Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3

Transkript

1 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3 Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal April 2013

2 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesregionens jobcenternetværk 3. Netværket omfatter 11 kommuner: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal. Oplægget beskriver de overordnede rammer på arbejdsmarkedet i de 11 kommuner samt kommunernes særlige udfordringer ift. de fire ministermål for Det er derfor tænkt som et input til kommunernes arbejde med beskæftigelsesplanen for Samtidig kan det danne ramme for drøftelse af eventuelle samarbejdsmuligheder på tværs af de 11 kommuner. Oplægget skal ses i sammenhæng med Det Regionale Beskæftigelsesråd/Beskæftigelsesregionens analyserapport for 2014, som beskriver de generelle tendenser og udfordringer på arbejdsmarkedet i Østdanmark. Rådet/Beskæftigelsesregionen har besluttet at supplere analyserapporten med en nærmere belysning af tendenser og udfordringer i 6 geografisk afgrænsede områder i Østdanmark, svarende til 6 netværk af kommuner, jf. oversigt i bilaget. Generelt er hovedparten af kommunerne i netværk 3 kendetegnet ved mere gunstige rammevilkår end Østdanmark generelt. Det kommer bl.a. til udtryk ved flere borgere med mellemlange og lange videregående uddannelse, flere i beskæftigelse, lavere ledighedsprocenter og generelt lavere andele af befolkningen på offentlig forsørgelse end i Østdanmark generelt. For størstedelen af kommunerne i netværket er udviklingen i beskæftigelsen forbedret i 2012 enten i form af et mindre beskæftigelsesfald eller i form af øget beskæftigelse. Billedet er samtidig, at en række af kommunerne har mistet forholdsvis mange arbejdspladser under krisen, men at udviklingen ikke i så høj grad har ramt de borgere, som bor i kommunerne. I 2012 har ledigheden været nogenlunde konstant, og der ses både mindre stigninger og fald i de enkelte kommuner. Oplægget udpeger særlige udfordringer for kommunerne ift. ministerens fire mål for beskæftigelsesindsatsen og generelle mønstre og udviklingstræk belyses nærmere. Derudover beskrives eventuelle variationer mellem kommunerne i netværket. Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen håber, at oplægget kan medvirke til at understøtte og sætte retning for den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen i 2014.

3 Indholdsfortegnelse 1. UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKED I KOMMUNERNE BESKÆFTIGELSEN ER FALDET MERE I DE NORDSJÆLLANDSKE KOMMUNER LEDIGHEDEN ER STEGET, MEN MANGE FINDER FORTSAT JOB HURTIGT SAMMENFATNING FLERE UNGE I UDDANNELSE FLERE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE UNGE UDEN UDDANNELSE SKAL I UDDANNELSE MANGE UNGE FALDER FRA DERES UDDANNELSER SAMMENFATNING DER SKAL FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION FÆRRE MODTAGER FØRTIDSPENSION HVAD KENDETEGNER TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FORTSAT FOKUS PÅ DEN TIDLIGE, FOREBYGGENDE INDSATS SAMMENFATNING LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES LANGTIDSLEDIGHEDEN ER STEGET KRAFTIGT LANGTIDSLEDIGHEDEN UDVIKLER SIG FORSKELLIGT INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE SAMMENFATNING STYRKELSE AF VIRKSOMHEDSINDSATSEN SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE SYNLIGGØRELSE AF JOBÅBNINGER FOR DE LEDIGE DIALOG MED ARBEJDSGIVERNE SAMMENFATNING... 23

4 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet Dette oplæg retter sig mod Jobcenternetværk 3. I netværket indgår 11 nordsjællandske jobcentre, jf. figur 1.1. De nordsjællandske jobcentre er kendetegnet ved at have gode rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Figur 1.1: Rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen Det kommer til udtryk ved, at 8 af jobcentrene i netværket er placeret blandt de 20 jobcentre i landet, der har de bedste rammevilkår, jf. figur 1.1. Enkelte kommuner i netværket har lidt mindre gunstige rammevilkår end de øvrige kommuner i netværket. Det drejer sig om Gribskov, Helsingør og Halsnæs kommuner, som er nr. 32, 53 og 74 i rangordenen over de 94 jobcentres rammevilkår. Kilde: SFI, AKF og egen præsentation Anm.: Kommunerne er rangordnet efter deres rammevilkår, baseret på beregninger af SFI og AKF. Placering i rangordningen er skrevet som numre for jobcentrene i netværket og skal læses på følgende måde: Jo lavere placering i rangordenen, jo bedre rammevilkår. Lyse farver angiver gode rammevilkår. Placeringen blev lavet ifm. fastlæggelse af klyngerne Befolkning og arbejdsmarked i kommunerne Der er generelt tale om, at færre borgere i de nordsjællandske kommuner modtager offentlig forsørgelse, hvad enten om det drejer sig om dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge eller førtidspension, jf. tabel 1.1 og bilag 2. En undtagelse er dog Helsingør og Halsnæs, hvor andelen af borgere på offentlig forsørgelse ligger over niveauet for Østdanmark. Tabel 1.1: Befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed blandt årige Befolkning Arbejdsstyrke Beskæftigelse Ledighed Off. forsørgede Erhvervsfrekvens Beskæftigelses- Ledigheds- Andel af Antal Antal Antal frekvens Antal procent Antal årige Allerød % % 310 2,6% ,8% Egedal % % 800 3,8% ,4% Rudersdal % % 870 3,6% ,3% Furesø % % 760 4,3% ,7% Hørsholm % % 380 3,5% ,5% Hillerød % % ,3% ,3% Fredensborg % % 860 4,7% ,9% Frederikssund % % ,6% ,5% Gribskov % % 990 5,2% ,5% Helsingør % % ,8% ,4% Halsnæs % % ,3% ,3% Østdanmark % % ,5% ,2% Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og indenrigsministeriet, jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Erhvervsfrekvensen er udtryk for andelen af årige borgere, der indgår i arbejdsstyrken. Beskæftigelsesfrekvensen opgør andelen af årige borgere, der er i beskæftigelse. Beskæftigelse og arbejdsstyrke er opgjort for 2011, ledighed er opregnede sæsonkorrigerede tal for december De offentligt forsørgede er modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, forrevalidering, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Opgørelserne af offentligt forsørgede er fra december 2012, dog er sygedagpenge opgjort for november 2012 pga. efterregistreringer i nyeste data. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. I alt udgør de 11 kommuner 16 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Østdanmark. 1

5 De gode rammevilkår kommer til udtryk ved, at en højere andel af borgerne har en uddannelse end i hele Østdanmark. Kun i Helsingør og Halsnæs er andelen af borgerne, der har en uddannelse stort set på niveau med hele Østdanmark (58 pct.), jf. tabel 1.2. Desuden er der tale om, at borgernes deltagelse på arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen) er højere end i Østdanmark som helhed. Kun Helsingør og Halsnæs ligger stort set på niveau med Østdanmark (74 pct.). Derudover ligger andelen af beskæftigede borgere over gennemsnittet i Østdanmark. Kun Helsingør og Halsnæs ligger på niveau med Østdanmark (71 pct.). Sammensætningen af uddannelsesniveauet i kommunerne i netværket er forskellig, jf. tabel 1.2. Især i Allerød, Rudersdal, Furesø og Hørsholm er uddannelsesniveauet højt, med mange borgere med mellemlange og lange videregående uddannelser (34-41 pct.) i forhold til gennemsnittet i Østdanmark (25 pct.). Derimod har især Egedal, Frederikssund, Gribskov og Halsnæs en højere andel af faglærte borgere (36-38 pct.) end hele Østdanmark (28 pct.). Tabel 1.2: Sammensætningen af borgernes uddannelsesniveau Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Allerød % % 900 6% % % Egedal % % % % % Rudersdal % % % % % Furesø % % % % % Hørsholm % % 700 5% % % Hillerød % % % % % Fredensborg % % % % % Frederikssund % % % % % Gribskov % % % % % Helsingør % % % % % Halsnæs % % 800 4% % 600 3% Østdanmark % % % % % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Uddannelse blandt årige. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Borgernes branchetilknytning i kommunerne i netværket er forskellig. Der er især forskel på hvor mange borgere, der arbejder inden for videnservice og inden for fremstilling. I Allerød, Egedal, Rudersdal, Furesø, Hørsholm og Fredensborg arbejder pct. af borgerne inden for videnservice (finans, rådgivning mv.), hvor det i hele Østdanmark gælder 16 pct. af borgerne, jf. tabel 1.3. Andelen udgør kun 8-14 pct. i Frederikssund, Gribskov, Helsingør og Halsnæs. Tabel 1.3: Borgernes branchetilknytning og pendling Borgernes job efter branche Pendling Medicoog kemisk Øvrig Handel og Videnservice Øvrig privat Offentlig Ud- Udpend.- Ind- Indpend.- Netto- Landbrug industri industri Byggeri transport service service pendling grad pendling grad pendling Allerød 1% 6% 4% 4% 19% 23% 9% 34% % % Egedal 1% 6% 6% 6% 22% 20% 10% 29% % % Rudersdal 0% 5% 4% 3% 18% 27% 10% 33% % % 0 Furesø 0% 6% 5% 3% 18% 22% 10% 35% % % Hørsholm 1% 4% 4% 3% 22% 27% 10% 31% % % Hillerød 1% 5% 4% 6% 19% 17% 10% 38% % % Fredensborg 1% 3% 5% 4% 22% 19% 11% 35% % % Frederikssund 2% 5% 8% 8% 21% 12% 10% 34% % % Gribskov 2% 4% 6% 9% 21% 11% 10% 36% % % Helsingør 1% 2% 7% 5% 21% 14% 12% 38% % % Halsnæs 1% 4% 10% 9% 20% 8% 12% 36% % % Østdanmark 1% 3% 6% 5% 20% 16% 13% 36% % % Kilde: Danmarks Statistik, og egne beregninger Anm.: Pendling er for alle aldersgrupper, borgernes job er opgjort blandt årige. Videnservice indeholder beskæftigede inden for IT og medier, finansiering og forsikring, rådgivning, forskning mv. samt reklame og øvrige erhvervsservice. Øvrig privat service udgøres af ejendomshandel og udlejning, hoteller og restauranter, rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. 2

6 I Frederikssund, Gribskov og Halsnæs arbejder pct. af borgerne inden for industri og byggeri, hvor det i Østdanmark gælder 14 pct. af borgerne, jf. tabel 1.3. Denne andel udgør pct. i de fleste øvrige kommuner i netværket. De fleste kommuner i netværket har mange borgere, der arbejder inden for medico- eller kemisk industri. I Allerød, Egedal, Rudersdal, Furesø, Hillerød og Frederikssund gælder det 5-6 pct. af borgerne, hvor det i hele Østdanmark gælder 3 pct. af borgerne. Flere kommuner i netværket er kendetegnet ved, at mange borgere pendler til arbejde andre steder, jf. tabel 1.3. I Allerød, Egedal, Rudersdal, Furesø, Hørsholm og Fredensborg pendler pct. af borgerne dagligt ud af deres kommune til arbejde i nabokommunerne og i København. I Hillerød, Frederikssund, Gribskov, Helsingør og Halsnæs er udpendlingen til job lavere end i de øvrige kommuner i netværket. Det kommer til udtryk ved, at pct. af borgerne pendler ud af deres bopælskommune til job. Kun i Helsingør pendler en væsentligt mindre andel af borgerne ud til job (46 pct.) end gennemsnittet i Østdanmark (53 pct.) Beskæftigelsen er faldet mere i de nordsjællandske kommuner Krisen på arbejdsmarkedet har medført en faldende beskæftigelse i de nordsjællandske kommuner, jf. tabel 1.4. En række af kommunerne i netværket har haft et stort fald i beskæftigelsen, når der sammenlignes med udviklingen i Østdanmark. Desuden har den seneste udvikling været mindre gunstig i de fleste af kommunerne i netværket end i Østdanmark som helhed: I Halsnæs, Fredensborg, Helsingør, Gribskov, Frederikssund og Hørsholm kommuner er beskæftigelsen faldet kraftigere end i Østdanmark som helhed. Beskæftigelsen faldt mere i både , og I Allerød, Egedal, Rudersdal og Furesø kommuner er beskæftigelsen faldet kraftigere end i Østdanmark som helhed i og i I Hillerød er borgernes beskæftigelse faldet mindre end i Østdanmark som helhed. Det gælder i hele perioden fra 2007 til Tabel 1.4: Den aktuelle og forventede udvikling i beskæftigelsen, ultimo 2007-ultimo 2014 Antal beskæftigde Procentvis udvikling Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ult Ult Ult Ult ult ult ult ult Allerød ,7% -2,8% 0,1% 0,5% Egedal ,9% -2,1% -0,7% 0,1% Rudersdal ,8% -1,4% -0,6% 0,2% Furesø ,6% -2,2% -1,0% 0,0% Hørsholm ,7% -3,2% -0,2% 0,4% Hillerød ,2% -0,2% -0,4% 0,3% Fredensborg ,3% -1,7% -2,7% -0,9% Frederikssund ,8% -2,5% -0,7% 0,1% Gribskov ,6% -2,7% -1,0% -0,1% Helsingør ,9% -2,6% -1,8% -0,4% Halsnæs ,3% -3,3% -2,2% -0,6% Østdanmark ,3% -1,0% -0,4% 0,3% Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Beskæftigede årige efter bopæl. Opgørelsen er korrigeret iht. databrud mellem ultimo 2007 og ultimo Ultimo 2012 og ultimo 2014 er på baggrund af Beskæftigelsesregionens fremskrivning. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. 3

7 Udv. beskæftigede ult Set over hele lavkonjunkturen har alle kommunerne i netværket oplevet et fald i borgernes beskæftigelse, jf. figur 1.2. Kun Hillerød og Rudersdal har en mere gunstig udvikling i beskæftigelsen end Østdanmark generelt (-4 pct.). Udviklingen har også ført til, at alle kommunerne i netværket i dag har færre arbejdspladser inden for kommunegrænsen end tidligere, jf. figur 1.2. Krisen har dermed både ramt borgere, der er beskæftiget inden for og uden for kommunegrænsen. Det gælder især Egedal, Rudersdal, Furesø, Hørsholm og Halsnæs, hvor antallet af lokale arbejdspladser er faldet med ca pct. under krisen. I Hillerød, Fredensborg og Frederikssund er antallet af lokale arbejdspladser faldet med ca. 4-7 pct. I Allerød og Helsingør er antallet af lokale arbejdspladser faldet med 2-3 pct., hvilket udgør et mindre fald end i hele Østdanmark. Figur 1.2: Udviklingen i antallet af arbejdspladser i området og udviklingen i antallet af beskæftigede bosat i området fra ult til ult % 4% 2% 0% Fredensborg -2% Rudersdal Gns. -4% Østdk Egedal Furesø -6% Hørsholm Gribskov -8% -10% -12% Halsnæs Frederikssund Hillerød Østdanmark Helsingør Allerød -14% Gns. Østdk -16% -16% -14% -12% -10% -8% -6% -4% -2% 0% 2% 4% 6% Udv. arbejdspladser ult Kilde: Danmarks Statistik(RAS) og egne beregninger Anm.: Beskæftigede er antallet af borgere i beskæftigelse bosat i området. Arbejdspladser er antallet af personer, som har deres primære arbejdssted i området. Opgørelserne er for alle aldersgrupper. Der er dog tegn på, at beskæftigelsen inden for det seneste år er ved at stabilisere sig i kommunerne i netværket, jf. tabel 1.4. ovenfor. I enkelte kommuner - Fredensborg, Halsnæs og Helsingør - er borgernes beskæftigelse dog faldet med ca. 2-3 pct. inden for det seneste år 1. Fremadrettet forventes beskæftigelsen at stige svagt i Østdanmark. Udviklingen i kommunerne i netværket forventes at variere mellem kommunerne, jf. tabel Ledigheden er steget, men mange finder fortsat job hurtigt Ledigheden er under krisen steget i langt de fleste østdanske kommuner. Det gælder også i de nordsjællandske kommuner. Alle kommunerne i netværket har dog haft en gradvis stabilisering af situationen, idet de store stigninger i ledigheden fra er blevet afløst af mere moderate stigninger i de seneste år, jf. tabel 1.5. I enkelte kommuner er ledigheden endda begyndt at falde. Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer, at antallet af ledige vil falde i hele landet frem mod udgangen af For Østdanmark forventes et fald på ca. 9 pct. Den faldende udvikling forventes også at komme de fleste af kommunerne i netværket til gode. Der er dog fortsat udsigt til, at ledigheden i de kommende år vil være på et højere niveau end før krisen, jf. tabel Forskydningerne i beskæftigelsen er beskrevet nærmere i Beskæftigelsesregionens analyserapport for

8 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU I alt Antal Ledige Procent Tabel 1.5: Den aktuelle og forventede udvikling i ledigheden, ultimo 2007-ultimo 2014 Antal fuldtidsledige Procentvis udvikling Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ult Ult Ult ult ult ult Allerød % 14% -2% Egedal % 24% 3% Rudersdal % 16% 0% Furesø % 13% -1% Hørsholm % 3% 9% Hillerød % 9% 6% Fredensborg % 7% -1% Frederikssund % 10% 7% Gribskov % 17% 1% Helsingør % 5% 3% Halsnæs % 10% 2% Østdanmark % 10% 4% Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Kommunens andel af Østdanmarks ledighed er fastholdt på samme niveau som i En opdateret fremskrivning for 2014 udarbejdes i maj 2013, når ØIM s maj-prognose foreligger. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Selv om ledigheden er højere end tidligere, har kommunerne i netværket (bortset fra Halsnæs) fortsat lavere ledighedsprocenter end Østdanmark som helhed, jf. tabel 1.6. Stigningerne i ledigheden har ramt uddannelsesgrupperne på arbejdsmarkedet forskelligt. Generelt er der tale om, at de ufaglærte og faglærte har de højeste ledighedsprocenter, da krisen især har ramt industrien, byggebranchen og handels- og transportområdet. Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg har dog den højeste ledighed blandt personer med kort videregående uddannelse, jf. tabel 1.6. De nyuddannede har det svært i den aktuelle krise på arbejdsmarkedet, da de har vanskeligt med at konkurrere om de ledige job med mere erfarne lønmodtagere. Mange nyuddannede har derfor en længere periode med ledighed, før det lykkes at få det første job. Ledighedsprocenten for de nyuddannede udgør pct. i kommunerne i netværket og 27 pct. i hele Østdanmark, jf. tabel 1.6. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor have fokus på en tidlig indsats, der kan hjælpe de ledige ind på arbejdsmarkedet, og fokus på de lediges geografiske og faglige mobilitet. Tabel 1.6: Ledighedsprocenten fordelt efter uddannelse Alle ledige Nyuddannede Allerød 2,7 3,6 1,6 2,3 2,7 2, Egedal 4,8 4,0 2,9 3,0 3,3 3, Rudersdal 3,9 4,7 5,3 3,1 2,6 3, Furesø 6,1 4,8 4,5 2,7 2,1 4, Hørsholm 3,5 4,6 5,6 3,0 2,6 3, Hillerød 5,5 4,4 3,9 2,8 3,3 4, Fredensborg 4,9 4,7 5,6 3,3 3,5 4, Frederikssund 6,8 5,2 2,6 3,4 3,3 5, Gribskov 5,5 4,2 3,9 2,8 3,4 5, Helsingør 6,6 5,8 4,1 3,3 4,0 5, Halsnæs 9,3 5,7 4,8 3,6 5,1 7, Østdanmark 7,2 6,2 5,3 4,5 5,8 6, Kilde: DST s forskningsservice, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Nyuddannede i 2012 er defineret som personer, der har afsluttet en uddannelse i perioden 4. kvartal 2010 til 3. kvartal 2011 samt personer der er i gang med en uddannelse i oktober 2011, og som er på dagpenge i oktober Den samlede ledighedsprocent er opregnede sæsonkorrigerede tal for december 2012 fra DST, mens de øvrige tal er faktiske opgørelser er pba. DREAM. Jobåbninger På trods af krisen og en stigende ledighed skabes der løbende jobåbninger på arbejdsmarkedet, fordi mange job i virksomheder løbende udskiftes eller genbesættes. Det er baggrunden for, at det selv i krisetider lykkes for mange ledige at finde ny beskæftigelse inden for kort tid. For kommunerne i netværket er der i 2012 tale om, at pct. af de ledige finder beskæftigelse inden for 3 måneder. Andelen i Østdanmark er på 31 pct. 5

9 Borgerne i Nordsjælland har adgang til et stort og mangfoldigt arbejdsmarked inden for kort geografisk afstand, jf. figur 1.3. Alene i de nordsjællandske kommuner opstår der nye jobåbninger om året. Det svarer til, at der er 1,8 jobåbninger pr. ledighedsberørt i kommunerne i netværket. Figur 1.3: Antallet af jobåbninger årligt Desuden er der for de fleste borgere i kommunerne adgang til jobåbninger om året i det storkøbenhavnske område, dvs. inden for en geografisk afstand af km. Den høje jobomsætning giver muligheder for beskæftigelsesindsatsen, da den øger chancerne for at skabe plads til de ledige på arbejdsmarkedet. Derfor har beskæftigelsesindsatsen en vigtig opgave med at gøre jobåbningerne synlige for de ledige og at målrette de lediges jobsøgning og kompetencer mod gode jobområder. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen pba. IDA-databasen og egen fremstilling Anm.: Antallet af jobåbninger er opgjort for Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen på arbejdsmarkedet. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i de 11 kommuner i netværket: Hovedparten af kommunerne i netværket bortset fra Halsnæs og Helsingør - har generelt bedre rammevilkår end Østdanmark generelt: Flere med mellemlange eller lange videregående uddannelser Flere borgere i beskæftigelse Lavere ledighedsprocenter Lavere andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Der er dog visse variationer inden for netværket Høj (ud)pendling fra de fleste kommuner i netværket dog lavere pendling i Helsingør og Halsnæs end i Østdanmark generelt Mange er beskæftiget inden for privat og offentlig service i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs er der imidlertid også relativt mange beskæftigede inden for industri og byggeri Afmatningen har ramt flere af kommunerne i netværket særlig hårdt. Det gælder især Halsnæs, Fredensborg, Helsingør, Gribskov og Frederikssund, hvor borgernes beskæftigelse er faldet med 8-12 pct. I disse kommuner har især borgernes beskæftigelse i den private sektor udviklet sig mindre gunstigt end i de øvrige kommuner i netværket. Mere positive forventninger til udviklingen i de kommende år med svagt stigende beskæftigelse og faldende ledighed i Østdanmark, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det forventes også at komme de 11 kommuner til gode. 6

10 Unge på kontanthælp eller dagpenge Uddannede unge år Uddannelsesegnede unge under 25 år Ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år Unge forsørgere år Ufaglærte over 25 år Rudersdal Hørsholm Egedal Allerød Furesø Fredensborg Hillerød Helsingør Gribskov Frederikssund Halsnæs Østdanmark 2. Flere unge i uddannelse Beskæftigelsesministerens første mål for 2013 er at få flere unge i uddannelse: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 2.1. Flere unge på offentlig forsørgelse Antallet af offentligt forsørgede unge er steget kraftigt under krisen i alle kommuner. Der er især kommet flere unge på kontanthjælp. Generelt er der tale om, at der er flere unge på offentlig forsørgelse i kommunerne i netværk 3 end i Østdanmark som helhed. Inden for netværket er der dog forskelle på omfanget af ungeudfordringerne, jf. figur 2.1. Andelen af unge på offentlig forsørgelse udgør 7-18 pct. i de enkelte kommuner med færrest i Rudersdal, Hørsholm, Egedal og Allerød og flest i Helsingør, Gribskov, Frederikssund og Halsnæs. Forskellene er udtryk for, at andelen af unge på kontanthjælp varierer. I Furesø, Hillerød, Helsingør, Gribskov, Frederikssund og Halsnæs er andelen på 7-11 pct. I de øvrige kommuner er andelen på 4-5 pct. De fleste kommuner i netværket har få unge på dagpenge. Kun Halsnæs ligger over gennemsnittet i Østdanmark på 2,7 pct. Derimod har kommunerne flere unge på øvrige ydelser, herunder sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Kun Rudersdal ligger under gennemsnittet i Østdanmark på 2,5 pct. Ser man alene på unge på kontanthjælp eller dagpenge kan disse opdeles i 5 undergrupper, jf. tabel 2.1, og den konkrete indsats skal derfor favne de forskellige grupper af unge. Figur 2.1: Andelen af unge, der modtager offentlig forsørgelse i december 2012 Procent ,4 15,3 4,5 13,9 14,4 12,9 3,4 11,6 11,6 3,7 4,2 3,4 9,3 9,4 10,1 11,4 2,7 2,9 2,5 7,0 3,2 2,6 3,5 3,8 4,4 4,6 7,1 6,9 7,6 7,7 7,7 9,2 10,8 1,9 6,3 5,2 1,3 1,6 2,2 1,4 1,9 1,8 2,0 2,6 2,5 2,7 3,0 2,7 Øvrige ydelser Kontanthjælp Dagpenge Procent Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: årige. Øvrige ydelser er sygedagpenge, førtidspension, forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse og fleksjob Tabel 2.1: Sammensætningen af unge på dagpenge og kontanthjælp Allerød % 28% 28% 9% 11% Egedal % 24% 21% 11% 15% Rudersdal % 16% 30% 13% 16% Furesø % 18% 30% 16% 18% Hørsholm % 15% 32% 9% 21% Hillerød % 23% 28% 13% 16% Fredensborg % 21% 28% 17% 15% Frederikssund % 25% 24% 16% 17% Gribskov % 23% 23% 17% 16% Helsingør % 22% 19% 21% 17% Halsnæs % 25% 19% 20% 15% Østdanmark % 18% 21% 14% 18% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Antal unge, der har været på kontanthjælp eller dagpenge i minimum 1 uge fra medio maj til medio juni For de uddannelsesegnede og ikke-egnede unge under 25 år er anvendt matchkategori som proxy for egnethed. Uddannelsesegnede er i matchgruppe 1, mens ikkeegnede er i matchgruppe 2 og 3. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. 7

11 Uddannelsesegnede unge under 25 år Ikke-uddannelsesegnede unge u. 25 år Unge forsørgere år Ufaglærte over 25 år Gennemsnit Generelt fylder de uddannede unge og de ufaglærte over 25 år mindre i kommunerne i netværket end i Østdanmark generelt, jf. tabel 2.1. Dog er der mange uddannede unge i Egedal (29 pct.) og mange ufaglærte over 25 år i Hørsholm (21 pct.). Derimod har de fleste jobcentre i netværket mange unge under 25 år i målgruppen både uddannelsesegnede og ikke-uddannelsesegnede, jf. tabel 2.1. I en række kommuner fylder de ikke-uddannelsesegnede under 25 år mest. Det gælder især Rudersdal, Furesø, Hørsholm, Hillerød og Fredensborg Unge uden uddannelse skal i uddannelse Krisen på arbejdsmarkedet har ført til, at flere unge end tidligere starter på en ordinær uddannelse. Jobmulighederne for de unge på det ufaglærte arbejdsmarked er generelt mindre, og de unge under 25 år mødes tidligt med et pålæg fra jobcentrene om at gå i uddannelse. Den stigende tilgang til uddannelse er stort set udelukkende sket blandt de unge under 25 år, som oftere går direkte fra en forberedende til kompetencegivende uddannelse end tidligere. Derimod er tilgangen til uddannelse stort set uændret blandt de årige. 2 Pålæg om uddannelse Siden august 2009 har jobcentrene haft til opgave at pålægge de uddannelsesegnede unge under 25 år at gå i gang med en ordinær uddannelse. Ved udgangen af 2011 er dog kun en mindre del af målgruppen kommet i uddannelse, jf. tabel Tabel 2.2: Andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt uddannelse i 2011, fordelt på ungegrupper I de enkelte kommuner er der tale om, at 9-42 pct. af de uddannelsesegnede unge går i uddannelse. Samlet kommer pct. af alle ufaglærte unge under 30 år på offentlig forsørgelse i gang med en ordinær uddannelse. Det hænger bl.a. sammen med, at kun få af de unge forsørgere og de ufaglærte over 25 år kommer i gang med en uddannelse, jf. tabel 2.2. Resultaterne viser, at der efter alt at dømme er et potentiale for at styrke indsatsen for at få kanaliseret flere unge fra offentlig forsørgelse til ordinær uddannelse. Det vil bl.a. kræve, at flere unge under 25 år og flere unge over 25 år motiveres til at påbegynde en uddannelse. Allerød 35% 22% 14% 0% 18% Egedal 31% 13% 9% 8% 15% Rudersdal 26% 10% 5% 11% 14% Furesø 9% 18% 8% 15% 13% Hørsholm 28% 33% 0% 10% 22% Hillerød 26% 16% 10% 6% 17% Fredensborg 22% 17% 4% 12% 13% Frederikssund 40% 20% 5% 9% 20% Gribskov 31% 13% 7% 12% 17% Helsingør 34% 18% 12% 8% 16% Halsnæs 42% 21% 11% 10% 23% Østdanmark 31% 15% 14% 10% 18% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andel af ufaglærte unge, der har været dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i minimum 1 uge i september 2010, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse. 2 Stigningen i tilgangen til uddannelse er beskrevet nærmere i Beskæftigelsesregionens analyserapport for I Tabel 2.2 opgøres hvor stor en andel af de unge på dagpenge og kontanthjælp, der kommer i gang med en ordinær uddannelse. 8

12 Rudersdal Fredensborg Furesø Egedal Hørsholm Gribskov Frederikssund Hillerød Helsingør Halsnæs Allerød Østdanmark Halsnæs Egedal Furesø Helsingør Rudersdal Frederikssund Hillerød Fredensborg Hørsholm Gribskov Allerød Østdanmark Hvis potentialet i ungeindsatsen skal indfries, vil der være brug for, at flere aktører i ungeindsatsen samarbejder om at motivere og understøtte de unges uddannelsesvalg. Ny måling af ministermålet For at følge op på ministerens mål om at få flere unge i uddannelse er der udviklet en måling af uddannelsesgraden for unge på offentlig forsørgelse. 4 Målingen viser, at de unge på dagpenge og kontanthjælp i kommunerne er i uddannelse i pct. af tiden i løbet af et år, jf. figur 2.2. I flertallet af kommunerne er uddannelsesgraden under gennemsnittet for Østdanmark (20 pct.). Uddannelsesgraden er i netværket størst i Allerød og Gribskov. Omvendt har især Halsnæs lavere uddannelsesgrad (15 pct.). Figur 2.2: Uddannelsesgraden blandt unge under 30 år på dagpenge og kontanthjælp i 2011 Procent ,1 15,3 17,4 18,0 18,2 18,4 18,8 19,8 20,4 20,7 21,4 20,0 Procent Kilde: Jobindsats.dk Anm. Opgørelsen viser hvor stor en andel af tiden, som ikke-uddannede unge på dagpenge og kontanthjælp er i uddannelse i løbet af et år Mange unge falder fra deres uddannelser Mange unge gennemfører ikke deres uddannelse. Det gælder både unge der kommer fra offentlig forsørgelse og unge der kommer fra Figur 2.3: Andelen af unge ufaglærte kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der frafalder selvforsørgelse, men frafaldsandelen er størst blandt unge der kommer fra offentlig deres uddannelse inden for et år forsørgelse. 5 Procent Procent Frafaldet er større på de forberedende uddannelser end på de kompetencegivende uddannelser. Op mod halvdelen af de unge, der starter uddannelse på en forberedende uddannelse fra offentlig forsørgelse, falder fra uddannelsen inden for de første 12 måneder. Det er især udtryk for, at mange falder fra grundforløb på erhvervsuddannelserne, fordi de ikke kan finde en praktikplads at færdiggøre uddannelsen i. I hele Østdanmark omfatter frafaldet ca. hver tredje af de unge ufaglærte dagpengeog kontanthjælpsmodtagere, der starter i uddannelse, figur 2.3. I de enkelte kommuner i netværket er frafaldet fra uddannelse imidlertid meget forskelligt. Frafaldet varierer fra 14 pct. til 56 pct Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andelen af ufaglærte unge der frafalder deres uddannelse inden for et år. Opgjort for unge der har været på kontanthjælp eller dagpenge i september 2009, og som inden for et år er påbegyndt en uddannelse. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. Bemærk at opgørelsen i nogle tilfælde baserer sig på få observationer eksempelvis måles der i Allerød på blot 9 unge Uddannelsesgraden viser hvor stor en andel af tiden i løbet af et år, som unge under 30 år har været i uddannelse siden påbegyndt a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb. 5 Frafaldet fra uddannelse er beskrevet nærmere i Beskæftigelsesregionens Analyserapport for

13 Frafaldet er størst i Halsnæs og Allerød, hvor pct. af de påbegyndte uddannelser afbrydes inden for et år. I Hørsholm, Gribskov, Frederikssund, Hillerød og Helsingør svarer frafaldet til gennemsnittet i Østdanmark. Derimod har Rudersdal, Fredensborg, Furesø og Egedal et lavere frafald fra uddannelse end de fleste andre kommuner i Østdanmark. De store frafald i de fleste af kommunerne viser, at der er behov for, at indsatsen med fordel kan sætte mere fokus på at mindske de unges uddannelsesfrafald. Der er potentialer i at styrke indsatsen for at fastholde de unge i uddannelse i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, UU og eventuelt ved hjælp af mentorstøtte. I den forbindelse er det en udfordring for uddannelsesindsatsen, at en række unge har svært ved at tage den uddannelse de ønsker, fordi de ikke kan finde en praktikplads. I Østdanmark mangler i december 2012 ca unge en praktikplads. Udfordringen gælder også i kommunerne i netværket, hvor ca. 600 unge mangler en praktikplads Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen i og indsatsen over for de unge på offentlige forsørgelse. Rammerne for og resultaterne af ungeindsatsen i de 11 kommuner i netværket: De fleste af kommunerne har en høj andel unge på offentlig forsørgelse - især mange på kontanthjælp. Det gælder især Hillerød, Helsingør, Gribskov, Frederikssund og Halsnæs. Der er relativt få uddannede unge blandt de ledige. Til gengæld er der mange ufaglærte unge under 25 år både uddannelsesegnede og ikke-uddannelsesegnede. Relativ få af de unge på kontanthjælp og dagpenge kommer i gang med en uddannelse. Det gælder især i Rudersdal, Furesø, Hørsholm, Hillerød og Fredensborg. De unge på dagpenge og kontanthjælp er kun i uddannelse i pct. af tiden. Alle kommunerne har et yderligere uddannelsespotentiale blandt de unge forsørgere og de ufaglærte unge over 25 år. På tværs af kommunerne kommer kun pct. af de to grupper i gang med en uddannelse. Mange af de ledige unge frafalder deres påbegyndte uddannelse. I Gribskov, Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Halsnæs og Allerød gælder det en tredjedel eller flere af de unge. Både kommuner med høje og lave uddannelsesgrader har problemer med frafald 10

14 Perspektiver for indsatsen i kommunerne i netværket: Mange af kommunerne i netværket har en høj andel af unge på kontanthjælp, som ofte mangler kvalifikationer til at klare sig på arbejdsmarkedet og får lange perioder på offentlig forsørgelse. Det er vigtigt, at indsatsen lykkes med at få de unge kontanthjælpsmodtagere i gang med en forberedende eller kompetencegivende uddannelse, der kan sikre en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. De fleste kommuner i netværket har få uddannede unge blandt de ledige. Det øger mulighederne for en målrettet indsats, der kan hjælpe gruppen ind i virksomhederne. Alle jobcentrene i netværket har en udfordring ift. at udnytte uddannelsespotentialet i hele ungegruppen og ikke mindst hos de unge forsørgere og de ufaglærte unge over 25 år, som i dag kun går i uddannelse i begrænset omfang. I en række af kommunerne har de unge ledige et højt frafald fra de påbegyndte uddannelser. Det peger på, at der er behov for en styrket fastholdelsesindsats i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og UU og evt. tilknytning af mentorer. I indsatsen for ikke-uddannelsesegnede er der behov for at fokusere på andre former for uddannelse, eksempelvis EGU, produktionsskole, FVU for derigennem at klargøre de unge til en ordinær uddannelse. 11

15 Andel nye førtidspensionister i 2012 Andel førtidspensionister i dec Der skal færre på førtidspension Ministerens andet mål for 2013 er at reducere tilgangen af borgere til førtidspension: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension "Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres." 3.1. Færre modtager førtidspension I de senere år er antallet af personer på førtidspension faldet i de fleste østdanske kommuner. I Østdanmark er antallet af førtidspensionister samlet faldet med ca. 5 pct. fra 2008 til december 2012 og udviklingen i antallet af før- Figur 3.1: Førtidspensionister i pct. af årige i 2012, jf. figur 3.1. tidspensionister fra ultimo 2008 til ultimo 2012 Antallet af borgere på førtidspension er også faldet i kommunerne i netværket. Der er især tale om store fald i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs. Der er to årsager til, at der i disse år bliver færre personer på førtidspension. For det første er tilgangen til førtidspension mindsket i de fleste kommuner, og for det andet overgår mange førtidspensionister til folkepension. 8% Halsnæs Helsingør 6% Gribskov Gns. Østdk Østdanmark Frederikssund Hillerød Hørsholm Egedal 4% Allerød 2% Rudersdal Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Fredensborg De fleste kommuner i netværket har en relativt lille bestand af borgere på førtidspension, jf. figur 3.1. Kun i enkelte af kommunerne modtager flere borgere førtidspension end i Østdanmark som helhed. Det drejer sig om Halsnæs, Helsingør og Fredensborg. 16% 14% 12% 10% Furesø 0% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% Udviklingen i antal på førtidspension dec-08 til dec-12 Inden for det seneste år har stort set alle kommunerne i netværket reduceret tilgangen til førtidspension, jf. figur 3.2. Kun Egedal har haft en stigning i antallet af nye førtidspensionister i Aktuelt får de fleste kommuner i netværket færre nye førtidspensionister end gennemsnittet af kommunerne i Østdanmark. I Østdanmark overgår 0,33 pct. af befolkningen årligt til førtidspension, og denne andel er lavere i hovedparten af kommunerne i netværket, jf. figur 3.2. Kun Fredensborg, Helsingør og Furesø har en lidt højere tilgang målt som andel af befolkningen. Figur 3.2: Nytilgang til førtidspension i 2012 i procent af årige og udviklingen i antallet af tilkendelser fra 2011 til ,0% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Furesø 0,5% Østdanmark 0,4% Fredensborg Halsnæs Helsingør Gns. Østdk 0,3% Hillerød Gribskov Egedal 0,2% Hørsholm 0,1% Frederikssund Rudersdal Allerød 0,0% -60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% Udviklingen i antal nye førtidspensionister fra 2011 til

16 Halsnæs Allerød Fredensborg Gribskov Hillerød Rudersdal Østdanmark Furesø Egedal Helsingør Frederikssund Østdanmark Hørsholm Allerød Egedal Rudersdal Furesø Halsnæs Helsingør Hillerød Fredensborg Frederikssund Gribskov Østdanmark 3.2. Hvad kendetegner tilgangen til førtidspension Mellem 35 pct. og 52 pct. af tilkendelserne til førtidspension i kommunerne i netværket i 2012 skyldes psykiske diagnoser, jf. figur 3.3. Det er især de yngre aldersgrupper, som tilkendes førtidspension på baggrund af psykiske lidelser. Det er en udfordring, da psykiske lidelser i mange tilfælde kan behandles og ikke bør medføre, at de berørte forlader arbejdsmarkedet permanent. Desuden viser erfaringer, at tilbud for psykisk syge ude på arbejdspladserne medvirker til at forbedre helbredssituationen. De ældre aldersgrupper får i langt højere grad tilkendt førtidspension på grund af fysiske lidelser, jf. figur 3.4. Det er udtryk for, at mange af disse sygdomme generelt er aldersbetingede eller skyldes nedslidning efter mange år på arbejdsmarkedet. Figur 3.3: Nytilgangen til førtidspension fordelt efter diagnosekategorier Procent Psykiske lidelser Bevægeapparatsygdomme Anden sygdom Øvrige diagnoser Figur 3.4: Andel nytilkendelser pba. psykiske lidelser blandt hhv årige og årige Procent Procent Kilde: Tal fra ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden 4. kvartal 2011 til 3. kvartal Øvrige diagnoser dækker over kategorierne medfødte misdannelser, ulykkestilfælde vold mv., social indikation og øvrige diagnoser år år Kilde: Tal fra ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden 4. kvartal 2011 til 3. kvartal Ankestyrelsen har ikke registeret tilgang til førtidspension blandt årige i Hørsholm i perioden. Det er tankevækkende, at diagnosetyperne udgør meget forskellige andele på tværs af kommunerne i netværket, jf. figur 3.3. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at andelen af psykiske lidelser fylder meget blandt diagnoserne i Egedal, Helsingør og Frederikssund, mens andelen af bevægeapparatslidelser fylder meget blandt diagnoserne i Allerød, Fredensborg og Rudersdal. Disse forskelle i diagnoserne kan et stykke ad vejen afspejle, at befolkningssammensætningen er forskellig, herunder at borgerne har en forskellig alderssammensætning og arbejder i forskellige brancher og jobfunktioner i de enkelte kommuner. De store forskelle tyder imidlertid også på, at der er forskelle i kommunernes praksis i tilkendelsen af førtidspension. Det kan tyde på, at der er potentiale for at begrænse tilgangen til førtidspension yderligere. Fremadrettet bliver det vigtigt, at ressourceforløbene indeholder elementer, der kan være med til at afhjælpe forskellige former for psykiske problemer, og at der sikres en tilstrækkelig kapacitet af tilbud på området. Det gælder særligt for de unge under 40 år. Derudover er det vigtigt at sikre målretning i ressourceforløbene, så forløbene ikke bare bliver en mellemstation før førtidspension. 13

17 Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse/ Fleksjob Anden off. forsørgelse Selvforsørgende/ under 18 år Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse/ Fleksjob Anden off. forsørgelse Selvforsørgende/ under 18 år 3.3. Fortsat fokus på den tidlige, forebyggende indsats For på længere sigt at begrænse tilgangen til førtidspension vil der være behov for at tilrettelægge en tidlig og forebyggende indsats, der sigter på at fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Den forebyggende indsats kan med fordel sigte på de dominerende fødekilder til førtidspension, herunder de langvarige kontanthjælps- og sygedagpengeforløb. Det handler om, at der sættes ind på et langt tidligere tidspunkt med en tværgående indsats, der kan kombinere beskæftigelsesrettede og social- og sundhedsfremmende indsatser. Det er vigtigt, at den forebyggende indsats har fokus på at sætte tidligere ind over for de borgere, der har særlig risiko for at ende på førtidspension. 6 Indsatsen skal fokusere på at bringe ressourcerne hos de udsatte borgere i spil, og der er for en stor del af risikogrupperne i de enkelte kommuner ressourcer i målgruppen at bygge indsatsen på. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at pct. af de nye førtidspensionister i kommunerne i netværket har været selvforsørgende fire år før tilkendelsen af førtidspension, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1: Forsørgelsessituation umiddelbart før og fire år før tilgang til førtidspension Status før tilgang til førtidspension Status 4 år før tilgang tilførtidspension Allerød 30% 48% 11% 0% 11% 7% 0% 7% 11% 74% Egedal 26% 32% 23% 0% 18% 17% 14% 14% 5% 51% Rudersdal 41% 34% 11% 1% 13% 19% 18% 6% 2% 55% Furesø 44% 42% 2% 0% 11% 32% 16% 2% 0% 49% Hørsholm 31% 34% 13% 3% 19% 13% 25% 3% 3% 56% Hillerød 48% 19% 20% 0% 13% 29% 12% 12% 5% 43% Fredensborg 32% 40% 14% 1% 13% 16% 10% 12% 6% 55% Frederikssund 19% 40% 9% 0% 33% 12% 14% 5% 2% 67% Gribskov 38% 38% 12% 1% 10% 21% 13% 10% 8% 49% Helsingør 45% 31% 10% 0% 15% 27% 15% 8% 4% 46% Halsnæs 24% 33% 31% 0% 12% 12% 21% 22% 3% 41% Østdanmark 43% 33% 13% 1% 11% 24% 13% 9% 6% 49% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Udtræk for personer tilgået førtidspension i perioden december 2011-november 2012 (begge inkl.). I opgørelsen af status før tilgang til førtidspension er der set op til 8 uger tilbage for at se om vedkommende har modtaget offentlig forsørgelse i perioden før tilgang til førtidspension. De hidtidige tilkendelsesmønstre viser, at de største fødekilder til førtidspension er kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, som tilsammen bærer mellem 57 og 87 pct. af tilkendelserne i kommunerne, når der kigges på forsørgelse umiddelbart før tilkendelse af førtidspension, jf. tabel 3.1. Dertil kommer en mindre gruppe af personer på ledighedsydelse og fleksjob. Fødekilderne til førtidspension er imidlertid forskellige i de enkelte kommuner i netværket. I Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Furesø og Gribskov kommer pct. til ordningen fra 6 Der er mere information om risikogrupperne i Beskæftigelsesregionens Analyserapport for

18 sygedagpenge, jf. tabel 3.1. I Østdanmark er andelen på 33 pct. I de nævnte kommuner kommer relativt få af de nye førtidspensionister fra kontanthjælp. I Helsingør og Hillerød kommer pct. til ordningen fra kontanthjælp. I Østdanmark udgør andelen 43 pct. I disse kommuner kommer få af de nye førtidspensionister fra sygedagpenge. I enkelte kommuner er der en relativt stor tilgang fra ledighedsydelse og fleksjob til førtidspension. Det drejer sig om Egedal, Hillerød og Halsnæs, hvor pct. af de nytilkendte førtidspensionister tidligere modtog ledighedsydelse eller fleksjobydelse mod 13 pct. i Østdanmark. Det er kendetegnende, at vejen til førtidspension stort set altid går via forløb på andre offentlige sydelser, hvilket giver kommunerne mulighed for at iværksætte en forbyggende indsats. Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen indrettes efter, at personer på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse tilbydes en tidlig og målrettet indsats for at hindre, at de kommer i målgruppen for ressourceforløb Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen i og indsatsen i forhold til at forebygge førtidspension. Rammerne for og resultater af indsatsen i kommunerne i netværket: Antallet af førtidspensionister falder i stort set alle kommunerne i netværket. Det skyldes bl.a., at det er lykkedes alle kommunerne bortset fra Egedal at reducere tilgangen til ordningen. Især Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Hørsholm, Fredensborg og Allerød har mindsket tilgangen. Nytilgangen til førtidspension er, bortset fra Fredensborg og Helsingør, mindre end i Østdanmark. Blandt kommunerne i netværket er der store forskelle i tilkendelserne til førtidspension: Sammensætningen af diagnoser er forskellig f.eks. varierer andelen med bevægeapparatslidelser fra 4 pct. til 26 pct. i kommunerne Fødekilderne til førtidspensionen er forskellige f.eks. varierer andelen af kontanthjælpsmodtagere blandt de nytilkendte fra 19 pct. til 48 pct. i kommunerne. Tilsvarende varierer andelen fra sygedagpenge ligeledes fra 19 pct. til 48 pct. Der er ofte ressourcer at bygge på, når førtidspensionen skal forebygges. I kommunerne i netværket har pct. af de nytilkendte været selvforsørgende fire år før tilkendelsen. Udfordringer for indsatsen: De store forskelle i diagnosemønstre og fødekilder til førtidspension kan tyde på, at der er forskellig tilkendelsespraksis i kommunerne og dermed et potentiale for at begrænse tilgangen til førtidspension yderligere. Vejen til førtidspension går oftest via langvarige forløb på offentlig forsørgelse, og det giver kommunerne mulighed for at iværksætte en forebyggende indsats, der kan hindre, at personerne på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse kommer i ressourceforløb og senere ender på førtidspension. For personer i ressourceforløb er det vigtigt at sikre målretning for at undgå, at forløbet blot bliver en mellemstation før førtidspension 15

19 4. Langtidsledigheden skal bekæmpes Ministerens tredje mål for 2013 er at bekæmpe langtidsledigheden: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt 4.1. Langtidsledigheden er steget kraftigt Langtidsledigheden er steget kraftigt i alle kommunerne i netværket, og stigningerne har været kraftigere end i Østdanmark generelt, hvilket dog bl.a. skal ses i lyset af et lavt udgangspunkt i de fleste nordsjællandske kommuner umiddelbart før krisen. Tabel 4.1: Udviklingen i antallet af langtidsledige Antal langtidsledige Procentvis udvikling I alt Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ult Ult Ult Ult Ult ult ult ult ult ult Allerød % 140% -2% -30% 300% Egedal % 140% 3% 4% 520% Rudersdal % 120% 0% 6% 460% Furesø % 90% 2% -7% 300% Hørsholm % 60% -6% 13% 370% Hillerød % 130% -6% -14% 400% Fredensborg % 80% 1% -9% 270% Frederikssund % 80% 4% -7% 260% Gribskov % 120% 0% -9% 250% Helsingør % 70% 0% -9% 230% Halsnæs % 100% -6% -5% 360% Østdanmark % 70% 0% -1% 220% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. På trods af den kraftigere stigning i langtidsledigheden i er langtidsledigheden i kommunerne fortsat lavere end i Østdanmark generelt (2,2 pct.), jf. figur 4.1. Figur 4.1: Langtidsledighedsprocenten, dec-2012 Blandt kommunerne i netværket har Allerød den laveste langtidsledighed (0,7 pct.), mens en række af de øvrige kommuner i netværket har en langtidsledighed på 1,1-1,5 pct. Det drejer sig om Hørsholm, Egedal, Rudersdal, Hillerød, Fredensborg og Furesø. I Halsnæs er langtidsledigheden væsentlig højere (2,5 pct.) end i de øvrige kommuner i netværket og i Østdanmark (2,2 pct.). Det hænger sammen med kommunens rammevilkår. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Langtidsledighedsprocenten er andelen af langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken. Mørkere farver angiver højere langtidsledighed 16