Revisors rolle i kreditvurderingen ved lån- givning til klasse B-virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revisors rolle i kreditvurderingen ved lån- givning til klasse B-virksomheder"

Transkript

1 Cand. Merc. Aud.-studiet Copenhagen Business School Kandidatafhandling Institut for Regnskab, 2. juni 2009 Økonomistyring og Revision Revisors rolle i kreditvurderingen ved lån- givning til klasse B-virksomheder Udarbejdet af: Vejleder: Oxana Knudsen Thomas Riise Johansen

2 Indholdsfortegnelse Executive Summary...1 Kapitel 1 - Indledning og formål med afhandlingen Indledning Problemstilling Afgrænsning Metode Afhandlingens opbygning Teoretisk fremgangsmåde Metodologiske overvejelser Teori og metodologi Case-studiet som undersøgelsesmetode Undersøgelsesdesign Validitet og reliabilitet Kritik af metode Undersøgelsesmetode Dataindsamling og kildekritik Primære data Sekundære data Kapitel 2 - Teori Kreditvurdering Den lovmæssige regulering af kreditgivere Kreditvurderingsprocessen og dens komponenter Vurderingsincitament Vurderingsparametre Vurderingskonklusion Konklusion/opfølgning Pengeinstitutters kunder Opsamling, kreditvurdering Klasse B-virksomheder Karakteristika af og de mest udbredte aktiviteter i B-virksomheder... 28

3 2.2.2 Lovkrav, B-virksomheder Opsamling, B-virksomheder Revisors leverancer i forbindelse med kreditvurderingen af klasse B-virksomheder Revisors leverancer handler om tillid Agent/principal teori og tillid Opsamling, revisors leverancer i forbindelse med kreditvurderingen af klasse B- virksomheder Delkonklusion Kreditvurdering Revisors leverancer og bidrag i forbindelse med kreditvurderingen af klasse B- virksomheder Kapitel 3 - Empiriske undersøgelser Tidligere empiriske undersøgelser fra andre lande USA: Kansai Area England Rusland Tyskland Japan Opsamling, empiriske undersøgelser fra udlandet De danske interviewbaserede undersøgelser Kreditvurdering Revisors leverancer i forbindelse med kreditvurderingen af klasse B-virksomheder Revisors bidrag/rolle i kreditvurderingen af klasse B-virksomheder Kapitel 4 - Teori og empiri Kreditvurderingen Revisors leverancer i forbindelse med kreditvurderingen af klasse B-virksomheder Revisors bidrag/rolle i kreditvurderingen af klasse B-virksomheder Kapitel 5 - Konklusion Konklusion Kreditvurderingen af klasse B-virksomheder Revisors leverancer i forbindelse med kreditvurderingen af klasse B-viksomheder. 81

4 5.1.3 Hvad pengeinstitutter i virkeligheden efterspørger af revisors leverancer I hvilket omfang bankerne anvender revisors leverancer i forbindelse med kreditvurdering af klasse B-virksomheder Anbefalinger Refleksion Litteraturliste...87 Bilag 1: Anvendte forkortelser...96 Bilag 2: Byggeklodsmodellen...97 Bilag 3: Spørgsmål til interview...98 Bilag 4: Interviews Forstædernes Bank, København Sydbank, Kgs. Nytorv Forstædernes Bank, Glostrup Sparekasse Sjælland Sydbank Glostrup Jyske Bank København Nordea Glostrup Spar Nord Nordea København

5 Executive Summary This paper is concerning credit rating to SME and auditors role in this process. Credit rating consists of quantitative and qualitative rating of customers conditions. The quantitative rating is first of all based on account information, which the credit supplier gets from the applicants financial statement. The qualitative part of the rating is covered by studying the customers leadership, education, company strategy etc. This paper shows that the quantitative part has the primary role in rating. The bankers need reliable account information for making rating. Having accounting functions not separated is characteristic for SME, which make it difficult to bankers to assess the reliability of the information. The creditors need third part assistance for making a statement about the value of the financial statement. One of this papers hypotheses are therefore, if the creditors really need the auditors product in credit rating and if the product, auditors supply, are in agreement with the bankers desires. This hypothesis is also interesting to cover because of the financial statements gives the past information, while the credit rating is looking ahead. The other existing hypothesis is that auditors exist as long as there is a demand for auditors products. The purpose of the paper is therefore to help the bankers to understand the auditors products and use these further in the credit rating for saving the resources in rating process. For auditor it means strengthen of the products demand and survival on long run of line of business. For covering the papers hypotheses examinations were made. These were based on interviews of nine banks. It helped both to make a picture of real credit rating, the lenders needs in the process and testing hypotheses in the paper. The study shows that the credit rating process is very comprehensive. The credit supplies knowledge of the auditor products is very poor and they do not know about the opportunity to get more information for credit rating from the auditors information. Improved communication between parties is needed because of the interest to help their client to get the credit is identical. Bankers are happy for having an auditor in lending process. The better cooperation and communication between the parties will help auditor better to understand the bankers need and better help the client to be prepared before bank visit and during visit for lending purpose. 1

6 Kapitel 1 - Indledning og formål med afhandlingen 1.1 Indledning Når pengeinstitutterne skal låne penge ud eller et eksisterende kundeengagement skal fornyes, sker det gennem kreditvurdering. Kreditvurdering består af såvel den kvantitative som den kvalitative analyse af kundens forhold. Den kvantitative analyse baserer sig først og fremmest på regnskaber og budgetter og danner grundlag for pengeinstitutternes finansielle analyse, hvorimod den kvalitative analyse primært baserer sig på de menneskelige sider af kunden og danner grundlag for de personlige og økonomiske analyser. Troværdigheden af den finansielle analyse spiller en væsentlig rolle i pengeinstitutternes beslutningsgrundlag for, om en kunde er kreditværdig eller ej. Denne sikkerhed får bankerne, hvis de baserer deres udarbejdelse af nøgletal på et korrekt og retvisende regnskab uden væsentlige fejl og mangler, som er aflagt i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Denne tryghed får de ved at få revisor på banen og ikke mindst ved at se på hans erklæring. Men hvad er det, der gør, at bankerne har større tiltro til det regnskab, som er påtegnet af en revisor, frem for det regnskab, der bliver udarbejdet af virksomhedens ledelse? Det kan være tvivlsomt, hvorvidt regnskabet kan danne et retvisende grundlag for pengeinstitutternes kreditvurdering, i og med at bankerne i dette tilfælde danner sig et billede af deres kunder ud fra nogle historiske tal, frem for at se på nogle fremadrettede tal. Det rejser spørgsmålet, om bankerne overhovedet tager regnskaber i betragtning ved kreditvurdering, eller måske kigger de på nogle heltandre forhold, og hvad er så disse? Der hersker en hypotese 1 om, at revisionsstanden eksisterer så længe, der er efterspørgsel efter revisors ydelser. Revisors arbejde henvender sig til de interessenter, der på baggrund af virksomhedsregnskab vil tage en investerings- og/eller finansieringsbeslutning eller om, en kreditor på baggrund af regnskabsinformation vil indgå en forretning med virksomheden. Derfor må man udlede, at pengeinstitutter som de primære interessenter, der foretager en vigtig finansieringsbeslutning på baggrund af det aflagte regnskab, er interesseret i revisors arbejde. Men er det sådan eller er det bare en myte? Er det regnskaber, der danner beslutningsgrundlag for 1 Revision koncept og teori, s. 25, Andersen J. m.f.,

7 pengeinstitutterne i deres kreditværdighedsvurdering af en klient af klasse B-virksomheder, eller er det noget helt andet, de efterspørger hos disse, som slet ikke stemmer overens med det, revisorer leverer, og dermed kan være med til at skabe en trussel for revisorstandens overlevelse? Det næste og ikke mindre vigtige spørgsmål er, hvad er det så revisorer skal levere, hvis det nu viser sig, at pengeinstitutterne ved deres kreditvurdering ikke tildeler regnskaber lige så stor værdi, som revisorstanden tror, disse har for kreditgiverne? 1.2 Problemstilling Formålet med denne afhandling er dermed at se på, hvorvidt revisorstanden afdækker pengeinstitutternes behov ved kreditgivning, og hvor stor forventningskløften mellem pengeinstitutternes efterspørgsel og revisors udbud af ydelser ved kreditvurdering er. Denne afhandling henvender sig til to grupper af interessenter: til revisorer og til pengeinstitutter. Disse to aktører anses for at have sammenfaldende interesse, i og med de begge har virksomheder som kunder. Begge brancher er interesseret i, at det går deres kunder godt, da det direkte hænger sammen med branchernes indkomstkilder og overlevelse på markedet. Det er derfor vigtigt for pengeinstitutter at forstå, hvorledes de kan optimere deres arbejdsgange i forbindelse med kreditvurdering til klasse B-virksomheder og dermed forstå, hvad de i kreditvurderingsfasen kan hente af revisors informationsbidrag og leverancer. For revisionsstanden er afhandlingen en primær kilde til at forstå, hvad pengeinstitutter i realiteten efterspørger, for at revisorer bedre kan tilpasse og sælge deres produkter og dermed sikre revisorstandens overlevelse på sigt. På baggrund af den empiriske analyse, som vil blive foretaget i afhandlingen, vil der blive dannet et behovsbillede af de ydelser, kreditgiverne i virkeligheden sætter stor pris på ved revisors leverancer. Afhandlingens problemstilling lyder derfor som følge: I hvilket omfang afdækker revisor pengeinstitutternes informationsbehov ved kreditgivning til klasse B-virksomheder? Problemstillingen vil blive belyst ved følgende underspørgsmål: 3

8 Disse spørgsmål er relevante for afdækning af afhandlingens problemstilling, idet de kommer godt rundt om de vigtigste forhold ved kreditvurdering, og samtidig pointerer, hvilken efterspørgsel efter revisors leverancer der fra pengeinstitutternes side er. Underspørgsmålene afbilder, hvad revisor bidrager med i forhold til klasse B-virksomheder, og dermed viser de, hvad revisor kontribuerer med, når bankerne står over for vurderingssituationen. Spørgsmål 1 og 2 bygger på det teoretiske bidrag mht. kreditvurdering og danner dermed et framework for belysning af afhandlingens problemformulering, hvilket bliver gjort ved hjælp af empiriske undersøgelser og analyser af disse. Spørgsmål 3 bygger på de empiriske data fra afhandlingens undersøgelser. Afklaring af spørgsmål 4 baseres også på de i afhandling foretagne empiriske undersøgelser og lægger dermed op til en ny forståelse af fænomenet, diskussioner af ny viden i forhold til teoretiske påstande og fører til konklusion på afhandlingens problemformulering. 1.3 Afgrænsning Afhandlingen vil blive underlagt en række begrænsninger med det formål at kunne komme dybere ind i afhandlingens problemformulering og svare mere præcis på denne. Derudover spiller tid, plads samt de institutionelle rammer ind for afgrænsningens udformning. Valg af B-virksomheder begrundes med, at problemstillingen med hensyn til udlån til små virksomheder er særdeles spændende at undersøge, idet bankerne her ofte er i en situation, hvor låntager både er administrerende direktør (agent) og ejer (principal) og dermed samme person. Dette skaber diverse problemstillinger såsom funktionsadskillelsesproblematik og dermed manglende kontrolforanstaltninger af agent/principal dispositioner og disses afrapportering. Det gør kreditvurdering mere kompleks, således at rigtigheden af informationer, som danner grundlag for kreditvurdering skal verificeres. 4

9 Klasse B-virksomheder rummer ifølge årsregnskabslov mange typer af virksomheder. Klassen omfatter både virksomheder med begrænset ansvar (f.eks. ApS, A/S) og virksomheder med ubegrænset ansvar (f.eks. I/S og personligt ejede virksomheder). Afhandlingen ser kun på virksomheder med begrænset ansvar, hvor ejerne ikke bliver underlagt samme kreditvurdering, som eksempelvis de ejere, der hæfter personligt for Interessentskabsformue, og hvor ejernes formue derfor også bliver vurderet særskilt, når der skal bevilges lån til deres virksomhed. De teoretiske rationaler bagved kreditvurderingsprocessen og bagved kreditgivernes adfærd er uden relevans for afhandlingens problemfelt, og behandles derfor ikke. Derudover er en diskussion af pengeinstitutters vurderingsmetoder mht. deres holdbarhed 2 ikke en del af afhandlingen. Der bliver ikke redegjort for nøgletallets udregning samt disses resultatmæssige betydning, da det ligger udenfor afhandlingens problemfelt. Derudover vil der i afhandlingen ikke være foretaget en forklaring på alle de nøgletal, der indgår i pengeinstitutternes analyse, men derimod vil et mere generelt billede af analyserne blive dannet. De anvendte baggrundsteorier i afhandlingen anvendes med et forklarende perspektiv af situationsbilledet. Et kendskab til disse teorier forudsættes, og derfor vil dybdegående gennemgang af teorier og disses udvikling samt baggrund ikke være en del af afhandlingen. Der vil eksempelvis heller ikke blive præsenteret agent-principal teori i forhold til interne koalitioner, hvor revisor bliver ansat af en bestyrelse for at udtale sig om ledelsens arbejde. Teorien bliver i afhandlingen anvendt med den drejning, som er relevant for problemstillingen, og der fokuseres derfor kun på de eksterne koalitioner, dvs. forhold mellem pengeinstitutter, kreditsøgende og revisor. Revisionsteori anses også for at være kendt, og den vil derfor ikke blive gengivet her. Der vil blive inddraget empiriske undersøgelser fra andre lande og fra Danmark for at se på, hvor forskellige kreditvurderinger er og for samtidig at sammenligne metodeanvendelsen samt dens rationalitet i forhold til problemformuleringen. De udenlandske undersøgelser bygger på de data, der var tilgængelige. Selvom en bredere undersøgelse af udenlandske pengeinstitutter stod højt på dagsordenen, lykkedes det ikke at skaffe flere datamaterialer, som var relevante i forhold til problemformuleringen. 2 Hvilket i finanskrise ramte tider måske var mere eller mindre oplagt, men det findes dog at være udenfor afhandlingens problemfelt. 5

10 1.4 Metode Dette afsnit belyser, hvilke metoder og overvejelser, der blev gjort i forbindelse med løsningen af den overordnede problemformulering samt de uddybende underspørgsmål Afhandlingens opbygning Kapitel 1 er den indledende del og præsenterer afhandlingens formål, problemstilling, afgrænsning, metode og struktur. Disse afsnit skaber et overblik over, hvorledes belysning af problemformuleringen vil blive grebet an. Kapitel 2 præsenterer kreditvurderingsprocessen i Danmark og klasse B-virksomheder, deres aflæggelse af årsregnskab ifølge de lovmæssige rammer og krav, der findes i dag. Revisors rolle i forbindelse med B-virksomheder vil også blive introduceret. Kapitel 3 er en empirisk baseret del, hvilket vil sige, at det er i dette afsnit, at afhandlingens hypoteser vil blive afprøvet og analyseret. Afsnittet starter med de udenlandske undersøgelser og danner dermed bl.a. et metodegrundlag for de danske undersøgelser. Den empiriske del af opgaven fra Danmark vil så vidt muligt bygge på de foretagne interviews med de ansatte i pengeinstitutter, der primært beskæftiger sig med kreditvurdering af erhvervskunder. Kapitel 4 behandler afhandlingens teorier og de empiriske analyser bliver behandlet. Kapitel 5 indeholder konklusioner og svaret på afhandlingens problemstilling, som blev dannet i kapitel 4 på baggrund af diskussioner. En eventuel løsning/forslag til revisorbranchen og bankerne bliver i forlængelse af konklusionen udarbejdet, således at forventningskløften mellem parterne bliver mindsket. Kapitlet indeholder også refleksion på arbejdet med afhandlingen. Eventuelle begrænsninger, som der i processen måtte opstå samt disses betydning for afhandlingen vil blive diskuteret. Der bliver endvidere diskuteret betydning af afhandlingens konklusioner, og hvad de eventuelt kan bruges til. Kapitel 2 og 3 indeholder opsamlende dele, således at hovedtræk i det enkelte afsnit bliver fremhævet. Kapitel 2 afsluttes med en delkonklusion, hvilket giver et sammenhængende billede af teorier og hovedpunkterne i kapitlets afsnit i forhold til problemformuleringen samt opstiller en række hy- 6

11 poteser, som i kapitel 3 bliver afprøvet Teoretisk fremgangsmåde Processen med skrivningen af afhandlingen blev indledt med definition af et relevant emne samt ved at finde en for revisionsfaget spændende og relevant problemformulering. Der findes mange afhandlinger, der behandler diverse revisionsretlige emner, sætter nogle teorier op, som bliver sammenholdt med en række empiri, og hvis konklusioner ofte er sammenfaldende. Dette var baggrunden for, at denne afhandling skal handle om noget, som er mere eller mindre nyt, og som kan danne et grundlag for fremstilling af ny viden og samtidig være perspektiverende. I dataindsamlingsfasen viste det sig, at der ikke findes nogen opgaver på skolens bibliotek, som omhandler afhandlingens emne i relation til revisors rolle. Litteraturen på området er sparsom, og det var ikke ligetil, men dog muligt at finde litteratur om kreditgivning og revisors rolle i forbindelse hermed. Det, der undrede mig mest i denne researchfase, var, at sammenkoblingen mellem emner revisors arbejde og pengeinstitutternes behov, ikke var omtalt nogen steder. Dette fænomen vakte min interesse for at undersøge lige netop dette område af revisionsfaget. Lysten til at arbejde videre med emnet blev styrket af det faktum, at jeg helt sikkert mener, at det er vigtigt for revisorstanden at være opmærksom på de faktorer, der holder revisorstanden oven vande. Hvis der ikke længere er behov for revisors ydelser, vil det på sigt skabe trusler for revisorstandens overlevelse. Jeg besluttede mig for at dreje emnet således, at både revisionsbranchen og pengeinstitutterne får udbytte af afhandlingen. Begge parter anses for at have interesse i, at revisors leverancer bedst muligt afdækker interessenternes og ikke mindst pengeinstitutternes behov i forbindelse med kreditgivningen til klasse B-virksomheder Metodologiske overvejelser Det videnskabelige paradigme består af tre vigtige begreber: ontologi, som fortæller, hvad viden er, epistemologi, som forklarer relationer mellem undersøgeren, det undersøgte, og metodologi, som viser, hvordan undersøgeren finder frem til viden 3. I dette afsnit vil de to sidste begreber blive sat i fokus, da de har stor betydning for afhandlingens validitet og reliabilitet. 3 Erhvervsøkonomisk undersøgelsesmetodik, Per Darmer, Per V. Freytag,

12 Der findes ifølge den videnskabelige teori to måder at opfatte virkeligheden på 3 : den empiriske og den rationalistiske. Den rationalistiske metode er ikke særlig udbredt, da den rationalistiske tankegang har været underlagt en del kritik, f.eks. at man ikke kan agere fuldt rationelt grundet eksempelvis begrænset viden, og derfor kan man heller ikke opfatte viden rationelt. Den empiriske måde at opfatte viden på har derimod været omdiskuteret i en række litterære og metodiske værker, idet det netop er denne metode, der ligger bag ved en af de tre vigtigste antagelser om, hvordan man producerer viden. Den empiriske metode vil blive anvendt til vidensproduktion i afhandlingen. De tre antagelser i den empiriske metode om produktion af viden er: den hypotetisk-deduktive, den empirisk-induktive samt den abduktive, hvoraf den sidste er meget sparsomt omtalt i metodelitteraturen, hvilket menes at skyldes den risiko, der er forbundet med metoden. Alle tre metoder er forbundet med risici, da ingen af dem med sikkerhed kan garantere, at den viden omkring interaktion mellem kreditgivere, kreditsøgende og revisor, som i afhandlingen bliver produceret, er 100% sand i og med, at antagelse om rationalitet ikke kan forsvares. Vidensproduktionen er afhængig af en del faktorer, og nogle af de vigtigste er: tid, ressourcer, kontekst samt tilgængelighed, hvoraf f.eks. den abduktive metode i høj grad kræver tilstedeværelse af alle de ovennævnte faktorer. Samtidig skal der også påpeges, at det oftest er en sammenblanding af de forskellige metoder, man i praksis anvender i sin vidensproduktion, hvilket også er tilfældet for denne afhandling. Ved den deduktive metode vil der blive dannet hypoteser på baggrund af allerede eksisterende viden (teorier) om kreditvurderingen, revisorstanden m.f. ved, at de eksisterende opfattelser af virkeligheden mht. pengeinstitutternes kreditvurdering af klasse B-virksomheder og revisors produkter i forbindelse med disse virksomheder bliver opstillet i en hypotese, som ved hjælp af den abduktive metode bliver beeller afkræftet. Den empirisk-induktive del (teorien dannes på baggrund af observationer) observerer man, når der kommer ny viden om, hvad pengeinstitutterne i realiteten efterspørger af revisors arbejde, og hvor stor forventningskløften mellem pengeinstitutter og revisorer i virkeligheden er, samt hvad afhandlingens konklusioner kan bruges til (dannelse af ny teori) Teori og metodologi I dette afsnit vil koblingen mellem afhandlingens teori og metode bliver forklaret, samt hvordan denne bidrager til produktion af ny viden. Vidensproduktionsprocessen og konklusionerne i afhandlingen påvirkes af endogene og eksogene 8

13 faktorer. De endogene faktorer er pengeinstitut, virksomhed, revisor og kreditvurderingsproces. De eksogene faktorer er alle andre faktorer og blandt andet tid, ressourcer, fortolkninger mm. Processen kan, som vist i Figur 1, illustreres af tre hovedelementer, hvoraf de to er statiske (fænomen og kontekst) og den sidste, teori, er dynamisk. Figuren viser samspillet mellem elementerne og deres indflydelse på hinanden. Figur 1: Videnproduktionsproces Kilde: egen tilvirkning De eksogene faktorer såsom tiden, konteksten, afgrænsningen, fortolkningerne, antagelserne (som bygger på bestemte kilder, som var tilgænglige) osv., spiller ind i afhandlingens vidensproduktionsproces. Alt afhængig af, hvad der er afsat af ressourcer til vidensproduktionen (plads til de enkelte dele af opgaven, tidsrammen, de personer, der har været muligt at interviewe, evnen til at finde de pålidelige og valide materialer til teoriafsnittet), skribentens egne antagelser, fortolkninger, konklusioner og de objektive værktøjer, som en akademisk uddannelse formår at give, vil det spille ind på kvaliteten af afhandlingens konklusioner og den nye viden. Udover de eksogene faktorer i vidensproduktionen findes der også de endogene. Teorien forklarer fænomenet, dvs. forholdet mellem pengeinstitut, virksomhed og revisor. Teorien forklarer tillige kontekstens betydning for fænomenet, og karakteristika for kreditgivningsprocessen, og dermed dannes et framework for en hypotese, der vil blive afprøvet i afhandlingens empiriske del. Interaktionen mellem fænomenet og konteksten er gensidig, da den fremhæver, hvordan fænomenet 9

14 (de tre aktører) agerer i kreditgivningsprocessen, hvordan konteksten påvirker aktørernes adfærd, og hvad dette betyder for afhandlingens problemformulering. De to endogene faktorer (fænomen og kontekst) influerer på teorien, hvilket er vist med de to stiplede linjer. Denne påvirkning sker ved, at teoriens hypoteser i afhandlingen bliver empirisk afprøvet, be- eller afkræftet, og dermed bliver et nyt bidrag til teorien produceret. Bekræftes teorien, er der således tale om, at de teoretiske hypoteser i den valgte kontekst (kreditvurderingen af klasse B- virksomheder) stadig holder, og teorien bliver dermed styrket. Sker der derimod afkræftelse af teoriens hypotese, får videnskaben og dermed revisorstanden ny viden og dermed en ny teori Case-studiet som undersøgelsesmetode Denne opgave er et casestudie, som arbejder med ét fænomen (problemstillingen) indenfor det virkelige livs ramme 4, som skal undersøges ved hjælp af de gældende teorier, modeller, antagelser eller praksis. Metoden fokuserer på praksis, kontekst og historie og hjælper til at forstå, hvordan kreditvurdering samt aktørernes adfærd spiller sammen og påvirker hinanden 4. Når man taler om casestudiet, så forbinder man det ofte med undersøgelse af en virksomhed, hvor der hersker en problemstilling, der skal afdækkes. På den måde kan man umiddelbart tvivle på, hvorvidt casestudiet er passende til denne afhandling, hvor det ikke drejer sig om et fænomen og virksomheden (konteksten) omkring den, men derimod om en problemstilling i en konkret kontekst (kreditvurderingen). Jeg ser på det, som om jeg har et fænomen og sidestiller konteksten med virksomheden, hvor et fænomen (problemstillingen) befinder sig i, bliver påvirket af, og hvori den skal afklares. Fordelen ved de kontekstafhængige casestudier er, at man lærer ud fra konteksten ved at sætte teorier, modeller og empiri sammen. Casestudiet er generelt en meget udbredt undersøgelsesmetode, men det er dog påfaldende, at metoden er sparsomt belyst i metodebøger. Det kan bl.a. skyldes, at metoden er kritiseret ved at være kontekstafhængig. Man kan ikke generalisere ud fra en enkel case, og derfor er casestudier uvidenskabelige. Problemstillingen med hensyn til generaliserbarhed er tvivlsom, da det kommer an på formålet med casen samt den kontekst, casen er knyttet til. Det er ikke alle teorier, der passer til enhver kontekst, derfor er det ikke sikkert, at resultater af afhandlin- 4 Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed,

15 gens undersøgelser kan bruges på andre situationer, hvis kontekst afviger fra afhandlingen Undersøgelsesdesign Afhandlingens empiriske del (Kapitel 3) bygger på en række undersøgelser fra såvel andre lande som fra Danmark. De udenlandske undersøgelser, som er en del af de sekundære data anvendt i afhandlingen, er fremstillet på baggrund af den deskriptive statistiske metode, som anses for at være statisk og mangelfuld mht. de kvalitative data. De danske undersøgelser baserer sig derfor på de delvist strukturerede interviews med erhvervsrådgivere fra pengeinstitutter. Interviews er baseret på en i forvejen udarbejdet spørgeguide. Disse delvis strukturerede interview anses for at passe bedst til afhandlingens formål, da de giver mulighed for nye synsvinkler og informationer. Den interviewbaserede metode er heller ikke statisk, som f.eks. den deskriptive statistiske metode. Spørgeguiden dannede en ramme for interviews, men de uddybende og forklarende spørgsmål fremgår ikke af spørgeguiden, da de blev dannet i løbet af interviews for at klargøre de påstande, interviewpersonerne kom med. Ved at starte spørgsmålene med Hvad og Hvordan lagdes der op til, at undersøgelsesresultater blev af en mere beskrivende karakter. Risikoen for, at den interviewede bidrog med sin egen mening, var på den måde minimeret, og det var lagt op til opgaveskriveren at fortolke samt forholde sig/analysere resultaterne. Steiner Kvale 5 mener tillige, at man skal passe på med at stille spørgsmål, der starter med Hvorfor, da risikoen for, at den interviewede vil komme med sin egen mening, er forøget. Der blev derfor kun stillet Hvorfor -spørgsmål, når alt andet ikke kunne anvendes. Kontakten til pengeinstitutternes erhvervsafdelinger foregik via et brev, som blev sendt ud til den enkelte filialdirektør for på den måde lade ham/hende tage stilling til, om det pågældende pengeinstitut havde ressourcer til at hjælpe opgaveløseren. Der blev sendt 25 breve. Der blev taget kontakt til de pengeinstitutter, der ikke besvarede henvendelsen, og i alt gav det et resultat på 9 respondenter Validitet og reliabilitet En undersøgelse har tendens til at blive påvirket af undersøgeren. Derfor er det relevant i forbindelse med de kvalitative undersøgelser, såsom det delvist strukturerede interview, at tale om validitet 5 Steiner Kvale, Interview, 1997, s

16 og reliabilitet. Validitet betyder, at interviewet er troværdigt og gyldigt, samt at de spørgsmål, der bliver stillet, er relevante for problemstillingen, og at problemstillingen bliver belyst. Reliabilitet betyder, at undersøgelsen er pålidelig, dvs. hvorvidt man får de samme svar ved at gentage interviewene. En af de risici, som validiteten peger på, er fejlfortolkninger i dialogen mellem intervieweren og respondenten. Denne risiko blev der taget højde for ved at lade interviewene foregå som en dialog. På den ene side blev det sikret, at de på forhånd nedskrevne spørgsmål blev forstået rigtigt af respondenterne, og på den anden side havde begge parter mulighed for at kommentere og evt. korrigere resultaterne af processen. Vurderingen af reliabiliteten er vanskelig, idet man ikke kan sikre sig, at man får de samme svar ved, at f.eks. en anden person gentager interviewmetoden, i og med det nøjagtig samme interview ikke kan gentages. Den valgte interviewmetode skal ifølge reliabiliteten være objektiv, dvs. interviewerens fordomme ikke farver resultaterne. Spørgeguiden var derfor gennemtænkt og indeholdt ikke nogen upræcise spørgsmål. Det gjordes ved at operationalisere det teoretiske begrebsapparat til nogle fortolkende spørgsmål. Hvis der f.eks. alligevel i løbet af interviewene opstod nogen vanskeligheder med at forstå spørgsmålene, blev spørgsmålene præciseret eksempelvis ved nogle eksempler. Efter at interviews er foretaget, kan der også opstå problemer med reliabiliteten, når data fra interviewene skal anvendes. For at undgå dette, blev de på bånd optagne interviews nedskrevet, for bagefter at analysere de nedskrevne fakta i forbindelse med problemstillingen Kritik af metode I dette afsnit vil der ses med de kritiske øjne på de metoder, der blev anvendt i afhandlingen Undersøgelsesmetode Der findes to hovedtyper af kvalitative metoder: Yin s case-studie (anvendt i afhandlingen) og Strauss og Corbins Grounded Theory. Mens Case-metoden bygger på den historisk-deduktive vidensproduktionsmetode, bygger Grounded Theory på den empirisk-induktive metode. Afhandlingens metodologi indeholder begge metoder til vidensproduktion, men hvorfor er der så sat fokus på case-studiet, mens Grounded Theory ikke er omtalt? Forklaringen findes i, at Grounded Theory skaber viden på en helt anden måde end case-metoden, ved fra starten af ikke at fastlægge en konkret teori, efterprøve den samt bagefter udlede ny viden. Der findes slet ikke nogen på forhånd 12

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

BISNODES RATING. Ratingmodel og Ratingprincipper BISNODE

BISNODES RATING. Ratingmodel og Ratingprincipper BISNODE BISNODES RATING Ratingmodel og Ratingprincipper BISNODE Adresse: Gyngemose Parkvej 50, 8. sal, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com Generelt om

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000.

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000. Kendelse af 14. december 2001. 01-128.543. Andelskasse skulle have foretaget individuelle hensættelser i stedet for generelle hensættelser på landbrugsengagementer. Bank- og sparekasselovens 31, stk. 2

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Steen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur

Steen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling Samfundslitteratur Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling 1. udgave 2003 Samfundslitteratur, 2003 Omslag: Torben Lundsted Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Udvidet gennemgang. Et alternativ til revision? Copenhagen Business School 2013 Institut for Regnskab & Revision Cand.merc.

Udvidet gennemgang. Et alternativ til revision? Copenhagen Business School 2013 Institut for Regnskab & Revision Cand.merc. Copenhagen Business School 2013 Institut for Regnskab & Revision Cand.merc.aud studiet Udvidet gennemgang Et alternativ til revision? Kandidatafhandling Afleveringsdato: 18. november 2013 Antal anslag:

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Eksport Kredit Fondens ledelse

Eksport Kredit Fondens ledelse Administrationsbekendtgørelse Bekendtgørelse om administration af lov om Dansk Eksportkreditfond m.v. BEK nr 98 af 08/02/2001 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 913 af 09/12/1999 Senere

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

LEMPELSE AF REVISIONSPLIGTEN - Set fra revisionsbranchens side

LEMPELSE AF REVISIONSPLIGTEN - Set fra revisionsbranchens side Copenhagen Business School - 2010 Cand.merc.aud. Institut for Regnskab og Revision KANDIDATAFHANDLING LEMPELSE AF REVISIONSPLIGTEN - Set fra revisionsbranchens side Udarbejdet af: Vejleder: Hakan Keser

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Oktober 2011 Analyse af danske virksomheders likviditet. Analyse fra Soliditet

Oktober 2011 Analyse af danske virksomheders likviditet. Analyse fra Soliditet Oktober 2011 Analyse af danske virksomheders likviditet Analyse fra Soliditet 1 Resume Mange af landets små og mellemstore virkosmheder er pressede fra flere sider. Kunderne kræver længere betalingsfrister

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Regnskabsforståelse i Forbidelse med udbud

Regnskabsforståelse i Forbidelse med udbud Regnskabsforståelse i Forbidelse med udbud 14. september 2010 Michael N.C. Nielsen AUDIT Udgangspunkt Som en del af vurdering af økonomisk og finansiel kapacitet udbedes ofte regnskaber for tilbudsgiverne

Læs mere

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 1 Nu varer det ikke længe ISO9001:2015 er lige på trapperne. Final Draft blev udgivet den 9. juli 2015 og medio september 2015 udgives både 9001 og 14

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Udvidet gennemgang. Extended review

Udvidet gennemgang. Extended review Copenhagen Business School 2015 Cand.merc.aud. Kandidatafhandling Udvidet gennemgang Arten og omfanget af arbejdshandlinger ved udvidet gennemgang, herunder revisors reaktion ved formodning om væsentlig

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008.

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008. Notat Omhandlende Biokraft A/S Udarbejdet den 21. juli 2008. Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Notat fra BDO Kommunernes Revision 4-6 Anbefalinger 7-8 Bilag 9 2 Indledning Dette er notat er udarbejdet

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer min besvarelse af det i udvalget stillede spørgsmål 5 (Alm. del) den 17. marts 2005.

Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer min besvarelse af det i udvalget stillede spørgsmål 5 (Alm. del) den 17. marts 2005. Erhvervsudvalget ERU alm. del - O Folketingets Erhvervsudvalg ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 12. april 2005 Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer min besvarelse af det i udvalget stillede spørgsmål 5

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Sankt Mortens Sogns Menighedsråd

Sankt Mortens Sogns Menighedsråd Revisionsprotokollat af 09.09.14 vedrørende Årsregnskab for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. 1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er

Læs mere

Bachelorafhandlinger Erhvervsøkonomisk Institut

Bachelorafhandlinger Erhvervsøkonomisk Institut 1 Bachelorafhandlinger Erhvervsøkonomisk Institut Lektor Per Madsen Uddannelseskoordinator 2 Agenda Kort præsentation af instituttet Emnetyper (teoretiske/praktiske) Emneområder til inspiration Virksomhedskontakt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider

virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider DANSK ERHVERV Indhold 03 Relationen til banken under ændrede kreditvilkår 07 Hvis likviditeten strammer for alvor 07 Sikkerhedsstillelse

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE 123-127 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2013

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE 123-127 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2013 Tlf: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 70 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

UDKAST STUDIEFOND FOR DANMARKS JORDBRUGSVIDENSKABELIGE PH.D - FORENING ÅRSREGNSKAB CVR-NR. 17 22 92 73

UDKAST STUDIEFOND FOR DANMARKS JORDBRUGSVIDENSKABELIGE PH.D - FORENING ÅRSREGNSKAB CVR-NR. 17 22 92 73 UDKAST STUDIEFOND FOR DANMARKS JORDBRUGSVIDENSKABELIGE PH.D - FORENING ÅRSREGNSKAB 2013 CVR-NR. 17 22 92 73 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Foreningsoplysninger... Ledelsespåtegning... Den uafhængige revisors

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

Kursus i Teknisk Analyse 27.03.2012

Kursus i Teknisk Analyse 27.03.2012 Kursus i Teknisk Analyse 27.03.2012 Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Kursus i Teknisk Analyse Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S udbyder et kursus i teknisk analyse til private såvel

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

DESK & FIELD RESEARCH. Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter

DESK & FIELD RESEARCH. Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter DESK & FIELD RESEARCH Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter Om os Min baggrund Cand. Merc. Int. Marketing IT konsulent Damgaard Data Service Account Manager The Baan Company IT-Chef

Læs mere

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011 pwc.dk Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter V/ Lars Engelund Revisor som indsender Revisors ansvar udvides som udgangspunkt ikke i forbindelse med indførelse af obligatorisk digital

Læs mere

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Jeppe Christiansen Adm. direktør 10. oktober 2014 Maj Invest Vores forretningsmodel er global Get the big picture right Økonomiske fundamentals vinder Langsigtede investeringer

Læs mere

ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER

ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER I forbindelse med EKF s landeholdninger bruges en del ord og fagudtryk. Disse ord og fagudtryk er markeret med spørgsmålstegn i de landeholdninger, du har hentet

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A.

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. 1 Dagsorden Indledning og baggrund Hvorfor et amerikansk selskab Skatteforhold U.S.A. Dokumenter til etablering af U.S. Corporation Omkostninger

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Brøndby Strand Kirkekasse

Brøndby Strand Kirkekasse Revisionsprotokollat af 04.07.14 vedrørende Årsregnskab for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Danmarks Lungeforenings Fond til bekæmpelse af Lungesygdomme. CVR-nr. 11 66 31 41

Danmarks Lungeforenings Fond til bekæmpelse af Lungesygdomme. CVR-nr. 11 66 31 41 Danmarks Lungeforenings Fond til bekæmpelse af Lungesygdomme CVR-nr. 11 66 31 41 Årsregnskab for Årsregnskabets godkendelse Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktør har dags dato aflagt årsregnskabet for

Læs mere

Dyssegårdskirken. Revisionsprotokollat af 14.08.13. Årsregnskab for 2012. vedrørende STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Dyssegårdskirken. Revisionsprotokollat af 14.08.13. Årsregnskab for 2012. vedrørende STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Revisionsprotokollat af 14.08.13 vedrørende Årsregnskab for 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

Revisoreksamen 2010. Opgave 1. dag. Mandag den 16. august 2010. (8 timer)

Revisoreksamen 2010. Opgave 1. dag. Mandag den 16. august 2010. (8 timer) Revisoreksamen 2010 Opgave 1. dag Mandag den 16. august 2010 (8 timer) Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven bortset fra: disketter, brændbare cd-rommer, usb-stik, eksterne harddisks og andre elektroniske

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 21. august 2012 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43,

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere