Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Transkript

1 Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik om overlægers efteruddannelse lægger sig op ad Lægeforeningens politik om efteruddannelse: Øget kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling Hvor Lægeforeningens politik om efteruddannelse har et bredt fokus for alle speciallæger, har Overlægeforeningens politik et smallere fokus, nemlig på overlægernes efteruddannelse, og hvordan vilkårene for deres efteruddannelse kan understøttes og forbedres. Politikken er opbygget, så den både har perspektiv på individuelt, organisatorisk, driftsmæssige og politiske niveau og på de 7 lægeroller. Formål De 7 lægeroller Organisatorisk niveau Niveau for efteruddannelse Drifts - mæssi Overlægers efteruddannelse Politis k Individuelt niveau Kommunikator 1 Side 11 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

2 Hvad skal vi med en politik for efteruddannelse: Kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling. Overlægerne skal bringe viden og færdigheder i anvendelse overfor patienter, sundhedsvæsen og samfund. Udvikling En vigtig forudsætning for udvikling i sundhedsvæsnet er, at overlægernes videre- og efteruddannelse hænger sammen og udgør en livslang og systematisk professionel udvikling, indenfor alle 7 lægeroller på individ-, drifts-, organisations- og samfundsniveau. Overlægeforeningen som aktiv spiller på efteruddannelsesområdet Overlægeforeningen vil have efter- og videreuddannelse med på dagsordenen i alle relevante sammenhænge i dialogen med politikere, embedsværk og ikke mindst med overlægerne selv. Vision for overlægers efteruddannelse: Den nødvendige og efterspurgte efteruddannelse er en fælles forpligtelse et fælles ansvar, mål og ambition for den enkelte overlæge og organisationen. Kontinuerlig professionel udvikling (CPD) bør ske med perspektiv på det team og den organisation, overlægen arbejder i, såvel som på de mål, som den enkelte overlæge i sin karriere arbejder hen imod. Overlæger er den vigtigste krumtap i sundhedsvæsenet, og kan derfor bidrage til en hensigtsmæssig og effektiv udvikling såvel fagligt som organisatorisk og driftsmæssigt, både på samfunds- og organisationsniveau. Strategi: Speciallægernes efteruddannelse er ikke lovbestemt, i modsætning til lægernes grund- og videreuddannelse. For at opfylde visionen om overlægers efteruddannelse vil Overlægeforeningen strategisk fokusere på det individuelle, det driftsmæssige, det organisatoriske og det politiske niveau, idet efteruddannelse er vigtig på alle niveauer for at overlægen kan leve op til de forventninger, der ligger i alle 7 Side 12 af 38 af OL dagsorden 3.oktober

3 lægeroller. Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for at sikre den relevante efteruddannelse og kompetenceudvikling af de ansatte overlæger. Overlægeforeningen vil gå i dialog med arbejdsgiverne om en model for systematisk efteruddannelse herunder en model for ressourcer. DET INDIVIDUELLE NIVEAU Overlæger skal sikres efteruddannelse, fordi: Livslang læring for overlæger skal foregå systematisk og løbende o ske i det daglige arbejde og igennem fleksible og individualiserede kompetenceudviklingsaktiviteter (EKS: litteratur, e-læring, kurser, kongresser, formaliserede uddannelsesforløb, fokuserede ophold i andre afdelinger mm). Dialogbaseret feedback er basis for den individuelle efteruddannelsesplan o Alle overlæger skal have en efteruddannelsesplan. o Planen revideres løbende med henblik på udvikling og dokumentation. Er et reelt kompetenceløft for den enkelte o Ny viden bringes i anvendelse på kortere eller længere sigt. Karriereudvikling- og planlægning er en obligatorisk del af efteruddannelsen Overlægen er ansvarlig for planens gennemførelse, arbejdsgiver er ansvarlig for at sikre rammer og ressourcer, der muliggør gennemførelse Overlægeforeningen vil arbejde for at sikre, at alle kan dokumentere deres efteruddannelse. Udviklingssamtalen (MUS) er et godt redskab til at få opdateret årlige individuelle handleplaner, tildeling af ressourcer og opfølgning på kompetenceudvikling og dennes anvendelse i organisationen. Overlægeforeningens bestyrelse vil arbejde for, at den systematiske efteruddannelse finder forankring i specialeselskaberne. Overlægeforeningen vil arbejde for, at der indføres en skabelon for den systematiske efteruddannelse, således at opnåelse af mål og implementering anvendes som succeskriterier for den enkelte og som dokumentation af og mål for afdelingernes efteruddannelsesaktivitet. Der henvises til vedhæftede Vejledning til Struktureret MUS-samtale med tilhørende skema. Side 13 af 38 af OL dagsorden 3.oktober

4 Overlægeforeningen vil gå i dialog med arbejdsgiverne om en model for systematisk efteruddannelse herunder en model for ressourcer. Overlægeforeningens bestyrelse arbejder for, at systematisk efteruddannelse finder forankring i specialeselskaberne. DET DRIFTSMÆSSIGE NIVEAU Overlæger skal sikres efteruddannelse, fordi: Overlægerne leverer den lægefaglige kerneydelse i driften. o Som ledelsesfigurer i sundhedsvæsenet spiller de en afgørende rolle for en velfungerende patientbehandling og hospitalsdrift. Efteruddannelsen skal derfor omfatte og styrke varetagelsen af alle 7 lægeroller. Overlægerne skal rustes til det strategiske, planlæggende og ledelsesmæssige arbejde, der relaterer sig til driften/den kliniske praksis Overlæger indgår i ledelse på alle niveauer o Lægernes ledelse skal vurdere og prioritere efteruddannelsesbehov og kvalifikationskrav på dette felt som del af den individuelle efteruddannelsesplan. Det er Overlægeforeningens holdning, at overlæger inddrages og får indflydelse på, hvordan driften kan afvikles og leve op til de stillede krav på bedst mulig vis. Overlægeforeningen har med præamblen i overenskomsten fået anerkendelse af at disse opgaver må tilgodeses tidsmæssigt. 4 Side 14 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

5 DET ORGANISATORISKE NIVEAU Overlæger skal sikres efteruddannelse, fordi: Overlægerne skal sikre udvikling o Skal være med til at drive udviklingen og være det bindeled, som bringer ny viden i spil i den daglige klinik, i organisationen og i samfundet som helhed. Overlæger skal sikre nutidig standard o er med til at sikre, at standarden opretholdes, f.eks. nationale kliniske retningslinjer og evidensbaseret praksis. Overlæger indgår i og leder kvalitetsarbejde o arbejder med patientforløb og oplæring af personale o indgår i interprofessionel læring Overlæger indgår aktivt i lægelig grund- og videreuddannelse, o Arbejdsgiver skal sikre de nødvendige rammer og kompetencer hertil Det er Overlægeforeningens holdning, at overlæger skal indgå i organisatoriske aktiviteter i teams og på tværs i organisationen, f.eks. patientforløb, kvalitetsarbejde, organisering afdelinger imellem og arbejdsgrupper, der løser opgaver på tværs (f.eks. EPJ, sektorovergange, hygiejne, medicin, medico-teknisk udstyr og arbejdsmiljø). Overlægeforeningen vil arbejde for, at: infrastrukturen for uddannelsen af andre får en større plads og indgår i strategi og planlægning på alle niveauer på lige fod og sideløbende med strategi og planlægning af patientbehandlingen. efter- og videreuddannelsesbehov og -aktiviteter indgår på lige fod med kliniske driftsopgaver som en naturlig del af overvejelserne ved forandringsprocesser og i det daglige arbejde. arbejdsgiver sikrer nødvendig tid, ressourcer og kompetencer. 5 Side 15 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

6 DET POLITISKE NIVEAU Overlæger skal sikres efteruddannelse, fordi: Overlægen forventes at deltage i forandringsprocesser o Det politiske sundhedssystem efterspørger overlægernes deltagelse i implementering af de stillede mål. Sundhedsfaglig rådgivning fra overlægerne efterspørges ofte som en del af processen. o Overlæger involverer sig med deres faglige indsigt individuelt (som eksperter) og i grupper (afdeling/geografisk/ speciale). Overlægeforeningens holdning er, at de beslutninger, der tages af de politiske systemer, skal kunne understøttes af lægefaglig rådgivning, når dette er påkrævet eller efterspørges. Overlægeforeningen vil arbejde for, at: efteruddannelse også relaterer sig til udvikling af indsigt i beslutnings- og forandringsprocesser hos den enkelte overlæge til at indgå i politiske processer. det politiske system og arbejdsgiverne lever op til ansvaret for, at overlægerne gennem livslang, systematisk efteruddannelse kan levere og bidrage med at indfri den fælles vision om sikkerhed og høj kvalitet i en nutidig patientbehandling. SAMMENFATNING: Efteruddannelse skal være effektiv og obligatorisk Ved systematisk at opsætte mål og fastlægge succeskriterier, kan det ved opfølgning dokumenteres, om der sker en passende udvikling og vedligeholdelse af kompetencer for den enkelte og organisationen. Der er meget forskellige individuelle behov for den enkelte overlæge i forhold til opgaver og funktion. Der er behov for en løbende evaluering frem for standardiserede eksaminer. Efteruddannelse er på den enkelte overlæges ansvar og initiativ i samarbejde med den ledende overlæge. Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for at sikre den relevante efteruddannelse og kompetenceudvikling af de ansatte overlæger. Side 16 af 38 af OL dagsorden 3.oktober

7 Efteruddannelse skal ses som en udviklingsspiral Overlæger ses af hinanden og lærer af hinanden. Den systematiske livslange professionelle udvikling er en fremtidssikring af patientbehandlingen og kvaliteten heraf. Efteruddannelse bør drives ved analyse af klinisk praksis, feedback/coaching på klinisk praksis, handlingsplan for CPD, målrettede kompetenceudviklingsaktiviteter ny analyse osv. Dette kan ske på flere niveauer individuelt, i teams, organisatorisk og samfundsmæssigt, afhængigt af kontekst og tidsperspektiv. Efteruddannelse er noget den enkelte afdeling og læge kan være stolte af Dokumentation af uddannelsesplaner og efteruddannelsesaktiviteter er en positiv faktor for organisationen i forhold til patienter og samarbejdspartnere. Systematisk efteruddannelse kan virke som en rekrutteringsfaktor og kan imødegå tendensen i mediebilledet, som tegner de dårlige læger og de dårlige afdelinger. Efteruddannelse Overlægeforeningens rolle Overlægeforeningen vil følge udviklingen på uddannelsesområdet internationalt, herunder internationale krav og internationale uddannelser. Overlægeforeningen deltager i internationale fora vedrørende uddannelse (UEMS og AEMH). Nogle specialer har taget den europæiske specialisteksamen til sig. Lægeforeningen og Overlægeforeningen mener, at efteruddannelse som beskrevet her og i Lægeforeningens politikpapir er langt bedre til at sikre patienten en god læge nu og fremover. Overlægeforeningen vil bringe efteruddannelse på dagsordenen i alle relevante sammenhænge og vil arbejde for, at efteruddannelsen dokumenteres. Der skal monitoreres på, hvor mange dage overlægerne bruger på uddannelse, f.eks. i Overlægeforeningens arbejdsmiljøundersøgelser. Overlægeforeningen kan understøtte udbygning af infrastrukturen for efteruddannelsen ved at arbejde for indførelse af den strukturerede MUS-samtale, gennem repræsentanterne i de regionale videreuddannelsesråd og ved relevante politiske sammenhænge. Overlægeforeningen vil undersøge specialeselskabernes udbud af og behov for efteruddannelsesaktiviteter. For overlægerne vil efteruddannelse i udlandet ofte være påkrævet. Side 17 af 38 af OL dagsorden 3.oktober

8 Efteruddannelse skal forstås som en livslang læringsproces, der skal sikre, at lægen besidder den indsigt og de kundskaber, færdigheder, holdninger og erfaringer, der er nødvendige for at kunne mestre daglige arbejdssituationer og faglige udfordringer. Begrebet efteruddannelse indeholder begreberne CME (Continuing Medical Education) og CPD (Continuing Professional Development). CME: Livslang kontinuerlig læring inden for det medicinske fagområde. CPD: Tilegnelse, udvikling og vedligeholdelse af bredere professionelle kompetencer (ledelse, økonomi, samarbejde, kommunikation, etik, pædagogik mv.) 8 Side 18 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

9 Vejledning til struktureret MUS-samtale Skemaet er et dokument, der understøtter planlægning af efteruddannelsen for overlæger inden for alle 7 lægeroller med relation til de niveauer, som overlæger forventes at fungere i. Formålet er at systematisere efteruddannelsens målsætning både med korte og længere mål for den enkelte overlæge, set i relation til funktioner i afdelingen/institutionen/på tværs OG med hensyn til den enkeltes karriere. Det skal munde ud i realistiske handleplaner, som giver overlægen og den ledende overlæge et overblik i et bredere perspektiv over udviklingen og retningen af efteruddannelsen. Målene: Overlæger har størst fokus på den medicinske rolle. I drift og organisation er der brug for alle roller. Overlæger har mål i deres karriere. Afdelingen, hospitalet og Regionen har mål og fastlagte opgaver, som skal løses i deres organisation og i samarbejdet med andre aktører. Overlægernes kompetencer skal også kunne matche disse. Ved at bruge skemaet vil dette komme i spil, og der kan planlægges styrkelse af øvrige kompetencer, f.eks. som vejleder, leder, forskning, samarbejde. Stikordene er eksempler og ikke nødvendigvis dækkende. Skemaet skal konkretisere, hvordan målene kan nås. Aftale om læringsmetode kan skabe en dialog om en bredere vifte af muligheder og mulighed for at prioritere i tid(hvornår) og kvalitet. Ikke alle efteruddannelsesmuligheder kendes et eller tre år frem, men så kan der aftales en ramme med type, niveau og tid så retningen holdes (f. eks kursus afholdt af specialeselskabet, kongres i Europa i et givent selskab, 3 mdr. på amerikansk universitetsafdeling xxx). Hvor skal det foregå, og evt. hvem skal være mester/skal der aftales med? Succeskriterier: Efteruddannelsen skal føre til vedligeholdelse af kompetencer og reelle kompetenceløft. Succeskriterierne bør afspejle, at det lærte deles med andre og kommer i anvendelse. Det kan være afrapportering, indførelse i klinikken eller uddannelsen, nye former for samarbejde og patientforløb, kompetencer til at indgå i et eksisterende team eller til at skabe nyt team osv. Succeskriterier kan være med til at skærpe udbyttet af efteruddannelsesaktiviteten. Næste MUS- samtale vil tage udgangspunkt i, hvorvidt mål og succeskriterier er opfyldt, således at den kommende efteruddannelsesplan tager udgangspunkt i en opdateret status. Dokumentation og evaluering: Efteruddannelsesplanen er dokumentation for den efteruddannelse der skal finde sted og bliver dokumentation for den efteruddannelse, der har fundet sted ved opfyldelse af succeskriterierne. Dialogen i forbindelse med MUS-samtalen skal også indeholde elementer til evaluering af efteruddannelsen og overlægens aktuelle kompetencer, således at dette indgår i udgangspunktet for den næste efteruddannelsesplan. Opfyldelse af mål og succeskriterier kan være et måleredskab for efteruddannelsesaktiviteten i en afdeling samlet set for overlægerne såvel som for den enkelte overlæge. Side 19 af 38 af OL dagsorden 3.oktober

10 MUS EFTERUDDANNELSESPLAN NAVN: DATO: Mål Hvordan? Hvor? hvornår? Hvem? Rammer? Succeskriterie(r) for målopfyldelse? INDIVIDUELT NIVEAU Egne mål 1 år Stikord målområder: Faglige Karriere Forskning Undervisning Ledelse Organisatoriske Kommunikation/samarbejde Kvalitet Organisationens mål 1 år 10 Side 20 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

11 DRIFTS NIVEAU Stikord målområder: Faglige Kvalitet Ledelse af patientforløb Egne mål 1 år Strategisk ledelse Planlægning, organisation af afdelingens opgaver/funktioner Organisationens mål 1 år ORGANISATORISK NIVEAU Egne mål 1 år Stikord målområder: Udvikling og kvalitetssikring på tværs af organisationen. (F.eks.: uddannelse og udvikling, tværgående patientforløb, tværgående arbejdsgrupper og arbejdsmiljø) 11 Side 21 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

12 Organisationens mål 1 år POLITISK NIVEAU Udvikling og forandringer på forskellige politiske niveauer (F.eks.: regionalt, nationalt, faggrupper, selskaber) Egne mål 1 år Organisationens mål 1 år 12 Side 22 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015