanismen. 13

18 Afhandlingen bygger på både de primære og de sekundære data. De primære data består af den empiriske undersøgelse, som blev foretaget på baggrund af de delvist strukturerede interviews med forskellige pengeinstitutters erhvervscentre. De sekundære data består af litteratur om undersøgelsesfeltet, materialer fra Internettet og forskellige afhandlinger. Det er aktuelt i denne forbindelse at stille sig spørgsmålet, hvorvidt disse data er pålidelige, og hvor store deres kildeværdi er for afhandlingen Primære data Der er lavet nogle delvist strukturerede interviews med erhvervsrådgivere fra 9 pengeinstitutters erhvervscentre. Ved at anvende en spørgeguide, hvis formål var at få objektive svar ud fra generelle spørgsmål og ikke de enkelte respondenters subjektive holdninger, blev der indsamlet et godt grundlag for at sammenholde teori med de empiriske resultater og på den måde besvare afhandlingens problemformulering. Det er nødvendigt at tage forbehold for resultaterne af undersøgelsen, da interview-metoden har den risiko, at respondenternes følelser påvirker deres besvarelser. På trods af manglen vurderes metoden alligevel at være mest passende til afhandlingen, da den giver mulighed for nye synsvinkler og informationer Sekundære data De sekundære materialer var forskellige mht. troværdigheden. De teoretiske bøger om kreditgivningen var meget sparsomme med hensyn til forskellige vurderingsmetoder ved kreditgivning. Det må siges, at den kontekst, litteraturen var skrevet i og til, ikke var præciseret, og dermed var kreditvurderingsmetoder meget generelle, som man må sige er rimeligt nok, når man taler om teorier, men samtidig var metoderne mangelfulde ift. mindre virksomheder. Denne mangel blev der forsøgt at afdække ved at inddrage andre empiriske undersøgelser (udenlandske), som omhandler kreditgivning til B-virksomheder (SME er). Litteraturen peger på de hovedtræk, der skal tages hensyn til ved kreditvurderingen, men da virksomhederne, der gerne vil låne penge, befinder sig i forskellige kontekster (f.eks. nystartet versus længere eksisteret virksomhed), kan man simpelthen ikke altid finde svar på, hvorledes de enkelte situationer bliver håndteret. Hovedfokus i litteraturen er sat på den finansielle del af kreditvurderingen, som bygger på regnskabstal og budgettal, men der forklares ingen steder, hvordan bankerne agerer, når de eksempelvis får henvendelse fra en nyetableret virksomhed, som ingen regnskaber 14

19 besidder og heller ikke er helt klar over sit budget. Derudover er metoderne meget generelle også med hensyn til, at de kun peger på overordnede instrumenter til kreditvurderingen, men de siger intet om, hvad resultaterne skal være, og hvad de betyder for den enkelte type af virksomhed, herunder eksempelvis en eksisterende virksomhed og en nyetableret. Det synes heller ikke at være klart ud fra litteraturen, hvor stor del af kreditvurderingsprocessen, der skal baseres på de objektive metoder, og hvor meget de subjektive vurderinger skal bidrage med. Størstedelen af litteraturen sætter fokus på, at kontakten mellem et pengeinstitut, herunder den enkelte erhvervsrådgiver, og virksomhedsejer er af stor betydning. Det faktum, at udskiftning eller overflytning af erhvervsrådgivere vil medføre, at al gammel viden og personlig kontakt samt relationer skal startes på ny, er ikke omtalt i litteraturen. Så selv om man er en gammel kunde betyder udskiftningen af en tidligere beslutningstager med en ny, at den opbyggede klient-viden kan gå tabt. Denne vigtige problemstilling har jeg desværre ikke set diskuteret i litteraturen. Selvfølgelig skal man tage i betragtning, at nogle pengeinstitutters politik tager hensyn til problemstillingen ved, at hvis en erhvervsrådgiver bliver flyttet, følger kunden med, da den personlige kontakt og kemien ifølge teorien er særdeles vigtig. Men er det altid sådan i virkeligheden? Dette svarer litteraturen ikke på. Inddragelse af informationer fra diverse afhandlinger anses som en ret subjektiv kilde. Der findes dog en del afsnit i sådanne opgaver, som er meget beskrivende, og som blev brugt som hjælp til at bygge en forståelse af, hvordan de forskellige begreber hænger sammen, og hvad der er karakteristisk for disse. De mange opgaver var et stort bidrag til afhandlingens udformning, samtidig med, at der sås kritisk på de påstande, forfatterne kom med, for på den måde ikke at blive påvirket af deres meninger. Jeg tog den positive side af forfatternes kritik og påstande til mig, ved at forholde mig kritisk til den resterende litteratur, og samtidig vakte forfatternes tankegang og kritik flere spørgsmål hos mig, som synes at være relevante for afhandlingen at undersøge. Afhandlingens teori angående klasse B-virksomheder vil primært bygge på årsregnskabsloven og International auditing practice statement 1005, som handler om The special considerations in the audit of small entities. Teori om revisionsbranchen kommer fra lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, RS er, materialesamlinger, fra tidligere afhandlinger, m.f. Grundlaget for teorien 15

20 om kreditgivning blev hentet fra en række artikler såvel fra Danmark som fra udlandet samt fra de lære- og metodebøger, der findes på området. Litteraturen om kreditvurderingen har været sparsom, så der blev anvendt kilder, som kan opfattes som ret gamle (f.eks. artikel af Lars Andersen, 1987). Denne litteratur blev ikke anvendt alene, og det anses derfor ikke at være som en upålidelig kilde for afhandlingens teoretiske bidrag. 16

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Mistede oplysninger i forbindelse

Mistede oplysninger i forbindelse Mistede oplysninger i forbindelse med fravalg af revision -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

BISNODES RATING. Ratingmodel og Ratingprincipper BISNODE

BISNODES RATING. Ratingmodel og Ratingprincipper BISNODE BISNODES RATING Ratingmodel og Ratingprincipper BISNODE Adresse: Gyngemose Parkvej 50, 8. sal, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com Generelt om

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bestyrelsens forretningsorden

Bestyrelsens forretningsorden - 1 Bestyrelsens forretningsorden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) For bestyrelsen i aktie- eller anpartsselskaber er det et lovkrav, at bestyrelsen har vedtaget en forretningsorden for bestyrelsens

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 207 Offentligt. En udvidet gennemgang. ny erklæringsstandard til små og mellemstore virksomheder

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 207 Offentligt. En udvidet gennemgang. ny erklæringsstandard til små og mellemstore virksomheder Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 207 Offentligt Statsautoriserede Revisorer FSR kerhedforeningen Tillid afbalance Troværdighed En udvidet gennemgang ny erklæringsstandard til små og mellemstore

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Revisionsprotokollat vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Steen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur

Steen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling Samfundslitteratur Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling 1. udgave 2003 Samfundslitteratur, 2003 Omslag: Torben Lundsted Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000.

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000. Kendelse af 14. december 2001. 01-128.543. Andelskasse skulle have foretaget individuelle hensættelser i stedet for generelle hensættelser på landbrugsengagementer. Bank- og sparekasselovens 31, stk. 2

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME HVAD ER REGNSKABSVÆSEN? HVAD ER ET REGNSKAB? AAA: A Statement of Basic Accounting Theory (1966).... the process of identifying, measuring, and communicating

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres.

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

FONDEN DANSKE VETERANHJEM ÅRSREGNSKABER 2010, 2011, 2012 OG 2013

FONDEN DANSKE VETERANHJEM ÅRSREGNSKABER 2010, 2011, 2012 OG 2013 Bilag: 4 Sagsbeh.: CKY J. nr.: 2014/000102 Dok.nr.: 26597 21. oktober 2014 FONDEN DANSKE VETERANHJEM ÅRSREGNSKABER 2010, 2011, 2012 OG 2013 INDLEDNING/BAGGRUND 1. I mail af den 18. september 2014 anmodede

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

K/S Karlstad Bymidte

K/S Karlstad Bymidte K/S Karlstad Bymidte Revisionsprotokollat vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Beslutning: Den 13. oktober 2015 blev der i sag nr. 78/2014. mod. Statsautoriseret revisor B. Truffet følgende

Beslutning: Den 13. oktober 2015 blev der i sag nr. 78/2014. mod. Statsautoriseret revisor B. Truffet følgende Den 13. oktober 2015 blev der i sag nr. 78/2014 A mod Statsautoriseret revisor B og C Truffet følgende Beslutning: Ved skrivelse af 21. september 2014 har klager i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt

Læs mere

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank,

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, og hvilke problemstillinger har finanskrisen og reguleringen medført Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Peter Schütze

Læs mere

Udvidet gennemgang. Et alternativ til revision? Copenhagen Business School 2013 Institut for Regnskab & Revision Cand.merc.

Udvidet gennemgang. Et alternativ til revision? Copenhagen Business School 2013 Institut for Regnskab & Revision Cand.merc. Copenhagen Business School 2013 Institut for Regnskab & Revision Cand.merc.aud studiet Udvidet gennemgang Et alternativ til revision? Kandidatafhandling Afleveringsdato: 18. november 2013 Antal anslag:

Læs mere

Østermarie Vandværk Spurvevej 2 3751 Østermarie. CVR-nr.: 14 32 16 16

Østermarie Vandværk Spurvevej 2 3751 Østermarie. CVR-nr.: 14 32 16 16 Spurvevej 2 3751 Østermarie CVR-nr.: 14 32 16 16 Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Konklusion på revisionen af årsregnskabet for 2014... 3 3. Revisionen

Læs mere

SURVEY. Årsregnskaberne Forbehold, supplerende oplysninger samt revisors konklusioner på regnskaberne.

SURVEY. Årsregnskaberne Forbehold, supplerende oplysninger samt revisors konklusioner på regnskaberne. Årsregnskaberne 2015 - Forbehold, supplerende oplysninger samt revisors konklusioner på regnskaberne SURVEY www.fsr.dk Side FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

12 Bilag. Bilag 1. Balancen. 1a, stk. 3, litra a

12 Bilag. Bilag 1. Balancen. 1a, stk. 3, litra a 12 Bilag Bilag 1 Balancen ÅRL bilag 2, skema 1 Aktiver ANLÆGSAKTIVER I. Immaterielle anlægsaktiver 1. Færdiggjorde udviklingsprojekter 2. Erhvervede patenter, licenser osv. 3. Goodwill 4. Udviklingsprojekter

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

ANALYSE: GOING CONCERN REVISORS EVNE TIL AT VURDERE VIRKSOMHEDERNES FORTSATTE DRIFT

ANALYSE: GOING CONCERN REVISORS EVNE TIL AT VURDERE VIRKSOMHEDERNES FORTSATTE DRIFT ANALYSE: GOING CONCERN REVISORS EVNE TIL AT VURDERE VIRKSOMHEDERNES FORTSATTE DRIFT En analyse foretaget af FSR danske revisorer i samarbejde med revisionsfirmaet Beierholm www.fsr.dk FSR - danske revisorer

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen,

Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen, PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Skelagervej 1A 9000 Aalborg www.pwc.dk Telefon 96 35 40 00 Telefax 96 35 40 99 Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat 19. juli 2001 Indledning Projektet har indsamlet materiale fra 7 danske investeringsforeninger bestående af dels offentligt tilgængeligt materiale, dels fortrolige

Læs mere

Oktober 2011 Analyse af danske virksomheders likviditet. Analyse fra Soliditet

Oktober 2011 Analyse af danske virksomheders likviditet. Analyse fra Soliditet Oktober 2011 Analyse af danske virksomheders likviditet Analyse fra Soliditet 1 Resume Mange af landets små og mellemstore virkosmheder er pressede fra flere sider. Kunderne kræver længere betalingsfrister

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Regnskabserklæring til revisor for Business Faxe Copenhagen. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres:

Regnskabserklæring til revisor for Business Faxe Copenhagen. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Beierholm Bregentvedvej 22 4690 Haslev Regnskabserklæring til revisor for Business Faxe Copenhagen Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Revision af årsregnskabet

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Trade Institute Scandinavia IVS Jorcks Passage 1 C, 3. tv., 1162 København K

Trade Institute Scandinavia IVS Jorcks Passage 1 C, 3. tv., 1162 København K Trade Institute Scandinavia IVS Jorcks Passage 1 C, 3. tv., 1162 København K CVR-nr. 36 07 12 22 Årsrapport 21. juli 2014-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 0: Introduktion

Målbeskrivelse nr. 0: Introduktion HA, 5. SEMESTER STUDIEREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 0: Introduktion Valdemar Nygaard TEMA: INTRODUKTION Regnskabsanalysens idé, grundlag og begrænsninger Du skal kunne

Læs mere

Revision giver bonus på bundlinjen

Revision giver bonus på bundlinjen Revision giver bonus på bundlinjen Dansk Erhverv har i samarbejde med FSR danske revisorer gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres syn på værdien af revision. Resultaterne

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1.

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1. Kendelse af 7. oktober 2004. J.nr. 03-176.255. Tiltrådt, at elektroniske penge kun kan udstedes af pengeinstitutter eller af virksomheder, der har tilladelse i henhold til lov om elektroniske penge. Lov

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

SURVEY. Årsregnskaberne Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne.

SURVEY. Årsregnskaberne Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne. Årsregnskaberne 2013 - Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Lars Kiertzner, chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d. FSR-danske revisorer, medlem af Revisionsteknisk Udvalg

Lars Kiertzner, chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d. FSR-danske revisorer, medlem af Revisionsteknisk Udvalg Fællestræk i revisors erklæringer Lars Kiertzner, chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d. FSR-danske revisorer, medlem af Revisionsteknisk Udvalg 1. Modifikationer af konklusionen 2. Modifikationer

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads. CVR-nr.: 31334470. Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012

Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads. CVR-nr.: 31334470. Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012 I ReviFaxe Registrerede revisorer Poul Johansson Søren Holt-Nielsen Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads CVR-nr.: 31334470 Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012 fe

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Finanstilsynets bemærkninger efter undersøgelse i et pengeinstitut, herunder om samlet opgørelse af nogle engagementer.

Finanstilsynets bemærkninger efter undersøgelse i et pengeinstitut, herunder om samlet opgørelse af nogle engagementer. Kendelse af 30. maj 1994. 92-37.913. Finanstilsynets bemærkninger efter undersøgelse i et pengeinstitut, herunder om samlet opgørelse af nogle engagementer. Bank- og sparekasselovens 23. (Kjelde Mors,

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

V.S. Automatic, Medarbejder A/S

V.S. Automatic, Medarbejder A/S V.S. Automatic, Medarbejder A/S Ormhøjgårdvej 15 8700 Horsens CVR-nr. 31 42 53 28 Årsrapport for 2014/15 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 23/10 2015 Torben

Læs mere

Bachelorafhandlinger Erhvervsøkonomisk Institut

Bachelorafhandlinger Erhvervsøkonomisk Institut 1 Bachelorafhandlinger Erhvervsøkonomisk Institut Lektor Per Madsen Uddannelseskoordinator 2 Agenda Kort præsentation af instituttet Emnetyper (teoretiske/praktiske) Emneområder til inspiration Virksomhedskontakt

Læs mere

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2014 Lars B. Petersen Dirigent Side 2

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Virksomhedsinvesteringer for alle

Virksomhedsinvesteringer for alle Side 2 Virksomhedsinvesteringer for alle Jan Pedersen Jan Pedersen 2014 Redaktion: Forlaget Solhøj Sats: Forlaget Solhøj 2. udgave, 1. oplag 2015 ISBN: 978-87-996503-8-5 Side 3 Side 4 Forord: Det er målsætningen

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

Bestyrelsesansvar. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Bestyrelsesansvar. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Bestyrelsesansvar Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I kølvandet på et aktieselskabs eller et anpartsselskabs konkurs rejses undertiden spørgsmålet, om bestyrelsen har handlet ansvarspådragende

Læs mere

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO .DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO,QGOHGQLQJ Kapitlet ser nærmere på efterspørgslen efter risikovillig kapital. Hovedsigtet er at få belyst udbuddet af risikovillig kapital fra efterspørgernes

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER

ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER I forbindelse med EKF s landeholdninger bruges en del ord og fagudtryk. Disse ord og fagudtryk er markeret med spørgsmålstegn i de landeholdninger, du har hentet

Læs mere

Kom indenfor i GRAY.DK

Kom indenfor i GRAY.DK Kom indenfor i GRAY.DK Vi hjælper med alt indenfor Bogføring Budget Regnskab Revision Økonomistyring Administration Velkommen Du sidder nu med en bred vifte af tilbud til dig. Er du en enkeltmandsvirksomhed,

Læs mere

A/S. Revisionsprotokollat vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat)

A/S. Revisionsprotokollat vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) Ejendomsinvesteringsselskabet Karlstad Bymidte A/S Revisionsprotokollat vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,

Læs mere