TRÆSEKTIONEN. Nyhedsbrev Oktober Nyt cirkulært om PCB. Hvad gør Dansk Byggeri. Lidt om PCB

Transkript

1 TRÆSEKTIONEN Nyhedsbrev Oktober 2009 Nyt cirkulært om PCB Foto: J. Jensen A/S 2 Dansk Byggeri udsendte d. 24. juni 2009 cirkulært nr. 472 PCB Ny fokus på problemet. Cirkulæret kan læses via Træsektionens hjemmeside ligesom der er adgang til flere andre nyttige links, samt et faktaark om PCB udarbejdet af Dansk Byggeri. Alle medlemmer i Træsektionen opfordres til at læse i dette cirkulært samt faktaark, da de kan indeholde informationer der vil ændre virksomhedens fremtidige håndtering af eksempelvis fugemateriale ved vinduesudskiftninger. Lidt om PCB PCB, Polyklorerede bifenyler, blev bl.a. brugt som blødgører i fugemasser i perioden PCB har gode byggetekniske egenskaber, som fx. lang holdbarhed, lav brandbarhed og god isoleringsevne. PCB har stor modstandskraft mod biologisk og kemisk nedbrydning, hvilket betyder at, når først miljøgiften er tilført omgivelserne, nedbrydes den kun meget langsomt ved naturlige processer. PCB er i dag kendt som et af farligste miljøgifte, hvorfor der er god grund til at være opmærksom ved håndtering af PCB holdige materialer. Hvad gør Dansk Byggeri Der arbejdes på to vejledninger i BAR-regi, hvor der redegøres for håndteringen af PCB på byggepladser. Den ene vejledning vil beskrive større renoverings- eller saneringsprojekter, og den anden vejledning beskriver, hvordan PCB kan håndteres ved mindre renoveringsopgaver. Her tænkes typisk på vinduesudskiftninger i mindre omfang og udskiftning af fuger. Sektionen vil afholde orienteringsmøder om PCB flere steder i landet, så snart indholdet i BAR vejledningerne er endelig godkendt. Ønsker du mere information om PCB, kan Træsektionens sekretariat kontaktes via sme@danskbyggeri.dk, eller på

2 BYG-ERFA blade Der er med dette Nyhedsbrev vedlagt to BYG-ERFA blade. 2 (39) Afvandingsforhold på flade tage 2 (47) Dampbuler på tagpaptage Afvandingsforhold på flade tage lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning Indledning Projektering af utilstrækkelige fald eller mangelfuld udførelse af flade tage og efterfølgende sætninger i tagkonstruktionen medfører ofte, at der opstår områder på tagfladen med lunker eller direkte bagfald så nedbør ikke ledes til afløbet. De typiske gener er: lav- og mosvækst og ansamling af organisk materiale på tagfladen, nedbrudt tagdækning fordi tagpapbestrøning rives af (ved skift mellem frost og tø) og tagpappen efterfølgende påvirkes af sollys, at de øverste tagpapbaner løsnes, fordi der dannes is inde i overlæggene, øgede vandskader på underliggende bygningsdele, som følge af utæt tagdækning. Selv i tætte tagflader kan der opstå problemer. Længerevarende vandansamlinger på en tagflade, i skot- og kasserender indebærer risiko for: at vand siver gennem tagbelægningen, at isdannelse i lunker kan åbne samlinger mellem baner af tagpap og fx forskubbe ventilationshætter. Renovering af tagdækning Ved renovering af tagdækning kræves normalt ikke byggetilladelse. For at opnå tæthed og lang levetid anbefales dog også i forbindelse med renovering at følge Bygningsreglementets [1] vejledning om fald (mindst 1:40) på tagfladen [1]. Afhængigt af tagets tilstand og omfanget af vandansamlinger [2] kan udbedring udføres ved: Reparation af tagdækning. Udfyldning af lunker og etablering af ny tagdækning. Etablering af kileskåret efterisolering med ny tagdækning/tagoverflade. Afvanding af lunker og etablering af ny tagdækning. Opbygning af en ny tagkonstruktion med hældning, fx et rejst tag. Reparation af tagdækning Det øverste lag tagpap skal være smidigt under danske klimaforhold. Det opnås fx ved brug af enten SBS-tagpap med polyesterarmering eller egnede tagduge. Bemærk, at hvis der til reparation anvendes en pvc-dug (i stedet for tagpap), skal der indlægges et skillelag, da pvc ikke er foreneligt med bitumen. Hvis der omkring en tagbrønd forekommer strandvolde af tagpaplag, som forhindrer frit afløb, kan brønden om muligt forsænkes. Der kan også forekomme strandvolde ved tagfladens tilslutning til en kasserende (figur 1). Tagrenovering, efterisolering, rentabilitet og arkitektur Ved tagrenovering bortset fra etablering af nye afløb og udlægning af tagpap oven på den eksisterende skal der [1] ud fra rentabilitetsberegninger tages stilling til eventuel opgradering af tagets varmeisolering, så U-værdien bliver højst 0,15 W/m 2 K. Ved rentabilitetsberegningerne medtages kun omkostninger til isoleringsmateriale og fx ekstra omkostninger til forhøjelse af stern ikke til den nye tagpap. En hævning af tagfladen kan ved nogle konstruktionsopbygninger medføre væsentlige ændringer af bygningens arkitektur. Flade tage Vandansamlinger (47) Lunker og (47) Tagrenovering Efterisolering 39 En tagflade med tagpap eller -folie og utilstrækkeligt fald mod afløb kan medføre vandansamlinger og dermed risiko for revner i tagdækningen, gennemsivning, frostskader på bestrøningen, sætninger i tagkonstruktionen og på længere sigt nedbrydning af og utætheder i tagdækningsmaterialet. En forbedring af afvandingsforholdene medfører dog både tekniske og arkitektoniske problemer samt en stillingtagen til eventuel opgradering af tagets varmeisolering i henhold til Bygningsreglementet. I erfaringsbladet beskrives principper for udbedringsmetoder. Gennembrydninger Vandpåvirkningen er særlig stor i skotog kasserender her frarådes derfor gennembrydninger. Hvis det ikke kan Indledning Der kan opstå dampbuler på tagpapdækninger, hvis der forekommer fugt fx i en luftlomme mellem to tætte lag tagpap, og tagfladen efterfølgende opvarmes af solen (figur 1). Problemet kan opstå: i forbindelse med arbejdsudførelsen, hvis der med tiden trænger fugt ind i hulrummet. Dampbuler vokser med tiden og ødelægger til sidst overpappen. Det medfører risiko for fugtproblemer, fordi tagfladens tæthed herefter kun udgøres af underpappen. Hvis denne ikke er tæt eller hvis dampbulen ikke repareres/udbedres er der risiko for, at underpappen nedbrydes og bliver utæt, hvilket kan medføre fugtproblemer i tagkonstruktionen. Forebyggelse Dampbuler kan forhindres ved såvel nybyggeri som ved renovering af tagdækningen med en ny overpap. Tagpap, øverste lag Luftlomme Tagpap, nederste lag Tagkonstruktion Dampbuler på tagpaptage forebyggelse og udbedring Tilstandsregistrering Inden iværksættelse af afhjælpende foranstaltninger mod vandansamlinger anbefales registrering af fx revnedannelser, dampbuler og generel nedslidning af tagfladen. Lunkedybder og -arealer registreres fx et par timer efter enten kraftig regn eller tilførsel af vand. Tilstandsregistreringen anvendes til vurdering af restlevetid, dvs. om det er hensigtsmæssigt at reparere tagdækningen eller om der fx som følge af vand i isoleringsmaterialet skal foretages en egentlig renovering af tagkonstruktionen. Skanning For varme tage bestemmes varmeisoleringsmaterialets fugtindhold, fx ved skanning enten måling af elektrisk kapacitet i underliggende isoleringsmateriale eller ved brug af neutronmåler [6, 8]. Skanninger kan udføres hele året med undtagelse af perioder: hvor der er frit vand på taget, efter længere tids solskin (om sommeren), fordi eventuel vandforekomst i isoleringsmaterialet kan være presset ned i isoleringen, så den ikke opdages. Bemærk, at de nævnte skanningsmetoder er uegnede, hvis der er anvendt tagpap med et indlagt lag alufolie. Skanning anvendes især på store tagflader, mens opskæring især er relevant på små tagflader. Figur 1. Udvikling af en dampbule, når tagfladen henholdsvis opvarmes og afkøles. Figur 1. Afvanding af tagflader forhindres ofte Figur 2. Lunke med cirka 40 mm vanddybde Figur 3. Forbedring af afvandingsforhold (på af såkaldte strandvolde, som opstår, når fle ved ovenlys. oprindelig vandret tagflade) ved hjælp af kileskåret isolering (fald 1:40) dækket med tag- re tagpapbaner overlapper hinanden, som her ved overgang til kasserende ved facade. pap samt nye ovenlys med mindst 150 mm høje inddækninger. undgås, skal samling af tagdækning omkring gennembrydningen løftes op på en cirka 50 mm høj banket. Kileskåret efterisolering med ny tagdækning Såvel varme som kolde tage med utilstrækkeligt fald mod afløb kan forbedres ved opbygning af fald med kileskåret isolering og derpå udlægning af ny tagdækning, fx: To-lags tagpapdækning. Første lag fastgøres mekanisk og andet lag svejses direkte på første lag. Tagfolier. Herved ændres et koldt tag til et varmt tag. Inden montering af kileskåret isolering udfyldes mindre lunker med fx tagpapstrimler eller afretningsmasse (se tekstboks). Ved større lunker skal underliggende konstruktioner oprettes. Herudover skal utætheder i den gamle tagbelægning repareres. Der kan eventuelt indbygges sladreafløb (figur 15), så forekomst af utætheder i den nye tagbelægning opdages. Nybyggeri Ved fuldsvejsning eller klæbning af overpap skal underlaget være helt tørt, og der skal sikres vedhæftning på hele arealet. I perioder med regnvejr og ved temperaturer under 5 C, skal der træffes særlige vejrligsforanstaltninger, fx overdækning af arbejdsområdet eller udtørring af underlaget. Hvis der anvendes SBS-tagpap (Styren Butadien Styrencopolymer), kan der dog svejses ved temperaturer under 5 C. Tagrenovering Ved renovering af gamle tagpaptage med et nyt lag overpap kan det ikke sikres, at tagfladen er helt tør. Der kan fx være trængt fugt ind i luftlommer i den gamle tagpaps armering. Denne fugt kan ikke umiddelbart fjernes, og derfor skal der anvendes mekanisk fastgørelse [1], punktsvejsning/klæbning eller specielle trykudligningspapper [2], som forhindrer, at der opstår dampbuler. Udfyldning af lunker Inden etablering af en ny tagdækning direkte ovenpå eksisterende anbefales, at lunker udfyldes med afretningsmasse (ofte bitumenbaseret med tilslag af vulkansk stenmateriale) eller afvandes til afløb. På tagfladen må lunkers areal ikke være over 2 m 2 eller være over 10 mm dybe. I skotrender må lunkers areal ikke være over 6 m 2 eller være over 20 mm dybe. Hvis disse lunker ikke opfylder ovennævnte krav til tagfladen (areal 2 m 2 /10 mm dybe) skotrenden forstærkes med et ekstra lag tagpap. 1,0 atm 1,5 atm 1,0 atm Tagpap Dampbuler Tagrenovering Fugtskader Trykudligningstagpap I forbindelse med tagdækningsarbejde kan der blive lukket fugt inde i en lille luftlomme mellem to tagpaplag. Fugten bevirker, at der ved solopvarmning opstår en dampbule på taget, hvilket dog ikke umiddelbart medfører store problemer. Fugten i dampbuler kan dog vokse, og med tiden ødelægge tagpapdækningen, hvis problemet ikke afhjælpes. Dette erfaringsblad beskriver, under hvilke omstændigheder dampbulerne opstår samt hvordan de udbedres og forebygges. Udbedring Dampbuler skal udbedres, da de kan ødelægge tagpapdækningen uanset om de opstår midt på tagpapbanen eller i baneoverlæg. Udbedringen kan foretages ved: at tagpappen skæres op i et kryds eller lignende (figur 3), at de løse tagpapflader bukkes op, og den underliggende tagpap tørres med gasbrænder inden tagpapfladerne svejses eller koldklæbes til underpappen (figur 4 og 5), at der pålægges en ny overpap (som fuldsvejses hen over reparationsstedet), når tagpapfladen er fastgjort til underpappen (figur 6). Den nye overpap skal have mindst 100 mm overlæg uden for dampbulen (figur 6). Som overpap anvendes PF5500 eller PF5000 SBS afhængig af taghældningen [3]. Tagpapkvaliteten skal dog mindst svare til den tagpap, der ligger på taget i forvejen. Anvendelse af tagfolier Materialekvaliteter og arbejdsudførelse skal følge de tekniske krav i TORanvisninger [2, 5] og den pågældende leverandørs anvisninger. Leverandøren skal dokumentere, at tagdækningen på det aktuelle underlag kan klassificeres som tagdækning B roof(t2) en klasse T tagdækning Ventilerede (kolde) tage Ved udlægning af isolering på eksisterende tagdækning vil denne normalt fungere som dampspærre. Ved tage med en fugtbelastning svarende til almindeligt boligklima (fugtindhold i vinterperiode under 10 gram vand pr. m 3 rumluft) skal mindst tilføjes isoleringsmateriale med 1,5 gange isolansen i den eksisterende tagkonstruktion. Isoleringstykkelsen på det tyndeste sted er afgørende ved brug af kileskåret isoleringsmateriale. Denne type konstruktioner er ikke anvendelig for bygninger med stor fugtbelastning, fx svømmehaller. Utætheder i den ny tagoverflade kan medføre fugtophobning [6] mellem denne og den oprindelige tagoverflade, hvis sidstnævnte forbliver intakt. (47) Koldt tag med udvendig afvanding Faldet kan opbygges fra tagets midte mod afløb oven på den eksisterende tagdækning, hvis den eksisterende afvanding foregår til: udvendig tagrende eller indvendig (skjult) tagrende ved tagkant. På built-up tage skal stenlaget fjernes og lunker udfyldes. Bemærk, at solvarme i tidens løb kan have brændt de nederste sten fast i tagdækningen, så de ikke kan fjernes. Her kan opbygning af fald forudsætte: at den gamle tagdækning fjernes, brug af et underlag (fx mm hårde mineraluldsplader), der kan optage fastklæbede sten og andre ujævnheder i overfladen. Ny forhøjet stern, minimumshøjde mm Kasserende med fald 1:100 Udvendig isolering med fald 1:40 Hvis tagrenovering kombineres med forbedret isolering, eller hvis der er fugtproblemer i tagkonstruktionen anbefales ændring til et varmt tag. Ved at tilpasse isoleringstykkelsen til det underliggende rums fugtforhold (dvs. fugtbelastningsklasse [7]) hæves vintertemperaturen i den gamle konstruktion så meget, at skadelig fugtophobning hindres. Derved bringes fugtindholdet i fx trædele ned på et acceptabelt niveau (under 15 %). Herved ændres det kolde tag til et varmt. For at undgå eventuel indespærring af fugt i tagkonstruktionen anbefales, at den oprindelige ventilation tidligst lukkes den efterfølgende juli/august måned, hvor konstruktionen er mest tør (figur 6). Bemærk, at den nødvendige mindste tykkelse af merisolering afhænger af bygningens anvendelse, gældende regler og vejledninger [10] samt fugttekniske beregninger [7]. Koldt tag med indvendig afvanding Opbygning med kileskåret isolering udføres direkte oven på den gamle tagdækning efter fjernelse af eventuelt stenlag og udfyldning af lunker. Faldets opbygning tilpasses hvert enkelt tags geometri, eventuelle større gennemføringer og antallet af nedløb. Fald (figur 5) opbygges mod eksisterende (og eventuelt nye) afløb, fx: Kuvertfald [5] alle tagflader har samme fald, og tagfladerne sammenskæres under 45 grader. Skotrende med fald tagfladen har ensidigt fald mod skotrende, hvori der opbygges fald enten med kasserendekiler Figur 4. Opbygning af tagfald på koldt tag Figur 5. Eksempel på faldopbygning ved med udvendig afvanding. Ventilation i udhæng lukkes. dig hjælp af kileskåret isolering. Tag med indven- afvanding. Kurser om CE-mærkning af vinduer og døre 2 Knapt 70 af Dansk Byggeris medlemmer har valgt at deltage på Træsektionens kursus om CE-mærkning af vinduer og døre. Sektionen udbød kurset i samarbejde med Teknologisk Institut, der underviste alle deltagerne i standardens indhold, og hvilke tiltag virksomheden skal iværksætte for at blive klar til at CE-mærke vinduer og døre i henhold til standarden DS/EN Kurserne blev afholdt i løbet af sommeren, og alle deltagende virksomheder vil være klar til at kunne CE-mærke, når standarden træder i kraft 1. februar Træsektionen har indgået aftale med Teknologisk Institut, der løbende vil afholde kurser for Dansk Byggeris medlemmer. Teknologisk Institut oplyser dog, at det er usandsynligt, at virksomheder der ikke har deltaget på de første kurser i august og september, når at blive klar til ikrafttrædelsesdatoen. Søren Meyer, Dansk Byggeri, skønner, at der blandt sektionens medlemmer er ca. 500 virksomheder, der producerer vinduer og døre, i større eller mindre omfang. Han forventer derfor, at der vil komme en del henvendelser fra sektionens medlemmer i starten af 2010, når standarden træder i kraft. Markedskontrol Når standarden er trådt endelig i kraft, kan der gennemføres markedskontrol af vinduer og døre. I Danmark er det Erhvervs- & Byggestyrelsen der har markedskontrolmyndigheden. Det betyder, at Erhvervs- & Byggestyrelsen gennemfører den nationale kontrol af de byggevarer, der produceres eller importeres til det danske marked. Hvis Erhvervs- & Byggestyrelsen finder uoverensstemmelser mellem de faktiske forhold, og teksten i standarden der er gældende for en byggevare, kan styrelsen benytte forskellige metoder til at bringe forholdene i orden. For vinduer og døre vil styrelsen formentlig forlange, at virksomheder, der har benyttet elementer der ikke er korrekt mærkede, udskifter disse med CE-mærkede elementer. Erhvervs- & Byggestyrelsen gennemfører med jævne mellemrum markedskontrol for udvalgte byggevarer, og har i 2009 gennemført kontrol for både tagpap og betonelementer, og for begge byggevarer fandt Erhvervs- & Byggestyrelsen produkter, der ikke var mærkede, eller havde mangelfuld mærkning. Derfor mener Søren Meyer, Dansk Byggeri, at det er mere end sandsynligt, at der også gennemføres markedskontrol for vinduer og døre, når standarden er trådt i kraft. Fremtiden I nær fremtid, vil alle virksomheder der har været på kursus i CE-mærkning af vinduer og døre, blive kontaktet af sektionens sekretær Søren Meyer. Sektionen håber, at flere af virksomhederne vil indgå i en ERFA-gruppe, der forventes samlet 2 gange årligt og udveksler erfaringer, og eventuelt kan udarbejde fælles markedsføring af deres produkter. Virksomheder der endnu ikke har taget stilling til, om de ønsker at kunne producerer vinduer og døre efter den kommende standard, kan kontakte sektionens sekretariat for yderligere information, eller de kan besøge sektionens hjemmeside hvor der er flere sider med information om CEmærkning for vinduer og døre. Sekretariatet kan træffes på telefon , eller på sme@danskbyggeri.dk. 2

3 BYG-ERFA Informationsblad Vedlagt dette nummer af Nyhedsbrevet er vedlagt 4 BYG-ERFA Informationsblade. 2 Informationsblad Informationsblad Bygningsundersøgelser 2 Informationsblad Undertage og tagkonstruktioner 2 Informationsblad Beplantning, vand- og jordanlæg Markedskontrol af tagpap beton, murværk, tegl, letbeton, træ, slagger udbedring i beton og murværk undersøgelse og analyse Bygningsundersøgelser målemetoder og -instrumenter, træ, beton, murværk, fugt, tæthed, trænedbrydende svampe, skimmelvækst, skadedyr Betonskader undersøgelse og reparation Revner, afskalninger og større nedfaldne stykker fra en bygning med armerede betonkonstruktioner antyder på behov for udbedringer til sikring af bygningens funktionsduelighed. I erfaringsbladet gennemgås metoder til undersøgelse - og udbedring - af skader i jernbetonkonstruktioner. Der sigtes på at give byggetekniske rådgivere enkle redskaber til vurdering af skadernes alvorlighed og dermed grundlag for sikring af såvel bygning som personer, der færdes i den både umiddelbart og på længere sigt. BYG-ERFA blad (99) Ægte Hussvamp identifikation og reparation af skader Ægte Hussvamp er den alvorligste trænedbrydende svamp i byggeriet. Den både vokser og nedbryder træ hurtigt og kan brede sig ind i porøse, uorganiske materialer, fx murværk. Ægte Hussvamp udvikler sig ofte skjult i fugtige konstruktioner - og et angreb kan vokse videre, hvis bekæmpelse ikke er udført tilstrækkelig grundigt. Derfor kræves opmærksomhed på særlige kendetegn på angreb. I erfaringsbladet beskrives kendetegn, temperatur- og fugtmæssige vækstbetingelser for Ægte Hussvamp samt typiske skader og reparationsmetoder. BYG-ERFA blad (99) Klimaskærmens tæthed krav, måling, lufttætning, metoder og instrumenter Bygningsreglementets skærpede tæthedskrav til klimaskærmen stiller krav til både valg af materialer, byggeteknik og udførselspraksis. I erfaringsbladet beskrives typiske eksempler på utætheder i klimaskærmen, anven- Mere end 30 svampearter kan nedbryde træ i byggeri og hver art har sine foretrukdelse af Blower Door metoden til måling af luftskifte og lokalisering af utætheder samt hvordan der i projekteringen kan tages hensyn til udførelse af lufttætte samlinger. BYG-ERFA blad (99) Skimmel i bygninger vækstbetingelser og forebyggelse I erfaringsbladet informeres generelt om årsager til skimmelvækst og gener som følge heraf. Herudover gennemgås forskellige tegn på fugtproblemer, og hvad henholdsvis bygningsbrugere, projekterende og udførende skal være opmærksomme på. BYG-ERFA blad (99) som grundlag for beslutninger om nærmere mulig holdbarhed og modstå fx vandpåvirkninger, skift mellem frost og tø, forureninger undersøgelser, afhjælpning af årsager og revneudbedring. og tøsalte, skal betonen være af god kvalitet og beskyttes mod for hurtig udtørring i byg-erfa blad (29) såvel frisk, uafbunden tilstand som under første del af hærdningen. I erfaringsbladet gennemgås forskellige metoder til udtørringsbeskyttelse af beton og årsager til revnedannelser. byg-erfa blad (29) De fleste bygninger har revner. Nogle er harmløse skønhedsfejl, mens andre er tegn på alvorlige fejl i den bærende konstruktion og dermed af betydning for sikkerheden. Inden udbedring af revner er det derfor vigtigt, at årsagerne til revnerne er identificeret Revnede og nedbrudte fuger omkring vinduer og døre kan uanset om fugerne er og hvis nødvendigt afhjulpet. Dette gennemgås i (27) og (27) udført af mørtel, fugemasse eller fugebånd I erfaringsbladet beskrives metoder og medføre både trækgener, unødigt varmetab og i uheldige tilfælde også fugtskader i principper, som sigter på at bidrage til en hensigtsmæssig udbedring af revner, de omgivende bygningsdele. som er teknisk korrekt og samtidig uden fx I erfaringsbladet gennemgås, hvor man Der ses ofte revner, afskalninger eller andre markante forskelle mellem reparation og skal være opmærksom ved fugeudskiftning. skader på murværk over vindues- og døråbninger, som skyldes manglende forstå- eksisterende murværk, så helhedsindtrykket distraheres. else for teglbjælkers funktion. byg-erfa blad (41) byg-erfa blad (29) I erfaringsbladet gennemgås årsager til skaderne, hvordan de undgås og metoder til udskiftning af skadede teglbjælker i eksisterende murværk. Der angives også detaljer og grafer til dimensionering af teglbjælker. byg-erfa blad (21) Revner, afskalninger og større nedfaldne stykker fra en bygning med armerede Selv erfarne byggeteknisk sagkyndige betonkonstruktioner er tegn på, at der fejlvurderer ofte årsager til revnedannelser, som kunne være korrekt bedømt efter gens funktionsduelighed. behov for udbedringer for at sikre bygnin- en grundig undersøgelse og systematisk I erfaringsbladet gennemgås metoder til analyse. undersøgelse af skader i jernbetonkonstruktioner og udbedring af skader med I erfaringsbladet påpeges detaljer i revnebilledet, der kræver opmærksomhed. sigte på at give byggetekniske rådgivere Bjælkehuse stiller særlige krav ved opførelse og vedligehold. byg-erfa blad (29) enkle redskaber til vurdering af skadernes alvorlighed og dermed grundlag for sikring af såvel bygningen som de personer, bygningsejere, håndværkere og projekte- I erfaringsbladet gennemgås områder, hvor der færdes i bygningen. rende skal være særligt opmærksomme, byg-erfa blad (99) så der sikres tætte og holdbare bjælkehuse med hensyntagen til træets bevægelser. byg-erfa blad (21) Fuger omkring vinduer i teglydervægge udskiftning eksempler, årsag og risiko Betonskader undersøgelse og reparation Der er mange forskelligartede årsager til revner i bygninger. Som støtte ved udførelse af bygningssyn og fastsættelse af årsager til revnedannelse gennemgås en række typiske eksempler fra praksis. Erfaringsbladet sigter på, at bidrage til korrekt karakterisering af revner i bygninger Informationsblad Udtørringsbeskyttelse af nystøbt beton Teglbjælker i murværk over vindues- og døråbninger Fugtundersøgelse af bygninger Formålet med en bygningsundersøgelse er at registrere og vurdere bygningens tilstand herunder at afdække eventuelle skader, som skal udbedres samt at identificere uhensigtsmæssige konstruktioner, som skal ændres for at forebygge nye skader. I erfaringsbladet omtales, hvor der især skal rettes opmærksomhed ved undersøgelse af (sårbare) bygningsdele. Desuden påpeges gennem eksempler på typiske fugtskader, hvor der skal udvises omhu, så skaderne opdages, og årsagerne fastlægges så præcist, at de kan fjernes effektivt. BYG-ERFA blad (99) Bjælkehuse tilstandsvurdering og vedligehold De omtalte 15 erfaringsblade sælges samlet i temamappen Bygningsundersøgelser, som kan bestilles via Informationsblad Fugtindhold i beton og murværk måling og fejlkilder Beplantning, vand- og jordanlæg grønne tage og vækstlag, facadebeplantning, træer og sætningsskader, niveaufri adgang, belægninger, vækstjord, faskiner, spildevandsanlæg Græstørvstage opbygning og vedligehold Fugt skader sjældent uorganiske materialer, men hvis de er opfugtede, er der risiko for skader på fugtfølsomme belægninger og tilstødende trækonstruktioner. Fugtmålinger i beton og murværk anvendes til at klarlægge skadeårsager, afsløre og bedømme risiko for fugt- og svampeskader samt til vurdering af udtørring efter vandskader. For at undgå misvisende resultater skal anvendes egnet måleudstyr, og der forudsættes tilstrækkelig viden om dels udstyrets anvendelse dels vurdering af måleresultaterne. I erfaringsbladet beskrives muligheder og begrænsninger for forskellige typer fugtmålere, fx fugtfølere, kapacitive målere og dataloggere. BYG-ERFA blad (99) Græstørvstage anvendes ofte på bygninger, der skal indpasses i naturområder. Tagets udførelse har lange traditioner, og ved korrekt udførelse er levetiden lang. Svigt i projektering eller udførelse indebærer dog risiko for alvorlige skader på såvel tagunderlag som bærende konstruktioner. I erfaringsbladet gennemgås, hvor projekterende og udførende skal være opmærksomme samt hvor bygningsejeren skal være opmærksom ved vedligehold af taget. BYG-ERFA blad (27) Vandbelastede sokler ved terrændæk terrænforhold og niveaufri adgang Fugtskader i ældre kældre undersøgelser Kraftige byger kombineret med øget bebyggelse i lavtliggende områder og uhensigtsmæssige faldforhold på omgivende terræn har bevirket, at sokler i terrændæk i stort omfang udsættes for vandtryk. Bygningsreglementes krav om niveaufri adgang ved adgangsdøre medfører desuden, at terrændækket ofte er presset ned i terræn hvilket øger risiko for fugtskader efter vandindtrængning gennem soklen. I erfaringsbladet gennemgås fx hensigtsmæssig terrænplacering og bortledning af overfladevand fra bygning. BYG-ERFA blad (13) Opbygning, drift og vedligehold af petanqueanlæg Petanquebaner vinder stadig større udbredelse i forbindelse med rekreative anlæg, Revner i vægge af etagehøje letbetonelementer Revnedannelser og porøse overflader på nye betonkonstruktioner skyldes blandt andet for hurtig udtørring. For at opnå bedst I småhusbyggeri opført med indvendig I mange ældre ejendomme er fugt i kældre almindeligt forekommende. Ved kraftig opfugtning kan dette fx medføre afskalling af puds og maling, råd og svampeskader på træbjælker og gulve, fugtskader på inventar og opbevarede genstande, skimmelvækst og risiko for allergiske reaktioner hos beboerne og i uheldige tilfælde kan det også medføre ulemper i de overliggende etager. I erfaringsbladet beskrives almindelige kælderkonstruktioner, normalt forekommende fugtproblemer og årsager samt en række forhold som indgår i fugtundersøgelser af kældre. Bladet suppleres af (19) Fugtskader i ældre kældre udbedring og forebyggelse. BYG-ERFA blad (19) Trænedbrydende svampe forekomst i bygninger Niveaufri adgang, hvor det tilstødende terfx ved boligbebyggelser, virksomheder og offentlige parker. I erfaringsbladet beskrives anlæggets etablering, konstruktive opbygning, materialevalg og omgivelser, så spilleglæden øges og omfanget af vedligehold reduceres. BYG-ERFA blad (10) Grønne tage - membraner, dræning, isolering og vækstlag Et grønt tag har en tagflade som afhængigt af opbygningen tillader bevoksning fra helt lave vækster af græs og urter til buske og mindre træer. Et grønt tag udføres mest sikkert på en korrekt opbygget betonkonstruktion med en robust, vandtæt, holdbar membran, da det er omkostningskrævende at fjerne jord på taget for at kunne reparere en eventuel utæthed. I erfaringsbladet gennemgås opbygning af såvel et intensivt som et ekstensivt grønt tag herunder isoleringsmaterialer, fald, afvanding, dræning, vækstlag og vækster. BYG-ERFA blad (47) Nedsivning af regnvand i faskiner Faskiner i parcelhushaver medfører ofte oversvømmelse på terræn enten fordi de er for små, forkert opbyggede, eller fordi de er dårligt vedligeholdte. Der forekommer fx ofte gener som følge af manglende eller dårligt fungerende sandfangsbrønde, rødder i ledninger, brønde eller faskiner samt tilstopning af faskinens bund og sider. I erfaringsbladet gennemgås opbygning af faskiner, afstandskrav, dimensionering, fyldmaterialer og anbefalet vedligehold. BYG-ERFA blad (50) De 14 omtalte erfaringsblade kan købes samlet i temamappen Beplantning, vand- og jordanlæg via dk eller ved kontakt til BYG-ERFA sekretariatetet Spildevandsrensning i det åbne land Mange ældre ejendomme i det åbne land er kloakeret, så spildevandet ledes til vandløb, sø eller markdræn efter at have passeret en lille septiktank. Mangelfuld spildevandsrensning medfører fx forringet vandkvalitet i mange vandløb og søer, hvilket øger kravene til forbedret spildevandsrensning fra ældre ejendomme. I erfaringsbladet gennemgås disse ejendommes muligheder for at etablere tilfredsstillende spildevandsafledning, fx funktionsprincipper og opbygning af pileanlæg, samletanke, biologisk sandfilteranlæg, minirenseanlæg og tryksatte systemer. BYG-ERFA blad (50) Parkeringsdæk med betonsten vandtæthed og forskydning i belægning Tage over butikscentre og tilsvarende bygninger udnyttes i stort omfang til parkering. I sådanne dæk observeres ofte forskydninger i belægningerne, som forplanter sig til membranen og medfører utætheder. Forskydningerne skyldes belægningens utilstrækkelige evne til at optage bremse og accelerationskræfter. I erfaringsbladet beskrives forhold, der skal tages hensyn til ved projektering og vedligehold af sådanne belægninger. BYG-ERFA blad (23) Niveaufri adgang til bygninger med terrændæk Informationsblad Fra november 2008, til februar 2009 gennemførte Teknologisk Institut (TI) for Erhvervs- & Byggestyrelse markedskontrol af tagpap på det danske marked. Markedskontrollens formål var at undersøge om der var tagpapper på det danske marked uden CE- mærke, og teste deres brandtekniske egenskaber. Brandtekniske egenskaber Der blev gennemført 14 uanmeldte besøg hos internetforhandlere af byggevarer, grossister og i byggemarkeder. Der blev udtaget 10 tagpaptyper til brandteknisk prøvning, for at eftervise om deres brandtekniske egenskaber var i overensstemmelse med de danske brandkrav. Alle CE-mærkede tagpapper levede op til de danske brandkrav, men desværre viste prøvningerne, at 3 af de ikke CE-mærkede tagpapper ikke kunne efterleve de danske brandkrav. CE-mærkning Ingen af de steder hvor der blev gennemført kontrol, var forholdene i orden. Der blev fundet tagpapper, der havde mangelfuld mærkning, hvor eksempelvis oplysninger om brandtekniske egenskaber manglede, ligesom der blev fundet tagpapper uden CE-mærkning. Det overraskede en del af de besøgte forhandlere, at både producent og forhandler har ansvar for, at reglerne for CEmærkning er overholdt. Besøgene hos virksomhederne viste ydermere, at forhandlerne ikke havde den nødvendige viden om de regler tagpapperne skal markedsføres efter, bl.a. anvendelsesmuligheder for papper der ikke efterlever de danske brandkrav. Hvem bestod kontrollen To danske producenter af tagpap havde korrekt CE-mærkning, hvor alle de egenskaber der kræves oplyst, tydeligt fremgår på mærkningen af varen. På kan der findes yderligere information om markedskontrollen af tagpap. Dansk Byggeri har udsendt Cirkulært Markedsovervågning på tagpapområdet. Læs cirkulæret på 2 Svendebrev nu med studentereksamen! Erhvervslivet efterspørger i stor stil medarbejdere med gode faglige, almene og personlige kvalifikationer. For bl.a. tømrervirksomheder er der nu åbnet mulighed for at tilbyde lærlinge en kombinationsuddannelse. Uddannelsen giver lærlinge mulighed for at kombinere erhvervsuddannelsen med en teknisk gymnasial uddannelse(htx). De første tømrerlærlinge der prøver kræfter med den nye uddannelse, startede i august måned Kombinerer praktik og teori Uddannelsen kombinerer praktik og teori på en effektiv måde. Lærlingene på den nye uddannelse får tæt kontakt med det danske erhvervsliv og lærer de nyeste teknologier og metoder at kende. Samtidig får lærlingene en række htx-fag, der åbner mulighed for at søge optagelse på fx ingeniørstudiet. Sådan er uddannelsen sammensat Det specielle ved uddannelsen er, at lærlingene supplerer deres tekniske erhvervsuddannelse med en htx-uddannelse, og derved opnås både et svendebrev og et htxbevis. Lærlingene starter med et grundforløb, hvor de skiftevis har erhvervs- og htxfag. I resten af uddannelsen har lærlingene: 2 to praktikperioder, der foregår i virksomheden. 2 tre skoleophold (1H, 2H og 3H), der foregår på Byggetek. 2 tre korte skoleophold af 1-3 ugers varighed. I praktiktiden vil lærlingene få den nødvendige håndværksmæssige viden. I skole-perioderne får de teorien og htx-fagene på plads. I 2H skal de op til eksamen i htxfagene og i sidste skoleperiode (3H) skal de op til svendeprøve inden for deres erhvervsfag. Lærlingene på uddannelsen stifter bekendtskab med fag som informationsteknologi, førstehjælp, dansk, engelsk, matematik, fysik, teknologi og innovation på alle specialer. Herudover får de også specialefag som fx tegningsteknik, byggeteknik, bygningskonstruktion, produktudvikling, måleteknik og dimensionering. 2

4 World Skills World Skills 2009, der har været afholdt 40 gange, sluttede d. 5. september. World Skilles blev i år afholdt i Calgary, Canada, og Træsektionen blev fint repræsenteret af tømrer Kenneth Melgaard, fra Tømrerfirmaet Ole Lauritsen, Holstebro. Kenneth Melgaard blev bedst placerede dansker ved World Skills, og modtog to medaljer; en Medallion for excellence og en for Best of nations. Træsektionen ønsker Kenneth tillykke med det meget fine resultat. Øget information via 2 Træsektionen har gennem længere tid ønsket at kunne tilbyde sine medlemmer elektroniske nyhedsbreve. Målet er at give medlemmerne fagrelevante nyheder og informationer i det tempo de dukker op. Det elektroniske nyhedsbrev skal være være et supplement til det trykte nyhedsbrev, der udsendes fire gange årligt. De systemer Dansk Byggeri tidligere benyttede til bl.a. hjemmesider gav ikke de enkelte sektioner mulighed for at udsende elektroniske nyhedsbreve. Med udgangen af 2009 flyttes sektionernes hjemmesider over på et nyt system, hvorfor Træsektionen i 2010 forventer at benytte til at informere sektionens medlemmer. Derfor opfordrer Træsektionen medlemmerne til at gennemgå de virksomhedsdata, de har oplyst til Dansk Byggeri. Træsektionens sekretariat har tidligere i 2009 forsøgsvis udsendt information til medlemmerne, og disse udsendelser har vist, at en del medlemmer er registreret med forkert adresse, og at små 300 medlemmer i sektionen endnu ikke har oplyst en adresse til Dansk Byggeri. Hvis du mener, at virksomhedens data trænger til at blive opdateret, kan du kontakte Dansk Byggeris medlemskontor via info@danskbyggeri.dk eller på telefon Det ser sløjt ud med antallet af uddannelsesaftaler 2 Med et fald i antallet af igangværende uddannelsesaftaler på 15 % fra 2008 til 2009 har træfagene, som de øvrige fag i byggeriet, oplevet et kraftigt fald i aftaler. I alt er der nu knap igangværende uddannelsesaftaler indenfor træfagenes byggeuddannelser heraf i tømrerfaget. I 2008 var der på samme tid næsten 7400 aftaler indenfor træfagenes uddannelser - heraf 7150 i tømrerfaget. Det betyder dog, at tømrerfaget stadig står for over halvdelen af alle uddannelsesaftaler indenfor konstruktions- og apteringsfagene. 2 Igangværende uddannelsesaftaler Brancheområder Antal Procent Træfagene ,9 Murerfaget ,9 Malerfaget ,9 Struktør - og brolæggerfagene ,2 Snedkerfaget ,6 Maskinsnedker ,7

5 Træsektionen er med i arbejdet om frivillig aftale om træplader til tage 2 Træsektionen undersøger, i samarbejde med Træinformation, TIB, Trælasthandlerunionen, Dansk Træforening og Byggematerialeindustrien, muligheden for at indgå en frivillig brancheaftale om træbaserede tagplader. Aftalen skal gælde for krydsfiner og OSB plader, der benyttes til undertage, og som underlag for tagpap. Baggrunden for samarbejdet er, at Arbejdstilsynet har peget på behovet for at hindre ulykker ved manuel håndtering at tagplader, bl.a. af vægtmæssige grunde og størrelsen på de benyttede plader. Brancheaftalen vil gælde for manuel håndtering af træbaserede tagplader, og skal gælde for alle der importerer, producerer, markedsfører og anvender disse plader i dansk byggeri. Aftalen vil komme til at gælde for både nybyggeri samt for renovering eller restaurering af ældre byggeri. De nye plader For at opnå forbedret sikkerhed og arbejdsmiljø, vil pladebredden blive maksimalt 650 mm, og længden maksimalt 3500 mm. Der vil ydermere blive stillet krav til pladernes maksimale vægt, hvor der arbejdes på en vægtgrænse på ca. 15 kg. pr. plade. Pladerne skal være afprøvede og mærkede efter gældende standarder for krydsfiner og OSB plader. Det er organisationernes håb, at den frivillige brancheaftale kan færdiggøres, så den kan træde i kraft i løbet af sommeren Dansk Byggeri overdrager driften af Bygviden.dk til Teknologisk Institut 2 Dansk Byggeri har gennem længere tid søgt efter en solid arvtager til bygviden. dk. Ønsket har været at bygviden.dk, også efter overdragelsen, skal være de udførendes videnportal, hvor der er nem adgang til byggeteknisk viden, samt produktinformationer. Dansk Byggeri har indgået aftale med Teknologisk Institut, der fremover vil drive protalen, og fortsætte det store arbejde Dansk Byggeri har lagt i udviklingen af bygviden.dk. Formanden for Træsektionens bestyrelse, Kurt F. Sørensen, sidder i en periode i en styregruppe, der skal hjælpe Teknologisk Instituts arbejde med bygviden.dk, så de får en god start.

6 Nye byggeledere kan starte her 2 Træsektionen, Dansk Byggeri, har i samarbejde med Kursus og udvikling afholdt de første moduler af en specielt udviklet uddannelse for byggeledere inden for tømrer- og snedkervirksomheder. Deltagernes tilbagemeldinger viser, at uddannelsens indhold rammer plet og, at den uformelle form kurset afholdes under, virker fint til målgruppen. Steen Justensen, bestyrelsesmedlem i Træsektionen, Dansk Byggeri og direktør for ELINDCO Byggefirma A/S er en af initiativtagerne til uddannelsen. Han udtaler om baggrunden for uddannelsen: "Vi oplever, at der er et behov for at opkvalificere byggelederne inden for ledelsesområdet. De skal rustes til at kunne træffe de rigtige beslutninger og kunne planlægge og styre byggeprocessen mere effektivt. De første tilbagemeldinger fra kursisterne tyder på at uddannelsen rammer plet, og deltagerne er på vej i den rigtige retning". De unge byggeledere skal igennem et forløb på 4 moduler, som kvalificerer dem til at indgå i ledelsen af byggeprocesser, men også deres personlige ledelseskompetencer styrkes igennem indsigt i de nyeste principper for ledelse og entreprisestyring. For kursuslederne på det første modul, var det meget tydeligt, at det var en øjenåbner for deltagerne, at få kendskab til moderne ledelsesbegreber og ikke mindst indsigt i deres egen adfærd. Kursets første modul starter med udarbejdelse af en personprofil, som afdækker den enkeltes adfærd i arbejdssituationen. Efter en grundig tilbagemelding på personprofilen, bliver teorien, igennem en række øvelser, prøvet af i praksis. Efter en dag med øjnene rettet mod sig selv, omhandlede de to næste dage emnerne motivation af medarbejdere, psykisk arbejdsmiljø, forhandlingsteknik, samarbejde og kommunikation. Undervisningen foregik med udgangspunkt i deltagerens personprofil, så når samtalen drejede sig om kommunikation på eksempelvis et Uddannelse for unge byggeledere Træsektionen byggemøde, var opgaven at aflæse de andre deltageres adfærd, og derefter matche sin kommunikation, så man effektivt får sine budskaber igennem. En metode som alle gav stor ros. De efterfølgende tre moduler omhandler arbejdsret, overenskomstforhold, styring af byggesager og til sidst afsluttes uddannelsen med to et dages modul hvor alle emnerne bringes i spil. 2 Nyhedsbrev udgivet af Træsektionen under Dansk Byggeri, oktober 2009 Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, Telefon Redaktion: Søren Meyer. Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Elbo Grafisk A/S. Papir: 200g multiart, mat