Sanghefte. plejecenter FARSØHTHUS

Transkript

1 Sanghefte plejecenter FARSØHTHUS

2 FARSØHTHUSSANG Melodi: Lundeborghymnen Tekst: Ingelise Er du trist og har du sorg i sinde, så tag med en tur til Farsøhthus. Her er hyggekrog med strikkepinde, hækle-kunst, histor e, venne-knus! Her er sang og spil, her er gymnastik, fællesspisning, kaffe, kage, terning-spil, film og banko med gevinst at vinde! Det er rart at bo på Farsøhthus!

3 DER ER NOGET I LUFTEN Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad, som forår, skønt skoven har mistet hvert blad. Der er noget i luften, som rosernes duften, som fuglenes fryd, skønt rosen er falmet, og fuglen er draget mod syd. Der er noget i luften, som gør mig så glad, som frister mit hjerte i ungdommens bad. Der er noget herinde, et strålende minde med kærter og sang om julen derhjemme, derhjemme hos moder en gang. Der er noget i luften, et barndommens bud, som lyser imod mig som stjernen fra Gud, som leder mig stille til Frelseren lille med barndommen fryd, skønt barndommen flygted som fuglen, der rejste mod syd. O kom til os alle, du højtidens drot, om lokken er gylden, om håret er gråt, udbred dine hænder, mens lysene brænder, og skænk os din fred, thi evig, ja evig er glæden, når du følger med.

4 IND UNDER JUL Ind under jul, hvor er det trist, snefog og kulde og korte dage: sindet bøjer sig ned til sidst, véd ikke, hvor det skal modet tage; mindre og minde af dag det lyser, hjertet i kulde og mishåb gyser kommer ej jul? Året, som stod ved Sankte Hans lyst mellem blomster i sommerdagen, nu er det fattigt på sol og glans, ligger og sygner på sneens lagen, fryser og føler, dets kraft er omme så må det være, før jul kan komme. Kommer ej jul? Sådan stred verden en vinter hård, længtes med soltrang i hjertegrunden, stred med en vinter på tusind år, tænkte, den skulle til våren vunden. Men da den følte, dens kraft var omme, da først lod Herren sin sol nedkomme, da først kom jul. Midt udi mørket og jordens kuld medens vor sol er ved at dale, stiger vor Herres op som jul, bli r det Sankt Hans i himlens sale; netop som jord ej mer kan råde, kommer et frelsens væld af nåde, så kommer jul!

5 DEJLIG ER JORDEN... Dejlig er jorden, prægtig er Guds himmel, skøn er sjælenes pilgrimsgang. Gennem de favre riger på jorden går vi til Paradis med sang. Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang, aldrig forstummer tonen fra Himlen i sjælens glade pilgrimssang. Englene sang den først for markens hyrder, skønt fra sjæl til sjæl det lød. Fred over jorden. Menneske fryd dig. Os er en evig frelser fød.

6 HØJT FRA TRÆETS Højt fra træets grønne top stråler juleglansen; spillemand spil lystigt op! Nu begynder dansen. Læg nu smukt din hånd i min, ikke rør ved den rosin! Først skal træet vises, siden skal det spises. Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger; hver gang han den kommer nær, vil han ikke længer. Hvad du ønsker skal du få, når jeg blot kan stole på, at du ej vil tromme, før min sang er omme. Denne fane ny og god, giver jeg til Henrik; du er stærk, og du har mod, du skal være fændrik. Hvor han svinger fanen kækt! Børn, I skylder ham respekt. Vid det er en ære, Dannebrog at bære. Oh, hvor er den blød og rar

7 sikken dejlig hue! Den skal sikre bedstefar imod frost og snue. Lotte hun kan være stolt, tænk jer, hun har garnet holdt! Det kan Hanne ikke; hun kan bare stikke. Børn, nu er jeg blevet træt, og I får ej mere; moder er i køkkenet, nu skal hun traktere. Derfor får hun denne pung; løft engang, hvor den er tung! Julen varer længe, koster mange penge.

8 DYBT HÆLDER ÅRET I SIN GANG Dybt hælder året i sin gang, snart ødes eng og lund; farvel med al din lyst og sang, du korte sommerstund! Snart sukker vinterstormens røst: Alt visner og forgår! Lad visne kun, jeg ved den trøst, som ligefuldt består. Lad solen korte af sin vej og natten vokse til, Guds vældes arm forkortes ej, hans visdom for ej vild. Lad gulne hvert et blad på kvist, lad falme alle strå, Guds kærlighed, jeg ved for vist, omskiftes ikke så. Jeg ved, hvor glæden har sit hjem, når øde mark står hvid, hint frydekor fra Betlehem forstummer ingen tid.

9 Jeg ved, hvor håbet grønnes da, når alting falmer her; min frelsers træ på Golgata en evig krone bær. Lad synke kun med løvets fald hver markens blomst i rad, min tro på ham bevare skal sit friske hjerteblad. Han lover mig en evig vår trods vinterstorm og død; thi livet frem af graven går, som Kristus gennembrød.

10 JUL Melodi: I en kælder sort som kul 1. Julen er en dejlig tid, det må vi bekende, gør på årets strid og slid højst gemytlig ende, slår om byen smukt sit skær, tænder lys endog i træ r, og fra kvist til kælder den med sang sig melder. 2. Julen er en farlig tid, ak, en slemme frister; pengene til sidste hvid den af lommen vrister. Efter gammel nordisk vis slagtes hver en fedegris. Ja, selv pengegrisen overstår ej krisen. 3. Farlig nok er julen og for de stakkels ænder, aller farligst er den dog for vor småfolks tænder; og så langt som øjet ser, marcipan og sukker sner; og i fald det regner, bliver det med klejner! 4. Lad os synge højt i kor: Julen længe leve! Den har mad til alles bord, lader ingen trænge. Selv den aller mindste glut får sin del, - måske en sut. Åh, hvis julen bare altid kunne vare.

11 JULETRÆET MED SIN PYNT Juletræet med sin pynt, venter på, vi får begyndt. Aldrig har det vær t så grønt, aldrig har det vær t så kønt. Og fra selve himlen gled vist den store stjerne ned. Hjerter klippet med en saks af den fingernemme slags, kræmmerhus med krøllet hank, som så let får en skavank, kurve, kugler, fugle, flag, op og ned og for og bag. Når de mange finde ting hænger roligt rundt omkring, og når alle lys er tændt, og her lugter brunt og brændt, er det som en sommerdag, der hvor træet kommer fra. Juletræet på besøg hilser os fra eg og bøg med besked derude fra, at det lysner dag for dag, og at solen fra sit skjul ønsker os en glædelig jul.

12 JULENS FARVER Melodi: Nu er det længe siden 1. Når plov og brede harver har vendt mod jord de visne strå, da lyser julens farver imod decembers grå. Når kulden står mod væg og dør, bli r grønt og rødt og gyldent så varmt som aldrig før. 3. I disse mørke timer vi rykker sammen trygt og tæt. Vi klipper og vi limer, og fletter nok så let. En højtidsfuld forventning gror i leg med julens farver omkring det runde bord. 2. I sommerdages grøde står grønt for græs og bøgetræ r, for roser står det røde og saftigtsøde bær. Det gule er august symbol med duft af morgenfruer og frugt og korn og sol. 4. Men i december er der i ordet grønt kun juletræ r. Det røde står for hjerter og glade nissers klæ r. Og alt det sommergule bli r til lys og blanke stjerner og gyldent glanspapir. 5. For kun på juleaften er gran så grønt og alt så skært, og ingen anden aften er rødt så hjerte-nært. De voksne ta r i hånd de små, mens tusinde stjerner blinker mod himlens dybe blå.

13 NU TÆNDES TUSIND JULELYS Nu tændes tusind julelys på jorden mørk og rund, og tusind stjerner stråler smukt på himlens dybblå grund. Og over byg og land i nat går julens glade bud, at født er Herren Jesus Krist vor frelser og vor Gud. Du stjerne over Betlehem, oh lad dit milde lys oplyse alt med håb og fred, så kærligheden ses. Lad hvert et hjerte koldt og mørkt se strålen mild og blid, en stråle af Guds kærlighed i signed juletid.

14 PÅ LOFTET SIDDER NISSEN På loftet sidder nissen med sin julegrød, sin julegrød så god og sød, han nikker og han spiser, og han er så glad, for julegrød det er hans bedste mad. Men rundt omkring står alle de små rotter, og de skotter og de skotter. Vi vil så gerne ha lidt julegodter. Og de danser, danser rundt i ring. Men nissefar han truer med sin store ske. Vil I nu se at komme væk, for jeg vil ha min julegrød i rod og fred, og ingen, ingen vil jeg dele med. Men rotterne de hopper og de danser, og de svinser og de svanser, de kikker efter grøden og de standser, og de står om nissen tæt i ring. Men nissefar han er en lille hidsig-prop, og med sin krop han gør et hop. Jeg henter katten, hvis I ikke holder op, når katten kommer, skal det nok bli stop. Så bliver alle rotterne så bange, åh så bange, åh så bange, de vender sig og danser et par gange, og en to tre så er de væk.

15 JUL SÅ SØDT SOM I GAMLE Melodi: Så sødt som i gamle dage Julen sig nærmer med små, små ryk, nu skal man mele sin kage, nyde en dampende dejlig gløgg så sødt som i gamle dage. Sæt dine tænder i pigens bag det vil hun aldrig beklage. Smag hendes bagværk med stort behag så sødt som i gamle dage. Nu skal vi pynte med adventskrans lysene sættes i stage. Øjnene stråler med juleglans så sødt som i gamle dage. Pengene rasler, så det gør ondt hjernen begynder at knage. Ønskerne svirrer i ho det rundt så sødt som i gamle dage. Julen er ble d et gevaldigt ræs, - rundt skal man jagte og jage. Gaver skal købes og alskens kræs og sødt som i gamle dage. Åh, lad os nynne en stille sang, drømme og tænke tilbage. Snevejr og kane med bjældeklang så sødt som i gamle dage. Kager og klejner og marcipan, alt skal vi smovse og smage. Nissen står højt på den grønne gran, - så sødt som i gamle dage. Hils ner og ønsker om glæd lig jul rundt om i verden skal drage. Vovsen bli r syg af for meget sul, så sødt som i gamle dage. En holder jul ved sin TV-skærm, som kan med farver betage. No n har omkring sig en børne-sværm, - så sødt som i gamle dage. Gaverne hentes fra hem ligt skjul: Man har da aldrig kendt mage! Så fik vi atter en glæd lig jul så sødt som i gamle dage.

16 DE NÆRE TING Dit sind flyver altid så viden omkring, det er, som du glemmer de nære ting. Du drømmer om lande i syd og mod nord og ser ikke skønheden, hvor du bor. Du synes din dag er så kedelig grå. Hvad er det, du søger, hvad venter du på. Når aldrig du under dig rist eller ro, kan ingenting blomstre, og intet gro. Gå ind i din stue, om end den er trang og hør, hvor den nynner en stille sang. Den rummer dog ting, som dit hjerte har kær, du ved bare ikke, hvad de er værd. Den lykke, du søger bag blånende fjeld, den har du måske altid ejet selv. Hold op med at jage i hvileløs ring og lær blot at elske de nære ting.