Naturlig holdbarhed af danske skovtræer anvendt udvendigt uden jordkontakt

Transkript

1 Naturlig holdbarhed af danske skovtræer anvendt udvendigt uden jordkontakt ecember 09 Udarbejdet af: Berit Lindegaard, Niels Morsing og Thomas Mark Venås Skov- og Naturstyrelsen J. nr Teknologisk Institut, Træ

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund ormål Projektet Registrering Resultater Udseende lger og skimmelsvampe Træfugtvurdering \\dmwclus\dmw_docs\21192\ _statusrapport 09_ver2.doc 2

3 1 Baggrund nvendelse af træ til udvendige formål i byggeri og anlæg åbner for en arkitektonisk vinkel, der på mange måder passer til tidens ønsker og forventninger. Således ses en stigende anvendelse af træ i blandt andet støjskærme og facader. nvendelsen af træ er arkitektonisk bevidst og nyskabende som i murværk, hvor forsænkede partier i facaden beklædes med træ. Karakteristisk er det også, at der i dag i store dele af befolkningen er interesse for at bruge en bredere vifte af træarter. ette kan blandt andet ses af en vækst i antallet af forskellige træarter, der anvendes til havemøbler, terrasser og facadebeklædninger. 2 ormål Projektet har primært til formål at etablere forsøg, der sikrer opbygning af viden over længere tid om danske træarters naturlige holdbarhed ved anvendelse uden jordkontakt. esuden har projektet til formål på kort sigt at give viden om dansk dyrkede træarters optagelse og afgivelse af fugt under eksponering for vejrliget og dermed risiko for nedbrydning som følge af svampeangreb. e eksponerede træpaneler vil ud over at være et forsøg udgøre et demonstrationsareal, der har til formål at fremvise danske skovtræers formåen som udvendig beklædning over for byggebranchen og andre mulige interessenter. Ud over dokumentation af dansk dyrkede træarter har projektet til formål at sammenligne med et mindre udvalg af udenlandske træarter, der vil kunne være i kommerciel konkurrence med dansk træ. 3 Projektet Projektet startede i et første år blev primært anvendt til at indkøbe træ, tildanne testemner og etablere prøvningsstandene. Panelemner blev opsat i februar 00, og lap-joint (fugtfælde) emnerne blev opstillet i april 00. I undersøgelsen er paneler eksponeret udendørs under forskellige betingelser som angivet i tabel 1: Tabel 1. Panel emner Under halvtag Vandret Lodret, nordvendt Lodret, sydvendt Uden halvtag Vandret Lodret, nordvendt Lodret, sydvendt 45 grader, sydvendt Billederne 1- herunder viser en række af de forskellige forsøgsopstillinger in situ. \\dmwclus\dmw_docs\21192\ _statusrapport 09_ver2.doc 3

4 Billede 1. Panelemner eksponeret vandret under tag. fterår Billede 2. Panelemner eksponeret vandret under tag. Vinter Billede 3. Panelemner eksponeret lodret mod syd under tag. orår umiddelbart efter opsætning år 00. Billede 4. Panelemner eksponeret lodret under tag mod nord samt panelemner eksponeret uden overdækning vandret. Vinter 03. Billede 5. Panelemner eksponeret uden overdækning lodret mod syd. orår 00. Billede 6. Panelemner eksponeret uden overdækning lodret mod nord. Vinter 03. Billede 7. Panelemner eksponeret uden overdækning 45 o mod syd. orår 00. Billede 8. Panelemner eksponeret uden overdækning 45 mod syd. orår 03. \\dmwclus\dmw_docs\21192\ _statusrapport 09_ver2.doc 4

5 Billede 9. Lap-joint emner eksponeret uden overdækning. orår 00. Billede. Lap-joint emner. I tabel 2 er der givet en oversigt over de træarter der er med i forsøget. Tabel 2:Træarter, der dokumenteres ved henholdsvis praksisnære panelemner og ved en fugtfælde (lap-joint) prøvning. Panel og Lap-joint emner Kun Lap-joint emner Træarter eksponeret som praksinære panelemner samt Træarter, som kun prøves ved fugtfælde lap-joint emner træarter, som prøves ved fugtfælde lap-joint emner Rødgran, ansk Rødgran, smalringet Rødgran, Nordsvensk Rødgran, bredringet lm. Ædelgran (dyrkes i K) Skovfyr, splint randis (dyrkes i K) Lærk, splintholdig, europæisk Sitkagran (dyrkes i K) Lærk, japansk (dyrkes i K) ouglas (dyrkes i K) Nobilis (dyrkes i K) ouglas, splint (dyrkes i K) Nordmannsgran (dyrkes i K) Thuja (dyrkes i K) Poppel (dyrkes i K) Skovfyr, ansk Lind (dyrkes i K) Skovfyr, Nordsvensk Birk (dyrkes i K) Lærk, uropæisk (dyrkes i K) Rødel (dyrkes i K) Lærk, Sibirisk Ær/horn (dyrkes i K) Western Red edar, Nordamerikansk Bøg (dyrkes i K) ypres (dyrkes i K) lm (dyrkes i K) sk (dyrkes i K) g (dyrkes i K) Rødeg (dyrkes i K) Robinie sp (dyrkes i K) Skovfyr imprægneret, klasse B (referenceprodukt) e træarter, som er valgt, har primært kommerciel interesse til udendørs anvendelse over jord (eksempelvis de rødkernede træarter og rødgran). er er også medtaget træarter, som ikke anvendes udendørs i anmark i dag, men som kunne have et potentiale (eksempelvis asp og sitkagran). Yderligere er der medtaget træarter, som vides at have dårlig holdbarhed. isse træarter er primært prøvet ved lap-joint prøvningen (eksempelvis bøg og poppel). Yderligere er der medtaget variationer af samme arts- og slægtsniveau. Lærkearter som europæisk lærk, sibirisk lærk og japansk lærk er opstillet. Skovfyr og rødgran dyrket i henholdsvis anmark og Sverige samt western red cedar (nordamerikansk) og thuja (europæisk dyrket). \\dmwclus\dmw_docs\21192\ _statusrapport 09_ver2.doc 5

6 3.1 Registrering e eksponerede emner blev vejet til fugtberegning hver anden måned de første 24 måneder, derefter hver 3. måned i 36 måneder. ette blev foretaget for både paneler og lap-joints. I projektets sidste del er der ikke gennemført vejning af emnerne med henblik på træfugtbestemmelse. Når trænedbrydning sætter ind, reduceres emnernes vægt og dermed kan vejemetoden ikke længere bruges til at vurdere fugtindholdet. Billede 11. Vejning af emnerne Billede 12. Registrering af trænedbrydning n gang årligt er alle emner både panelemner samt lap-joint emner blevet vurderet i forhold til trænedbrydning fra svampeangreb. Ligeledes en gang årligt er der foretaget en fotoregistrering af samtlige emner. Sidstnævnte er blandt andet brugt til at vurdere vejrgråning samt tendens til skimmel- og algebegroning på træartsniveau i de forskellige eksponeringsscenarier. en er vurderet i henhold til standarden NV 137 (1996) Wood preservatives - ield test method for determining the relative protective effectiveness of a wood preservative exposed out of ground contact - orizontal lap-joint method, jævnfør skalaen i tabel 3. Tabel 3. Vurdering af trænedbrydning uddrag fra NV 137: 1996 Rating escription efinition 0 Sound No evidence of discoloration caused by micro-organisms, softening or weakening of the wood. 1 Slight attack Slight discoloration, often dark and in streaks; no significant softening or weakening of the wood. 2 Moderate attack 3 Severe attack istinct discolorations, but in discrete patches and streaks, with small areas of decay (softened, weakened wood); totally not amounting to more than 3 cm 2. Marked softening and weakening of the wood typical of fungal decay and in extensive patches or streaks totally amounting to more than 3 cm 2 4 ailure Very severe and extensive rot; joint member(s) often easily broken. NOT: iscoloration assumed to be due to physio-chemical effects should be disregarded. \\dmwclus\dmw_docs\21192\ _statusrapport 09_ver2.doc 6

7 Karakter 1 er således alene misfarvning forårsaget af skimmelsvampe og alger eller spor af trænedbrydende svampe, som endnu ikke har forårsaget nedbrydning. Karakter 2 er således begyndende trænedbrydning forårsaget af biologisk nedbrydning op til 3 cm 2. Karakter 3 er således biologisk nedbrydning på et areal større end 3 cm 2 Karakter 4 er således alvorlig biologisk nedbrydning, hvor emnet har mistet sin styrke fuldstændigt. mnet er typisk brækket i stykker eller kan let brækkes. Én gang i projektforløbet er der foretaget en vurdering af skimmelsvampeforekomsten samt art for udvalgte stande. Vurderingen er foretaget ved at trykke aftryksplader med V8-agar på træets overflade. Pladerne er inkuberet ved 26 i 1 uge, hvorefter de fremvoksede skimmelsvampe er kvantitativt og kvalitativt bestemt ved mikroskopi. 4 Resultater Resultaterne fra projektet er særdeles omfattende og derfor svære at formidle på en overskuelig måde. et er valgt i denne rapport at vise nogle generelle tendenser, men også vise nogle af overraskelserne eller andre detaljer, som kan være væsentlige, når der skal anvendes træ udendørs uden jordkontakt. Resultatopgørelsen er inddelt i følgende afsnit: Udseende, skimmelsvampe og alger, træfugtvurdering samt trænedbrydning. e fire første afsnit er et sammendrag af afsnittene fra 5 års-rapporten. vis der ønskes en yderligere uddybning af disse afsnit henvises til den tidligere rapport. 4.1 Udseende Træets udseende er en vigtig faktor for valg af facadebeklædning. Ingen træarter bevarer den oprindelige farve ved udendørs eksponering. Træet bliver med tiden gråt. Vejrgråning skyldes dels påvirkningen fra regn og sol, hvor træets lignin bliver delvist nedbrudt og udvasket. Skimmelsvampe er også en vigtig faktor i forhold til misfarvning af træet. I dette feltforsøg er alle emner angrebet af skimmelsvampe; dog i meget varierende omfang. I et klima som det danske vil alt ubehandlet træ misfarves af skimmelsvampe, når det anvendes udendørs - også under halvtag. irekte eksponeret for vejrliget vil træet allerede efter et år være fuldstændigt gråt, og det kan være svært at skelne den ene træart fra den anden. orskellen i udseende mellem de forskellige træarter efter vejrpåvirkning er relateret til træets struktur, knasthyppighed og -fordeling, formstabilitet og vindridser. Træarter som eg, rødeg og robinie får eksempelvis forholdsvis mange vindridser. Skovfyr kerne har derimod mindre tendens til vindridser, mens rødgran har en forholdsvis jævn og ensartet overflade. Udseendet af udvalgte træarter ses i figur 1 (billede 15-16) efter henholdsvis år og år. Ved direkte regnpåvirkning er det efter bare år vanskeligt at skelne de forskellige træarter fra hinanden. er er af samme årsag ikke vist billeder fra senere registreringer. \\dmwclus\dmw_docs\21192\ _statusrapport 09_ver2.doc 7

8 ksponeringer B: Overdækket Vandret : Overdækket Lodret syd : Overdækket Lodret nord : Ikke overdækket Vandret : Ikke overdækket Lodret syd : Ikke overdækket Lodret nord : Ikke overdækket 45 syd Billede 13. uropæisk lærk efter år. Billede 14. uropæisk lærk efter år. igur 1. uropæisk lærk efter vejrpåvirkning i hhv. år (venstre) og år (højre). e forskellige eksponeringsscenarier fremgår i figurens højre side. 4.2 lger og skimmelsvampe Skimmelsvampe og alger på udendørs trækonstruktioner har primært æstetisk betydning. Skimmel og alger udgør ikke nogen sundhedsfare udendørs og har ingen indflydelse på træets styrke. e indikerer dog, at træet er meget opfugtet, hvilket senere kan give anledning til egentlig biologisk nedbrydning. lgebegroning ses hyppigt i feltforsøget. Nordvendte flader og undersiden af vandretliggende brædder, som ikke er beskyttet mod vejrliget udviser højest begroningsfrekvens. lger ernærer sig ikke af træet og forekommer ikke mere hyppigt på træ end på andre byggematerialer. Som tidligere nævnt angribes alle træarter af skimmelsvampe i det danske klima. Trykimprægneret fyr har dog markant mindre skimmelforekomst, mens asp og ask er mest angrebet. Western red cedar og douglas-gran er nogle af de træarter, som har mindst skimmelsvampeforekomst. Skimmelsvampeforekomsten på rødgran ligger på middelniveau sammenlignet med de øvrige arter. Misfarvningen fra skimmelsvampe afhænger i høj grad af eksponeringen, men ses i højere grad på træ, som ikke er meget eksponeret for sol og regn (nordvendte flader med overdækning). \\dmwclus\dmw_docs\21192\ _statusrapport 09_ver2.doc 8

9 Billede 15. Skimmelsvampeforekomst på ask efter år. Lodret nord overdækket. Største forekomst. Billede 16. Skimmelsvampeforekomst på rødgran, dansk dyrket efter år. Lodret nord overdækket. Middel forekomst. igur 2 ngreb af skimmelsvamp på ask, rødgran og western red cedar efter år. 4.3 Træfugtvurdering Billede 17. Skimmelsvampeforekomst på western red cedar efter år. Lodret nord overdækket. Mindste forekomst. et er valgt i dette projekt at vurdere træfugten ved vejning af emnerne i forsøgets første tre år. lvorlige svampeangreb reducerer træets masse markant, hvorefter vejning ikke kan bruges til fugtbestemmelse. ordelen ved vejemetoden sammenlignet med f.eks. måling med indstiksmåler (modstandsmåler), er, at træfugten vurderes for hele emnet og således ikke er afhængig af lokale fejl i træet (f.eks. knaster, harpikslommer mv.). kan som tommelfingerregel forekomme, når fugtindholdet i træet overstiger %. Når fugtindholdet er over 25 %, og temperaturen er over 5, er risikoen særlig stor. Ved temperaturer under 5 ses kun begrænset biologisk aktivitet. ugtindhold som funktion af tiden for udvalgte træarter fremgår af figur 3 til 6 over to sæsoner i forsøgets begyndelse. ugtindholdet overstiger i perioder for mange af træarterne % typisk fra september/oktober til april/maj. I denne periode er der risiko for biologisk nedbrydning, når temperaturen er over 5. orekommer der fugtfælder i konstruktionen, jf. figur 6 (lap-joint), er de fleste træarter udsat det meste af året. Ud over lap-joint (fugtfælde) eksponeringen er de hårdeste eksponeringer rent fugtmæssigt lodret nord, vandret og 45 syd uden overdækning. Ved sammenligning af figur 3 og 4 ses det, at overdækning reducerer fugtindholdet i skovfyr markant, mens det har mindre betydning for eksempelvis eg og thuja. or den vandrette eksponering (figur 5) klarer robinie sig markant bedst efterfulgt af eg og thuja. Thujaens lave densitet gør den dog uegnet til lastbærende konstruktioner. \\dmwclus\dmw_docs\21192\ _statusrapport 09_ver2.doc 9

10 Træfugt [%] Træfugt [%] Træfugt [%] Træfugt [%] Træ Over Jord Lodret syd. Overdækket ennemsnitlig træfugt mar 00 jun 00 okt 00 jan 01 apr 01 jul 01 nov 01 feb 02 maj 02 sep 02 dec 02 igur 3. ugtindhold over år for udvalgte træarter. Panelemner eksponeret lodret syd overdækket. Rødgran, K Træ Over Jord Skovfyr, K ouglas Thuja Lærk, Sibirisk Lodret syd. Ikke overdækket g Robinia ennemsnitlig træfugt mar 00 jun 00 okt 00 jan 01 apr 01 jul 01 nov 01 feb 02 maj 02 sep 02 dec 02 igur 4. ugtindhold over år for udvalgte træarter. Panelemner eksponeret lodret syd ikke overdækket. Rødgran, K Skovfyr, K ouglas Træ Over Thuja Jord Lærk, Sibirisk g Robinia Vandret. Ikke overdækket ennemsnitlig træfugt mar 00 jun 00 okt 00 jan 01 apr 01 jul 01 nov 01 feb 02 maj 02 sep 02 dec 02 Rødgran, K Skovfyr, K ouglas Thuja Lærk, Sibirisk g Robinia igur 5. ugtindhold over år for udvalgte træarter. Panelemner Træ Over Jord eksponeret vandret ikke overdækket. Lap-joint ennemsnitlig træfugt mar 00 jun 00 okt 00 jan 01 apr 01 jul 01 nov 01 feb 02 maj 02 sep 02 dec 02 Rødgran Skovfyr K ouglas Thuja Lærk, Sibirisk g Robinie igur 6. ugtindhold over år for udvalgte træarter. Lap-jointemner eksponeret vandret ikke overdækket. \\dmwclus\dmw_docs\21192\ _statusrapport 09_ver2.doc

11 Træfugt [%] Træfugt [%] Som det blandt andet fremgår af figur 6, er nogle træarter mere følsomme over for fugtfælder end andre. g, rødeg, asp og gran-arterne er eksempler, hvor fugtindholdet tilsyneladende påvirkes specielt meget af fugtfælder. er er andre træarter, som tilsyneladende er mindre følsomme over for fugtfælder eksempelvis lærk, douglas og skovfyr kerne. I forårs- og efterårsperioderne har alle eksponeringer omtrent samme fugtniveau. enne tendens gælder for de fleste træarter, se figur 7 og 8. eri er vist træfugt for sibirisk lærk og eg for alle syv forskellige eksponeringer. Lærk sibirisk år 00 ennemsnitlig træfugt april 00 juni 00 aug 00 okt 00 dec 00 igur 7. Sibirisk lærk. Træfugt ved forskellige eksponeringer for år 00. g år 00 ennemsnitlig træfugt 4 35,0 3 25,0 2 15,0 1 5,0 17. pril Juni ugust 18. Oktober 18. ecember ato igur 8. g. Træfugt ved forskellige eksponeringer for år 00. B, Panel, Vandret, Overdækket , Panel, Lodret, Nord, Overdækket , Panel, Lodret, Syd, Overdækket 11-12, Panel, Vandret, Ikke overdækket , Panel, Lodret, Nord, Ikke overdækket , Panel, Lodret, Syd, Ikke overdækket , Panel, 45o, Nord, Ikke overdækket , Lap-joint Træfugtvariationen hen over året er væsentligt mere kompleks end ovenstående figurer umiddelbart giver udtryk for. Nedenfor i figur er vist en detaljeret måling af træfugten i udvalgte områder af en konstruktion i skovfyr splintved. ugten er bestemt fire gange i døgnet, jf. skitsen i figur 9. \\dmwclus\dmw_docs\21192\ _statusrapport 09_ver2.doc 11

12 Træfugt % ugtindhold (vægt-%) Træfugt % ugtindhold (vægt-%). Midt bræt, mindre fugtbelastning B. Stødsamling, stor fugtbelastning. rit eksponeret endetræ, middel fugtbelastning igur 9. Skitse af konstruktion til kontinuerlig fugtbestemmelse. Prøvningsstanden repræsenterer forskellige fugtbelastninger i en konstruktion. Ved punkt er fugtbelastningen forholdsvis lille. Ved punkt B er fugtbelastningen stor (stødsamling). Samlingen kan simulere en stødsamling i en facade eller samlingen i et vindueshjørne. I frit eksponeret endetræ er fugtpåvirkningen stor og findes ofte i en facadekonstruktion og i et vindue. Træfugten er målt 3 mm under træoverfladen i indstøbte grafit-målepunkter med en Material-ox mini logger. igur viser træfugt i punkterne, B og for skovfyr splintved Stand 5_ igur. Midt bræt. 3 uafhængige målinger (rød, blå og sort) MM013-T1 - værdi MM014-T1 - værdi MM015-T1 - værdi Stand 5_2 ato igur B. Stødsamling. 3 uafhængige målinger. MM013-T2 - værdi MM014-T2 - værdi MM015-T2 - værdi ato \\dmwclus\dmw_docs\21192\ _statusrapport 09_ver2.doc 12

13 Relativ luftfugtighed % %R Nedbør (mm) Træfugt % ugtindhold (vægt-%) Nedbør (mm) Stand 5_ igur. rit eksponeret endetræ. 3 uafhængige målinger. MM013-T3 - værdi MM014-T3 Luftfugtighed - værdi og nedbør MM015-T3 - værdi ato ato igur. Vejr data. Relativ luftfugtighed og nedbør. igur. Træfugt i udvalgte punkter af konstruktionen for skovfyr splint. 4.4 som følge af svampeangreb går ganske langsomt i det danske klima, med mindre træet er udsat for kontinuerlig opfugtning i f.eks. jordkontakt, eller hvis konstruktionen indeholder fugtfælder. fter godt ni års eksponering er det kun lap-joint-forsøget, som i forhold til nedbrydning giver betydende resultater. nkelte træarter har dog alvorlig nedbrydning for den vandrette, uoverdækkede eksponering, se figur 12 herunder. I figur 11 ses gennemsnitsindekset for trænedbrydning for lap-joint prøvningen efter henholdsvis 2½ års, 5 års og 9½ års eksponering. Skalaen til karakterisering af nedbrydning ses i tabel 3 ovenfor. \\dmwclus\dmw_docs\21192\ _statusrapport 09_ver2.doc 13

14 Rødgran, ansk Rødgran, Svensk Rødgran, smalringet Rødgran, bredringet Ædelgran randis Sitkagran Nordmannsgran Nobilis Skovfyr, K Skovfyr, S Skovfyr imp. Skovfyr, splint ouglas ouglas, splint Thuja Lærk, U Lærk, sibirisk Lærk, japansk Lærk, sp.holdig Western Red eder ypres sk g Rødeg Robinie sp Poppel Lind Birk Rødel Ær Bøg lm Rødgran, ansk Rødgran, Svensk Rødgran, smalringet Rødgran, bredringet Ædelgran randis Sitkagran Nordmannsgran Nobilis Skovfyr, K Skovfyr, S Skovfyr imp. Skovfyr, splint ouglas ouglas, splint Thuja Lærk, U Lærk, sibirisk Lærk, japansk Lærk, sp.holdig Western Red eder ypres sk g Rødeg Robinie sp Poppel Lind Birk Rødel Ær Bøg lm Rødgran, ansk Rødgran, Svensk Rødgran, smalringet Rødgran, bredringet Ædelgran randis Sitkagran Nordmannsgran Nobilis Skovfyr, K Skovfyr, S Skovfyr imp. Skovfyr, splint ouglas ouglas, splint Thuja Lærk, U Lærk, sibirisk Lærk, japansk Lærk, sp.holdig Western Red eder ypres sk g Rødeg Robinie sp Poppel Lind Birk Rødel Ær Bøg lm lap-joint. år eksponering lap-joint. 5 år eksponering lap-joint. 9,5 år eksponering igur 11. for lap-joint emner efter hhv. 2½, 5 og 9½ års eksponering. ennemsnit af lap-joints og enkeltemner. Blå: overflade, lilla: fugtfældesamling. \\dmwclus\dmw_docs\21192\ _statusrapport 09_ver2.doc 14

15 et er vanskeligt at vurdere trænedbrydning, da der skal skelnes mellem overfladeråd og trænedbrydning forårsaget af trænedbrydende svampe. Ved trænedbrydning brydes træfibrene i korte, ofte afrundede brud; mens den friske fiber har et langt, spidst brud. I tvivlstilfælde testes bruddet med en kniv uden, at der gøres unødig skade på træet. Specielt vanskeligt er det at vurdere trænedbrydningen for de bløde træarter; og specielt når træet er vådt. igur 11 viser den gennemsnitlige trænedbrydning for lap-joints. iguren viser ikke spredningen på trænedbrydningen. Stor spredning ses især for nogle af granarterne, hvor enkelte emner ingen nedbrydning har, mens andre emner kan have total nedbrydning svarende til karakter 4, se tabel 4. fter slutopgørelsen (mere end 9 års eksponering) af fugtfældeforsøget kan følgende konstateres: - Nordmannsgran og nobilis klarer sig udmærket faktisk på højde med rødgran - ypres er på samme niveau, hvilket er en overraskelse med modsat fortegn - sk klarer sig modsat forventet også ganske godt - Rødeg, som generelt har et dårligt ry i forhold til udendørs anvendelse, har klaret sig på niveau med alm. eg og robinie, hvilket tillige vil overraske mange - lm, som grundet elmesygen kun er til stede i meget begrænsede partier, klarer sig som forventet godt; på niveau med eg. - or asp, poppel, lind, birk, rødel, ær og bøg var der ingen overraskelser; de er helt uegnede i konstruktioner, hvor opfugtning er uundgåelig. - Bedste holdbarhed har douglas-gran, som både på overflader og i fugtfælder efter mere end ni års eksponering ikke viser tegn på nedbrydning. Præstationen er på niveau med kl. B imprægneret træ. Tabel 4. ordeling af trænedbrydningsindeks for rødgran, ædelgran, sitkagran og skovfyr splint efter 5 års eksponering. Indeks. ntal emner Træart Indeks 1 overflade/overlap Indeks 2 overflade/overlap Indeks 3 overflade/overlap Indeks 4 overflade/overlap Rødgran bredringet 17 / 14 0 / 3 0 / 0 3 / 3 Rødgran smalringet 17 / 14 3 / 5 0 / 1 0 / 0 Rødgran dansk groet 17 / 9 3 / 9 0 / 2 0 / 0 Rødgran svensk groet / 0 / 0 0 / 0 0 / 0 Skovfyr dansk groet 15 / 14 5 / 6 0 / 0 0 / 0 Skovfyr svensk groet / 0 / 0 0 / 0 0 / 0 Skovfyr splint / 5 0 / 8 0 / 7 0 / 0 Tabel5. ordeling af trænedbrydningsindeks for rødgran, ædelgran, sitkagran og skovfyr splint efter 9½ års eksponering. Indeks. ntal emner Træart Indeks 1 overflade/overlap Indeks 2 overflade/overlap Indeks 3 overflade/overlap Indeks 4 overflade/overlap Rødgran bredringet 3 / 0 5 / 0 6 / 6 / 6 Rødgran smalringet 3 / 0 4 / 0 5 / 12 8 / 8 Rødgran dansk groet 0 / 0 5 / 2 6 / 8 / 8 Rødgran svensk groet 7 / 0 5 / 9 7 / 0 / 0 Skovfyr dansk groet / 4 2 / 2 6 / 12 2 / 2 Skovfyr svensk groet 17 / 14 3 / 0 0 / 6 0 / 0 Skovfyr splint 0 / 0 0 / 0 0 / 0 / \\dmwclus\dmw_docs\21192\ _statusrapport 09_ver2.doc 15

16 B B B B B B Umiddelbart kan tabel 4 give det indtryk, at svensk groet rødgran har større holdbarhed end dansk groet rødgran. Ved panelprøvningen uden overdækning har dansk groet og svensk groet rødgran dog nogenlunde samme nedbrydning. orskellen mellem dansk og svensk groet rødgran er formentlig ikke stor. ette projekt viser, at der er stor variation i holdbarheden af rødgran og de andre granarter. er er dog forskel mellem splintved og hjerteveddets fugtoptagelse, og en del af forklaringen skal formentligt findes heri. et er ikke muligt at sortere rødgran på samme måde som for skovfyr, da der ikke er en synlig overgang mellem splint- og hjerteved. t gran har en meget varieret holdbarhed, bør der naturligvis tages højde for, når den anvendes udendørs. I figur 12 vises nedbrydningen for udvalgte træarter i alle de forskellige eksponeringer. er er lagt vægt på at vise eventuelle forskelle mellem de samme træarter groet på forskellige lokationer. igur 12. Rødgran dansk groet. igur 12B. Rødgran svensk groet. igur 12. Skovfyr dansk groet. igur 12. Skovfyr svensk groet. igur 12. Lærk europæisk igur 12. Lærk sibirisk \\dmwclus\dmw_docs\21192\ _statusrapport 09_ver2.doc 16

17 B B B igur12. Thuja igur 12. Western red cedar ksponeringer B: Overdækket Vandret : Overdækket Lodret syd : Overdækket Lodret nord : Ikke overdækket Vandret : Ikke overdækket Lodret syd : Ikke overdækket Lodret nord : Ikke overdækket 45 syd : Lap-joint ugtfælde igur 12I. ouglas-gran igur 12. for udvalgte træarter for alle eksponeringerne efter 9½ års eksponering. ennemsnit af emner. Nedbrydningsskalaen findes i tabel 3. or lærkearterne er der på nuværende tidspunkt kun mindre forskel på sibirisk lærk og europæisk lærk. er synes at være en tendens til at europæisk lærk har en smule bedre holdbarhed. er er ingen signifikant forskel på holdbarheden af Western red cedar og thuja, som er samme træart blot dyrket i henholdsvis merika og uropa. Skovfyr dansk groet har større nedbrydning end svensk groet, men dette skyldes, at der er splintved i det dansk groede skovfyr, hvilket der ikke er i den svensk groede. e mest holdbare træarter er overordnet douglas-gran, robinie og eg, herefter følger kernetræ af øvrige rødkernede træarter. Splinten har ringe holdbarhed. ranarterne har meget varierende holdbarhed. Poppel, lind, birk, ær, rødel og bøg har ringe holdbarhed. Med venlig hilsen Teknologisk Institut, Træ og Tekstil \\dmwclus\dmw_docs\21192\ _statusrapport 09_ver2.doc 17