Forside til projektrapport 2. semester, 2013:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til projektrapport 2. semester, 2013:"

Transkript

1 Forside til projektrapport 2. semester, 2013: År: 2013 Semester: 2. Hus: 22.2 Projekttitel: Spændingsfeltet mellem Tyrkiets politiske vision og nationale værdier The tensions between Turkey's political vision and national values Projektvejleder: Sabine Madsen Gruppe nr.: 10 Studerende (fulde navn og studie nr.): Muhammed Mustafa Arabaci, Yunus Yildirim og Abdufatah Omar Salad Der skal angives hvor mange antal anslag der er i opgaven. Anslag er eksklusiv bilag: anslag Sideomfanget af projektrapporten, afhænger af gruppestørrelsen og skal være: sider hvis der er 2-3 medlemmer i gruppen, sider hvis der 4-5 medlemmer i gruppen, sider hvis der er 6-7medlemmer i gruppen og sider hvis der er 8 medlemmer i gruppen. Fraviger projektrapporten overstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven. Bilag indgår ikke i sideomfanget. Siderne er normalsider, med 2400 anslag pr. side. 1

2 Abstract In the following paper we will examine and look at the political and economic factors that unfold in Turkey. In order for us to illustrate the tensions that unfold we find it necessary to asses and examine when a nation stands between its political visions and national values. Turkey is currently is in a position we find it therefore effective to include the Transitology-theorie to explain the transition between old regime and the new by carefully pointing out their differences so that we illustrate the political changes that have occurred. Furthermore we use a series of macroeconomic concepts, instruments and statistics, to make analysis. These will help us to understand how the progressive economic developments in Turkey have been used as an instrument by the AKP government to implement the policy measures. Our end conclusion is hence that the AKP government is getting support by the Turkish people because of their economic stability and high growth. They are also using their EU membershipprocess as an incentive to introduce new reforms so they can break with the nation s institutional kemalist ideology in Turkey. 2

3 Abstrakt I dette projekt, har vi undersøgt og analyseret de politiske og økonomiske faktorer i Tyrkiet, for at illustrere de spændinger der opstår, når en nation står mellem dens politiske vision og nationale værdier. Tyrkiet står i øjeblikket i denne situation, i forbindelse med optagelsesprocessen i EU. For at analysere denne problemstilling, har vi brugt transitologi-teorien, som forklarer transitionen mellem det gamle regime og den nye, ved omhyggeligt at påpege deres forskelle. Vi har her illustreret de politiske og juridiske ændringer, der har fundet sted siden AKP (Retfærdighed- og Udviklingspartiet) kom til regeringsmagten i Tyrkiet i Derudover har vi brugt en række makroøkonomiske begreber, instrumenter og statistikker til en analyse, der har hjulpet os med at forstå, hvordan den progressive økonomiske udvikling i Tyrkiet er blevet brugt, som et instrument af AKP-regeringen til at gennemføre de politiske foranstaltninger med støtte fra befolkningen. Vores endelige konklusion er, at AKP-regeringen har fået en bred politisk opbakning fra den tyrkiske nation på grund af landets høje økonomiske vækst og stabilitet. AKP bruger også optagelsesprocessen i EU, som et incitament for at indføre nye reformer og politiske tiltag som ligger i kontrast med de institutionelle kemalistiske principper, for at opnå deres politiske vision om et fuldt medlemskab af EU. 3

4 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDNING 1.1 PROJEKTBESKRIVELSE PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING ERKENDELSESSKEMA PRÆSENTATION AF CASE: TYRKIET 11 KAPITEL 2: METODE 2.1 DEFINITION AF PROBLEMFORMULERING FREMGANGSMÅDE EMPIRI OVERVEJELSER: GYLDIGHED, PÅLIDELIGHED OG KILDEKRITIK TEORIOVERVEJELSER AFGRÆNSNING OG DÆKNING AF DIMENSIONER FORSKNINGSDESIGN 27 KAPITEL 3: TEORI 3.1 TRANSITOLOGI ØKONOMISKE BEGREBER OG INSTRUMENTER TIL BRUG I ØKONOMISK ANALYSE AF TYRKIET.31 KAPITEL 4: ANALYSE 4.1 TRANSITOLOGISK ANALYSE AF TYRKIET ØKONOMISK ANALYSE AF TYRKIET 44 KAPITEL 5: KONKLUSION 55 LITTERATURLISTE.57 BILAG 58 4

5 Kapitel 1: Indledning 1.1 Projektbeskrivelse Projektet handler om at give en bedre forståelse af de konflikter og deraf konsekvenser der opstår og kan opstå i spændingsfeltet mellem en nations politiske visioner og nationale værdier. Helt konkret vil vi bruge Tyrkiet som case ift. de politiske konflikter, der er opstået på baggrund af optagelsesprocessen og relationerne med EU, siden AKP (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet) kom til magten ved jordskredsvalget i Denne optagelsesproces har været baggrund for økonomisk vækst og demokratisk udvikling i landet, på baggrund af EU s krav og kriterier til Tyrkiet, men er samtidig blevet brugt som et instrument og argument, til at gøre op med de nationalistiske og institutionelle kemalistiske værdier i landet. Dette har resulteret i en stille revolution, foretaget af AKP, i det politiske, militaristiske og juridiske system i Tyrkiet, hvor landet har bevæget sig væk fra de kemalistiske principper i det sidste årti, med store konflikter og nationale diskussioner bag sig. 1.2 Problemfelt Er Tyrkiet en del af Europa eller ej? Denne diskussion har kørt i mange årtier, både internt i EUlandene og i Tyrkiet, i forbindelse med landets EU-forhandlinger. Efter Osmannerrigets fald og oprettelsen af den tyrkiske republik, sagde grundlæggeren af republikken, Mustafa Kemal Atatürk: Vores mål er at opbygge en nation, der er på højde med den højeste civilisation og velstand (Møller Sørensen & Boel, 2005, s. 9). Her mente han den vestlige europæiske civilisation, som fra 1700-tallet med dens økonomiske, teknologiske og videnskabelige fremgang overgik Osmannerriget. Den civilisation Atatürk hentydede til, opfattes idag som Den Europæiske Union (Jeppesen & Seeberg, 1998, s. 14). Tyrkiets optagelsesproces i EU har snart varet i over 50 år, hvis man tager udgangspunkt i associeringsaftalen (Ankara-aftalen) fra 1963, der beskrev Tyrkiets fremtid i den europæiske sammenslutning som værende positiv, ift. et fuldt medlemskab af unionen (EU-Oplysningen: Aftale om oprettelse af en associering mellem EØF og Tyrkiet). Vi har derfor tænkt og spurgt os selv, hvorfor dette har taget så lang tid, og om der ligger dybereliggende grunde til denne meget langsomme proces. Der har været politiske, kulturelle, økonomiske, sociale og religiøse 5

6 diskussioner gennem årtier i processen. Et af de problemer, som den nuværende AKP-regering døjer med, er at blive kritiseret og endda blive retsforfulgt, for at bryde med Mustafa Kemal Atatürks ideologi og tanker for Republikken Tyrkiet. Kemalismen som denne ideologi bliver kaldt, er indskrevet i den tyrkiske grundlov og alle børn lærer fra første skoledag, denne ideologi at kende (Møller Sørensen & Boel, 2005). Til folkeafstemningen i 2010, stemte den tyrkiske befolkning ja til 26 forfatningsændringer, der betød radikale ændringer af statslige institutioner og grundloven, lige fra landets retsvæsen til endnu mindre indflydelse til det tyrkiske militær (Ritzau, , I: Information). Alle disse forfatningsændringer blev foreslået af AKP og var tidligere indført af Mustafa Kemal Atatürk og de kemalistiske bevægelser i landet efter landsfaderens død (Møller Sørensen & Boel, 2005, s ). Hvis man ser på realiteten og på det praktiske, kan man gennemskue at AKP-regeringen bryder og nyfortolker kemalismen i landet ved en stille revolution til fordel for optagelsesprocessen i EU. Premierministeren Erdogan og hans ministerstab benytter sig altid af optagelsesprocessen, demokratiet og den økonomiske udvikling, som argumenter for at bryde og nyfortolke de kemalistiske principper, som er blevet institutionaliseret i Tyrkiet. Kan nationale visioner og værdier kollidere med hinanden? Er de nationale visioner ikke et produkt af de nationale historiske værdier? Mange europæiske nationer har drømt om et fuldt medlemskab af EU. Dette er også tilfældet for den tyrkiske nation, der delvist kan karakteriseres som en europæisk nation, på baggrund af Tyrkiets placering på det geografiske landkort og Osmannerrigets fortid på Balkan (Ibid, s. 20). For at blive medlemsland af EU, følger der en række krav og kriterier på det nationale politiske og juridiske plan. Her er der tale om en række suverænitetsafgivelser og samfundsændringer, der er i strid med nationale tyrkiske værdier, og i særlig grad med de kemalistiske principper. Landsfaderen Mustafa Kemal Atatürks ideologi og tilhængere af den, har gennemsyret hele det tyrkiske samfund på alle områder. Lige fra spørgsmålet om tyrkiske piger må have tørklæde på i offentlige områder og institutioner, til hvordan man skal placere en statue af Atatürk. Det er strafbart at sige noget negativt om Atatürk og have en anden politisk mening end den han publicerede ved republikkens oprettelse i 1923 og indtil hans død i 1938 ( Lov om forbrydelser 6

7 mod Atatürk (lov nr. 5816)). Det har hovedsageligt været det største oppositionsparti i Tyrkiet, CHP (Det Republikanske Folkeparti), som har ført kampen an imod anti-kemalister. Partiet regnes som den største kemalistiske bevægelse i Tyrkiet i dag (Ibid, s. 377). Her bør vi nævne, at man med udgangspunkt i den tyrkiske historie og kultur, måtte tro at det i virkeligheden er kemalister som er pro-eu og at AKP (som er et konservativt parti med islamisk baggrund), er imod et fuldt medlemskab af EU. Dette er derimod det stik modsatte af hvad man skulle tro, hvilket frembringer stor nysgerrighed hos os. Vi vil derfor meget gerne undersøge hvordan dette kan lade sig gøre. Andre konkrete eksempler på hvordan AKP-regeringens reformpolitik og de kemalistiske principper er stødt i hinanden, kan vi nævne; Den kurdiske åbning, som man kalder det i Tyrkiet, hvor AKPregeringen siden 2002 har givet det kurdiske mindretal flere og flere rettigheder, så de kan komme på lige fod med de såkaldte etniske tyrkere. Dette blev officielt ført på baggrund af EU s demokratikriterier til Tyrkiet, ifølge AKP (Ibid, s ). Kurderne må i dag tale på kurdisk, undervise på kurdisk, frempromovere kurdiske værdier og fejre kurdiske traditioner privat som offentligt. Der findes endvidere kurdiske tv-kanaler (Fenger-Grøndahl, 2007, s ). Dette står i kontrast til en af de kemalistiske principper (enhedsnationen) der går ud på Et land, et folk, et sprog, et flag, hvor det var forbudt at nævne de mindste ting som omhandlede kurderne offentligt. De blev i stedet kaldt for bjergtyrkere (Møller Sørensen & Boel, 2005, s. 155). Derudover kan vi nævne en stor nedgradering af det tyrkiske militærs beføjelser og magtrum, hvor man regner militæret som kemalismens vogter, da de før i tiden i hhv. i 1960, 1971, 1980 og 1997 har væltet de folkevalgte regeringer fordi man mente, at de modarbejdede de kemalistiske principper (Fenger-Grøndahl, 2007, s. 31). Der er således opstået et spændingsfelt mellem den nationale politiske vision (et fuldt medlemskab af EU), og de nationale kemalistiske værdier. Vi har den antagelse om at AKP (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet), benytter sig af optagelsesprocessen i EU og den økonomiske udvikling som argument, for at bryde med de kemalistiske principper i Tyrkiet. 7

8 Vi har en anden antagelse om at det er en fordel for AKP, at denne transitionsproces har varet i længere tid (siden 2002) og at denne proces gennemløber via reformer og de allerede eksisterende politiske og juridiske rammer, ved et kompromis med masserne. Den tredje og sidste antagelse er i forhold til den kemalistiske bevægelse i landet. Vi kan forestille os, at det bliver vanskeligere for kemalisterne, at modarbejde AKP-regeringen og derved sætte gang i en ny kemalistisk kurs, da AKP-regeringen har skabt succesfulde økonomiske og demokratiske resultater i Tyrkiet. På baggrund af ovenstående problemfelt og antagelser, er vi nået vi frem til følgende problemformulering: 1.3 Problemformulering Hvad opstår der i spændingsfeltet mellem en nations politiske visioner og nationale værdier, med udgangspunkt i Tyrkiets optagelsesproces i EU? (På baggrund af ovenstående problemfelt, vil vi analysere hvilke kontraster der findes mellem AKP s politiske vision om et fuldt medlemskab af EU og de nationale kemalistiske principper/kemalismen. Ved siden af det vil vi analysere hvordan AKP-regeringen har fået gennemført en masse politiske reformer, selvom mange af disse reformer strider imod Kemalismen. En dybere forklaring af projektets afgrænsning og vores fremgangsmåde, vil blive præsenteret i Metode-kapitlet.) 8

9 1.4 Begrebsafklaring: Nation: Dette begreb vil blive afklaret i projektet under i afsnit 3.3 National politisk vision: Et billede af en foretrukken fremtidig politisk tilstand for landet/staten. Dvs. en beskrivelse af hvordan medlemmer af en bestemt nation forventer at se deres nation henne og hvilken stat de ønsker om et antal år. National værdi: Idealer som en nation vurderer højt og som nationen sætter pris på. F.eks. er mange af Tyrkiets nationale værdier, inspireret af religionen Islam, hvilket skyldes at ca. 99 % af befolkningen i Tyrkiet er muslimer, selvom landet ikke har nogen officiel statsreligion og er en sekulær stat. Det samme kan nævnes for store dele af den tyrkiske befolkning der er tilhængere af landsfaderen Mustafa Kemal Atatürk og tilstræber på et liv efter hans livsstil, og for opretholdelsen af hans idealer for den tyrkiske republik (Kemalismen). Spændingsfelt: Et område eller en situation hvor to eller flere modstandere/modsatrettede størrelser mødes og der opstår konflikt. 9

10 1.5 Erkendelsesskema Erkendelsesopgave Konkret spørgsmål Data/teknik At definere AKP-regeringens vision om et fuldt medlemskab af EU som værende den nationale politiske vision At definere kemalismen/de kemalistiske principper som national værdi At definere AKP-regeringsperiode og deres reformer som et opgør med kemalismen At undersøge Tyrkiets nuværende AKP-regerings historiske og politiske baggrund i forhold til deres potentiale for opnåelse af deres politiske vision At undersøge om Tyrkiets transitionsproces kan karakteriseres som en reformproces At påvise der er en stærk sammenhæng mellem den tyrkiske økonomis udvikling og støtten til AKP s politiske tiltag og reformer Hvordan kan man karakterisere AKPregeringens vision om et fuldt medlemskab af EU som den nationale vision? Hvad ligger til grund for at Tyrkiets landsfader Mustafa Kemal Atatürks ideologi og tanker vægtes højt blandt den tyrkiske nation? Hvordan kan man karakterisere AKPregeringens politiske tiltag og reformprogram som en del af en transitionsproces? Hvordan har transitionsprocessen med fokus på optagelsesprocessen i EU og den økonomiske udvikling udviklet sig i Tyrkiet? Hvordan ligger transitionsprocessen i Tyrkiet ift. Karl og Schmitters transitionstypologi? Hvilken betydning har udviklingen i den tyrkiske økonomi haft for støtten til AKP blandt den tyrkiske nation? Valgene, statistikker over støtten til AKP og deres politik. Tyrkiets historie efter 1. verdenskrig, Tyrkiets forfatningstraktat. AKP s officielle politik, Recep Tayyip Erdogans taler, politiske analyser Sekundær litteratur, videnskabelige analyser og rapporter, statistikker over støtten til hhv. AKPregeringens vision og de kemalistiske principper. Tyrkiets forfatning, EU s forfatning og optagelseskrav, reformerne siden 2003, Karl og Schmitters transitionstypologi Makroøkonomisk analyse af Tyrkiets økonomi via en række samfundsøkonomiske begreber instrumenter og statistikker 10

11 1.6 Præsentation af case: Tyrkiet Allah skabte himlen og Jorden, Atatürk ( tyrkernes fader ) skabte Tyrkiet. (Fenger-Grøndahl, 2007,s. 19). Denne skabelsesmyte om at Tyrkiet blev skabt af Atatürk, republikkens grundlægger og første præsident, dyrkes stadig i Tyrkiet, som var han en profet på linje med Muhammed (Ibid, s. 19). Historisk oprids: Oprindeligt var osmannerne et krigerfolk, der indvandrede østfra til det centrale Anatolien. De bredte sig herfra gennem og 1400-tallet vestpå, og i 1453 kunne den osmanniske hærfører og sultan Mehmet d. 2. (Fatih Sultan Mehmet) indtage Konstantinopel, det østromerske riges hovedstad, med sin muslimske hær. Konstantinopel blev omdøbt til Istanbul af Mehmet d. 2. og han gjorde byen til hovedstad i sit imperium. Fra Istanbul tog efterfølgende osmanniske sultaner på krigstogter og erobrede store områder både mod vest og nord. Også mod øst og syd erobrede osmannerne store landområder allerede i løbet af 1500-tallet. Efter erobringen af Egypten i 1517, blev kalifatet, det religiøse overherredømme over hele den muslimske verden, flyttet fra Cairo til Istanbul. Og sultanen, som herefter fik titlen kalif, var både religiøst og verdsligt overhoved for hele den muslimske verden (Ibid, s ). Osmannerne forsøgte flere gange at indtage Wien, senest i Det mislykkedes og fra slutningen af 1700-tallet, tabte osmannerne en række krige mod de europæiske kongemagter. Dette resulterede i, at store dele af imperiet løsrev sig, hvilket gjorde osmannerne økonomisk, militært og videnskabeligt de europæiske stormagter underlegne (Ibid, s ). Osmannerne søgte i årene op til Første Verdenskrig hjælp hos Tyskland, som hjalp osmannerne med at reorganisere og modernisere den osmanniske hær. Dette betød samtidig at osmannerne gik ind i Første Verdenskrig på Tyskland og Østrig-Ungarns side (Centralmagterne), hvilket resulterede i en opløsning af det osmanniske rige. Frankrig løsrev uden problemer Egypten, Cypern og Kuwait fra Osmannerriget. Det lykkedes også englænderne at samle et arabisk oprør mod Osmannerriget i protest mod den stigende tyrkiske nationalisme i riget. Det endte med at kun et lille kerneområde omkring det nuværende Tyrkiet var tilbage for osmannerne ift. Sevres-traktaten der blev indgået mellem den osmanniske sultan/kalif og Ententen. 11

12 Sevres-traktaten betød en deling af Osmannerriget (det nuværende Tyrkiet og en række andre områder) mellem sejrherrerne og nationer som modtog landområder som kompensation for osmannernes såkaldte massakrer mod dem. Ifølge Sevres-traktaten skulle der oprettes et uafhængigt Armenien, gives autonomi til kurderne, grækerne skulle få Izmir-området, Istanbul skulle være under international kontrol og ententisk indflydelse i langt størstedelen af landet. Kun de indre anatolske områder kunne osmannerne frit råde og bestemmer over (Møller- Sørensen, 2005, s.19-20). Denne fredstraktat mellem Ententen og Osmannerriget trådte aldrig i kraft. Den blev aldrig ratificeret, og kun godkendt af sultanen selv. Nok gik grækerne på land ved Izmir, og briterne i Istanbul i perioden , men i samme periode startede generalen Mustafa Kemal Pasha (fik efternavnet Atatürk senere) en national mobilisering, fra det vestlige Thrakien til det østlige Kars, og erklærede en national krig mod Ententen, de imperialistiske styrker, som han selv kaldte dem (Ibid, s. 25) Jeg giver jer ikke ordre til at angribe. Jeg giver jer ordre til at dø Atatürk (Møller Sørensen & Boel, 2005, s. 17) Denne gang tabte tyrkerne ikke som i 1. verdenskrig, men vandt overraskende mod de europæiske stormagter og deres støtter i den såkaldte Uafhængighedskrig, der varede i perioden Sultanen abdicerede og resultatet blev Lausanne-traktaten der blev ratificeret d. 24. juli 1923, som afløste Sevres-traktaten og sørgede for oprettelsen og anerkendelsen af en suveræn, uafhængig tyrkisk republik. Det var også i høj grad hans fortjeneste, at den nye republik Tyrkiet, ved underskrivelsen af Lausanne-traktaten den 24.juli 1923 blev anerkendt som en territorial afgrænset nationalstat på lige fod med de øvrige nationalstater i Europa. Atatürk havde dermed nået sit militære mål, og nu kunne arbejde med at skabe en stat baseret på sproglig og kulturel homogenitet til afløsning for det multietniske, multikulturelle Osmannerrige begynde (Fenger- Grøndahl, 2007, s. 26). Efter den militære triumf vi opnåede med bajonetter, våben og blod, skal vi nu søge at vinde sejre inden for kultur, forskning, videnskab og økonomi Atatürk (Møller Sørensen & Boel, 2005, s. 66) 12

13 Atatürk ville skabe en moderne stat, der i modsætning til det gamle verdensrige var præget af streng sekularisme. Ankara som dengang var en provinsby med under indbyggere, blev den 9. oktober 1923 udråbt til ny hovedstad i stedet for Istanbul, der havde været centrum for Det Osmanniske Rige, og året efter blev kalifatet afskaffet (Fenger-Grøndahl, 2007, s. 27). Der var tegn på at der var en moderne stat på vej. Der kom forbud imod at mændene kunne bære fez (traditionel osmannisk hat), kvinderne fik forbud imod at bære tørklæde på offentlige institutioner og pladser. Alle religiøse broderskaber og stiftelser i landet blev forbudt og med lov lukket, søndag blev gjort til officiel helligdag i stedet for fredag og fra var der forbud mod at tage til pilgrimsrejse til Mekka. Denne nye kurs for Tyrkiet blev kaldt for den kemalistiske kurs (kemalismen) opkaldt efter Mustafa Kemal Atatürk (Ibid, s ). Kemalismen: Republikken Tyrkiet blev grundlagt på resterne af Osmannerriget, og for Atatürk var det meget vigtigt at lægge en markant afstand til Osmannerrigets ideologiske, politiske og administrative grundlag. Hans formål var at bygge en moderne nationalstat med Vesten som forbillede og som han forestillede Tyrkiet skulle være en del af, hvilket skulle ske ud fra mottoet En stat, et folk, et sprog, et land, et flag, hvilket skulle betyde en stærk tyrkisk identitet, en tyrkisk nation, som i virkeligheden betød at sammensmede en masse befolkningsgrupper, deres sprog og kulturelle identiteter sammen. Med andre ord: et forestillet fællesskab, myter om tyrken der kunne danne grundlaget for en reel nationsopfattelse. Alle muslimer indenfor landets grænser blev opfattet som tyrkere. Lykkelig, er den der kan kalde sig for tyrk, blev ofte gentaget (Møller-Sørensen & Boel, 2005, s. 155) De politiske principper og værdier Atatürk lagde til grund for den moderne republik, kaldes for kemalismen. Denne ideologi er specifikt knyttet til de særlige omstændigheder omkring Tyrkiets oprettelse som republik, og derfor kan denne ideologi ikke sammenlignes eller sættes på lige fod med andre politiske ideologier som kommunisme, liberalisme og socialisme (Fenger-Grøndahl, 2007, s. 27). 13

14 Osmannisk rige vs. Tyrkiet Osmannisk rige Monarki Multinationalisme (multireligiøst og multietnisk) Religiøs (islamisk) Millet-struktur (klasse- og etniske forskelle) Uden styring, frihed til regioner Statisk, manglende reformer Republikken Tyrkiet Republik Nationalisme, en nation Sekulær Populisme (et fælles folk) Etatisme Revolutionisme (Møller Sørensen & Boel, 2005, s. 38) Denne tabel viser et samlet overblik over de overordnede forskelle mellem Osmannerriget og Republikken Tyrkiet. Beskrivelse af de såkaldte 6 kemalistiske pile/grundsten: Republikanisme: Den nye stat skulle være en moderne demokratisk republik fremfor et autokrati/teokrati i modsætning til monarkiet i Osmannerriget skulle det moderne Tyrkiet være en republik, hvis grænser var dem, der kunne forsvares militært. Nationalisme: Den moderne republik skulle være kendetegnet ved nationalisme omkring et fælles folk, som nævnt tidligere. Der skulle være fokus på enhedsnationen, der går ud på en stat, et folk, et sprog, et land, hvor dette var lige det modsatte af Osmannerrigets multikulturelle og etniske karakter. Stolthed over og beskyttelse af fædrelandet har kemalismen meget fokus på. Sekularisme: en sekularistisk stat, er en stat hvor religion og stat er skarpt adskilt. Det er altså et forsøg på at minimalisere f.eks. Islams betydning i de politiske og juridiske beslutninger i modsætning til Osmannerriget, hvor Islam spillede en væsentlig rolle, og hvor sultanen hentede sin legitimitet hos de religiøse autoriteter 14

15 Populisme: National solidaritet, sikkerhed og de nationale interesser skal være over enhver anden interesse i samfundet og de udenlandske interesser. En ledende klasse skulle på folkets vegne sørge for at føre republikken i retning af stadig højere civilisation, velfærd og velstand. Folket blev anset for at være en organisk masse uden klasseskel, i modsætning til Osmannerriget, hvor kulturelle, etniske og religiøse forskelle var afgørende. Etatisme: Den stærke stat skal styre og regulere samfundsudviklingen og bestemme den økonomiske politik. Dette betyder således økonomisk og politisk uafhængighed, dvs. at andre lande ikke skal kunne bestemme over Tyrkiets økonomiske og politiske beslutninger. Revolutionisme: Den tyrkiske republik skal altid være parat til at gennemføre yderliggående reformer for at opnå den højest mulige grad af civilisation, velstand og velfærd. (Møller Sørensen & Boel, 2005, s ) Tiden efter Atatürk Den 10. november 1938 døde Atatürk, tyrkernes fader. Det politiske liv umiddelbart efter skulle ikke gå i stå, derfor gik hans efterfølger Ismet Inönü straks i gang med den enorme udfordring, nemlig at forvalte landsfaderens arv (Fenger-Grøndahl, 2007, s. 29). Staten Atatürk efterlod sig var klart afgrænset og havde en stærk ideologi, men hvis hans vision om at skabe en moderne stat efter vestligt forbillede skulle realiseres, krævede det ændring i det tyrkiske samfund. Her var der meget at tag fat på for hans efterfølger Ismet Inönü, i og med landdistrikterne var præget af stor fattigdom med landsbysamfund, der kun var forbundet med resten af landet via jordveje. Mange mænd og de fleste kvinder var fortsat analfabeter, og de fleste tyrker havde ingen kendskab til resten af omverdenen (Ibid, s. 29). Men dette måtte vente til efter Anden Verdenskrig ifølge Tyrkiet eksperten Andrew Mango, som udtaler følgende Atatürks regering havde fuld kontrol over det nationale territorium; den havde opstillet sine mål om modernisering og foreskrevet en kulturrevolution. Men forvaltningen af et fattigt og tilbagestående land måtte vente til efter Anden Verdenskrigs afslutning, da man slap det private initiativ løs, der sammen med udenlandsk bistand skubbede Tyrkiet ind den moderne verden (Ibid, s. 29). 15

16 Tyrkiets magtfulde militær Det Tyrkiske militær har flere gange i landets historie foretaget militære kup. Dette skete i hvv. 1960, 1971 og 1980, hvor de greb ind for at beskytte republikken mod folkevalgte politikere, da disse folkevalgte politikere ikke har kunnet opretholde lov og orden med de kemalistiske principper og modarbejdede dem, ifølge det tyrkiske militær. Dette var også tilfældet i 1997 hvor hæren fra deres plads i National Sikkerhedsrådet, publicerede et forbud mod det islamiske fundamentalistiske velfærdsparti Refah (Fenger-Grøndahl, 2007, 33). I 2007 truede militæret igen med at gribe ind i Tyrkiet, hvis udenrigsministeren Abdullah Gül fra AKP ikke trak sig fra valget. Militærets muligheder for at spille en rolle i tyrkisk politik er med årene blevet svækket i og med EU har kritiseret militærets magtfulde position, og hvor AKP derfor har gennemført en masse reformer for at mindske militærets magtrum og beføjelser. Dette oplevede tyrkerne sidst under en folkeafstemning i 2010, hvor flertallet af befolkningen godkendte 26 forfatningsændringer, som nævnt tidligere (Ritzau, , I: Information). Tyrkiske reformer Efter at Tyrkiet i 1999 Tyrkiet blev udpeget til EU-kandidatland, fik de en liste af EU over de områder, som EU ønskede skulle reformeres, før Tyrkiet overhovedet kunne begynde forhandlinger om optagelse og dermed blive medlem af EU. Her er en liste over de reformer, som er blevet gennemført i Tyrkiet frem til optagelsesforhandlingernes start i 2005: Oktober 2001: Forfatningsreform: Individuelle frihedsrettigheder, magtforhold mellem militær og civile myndigheder. November 2001: Lov om borgerlige rettigheder: Ligestilling, foreningsfrihed. Februar 2002: 1. reformpakke: Ytringsfrihed April 2002: 2. reformpakke: Forsamlingsfrihed, pressefrihed, tortur. August 2012: 3. reformpakke: Afskaffelse af dødsstraf i fredstid, lovliggørelse af tv - og radioudsendelser på kurdisk, legalisering af undervisning i kurdisk, rettigheder til ikke-muslimske samfund angående religiøs ejendom, foreningsfrihed. Januar 2003: 4. reformpakke: Religionsfrihed, forebyggelse af tortur, ytringsfrihed, retssystem. Februar 2003: 5. reformpakke: Retssystem, forstærket adgang til fornyet domstolsprøvelse efter vundne sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 16

17 Juli 2003: 6. reformpakke: Ytringsfrihed, militærets plads i råd/organer, fuldstændig afskaffelse af dødsstraf. August 2003: 7. reformpakke: Magtforhold mellem militær og civile myndigheder, foreningsfrihed, ytringsfrihed. Maj 2004: Forfatningsreform: Ophævelse af statssikkerhedsdomstole. Oktober 2004: Straffelov: Diskrimination, ligestilling (Fenger-Grøndahl, 2007, s. 90) Hvordan bliver et land medlem af EU? Når et nyt land skal optages i EU, er det ofte en lang proces med mange forhandlinger, der kan vare i årtier. Tyrkiet søgte officielt medlemskab af EU i 1987 og er som sagt stadig i gang med optagelsesforhandlingerne. Der findes som regel ikke helt konkrete kriterier med præcise tal mv. for at blive medlem af EU, men der er en række variable krav som ansøgerlandene skal have opfyldt for det første, for at opnå status som kandidatland, og derefter for at blive medlem af unionen. Københavns-kriterierne bliver ofte nævnt i forhandlinger, da de nemlig er udgangspunktet for en vurdering af et ansøgerland. Disse kriterier indeholder en række politiske, økonomiske krav og andre regler som ansøgerlandene skal have opfyldt og praktiseret ud i deres samfund. Vi kan således opstille de overordnede krav (EU-Oplysningen, december 2011): 1. at være europæisk Der er som udgangspunkt ingen stat eller organisation i verden, der har monopol på at fastlægge Europas grænser. Der findes endvidere forskellige forklaringer på dette. Alligevel bestemmer EU s Kommission og de forskellige medlemslande, hvilket land der egentlig er europæisk. Som vi nævnte i problemfeltet, kan Tyrkiet delvist karakteriseres som et europæisk land. Det kan man bl.a. fordi, at 5 % af landet tilhører ind under det europæiske kontinent, osmannernes fortid i Østeuropa/Balkan og fordi Tyrkiet politisk set har tilhøret Vesten siden republikkens oprettelse i F.eks. blev Marokko afvist da de i 1987 ansøgte om at være med i unionen. Begrundelsen var, at Marokko ikke var et europæisk land. 2. leve op til EU s politiske krav 17

18 Ansøgerlandet skal have stabile statslige institutioner, der sikrer og vedligeholder demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal. 3. leve op til EU s økonomiske krav Ansøgerlandet skal have en effektiv fungerende markedsøkonomi, som kan klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU. 4. overtage EU s gældende regler og forpligtelser Ansøgerlandet skal være i stand til at påtage sig de forpligtelser og ansvar, der følger af et medlemskab. Herunder, acceptere målet om at indføre euroen. Dette indebærer således, at landet skal være i stand til at opfylde og overtage alle EU s regler og normer (EU- Oplysningen, december 2011). Selvom ansøgerlandet opfylder alle krav og har taget hele EU-retten under dets egen lovgivning/forfatning er det i sidste ende en politisk vurdering af EU-Komissionen, Ministerrådene og EU-parlamentet om f.eks. Tyrkiet kan blive medlem af unionen eller ej. EU skal nemlig også være i stand til at kunne optage nye lande i unionen, uden at det skader eller bremser det nuværende EU-samarbejde. Ifølge Københavnskriterierne skal EU s fremtidige tilstand ang. at kunne fungere effektivt og sammenhængende, også indgå i bedømmelsen af ansøgerlandene. For at gøre optagelsesprocessen mere tilgængelig og struktureret, har man inddelt EU s forfatning i 35 kapitler, der rummer alt fra hvordan demokratiet skal udfolde sig i medlemslandene til varernes frie bevægelighed. Først efter at have inkluderet disse EU-love, kan ansøgerlandet blive vurderet og godkendt til endelig optagelse eller afvisning af de forskellige EU-institutioner. (EU-Oplysningen, december 2011) 18

19 Kapitel 2: Metode 2.1 Definition af problemformulering Vores problemformulering lyder Hvad opstår der i spændingsfeltet mellem en nations politiske visioner og nationale værdier, med udgangspunkt i Tyrkiets optagelsesproces i EU? Overordnet bygger vores problemformulering på de to begreber/nøgleord; national politisk vision og nationale værdier. Problemformuleringen repræsenterer en normalia-opfattelse, da vi allerede har en antagelse, på baggrund af tidligere observationer, hvilket er at nationale visioner og værdier kan kollidere med hinanden og der derved kan opstå konflikter på nationalt niveau. Denne normalitetsopfattelse kan dog have en række politiske, økonomiske og sociale problemer som kan overses. Et eksempel på dette kunne være, at det for vegne af store dele af Tyrkiets befolkning, f.eks. kurderne, er fordelagtigt at have et fuldt medlemskab af EU ift. udvidelsen af de demokratiske rettigheder og menneskerettighederne. Dette har faktisk skabt en dyb splittelse imellem de forskellige partier i det tyrkiske parlament ift. landsfaderen Mustafa Kemal Atatürks ideologi. Samtidig ser man mange demonstrationer overalt i Tyrkiet med titusindvis af demonstranter, som er imod AKP-regeringens policys, der praktisk set har skabt en masse samfundsmæssige konflikter pga. kollisionen af de nationale visioner om et fuldt medlemskab af EU og nationale kemalistiske værdier (uddybes senere). Vores problemformulering er undersøgende, idet vi spørger hvad, da vi ønsker at forstå hvad der opstår når to modstandere/modsatrettede størrelser mødes, og i forbindelse med dette bruge Tyrkiets optagelsesproces i EU som case. Vi ønsker at undersøge, hvilke fænomener der opstår i sådan en situation, hvor den nuværende tyrkiske AKP-regering kæmper mod de kemalistiske bevægelser, oppositionspartierne, militæret og domstolene for at opnå den politiske vision om et fuldt medlemskab af EU, ved at acceptere og benytte sig af EU s krav og kriterier for et fuldt medlemskab. Undersøgelsesformålet er blandt andet også at se på, hvordan den nuværende AKPregering tackler denne svære situation. Vi har en antagelse om at det er den økonomiske 19

20 udvikling og perspektivet om EU-medlemskabet, der har hjulpet AKP med at få befolkningen til at acceptere disse store samfundsændringer. Denne antagelse skal testes. 2.2 Fremgangsmåde For at forstå den tyrkiske nation, bliver man nødt til at vide, hvad nationen har været igennem i historien og oplever nu til dages. Tyrkiet er faktisk resterne af et historiens største og mest mægtige riger, nemlig Osmannerriget. I dette projekt har vi allerede redegjort, under præsentationen af vores case om Tyrkiet (afsnit 1.6), hvordan og med hvilke midler den tyrkiske stat blev oprettet og hvilken fremtidsplan dette land havde ift. det tidligere islamiske Osmannerrige. Vi har også redegjort for hvad kemalismen er, og hvilke politiske reformer AKP har gennemført siden de kom til magten i Alt dette har sammen med problemfeltet, givet en bedre forståelse af hvorfor Tyrkiet gennem tiderne med forskellige regeringer, med hver deres politiske og ideologiske holdninger, har haft svært ved at gennemføre de reformer der kræves af Den Europæiske Union. Da dette projekt skal være tværfagligt, har vi valgt at benytte os af fagene Politologi og Samfundsøkonomi som instrumenter og fundament til at løse projektets problemformulering. Den politologiske vinkel vil bygge på vores analyse af, hvordan AKP-regeringen siden 2002 politisk har arbejdet, for at opnå de visioner partiet selv har udformet på baggrund af støtten fra store dele af den tyrkiske befolkning. Denne analyse skal dog bygge på analysen af, hvad der er opstået i spændingsfeltet mellem den tyrkiske nations politiske vision om et fuldt medlemskab af EU og de nationale kemalistiske værdier. Den samfundsøkonomiske vinkel vil i høj grad bygge på, hvordan den progressive økonomiske udvikling i Tyrkiet har været et argument/instrument for AKP-regeringen, til at gennemføre de politiske tiltag og forsøge at få politisk støtte fra befolkningen. Det er nemlig vores antagelse. Vi vil analysere hvordan befolkningen i Tyrkiet, har accepteret store værdi- og strukturpolitiske, militaristiske og juridiske omvæltninger i landet siden 2002, der er i strid med deres nationale værdier og de kemalistiske principper. 20

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE Findalen, Jeppe T.: Tyrkiet er frustreret over EU s sløvhed og modvilje. I: Politiken den 28.05.2008 Clausen, Bente: Det religiøse argument dominerer

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

OG TYRKIET. en europæisk udfordring

OG TYRKIET. en europæisk udfordring OG TYRKIET en europæisk udfordring Indhold 4 Tyrkiet et mangfoldigt land Baggrund 6 EU s udvidelse never ending story? Baggrund 8 EU og Tyrkiet 40 års ventetid Baggrund 10 Ja til Tyrkiet 12 Synspunkt af

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

TYRKIETS VEJ MOD VESTLIGT DEMOKRATI

TYRKIETS VEJ MOD VESTLIGT DEMOKRATI Copenhagen Business School 31. august 2012 TYRKIETS VEJ MOD VESTLIGT DEMOKRATI CAND.LING.MERC. I ERHVERVSSPROG TYSK OG EUROPÆISKE STUDIER Pernille Heering Andersen VEJLEDER: Erik Lonning, Department of

Læs mere

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET 16-06-2011 - Rapport fra Tyrkiets parlamentsvalg den 12. juni 2011 Udarbejdet af: Serdal Benli og Kjeld Aakjær Valgobservationer fra Tyrkiet Valgets resultat i Tyrkiet er

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

TYRKIET I EU? EU S IDENTITET, VÆRDIER OG GRÆNSER

TYRKIET I EU? EU S IDENTITET, VÆRDIER OG GRÆNSER DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EU S DILEMMAER TYRKIET I EU? EU S IDENTITET, VÆRDIER OG GRÆNSER AF UFFE ØSTERGÅRD 02 TYRKIET I EU? EU S IDENTITET, VÆRDIER OG GRÆNSER AF UFFE ØSTERGÅRD Den 3.

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Deniz Berxwedan Serinci & Serdal Benli. Tyrkiet 1923-2013. fra Atatürk til Erdoğan. Frydenlund

Deniz Berxwedan Serinci & Serdal Benli. Tyrkiet 1923-2013. fra Atatürk til Erdoğan. Frydenlund Tyrkiet 1923-2013 Deniz Berxwedan Serinci & Serdal Benli Tyrkiet 1923-2013 fra Atatürk til Erdoğan Frydenlund Tyrkiet 1923-2013 fra Atatürk til Erdoğan 1. udgave, 1. oplag, 2014 Forfatterne og Bogforlaget

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

TYRKIET - I EVIG VENTEPOSITION TIL EU-MEDLEMSKAB

TYRKIET - I EVIG VENTEPOSITION TIL EU-MEDLEMSKAB Copenhagen Business School September 2012 TYRKIET - I EVIG VENTEPOSITION TIL EU-MEDLEMSKAB Cand. ling. merc. Fie Dinesen Engelsk / Europæiske Studier Vejleder: Kathrine Ravn Jørgensen Institut for Europæiske

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Det spanske EU-formandskab - en åbning for Tyrkiet?

Det spanske EU-formandskab - en åbning for Tyrkiet? ANALYSE Februar 2010 Det spanske EU-formandskab - en åbning for Tyrkiet? Peter Seeberg Spanien har i en årrække markeret sig som varm tilhænger i EU-debatten om Tyrkiets mulige optagelse. Det forventes

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

EU s optagelsesproces med Tyrkiet - fair play eller mistillid?

EU s optagelsesproces med Tyrkiet - fair play eller mistillid? Roskilde Universitetscenter 2007 EU s optagelsesproces med Tyrkiet - fair play eller mistillid? Vejleder: Peter Ussing 3. Semester projekt Christoffer Olsen, Erik Harvig, Hans Kamp, Katrine Henriksen og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

TYRKIET. Vækstmotor for danske virksomheder?

TYRKIET. Vækstmotor for danske virksomheder? TYRKIET Vækstmotor for danske virksomheder? Myter og misforståelser om Tyrkiet Skovsnegl og tørklæde Islamisk stat Myter og misforståelser om Tyrkiet En del af Mellemøsten Istanbul hovedstad ANKARA Myter

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Er Tyrkiet en del af Europa. - i kulturel og religiøs forstand?

Er Tyrkiet en del af Europa. - i kulturel og religiøs forstand? Er Tyrkiet en del af Europa - i kulturel og religiøs forstand? Skrevet af Ewelina Szyburska Solgaard & Anders Højberg Kamp Vejleder: Hans-Åke Persson December 2011 1 Resume Projektet undersøger og forholder

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere