Analyse af Ungdommens Uddannelsesvejledning

Transkript

1 Til Kopi til Fra Sagsnr. Indtast til Indtast Kopi til Ole Kjærgaard, Anne Froberg og Per Sand Indtast sagsnr. 24. september 2013 Init.: pes Analyse af Ungdommens Uddannelsesvejledning Baggrund Skole- og Kulturudvalget ønsker udarbejdet en analyse af Ungdommens Uddannelsesvejlednings (herefter UU) aktiviteter og økonomi. Analysen skal ses i sammenhæng med nedenstående: Organisationsstruktur i Skoleforvaltningen Byrådet har vedtaget en ny struktur for Skoleforvaltningen. Med den nye struktur lægges der op til at flytte hele eller dele af UU til Skoleforvaltningen i Godthåbsgade. Hensigten er at samle UU i et fagligt miljø, samt at UU kommer tættere både på den samlede skoleforvaltning i forhold til indsatsen i grundskolen og specifikt på PPR i forhold til unge med særlige forudsætninger. Folkeskolereformen Med folkeskolereformen lægges der op til en samling af elev- og uddannelsesplanen, større fokus på valgfag og dermed øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derudover forventes det, at den længere skoledag i udskolingen bl.a. skal anvendes til at arbejde mere systematisk med elevernes uddannelsesparathed; herunder det obligatoriske Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering. Vejledningsreformen - Der forventes snarligt vedtaget en vejledningsreform i Folketinget. Indholdet i reformen er usikkert, men det vurderes sandsynligt, at reformen vil betyde et skærpet fokus på vejledningen i grundskolen og en udvidet målgruppe for UU til 29 år (i dag 25 år). Derudover vurderes det som sandsynligt, at de centrale midler til Ungepakken bortfalder eller delvis bortfalder (UU Aalborg modtager i dag ca. 5,3 mio. kr. til denne opgave). Der er i Aalborg Kommunes budget for 2014 afsat 1 mio. kr. til at kompensere for et evt. bortfald af ungepakkemidlerne (opbremsning). Kontanthjælpsreformen - Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har i forbindelse med kontanthjælpsreformen igangsat en række arbejdsgrupper. En af arbejdsgrupperne foreslår etablering af et fælles center til vejledning af unge under 30 år i forhold til uddannelse - kaldet Uddannelseshuset. Centret fordrer tæt samarbejde mellem Socialafdelingen, Jobcentret og UU. Det forventes, at der i Familie- og Socialudvalget og Skole- og Kulturudvalget medio oktober 2013 skal tages stilling til oprettelsen af Uddannelseshuset. Indhold i analysenotat Analysenotatet består af en to dele; en kortlægningsdel og en analysedel. Kortlægningsdelen indeholder følgende: Historik og overordnet lovgrundlag Beskrivelse af UUs aktiviteter - fordelt på forskellige aldersgrupper 1

2 Beskrivelse af UUs budget og forbrug - fordelt på de forskellige aldersgrupper/aktiviteter (anslået) Beskrivelse af hvilke personalegrupper der er ansat i UU samt hvilke opgaver de løser Beskrivelse af UUs samarbejdsrelationer Beskrivelse af UUs øvrige opgaver Lovgivningsmæssigt grundlag for UUs aktiviteter - fordelt på aldersgrupper samt lokale politikker med betydning for UUs opgaver () Kortlægningsdelen er placeret bagerst i notatet. Analysedelen indeholder følgende: Analyse af hvilke muligheder eksisterende og kommende lovgivning har/vil have for fysisk placering af vejledere i UU central/decentral placering Beskrivelse af forskellige modeller (økonomi og aktiviteter) forudsat, at midlerne til Ungepakken helt eller delvist bortfalder; herunder bl.a. o konsekvenser for UUs opgaveløsning o personalemæssige konsekvenser o konsekvenser for engagementet i Uddannelseshuset Analysedel Analyse af hvilke muligheder eksisterende og kommende lovgivning har/vil have for fysisk placering af vejledere i UU central/decentral placering Som det fremgår af kortlægningsdelen blev der ved oprettelsen af UU i opstillet fire modeller for organisering. I model 1 blev vejlederne på skolen, mens kun UUs ledelse, sekretærer og enkelte vejledere var placeret centralt. I model 2 var alle medarbejdere placeret i én fysisk enhed. I model 3 var der en større central enhed sammen med et antal vejledere placeret på skolerne. I model 4 blev vejlederne samlet i fem team på 5-8 personer. Byrådet vedtog model 4, hvor der blev etableret en central enhed på Ny Kastetvej samt fem decentrale enheder. Men som det fremgår af modellerne åbner lovgivningen op både for større fysisk decentralisering og større centralisering. UU er i dag organiseret i tre teams NordØst, CentrumVest og Tværgående team/specialvejledning. Den enkelte vejleder betjener 3-7 grundskoler/specialskoler, og der er typisk tilknyttet 2-3 vejledere til skoler med overbygning. Der lægges vægt på, at vejlederne følger elever fra grundskolen indtil afsluttet ungdomsuddannelse. Det betyder, at vejlederen skal være i stand til at vejlede både i grundskolen og i ungevejledningen. Vejlederne har kontor på skolerne til samtaler med skolens elever. Dette deler de typisk med PPR-psykolog, sundhedsplejerske o.a. Vejlederen har ikke fast kontortid på skolen, men der lægges vægt på, at lærere og elever altid kan komme i kontakt med vejlederen på skoleintra, telefon, mail eller Facebook. UUs opgaver UUs opgaver er detaljeret beskrevet i kortlægningsdelen. Der sondres mellem opgaver i grundskolen, opgaver for unge i alderen år, opgave for de årige og øvrige opgaver. UUs opgaver er hovedsageligt lovbestemt. En mindre del af opgaverne er dog bestemt af lokale politikker og prioriteringer særligt har betydning for opgavevaretagelsen. I grundskolen er der fx ikke krav om introkurser i 8. klasse, generel erhvervspraktik i 9. klasse og 2 ugers brobygning i 10. klasse (loven stiller kun krav om en uge). Disse ekstra opgaver er bestemt af. 2

3 Derudover forpligter bl.a. UU til at indgå samarbejdsaftaler med Socialafdelingen og Jobcentret om koordinering af indsatser for de unge og til at udarbejde kvartalsvise statistikker, som følger op på de unge og på udmøntningen af. Af andre lokale politiske beslutninger der har indflydelse på UUs opgavevaretagelse, kan nævnes oprettelsen af trivselsfora på alle skoler. UU deltager i trivsel-/ssp-forum på skolerne, og er i det hele taget inddraget i trivselsindsatsen på skolerne specielt i forhold til unge med behov for en særlig indsats fx i form af praktikforløb. Opgaven for vejlederen i grundskolen spænder vidt; fra vejledning af elever og informationsmøder til planlægning og forberedelse af praktik- og brobygningsforløb og udarbejdelse af årsplaner for vejledning for den enkelte folkeskoleklasse. Vejledningen i grundskolen i Aalborg Kommune ligger som nævnt i dag over det lovbestemte niveau for vejledning. Det vurderes, at anslået 40% af den samlede vejledertid anvendes i grundskolen og at 95% af aktiviteten er lovbestemt. Udover opgaverne i grundskolen har UU en række lovgivningsmæssige forpligtelser i forhold til unge uden for grundskolen de årige. Indsatsen rettes mod unge, som har færdiggjort grundskolen og som enten ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse eller er droppet ud. I hovedtræk handler indsatsen om at sikre, at den unge overholder pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, vejledning om valg af uddannelse og erhverv, myndighed i forhold til ungeydelse, konkrete tilbud om aktiviteter o.a. Det vurderes, at anslået 25% af den samlede vejledertid anvendes på de årige og at 95% af disse aktiviteter er lovbestemt. UU har tilsvarende lovgivningsbestemte forpligtelser i forhold til de årige, som ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Her er der dog ingen myndighed. Det vurderes ligeledes, at anslået 25% af den samlede vejledertid anvendes på de årige og at 95% af denne indsats er lovbestemt. Endelig er der beskrevet en række øvrige opgaver; herunder deltagelse i en række lokalt besluttede fora (fx trivsel/ssp-indsats), regionale fora, nationale fora og internationale fora samt udviklings- og samarbejdsprojekter. Det vurderes, at anslået 10% af den samlede vejledertid anvendes på øvrige opgaver en meget lille procentdel af denne tid er lovbestemt. Det vurderes samlet set, at ca. 85% af aktiviteterne i UU er fastsat ud fra lovgivning. Den resterende del er bestemt ud fra lokale politikker og prioriteringer. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) STU er målrettet mod unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Uddannelsen er 100% lovbestemt; herunder også UUs opgaver. UUs opgaver i forbindelse med STU starter typisk sidst i grundskolen, hvor det vurderes hvilke elever der kan komme i betragtning til STU. Hvis det vurderes relevant skal der udarbejdes en indstilling til visitationsudvalget. Denne skal bestå af følgende elementer: beskrivelse af den unges funktionsniveau, den unges og forældrenes vurdering af funktionsniveau, UU-vejlederens vurdering af relevans i forhold til STU, en foreløbig uddannelsesplan med fokus på den unges ønsker. Indstillingen fremsendes til visitationsudvalget, der tager stilling til indstillingen. UU har ikke stemmeret i visitationsudvalget. Ved ja igangsættes uddannelsen. Ved nej udarbejdes en ny uddannelsesplan med 12 ugers afklaringsperiode. Uddannelsesplanen justeres hvert år. 3

4 STU er ikke SU-berettiget. Det betyder, at der i forbindelse med visitation også skal tages stilling til en række forhold vedr. den unges forsørgelse. Er den unge fx berettiget til revalidering, kontanthjælp eller pension. Derfor kræver indstillingen en del forberedelse og samarbejde med Socialcenter Ung og Jobcenter Ung. Der er enighed om i PPR og UU, at samarbejdet om STU er velfungerende. Der er besluttet en række arbejdsprocedurer og forretningsgange, som gør det muligt at løse opgaven hensigtsmæssigt. Udfordringer i forhold til STU: At uddannelsen stiller store krav til koordination og samarbejde på tværs af forvaltninger Økonomien i tilbuddene er vanskeligt styrbar bl.a. fordi eleverne lovgivningsmæssigt har mulighed for at holde pauser i deres uddannelsesforløb (har dog ikke noget med UUvejledningen at gøre) Uddannelsen er ikke SU-berettiget, hvorfor evt. forsørgelse ligeledes skal afklares i forbindelse med visitation Forberedelsen af indstilling udgør en væsentlig arbejdsbyrde, da der er store dokumentationskrav. Økonomi UU har et samlet budget på 19,1 mio. kr. Det vurderes som nævnt ovenstående, at 40% af tiden anvendes i grundskolen dette svarer til, at 7,7 mio. kr. anvendes i grundskolen. 25% af tiden anvendes uden for grundskolen til de årige svarende til 4,8 mio. kr. 25% anvendes til de årige svarende til 4,8 mio. kr. Anslået 10% anvendes til øvrige opgaver svarende til 1,9 mio. kr. Fysisk placering central/decentral Nuværende lovgivning giver i vid udstrækning mulighed for at placere UU-vejledere fysisk på skolerne. Det forudsættes således, at vejledningsindsatsen som hovedregel fysisk foregår der, hvor eleverne er. Der er dog en række lovgivningsmæssige begrænsninger. For det første skal der være en leder af UU. For det andet skal vejledningen være sektor- og institutionsuafhængig det vil bl.a. sige at skolelederen ikke kan overtage ledelsesopgaven af UU-vejledningen. For det tredje er der krav om helhedsorientering og professionalisering af vejlederopgaven bl.a. i form af udveksling af erfaringer vejlederne imellem med henblik på kvalitets- og metodeudvikling. Fordele ved øget decentralisering - Mulighed for tættere kontakt til eleverne - Mulighed for tættere kontakt med ledelse og lærere Ulemper ved øget decentralisering - Risiko for at sammenhængen fra grundskolen til indsatsen udenfor grundskolen og til erhvervslivet og ungdomsuddannelser mindskes - Risiko for svækkelse af vejledernes professionalisering og helhedsorientering - Risiko for svækkelse af vejlederens sektor og institutionsuafhængighed - Risiko for at vejledningen bliver et appendix til skolens øvrige opgaver Kommende lovgivning Som nævnt er det forventningen, at der snarligt vedtages en vejledningsreform. Det forventes, at reformen vil medføre justeringer i vejledningsindsatsen i grundskolen. Der vil højst sandsynligt væ- 4

5 re fokus på vejlederens rolle i forhold til Folkeskolereformen. Det forventes ligeledes, at lovrevisionen vil fastlægge, at kommunen kan lade UUs målgruppe omfatte unge op til 30 år uden ungdomsuddannelse finansieringen heraf er ikke kendt. Til gengæld forventes det ikke, at der ændres på den centrale lovgivning om sektor- og institutionsuafhængighed, krav om erfaringsudveksling og ledelse af UU. Den kommende lovgivning forventes derfor ikke at få betydning for muligheden for fysisk placering centralt/decentralt. Det er meget lidt, der på nuværende tidspunkt kan findes om den kommende lovændring, men det fremgår dog på Altinget.dk, at der i februar 2014 sker ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. samt forskellige andre love. Det fremgår om lovændringen, at lovforslaget indebærer dels en tidligere, bedre og mere målrettet indsats for grundskoleelever, der er i risiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannelse, og dels en målretning af vejledningsressourcerne med henblik på en prioriteret videreførelse af Ungepakke II. Det må altså formodes, at kommende lovgivning fortsat vil indeholde dele af indholdet i Ungepakkerne. Der fremgår ikke noget om evt. finansiering. Folkeskolereformen I forslaget til Folkeskolereformen er der lagt op til øget fokus på valgfag og på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg. Derudover forventes det, at den længere skoledag i udskolingen bl.a. skal anvendes til at arbejde mere systematisk med elevernes uddannelsesparathed; herunder det obligatoriske Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering. Det må forventes, at dette øgede fokus på uddannelsesparathed kan medføre øgede opgaver for UU-vejlederen. Der er lagt op til, at eleverne efter folkeskolen skal være mere afklarede omkring uddannelsesvalg nye valgfag og inddragelse af ungdomsuddannelserne og erhvervsliv i forløb i udskolingen kan være et middel til at opnå dette mål (herunder fx praktik, virksomhedsbesøg og gæstelærere fra erhvervslivet, igangsætning af projekter der inddrager erhvervslivet osv.). UU kan også i forhold til denne opgave være en væsentlig medspiller for skolerne qua deres tætte relationer til bl.a. ungdomsuddannelser og erhvervslivet. Følgende konkrete ændringer forventes gennemført - Lovbestemt uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse (i dag 9. klasse) - Lovbestemt introkursus i forhold til erhvervsuddannelse i 8. klasse (i dag 9. klasse) - Lovbestemt erhvervspraktik i 8. eller 9. klasse Beskrivelse af forskellige modeller (økonomi og aktiviteter) forudsat, at midlerne til Ungepakken helt eller delvist bortfalder; herunder bl.a. - konsekvenser for UUs opgaveløsning - personalemæssige konsekvenser - konsekvenser for engagementet i Uddannelseshuset Som det fremgår af kortlægningen har Aalborg Kommune i modtaget 5,3 mio. kr. i DUT-midler til løsning af opgaverne i Ungepakke 1 og 2. UUs samlede budget er på 19,1 mio. kr., så ungepakke-midlerne udgør ca. 28% af UUs samlede budget. Det er endnu usikkert men der er risiko for, at ressourcerne til Ungepakken bortfalder. Ressourcerne er således endnu ikke udmeldt for Ressourcerne blev tilsvarende i 2012 først udmeldt i december for budgetåret 2013, så det er muligt, at ressourcerne (eller dele heraf) fortsat bevilges. 5

6 Man kan forestille sig følgende scenarier: Ressourcerne til ungepakke 1 og 2 bortfalder og lovgivningen ændres, så opgaverne ligeledes bortfalder Ressourcerne til ungepakke 1 og 2 bortfalder delvist og dele af opgaverne bortfalder Ressourcerne til ungepakke 1 og 2 bortfalder helt og opgaverne bibeholdes (helt eller delvist) Ressourcerne til ungepakke 1 og 2 blev fortrinsvist givet til løsning af opgaver for unge uden for grundskolen. Det er fx i forbindelse med Ungepakken fastsat ved lov, at der skal tages kontakt til den enkelte unge inden for 5 dage efter afbrudt ungdomsuddannelse, overvågning af, at de unge følger uddannelsesplanen. Der blev ikke i Aalborg Kommune i forbindelse med ungepakkeressourcerne skåret ned i vejledningsindsatsen i og samarbejdet med grundskolerne, som lovrevisionen ellers gav mulighed for. Konsekvenser for UUs opgaveløsning Konsekvenserne for UUs opgaveløsning ved et bortfald af ungepakke-ressourcerne vil afhænge af, hvilken af ovenstående scenarier der besluttes i Folketinget. Hvis ressourcen bortfalder og opgaven lovmæssigt forsvinder, vil det betyde en væsentlig reduktion i den indsats, der i dag ydes for de årige og årige. Derudover vil der ske en reduktion i de kan-opgaver i grundskolen, der blev besluttet i forbindelse med. Der vil altså være behov for en revision af. Hvis ressourcerne forsvinder og opgaverne bibeholdes, vil indsatsen både i grundskolen og udenfor grundskolen skulle reduceres ned til et lovgivningsmæssigt minimum. Personalemæssige konsekvenser Hvis UUs budget reduceres med 5,3 mio. kr., vil det betyde en personalemæssig reduktion på ca. 10 medarbejdere. UU arbejder som tidligere nævnt med et princip om, at alle vejledere følger eleverne fra grundskolen til endt uddannelse. Der kan således ikke peges på en bestemt medarbejdergruppe, som særligt arbejder med de årige og årige, idet alle arbejder med alle målgrupper. Konsekvenser for engagementet i Uddannelseshuset I forlængelse af Kontanthjælpsreformen er der stillet forslag om oprettelse af et fælles Uddannelseshus i samarbejde mellem UU, Jobcenter Aalborg og Socialafdelingen. Alle unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse kan få råd og vejledning om dette. Herudover varetages særligt opgaven for unge, der søger uddannelseshjælp eller hjælp efter serviceloven samt UUs målgruppe. Uddannelseshuset skal være indgangen for unge under 30 år, der søger uddannelseshjælp og være et sted, hvor de unge oplever, at det er et attraktivt at komme der skal fokus på ungemiljø og på udvikling af en uddannelseskultur. Målgruppen for Uddannelseshuset er unge uden for grundskolen. Der er ikke taget stilling til, hvor stor rolle UU skal varetage i Uddannelseshuset. Bortfalder ressourcerne til Ungepakken, vil det muligvis betyde, at lovgivningsforpligtelsen i forhold til en stor del af indsatsen uden for grundskolen bortfalder. Der vil derfor også være mindre for UU at bidrage med i Uddannelseshuset. Der vil dog fortsat være mange samarbejdssnitflader og mulighed for at samle medarbejdere, der arbejder med unge-målgruppen i et fagligt miljø. 6

7 Man kan umiddelbart forestille sig følgende modeller for UUs involvering i Uddannelseshuset : Hele UU placeres i Uddannelseshuset Fordele Lovgivningen forudsætter, at vejlederne udveksler erfaringer. Derfor lægges der vægt på, at vejlederne kan samles og deltager i et fagligt miljø. Dette muliggøres ved, at UU fysisk samles et sted. En fysisk placering i Uddannelseshuset vil betyde, at vejlederne i UU indgår sammen med andre afdelinger i Aalborg Kommune, som arbejder med samme målgruppe, hvorved der etableres et fagligt miljø omkring målgruppen og vejledningsindsatsen. UUs deltagelse vil derudover bidrage til udvikling af et ungemiljø og uddannelsesfokus i Uddannelseshuset. Ulemper Målgruppen for Uddannelseshuset er unge uden for grundskolen. Der er risiko for, at UUs deltagelse i Uddannelseshuset vil betyde et yderligere fokus på unge uden for grundskolen. Derved mindskes relationen til grundskolen. En af intentionerne i Byrådets vedtagelse af en ny organisationsstruktur i Skoleforvaltningen er, at koble UU tættere på den samlede Skoleforvaltningen. Denne intention vil blive reduceret ved placering i Uddannelseshuset. Opgaven vedr. unge uden for grundskolen placeres i Uddannelseshuset Fordele Med modellen foreslås, at den del af UU-vejledningen, der har med unge uden for grundskolen placeres i Uddannelseshuset. Derved samles indsatsen vedr. de unge. Der vil kunne skabes et fagligt miljø sammen med Jobcentret og Socialafdelingen i forhold til de unge. Derudover vil der være mulighed for en specialisering af vejleder i forhold til henholdsvis grundskolen og unge uden for grundskolen. Ulemper Hvis UUs indsats opdeles i forhold til grundskolen og uden for grundskolen forsvinder det fælles faglige miljø for UU-vejledningen. Der vil dermed være risiko for, at sammenhængen mellem det der foregår i og uden for grundskolen mindskes. UU arbejder i dag med et princip om, at alle elever har samme vejleder fra 7. klasse til endt ungdomsuddannelse, for at sikre kontinuiteten i indsatsen. Dette princip vil ikke kunne videreføres. Samtidig er der risiko for, at den generelle vejledningskompetence svækkes, idet kendskabet til indsatser på hele vejledningsområdet forsvinder. Enkelte af UUs opgaver med særligt fokus på ungemiljø fx Åben vejledning placeres i Uddannelseshuset (der er ikke nødvendigvis tale om gennemgående personer) Fordele Den del af UUs opgaver der har størst betydning for udvikling af ungemiljø indgår i Uddannelseshuset. UU vil således indgå i Uddannelseshuset og medvirke til udvikling af et fagligt miljø mellem medarbejderne i UU, Jobcentret og Socialafdelingen. Samtidig vil UU have mulighed for at sætte et uddannelsespræg på Uddannelseshuset. Ulemper 7

8 UU vil få en relation til Uddannelseshuset, men relationen vil være forholdsvis begrænset, fordi det er få og skiftende medarbejdere, der vil få deres gang i Uddannelseshuset. Derved vil afsmitning på Uddannelseshuset i forhold til uddannelsespræg være begrænset. Beslutningen om Uddannelseshuset skal ses i sammenhæng med Byrådets beslutning om organisationsstrukturændringen i Skoleforvaltningen fra 27. maj Her er det besluttet at flytte hele eller dele af UU til Skoleforvaltningen i Godthåbsgade. Formålet med indflytningen er at knytte UU tættere på den samlede skoleforvaltning og særligt PPR i forhold til unge med særlige behov. Ligesom med UUs tilknytning til Uddannelseshuset, kan man forestille sig forskellige modeller for UUs indflytning i Godthåbsgade. Hele UU placeres i Godthåbsgade Fordele Hele UU er fysisk samlet et sted. Der vil dermed kunne opbygges et fagligt miljø blandt vejlederne. Derudover vil der være tæt kontakt til den samlede skoleforvaltning og PPR og dermed til indsatsen i grundskolen Ulemper Ved at placere hele UU i Godthåbsgade vil der ikke være en relation til Uddannelseshuset. Dermed er der risiko for, at den samlede indsats for unge uden for grundskolen i mindre grad koordineres. Samtidig vil der være behov for at have adgang til lokaler uden for Godthåbsgade, idet placeringen ikke vurderes at være central i forhold til de unges daglige gang ligesom Godthåbsgade ikke i særlig høj grad er kendetegnet ved at være et ungemiljø. Opgaver vedr. unge i grundskolen placeres i Godthåbsgade opgaver udenfor grundskolen placeres i Uddannelseshuset Fordele De UU-vejledere der arbejder med grundskolen vil blive placeret i Godthåbsgade, og vil således kunne opbygge et fagligt miljø og være tæt knyttet til den samlede Skoleforvaltning og PPR. Tilsvarende vil der kunne skabes et fagligt miljø i Uddannelseshuset mellem UUvejledere og medarbejdere i Jobcentret og Socialafdelingen i forhold til de unge. Derudover vil der være mulighed for en specialisering af vejleder i forhold til henholdsvis grundskolen og unge uden for grundskolen. Ulemper Hvis UUs indsats opdeles i forhold til grundskolen og uden for grundskolen forsvinder det det fælles faglige miljø for UU-vejledningen. Der vil dermed være risiko for, at sammenhængen mellem det der foregår i og uden for grundskolen mindskes. UU arbejder i dag med et princip om, at alle elever har samme vejleder fra 7. klasse til endt ungdomsuddannelse, for at sikre kontinuiteten i indsatsen. Dette princip vil ikke kunne videreføres. Samtidig er der risiko for, at den generelle vejledningskompetence svækkes, idet kendskabet til indsatser på hele vejledningsområdet forsvinder. Hele UU har base i Godthåbsgade, men enkelte af UUs opgaver med særligt fokus på ungemiljø placeres i Uddannelseshuset Fordele 8

9 Hele UU er fysisk samlet et sted. Der vil dermed kunne opbygges et fagligt miljø blandt vejlederne. Derudover vil der være tæt kontakt til den samlede skoleforvaltning og PPR og dermed til indsatsen i grundskolen. Endvidere vil den del af UUs opgaver, der har størst betydning for udviklingen af et ungemiljø blive placeret i Uddannelseshuset. UU vil således indgå i Uddannelseshuset og medvirke til udvikling af et fagligt miljø mellem medarbejderne i UU, Jobcentret og Socialafdelingen. Samtidig vil UU have mulighed for at sætte et uddannelsespræg på Uddannelseshuset. Ulemper UU vil få en relation til Uddannelseshuset, men relationen vil være forholdsvis begrænset, fordi det er få og skiftende medarbejdere, der vil få deres gang i Uddannelseshuset. Derved vil afsmitning på Uddannelseshuset i forhold til uddannelsespræg være begrænset. 9

10 Kortlægningsdel Historik og overordnet lovgrundlag UU Aalborg blev etableret 1. august 2004 efter Folketingets vedtagelse af lov nr. 298 af 30. april 2003 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Baggrunden for loven var bl.a. et ønske om at gøre uddannelses- og erhvervsvejledningen mere professionel og helhedsorienteret. Forskellige analyser havde peget på styrker og svagheder ved det daværende vejledningssystem, hvor uddannelses- og erhvervsvejledning var en opgave for skolerne og hvor skoleledelsen var ansvarlig for løsning af opgaven. Fordelene var på den ene side, at de unge fik vejledning i deres eget uddannelsesmiljø af vejledere med et kendskab til den enkelte elev. Ulempen var på den anden side sektorisering og utilstrækkelig koordinering, samt at vejledningen ikke i tilstrækkeligt omfang var tilpasset til den gruppe, der har størst vejledningsbehov. Endvidere bidrog den daværende ordning efter Undervisningsministeriets opfattelse ikke til målsætningen om friere valg af uddannelse og erhverv. Desuden ønskedes et klarere beskæftigelsesmæssigt sigte med vejledningen. Lovens mål og rammer Loven præciserer de overordnede mål. Vejledningen skal være til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet og i særlig grad målrettes unge med særlige vejledningsbehov. Den skal inddrage både den enkeltes interesser og forudsætninger og det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende, samt bidrage til reduktion af frafald og omvalg, og der skal fokus på kvalificeringen af den enkelte til selv at søge oplysninger. Det er centralt i loven, at vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser, og at vejledningen skal gives af personer med vejledningsfaglig uddannelse. Loven forudsætter, at vejledningsindsatsen som hovedregel fysisk foregår der hvor eleverne er. Der forudsættes udveksling af erfaring, kvalitetsudvikling, metodeudvikling m.v. imellem vejlederne. Med loven blev ledelsen af UU styrket. UU skulle have en daglig ledelse, som er ansvarlig indenfor de rammer, der fastlægges af kommunalbestyrelsen. Det forudsættes desuden, at den enkelte vejleder arbejder med vejledningsopgaven i hovedparten af sin arbejdstid (over 50%) Fire modeller for organisering af UU På baggrund af lovgivningen blev der opstillet fire modeller for organisering af UU. Model 1 indebar, at UU centralt kun havde placeret lederen, sekretærerne og nogle få vejledere. Alle andre vejledere forblev på de skoler, hvor de udførte vejledningsopgaverne, herunder også i en fordeling de nye opgaver, som følger af lovgivningen. Fordele - Modellen ville gøre det let at videreføre det kendte vejledningsarbejde, vejlederne var tæt på dem der skal vejledes. Ulemper Der var langt til ledelsen og vanskeligt at sikre vidensdeling, metodeudvikling og professionalisering. Model 2 samlede alle ansatte og opgaver i én fysisk enhed. Loven kræver, at vejledning fysisk skal foregå på de skoler hvor de vejledningssøgende er; men alt andet arbejde samles efter denne model centralt, hvor medarbejderne alle har deres faste arbejdsplads. Fordele Modellen understøtter udviklingen af et vejledningsfagligt miljø og en øget professionalisering af vejledningen Ulemper Der er lang afstand fra de centralt placerede vejledere til de vejledningssøgende og deres skoler. Model 3 kombinerede den decentrale/spredte fysiske placering af vejlederne, som har vejledningsopgaverne på skolerne, med en større central enhed, hvor fælles og tværgående funktioner samles på et antal heltids-(og måske nogle deltids-)ansatte vejledere. Fordele Modellen bevarede den nære tilknytning mellem vejleder og skole 10

11 Ulemper Vanskeligt at etablere vejledningsfagligt miljø Model 4 var en videreudvikling af model 3, idet de decentralt placerede vejledere skulle samles i fem team på 5-8 personer, som placeres i hver sit område af kommunen, svarende til netværkene af skoler. Fordele/ulemper Modellen bevarede fordelene ved model 3 og modvirker ulemperne ved model 1 og 2 ved at etablere arbejdsmæssige fællesskaber, som kan styrke både opgaveløsningen og professionsudviklingen. Byrådet vedtog på baggrund af arbejdsgruppens anbefaling en model, hvor der blev etableret en central enhed på Ny Kastetvej samt 5 decentrale enheder fra 1/ Budgettet for UU udgjorde 6,1 mio.kr. i 2004 (helårsvirkning 14,6 mio.kr.). Budgettet for EGU udgjorde 1,2 mio.kr. i 2004 (helårsvirkning 2,9 mio.kr.). Budgettet for UU blev finansieret af de midler som på dette tidspunkt anvendtes til vejledning i Skoleforvaltningen samt det bloktilskud (i ,6 mio.kr.) som udløstes i forbindelse med vejledningsreformen. Budgettet for EGU blev finansieret ved overførsel fra Socialforvaltningen. Ungepakken Alle unge skal være i gang med uddannelse. Dette var hovedtanken i Ungepakken. For hver ung fastlægges forløb i uddannelsesplanen. Hvis den unge ikke foretager sig noget, og den unge og forældrene ikke vil samarbejde om uddannelsesplanen, kan kommunen standse udbetalingen af børnefamilieydelsen, som omlægges til en ungeydelse for de årige. Før sanktionen kan komme i anvendelse, skal kommunen have foretaget en grundig vejledning af den unge, og både den unge og forældre skal være gjort bekendt med, at konsekvensen af manglende samarbejde kan være standsning af ungeydelsen. Ungeindsatsen blev understøttet af en lang række initiativer, der skulle sikre bedre og mere målrettet vejledning, en bredere vifte af tilbud samt samling af data, så for eksempel UU får besked med det samme, hvis en ung falder fra sin uddannelse og har 5 dage til at komme i kontakt med den unge og max 30 dage til at udarbejde en ny uddannelsesplan. I samme år (oktober 2010) som Ungepakken kom, vedtog Byrådet Aalborg Kommunes Ungestrategi, som parallelt med Ungepakke 2 var en kraftig satsning på, at alle unge skal sikres mindst en kompetencegivende Ungdomsuddannelse. Også har vægtet vejledningsindsatsen højt. De flere midler til vejledning, som UU i disse sammenhænge fik tilført, anvendes dels til en opnormering af antal vejledere, dels til iværksættelse og delvis finansiering af en række af de initiativer, som Ungepakken og medførte. Midlerne anvendes således primært til følgende aktiviteter/ indsatser: Indsatsen vedr årige, som frafalder eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse herunder: o Kontakt med den enkelte unge (inden 5 dage) efter et afbrud o Udarbejdelse og løbende (lovbundne) justeringer samt godkendelse af uddannelsesplaner o Overvågelse af, at de unge følger den lagte uddannelsesplan o Iværksættelse af uddannelsesforberedende aktiviteter eks. Praktikker, brobygning, enkeltfagsundervisning etc. (inden 30 dage efter frafald) o Intensive vejledningsforløb for ikke-uddannelsesparate unge under 18 år o Faste vejledningsforløb i forbindelse med iværksatte uddannelsesforberedende aktiviteter (eksempelvis ugentlige vejledningsaktiviteter på Produktionsskolerne). o Finansiering af særlige forløb eksempelvis afklarende individuelle forløb i Ungdomsskolen mv. o Mentorstøtte til elever i 9. og 10. klasse o Håndholdt overgang til ungdomsuddannelser for udsatte elever 11

12 o Samarbejde med familiegrupper og stillingtagen til evt. sanktioner Den forebyggende, uddannelsesforberedende indsats i øvrigt også unge mellem 18 og 24: o Øget indsats mod frafald på ungdomsuddannelserne herunder konkrete faste vejledningsforløb på erhvervsuddannelser o Opsøgende indsats overfor unge på Fritidscentre og i ungdomsklubber eksempelvis ugentlig Åben vejledning på de fleste fritidscentre o Opsøgende indsats overfor unge, som ikke pt. er i gang med uddannelse o I samarbejde med Jobcenter Ung faste vejledningsforløb for unge, som søger kontanthjælp med henblik på at afdække uddannelsesparathed og vejlede dem i uddannelse o Vejledningsindsats i kommunale tilbud eksempelvis Træningshøjskolen dels kollektivt, dels individuelt Alle disse aktiviteter er iværksat uden, at der er skåret ned på vejledningsindsatsen i og samarbejdet med grundskolerne. Her er der i overensstemmelse med fortsat tilbud til alle elever om introkurser, erhvervspraktikker, brobygning og både kollektiv og individuel vejledning. I Aalborg kommune har Byrådet vedtaget en Ungestrategi, som senest er revideret i januar opstiller mål og rammer for det lokale samarbejde om at sikre alle unge en erhvervskompetencegivende uddannelse. Strategien kan sammenfattes i fire hovedområder: Flest mulige unge skal påbegynde en uddannelse Flest mulige skal gennemføre Styrket indsats for de, der ikke kommer i gang Styrkelse af samarbejdet om de unge. UU indgår i s Ledergruppe og i udmøntningen af strategien, og udarbejder bl.a. i samarbejde med Jobcentersekretariatet kvartalsvise statistikker, som følger op på strategien. Et led i udmøntningen af er de samarbejdsaftaler om de unge, som er indgået mellem UU og alle afdelinger i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, som har unge som målgruppe. I skemaerne fra side 12 er det udspecificeret, hvilke opgaver UU løser som led i udmøntningen af. UU-Aalborgs målgrupper og opgaver UU-Aalborgs målgrupper for vejledning om uddannelse og erhverv mm. er beskrevet i Vejledningsloven med tilhørende 6 bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om uddannelsespligt, om uddannelsesparathed, om tilmelding til uddannelse og om vejledning. Målgruppen alene for Aalborg Kommune omfatter nedenstående: Aalborg kommune Grundskolevejledning 7. kl. 9./10.kl. Folkeskoler Specialkl./skole 679 Privatskoler Efterskoler 766 Grundskoler i alt

13 Ungevejledning år (afsluttet grundskole) 15-årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige Ungevejledning i alt I alt 7. Kl. 24 år Kilde: UV vej. Opgørelse viser samtlige de unge i aldersgruppen 12 - til 25 år, som dækkes af UU (Brutto-målgruppe) opgjort Opgørelsen indeholder elever i specialskoler mv. med bopæl udenfor kommunen. Målgruppen er opgjort efter, at alle unge fra 7. klasse til det 25. år har ret til vejledning, hvis de henvender sig. Den reelle målgruppe er: UU-Aalborg Antal Andel Forudsætninger for beregning af målgruppe 7. klasse % For grundskolen og 10. klasse er antallet af elever i UU-centrets målgruppe, opgjort som det 8. klasse % 9. klasse % 10. klasse 841 6% årige uden for grundskolen totale antal elever i henholdsvis 7., 8., 9. og 10. klasse fratrukket elever på efterskole for hvert klassetrin. Antallet er baseret på MBUs databank, som opgjort pr. 30. september Når antallet af elever bruges til sammenligning af udgiftsniveau korrigeres antallet med det socioøkonomiske indeks. Dette gøres for at tage højde for forskelligt udgiftsbehov i kommunerne, som hvert UU-center dækker 869 6% For årige uden for grundskolen er antallet af unge i UU-centrets målgruppe opgjort som unge i "Forberedende aktiviteter", unge "Ikke i uddannelse, beskæftigelse m.v.", unge i STU, unge "Uklassificeret" samt unge i "Ungdomsuddannelse" som forventes at falde fra. Antallet er baseret på Ungedatabasen, som opgjort pr. oktober Unge i "Ungdomsuddannelse", som forventes at falde fra, er opgjort som: Forventet frafaldsprocent for UU-centrets område * antal unge i "Ungdomsuddannelse" i UU-centrets område årige % For årige er antallet af unge i UU-centrets målgruppe opgjort som antal unge i aldersgruppen, som ikke allerede har gennemført en ungdomsuddannelse og fratrukket unge i "Ungdomsuddannelse", som ikke forventes at falde fra. Antallet er baseret på henholdsvis Danmarks Statistikbank samt MBUs Databank, som opgjort henholdsvis pr. 1. oktober 2011 og 30. september Unge, som ikke allerede har gennemført en ungdomsuddannelse, er opgjort som de unge, hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskolen eller uoplyst - Unge i "Ungdomsuddannelse" som ikke forventes at falde fra er opgjort som: (1 - (Forventet frafaldsprocent for UU-centrets område)) * antal unge i "Ungdomsuddannelse" i UU-centrets område Total % UU-Aalborg vejleder eleverne på i alt 51 folkeskoler, 14 privatskoler, 14 specialskoler, Ungdomsskolen (UngAUC), Interne skoler på specialpædagogiske opholdssteder samt en efterskole. Vejledningen foregår kollektivt, gruppevis og individuelt, og sigtet er at bidrage til en sammenhængende lære- og udviklingsproces frem mod udskolingen. 13

14 Unge udenfor grundskolen Unge i Grundskolen Beskrivelse af UUs aktiviteter - fordelt på forskellige aldersgrupper og beskrivelse af samarbejdsrelationer samt lovgivningsmæssigt grundlag/lokale beslutninger med betydning for UUs aktiviteter Målgruppe Lovbestemte opgaver - overordnet Metoder/aktiviteter Samarbejdspartnere Alle elever i grundskolen fra klasse herunder også private skoler og en enkelt efterskole Pt. 51 folkeskoler, 14 privatskoler, 14 specialskoler, Ungdomsskolen (UngAUC), Interne skoler på Specialpædagogiske opholdssteder samt en efterskole. Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Introduktion til ungdomsuddannelse Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) Forberedelse og udarbejdelse af (elev- og) uddannelsesplan Bistå med tilrettelæggelse af UEA (Uddannelses-ErhvervsogArbejdsmarkedsorientering) Arrangere møde mellem grundskoler og ungdomsuddannelser ( 12.d) Individuel, gruppe- og kollektiv vejledning UPV Før, under og efter: Introkurser i 8. kl. Før, under og efter: Erhvervspraktik i 9. klasse Før, under og efter: Brobygning i 10. klasse Individuel brobygning i 9. klasse Forløb efter 9 og 33 Mentorer Medvirken i UEA Informationsmøder for elever og forældre Introduktion til ug.dk mv. Tilmelding via Optagelse.dk Arrangere og gennemføre møde mellem grundskoler og ungdomsuddannelser Deltage i samarbejdsprojekter Note: I kursiv aktiviteter, hvor Aalborg Kommune ligger over SKAL-nivau, idet introkurser i 8. klasse og generel erhvervspraktik i 9. klasse er et kan, ligesom der kun er krav om 1 uges brobygning i 10. klasse, hvor vi har 2 uger. Ledere og lærere på grundskoler Forældre Familie-sagsbehandlere i kommunen Pædagogisk, Psykologisk rådgivning SSP Ungdomsuddannelser Målgruppe Lovbestemte opgaver - overordnet Metoder/aktiviteter Samarbejdspartnere årige unge, som ikke er i uddannelse herunder unge i uddannelsesforberedende aktiviteter Sikre, at den unge overholder pligt til i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Sikre, at den unge tilbydes uddannelsesforberedende aktiviteter Opsøgende og opfølgende indsats Myndighed i forhold til Ungeydelse Individuel, gruppe og kollektiv vejledning Opsøgende aktiviteter (5-dages-regel) Bistand til at løse praktiske problemer Etablere tilbud og særlige forløb herunder brobygning, praktikker, kommunale tilbud etc. Løbende revision af uddannelsesplan Kontrol med overholdelse af uddannelsesplan Individuelle aktiviteter og vejledning Målgruppevurderinger Åben vejledning på UU og på fritidscentre mv. Kontakt til tilflyttere Forældre og netværk Produktionsskoler Ungdomsskoler Ungdomsuddannelser VUC er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Familie-sagsbehandlere i kommunen Sociale jægere og andre tilbud SSP og SSP+ Jobcenter Misbrugsbehandling 14

15 Målgruppe Lovbestemte opgaver - overordnet Metoder/aktiviteter Samarbejdspartnere årige, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Unge i STU-målgruppen Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Opsøgende og opfølgende indsats Målgruppevurdering Samarbejde med ungdomsuddannelser om fastholdelsesindsats Vejledning og information om STU-uddannelsen Vurdere, om den unge tilhører målgruppen for STU Udarbejde indstilling til kommunalbestyrelsen vedr. målgruppe og indhold af uddannelsen Udarbejde foreløbig uddannelsesplan Udarbejde endelig uddannelsesplan Justere uddannelsesplan efter behov og mindst en gang årligt Individuel, gruppe og kollektiv vejledning Brobygningsforløb og praktikker Udarbejdelse af ny eller revideret uddannelsesplan Målgruppevurdering Fastholdelsessamtaler på ungdomsuddannelser Oplæg på jobcenter, projekter mv. om uddannelsessystemet og ungdomsuddannelser Breve, SMS, hjembesøg mv. Åben vejledning på UU og på fritidscentre mv. Kontakt til tilflyttere uden uddannelse/historik Informationsmøder for elever og forældre Individuel og gruppevejledning Udarbejdelse af indstilling herunder at rekvirere relevante bilag Fremlæggelse af indstilling i Visitationsudvalget Udarbejdelse og løbende justering af Uddannelsesplan Forældre og netværk Produktionsskoler Ungdomsskoler Ungdomsuddannelser VUC er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Familie-sagsbehandlere i kommunen Sociale jægere og andre tilbud Jobcenter Misbrugsbehandling Forældre og unge Jobcentre Familie-sagsbehandlere i kommunen Grundskoler og specialskoler Jobcenter Udbydere af STU-forløb Psykiatri, hospitaler mv. Særligt om STU STU er målrettet mod unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Aldersgruppen er unge, der har afsluttet folkeskolen, og som endnu ikke er fyldt 25 år. Formålet med uddannelsen er at fremme den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet. Uddannelsen er 3-årig, på fuld tid og gratis for den unge. Uddannelsen tilrettelægges ud fra den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser og indledes derfor med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Uddannelsen består af: 15

16 en almendannende del, der er rettet mod den unges personlige og sociale udvikling. en specifik, målrettet del, der skal støtte udviklingen af den enkelte unges interesser, evner og særlige færdigheder. praktik hvor den unges muligheder uden for det undervisningsmæssige miljø bliver udviklet og afprøvet. vejledning Uddannelsen kan sammensættes af elementer leveret af erhvervsskoler, produktionsskoler, efterskoler, værksteder og andre institutioner. Når uddannelsen er færdig, modtager den unge et kompetencepapir, der beskriver de kompetencer, den unge har opnået. Det er UU, der sammen med den unge og pårørende indstiller til uddannelsen. Der er nedsat et visitationsudvalg, der består af ledere fra Jobcenter Ung, Socialcenter Ung, PPR, Ældre- og Handicapforvaltningen, Specialgruppen for børn og unge og STU-konsulent fra PPR. UU får kr./år til vejledningsopgaven i forbindelse med hvert STU-forløb. Der har i hvert af budgetårene 2011, 2012 og 2013 været budgetteret med ca kr. til STU-vejledning. 16

17 Beskrivelse af UUs øvrige opgaver Faste Øvrige opgaver primært samarbejde og i Ungevejledningen (ikke lovpligtige opgaver) Faste opgaver - aftalte Deltagere (institutioner) Formål /indhold Besluttet på baggrund af: Udvikling af udskolingslinier Grundskoler At bidrage til udvikling af modeller for udskoling Projekt Uddannelsesparat Vejledningsværksted Vejledning af årige på Produktionsskole Oplæg/ vejledning om ungdomsuddannelser på kommunale tilbud (faste aftaler - ugentlig eller månedlig deltagelse - enkelte ad hoc) 10. klasses Center, Jobcenter ung og UU- Aalborg Aalborg Produktionsskole og Lille Vildmose Produktionsskole Ungeindsatsen Grøndlænderenhed Det er projektets formål at give uafklarede unge et fleksiblt, individuelt og afklarende uddannelsesforberedende forløb i tilknytning til 10. klasse UEA-inspireret vejledning for gruppen af årige Ungepakken årige Ungepakken årige 5 ugers vejledningsforløb Håndværker-projekt / erhvervsforberedende team (v. Ole Thulstrup) Træningshøjskolen Kvindedaghøjskolen Tilbage til Fremtiden Brobygning for kontanthjælpsmodtagere og lovændring for kontanthjælpsmodtagere Fastholdelsesindsats Sosu Nord (Vodskov) Ungepakken Sosu Nord (Svenstrup) Agri College AMU Nordjylland Ungepakken Ungepakken Ungepakken Fritidsjob Fritidsjobworkshop / fritidsjobcafeer Fritidscentre, ungdomsklubber, Åben vejledning i Fritidscentre (aften) foreningsliv Naturvidenskabsfestival NTS, gymnasier, erhvervsuddannelser At bidrage til interessen for uddannelse med naturvidenskabelig retning UEA for lærerstuderende UCN At klæde lærerstuderende på i forhold til at skulle undervise i UEA Ung-Ung-vejledning Ungebyrådet/UngAalborg At tilbyde skolerne Ung-til-Ungvejledning Uddannelsesuge Aalborg Event, Skills, fagbevægelsen, Ungdomsuddannelser At tilbyde elever, lærere og forældre en oplevelsespræ- etc. get uddannelsesuge 17 Samarbejdstradition Samarbejdstradition Skoleafdelingen

18 Øvrige opgaver - Overblik over fast samarbejdsfora UU-Aalborg 2012/2013 (ikke lovpligtige opgaver) Samarbejdsforum/projekt Deltagere (institutioner) Formål med samarbejdet Besluttet på baggrund af: Arctic Education Network Arctic Business Network, Det grønlandske hus, gymnasier, tech college, efterskole, 18 At støtte og udvikle samarbejde med Grønland om uddannelse Nationalt koordinerende IT-udvalg UU-Danmark At koordinere IT-systemers i UU'centrene samt med nationale systemer (Ungedatabase, Optagelse.dk mv.) Udd. Messe for unge med særlige behov (årligt) UU vejledere fra Region Nord At tilrettelægge og udføre den årlige uddannelsesmesse Rådgivende organ, Aalborg Handelsskole Handelsskolens interessenter Samarbejde om og udvikling af Handelsskolen s Ledergruppe Ledere fra alle Ungdomsuddannelser og kommunale At overvåge, implementere og parter i videreudvikle i Aalborg kommune Styregruppen SSP og Trivsel Ledere fra Skoler, Politi og Socialafdeling m.fl. Koordinering af indsatsen SSP og trivsel Regionalt lederforum UU' er i regionen Samarbejde, læring og koordinering Open College Netværk, OCN VUK, Aalborg + andre UU centre (+ Fokus Aalborg) At certificere uformel læring. Anvendes hovedsagligt indenfor STU og EGU. STU visitationsudvalg STU Følgegruppe National brugergruppe UV Data - UV Specialvejledning Tværfaglig STU netværk, Region Nord Følgegruppe - Kollegie for unge mødre Ledere fra FB forval-tningen, PPR, Æ/H forvaltningen og Special-gruppen for B og U. STU konsulent fra PPR. Ledere fra FB forvaltningen, PPR, Æ/H forvaltningen og Special-centret for B og U. STU konsulent fra PPR. Forstander og viceleder fra VUK. UU vejledere på landsplan og UV Data. STAFF konsulenter, leder fra VUK, UU vejledere fra Region Nord, rep. fra Ligeværd, lærer fra SPV- Himmerland Socialcenter Ung, Jobcenter Ung, Ungdomscentret, Familegrupperne, UU UU: At fremlægge STU indstillingerne for udvalget. At visitere unge til målgruppen, samt anvise uddannel-sesudbyder. At følge STU uddannelsen og økonomien omkring den. Evaluering og udvikling af programmet til et brugbart redskab. Følge STU'en (lovgivning og vejledninger), planlægning og udførelse af STU netværksdag m.m. At samle en gruppe ledere og fagpersoner omkring projektet mhp. i dialog og samarbejde at udvikle relevante metoder i Samarbejde/kommunal politik vedr. Grønland UU nødvendigt for drift og samarbejde Regionale UU-centre Lokalt samarbejdsbehov mv Samarbejdstradition UU udvikling af vejledning af unge med særlige behov STU-lovgivning og vejledningslov Lokal beslutning Samarbejdsbehov drift Samarbejdstradition

19 projektet. Vejlederforum Vejledere fra alle Ungdomsuddannelser og kommunale parter i At sikre drøftelse og lokal implementering af s temaer Koordinatorgruppe f. Brobygning Alle UU-centre og ungdomsuddannelser i regionen At sikre koordinering af brobygning SSP Områderne Ledere fra skoler, medarbejder(e) fra skoleforvaltningen, Erfaringsudveksling og oriente- PPR og socialforvaltningen. ring. Støtte op om udsatte un- Styregruppe f. Fritidsjobprojekt "Job og læring på vej mod uddannelse". UU-Aalborg og Fritidsjobaalborg (Ungdomsskolen) ge. Formålet med projektet er at udvikle rammer for at sikre job som et læringsperspektiv, Følgegruppe - Rute 42 Jobcenter Ung og Rute 42 Følgegruppen omkring projektet skal gennem dialog og samarbejde, medvirke til at projektets mål opfyldes, herunder drøfte muligheder for aktiviteter og tiltag. Samarbejdsbehov lovgivning Øvrige opgaver - Overblik over eksterne projekter (midlertidige) UU-Aalborg 2012/2013 (ikke lovpligtige opgaver) Samarbejdsforum/projekt Deltagere (institutioner) Formål med samarbejdet KL- projekt: Udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum Udvalgte kommuner - fra Aalborg: Sosunord, Tech College, Aalborghus, samt Skole, kulturforvaltningen, Familie, beskæftigelsesforvaltningen og UU At styrke samarbejdet mellem de del-tagende kommuner og deres gymnasier og erhvervsskoler, herunder social- og sundhedsskoler. Følgegruppe vedrørende projekt misbrugsbehandling F&B, Ungdomscentret, UU, CMU, S&K, Den centrale At følge projektet og bidrage til udbredelse og evaluering for unge under 18 år i AAK visitation, Politi, etc. Køn og læring på Ungdomsuddannelserne Cefu mv. Undersøgelse af sammenhængen mellem kønsforskelle og læring i ungdomsuddannelserne Unge på Kanten køn, lokalitet og uddannelse AAU-projekt med penge fra Ligestillingsministeriet: Deltagelse i en projektfølgegruppe med relevante aktører/repræsentanter sparring og vidensudveksling Ressourcegruppe til projekt under Socialministeriet: Særlig Psykologisk Indsats og Rådgivning på Erhvervsskolerne SKILLS 2014 I projektet: SOSU Nord, Aalborg Handelsskole, Tech College Aalborg og AMU Nordjylland. I ressourcegruppen: forskellige relevante faggrupper Ressourcegruppen har til formål at optimere kvaliteten i projektets indsats, ved at de ansatte kan trække på ressourcegruppens kompetencer. Erhvervsuddannelser i Nordjylland og Skills Danmark Koordinering af konkurrencer, tilmelding, udvikling af UEAkalender 19