Friluftsrådets årsberetning 2013

Transkript

1 Friluftsrådets årsberetning 01

2 Friluftsrådet 01 Tilskud i 01 Indhold Friluftsrådet Tilskud til friluftsliv i 01 1 Friluftsrådets i 01 Læs mere om Friluftsrådet på Tekst: Astrid Bjørg Mortensen Layout og grafisk produktion: Meyer & Bukdahl as Forsidefoto: Colourbox.com. Øvrige fotos: Colourbox.com, Casper Lindemann, Nordea-fonden.

3 Friluftsrådet 01 Tilskud i 01 Friluftsrådet 01: Strategien slog rod i virkeligheden 01 var året, hvor Friluftsrådets strategi blev vedtaget enstemmigt på generalforsamlingen i april. Det blev således også året, hvor strategien og den lange proces forud for skulle stå sin prøve med virkeligheden. En lang række handleplaner, projektbeskrivelser og mødeindkaldelser til medlemsorganisationer blev skrevet og sat i gang som et led i arbejdet med at opfylde de mange, og meget ambitiøse, mål. Overliggeren blev sat højt, og året har været præget af arbejdsomhed i kredse, sekretariat og for at implementere strategien på alle niveauer i arbejdet. Strategien er således blevet et styringsredskab i det daglige arbejde. Samtidig må Friluftsrådet naturligvis også forholde sig til andre aktuelle frilufts- og naturpolitiske sager og tendenser, til skiftende politiske dagsordener og prioriteringer og de øvrige arbejdsgange i politik og forvaltning nationalt såvel som lokalt. Til alle involverede - medlemsorganisationer, samarbejdspartnere, sekretariatet og ikke mindst frivillige i kredsene - skal der lyde en stor tak for indspil og bidrag i strategiprocessen såvel som for den positive modtagelse af den endelige strategi. Friluftsrådets har også allerede mærket et stort engagement i arbejdet med at opfylde målene. Mange byder ind med uvurderlig viden, ideer og resurser, der spilles konstruktivt med på projekter og indsatsområder, og det vi vil gerne sige et varmt tak for! Med dette tilbageblik på årets mange aktiviteter bliver det tydeligt, at strategien har slået rod, fået liv og skabt nye initiativer og resultater allerede i dens første virkeår. Og med det ser vi i Friluftsrådets frem til det kommende år! 1 Friluftsrådet 01 Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet Friluftsrådet 01: Strategien slog rod i virkeligheden

4 Friluftsrådet 01 Tilskud i 01 Det er afgørende for Friluftsrådet, at der skabes attraktive tilbud og rammer for befolkningens og organisationernes friluftsliv. Derfor arbejder Friluftsrådet aktivt på at tilpasse friluftslivet til befolkningens behov og interesser og støtte udviklingen af friluftslivet på mange forskellige måder. Befolkningens rekreative oplevelser ude forbedres både når Rådet i det forgangne år har arbejdet for at forbedre mulighederne for at komme ud i naturen, for at udvikle nye faciliteter eller projekter, der inspirerer til friluftsliv og ved at bidrage til at friluftsorganisationerne er attraktive for de mennesker, der vil dyrke friluftsliv eller skabe bedre muligheder for friluftsliv i deres lokale område.

5 Friluftsrådet 01 Tilskud i 01 En friluftspolitik sikrer sammenhæng og kvalitet i udviklingen af friluftslivet Et af de mål, Friluftsrådet har sat, der var aktuelt i 01, er at medvirke til, at der formuleres selvstændige friluftspolitikker på både nationalt og lokalt plan. MÅL: I 01 har Friluftsrådet medvirket til, at Folketinget har vedtaget en national friluftspolitik. Kommunale friluftspolitikker som redskab i planlægningen Friluftsrådet gennemførte i slutningen af 01 en rundspørge til kommunerne om friluftsstrategier og politikker. Seks kommuner har formuleret en selvstændig friluftsstrategi- eller politik, og mange flere kommuner er i gang med at udarbejde en. Erfaringerne viser, at friluftsstrategier er gode redskaber til at huske friluftsliv i planlægningen og den daglige forvaltning og sikre nye og bedre rekreative muligheder for borgerne. For mange kommuner er natur og friluftsmuligheder et aktiv, der bruges for at tiltrække nye borgere til kommunen. Friluftsrådet har med interesse og aktiv deltagelse bidraget i tilblivelsen af en national friluftspolitik, en proces igangsat af daværende miljøminister Ida Auken. Det har været en interessant proces, der involverede mange aktører og bragte nye relationer og nye ideer med sig. Men samtidig har Friluftsrådet understreget, at en national friluftspolitik skal være mere end det. Friluftsrådet har i løbet af året påpeget behovet for en samlet friluftspolitisk redegørelse i Folketinget. En visionær friluftspolitik med et tværgående perspektiv ville kunne bidrage væsentlig til at integrere friluftslivet og få udbytte af de positive effekter, friluftslivet har på en række områder. skal tænkes som et element i sundhedspolitikken. Det skal være en måde at skabe en aktiv skolehverdag med læring uden for skolens fire vægge for landets skoleelever, og det skal forankre friluftsforeningernes bidrag til samfundet gennem demokratisk dannelse af borgerne og samfundsengagement hos de mange aktive frivillige. Hertil kommer selvfølgelig friluftslivets betydning i planlægningen, i klimatilpasningen og i naturpolitikken generelt for eksempel i en kommende Naturplan Danmark, som Friluftsrådet fortsat har en forventning om bliver realiseret. Friluftsrådets kredse understøtter på forskellig vis arbejdet med kommunale friluftsstrategier blandt andet gennem engagement i kommunernes Grønne Råd. I 01 er der udviklet værktøjer, som kredsene vil tage i brug det kommende år, når de argumenterer for værdien af en sammenhængende friluftsstrategi, og for hvordan en sådan kan udformes på tværs af forvaltningerne. Friluftsrådets lokale engagement gør en forskel De lokale kredse sætter friluftslivet på dagsordenen lokalt. Mange kredse har i 01 skrevet høringssvar til kommuneplaner og Naturstyrelsens driftsplaner for deres arealer. Foruden at være involveret i lokale sager som for eksempel nedlæggelse af markveje, stiplanlægning eller klimatilpasning. Sidstnævnte har været omdrejningspunkt i Friluftsrådets kredse, og rigtig mange har skrevet høringssvar til kommunernes klimatilpasningsplaner, hvor de har påpeget en lang række muligheder for synergi mellem klimatilpasning og nye rekreative oplevelsesmuligheder. Inspiration til kommunerne Friluftsrådet udgav i 01 en samling med ideer til kommunerne, der kan inspirere til friluftsplanlægning og forbedre friluftslivet. Ideerne er samlet på baggrund af ansøgningerne til prisen Danmarks Friluftskommune gennem konkurrencens første fire år. En national friluftspolitik skal være mere end proces og gode ideer. fortjener at være et politikområde, der integreres på tværs, så udbyttet af de positive effekter ved friluftslivet mærkes.

6 Friluftsrådet 01 Tilskud i 01 Friluftsrådet mener, at retten til at færdes og opholde sig i naturen er en helt grundlæggende rettighed. må aldrig blive en fornøjelse forbeholdt de få. Danmarks Friluftskommune 01 For femte gang blev Danmarks Friluftskommune kåret, og prisen blev i 01 givet til Tårnby Kommune for dens brede og tværgående indsats for natur- og miljøundervisningen, der var årets tema. 17 kommuner deltog i konkurrencen i 01. Ulven kommer og det skal den have lov til Friluftsrådets nedsatte i 01 det Politiske Udviklingsområde Vildtforvaltning, hvor formålet var at formulere Friluftsrådets syn på vildtforvaltning herunder jagt, regulering og indvandring. Alt imens dette arbejde stod på, vandrede ulve ind over grænsen til Danmark og behovet for at afklare holdningerne mere presserende. Papiret fungerer nu som en ramme for Friluftsrådets arbejde i blandt andet Vildtforvaltningsrådet - der i øvrigt nåede til enighed om en forvaltningsplan for ulve i Danmark i efteråret 01. for friluftslivets effekter og betydning, men der ligger også en opgave i at gøre adgangspolitik til et spørgsmål, der optager befolkningen som helhed: adgang til naturen kan ikke tages for givet. Friluftsrådets nedsatte i 01 et Politisk Udviklingsområde med fokus på adgang til naturen. Det skal være med til at sætte fornyet fokus på Friluftsrådets adgangspolitik og justere på de politiske mål, der er sat af medlemsorganisationerne med det Adgangspolitiske Handlingsprogram tilbage i 009. Et af de spørgsmål, der i mellemtiden er blevet mere og mere aktuelt, er spørgsmålet om brugerbetaling i naturen. Brugerbetaling for friluftsaktiviteter kommer til udtryk på forskellige måder. Som en del af det Politiske Udviklingsområde Adgang til naturen vil Friluftsrådet sammen med medlemsorganisationerne forholde sig til brugerbetaling. Muligheden for at færdes og opholde sig i naturen må ikke være et spørgsmål om den enkelte borgers, forenings eller organisations økonomiske formåen. Adgang til naturen er et velfærdsgode, der ikke kan tages for givet MÅL: Friluftsrådet vil sikre og formidle retten til færdsel og ophold i naturen og arbejde mod forringelser. Friluftsrådet står fortsat overfor en opgave med at sikre adgangen til naturen både ved at foreslå forbedringer, men også arbejde i mod forringelser i adgangsmulighederne. I disse år er sidstnævnte opgave en stor udfordring. Udviklingen og de politiske prioriteringer viser tydeligt, at mulighederne for naturoplevelser ikke må tages for givet i et så lille og intensivt dyrket land som Danmark. Det synes ikke altid som om, der er kollektiv opfattelse af, at muligheden for en gratis tur i naturen i hverdag eller ferier er et velfærdsgode, som alle har ret til. Derfor argumenterer Friluftsrådet fortsat Adgang til friluftsliv på havet begrænses Friluftsrådet har i 01 forholdt sig til adgang til og på havet med fokus på, udbredelsen af akvakulturanlæg, der begrænser muligheden for at færdes og dyrke friluftsliv på vandet. Udgangspunktet var en lokal sag i Horsens Fjord, men dialogen har både været taget på lokalt og nationalt plan;friluftsrådets lokale kreds er engageret i et lokalt samarbejde omkring den konkrete sag, og Friluftsrådet har på landsplan i forskellige fora sat fokus på akvakulturanlægs begrænsninger for friluftslivet. Byfriluftsliv for alle - også dem der bor i byerne, for det gør 80 % af den danske befolkning. Det fordrer, at der skabes nye og bedre friluftsmuligheder i byerne. Som et led i at opfylde Friluftsrådets mål om at formulere en politik for byfriluftsliv i

7 Friluftsrådet 01 Tilskud i nedsatte n det Politiske Indsatsområde Byfriluftsliv, hvor interessen fra medlemsorganisationer var stor. Indsatsområdet skal blandt andet undersøge begrebet byfriluftsliv samt afdække muligheder og udfordringer. Kløverstier breder sig til flere af landets byer Kløverstierne er Friluftsrådets stikoncept for afmærkede ruter i byerne med faste længder. Der tages løbende initiativer til nye Kløverstiprojekter i hele landet, og stierne findes allerede nu i 19 byer. Initiativerne til de oplevelsesrige Kløverstier tages både af kommuner og frivillige ildsjæle, Friluftsrådets kredsr, turistorganisationer m. fl. I alt har to tredjedele af landets kommuner udvist interesse i at etablere en eller flere Kløverstier, og en tredjedel har allerede en sti eller er i gang med det praktiske arbejde. I september-oktober 01 blev fire nye Kløverstier i henholdsvis Svendborg, Hedehusene, Ishøj og Glostrup indviet. Kløverstierne støttes af Nordea-fonden. Ni ud af 10 kommuner vil skabe bedre friluftsfaciliteter En rundspørge til kommunerne om friluftsfaciliteter, foretaget af Magasinet MoMentum i sommeren 01, viste, at 8 % af kommunerne tilbyder faciliteter som shelters, grillpladser, stier og naturlegepladser. Og ni ud af 10 svarede, at de forventer at arbejde mere med faciliteter, der understøtter borgernes friluftsliv. Faciliteter understøtter og inspirerer til oplevelser ude Stier og ruter samt borde og bænke er de mest populære faciliteter blandt danskerne. 0 % af børnefamilierne bruger naturlegepladser, mens 1/ af danskerne nævner, at de bruger bål- og grillpladser i naturen. Det viste en Gallup-undersøgelse udført i forbindelse med Naturens Dag 01. Overblik over stier og ruter Friluftsrådet udarbejdede i 01 en rapport, der for første gang gav et landsdækkende overblik over stier, ruter og spor. Rapporten, der blev udarbejdet for Nordea-fonden, kan bruges til at inspirere og vejlede til planlægning af kommende stier, ruter og spor til glæde for motionister og naturelskere. Danskerne bruger faciliteter til friluftsliv, men kortlægningen af dem skal styrkes Friluftsrådet har etableret et samarbejde med Naturstyrelsen, så korttjenesten udinaturen.dk fremover bliver det samlende sted for registrering af friluftsfaciliteter i Danmark. Det vil ske via forbedret teknik og forøget samarbejde med andre aktører bl.a. kommuner og regioner samt friluftsorganisationer. Projektet vil sammenligne de oversigter over faciliteter, der allerede findes og opdatere udinaturen.dk. 7

8 Friluftsrådet 01 Tilskud i 01 Efterfølgende vil der via samarbejde med såvel regioner og kommuner som friluftsorganisationer sikres en løbende opdatering, så friluftsfaciliteter er nemme at finde og bruge for danskerne. Viden og fakta, der dokumenterer friluftslivets betydning, er et vigtigt redskab MÅL Friluftsrådet vil sætte fokus på friluftslivets betydning for natur og mennesker. Fakta om friluftslivet i Danmark I 01 udgav Friluftsrådet en samlet publikation med eksisterende viden og undersøgelser om friluftslivet. Den dokumenterer friluftslivets omfang, muligheder og effekter for samfundet og den enkelte. Publikationen i 000 eksemplarer blev godt modtaget på mange niveauer og var anledning til at sætte friluftslivet på dagsordenen for eksempel i kommunerne og i lokale og nationale medier, ligesom den anvendes i undervisningssammenhæng på universiteter og skoler. Viden er et essentielt værktøj for Friluftsrådet både som nødvendig baggrund for politisk argumentation og som målrettet udvikling af friluftsfaciliteter og -muligheder. Blandt andet med udgangspunkt i Fakta om friluftsliv i Danmark indledte Friluftsrådet i 01 et arbejde, der skal skabe overblik og supplere eksisterende viden på en række områder blandt andet vedrørende friluftslivets samfundsøkonomiske effekter, friluftsliv som pædagogisk metode og omfanget af gener i naturen. Dette sker i samarbejde med forskere, friluftsorganisationer og offentlige myndigheder som styrelser, kommuner og regioner. Friluftsrådet har som støtte for dette arbejde taget initiativ til at oprette et Forum for forskning i friluftsliv. Som et supplement til denne viden og for at få belyst flere aspekter af friluftslivets betydning, har Friluftsrådet også i 01 indgået et samarbejde med forskningsmiljøer for at frembringe den tilstrækkelige dokumentation for friluftslivets betydning. 8

9 Friluftsrådet 01 Tilskud i 01 Oplevelser i naturen har altid været og er stadig omdrejningspunktet for Friluftsrådets virke, og dette opnås ikke alene ved at skabe gode rammer for at befolkningen kan komme ud i naturen. Friluftsrådet vil også opmuntre til friluftsaktiviteter og formidle de mange friluftsmuligheder, der får en stor værdi i mange menneskers liv. I naturlig forlængelse af at inspirere til et sundt og aktivt friluftsliv ligger ansvarligheden for vores fælles natur, der er grundlaget for friluftslivet. For i dag skal mennesker også lære at være i naturen på en måde, der er holdbar. Både her og nu, og på lang sigt. Vi skal kende og forstå naturen for at sætte pris på den og træffe valg, der er bæredygtige. Kun på denne måde kan vi blive ved at få gode oplevelser i naturen. Dette er baggrunden for Friluftsrådets arbejde med af natur og friluftsliv og undervisning i miljø og bæredygtighed i det forgangne år. 9

10 Friluftsrådet 01 Tilskud i 01 Danskerne har positive oplevelser i naturen og kun få oplever gener og konflikter ved naturbesøg Konflikter mellem forskellige friluftsbrugere dukker ofte op på mediernes dagsorden. Man kan dog få det indtryk, at konflikterne fylder mere i pressen, end de reelt gør naturen. Sammen med Danmarks Idrætsforbund og Naturstyrelsen er Friluftsrådet i gang med at kvalificere viden om danskernes friluftsoplevelser og undersøge, hvilke gener danskerne oplever, når de er ude i naturen - og i hvilket omfang det ødelægger oplevelsen. Undersøgelsen viser først og fremmest, at 9 % af danskerne har haft en positiv oplevelse, den seneste gang de var ude i naturen. Kun få oplever gener, og blandt de hyppigste og mest generende oplevelser er henkastet affald og løse hunde. Undersøgelsen omfatter også hvilke friluftsaktiviteter, danskerne senest har udøvet i naturen, og her tegner sig med al tydelighed også et billede af, at friluftslivet udvikler sig. Nye friluftsaktiviteter opstår og vinder udbredelse - både til lands og til vands - og med aktiviteterne kommer også nye naturbrugere til, som har andre forudsætninger for at være i naturen og lyst til at bruge naturen på andre og nye måder. For Friluftsrådet er det helt centralt, at der skal være plads til alle i naturen. Men Rådet understreger også, at alle besøg i naturen skal være præget af hensyntagen både til naturen og til andre naturbrugere. Friluftsrådet har vedvarende advaret imod at løsningen bliver at inddele naturen i forskellige zoner til forskellige naturbrugere. Friluftsrådet mener heller ikke, at forbud ikke vejen frem, fordi friluftslivet hele tiden udvikler sig i takt med befolkningens interesser og behov. Et helt afgørende argument er desuden, at reglerne er komplicerede nok i forvejen for folk, der bare gerne vil en tur i skoven. Hold Danmark Rent Ved årsskiftet 01/01 overtog Friluftsrådet organisationen Hold Danmark Rent, der arbejder for at ændre danskernes holdning og adfærd i forhold til at smide affald i naturen. Hold Danmark Rent arbejder blandt andet med kampagner, der skal holde strande, boligområder og veje fri for skrald og de tilbyder en række værktøjer til kommuner i arbejdet med at reducere mængden af henkastet affald i naturen. Fremover indgår en del af de hidtidige aktiviteter og kampagner som et program i Friluftsrådet. Synergien mellem Hold Danmark Rent og Friluftsrådets øvrige programmer, Blå Flag, Grønne Spirer og Grønt Flag Grøn Skole, er allerede til at få øje på. Det er ikke overraskende men alligevel glædeligt, at der hurtigt har vist sig mange samarbejdsflader med Hold Danmark Rent og Friluftsrådets aktiviteter, på konkret plan men også i hele indsatsen for at hjælpe danskerne til at passe bedre på naturen. Vi er flinke i naturen Generelt er det få brugere af naturen der oplever at blive generet af andre brugere. Det vil Friluftsrådet gerne sætte fokus på med en kampagne, der bliver rullet ud i forhold til forskellige målgrupper i 01 i et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Naturstyrelsen. i skolen giver eleverne en aktiv skolehverdag og nye måder at lære på. et har så mange positive effekter for børn og unges læring og alsidige udvikling, at det helt naturligt bør have en plads på skoleelevernes skema. kan både være et supplement til idræt, som en oplagt måde at lære på udenfor klasselokale, og som en del af en aktiv skolehverdag som er et centralt mål i den kommende reform af folkeskolen. Der viser sig mange muligheder for at koble Friluftsrådets egne mål sammen med virkeliggørelsen af skolereformen og de muligheder er langt fra udtømt endnu. Friluftsrådets nedsatte i 01 i folkeskolen som Politisk Indsatsområde for at inddrage medlemsorganisationernes viden og erfaringer i arbejdet med at integrere friluftsliv i folkeskolen. I forlængelse af det politiske indsatsområde har Friluftsrådet arbejdet på at formulere anbefalinger og et idekatalog med inspiration til at integrere friluftsliv på flere måder i skoleelevernes hverdag. Flere af medlemsorganisationerne er begyndt at forholde sig aktivt til 10

11 Friluftsrådet 01 Tilskud i 01 at involvere sig i den åbne folkeskole og tilbyde friluftsaktiviteter og Friluftsrådet har i løbet af året støttet op om dette blandt andet gennem tilskud til projekter og som medarrangør af en konference for 00 skolefolk om udeskole og naturvejledningens muligheder i forhold til folkeskolereformen. Spring ud i naturen med de mindste børn I 01 startede Friluftsrådet et nyt projekt, der har som mål at lære de mindste børn at være aktive og bevæge sig i naturen. Projektet Spring ud i naturen er støttet af Nordeafonden og det skal lære pædagoger og dagplejere at bruge naturen som motorikbane og tumleplads i hverdagen. Der har været overvældende interesse i projektets opstartesfase og alt tyder på, at ny inspiration til leg og bevægelse i naturen er et attraktivt og kærkomment indslag i daginstitutionshverdagen. Projektet skal i 01 ud i landet og besøge daginstitutioner og dagplejere med viden, inspiration og aktiviteter med en omkringkørende bus. Projekter som Spring Ud i Naturen eller Friluftsrådets program for de mindste børn, Grønne Spirer, der er mere populært end nogensinde, rammer ind i en virkelighed, hvor børn og unge kommer mindre og mindre ud i naturen. Derfor er børn og unge også en særlig målgruppe i projekter og tiltag, der formidler natur og friluftsliv. Vild med naturen på Naturens Dag Den årlige mærkedag for naturoplevelser, Naturens Dag med temaet Vild med naturen, blev igen i 01 en succes både i deltagerantal, antal arrangementer og omtale, der skaber opmærksomhed omkring, at børn skal mere ud i naturen. Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik åbnede Naturens Dag-ugen og skød vilde aktiviteter i gang for mere end børn. Mange kommuner har taget Naturens Dag til sig og skaber på den anden søndag i september naturoplevelser for borgerne i et bredt samarbejde mellem foreninger og institutioner. Kløvedal inspirerede danskerne til mere friluftsliv I 01 etablerede TV en ny TV-kanal med hovedvægt på natur, fritid og friluftsliv - TV Fri. Friluftsrådet indgik i et samarbejde om en programserie, hvor skipper og eventyrer Troels Kløvedal med det folkekære skib Nordkaperen vender hjem til Danmark. Her opsøger Kløvedal spændende steder og historier langs den danske kyst og Friluftsrådet deltog i disse programmer ved at levere friluftsoplevelser og quiz-spørgsmål efter hver udsendelse. Det var med til at involvere seerne og påpege friluftsmulighederne på Nordkaperens rute. Internationale projekter der understøtter en bæredygtig udvikling globalt Friluftsrådet er stadig ansvarlig for projekter i Malawi og Uganda. Gennem miljøundervisning vil man understøtte en bæredygtig udvikling og herigennem forbedre levevilkårene for fattige mennesker i de to.verdenslande med afsæt i Eco-Schools. I 01 gik indsatsen primært på at styrke grundskoleundervisningens kvalitet, så eleverne får viden og handlekompetencer i forhold til miljø- og fattigdomsproblemer. For at skabe sammenhæng mellem teori og praksis bliver der udviklet undervisningsprojekter i samarbejde mellem skoler og lokalsamfund. Disse bringer ny viden og teknologi samt indkomst til skolerne, men vigtigt er det også at miljøprojekterne på denne måde udbredes i lokalsamfundene. Et af de bemærkelsesværdige resultater af projektet er desuden, at projektet har været med til at forbedre undervisningen og læringsmiljøet i et omfang, så det har betydning for hvor mange elever, der overhovedet gennemfører skolegangen. Mod et gennemsnitligt frafald på 7-8 % er frafaldet på Eco-schools skoler reduceret fra til 1 % over en periode på fem år og det gør sig især gældende for pigerne. Der er derfor god grund til at være stolte over resultaterne i forhold til miljøundervisnings effekt, men også i forhold til Eco-Schools øvrige bidrag til kvalificering af uddannelsessektoren, og til læring og udvikling i. verdenslande. Bæredygtighed udbredes til tusindvis af elever I Uganda deltager skoler med elever og lærere, mens målgruppen i Malawi er skoler med knapt.000 elever. 11

12 Friluftsrådet 01 Tilskud i 01 Naturen er grundlaget for friluftslivet. Derfor skal der være meget natur og der skal være natur, der hvor folk bor, så det er muligt at opleve den. Friluftsrådet arbejder for, at der skabes mere natur i Danmark, men også at den natur der allerede findes, bliver bedre. En natur, der er tilgængelig, varieret og rig på arter er et godt fundament for gode naturoplevelser. Friluftsrådet tror på, at der er plads til mere natur i Danmark, hvis der planlægges fleksibelt og helhedsorienteret, så der tages plads til alle interesser: produktion, natur og rekreation. Arbejdet for mere og bedre natur kommer til udtryk gennem konkrete projekter og politisk arbejde. 1

13 Friluftsrådet 01 Tilskud i 01 Den længe ventede Naturfond skal skabe mere natur, danskerne kan opleve Et af de mål, Friluftsrådet har formuleret i strategien, nemlig Den Danske Naturfond, har været et omdiskuteret emne i naturpolitiske kredse i sidste halvdel af 01. Sammen med andre grønne organisationer lagde Friluftsrådet pres på regeringen i løbet af efteråret 01, for at sætte naturfonden på den politiske dagsorden. Statsminister, Helle Thorning-Shmidt, underskrev aftalen om den Den Danske Naturfond med bidrag fra staten og to private fonde. Det var et skridt på vejen mod den endelige konstruktion af fonden, der skal sikre danskerne mere natur. For Friluftsrådet er den folkelige forankring og uafhængigheden fuldstændig afgørende. Der skal være mere natur, og den skal være rigere, men det er afgørende, at befolkningen oplever, at der er mere og bedre natur som udgangspunkt for oplevelser med natur og friluftsliv. Kære regering, I kan nå det endnu Da regeringen rundede to-årsdagen i oktober 01, mindede Friluftsrådet og andre grønne organisationer regeringen om, at der stadig er tid til at indfri de gode intentioner på naturområdet. lovgrundlaget, der er sammensat som et kludetæppe og efterhånden svært anvendeligt i praksis. Derfor har Friluftsrådet også udtrykt stor begejstring over, at Miljøministeren har igangsat dette arbejde. Danske Naturparker skaber mere og bedre natur Efter en lang og grundig fase med pilotprojekt og etablering af en endelig mærkningsordning blev mærkningsordningen Danske Naturparker lanceret i juni 01. Der er fastlagt kriterier, der sikrer kvalitet og udvikling i både natur, friluftsmuligheder,, turisme og lokal identitet i naturparker, der bærer mærket Danske Naturparker. Der er udsendt PR-materialer og udarbejdet en vejledning til ansøgere, og der var både ansøgere til en endelig mærkning og til pilotordningen ved første ansøgningsrunde. Alt i alt er Danske Naturparker kommet godt fra start med stor interesse fra kommuner og regioner, og den første naturpark under Danske Naturparker bliver tildelt mærket i 01. Lovgivningen på miljøområdet er et kludetæppe, der er svær at anvende i praksis Friluftsrådet har i strategien formuleret et mål om at anvise modeller til at forenkle lovgrundlaget på natur-og miljøområdet, og det arbejde tog Rådet hul på i 01 med nedsættelsen af et Politisk Udviklingsområde. Men målet viste sig mere ambitiøst end som så, og debat, undersøgelser og kortlægning af mulighederne mundede ud i, at Friluftsrådet sendte et brev til Miljøministeren med en klar opfordring til at se på Vi mangler at se resultaterne af de gode intentioner og initiativer. Hverken Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, den nationale friluftspolitik eller Naturplan Danmark er blevet til konkret handling til gavn for naturen og miljøet, sagde Friluftsrådets formand i forbindelse med grønt opråb til regeringen, oktober 01. 1

14 Friluftsrådet 01 Tilskud i 01 Nye modeller for planlægning, der integrerer natur og produktion i et MÅL: Friluftsrådet vil medvirke til at udvikle en ny model for planlægning af et fremtidigt, hvor friluftsliv, natur og produktion integreres. Et nyt forskningssamarbejde, der er etableret i 01, skal medvirke til at belyse, hvordan vi i fremtiden indretter et, så det både er attraktivt at bo i, effektivt at producere i og værd at nyde naturen i. Som aktiv partner i aktionsforskningsprogrammet Fremtidens er på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet vil Friluftsrådet medvirke til at skabe grundlaget for en mere proaktiv, helhedsorienteret og involverende planlægning i det åbne land, og Friluftsrådet vil ligeledes være en aktiv aktør i gennemførslen af udvalgte workshops og seminarer. Ros til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger men blev de glemt i farten? Natur- og Landbrugskommissionen udkom med deres rapport i april måned 01, og også Friluftsrådet havde ros til mange af anbefalingerne i rapporten. Blandt andet udtrykte Friluftsrådet begejstring over den helhedstænkning og sammenhæng mellem natur og landbrug, som rapporten lagde op til. Siden kan man dog få fornemmelsen af, at de ellers så perspektivrige anbefalinger blev glemt under et par ministerrokader og risikoen for, at anbefalingernes implementering helt udebliver er bestemt til stede. Udmeldinger om en vækstdagsorden i landbruget vakte i efteråret 01 stor bekymring hos Friluftsrådet og andre grønne organisationer. De anså det for nødvendigt at henvende sig til erhvervs- og vækstministeren i et brev, hvor det blev påpeget, at vækst ikke må ske på bekostning af natur og miljø, og mindede om anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen. Ministeren kvitterede med tak-for-modtagelsen og beskeden om, at der ikke var tid til at mødes med de grønne organisationer. Involvering af flere grønne frivillige skaber ejerskab og ansvar MÅL: Friluftsrådet vil sammen med medlemsorganisationerne femdoble antallet af frivillige i friluftsliv og udvikling og pleje af naturområder og faciliteter. Det frivillige engagement og folkelige forankring af friluftslivet er centralt for Friluftsrådet. Både i kredsenes arbejde og som en målsætning for at udvikle konkrete projekter, der har fokus på at involvere frivillige, men også som en værdi, der indgår i alle øvrige aktiviteter og projekter i Friluftsrådet. Det frivillige engagement i at forbedre natur eller friluftsliv er afgørende, fordi det både skaber glæde, engagement og ansvar for den enkelte, fordi det gavner naturen, og fordi det har en værdi for samfundet. Det er spændende, at kommissionen peger på ny integreret og styrket planlægning af natur og landbrug. Vi har brug for et nyt syn på planlægning, der integrerer interesserne, Lød det fra Friluftsrådet, da Natur- og Landbrugskommissionens rapport udkom i april 01. 1

15 Friluftsrådet 01 Tilskud i 01 Kommunerne har over en bred kam taget frivillighedsbegrebet til sig, men der er stadig et stort potentiale for at involvere flere frivillige på natur- og miljøområdet. For at afprøve forskellige tilgange til projekter, der engagerer frivillige, følger Friluftsrådet 10 brugerdrevne naturprojekter, der på meget forskellig vis og i forskellige organiseringer har fokus på involvering af brugere. Dermed er de første skridt i Friluftsrådets arbejde med at nå målet om flere grønne frivillige taget, og det vil udfolde sig, generere ny viden og erfaring som kan bruges fremover. Inspiration til arbejdet med frivillige i naturen Friluftsrådet udgav i efteråret 01 publikationen Sæt frivillige på dagsordenen med inspiration til alle faser i samarbejdet med frivillige. Eksempler og erfaringer er indsamlet i nationalparkerne i Danmark og udlandet, men kan anvendes i alle naturområder, af naturparker og i kommunernes naturarbejde. 1

16 Friluftsrådet 01 Tilskud i 01 Friluftsrådets uddeling af tips- og lottomidler i 01 I 01 uddelte Friluftsrådet 71,9 millioner kr. af tips- og lottomidlerne til friluftsformål, hvilket er 18, millioner kr. mere end i 01. Uddelingen inden for kategorien Lokale projekter er øget med 9, millioner kr. i forhold til 01, hvilket blandt andet skyldes en række større bevillinger til scentre, naturskoler og Naturrum. Der blev i 01 givet tilskud til 88 projekter ud af i alt 7 behandlede ansøgninger, svarende til at procent af det samlede antal ansøgninger blev imødekommet. Dette er en betydelig stigning i forhold til de foregående år, hvor tilskudsprocenten har ligget på omkring 7 procent. Antallet af behandlede ansøgninger var noget lavere end i 01; en bekræftelse af tendensen, der er set over de senere år. Tilskud i 01 Uddelingen inden for kategorien Udvikling og forskning er 7, millioner kr. større end i 01, hvilket skyldes et øget antal bevillinger, herunder til tre skoordinatorer i nationalparker. Uddelingen inden for kategorierne Naturvejledning og Driftstilskud er på niveau med sidste års uddeling, dog med en mindre stigning på godt % i forhold til 01. Der er i 01 givet 1 løntilskud til naturvejledere mod 1 i 01. De bevilgede tilskud varierede i størrelse fra et par tusinde kroner til flere millioner kroner. Tipsadministrationen har i 01 iværksat en særlig tilskudsmulighed for frivillige foreninger. Formålet er at afprøve nye måder at involvere eksterne frivillige i aktiviteter til gavn for naturen og/eller friluftslivet lokalt. Tilskud i 01 1

17 Friluftsrådet 01 Tilskud i 01 Fordeling efter kategori,9% 0,9% Lokale projekter Udvikling og forskning Løntilskud til naturvejledere Driftstilskud kr kr kr kr kr. 1,7% 18,% Lokale projekter fordeling efter type 1,0% 1,1%,0% 0,1% 10,% 7,%,% Anlæg og faciliteter Formidlingscentre, naturskoler og overnatningshytter Grej og udstyr Kulturmiljø Kurser og temamøder Publikationer og informationsmateriale Flere frivillige i naturen 1..0 kr kr kr kr kr kr kr kr. Tilskud i 01 Tilskud i 01 17

18 Friluftsrådet 01 Tilskud i 01 Friluftsrådets i 01 Formand Lars Mortensen Opstillet af KFUM-Spejderne i Danmark samt Danske Baptisters Spejderkorps, Det Danske Spejderkorps, DUI-Leg og Virke, De grønne pigespejdere, og FDF, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund Næstformænd Kirsten Nielsen Opstillet af H og LandboUngdom Jeppe Jørgensen Opstillet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Bestyrelsesmedlemmer Marco Brodde Opstillet af Dansk Ornitologisk Forening samt WWF-Verdensnaturfonden, Ungdom, Naturvejlederforeningen og Dyrenes Beskyttelse Stine Sørensen Opstillet af Dansk Kano- og Kajakforbund og Dansk Forening for Rosport Torben Kaas Opstillet af Danmarks Sportsfiskerforbund Kirsten Skovsby Opstillet af Danmarks Jægerforbund, Dansk Kennelklub, Danmarks Civile Hundeførerforening Flemming Torp Opstillet af Landsforeningen Ungdomsringen, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Efterskoleforeningen, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem samt Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund Suppleanter Preben Schmidt Dansk Orienterings-forbund Michael Boon Pedersen H og Landboungdom Sekretariatet I det forgangne år har Friluftsrådets sekretariat i Sydhavnen undergået en større ombygning. Anledningen var, at den internationale miljøundervisnings organisation, Foundation for Environmental Education,FEE er vokset - og blevet voksen og derfor skulle flytte til selvstændige rammer efter, at Friluftsrådet havde været vært for organisationen i fem år. Heldigvis valgte FEEs, at hovedsædet skulle blive i Købehavn og at FEEs sekretariat gerne ville leje sig ind i Friluftsrådets bygning på den nu helt nye tredje sal. Dermed er rammerne for fortsat samarbejde og koordinering af programmer fortsat rigtig gode. Bestyrelse Flemming Larsen Opstillet af Dansk Vandrelaug Leif Nielsen Opstillet af Danske Tursejlere Mads Kolte-Olsen Opstillet af Danmarks Idræts-Forbund Det var til stor glæde at ombygningen forløb helt planmæssigt, både hvad angår tid og økonomi, og det gav i sidste ende sekretariatet flere kontorer og mere plads. Og det var tiltrængt, for også Friluftsrådets sekretariat er vokset, mange nye medarbejdere er kommet til, for at varetage nye mål og projekter. Friluftsrådets i 01 18

19 Scandiagade 1 DK-0 København SV Tel fr@friluftsraadet.dk