Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 1. halvår 2003

Transkript

1 Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 1. halvår 2003 august 2003 ISSN

2 Indholdsfortegnelse Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 1. halvår Indledning Benchmarking og kvalitetsudvikling BM - undersøgelse af medlemmernes tilfredshed BM - tidsregistrering i alle a-kasser BM Interviews om a-kassernes arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter BM a-kassernes administration af arbejdsløshedsforsikringslovens regler BM - a-kassernes sagsbehandling i klagesager Rådighedstilsyn Den generelle rådighedsundersøgelse Undersøgelse af gyldige grunde Pilotundersøgelse af rådighedsirrelevante hændelser, hvor der er udbetalt dagpenge Løbende indsendelse af sager til direktoratet Tilsyn med a-kassernes administration Undersøgelse af administrationen af fleksibel efterløn Efterlønsregistrering Opfølgning på a-kassernes revisionsprotokollater Overgangsydelse Tilsynsbesøg i Danske Lønmodtageres A-kasse Tilsyn med medlemsoplysninger Anmeldelser fra offentlige myndigheder Skatteregisterundersøgelser Samkøring af MIA og RAM Aktioner mod sort arbejde Kontrol af byggearbejderes udbetalte bonus for overarbejde Tilbagebetalingssager Regnskabstilsynet A-kassernes årsregnskaber Inddrivelsesenhedens inddrivelse af tilbagebetalingskrav i Kontrol med uretmæssigt udbetalte refusionsbeløb Tabeller Tabel 1 Indberetninger i Tabel 2 Tilbagebetalingsbeløb, indberetninger Tabel 3 Tilbagebetalingsbeløb, skatteregisterundersøgelser Tabel 4 Tilbagebetalingsbeløb, samkøring af MIA og RAM Tabel 5 Aktioner i Tabel 6 Status for revisionsafdelingens gennemgang af regnskaber Tabel 7 Opgørelse over indbetalinger i 1. halvår 2003, sager for 2003 og tidligere Grafer Graf 1 Fejlprocent i det intensiverede rådighedstilsyn... 4 Bilag Bilag 1 Ordliste Bilag 2 Effekten af afgjorte sager i 1. halvår 2003

3 1. Indledning Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 1. halvår 2003 Arbejdsdirektoratet aflægger hermed statusrapport til Tilsynsrådet. Rapporten indeholder en beskrivelse af tilsynsafdelingens aktiviteter i 1. halvår 2003, de resultater, der er opnået i året, samt beskrivelse af delundersøgelser og tendenser i endnu ikke afsluttede projekter. Tilsynsrådet er i 1. halvår 2003 løbende blevet orienteret om tilsynsafdelingens arbejde og tiltag, ligesom Tilsynsrådet har deltaget i drøftelser omkring diverse tiltag i tilsynet. Hovedopgaverne i Tilsynsafdelingen består i at hindre fejladministration og misbrug af dagpenge-systemet mv., at understøtte kvalitetsudviklingen i a-kasserne - samt at assistere og vejlede disse. Rapporten er bygget op om tilsynets hovedelementer: Benchmarking (BM) Rådighedstilsyn Tilsyn med a-kassernes administration Tilsynet med medlemsoplysninger Regnskabstilsynet Tilsynets arbejde med benchmarking af a-kasserne har i 1. halvår 2003 været præget af forberedelsen af benchmarking-rapporten. I samarbejde med A-kassernes Samvirke er de tidligere benchmarkingresultater blevet evalueret, og man har indsamlet information til brug for benchmarkingen. Benchmarking-rapporten forventes at blive offentliggjort i november Direktoratet har i første halvår 2003 udarbejdet en rapport over det intensiverede tilsyn for Fejlprocenten i denne undersøgelse er på 5 pct., hvilket er lavere end fejlprocenten i undersøgelsen for 2001, hvor fejlprocenten var på 7 pct. Direktoratet finder det positivt, at fejlprocenten, efter at have været oppe på 10 pct. i 2000, nu er på det laveste niveau siden etableringen af rådighedstilsynet i Undersøgelsen af a-kassernes administration af fleksibel efterløn er afsluttet i marts måned Det overordnede indtryk er, at a-kasserne har implementeret den nye efterlønsordning på en fornuftig måde for så vidt angår efterlønsbeviset og fradrag for pensioner. Tilsynets projekt om efterlønsregistrering er afsluttet med en evaluering i marts måned Projektet havde til formål at sikre, at alle medlemmer, der betaler efterlønsbidrag, også kan opfylde anciennitetskravet for at få ret til efterløn. Hvis kravet aldrig vil kunne opfyldes, kan medlemmet få efterlønsbidraget betalt tilbage kontant. Der var pr. 31. december 2002 fundet medlemmer, der havde fået efterlønsbidraget tilbagebetalt, da de aldrig ville kunne opnå ret til efterløn. Projektet om efterlønsregistrering har opfyldt sin målsætning. Tilsynet med medlemsoplysningerne sker blandt andet via anmeldelser fra andre offentlige myndigheder og skatteregisterundersøgelser. Et effektivt tilsynsredskab er fortsat samkøring af MIA-registeret og RAM-registeret. Herudover har direktoratet deltaget i 3 aktioner mod sort arbejde. Opmærksomheden henledes i øvrigt på bilag 1, som indeholder en ordliste. 1

4 2. Benchmarking og kvalitetsudvikling Arbejdsdirektoratet har siden 1999 arbejdet med systematiske sammenligninger (benchmarking) af a-kasserne. Direktoratet har i første halvår af 2003 afsluttet forberedelserne til den tredje samlede benchmarkinganalyse af a-kasserne, der forventes offentliggjort i november Benchmarking skaber en større gennemsigtighed i a- kasse-systemet, og er med til at påvirke den samlede kvalitet og effektivitet i systemet til gavn for brugerne. I benchmarkinganalysen vil der blive samlet op på en række nye projekter, samt foretaget en opsamling og perspektivering af en række af direktoratets løbende tilsynsaktiviteter og kvalitetsmålinger. Delprojekterne der er gennemført som et led i forberedelserne af selve benchmarkingrapporten, er beskrevet i afsnit BM - undersøgelse af medlemmernes tilfredshed En ny medlemsundersøgelse skal gøre det muligt at følge udviklingen i medlemmernes tilfredshed fra den første undersøgelse i Der er i marts 2003 udsendt spørgeskema til godt a-kassemedlemmer. Medlemsundersøgelsen afdækker både den generelle tilfredshed med a-kasserne og tilfredsheden inden for de enkelte a-kasser. Af ressourcemæssige årsager omfatter undersøgelsen denne gang kun a-kassemedlemmer, der har været berørt af ledighed. Undersøgelsen, der er gennemført af et eksternt konsulentfirma, bearbejdes over sommeren 2003, så resultaterne kan indgå i den samlede benchmarking-rapport. A-kasserne vil få adgang til egne data med henblik på fortsat kvalitetsudvikling. 2.2 BM - tidsregistrering i alle a-kasser I 1. halvår 2003 er den tidsregistrering, der er gennemført i alle a- kasser, blevet bearbejdet. Tidsregistreringen fandt sted i en 4-ugers periode i november og december Tidsregistreringen omfattede a-kassernes hovedkontorer og et større antal afdelinger, og op imod 50% af de ansatte i a-kasserne. Tidsregistreringsprojektet afdækker a-kassernes deltagelse i den aktive beskæftigelsesindsats og medvirker til at forbedre de økonomiske analyser i benchmarkingrapporten. Undersøgelsen giver et billede af a-kassernes tidsforbrug på hovedområder som fx kerneydelser, lovpligtig vejledning, intern administration og ledelse m.v.. Det bliver også belyst, hvor stor tidsanvendelsen er på fx efterløns- og dagpengeområdet. Det er et væsentligt formål med projektet at foretage en kvantitativ afdækning af a-kassernes tidsforbrug på ikke-lovpligtige arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter, således at der kan ske en kvalificering af de overordnede økonomiske analyser i benchmarkingrapporten. De arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter omfatter aktiviteter som vejledningsforløb for ledige, IHP- 1 I det følgende er benchmarking forkortet BM 2

5 forberedende samtaler med medlemmer, opfølgningssamtaler med medlemmer i aktivering, jobformidling mv. Analysen af resultaterne fra a-kasserne har bl.a. bekræftet formodningen om, at det er meget forskelligt, hvor meget a-kasserne indgår i arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter. 2.3 BM Interviews om a-kassernes arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter Der er som et supplement til det ovennævnte tidsregistreringsprojekt gennemført interviews i Ingeniørernes A-kasse, Kvindelige Arbejderes A-kasse, Træ-Industri-Byg s A-kasse, Danske Sygeplejerskers A-kasse og HK / Danmarks A-kasse i foråret Formålet hermed er at give en indholdsmæssig beskrivelse af de arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter i disse a-kasser. Interviews i 5 a-kasser viser, at der er stor forskel på a-kassernes arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter, herunder både i indhold, omfang og organisering. De gennemførte interviews giver et godt billede af bredden i a-kassernes indsats og bekræfter, at der er stor forskel på, hvordan a-kasserne har involveret sig i indsatsen for at hjælpe medlemmerne i job eller uddannelse. 2.4 BM a-kassernes administration af arbejdsløshedsforsikringslovens regler Undersøgelsen er gennemført ved tilsynsbesøg i efteråret og foråret Der er ved hvert besøg gennemgået minimum 20 sager, og i det omfang der ikke var 20 sager, der opfyldte kriterierne for undersøgelsestemaerne, blev samtlige sager undersøgt. Samtlige tilsynsbesøg er nu afviklet, og der er efterfølgende skrevet til alle a-kasser vedrørende de foreløbige resultater af undersøgelsen. På nuværende tidspunkt mangler enkelte tilbagemeldinger fra a-kasserne. Undersøgelsens foreløbige resultater tyder på, Undersøgelsen skal sammenligne a-kassernes administration inden for områderne: fradrag, supplerende dagpenge, G-dage, overskydende timer og arbejdsophør. at a-kasserne har visse vanskeligheder ved at administrere reglerne om G-dage korrekt. at der forekommer en del tastefejl ved behandlingen af dagpengekortene at der er uhyre få fejl ved a-kassernes vurdering om medlemmet kan anses for selvforskyldt ledig og derfor skal pålægges en karantæne ved arbejdsophør. Undersøgelsens resultater vil blive afrapporteret særskilt til tilsynsrådet i efteråret BM - a-kassernes sagsbehandling i klagesager Undersøgelsen baserer sig på klagesager fra Det vil sige de sager, hvor medlemmerne har klaget over en administrativ beslutning, som er truffet af pågældendes a-kasse. I lighed med 2001 er antal klager, a-kassernes sagsbehandlingstid og omgørelsesprocenter opgjort for Formålet er at belyse a- kassernes sagsbehandling, i sager hvor medlemmet har klaget. A-kasserne har i 2002 haft en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7,32 uger, (7,86 uger i 2001) 3

6 omgørelsesprocent på 17,6 pct. (17,8 pct. i 2001) Endvidere blev der i 2002 oprettet klager i direktoratet, svarende til en klagefrekvens på 0,6 % af de ledighedsberørte medlemmer i I 2001 blev der oprettet klager svarende til en klagefrekvens på 0,5 % af de ledighedsberørte medlemmer i I forhold til 2001 er der sket en svagt positiv udvikling både i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i a-kassernes og i a-kassernes gennemsnitlige omgørelsesprocent. 3. Rådighedstilsyn Direktoratet har i første halvår 2003 udarbejdet en rapport over det intensiverede rådighedstilsyn for Fejlprocenten i denne undersøgelse er på 5 pct., hvilket er lavere end fejlprocenten i undersøgelsen for 2001, hvor fejlprocenten var på 7 pct. Formålet med rådighedstilsynet er at kontrollere og vurdere a-kassernes afgørelser i rådighedsspørgsmål, der opstår på baggrund af underretninger fra AF. Direktoratet finder det positivt, at fejlprocenten, efter at have været oppe på 10 pct. i 2000, nu er på det laveste niveau siden etableringen af rådighedstilsynet i På trods af dette resultat blev målsætningen, der for 2002 var på 3,3 pct., ikke nået. En målsætning på 3,3 pct. må imidlertid anses for at være meget ambitiøs, specielt når der er tale om administrationen af regler, hvor der ofte skal udøves et skøn. Uanset dette vil direktoratet se nærmere på, om der er mulighed for at nedbringe fejlprocenten yderligere. Udviklingen i den samlede fejlprocent fremgår af nedenstående figur. Udviklingen i den samlede fejlprocent Okt. kvt. 97 Jan. kvt. 98 Apr. kvt. 98 Jul.kvt. 98 Apr.kvt. 99 Okt. kvt. 99 Jan. kvt. 00 Jan. og apr. kvt. 01 Jan. og apr. kvt 02 Graf 1 Fejlprocent i det intensiverede rådighedstilsyn. Herudover indeholder rapporten en gennemgang af undersøgelsen af flaskehalsområder og undersøgelsen af sanktioner og mellemperioder vedrørende 2. halvår

7 3.1 Den generelle rådighedsundersøgelse Direktoratet har fra 2003 trukket sagerne månedsvis. Der er frem til juni 2003 indhentet 934 sager for perioden 1. januar 30. april Sagerne er under behandling. Det bemærkes, at direktoratet også fremover vil foretage denne undersøgelse, fordi den bliver udtrukket på baggrund af samtlige hændelser, og derfor giver et billede af, hvordan administrationen af rådighedsreglerne sker generelt. Generel rådighedsundersøgelse fra 2003: Der udtages 7,5 pct. af alle sager om negative hændelser i to kvartaler. Der udtages ikke sager, hvor medlemmet er kommet i arbejde. Der udtages mindst 10 sager i hver a- kasse. Sagerne fordeles med 60 pct. sager om formidlinger, 30 pct. om IHP (individuel handlingsplan) og 10 pct. om informationsmøder, grund-registreringer mv Undersøgelse af gyldige grunde Direktoratet har i november 2002, i forlængelse af den generelle undersøgelse for 2002, udtrukket 400 sager vedrørende gyldige grunde. Det vil sige de situationer, hvor medlemmet kan sige nej til et formidlet arbejde eller ophøre i et arbejdsforhold, uden den pågældende bliver tildelt en karantæne. Det bemærkes, at en del af de gyldige grunde indebærer, at medlemmet ikke generelt kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed ikke er dagpengeberettiget. Formålet er at undersøge a- kassernes administration af gyldige grunde i forbindelse med behandlingen af underretninger fra Arbejdsformidlingen. Samtlige a-kasser indgår i undersøgelsen. Sagerne er under behandling i direktoratet, og vil blive afrapporteret i Pilotundersøgelse af rådighedsirrelevante hændelser, hvor der er udbetalt dagpenge Direktoratet har som et forsøg udvalgt rådighedsirrelevante 2 koder om arbejde, sygdom mv., hvor der ikke i den pågældende uge bør være udbetalt dagpenge. Hændelserne er holdt op mod udbetalingsoplysningerne i CRAM-registeret 3. De tilfælde, hvor a-kassens tilbagemeldingskode sammenholdt med udbetalingerne i den pågældende uge er uforenelige, er udtaget til nærmere kontrol. Resultatet af udtrækket var 139 sager med fejl. Formålet er at belyse om a- kasserne udbetaler dagpenge i de tilfælde, hvor a-kassens tilbagemeldingskoder som udgangspunkt udelukker udbetaling i den uge, hvor hændelsen har fundet sted. Sagerne er under behandling i a-kasserne, med de foreløbige resultater viser, at der dels er fejl i brugen af tilbagemeldingskoderne og dels er tale om en korrekt brug af tilbagemeldingskoder, men a-kassen har udbetalt dagpenge, uanset medlemmet ikke var berettiget til udbetalingen. Undersøgelsen vil blive endeligt afrapporteret i Underretningspligtige hændelser fra AF, som ikke giver anledning til en rådighedsvurdering i a-kassen, fx fordi medlemmet er i beskæftigelse, er syg eller ikke har modtaget AF`s brev. 3 Det Centrale Register for Arbejdsmarkedsstatistik 5

8 3.1.3 Løbende indsendelse af sager til direktoratet A-kasserne skal pr. 1. juli 2003 løbende og uopfordret indsende de sager til direktoratet, hvor a-kassen har truffet en positiv afgørelse. Det drejer sig om sager om formidling og aktiviteter omkring jobplaner. Direktoratet har i 1. halvår af 2003 udsendt nye regler og retningslinier om rådighedstilsynet, hvor det blandt andet fremgår, hvilke type sager, der skal indsendes løbende og inden for hvilke tidsfrister. Som følge af, at a-kasserne løbende skal sende sager til direktoratet i bestemte sagstyper, vil direktoratet fortsætte med at foretage stikprøver blandt de sager hvor a-kasserne ikke skal foretage en egentlig rådighedsvurdering, fx rådighedsirrelevante hændelser. 4. Tilsyn med a-kassernes administration 4.1 Undersøgelse af administrationen af fleksibel efterløn Direktoratet har nu afsluttet undersøgelsen der vedrører a- kassernes administration af fleksibel efterløn. Projektet bestod af to delundersøgelser: 1. A-kassernes udstedelse af efterlønsbeviser 2. Opgørelse af pension i forbindelse med 60-års dagen Formålet var at afdække, om a-kasserne administrerer efterlønsordningen rigtigt efter de nye regler, og om regelsættet fungerer hensigtsmæssigt i forhold til a-kasserne og medlemmerne. Direktoratet har gennemgået 630 CPR-numre, der vedrører efterlønsbevis og pensioner. Sagerne var fordelt med 210 sager, hvor der var sket en manuel pensionsindberetning og 420 sager, hvor der var sket en elektronisk pensionsindberetning. Alle 630 sager indgik ligeledes i undersøgelsen om udstedelse af efterlønsbeviser. Vejledning om retten til efterlønsbevis ved det 59. år A-kasserne har en særlig vejledningsforpligtelse vedrørende retten til et efterlønsbevis, når medlemmet er fyldt 59 år. Direktoratet konstaterede, at denne vejledning var mangelfuld i 23 a-kasser, hvoraf de 12 a-kasser ikke havde været klar over, at der fandtes en sådan vejledningsforpligtelse. Den manglende vejledning ved det 59. år har ikke medført fejludbetaling af ydelser. Vejledningen om efterlønsbevis mv. senest 2 måneder før 60 år. A-kasserne har en særlig vejledningsforpligtelse vedrørende efterlønsbevis samt opgørelsen og fradrag for pensioner, senest 2 måneder før medlemmet fylder 60 år. Direktoratet konstaterede, at i 24 a-kasser var der eksempler på, at medlemmet modtog vejledningen mindre end 2 måneder før 60-års dagen. Af de i alt 630 udtrukne medlemmer, var der 183 medlemmer, der ikke havde fået vejledning senest 2 måneder før det fyldte 60. år. Den manglende vejledning senest 2 måneder før det 60. år har ikke medført fejludbetalinger af ydelser. 6

9 Opgørelse og fradrag for pensioner Fejlprocenten på området viser, at der sammenlagt kun blev fundet fejl i 2,5 % af de gennemgåede sager. Manuelle pensionsindberetninger Der er konstateret fejl i 11 ud af de 210 udtrukne sager, svarende til 5,2 %. Der blev fundet fejl i 8 a-kasser. Fejlen består primært i, at pensionen kodes med en forkert pensionstype, så den medfører forkert fradrag i efterlønnen. A-kassernes fejlagtige behandling af de manuelle pensionsindberetninger har medført, at der er fejludbetalt kr. Der er desuden sket efterbetaling til medlemmer med et beløb på kr. Elektroniske pensionsindberetninger Der er fundet fejl i 5 sager ud af de 420 udtrukne sager, svarende til 1,2%. Fejlene er fundet i 4 a-kasser. Fejlene består i, at a-kassen har anvendt et forkert bundfradrag, at a-kassen har ladet en pension medføre fradrag, som om den var opsat og ikke løbende udbetalt i efterlønsperioden, at der var indberettet et forkert beløb, og at a-kassen alene har anvendt medlemmets oplysninger om pensionen. Fejlene fremstår som enkeltstående sagsbehandlerfejl undtagen i en enkelt sag, hvor der elektronisk var indberettet et forkert beløb til a-kassen. A-kassernes fejlagtige behandling af de elektroniske pensionsindberetninger har medført, at der er fejludbetalt kr. Der er desuden sket efterbetaling til medlemmerne med et beløb på kr. Samlet konklusion Det overordnede indtryk er, at a-kasserne har implementeret den nye efterlønsordning på en fornuftig måde for så vidt angår efterlønsbeviset og fradrag for pensioner. A-kasserne har således tilrettelagt deres sagsgange, så der kun i ganske begrænset omfang er sket fejludbetalinger. Da undersøgelsen dækker perioden fra reglernes implementering i 1999 til og med 2001, har direktoratet kunnet pege på administrative fejl, der ikke forekommer i a-kassernes administration i dag. A-kassen er fx selv blevet opmærksom på fejlagtige procedurer og har herefter rettet disse. Den manglende overholdelse af vejledning af medlemmet ved det 59. år og senest 2 måneder før det fyldte 60. år må dog antages at forringe medlemmernes forudsætning for at langtidsplanlægge deres overgang til efterløn. Samlet kan det således konkluderes, at der ligger et forbedringspotentiale i a-kassernes vejledning af medlemmerne. 7

10 4.2 Efterlønsregistrering A-kasserne havde pr. 1. oktober 2002 gennemgået efterlønsstatus for ca. 93 pct af de 1,5 mio. medlemmer, der betaler efterlønsbidrag. Pr. 31. december 2002 var dette tal bragt op til ca. 98,5 pct. Formålet med projektet om efterlønsregistrering var at sikre, at alle medlemmer, der betaler efterlønsbidrag, også kan opfylde anciennitetskravet for at få ret til efterløn. Projektet er nu afsluttet og der er lavet en evalueringsrapport baseret på a-kassernes tilkendegivelser. Til det formål blev der udsendt spørgeskemaer til alle a-kasserne. A-kasserne blev spurgt om både resultatet, teknikdelen og regeldelen. Herudover havde Arbejdsløshedskassernes Samvirke lavet et afsnit med spørgsmål, der er særligt interessante for dem at få belyst. A-kassernes svar har dannet baggrund for evalueringsrapporten af 31. marts Evalueringsrapporten omhandler a-kassernes resultat. Pr. 31. december 2002 havde medlemmer, fået efterlønsbidraget tilbagebetalt, da de aldrig ville kunne opnå ret til efterløn. Projektet om efterlønsregistrering har således opfyldt sin målsætning. Evalueringen har vist, at så godt som alle a-kasser syntes, at det er en fordel, at medlemmernes efterlønsstatus nu er blevet afklaret. Medlemmerne har også været tilfredse med at få afklaret tidspunktet for ret til efterløn. Arbejdsdirektoratets varetagelse af regler, information og vejledning er også behandlet i evalueringsrapporten. A-kasserne har generelt været tilfredse med at blive orienteret på stormøderne om projektet, ligesom a-kasserne generelt har været tilfredse med b-vejledningen og diverse rundskrivelser. Arbejdsløshedskassernes Samvirke fik afklaret, at a-kasserne generelt har været tilfredse med Samvirkes indsats både i forhold til samarbejdet med direktoratet, koordinationen og de ydelser, Samvirke har stillet til disposition. Evalueringen afsluttes med a-kassernes mere overordnede bemærkninger til projektet. A- kasserne har haft forståelse for, at projektet har været nødvendigt for at få afklaret medlemmernes efterlønsstatus, selv om det også har været et meget ressourcekrævende projekt. Evalueringsrapporten kan ses på direktoratets hjemmeside ( under publikationer/rapporter. 4.3 Opfølgning på a-kassernes revisionsprotokollater De statsautoriserede revisorer i a-kasserne gennemgår blandt andet a-kassernes administration. Resultatet af gennemgangen sendes i et revisionsprotokollat til direktoratet. Når direktoratet gennemgår protokollaterne vurderes det, om revisors konklusioner giver anledning til, at direktoratet beder om en redegørelse fra a-kassen. De statsautoriserede revisorer i a-kasserne gennemgår bl.a. a- kassernes administration. Resultatet af gennemgangen sendes i et revisionsprotokollat til direktoratet. Direktoratet vil altid bede om en redegørelse, hvis det af revisors bemærkninger er uklart, om et problem har givet anledning tilfejludbetalinger, hvordan a -kassen har fulgt op på et 8

11 problem eller lignende. Ofte vil der være tale om, at direktoratet beder om en redegørelse i tilfælde, hvor der allerede fra a-kassens side er fulgt op på en bemærkning fra revisors side. Kun i få tilfælde er der grundlag for at følge op med et pålæg til a-kassen om en opstramning eller ændring af administrationen. Direktoratet har i 1. halvår 2003 gennemgået alle a-kassernes revisionsprotokollater for Resultatet af gennemgangen er indtil videre, at: 6 a-kassers revisionsprotokollater er godkendt uden bemærkninger. i 29 tilfælde har direktoratet bedt a-kasserne om en nærmere redegørelse. 6 a-kasser har fået pålæg om at stramme op på administrationen. 13 sager er endnu ikke afsluttet. De statsautoriserede revisorer gennemgår også den generelle it-sikkerhed i a-kasserne, revisorgodkendelse af a-kassernes edb-system og a-kassernes håndtering af AR 260. Revisorernes resultater af denne gennemgang er også indeholdt i revisionsprotokollatet, der sendes til direktoratet. Direktoratets procedure ved gennemgang af protokollaterne i forbindelse med vurderingen af a-kassernes generelle it-sikkerhed mv. er den samme som ovenfor beskrevet. Direktoratet har også i forhold til dette emne i 1. halvår 2003 gennemgået alle a-kassernes revisionsprotokollater for Resultatet af gennemgangen er, for så vidt angår emnet generel it-sikkerhed, revisorgodkendelse af a-kassens edb-system og håndtering af AR 260, at: 12 a-kassers revisionsprotokollater er godkendt uden bemærkninger. i 23 tilfælde har direktoratet bedt a-kassen om en nærmere redegørelse. 12 sager er endnu ikke afsluttet. 4.4 Overgangsydelse Direktoratet har i løbet af 2003 været på tilsynsbesøg i 5 a- kasser. Undersøgelsen bestod af 20 sager fra hver a-kasse. Udvælgelsen af de a-kasser som var omfattet af tilsynet skete tilfældigt, mens medlemmer blev valgt ud fra, at de havde modtaget overgangsydelse i uge 2 i 2003 og at de havde haft arbejde i mindst én uge siden 1. juli Tilsynet efterlader et indtryk af, at a-kasserne samlet set administrerer reglerne om overgangsydelse tilfredsstillende. Administrationen bør dog på enkelte punkter forbedres. Formålet var at afdække hvorvidt betingelserne for overgangsydelse var opfyldt, om der var foretaget korrekt fradrag for arbejde i overgangsydelsesperioden samt a- kassens behandling af reglerne om den fradragsfrie indtægt. Desuden omfattede undersøgelsen en gennemgang af forretningsgangsbeskrivelserne på området. Direktoratet konstaterede, at alle a-kasser havde problemer med den tekniske belægning af ydelseskortene, fx overskydende timer og g-dage. Disse fejl, som ofte må tilregnes sagsbehandlerfejl, forekommer også i forbindelse med behandlingen af andre ydelser i a-kasserne, og forholdet kan således ikke ses som et udslag af reglerne om overgangsydelse. I enkelte a-kasser konstaterede direktoratet, at a-kasserne havde opgjort medlemmets 9

12 fradragsfrie indtægt efter dagpengeperioder og ikke efter kalenderåret. Enkelte a-kasser havde ikke taget højde for, at arbejdsmarkedsbidraget ikke indgår i den fradragsfrie indtjening, og der manglede ofte også dokumentation for, at a-kasserne skriftligt havde oplyst deres medlemmer om størrelsen af den fradragsfri indtjening ved hvert års begyndelse. Ligeledes fandtes der i en række tilfælde ikke dokumentation for, at medlemmet havde tilmeldt sig ordningen om den fradragsfrie indtægt og herunder skrevet under på at tilbagebetale for meget udbetalt overgangsydelse i tilfælde af udtræden. Direktoratet har i forbindelse med tilsynet også konstateret, at enkelte a-kasser i nogle tilfælde ikke havde tilstrækkelig dokumentation for, at medlemmet opfyldte ledighedskravet i forbindelse med overgangen til overgangsydelse. A-kasserne er blevet særskilt orienteret om resultaterne af undersøgelsen, og er blevet bedt om at træffe afgørelse i de sager, hvor der kan være sket fejudbetaling og derfor er det endelige resultat af tilsynet ikke kendt endnu. 4.5 Tilsynsbesøg i Danske Lønmodtageres A-kasse Danske Lønmodtageres a-kasse fik først sin anerkendelse i oktober 2002, og indgik derfor ikke i den store benchmarkingundersøgelse, hvor direktoratet aflagde besøg i samtlige a- kasser. Undersøgelsen i Danske Lønmodtageres a-kasse blev tilrettelagt stort set som benchmarkingundersøgelsen og følgende emner blev gennemgået: overflytning satsberegning beskæftigelseskravet arbejdsophør opgørelse af G-dageoverførsel og overskydende timer supplerende dagpenge, herunder frigørelsesattest og dagpengebegrænsningen. Det blev endvidere undersøgt, om dokumentationsregler blev overholdt og om blanketter blev anvendt korrekt. Der blev gennemgået 24 sager, hvor kriterier for udvælgelse var, at medlemmerne havde modtaget supplerende dagpenge eller havde fuld ledighed af længere varighed. 7 sager gav anledning til bemærkninger, heraf 5 med mindre fejlbelægninger, 1 hvor medlemmets rådighed var tvivlsom og 1 hvor der formentlig skulle ske fradrag efter omregning og ikke med faktiske timer. Konklusionen på baggrund af tilsynsbesøget er, at a-kassen administrerer tilfredsstillende. Direktoratet anbefalede, at a-kassen skal være opmærksom på væsentligheden af at opbevare og arkivere fx. dagpengekort på en sådan måde, at de altid kan findes frem, og at væsentlige sagsoplysninger skal noteres på egentlig notatark og ikke på "lapper". 10

13 5. Tilsyn med medlemsoplysninger Tilsynet med medlemsoplysninger retter sig mod rigtigheden af de oplysninger om arbejde og indtægt, som medlemmer afgiver til a- kasserne under ledighed. Kontrollen foregår for hovedpartens vedkommende elektronisk ved udtræk i COR 4, se nedenfor under punkt 5.2 eller ved egentlig registersamkøring mellem MIA 5 og RAM 6, se nedenfor under punkt 5.3. Direktoratet fører tilsyn med medlemmernes oplysninger for at hindre misbrug af statens udbetalinger inden for arbejdsløshedsforsikringslovens område. 5.1 Anmeldelser fra offentlige myndigheder Direktoratet får oplysninger fra offentlige myndigheder, hvis der er mistanke om, at et medlem med urette har fået ydelser fra en a-kasse. Der er tale om et gensidigt samarbejde, hvor retningslinierne herfor er fastsat i Meddelelse om Kontrolsamarbejde mellem kommunerne, Arbejdsdirektoratet og ToldSkat af 5. november Direktoratet har i 1. halvår 2003 oprettet 698 sager på baggrund af indberetninger fra andre offentlige myndigheder. Der er i 1. halvår afsluttet 595 sager, der er oprettet i 2003 eller før. Tabel 1 Indberetninger i 2003 Myndighed Antal sager Kommuner 110 Told og skatteregioner 65 Politiet 51 Andre anmeldelse fx private og a-kasser 21 FKO- sager I alt 698 Tabel 2 Tilbagebetalingsbeløb, indberetninger Tilbagebetalingsbeløb mv. indberetninger 2003 Karantæne timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. 5.2 Skatteregisterundersøgelser Direktoratet foretager løbende skatteregisterundersøgelser, hvor skattevæsenets Centrale Oplysningsseddel Register (COR) bruges. I april 2003 påbegyndte direktoratet skatteregisterundersøgelsen for indkomståret Der er i 1. halvår 2003 undersøgt 250 personer vedrørende indkomståret Der er i alt oprettet 117 sager i Antallet af oprettede sager er mindre end antallet af undersøgte personer. Grunden er, at direktoratet, før sagerne bliver oprettet, foretager en manuel frasortering af de personer, hvor sandsynligheden for, at der er fejludbetalt er begrænset. I skatteregisterundersøgelserne udtrækkes der personer, der har haft fx indtægt fra løn, sygedagpenge, pensioner, over- /underskud af virksomhed samtidig med, at de har fået ydelser fra a-kassen. Undersøgelserne dækker et helt indkomstår og kan først foretages, når indkomståret er afsluttet, og der er indberettet til Told og Skat. 4 Skattevæsenets Centrale Oplysningsseddel Register. 5 MIA er Told- og Skattestyrelsens register over Månedlige Indberetninger fra Arbejdsgivere. 6 RAM er Arbejdsdirektoratets Register over ArbejdsMarkedet. 7 Kommunernes register: Det fælleskommunale Kontrol- og Opfølgningsregister. I FKO er der blandt andet oplysninger om lønindkomst, pensioner, sygedagpenge og kontanthjælp. 11

14 Udvælgelsen sker ved, at de sager med store fejludbetalinger prioriteres først. Der er i 1. halvår 2003 afsluttet 177 sager, der er oprettet i 2003 eller før. Tabel 3 Tilbagebetalingsbeløb, skatteregisterundersøgelser Tilbagebetalingsbeløb mv. skatteregisterundersøgelser 2003 Karantæne timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. 5.3 Samkøring af MIA og RAM Samkøringen sker ved, at direktoratet via RAM udsøger en række personer, der har fået fulde ydelser fra a-kassen i en given periode. Oplysningerne gives elektronisk til Told- og Skattestyrelsen, som supplerer med oplysninger fra MIA. Direktoratet får en liste over CPR-numre på medlemmer, der har fået ydelser fra a-kassen samtidig med, at de er registreret hos en arbejdsgiver i den pågældende periode. Direktoratet gennemgår de sager, hvor det ser ud til, at der er uregelmæssigheder, og sagerne sendes til de respektive a- kasser. Det er så a-kassernes opgave at træffe afgørelse. Der er i 1. halvår 2003 oprettet 73 sager. Formålet er at effektivisere kontrollen med medlemmernes oplysninger og supplere metoden med skatteregisterundersøgelse. Resultatet af registersamkøringen kan ikke anvendes umiddelbart, men skal suppleres med oplysninger i COR, da MIA alene indeholder oplysninger om en tilknytning til en arbejdsgiver. Dvs. at der ikke foreligger oplysninger om løn og arbejdsperiode. Der er i 1. halvår 2003 afsluttet 90 sager, der er oprettet i 2003 eller før. Tabel 4 Tilbagebetalingsbeløb, samkøring af MIA og RAM Tilbagebetalingbeløb mv. samkøring af RAM og MIA 2003 Karantæne timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb Effekten af afgjorte sager kr. 5.4 Aktioner mod sort arbejde Sort arbejde er konkurrenceforvridende i forhold til de regelrette virksomheder og et problem for statskassen i form af manglende indbetaling af a-skat, moms, øgede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og sociale ydelser. Erfaringerne fra de senere års kontrolindsats viser, at sort arbejde særligt forekommer inden for bestemte brancher og bestemte virksomhedstyper. Det primære formål er at synliggøre direktoratet over for medlemmerne af a-kasserne, og dermed skabe en præventiv effekt i forhold til fejludbetalinger. For at begrænse og forebygge udbredelsen af sort arbejde er der etableret et myndighedssamarbejde mellem direktoratet, told-og skattemyndighederne, kommunerne og politiet, som i fælles skab planlægger og gennemfører kontrolbesøg i udvalgte virksomheder. Arbejdsdirektoratet har i 2003 valgt at opprioritere tilsynet med a-kasserne hvorfor direktoratet kun har deltaget i 3 aktioner. Der er i 2003 endnu ikke oprettet sager. Der er 12

15 afsluttet 4 sager. Tilbagebetalingsbeløbet er opgjort til kr., der blev givet 962 timers karantæne, hvilket svarer til en anslået mindre udgift på kr. Den samlede effekt af afgjorte sager er kr. Tabel 5 Aktioner i 2003 Periode: Sted: Virksomheder Antal interviewede Marts 2003 Gladsaxe 6 21 April 2003 Århus (pizzariaer) Maj 2003 Århus (pizzariaer) I alt Arbejdstilsynet og Arbejdsdirektoratet har indledt et samarbejde omkring udgående besøg i virksomheder. Der blev den 11. april 2003 afholdt et møde hvor det blev aftalt, at Arbejdstilsynet skulle med på et af direktoratets udgående besøg for at orientere sig om, hvordan direktoratet arbejdede og for at vurdere, om der umiddelbart er sammenfaldende interesser og arbejdsmetoder. Arbejdstilsynet deltog i et besøg den 8. maj 2003 og direktoratet har fået en tilbagemelding fra Arbejdstilsynet om, at det havde været meget lærerigt. For yderligere at kunne vurdere, hvordan samarbejdet kan udvikle sig bedst muligt, blev det efterfølgende aftalt, at Arbejdsdirektoratet skal deltage i en af Arbejdstilsynets udgående besøg. Dette besøg er endnu ikke fastlagt men forventes at blive gennemført i løbet af efteråret Kontrol af byggearbejderes udbetalte bonus for overarbejde Den 22. april 2003 skrev Politiken en artikel om, at byggearbejdere fik udbetalt bonus i stedet for overarbejdsbetaling, således at de ikke skulle afvikle overskydende timer ved eventuel efterfølgende ledighed. Direktoratet rettede henvendelse til Specialarbejdernes a-kasse og fik oplyst, at a-kassen inden for bygge/anlæg havde medlemmer, hvor der i perioden februar var ledighedsberørte. Af disse udvalgte direktoratet 50 medlemmer, hvor direktoratet anmodede a-kassen om at fremsende ledighedserklæringer og lønsedler. Direktoratet konstaterede for de 10 medlemmer, som havde fået de største bonusbeløb udbetalt (mellem til kr.), at disse medlemmer gennem de seneste 3 år kun i meget begrænset omfang havde haft ledighed, dvs. ingen ledighed eller kun få uger, maksimum var et medlem med 7 ugers ledighed det ene af de 3 år. Ud fra undersøgelsen kan det konstateres, at det ikke kan afvises, at der udbetales bonus i stedet for overarbejdsbetaling, men at det næppe betyder væsentlige fejludbetalinger, dels da det er et forholdsvis begrænset antal medlemmer, som er berørt af ledighed, og dels da disses ledighed er af meget begrænset varighed. Ved stigende ledighed inden for branchen bør der dog være særlig opmærksomhed på problemet. 5.6 Tilbagebetalingssager Hvis en a-kasse bliver klar over, at et medlem i en periode har fået dagpenge eller andre ydelser uden at have ret til beløbet, skal a- kassen træffe afgørelse om, at det fejludbetalte beløb skal betales tilbage. Efter loven skal et medlem betale ydelsen tilbage, hvis medlemmet vidste eller burde vide, at medlemmet ikke havde ret til den. 13

16 Samtidig skal a-kassen afgøre, om forholdet er svigagtigt eller uagtsomt, og om medlemmet skal have en sanktion. Hvis a-kassen mener, at der er tale om svig, skal sagen sendes til direktoratet, som træffer den første afgørelse om sanktion. A-kassen træffer kun den første afgørelse, hvis forholdet er uagtsomt. Den 1. juli 2003 trådte nye regler i kraft, hvorefter a- kasserne selv kan træffe afgørelser om sanktion i mindre sager. I 1. halvår 2003 har direktoratet afgjort 258 sager med en indstilling om svig i forbindelse med dagpenge. Det samlede tilbagebetalingsbeløb blev i disse sager kr. Direktoratet traf afgørelse om i alt timers sanktion. 6. Regnskabstilsynet 6.1 A-kassernes årsregnskaber Pr. 1. januar 2002 gik direktoratet over til at anvende differentieret tilsyn på a-kassernes årsregnskaber. Den ændrede metode betyder, at nogle regnskaber bliver gennemgået detaljeret, mens andre kun kontrolleres på et overordnet niveau. Ændringen har medført, at det har været muligt for revisionsafdelingen at gennemgå alle regnskaber for 2001 inden 1. juni 2003, hvilket er en måned tidligere end det planlagte mål for gennemgangen af regnskaber. Den ændrede metode har ikke givet anledning til problemer. Status pr. 31. maj 2003 for revisionsafdelingens gennemgang af regnskaber fremgår nedenfor: Tabel 6 Status for revisionsafdelingens gennemgang af regnskaber Regnskabsår Antal regnskaber Gennemgået Afsluttet Inddrivelsesenhedens inddrivelse af tilbagebetalingskrav i 2003 I 1. halvår 2003 har a-kasserne sendt tilbagebetalingskrav på 11,6 mio. kr. til inddrivelse via Den Centrale Inddrivelsesenhed under ToldSkat. I samme periode har Inddrivelsesenheden inddrevet 3,7 mio. kr. 6.3 Kontrol med uretmæssigt udbetalte refusionsbeløb A-kasserne udbetaler ydelser via Jyske Bank med forskud fra staten. Direktoratet fører kontrol med, at refusionsbeløb mv., der er udbetalt med urette, bliver betalt tilbage korrekt og rettidigt. Fejludbetalinger og indkomne afdrag på tilbagebetalingskrav mv., skal af a-kasserne afregnes månedsvis bagud senest den 20. i den følgende måned. I nedenstående tabel ses a-kassernes oplysninger om indbetalinger til staten i sager, hvor a- kassen kan opnå refusion, og i sager hvor staten ikke yder refusion til a-kassen. 14

17 Tabel 7 Opgørelse over indbetalinger i 1. halvår 2003, sager for 2003 og tidligere. Ydelsesart / mio. kr. Indbetalt i sager, hvor staten ikke yder refusion 8 Indbetalt i sager, hvor staten yder refusion 9 Dagpenge 32,0 8,8 Feriedagpenge 4,9 0,4 Overgangsydelse 1,5 0 Efterløn 11,7 0,5 Skattefri præmie 0 0 I alt 50,10 9,7 De indbetalte beløb i svigssager er inklusive indbetalte afdrag til Finansstyrelsen Hovedparten af indbetalingerne vedrører uretmæssigt udbetalte dagpenge (uagtsomhed/akasseansvar 63,9 pct. og svigssager 90,7 pct.). 8 Typisk uagtsomhed og kasseansvar. 9 Typisk svig. 15

18 Bilag 1 Ordliste BM: Forkortelse af benchmarking. Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 1. halvår 2003 COR: Told- og Skattestyrelsens Centrale Oplysningsseddel Register. Arbejdsdirektoratet bruger dette register til skatteregisterundersøgelserne. FKO: Kommunernes register: Det Fælleskommunale Kontrol- og Opfølgningsgrundlag. I FKO er der blandt andet oplysninger om lønindkomst, pensioner, sygedagpenge og kontanthjælp. Gyldige grunde: Den situation, hvor medlemmet kan sige nej til et formidlet arbejde eller ophøre i et arbejdsforhold, uden at pågældende vil blive tildelt en sanktion. IHP: er en forkortelse for individuel handlingsplan. Den ledige udarbejder og indgår i samarbejde med AF en individuel handlingsplan. Formålet er at opkvalificere den ledige. MIA: Told- og Skattestyrelsens register over Månedlige Indberetninger fra Arbejdsgivere. MIA indgår som et delregister af FKO. Mindre udgift: Den mindre udgift for staten på udbetalingen af dagpenge mv. dækker over det fald i statens udgifter til dagpenge mv., der må antages at komme på baggrund af de tildelte karantænetimer og svigsslettelser. Negative hændelser: Er f.eks. afslag på formidlet arbejde og udeblivelse fra aktiviteter på AF. RAM: Arbejdsdirektoratets RAM-register (Register over ArbejdsMarkedet) består af en række delregistre: dagpenge, feriedagpenge, overgangsydelse og efterløn. Registeret indeholder oplysninger på ugebasis om blandt andet udbetalte ydelser. Rådighedsirrelevante hændelser: Underretningspligtige hændelser fra AF, som ikke giver anledning til en rådighedsvurdering i a-kassen, fx fordi medlemmet er i beskæftigelse, er syg eller ikke har modtaget AFs brev. Sanktioner: Når direktoratet træffer afgørelse i sager om tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget med urette, kan direktoratet også give medlemmet en sanktion (karantæne eller svigsslettelse). Reglerne om sanktion er i direktoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Svig: Ved svig forstås, at et medlem forsætligt fortier forhold eller afgiver urigtige oplysninger over for sin a-kasse for derved at få eller beholde ydelser med urette. 1

19 Bilag 2 Effekten af afgjorte sager i 1. halvår 2003 Forudsætninger: Gennemsnitlig dagpengesats (baseret på de første 25 uger af 2003): 600 kr. Den gennemsnitlige dagpengesats er beregnet på baggrund af heltidsforsikrede. Anmeldelser (Myndighed/Private) 1. halvår 2003 Karantæne timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. Samkøring af MIA og RAM 1. halvår 2003 Karantæne timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. Skatteregisterundersøgelse 1. halvår 2003 Karantæne timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. Sort arbejde 1. halvår 2003 Karantæne 962 timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. Svigssager 1. halvår 2003 Karantæne timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. Tilbagebetalingsbeløb mv. i alt 1. halvår 2003 Karantæne timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. 2