Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning"

Transkript

1 Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning Bevillingsrådet for Skovbruget og Træindustrien Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

2 Kolofon: Titel Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Forfatter(e) Artikler af: Iben M. Thomsen & Hans Peter Ravn, Skov & Landskab; Erik Baunbæk-Knudsen, Hedeselskabet; projektleder Tage Rønne, Dansk Snørkeltræ; sektionsleder Niels Morsing, Teknologisk Institut, TRÆ; lektor, akademiingeniør Per Kjærbye, Institut BYG DTU; forstkandidat, Jørgen Nimb Lassen, Landskabsværkstedet; Søren Dürr, FSC Danmark. Redaktion: Thorsten Søndergaard Larsen, Driftsområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Redaktion Driftsområdet, Skov- og Naturstyrelsen Forsidefoto Kombi-fældebunkelæggeraggregat, foto: Erik Baunbæk Knudsen Model fra havekulturbyen, foto: Havekulturbyen Bord i fugleøjebirk, foto: Tage Rønne Forsidelayout Page Leroy-Cruce, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Copyright Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Resumé Gennem produktudviklingsordningen støttes udvikling af nye produkter og mere økonomiske eller miljøvenlige produktionsmetoder. Desuden støttes fælles markedsføring af træprodukter. I årsberetningen findes en oversigt over projekter, der fik bevilget støtte i , og en kort beskrivelse af eksempler på projekter, som blev afsluttet i løbet af perioden. Desuden rummer årsberetningen opgørelse af fordeling af tilskud til ansøgerkategorier og aktivitetsområder siden produktuviklingsordningens start i Emneord Produktudvikling skov træindustri tilskud Sprog dan ISBN Trykt: Net:

3 Forord...3 Produktudvikling i skovbruget...4 Varsling af stribet vedborer Hidtidige erfaringer...4 Resultater af undersøgelsen...5 Varsling Sværmning og varsling fremover...6 Flisproduktion ved udtynding af unge løvtræsbevoksninger og skovrejsningsarealer...7 Det kniber med udrensning i løvtræ...7 Skånsom og effektiv flisproduktion...8 Projektforløb omkring udvikling af metode og maskineri...8 Nye modeller...9 Fugleøjebirk Uudnyttet ressource...10 Genbank...10 Samarbejdspartnere...10 Fremtiden for snørkeltræ...10 Forarbejdning og forædling af træprodukter...12 Naturlig holdbarhed af danske skovtræer anvendt udvendigt, uden jordkontakt...12 Øget interesse for træ i byggeriet...12 Dokumentation af danske træarters holdbarhed...12 Forsøg med udendørs eksponering...13 Overraskende resultater...13 Elementbyggeri i Massivtræ...14 Behov for byggeteknisk viden om massivtræ...14 Forskning i og formidling om massivtræ-elementer...14 Omfattende forskning...15 Resultater vedrørende massivtræ-elementer...15 Havekulturbyen Fremtidens bosætning...16 Landsbyen...16 Havekulturbyen...17 De nye huse - Modulsystemet...17 Priser og udstillinger...18 Det Ny Sønderho...19 Fælles markedsføring...20 FSC-Certificering af danske skove...20 Bæredygtig skovdrift...20 Forest Stewardship Council - det globale skovforvaltningsråd...20 Standard og information...20 En af de bedste nationale standarder...21 Processen...21 Særlige indsatsområder...30 Lærebøger om trækonstruktioner...30 Barrierer for øget brug af træ, Træ er Miljø...30 Arkitekturguide til træhuse i Danmark...30 Trækæde-optimering...30 Opdatering af hjemmesideprogrammel for Træ er Miljø...31 Bevillingsrådets medlemmer

4 Forord Formålet med produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien er at forbedre konkurrenceevnen og mindske konjunkturfølsomheden i dansk skovbrug og træindustri gennem udvikling af nye produkter og metoder, som sikrer en god ressourceudnyttelse af det miljøvenlige råstof, træ. De vigtigste indsatsområder for produktudviklingsordningen er optimering af trækæden (fra træplante til træprodukt), fremme byggeri med træ, informationskampagner om fordele ved anvendelse af træ samt forskning, formidling og undervisning vedrørende træ som materiale. I årsberetningen findes en oversigt over hvilke projekter, der er støttet i , hvorfor nærværende beretning i modsætning til tidligere praksis vedrører to bevillingsperioder. Gennem produktudviklingsordningen er der ydet støtte til mange vellykkede initiativer i skovbruget og på savværkerne. Desuden er der ydet støtte til fælles markedsføring af skov- og træindustriprodukter og bredere oplysningskampagner for at fremme brugen af træ. Mange af de gennemførte projekter er afrapporteret, så interesserede kan drage nytte af erfaringerne. På Skov- og Naturstyrelsen s hjemmeside under produktudviklingsordningen findes en oversigt over alle rapporter om nyere afsluttede projekter. Flere rapporter kan hentes direkte på internettet. Jeg er sikker på, at produktudviklingsordningens støtte til forskning, udvikling og formidling af information om træhusbyggeri er med til at skabe grundlaget for den fortsatte satsning på udvikling af byggeri med træ. Et stadigt mere vigtigt indsatsområde for ordningen er endvidere, at forene de talrige krav som møder skovbruget med træindustriens og slutbrugernes krav til konkurrencedygtige og miljøvenlige træprodukter. Der er pr. 1. december 2004 udpeget et nyt bevillingsråd og en ny formand. Rådet sidder i 4 år og består af de fire særligt sagkyndige medlemmer: Professor Claus Felby, Skov & Landskab, Lektor Staffan Svensson, Aalborg Universitet, Institut for Bygningsteknik, Direktør Claes Harvald, Skov- Link A/S samt undertegnede. Desuden er Adm. dir. Henrik Thorlacius-Ussing udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Skovrider Jimmi Enevoldsen (næstformand for rådet) med Direktør Jan Søndergaard (suppleant) udpeget efter indstilling fra Dansk Skovforening. På vegne af det ny råd vil jeg gerne sige tak til det afgående udvalg, der under Adm. direktør Nils Wilhjelm formandskab, har gjort en stor og kvalificeret indsats for at nyttiggøre produktudviklingsordningen. Med venlig hilsen Bjarne Lund Johansen Direktør, Træbranchens Oplysningsråd Formand for Bevillingsrådet

5 Produktudvikling i skovbruget Skovejere og deres leverandører kan som hovedregel få 40% tilskud til f.eks. udvikling af nye produkter, til at gøre hugst og transport mere effektiv, til at udvikle nye maskintyper eller til andre miljøvenlige og økonomiske forbedringer af skovdriften. I det følgende omtales tre projekter, som er afsluttet i år 2004 og En nærmere afrapportering af projekterne findes på produktudviklingsordningens hjemmeside under rapporter: Varsling af stribet vedborer Af Iben M. Thomsen & Hans Peter Ravn, Skov & Landskab (KVL) Hidtidige erfaringer Stribet vedborer, Trypodendron lineatum (syn: Xyloterus lineatus) er en vedlevende barkbille-art, som kan gøre teknisk skade på fældet eller væltet nåletræ, herunder især rødgran. Sværmning hos stribet vedborer finder sted om foråret. Hunnen finder egnet ynglemateriale og starter indboringen. Hannerne lokkes til af feromon fra hunnerne. Gangsystemet ligger 5 cm. inde i splintveddet og misfarves af en blåsplintsvamp, der er larvernes fødegrundlag (ambrosia). Nordiske undersøgelser af flyveperioden og generationsforholdene hos stribet vedborer har vist, at sværmningen begynder, når lufttemperaturen passerer 15 C, i Danmark typisk midt i april, og flyvningsaktiviteten normalt er koncentreret til en 14-dages periode herefter. For at undgå angreb af stribet vedborer anbefales det traditionelt, at vinterskovet træ er ude af skoven inden 1. april. Det nye er, at træ skovet i månederne marts-maj under visse betingelser også må anses som potentielt ynglemateriale for stribet vedborer. Herhjemme har det ellers været erfaringen, at træ fældet mindre end to måneder inden sværmningen er for fugtigt for billerne. Stammer fra stormfaldsrande kan dog have lavere vandindhold end normalt inden fældning, så de kan angribes efter kortere tid. I 2002 var der op til en måneds forskel i sværmningstidspunkt mellem de enkelte distrikter, idet der blev indberettet angreb i både april og maj. Desuden indløb der meldinger om, at relativt frisk træ blev angrebet. De berørte skovdistrikter var naturligvis foruroligede over det usædvanlige forløb, som betød, at der kom angreb, selvom de faste anbefalinger blev fulgt. For at belyse årsagen blev der startet et projekt under produktudviklingsordningen: Faktaudredning om angreb af stribet vedborer i (http://www.skovognatur.dk/service/tilskud/produktudvikling/rapporter.htm#skov) Resultatet af projektet blev en bekræftelse af de hidtidige teorier om, hvornår sværmning og angreb af stribet vedborer finder sted, dog med en tilføjelse om, at sværmningen ikke kan forventes at være overstået på 14 dage. Som resultat af undersøgelse blev der i de efterfølgende år forsøgt en varsling af angreb overfor interesserede skovdistrikter og træindustrier.

6 Resultater af undersøgelsen I 2002 blev den kritiske temperatur på 15ºC nået lige efter 1. april, og i overensstemmelse hermed blev de første angreb også registreret på det tidspunkt (figur 1). Derimod var den sene flyvning i midten af maj helt usædvanlig og en ubehagelig overraskelse. Der var ingen forskel på angrebenes fordeling mellem Jylland og Øerne, idet både tidlige og sene angreb forekom begge steder. Undersøgelsen viste ganske tydeligt, at sværmning og dermed angreb af stribet vedborer faldt i to distinkte perioder i foråret Kun en vis andel af populationen nåede at forlade deres overvintringssteder i skovbunden, da den første varmeperiode indtraf omkring 1.april. Den resterende del af populationen blev fanget af den kølige periode lige efter. Ved den kraftige temperaturstigning i begyndelsen af maj kom hovedparten af den resterende del af populationen frem. I 2003 var angrebene også fordelt over en længere periode i april og maj (figur 1), selvom de startede senere. Formodningen om 14 dages sværmning har været baseret på undersøgelser fra andre nordiske lande, men data specifikt fra Danmark viser ofte en meget længere sværmning. Endvidere viser disse data også en tendens til to eller flere klumper i billeaktivitet. Dette kunne svare til de observerede klumper af angreb. Der er dog også praktiske erfaringer, som støtter, at hovedparten af sværmningen kan falde på 2 uger og fremtræde som ét samlet angreb Temperatur feb 04-mar 11-mar 18-mar 25-mar 01-apr 08-apr 15-apr 22-apr 29-apr 06-maj 13-maj 20-maj 27-maj 03-jun 10-jun 17-jun Dato for angreb Gns max temp 2002 Gns max temp 2003 Angreb 2002 Angreb 2003 Figur 1 Sammenhæng mellem temperatur og observation af angreb af stribet vedborer i 2002 og Prikkerne for angreb er sat mest muligt læsbart ud for datoer (x-akse) og skal altså ikke aflæses på y-aksen. Temperaturkurver viser den gennemsnitlige maksimumstemperatur for hele landet på ugebasis i 2002 og 2003 (meteorologiske data fra DMI s hjemmeside (www.dmi.dk)). Hver temperaturmarkering angiver altså et gennemsnit for alle vejrstationer (undtagen Bornholm) pr. uge og er placeret ud for en dato midt i ugen. Det bemærkes, at begge år overholder tommelfingerreglen om, at når 1. april (lodret streg) og 15ºC (vandret stiplet streg) er passeret, kan der forventes angreb. Til gengæld var der i begge år også angreb i maj, hvilket var uventet.

7 Varsling I forsøgte vi at varsle sværmningen af stribet vedborer. Det første år via Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening og i de to efterfølgende år via en mailingliste, som interesserede skovdistrikter og råtræforhandlere meldte sig til. Der blev typisk udsendt 5-6 varslinger i løbet af foråret, den første lige inden 1. april og derefter én gang om ugen eller ved pludselige temperaturskift. Det viste sig, at forudsigelserne om angreb passede ganske godt med efterfølgende indberetninger (figur 2). Da temperaturen op til 1. april 2003 var ganske høje, forberedte vi varsling om flyvning lige efter skæringsdatoen. Pga. omslag i vejret blev varslingen ændret i sidste øjeblik, og først 14 dage senere, omkring Påske, blev faren atter aktuel. Da temperaturen ved den lejlighed kom over 15 ºC, gik flyvningen som forventet i gang (figur 1). Dette understreger, at en eventuel varsling skal foregå ved meget hurtig formidling, dvs. enten via internettet eller per , idet udmelding via trykte medier kommer for sent, for tidligt eller begge dele. Sværmning og varsling fremover Ud fra undersøgelse og forsøg med varsling kan det konkluderes: 1. april er stadig skæringsdato for, hvornår betydende angreb af stribet vedborer tidligst indtræffer. Temperaturen skal op på mindst 15ºC, og den daglige eller gennemsnitlige maksimumstemperatur på landsplan er en glimrende indikator. Kulde i marts eller april kan udskyde sværmning og eventuelt dele den i to. Stribet vedborers sværmning i Danmark kan strække sig over mere end 14 dage. Vinterskovet (okt-feb) træ skal være ude af skoven senest 1. april. Forårsskovet (mar-juni) træ bør være ude inden 4 uger og hurtigere, hvis det er varmt. Varsling via liste har fungeret tilfredsstillende for de deltagende distrikter. Hvis skovdistrikter og organisationer ønsker varsling per mail i fremtiden, må det diskuteres, hvordan varsling af stribet vedborer organiseres og finansieres.

8 Stribet vedborer varsling Max dagstemperatur mar 18-mar 20-mar 22-mar 24-mar 26-mar 28-mar 30-mar 01-apr 03-apr 05-apr 07-apr 09-apr 11-apr 13-apr 15-apr Dato 17-apr 19-apr 21-apr 23-apr 25-apr 27-apr 29-apr 01-maj 03-maj 05-maj 07-maj 09-maj 11-maj 13-maj 15-maj temperatur 2004 angreb 2004 temperatur 2005 angreb 2005 Figur 2 Stribet vedborer fløj som forventet i 2004, nemlig så snart temperaturen passerede 15 ºC efter d. 1. april. Selvom temperaturen gik lidt op og ned, er det sandsynligt, at det meste af populationen fløj i løbet af de første 14 dage. I 2005 var marts meget kold. Derfor blev angreb ikke varslet lige efter d. 1. april, selvom temperaturen kom over 15 ºC. I stedet kom flyvningen i gang som forventet midt i april, men der var angreb til hen i maj. Grøn linie markerer temperaturgrænse på 15ºC, og sort linie markerer datogrænse 1. april. Thomsen, I.M. Ravn, H.P., 2004: Forløbet af angreb af stribet vedborer i 2002 og PUF Afrapportering af Produktudviklingsprojekt "Faktaudredning om angreb af stribet vedborer i 2002". Flisproduktion ved udtynding af unge løvtræsbevoksninger og skovrejsningsarealer. Af Erik Baunbæk-Knudsen, Hedeselskabet Det kniber med udrensning i løvtræ Som følge af stormfald, skovrejsningsprojekter og ønsket om mere varieret og robust skov er det danske løvtræsareal støt stigende. Selv om der er stor efterspørgsel efter brændetræ, kniber det voldsomt for dansk skovbrug at få gennemført de første rettidige udrensninger og tidlige gennemhugninger i især de mange naturforyngelser og selvsåningskulturer i løvtræ. Dette skyldes bl.a. små trædimensioner, som giver en stor udrensningsandel, der ikke umiddelbart giver indtægter. Dette forhold, samt den stadigt mere ekstensive driftsform med færre forvaltningskræfter i dansk skovbrug, gav startskuddet til ideen om at prøve at videreudvikle de gode erfaringer og metoder fra flisproduktion i unge nåletræsbevoksninger, til at frembringe en let, effektiv og økonomisk metode til gennemførelse af de første udtyndinger i unge løvtræsbevoksninger.

9 Flisproduktion har den fordel, at alt træ kan anvendes uanset dimension og form, og at flisen fra løvtræ af de tungere løvtræarter er af god kvalitet og med høj brændværdi. Skånsom og effektiv flisproduktion Hedeselskabets målsætning for projektet var at udvikle et tyndingssystem baseret på flisproduktion i unge løvtræbevoksninger i dimensionsintervallet 8-18 cm. Dbh. Det skulle være muligt at udføre udtyndingsarbejde i hele perioden august til april - på nær perioder med voldsom nedbør på middelsvær lerjord - uden at ødelægge jordbund og bevoksning. Projektforløb omkring udvikling af metode og maskineri Som følge af løvtræbevoksningernes ofte meget følsomme jordbundsforhold med begrænset bæreevne, blev udviklingsarbejdet koncentreret om at finde maskinløsninger med så lav marktryk som muligt - helst omkring 0,6 kg/cm 2. Under gunstige forhold, i den tørre periode juli-september, kan man anvende bestandsgående flishugningssystem som det kendes fra nåletræsflisproduktionen. Det stod dog hurtigt klart, at arbejdsprocesserne så vidt som muligt skulle være adskilte, så selve tyndingsarbejdet kunne udføres uafhængigt af flishugningsarbejdet. Det ville skabe fleksibilitet i arbejdsgangen og give mulighed for at flishugge også i perioder, hvor der ikke kunne køres i bevoksningerne. Med andre ord, - flishugningen skulle som hovedregel foregå ved vejsiden. Der blev lavet forsøg med forskellige sammensætninger af kendt maskineri, fældebunke-læggere, bestandsgående flishuggere, fælde-udkørselsmaskiner og lastvognsmonterede flishuggere for at finde frem til de mest hensigtsmæssige maskinløsninger. Forsøgene viste, at den mest skånsomme metode var at anvende én maskine, - en fældeudkørselsmasine -, til fældning og udkørsel af trædele til bilfast vej, for senere flishugning med lastbilmonteret flishugger. Fælde-udkørselsmaskinen har lavt marktryk, er fleksibel og enkel at flytte, således at den enkelt og hurtigt kan flyttes til en anden opgave, såfremt vejrliget fordrer det. Lastbilflishuggeren kan derpå flishugge trædelsstakkene uafhængigt af fældeudkørselsmaskinen og når vejr- og vejforholdene tillader det. Nyudviklet aggregat: For at få tempoet i fældningsarbejdet i vejret, blev der udviklet en prototype, et specielt kombi-fældebunkelægger-aggregat, som dels kan fælde og akkumulere flere træer ad gangen ved løfte dem lodret ud af bevoksningen og lægge dem op i vognen, - dels anvendes til også at læsse trædelene af i stak igen. Herved opnås, at fældeudkørselsmaskinen både kan fungere som fældebunkelægger og udkørselsmaskine.

10 Udtynding af løvtræsbevoksning med fældeudkørselsmaskine. (Foto: Erik Baunbæk-Knudsen) Nye modeller Forsøgene og resultatet af dette projekt har vist, at det er muligt at gennemføre de tidlige tyndingsindgreb i unge løvtræsbevoksninger ved flisproduktion. Økonomisk vil flisudtyndingen give et resultat på mellem 3000 kr./ha og kr./ha, afhængig af trædimension og især andel og mængde af helt småt selvsåning. Følgende model viste sig at være velegnet til flisproduktion i unge løvtræbevoksninger: Sporindlægning: 3,5 m bredde spor for hver m, udføres ved: o Manuel fældning med motorsav, flishugning med bestandsgående frontmadet Silvatec flishugger med frakørselsmaskine. eller o Kombineret fælde-flishugning af sportræerne med bestandsgående frontmadet Silvatec flishugger med fældeudstyr, samt frakørselsmaskine. Selektiv tynding Udføres med fældeudkørselsmaskine med det nyudviklede akkumulerende kombifældebunkelægger-aggregat. Efterfølgende flishugning ved bilfast vej med lastbilmonteret flishugger. Det er væsentligt, at maskinerne er lette, at marktrykket i belæsset tilstand ikke overstiger 0,6-0,7 kg/cm 2 og at antallet af gennemkørsler i bevoksningerne holdes på et minimum.

11 Det nyudviklede kombi-fældebunkelæggeraggregat har vist sig at fungere fornuftigt og efter hensigten. Der har været behov for nogle mindre tekniske ændringer, men ellers har det fungeret godt. Princippet i fælde-udkørselssytemet har også vist sig at være fornuftigt, dog er maskinens præstationer meget afhængige af andelen af helt småt selvsåning under Dbh 8 cm. Hertil kræves udvikling af en anden savenhed, som ikke er så ømfindtlig over de små dimensioner. Projektet har ført til udviklingen en lovende ny metode og teknik, som vil være med til at kunne løse udfordringen med de tidlige tyndingsindgreb i unge løvtræsbevoksninger. Fugleøjebirk. Af projektleder Tage Rønne, Dansk Snørkeltræ Uudnyttet ressource Fugleøjebirk projektets baggrund var en formodning om, at der i de danske skove stod en uudnyttet resurse af såkaldt snørkeltræ. Formodningen opstod efter et besøg på et tysk finerværk (Danzer Group), hvor jeg så noget birkefiner som blev kaldt æblebirk. Derefter blev jeg opmærksom på fugleøjebirk i de danske skove og fik lavet en prøveskrælning af en fugleøjebirk. Den viste samme figur som æblebirkfineren fra Tyskland, og gav anledning til, at gå i gang med at udvikle fugleøjebirkproduktet i Danmark. Genbank Hovedformålet med projektet var at udvælge fugleøjebirk til frøtræer/kloner, at indsamle frø og podekviste og anlægge en genbank til meristemformering og frøplantager til høst af specielle fugleøjebirkfrø. De modertræer som var store nok blev efterfølgende fældet og der blev skrællet finer af dem for at se den indre kvalitet (snørkeltrækvaliteten). Finer er blevet tilbudt forskellige møbelfabrikanter og finergrossister. Der er udvalgt 47 modertræer, 36 vortebirk og 11 dunbirk, og anlagt 3 genbanker (Vallø stift, Fr.VII stiftelse på Jægerspris og Træ Top planteskole) og 4 frøplantager (Vallø stift). Der er lavet finer af 22 af modertræerne, ca m 2, og produceret 6-7 køkkener med fugleøjebirkfiner. Samarbejdspartnere Produktudviklingsprojekteter genneført i samarbejde med Skov & Landskab Arboretet i Hørsholm v. Hubert Wellendorf som har bidraget med metode og design af kulturer og Vallø Stift v. Søren Boas, som har lagt areal til. Endvidere har Træ Top Planteskole v. Svend Møller bidraget med for podning og opformering. Fremtiden for snørkeltræ Fremtiden for fugleøjebirk som produkt fra danske skove afhænger af moden inden for finermøbler. Det ser i øjeblikket ud som den går i retning af individuelt design, hvilket burde give fugleøjebirken en chance som specielt interiør.

12 Produktionspotientialet er skønsmæssigt m 2 finer årligt med den nuværende resurse af naturligt forekommende fugleøjebirk. Mængden kan øges markant, hvis fugleøjebirken tilgodeses mere i skovbruget. Der er også mulighed for eksport af råtræ. Finerprisen er vurderet til at ligge mellem 30 kr. og 60 kr. m 2 hvilket burde kunne give en pris på mellem kr. og kr. pr m 3. Projektet har været med til at skabe fokus på snørkeltræ i de danske skove, og der arbejdes stadig på markedsføring af fugleøjebirk og snørkeltræ fra Danmark. Som en udløber af projektet, er der lavet en foto-guide til snørkeltræ kaldet Skovens Skæve Eksistenser som er tilgængelig på Skov og Naturstyrelsens hjemmeside

13 Forarbejdning og forædling af træprodukter Træindustrien kan som hovedregel få 40% tilskud til udvikling af helt nye produkter, f.eks. til byggeri, eller til produkter, der øger forbruget af træ. Nye anvendelses- eller produktionsmetoder samt nye måder at forarbejde på, kan også opnå tilskud, selvom selve produktet er kendt. I det følgende omtales tre projekter, som er afsluttet i år 2004 og En nærmere afrapportering af projekterne findes på produktudviklingsordningens hjemmeside under rapporter: Naturlig holdbarhed af danske skovtræer anvendt udvendigt, uden jordkontakt Af sektionsleder Niels Morsing, Teknologisk Institut, TRÆ Øget interesse for træ i byggeriet Interessen for at anvende træ i byggeriet var stærkt stigende ved projektets start. Denne interesse er på ingen måde mindsket de seneste 5 år. Interessen skal bl.a. ses i en sammenhæng med en øget miljøbevidsthed. Her bliver træ af mange opfattet som et miljøvenligt materiale. Dette viser sig blandt andet ved en meget bevidst anvendelse af træ, der ikke er kemisk imprægneret mod råd. Væksten i anvendelse af træ til udvendige formål som for eksempel facadebeklædning og støjskærme udgør en interessant, potentiel afsætningsmulighed for dansk skovbrugs produkter. Der er da også specielt for de rødkernede nåletræer gjort tiltag til markedsføring af dem som naturligt holdbare træarter. Dette har endvidere åbnet for interessen for anvendelse af udenlandske træarter med forholdsvis stor naturlig holdbarhed, hvor Western Red Cedar fra Nordamerika og lærk fra Rusland har været dominerende. En mangel i denne sammenhæng har været viden om dansk dyrkede træarters holdbarhed udvendigt uden jordkontakt. Der er gode, veldokumenterede data om træarternes holdbarhed i jordkontakt, der bl.a. ligger til grund for standarden EN 350 s angivelse af træarters naturlige holdbarhed. Dokumentation af danske træarters holdbarhed Projektets hovedformål har været at dokumentere holdbarheden af en række træarter - primært dansk dyrkede til udendørs anvendelser (se tabel 1 herunder). Ud over dokumentation af dansk dyrkede træarter, har projektet til formål at sammenligne med et mindre udvalg af udenlandske træarter, der er i kommerciel konkurrence med dansk træ. En systematisk og veldokumenteret viden om danske skovtræers naturlige holdbarhed over jord vil kunne bidrage til en større og bedre anvendelse af træ til udvendige formål. Det vil samtidig kunne medvirke til at undgå anvendelse af træarter til formål, hvor de ikke har tilstrækkelig holdbarhed. Forkert brug kan være stærkt nedbrydende for befolkningens tiltro til træ.

14 Forsøg med udendørs eksponering Der er etableret et omfattende feltforsøg jf. nedenstående foto, hvor en række træarter er eksponeret udendørs og efterfølgende vurderet med hensyn til fugt, nedbrydning og udseende med regelmæssige intervaller. Alle træarter er eksponeret vandret, lodret, sydvendt og i én 45 vinkel mod syd enten uden overdækning eller overdækket og beskyttet mod direkte regnpåvirkning. Overraskende resultater Både nationalt og internationalt er der tale om et forsøg uden sidestykke, som har tiltrukket sig megen opmærksomhed. Nogle resultater er allerede i hus, mens andre (som i det primære skovbrug) er nogen tid undervejs. Dette gælder blandt andet registrering af trænedbrydning, hvilket skyldes, at denne afhænger af flere ikke-kontrollerbare variabler blandt andet klima Tabel 1: Oversigt over de indgående træarter. og biologisk aktivitet. I vort tempererede klima nedbrydes træ uden jordkontakt langsomt, men der er betydelig forskel mellem arterne. Feltforsøgsarealet, foto af Berit Lindegaard. De første nedbrydningstegn er dog begyndt at vise sig på en række træarter og overraskende resultater er øjensynligt i vente for visse arter. For emner eksponeret med den største potentielle fugtbelastning (fugtfælde) har nedbrydningen for en række træarter været i gang i et godt stykke tid. Misfarvning som følge af vejrligets belastning er ofte en meget afgørende faktor ved vurdering af eksempelvis en træfacades levetid. Misfarvninger kan medføre utilfredshed hos bygherren, hvis man har andre forventninger til facadens udseende. Specielt giver udhæng og andre fremspring

15 anledning til store farveforskelle, der virker overraskende på mange. Misfarvning forekommer på alle arterne inden for det første år og er efter 5 år meget udtalt. Nogle arter har dog en naturlig beskyttelse, der forsinker udviklingen af skimmelsvampe eksempelvis Thuja. De eksponerede paneler har udover at levere dokumentation for træarternes egenskaber givet et fremragende demonstrationsareal, hvor danske skovtræers formåen kan fremvises som udvendig beklædning over for byggebranchen og andre mulige aftagere. Projektet har derfor medvirket til at udbrede kendskabet blandt arkitekter og bygherrer til anvendelsen af træ udendørs og dermed givet dem et langt bedre grundlag at træffe deres konkrete materialevalg på. Elementbyggeri i Massivtræ Af lektor, akademiingeniør Per Kjærbye, Institut BYG DTU Behov for byggeteknisk viden om massivtræ Omkring 1985 udviklede træforskere og træindustrien i Schweiz de første metoder til byggeri med massive træelementer. Elementerne opbyggedes af brædder, som blev samlet flade mod flade med søm,- høvlede brædder med lim. Træbranchen i mange europæiske lande blev interesseret i metoderne. I Danmark importeredes den nye viden meget hurtigt af den karismatiske direktør, ingeniør Johny Halsted Hansen, ingeniørfirmaet Associerede Ingeniører, nu overtaget af ingeniørfirmaet Moe & Brødsgaard. Gennem Johny Hansen s tætte kontakt til den schweiziske træindustri og til bl.a. Teknologisk Institut og til Danmark Tekniske Universitet, blev der herhjemme opbygget en stor viden om massivtræelementer, en viden, som blev samlet, redigeret og udgivet i 2001 med bogen: Massivtræ i byggeriet, et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Træbranchens Oplysningsråd og Associerede Ingeniører. I bogen er der vist en række eksempler på gennemførte danske byggerier med dansk producerede massivtræelementer, primært fra firma Dansk Træemballage, som fra starten har arbejdet tæt sammen med Associerede Ingeniører. Med introduktion af nye elementer og dermed af et nyt byggesystem vil der nationalt være behov for mange byggetekniske oplysninger om elementerne, om deres indbyrdes samlinger og således også om de statiske strukturer, som dannes ved sammenbygningen. I Danmark er Byggelovens tekniske krav formuleret i Bygningsreglementet, som er opbygget på krav til bygningers forskellige funktioner. Man taler om en holistisk, bygningsfysisk projekteringsform, som omfatter krav til statiske, akustiske, hygrotermiske og brandtekniske funktioner. Herudover skal særlige forhold til bygningers drift og vedligehold medtages, ligesom hensyntagen til klima og bygningers anvendelse skal iagttages. Nærværende projekt har haft til formål, at vurdere danske massivtræelementer i et holistisk program, hvor elementernes ydeevne i forbindelse med de nævnte grundlæggende funktioner bestemmes i henhold til danske traditioner. Forskning i og formidling om massivtræ-elementer Projektets målsætning var bred, nemlig: at videreudvikle et konkurrencedygtigt og miljøvenligt træelement-byggesystem

16 at fremme produktudvikling af massivtræ-elementer at dokumentere optimale løsninger, såvel teknisk som miljømæssigt at skabe teknisk baggrund for et nyt markedsområde for dansk træindustri at styrke forbindelsen mellem forskning og industri på massivtræ-området. Denne målsætning skulle nås dels gennem konkret forskning med teoretiske og praktiske ydeevnebestemmelser, dels gennem erfaringsformidling, for derved at mindske barriererne for at gå i gang med projektering og produktion, og for derved at udbrede kendskab til byggemetoden samt at øge eksportmulighederne i europæisk sammenhæng. Omfattende forskning Docent, civilingeniør Aage Peter Jensen og lektor, akademiingeniør Per Kjærbye, begge BYG DTU, var de ansvarlige for projektet: Elementbyggeri i Massivtræ. Projektets grundlæggende forsøg blev udført sammen med eksamensprojekt-studerende fra civil- og diplomuddannelserne ved bygningsretningen BYG DTU på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Dette arbejde har indeholdt såvel teoretiske som praktiske ydeevnebestemmelser, såvel i interne som eksterne laboratorier. De statiske bæreevneforsøg er udført i BYG DTU s egen forsøgshaller, mens akustiske ydeevner er bestemt på institut ØRSTED DTU. De hygrotermiske undersøgelser er foregået i et beboet hus opført af massivtræ-elementer, hvor der blev indbygget måleudstyr i ydervægskonstruktionerne for opsamling af aktuelle værdier af temperatur og fugt. Brandforsøgene blev udført i samarbejde med DBI, Dansk Brand- og Sikkerhedsteknisk Institut. Supplerende til de beskrevne ydeevnebestemmelser er der opstillet dele af en statisk dokumentation af fugtforsøgshuset, efter retningslinierne i Bygningsreglement BR95, bilag 6. Projektet er afrapporteret til Styrelsen i september 2005 med en hovedrapport, som henviser til i alt 13 forsøgsrapporter, som i papirudgaver er arkiveret i BYG DTU s bibliotek. Resultater vedrørende massivtræ-elementer Kapitel 1 i rapporten, Elementbyggeri i Massivtræ, beskriver de teknisk data for sømmede massivtræelementer produceret af firmaet Dansk Træemballage. Kapitel 2 omhandler de statiske bæreevneforsøg med vægelementer af massivtræ, bl.a. præsenteres Forsøgsopstilling til bestemmelse af forskydningsstyrken i væg af masssivtræ i BYG-DTU s prøvningshal. (Foto: BYG-DTU) dimensioneringstabeller for vægsøjler. Et væsentligt resultat er, at skivebæreevnen er ret beskeden, hvorfor det anbefales at beklæde væggene med gips- eller krydsfinerplader, alternativ at udføre ståldiagonalkryds for at opnå tilstrækkelig skivestivhed. Kapitel 3 beskriver de statiske bæreevneforsøg med dækelementer af massivtræ, og med massivtræ med et let armeret betonlag ovenpå; denne kompositkonstruktion vil øge dækkets lastfordelende evne betydeligt.

17 Kapitel 4 gengiver kortfattet de lydtekniske forsøg, og viser som konklusion 13 forskellige etageadskillelser, dæk + gulv + loft, med angivelse af de i laboratoriet fundne værdier for trinlydniveau og for luftlydisolation. Kapitel 5 i rapporten gennemgår kortfattet de i praksis udførte målinger på en beboet 2-etagers villa, og viser to grafer for massivtræ-elementernes udtørring, dels i køkkenet, dels i et soveværelse; begge afbildninger tyder på en balancetilstand med indeluften i løbet af 6-9 måneder. Kapitel 6 beskriver, igen i kortfattet form, de brandtekniske forsøg, og konkluderer i tekst, grafer og tabeller, at massivtræ-elementer udsat for en standard-brand kan brandbedømmes efter reglerne i trænormen, DS 413. Kapitel 7 behandler oversigtligt de statiske funktionskrav i forbindelse med analyse af et 2-etagers boligbyggeri med dæk samt bærende og afstivende vægge udført som elementer i massivtræ, og der regnes på nogle kritiske dæk- og vægelementer med anvendelse af rapportens resultater. Havekulturbyen Fremtidens bosætning Af forstkandidat, Jørgen Nimb Lassen, Landskabsværkstedet Landskabsværkstedet og Arkitekturværkstedet ApS har igennem længere tid studeret nyere dansk byggeskik, herunder det omsiggribende parcelhusbyggeri i det åbne land. Vi kan derfor understøtte det synspunkt, at der i dag mangler eksempler på tidssvarende, økonomisk overkommelige, miljøvenlige typehuse og udstykninger, der tilpasses de danske landskaber, kulturmiljø og natur, som bindingsværkshuset og landsbyen var fine eksempler på i de forrige århundreder. Landsbyen Landsbyen er Danmarks ældste bebyggelsestype. De opstod i stenalderen og forblev indtil omkring år 1900 de mest dominerende bytyper i Danmark. Landsbyen var nøje planlagt ud fra drifts- og forsyningsmæssige krav samt ud fra naturens muligheder, ligesom krav om drikkevand, brandslukning m.m. medførte en placering tæt ved vandfyldte sænkninger. Byerne blev indpasset naturligt i landskabet, veje skulle være farbare og oversvømmelser undgås, nær agerjord og eng eller havet. Holdepunkter der i dag adskiller landsbyen fra alle andre bytyper. Husene var oftest opført i bindingsværk - der var datidens typehus. De byggedes tæt, men med åbne friarealer mellem sig, med plads til frugthaver og fællesarealer. Byggeskikken medførte, at byen hele tiden forblev forbundet til hinanden visuelt, på trods af at ingen af husene var helt ens i hverken størrelse, grundplaner, facader eller farver. Variationerne mellem de enkelte huse skabte desuden et arkitektonisk levende udtryk. Ligeledes var byggemåden nænsom, hvorfor begreber og problemer som jordflytning og jordkomprimering var ukendte, hvorfor også forudsætningerne for planters vækst og frodighed var gode i modsætning til i dag. I stedet for at bygge videre for denne tradition har man siden 1960érne set præfabrikerede murstensparcelhuse dukke op overalt i landskabsbilledet, samt både svenske/norske og mere oversøiske bud på nyere typehuse i træ. De savner ofte arkitektonisk værdi og tager sjældent tilstrækkelig hensyn til stedets natur, kultur og byggeskik. Udstykningspraksissen betyder samtidig at landskabet i unødig grad indhegnes og urbaniseres, og at de nye parcelhuskvarterer ofte savner identitet, fællesskab og kreative udfoldelsesmuligheder.

18 Havekulturbyen Havekulturbyen skal her ses som et alternativ, og er tænkt som en nyfortolkning af bindingsværkshuset som et både enkelt, smukt og miljøvenligt dansk typehus, og af landsbyen som en både attraktiv og lokalitetstilpasset bytype. Begge har de gennem århundreder demonstreret god holdbarhed med mindst mulig miljøbelastning og med omtanke for et lokalt materialevalg, hvor træet sammen med de pudsede, kalkede facader har spillet en afgørende arkitektonisk rolle. I lighed med bindingsværkshusene vil også havekulturbyens huse mod gaden fremstå med pudsede og kalkede facader, mens de mod landskabet fremstår med store træ- og vinduespartier. På udvalgte steder vil der også være tale om rene træhuse. Parcelhuskvarteret Skjoldhøjparken ved Århus grænsende op til landsbyen True. Fotoet viser tydeligt hvordan den oprindelige landsby er ved at blive opslugt af det nye parcelhuskvarter. Samtidig ser man fint forskellen mellem den historiske, organiske og den nutidige, funktionelle udstykningspraksis. Luftfoto: Cowi. Havekulturbyen vil blive udlagt naturligt i landskabet, evt. efter en fingerplan, og gerne omkring en nedlagt bynær gårdejendom, som fint kunne indgå i projektet. Den kunne blive ramme om fællesskab og være udgangspunkt for en række private initiativer og erhvervsmuligheder, ligesom den kunne fortsætte med at være bolig for en grøn fagmand. Han skulle i så fald have ansvaret for byens fælles jorde og dyr mv., ligesom han kunne agere vicevært og gå til hånde, hvis der skulle blive brug for snerydning, gadefejning, småreparationer, kalkning af huse, mv. Det skulle i så fald ske på markedsvilkår. Havekulturbyen som principbebyggelse: Varierende typer af boliger udlagt i samspil med landskabet. Landskaberne kan benyttes til græsenge for heste, kvæg og får eller til dyrkningsarealer for frugt, bær, krydderier og urter. I skovrejsningsområder er skov også en mulighed. (Foto: Havekulturbyen) De nye huse - Modulsystemet Havekulturbyens huse er udviklet som enkelt modulsystem i primært trækonstruktioner og en særlig nyudviklet porebetontype, der pudses og kalkes i farver tilpasses stedets byggeskik og særlige karakteristika. Variationsmulighederne i byggesystemet vil sikre, at man kan tilpasses det enkelte projekt de fleste landskabstyper og byggeskik, ligesom mange forskellige målgrupper vil blive tilgodeset ved det modulopbyggede typehus, der kun kræver montage af få håndværkere eller gør det selv manden på byggepladsen. Modulsystemet vil ligeledes kunne anvendes som præfabrikeret typehusløsning, der bliver færdigmonteret på f.eks. en trævirksomhed. I Havekulturbyen spiller træ i det hele taget

19 en meget fremtrædende rolle. Således vil husenes klimaskærme kunne fremstå i behandlet krydsfiner eller i en bræddebeklædning af velegnet træart, ligesom hovedparten af interiøret også vil være i træ: alle gulve med undtagelse af baderum, lofter, sekundære vægge, køkken, døre, indbyggede skabe og hylder mv. Dertil kommer at projektet peger på en konstruktiv anvendelse af træ i udemiljøet, til udvalgte hegn, cykel-, brænde- og opbevaringsskure, pergolaer, terrasser mv. Denne prioritering tager udgangspunkt i at fremme brugen af træ til de anvendelser, hvor træ er en oplagt, men ikke altid en førstevalgt mulighed. Samtidig skånes miljøet mest muligt, hvilket er i tråd med Havekulturbyens koncept. Udsnit af gadeforløb i Havekulturbyen med tre boligtyper på hhv. 25, 50 og 175 m 2. Boligerne fremstår med pudsede, kalkede facader mod gaden og store glas- og træpartier mod have og landskab. Bemærk den mindre bolig ( kolonihavehuset ), som er et rent træhus, og familieboligens klimaskærm, her i krydsfiner. (Foto: Havekulturbyen) Modulsystemets fleksibilitet og mange variationsmuligheder gør, at de enkelte boligtyper kan variere fra de helt små hustyper på 25, 50, 75 m2 (der også betegnes kolonihavehus og sommerboligen ), over de mellemstore familieboliger på 125, 150 og 175 m2 og op til bofællesskabsstore boliger på m2. Ligeledes kan man efter smag vælge mellem forskellige på forhånd udvalgte kalkfarver, ligesom man kan være med til at bestemme træartsvalget indenfor et nærmere fastlagt udvalg. I Havekulturbyen vil der således skabes plads til folk i mange aldre, smags- og indkomstgrupper. Dette også til forskel fra de mere traditionelle parcelhuskvarterer, der er mere fastlåste i deres boligstørrelser, udseende og indretningsmuligheder. Priser og udstillinger Havekulturbyen har vundet MIPIM Architectural Review Future Project Awards Prisen uddeles d. 15. marts i Cannes, Frankrig. MIPIM/AR Future Awards er delt i to afdelinger: Èn for færdigbyggede projekter og én for endnu ikke byggede. Prisen er derefter i otte kategorier: Handel, Fritid, Helhedsplaner/Byplanlægning, Store by projekter, Boligen, Fleretages byggeriet, Innovation og Lokal revitalisering. Havekulturbyen vandt Lokal revitalisering, under overskriften: New Garden Village Revitalisation of the European village. Havekulturbyen er hidtil blevet udstillet i: Politikens Hus, København Ålborg Rådhus Toldkammeret, Helsingør Roskilde Bibliotek Landsskuet, Herning Økolariet, Vejle Bygningskulturelt Råd, København. Havekulturbyen har sin egen udførlige hjemmeside, som man kan finde på Her kan man læse uddybende om projektet, dets baggrund og løbende udvikling, ligesom der kan læses taler og udtalelser fra bl.a. kulturminister Brian Mikkelsen, Ålborg Rådhus Rådmand Henrik Thomsen, forfatter Lise Nørgård, forfatter Suzanne Brøgger m.fl.

20 Projektet er hidtil blevet støttet af: Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen, Fødevareministeriet ved Fødevareminister Hans Chr. Schmidt, Danielsens Fond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, Havekulturfonden, Landbrugsraadet, Politikens Hus, H+H Celcon A/S, Sto Scandinavia AB, Fanø Kunstmuseum. Desuden af Ålborg, Roskilde, Helsingør og Vejle Kommuner. Det Ny Sønderho En udløber af Havekulturbyen - kaldet Det Ny Sønderho, udstilles i disse dage på Fanø Kunstmuseum i Sønderho. Det Ny Sønderho er tænkt som en konkret tilpasning af Havekulturbyens tanker til en byggegrund lige nord for Sønderho, på ca. 1 ha. Grunden ejes i dag af Fanø Kunstmuseum, hvis mål har været, at kunne tiltrække noget af den beboertilvækst, der er forudsætningen for såvel Sønderhos som Fanøs fortsatte trivsel. Udfordringen har været klar, hvordan kan man både bevare sine forgængeres udtryksformer og samtidig bruge dem i vor tid. Udgangspunktet har været Sønderhos særlige udtryksformer, dens boliger og boformer, som en væsentlig del af Fanøs kulturarv, for samtidig at tilføje Havekulturbyens tanker om skabe nye landsby med attraktive bo- og erhvervsmuligheder. Herigennem skal udvikles og formidles nye æstetiske, kulturhistoriske og landskabelige oplevelser, og der skal bringes sammenhæng imellem fortid og fremtid.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning

Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning 02 Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Indhold 1. Forord... 2 2. Produktudvikling i

Læs mere

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:

Læs mere

Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning

Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning 03 Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Indhold 1. Forord... 2 2. Produktudvikling i

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Nyt nationalt skovprogram

Nyt nationalt skovprogram Nyt nationalt skovprogram Trends i anvendelsen af træ til byggeri 3. marts 2014 1 Markedsledende inden for industrielt fremstillet modulbyggeri (Modulbyggeri med træ som bærende konstruktion) 2 Modulproduktion

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Oversigt Meget er sagt om træ et par slides om begreber Øgede krav nødvendiggør

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Velkommen til en grøn virksomhed. Novopan - først i Skandinavien

Velkommen til en grøn virksomhed. Novopan - først i Skandinavien novopan facts 1950 1. spånplade produceres 1971 NORDALIM startes 1978 Produktion af melaminbelagte plader påbegyndes 1978 VIBOPAN købes 1982 Nye aktionærer optages I ejer-kredsen 1990 Overtagelse af konkurrende

Læs mere

Novopan - først i Skandinavien

Novopan - først i Skandinavien novopan facts 2013 Nyt elektrofilter til rensning af luft fra tørreovne 2004 Mekanisk rensningsanlæg for træaffald startes 2000 Produktion i Glumsø lukker 2002 Nyt, stort og moderne opskæringsanlæg indvies

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

OMTANKE FOR MILJØET. med døre fra JELD-WEN

OMTANKE FOR MILJØET. med døre fra JELD-WEN OMTANKE FOR MILJØET med døre fra JELD-WEN Menneske & natur "I dag er vi ansvarlige for i morgen" Jens Bach Mortensen, CEO JELD-WEN Europe Omhu for det vigtigste Vores liv: Vores nærmeste, vores hjem og

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

Bæredygtigt træ i den. danske byggebranche. og offentlige indkøb. Bæredygtigt træ i offentlige indkøb. og byggeri

Bæredygtigt træ i den. danske byggebranche. og offentlige indkøb. Bæredygtigt træ i offentlige indkøb. og byggeri Bæredygtigt træ i den Bæredygtigt træ i offentlige indkøb danske byggebranche og byggeri og offentlige indkøb Non-profit-organisation, der styrker FSC s brand og position Arbejder direkte med virksomheder,

Læs mere

CEMBRIT WINDSTOPPER. Cembrit Windstopper. Vindspærreplader til nybyg og renovering

CEMBRIT WINDSTOPPER. Cembrit Windstopper. Vindspærreplader til nybyg og renovering Cembrit Windstopper Vindspærreplader til nybyg og renovering Bag Facaden Moderne byggerier ser ens ud udefra. Stærke, sunde og fejlfri. Flotte facader og smukke beklædninger. Men bag facaden er der stor

Læs mere

Miljøvenlige tekniske bygninger i Sejlflod Kommune

Miljøvenlige tekniske bygninger i Sejlflod Kommune Redaktionel bemærkning fra Byg og Byg: Efterfølgende tekst har været offentliggjort som artikel i Stads- og Havneingeniøren nr.11, 1999, dog kun med 1 foto. Miljøvenlige tekniske bygninger i Sejlflod Kommune

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning

Læs mere

10/9/2003. Kendt materiale - ny teknologi. Nyt konstruktivt træelement. Arkitektonik og husbygning. Program lektion 7

10/9/2003. Kendt materiale - ny teknologi. Nyt konstruktivt træelement. Arkitektonik og husbygning. Program lektion 7 Arkitektonik og husbygning Program lektion 7 8.30-10.00 H+H Fiboment/ Lars Nøbbe 10.00 10.30 Pause 10.30 12.00 Træ som byggelement Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien.

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC F000100 FSC FSC F000208 A.C. All rights - FSC reserved Danmark - All rights reserved Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC Danmark 14/09/2016 FSC F000208 Hvad er FSC og hvad

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner

Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner Skovejer Hans Laurits Aagaard Andersen, Nybøllegård, modtager en af projektets pilot-planer fra driftsplanlægger Ulrik Nielsen,

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt 414 Skoven 10 2010 Nyt hus med træ til Skov & Landskab Forskning og akademiske uddannelser inden for skovbrug og landskab er

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Skovdyrkerforeningernes vedtægter

Skovdyrkerforeningernes vedtægter 1 af 5 08-08-2012 11:09 Skovdyrkerforeningernes vedtægter J.nr. 2:8032-437/fa Rådsmødet den 25. november 1998 1. Resumé Den 30. juni 1998 modtog Konkurrencestyrelsen Skovdyrkerforeningernes (herefter SDF)

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

HardiePlank. Brædder. www.cembrit.dk

HardiePlank. Brædder. www.cembrit.dk HardiePlank Brædder www.cembrit.dk Smukt som træ med fibercements fordele Det suveræne alternativ til træbrædder HardiePlank brædder har samme struktur og udseende som træbrædder, men er fremstillet af

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 259 1. UDGAVE 2015 Plejeboliger for personer med demens indledende

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

FUGTTEKNISK INSPEKTION

FUGTTEKNISK INSPEKTION FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning

Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning 01 Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Indhold 1. FORORD... 2 2. PRODUKTUDVIKLING I

Læs mere

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION N I E L S - J Ø R G E N A A G A A R D F O R S K N I N G S C H E F, B YGGERI OG SUNDHED B Y G G E - / A N L Æ G S K O N F E R E N C E V E J E N T I L D E

Læs mere

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI SBI-ANVISNING 243 1. UDGAVE 2014 Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri Birgit

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 Hermed afrapporteres resultater fra støvmålinger d. 26/2-15.

Læs mere

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN En introduktion til FSC-certificeret træ HVORFOR FSC? FSC, A.C. All rights reserved FSC-SECR-0104 Presentation October 9, 2008 1 WWF VURDERER: 50% af alt træ fra congo

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Beslutningsreferat fra SunshineHouse workshop 9. maj 2011.

Beslutningsreferat fra SunshineHouse workshop 9. maj 2011. 03-06-2011 Beslutningsreferat fra SunshineHouse workshop 9. maj 2011. Deltagere i workshoppen se vedhæftede deltageroversigt. Dagsorden for mødet: 1. Bygherrerådgivers og bygherres overordnede præsentation

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 22. september 2008 Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Evaluering af Eliteidræt Århus 1. Resume I forbindelse med

Læs mere

Træbeskyttelse med lang holdbarhed

Træbeskyttelse med lang holdbarhed Træbeskyttelse med lang holdbarhed ÅR Unik varmereflekterende træbeskyttelse med køleeffekt, der reflekterer solens varme og skadelige infrarøde (IR) stråler Se alt om COOLINGPAINT på coolingpaint.dk SOLENS

Læs mere

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood 2 www.sodra.dk Ægte trægulve vokser på træerne SÖDRA HAR RØDDER I DE SVENSKE SKOVE. BOGSTAVELIG TALT. TRÆ ER ET NATURLIGT BYGGEMATERIALE, BRUGT GENNEM

Læs mere

IKEA Odense - en artikel fra Byggeri 8-2009

IKEA Odense - en artikel fra Byggeri 8-2009 IKEA Odense - en artikel fra Byggeri 8-2009 Bag den eksisterende butik på bare 1400 m2 tårner den nye bygning sig op. Boligvarehus i to plan Om kort tid åbner Danmarks største Ikea i Odense Af Terkel Bo

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC-certificering som redskab til at opfylde EU-tømmerforordningens Due Diligence -krav Morten Husted Brodde, Rådgivning og kommunikation Non-profit-organisation,

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

-BambusDet naturlige valg

-BambusDet naturlige valg Breakfast Club 18/3-2011 -BambusDet naturlige valg Et bæredygtigt alternativ Hvem, hvad og hvorfor? Hvem er vi? Hvilket kundesegment? GreenDeck Bamboo ApS Producenter Etableret i oktober 2010 Private Eneforhandler

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere