Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning"

Transkript

1 Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning Bevillingsrådet for Skovbruget og Træindustrien Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

2 Kolofon: Titel Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Forfatter(e) Artikler af: Iben M. Thomsen & Hans Peter Ravn, Skov & Landskab; Erik Baunbæk-Knudsen, Hedeselskabet; projektleder Tage Rønne, Dansk Snørkeltræ; sektionsleder Niels Morsing, Teknologisk Institut, TRÆ; lektor, akademiingeniør Per Kjærbye, Institut BYG DTU; forstkandidat, Jørgen Nimb Lassen, Landskabsværkstedet; Søren Dürr, FSC Danmark. Redaktion: Thorsten Søndergaard Larsen, Driftsområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Redaktion Driftsområdet, Skov- og Naturstyrelsen Forsidefoto Kombi-fældebunkelæggeraggregat, foto: Erik Baunbæk Knudsen Model fra havekulturbyen, foto: Havekulturbyen Bord i fugleøjebirk, foto: Tage Rønne Forsidelayout Page Leroy-Cruce, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Copyright Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Resumé Gennem produktudviklingsordningen støttes udvikling af nye produkter og mere økonomiske eller miljøvenlige produktionsmetoder. Desuden støttes fælles markedsføring af træprodukter. I årsberetningen findes en oversigt over projekter, der fik bevilget støtte i , og en kort beskrivelse af eksempler på projekter, som blev afsluttet i løbet af perioden. Desuden rummer årsberetningen opgørelse af fordeling af tilskud til ansøgerkategorier og aktivitetsområder siden produktuviklingsordningens start i Emneord Produktudvikling skov træindustri tilskud Sprog dan ISBN Trykt: Net:

3 Forord...3 Produktudvikling i skovbruget...4 Varsling af stribet vedborer Hidtidige erfaringer...4 Resultater af undersøgelsen...5 Varsling Sværmning og varsling fremover...6 Flisproduktion ved udtynding af unge løvtræsbevoksninger og skovrejsningsarealer...7 Det kniber med udrensning i løvtræ...7 Skånsom og effektiv flisproduktion...8 Projektforløb omkring udvikling af metode og maskineri...8 Nye modeller...9 Fugleøjebirk Uudnyttet ressource...10 Genbank...10 Samarbejdspartnere...10 Fremtiden for snørkeltræ...10 Forarbejdning og forædling af træprodukter...12 Naturlig holdbarhed af danske skovtræer anvendt udvendigt, uden jordkontakt...12 Øget interesse for træ i byggeriet...12 Dokumentation af danske træarters holdbarhed...12 Forsøg med udendørs eksponering...13 Overraskende resultater...13 Elementbyggeri i Massivtræ...14 Behov for byggeteknisk viden om massivtræ...14 Forskning i og formidling om massivtræ-elementer...14 Omfattende forskning...15 Resultater vedrørende massivtræ-elementer...15 Havekulturbyen Fremtidens bosætning...16 Landsbyen...16 Havekulturbyen...17 De nye huse - Modulsystemet...17 Priser og udstillinger...18 Det Ny Sønderho...19 Fælles markedsføring...20 FSC-Certificering af danske skove...20 Bæredygtig skovdrift...20 Forest Stewardship Council - det globale skovforvaltningsråd...20 Standard og information...20 En af de bedste nationale standarder...21 Processen...21 Særlige indsatsområder...30 Lærebøger om trækonstruktioner...30 Barrierer for øget brug af træ, Træ er Miljø...30 Arkitekturguide til træhuse i Danmark...30 Trækæde-optimering...30 Opdatering af hjemmesideprogrammel for Træ er Miljø...31 Bevillingsrådets medlemmer

4 Forord Formålet med produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien er at forbedre konkurrenceevnen og mindske konjunkturfølsomheden i dansk skovbrug og træindustri gennem udvikling af nye produkter og metoder, som sikrer en god ressourceudnyttelse af det miljøvenlige råstof, træ. De vigtigste indsatsområder for produktudviklingsordningen er optimering af trækæden (fra træplante til træprodukt), fremme byggeri med træ, informationskampagner om fordele ved anvendelse af træ samt forskning, formidling og undervisning vedrørende træ som materiale. I årsberetningen findes en oversigt over hvilke projekter, der er støttet i , hvorfor nærværende beretning i modsætning til tidligere praksis vedrører to bevillingsperioder. Gennem produktudviklingsordningen er der ydet støtte til mange vellykkede initiativer i skovbruget og på savværkerne. Desuden er der ydet støtte til fælles markedsføring af skov- og træindustriprodukter og bredere oplysningskampagner for at fremme brugen af træ. Mange af de gennemførte projekter er afrapporteret, så interesserede kan drage nytte af erfaringerne. På Skov- og Naturstyrelsen s hjemmeside under produktudviklingsordningen findes en oversigt over alle rapporter om nyere afsluttede projekter. Flere rapporter kan hentes direkte på internettet. Jeg er sikker på, at produktudviklingsordningens støtte til forskning, udvikling og formidling af information om træhusbyggeri er med til at skabe grundlaget for den fortsatte satsning på udvikling af byggeri med træ. Et stadigt mere vigtigt indsatsområde for ordningen er endvidere, at forene de talrige krav som møder skovbruget med træindustriens og slutbrugernes krav til konkurrencedygtige og miljøvenlige træprodukter. Der er pr. 1. december 2004 udpeget et nyt bevillingsråd og en ny formand. Rådet sidder i 4 år og består af de fire særligt sagkyndige medlemmer: Professor Claus Felby, Skov & Landskab, Lektor Staffan Svensson, Aalborg Universitet, Institut for Bygningsteknik, Direktør Claes Harvald, Skov- Link A/S samt undertegnede. Desuden er Adm. dir. Henrik Thorlacius-Ussing udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Skovrider Jimmi Enevoldsen (næstformand for rådet) med Direktør Jan Søndergaard (suppleant) udpeget efter indstilling fra Dansk Skovforening. På vegne af det ny råd vil jeg gerne sige tak til det afgående udvalg, der under Adm. direktør Nils Wilhjelm formandskab, har gjort en stor og kvalificeret indsats for at nyttiggøre produktudviklingsordningen. Med venlig hilsen Bjarne Lund Johansen Direktør, Træbranchens Oplysningsråd Formand for Bevillingsrådet

5 Produktudvikling i skovbruget Skovejere og deres leverandører kan som hovedregel få 40% tilskud til f.eks. udvikling af nye produkter, til at gøre hugst og transport mere effektiv, til at udvikle nye maskintyper eller til andre miljøvenlige og økonomiske forbedringer af skovdriften. I det følgende omtales tre projekter, som er afsluttet i år 2004 og En nærmere afrapportering af projekterne findes på produktudviklingsordningens hjemmeside under rapporter: Varsling af stribet vedborer Af Iben M. Thomsen & Hans Peter Ravn, Skov & Landskab (KVL) Hidtidige erfaringer Stribet vedborer, Trypodendron lineatum (syn: Xyloterus lineatus) er en vedlevende barkbille-art, som kan gøre teknisk skade på fældet eller væltet nåletræ, herunder især rødgran. Sværmning hos stribet vedborer finder sted om foråret. Hunnen finder egnet ynglemateriale og starter indboringen. Hannerne lokkes til af feromon fra hunnerne. Gangsystemet ligger 5 cm. inde i splintveddet og misfarves af en blåsplintsvamp, der er larvernes fødegrundlag (ambrosia). Nordiske undersøgelser af flyveperioden og generationsforholdene hos stribet vedborer har vist, at sværmningen begynder, når lufttemperaturen passerer 15 C, i Danmark typisk midt i april, og flyvningsaktiviteten normalt er koncentreret til en 14-dages periode herefter. For at undgå angreb af stribet vedborer anbefales det traditionelt, at vinterskovet træ er ude af skoven inden 1. april. Det nye er, at træ skovet i månederne marts-maj under visse betingelser også må anses som potentielt ynglemateriale for stribet vedborer. Herhjemme har det ellers været erfaringen, at træ fældet mindre end to måneder inden sværmningen er for fugtigt for billerne. Stammer fra stormfaldsrande kan dog have lavere vandindhold end normalt inden fældning, så de kan angribes efter kortere tid. I 2002 var der op til en måneds forskel i sværmningstidspunkt mellem de enkelte distrikter, idet der blev indberettet angreb i både april og maj. Desuden indløb der meldinger om, at relativt frisk træ blev angrebet. De berørte skovdistrikter var naturligvis foruroligede over det usædvanlige forløb, som betød, at der kom angreb, selvom de faste anbefalinger blev fulgt. For at belyse årsagen blev der startet et projekt under produktudviklingsordningen: Faktaudredning om angreb af stribet vedborer i (http://www.skovognatur.dk/service/tilskud/produktudvikling/rapporter.htm#skov) Resultatet af projektet blev en bekræftelse af de hidtidige teorier om, hvornår sværmning og angreb af stribet vedborer finder sted, dog med en tilføjelse om, at sværmningen ikke kan forventes at være overstået på 14 dage. Som resultat af undersøgelse blev der i de efterfølgende år forsøgt en varsling af angreb overfor interesserede skovdistrikter og træindustrier.

6 Resultater af undersøgelsen I 2002 blev den kritiske temperatur på 15ºC nået lige efter 1. april, og i overensstemmelse hermed blev de første angreb også registreret på det tidspunkt (figur 1). Derimod var den sene flyvning i midten af maj helt usædvanlig og en ubehagelig overraskelse. Der var ingen forskel på angrebenes fordeling mellem Jylland og Øerne, idet både tidlige og sene angreb forekom begge steder. Undersøgelsen viste ganske tydeligt, at sværmning og dermed angreb af stribet vedborer faldt i to distinkte perioder i foråret Kun en vis andel af populationen nåede at forlade deres overvintringssteder i skovbunden, da den første varmeperiode indtraf omkring 1.april. Den resterende del af populationen blev fanget af den kølige periode lige efter. Ved den kraftige temperaturstigning i begyndelsen af maj kom hovedparten af den resterende del af populationen frem. I 2003 var angrebene også fordelt over en længere periode i april og maj (figur 1), selvom de startede senere. Formodningen om 14 dages sværmning har været baseret på undersøgelser fra andre nordiske lande, men data specifikt fra Danmark viser ofte en meget længere sværmning. Endvidere viser disse data også en tendens til to eller flere klumper i billeaktivitet. Dette kunne svare til de observerede klumper af angreb. Der er dog også praktiske erfaringer, som støtter, at hovedparten af sværmningen kan falde på 2 uger og fremtræde som ét samlet angreb Temperatur feb 04-mar 11-mar 18-mar 25-mar 01-apr 08-apr 15-apr 22-apr 29-apr 06-maj 13-maj 20-maj 27-maj 03-jun 10-jun 17-jun Dato for angreb Gns max temp 2002 Gns max temp 2003 Angreb 2002 Angreb 2003 Figur 1 Sammenhæng mellem temperatur og observation af angreb af stribet vedborer i 2002 og Prikkerne for angreb er sat mest muligt læsbart ud for datoer (x-akse) og skal altså ikke aflæses på y-aksen. Temperaturkurver viser den gennemsnitlige maksimumstemperatur for hele landet på ugebasis i 2002 og 2003 (meteorologiske data fra DMI s hjemmeside (www.dmi.dk)). Hver temperaturmarkering angiver altså et gennemsnit for alle vejrstationer (undtagen Bornholm) pr. uge og er placeret ud for en dato midt i ugen. Det bemærkes, at begge år overholder tommelfingerreglen om, at når 1. april (lodret streg) og 15ºC (vandret stiplet streg) er passeret, kan der forventes angreb. Til gengæld var der i begge år også angreb i maj, hvilket var uventet.

7 Varsling I forsøgte vi at varsle sværmningen af stribet vedborer. Det første år via Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening og i de to efterfølgende år via en mailingliste, som interesserede skovdistrikter og råtræforhandlere meldte sig til. Der blev typisk udsendt 5-6 varslinger i løbet af foråret, den første lige inden 1. april og derefter én gang om ugen eller ved pludselige temperaturskift. Det viste sig, at forudsigelserne om angreb passede ganske godt med efterfølgende indberetninger (figur 2). Da temperaturen op til 1. april 2003 var ganske høje, forberedte vi varsling om flyvning lige efter skæringsdatoen. Pga. omslag i vejret blev varslingen ændret i sidste øjeblik, og først 14 dage senere, omkring Påske, blev faren atter aktuel. Da temperaturen ved den lejlighed kom over 15 ºC, gik flyvningen som forventet i gang (figur 1). Dette understreger, at en eventuel varsling skal foregå ved meget hurtig formidling, dvs. enten via internettet eller per , idet udmelding via trykte medier kommer for sent, for tidligt eller begge dele. Sværmning og varsling fremover Ud fra undersøgelse og forsøg med varsling kan det konkluderes: 1. april er stadig skæringsdato for, hvornår betydende angreb af stribet vedborer tidligst indtræffer. Temperaturen skal op på mindst 15ºC, og den daglige eller gennemsnitlige maksimumstemperatur på landsplan er en glimrende indikator. Kulde i marts eller april kan udskyde sværmning og eventuelt dele den i to. Stribet vedborers sværmning i Danmark kan strække sig over mere end 14 dage. Vinterskovet (okt-feb) træ skal være ude af skoven senest 1. april. Forårsskovet (mar-juni) træ bør være ude inden 4 uger og hurtigere, hvis det er varmt. Varsling via liste har fungeret tilfredsstillende for de deltagende distrikter. Hvis skovdistrikter og organisationer ønsker varsling per mail i fremtiden, må det diskuteres, hvordan varsling af stribet vedborer organiseres og finansieres.

8 Stribet vedborer varsling Max dagstemperatur mar 18-mar 20-mar 22-mar 24-mar 26-mar 28-mar 30-mar 01-apr 03-apr 05-apr 07-apr 09-apr 11-apr 13-apr 15-apr Dato 17-apr 19-apr 21-apr 23-apr 25-apr 27-apr 29-apr 01-maj 03-maj 05-maj 07-maj 09-maj 11-maj 13-maj 15-maj temperatur 2004 angreb 2004 temperatur 2005 angreb 2005 Figur 2 Stribet vedborer fløj som forventet i 2004, nemlig så snart temperaturen passerede 15 ºC efter d. 1. april. Selvom temperaturen gik lidt op og ned, er det sandsynligt, at det meste af populationen fløj i løbet af de første 14 dage. I 2005 var marts meget kold. Derfor blev angreb ikke varslet lige efter d. 1. april, selvom temperaturen kom over 15 ºC. I stedet kom flyvningen i gang som forventet midt i april, men der var angreb til hen i maj. Grøn linie markerer temperaturgrænse på 15ºC, og sort linie markerer datogrænse 1. april. Thomsen, I.M. Ravn, H.P., 2004: Forløbet af angreb af stribet vedborer i 2002 og PUF Afrapportering af Produktudviklingsprojekt "Faktaudredning om angreb af stribet vedborer i 2002". Flisproduktion ved udtynding af unge løvtræsbevoksninger og skovrejsningsarealer. Af Erik Baunbæk-Knudsen, Hedeselskabet Det kniber med udrensning i løvtræ Som følge af stormfald, skovrejsningsprojekter og ønsket om mere varieret og robust skov er det danske løvtræsareal støt stigende. Selv om der er stor efterspørgsel efter brændetræ, kniber det voldsomt for dansk skovbrug at få gennemført de første rettidige udrensninger og tidlige gennemhugninger i især de mange naturforyngelser og selvsåningskulturer i løvtræ. Dette skyldes bl.a. små trædimensioner, som giver en stor udrensningsandel, der ikke umiddelbart giver indtægter. Dette forhold, samt den stadigt mere ekstensive driftsform med færre forvaltningskræfter i dansk skovbrug, gav startskuddet til ideen om at prøve at videreudvikle de gode erfaringer og metoder fra flisproduktion i unge nåletræsbevoksninger, til at frembringe en let, effektiv og økonomisk metode til gennemførelse af de første udtyndinger i unge løvtræsbevoksninger.

9 Flisproduktion har den fordel, at alt træ kan anvendes uanset dimension og form, og at flisen fra løvtræ af de tungere løvtræarter er af god kvalitet og med høj brændværdi. Skånsom og effektiv flisproduktion Hedeselskabets målsætning for projektet var at udvikle et tyndingssystem baseret på flisproduktion i unge løvtræbevoksninger i dimensionsintervallet 8-18 cm. Dbh. Det skulle være muligt at udføre udtyndingsarbejde i hele perioden august til april - på nær perioder med voldsom nedbør på middelsvær lerjord - uden at ødelægge jordbund og bevoksning. Projektforløb omkring udvikling af metode og maskineri Som følge af løvtræbevoksningernes ofte meget følsomme jordbundsforhold med begrænset bæreevne, blev udviklingsarbejdet koncentreret om at finde maskinløsninger med så lav marktryk som muligt - helst omkring 0,6 kg/cm 2. Under gunstige forhold, i den tørre periode juli-september, kan man anvende bestandsgående flishugningssystem som det kendes fra nåletræsflisproduktionen. Det stod dog hurtigt klart, at arbejdsprocesserne så vidt som muligt skulle være adskilte, så selve tyndingsarbejdet kunne udføres uafhængigt af flishugningsarbejdet. Det ville skabe fleksibilitet i arbejdsgangen og give mulighed for at flishugge også i perioder, hvor der ikke kunne køres i bevoksningerne. Med andre ord, - flishugningen skulle som hovedregel foregå ved vejsiden. Der blev lavet forsøg med forskellige sammensætninger af kendt maskineri, fældebunke-læggere, bestandsgående flishuggere, fælde-udkørselsmaskiner og lastvognsmonterede flishuggere for at finde frem til de mest hensigtsmæssige maskinløsninger. Forsøgene viste, at den mest skånsomme metode var at anvende én maskine, - en fældeudkørselsmasine -, til fældning og udkørsel af trædele til bilfast vej, for senere flishugning med lastbilmonteret flishugger. Fælde-udkørselsmaskinen har lavt marktryk, er fleksibel og enkel at flytte, således at den enkelt og hurtigt kan flyttes til en anden opgave, såfremt vejrliget fordrer det. Lastbilflishuggeren kan derpå flishugge trædelsstakkene uafhængigt af fældeudkørselsmaskinen og når vejr- og vejforholdene tillader det. Nyudviklet aggregat: For at få tempoet i fældningsarbejdet i vejret, blev der udviklet en prototype, et specielt kombi-fældebunkelægger-aggregat, som dels kan fælde og akkumulere flere træer ad gangen ved løfte dem lodret ud af bevoksningen og lægge dem op i vognen, - dels anvendes til også at læsse trædelene af i stak igen. Herved opnås, at fældeudkørselsmaskinen både kan fungere som fældebunkelægger og udkørselsmaskine.

10 Udtynding af løvtræsbevoksning med fældeudkørselsmaskine. (Foto: Erik Baunbæk-Knudsen) Nye modeller Forsøgene og resultatet af dette projekt har vist, at det er muligt at gennemføre de tidlige tyndingsindgreb i unge løvtræsbevoksninger ved flisproduktion. Økonomisk vil flisudtyndingen give et resultat på mellem 3000 kr./ha og kr./ha, afhængig af trædimension og især andel og mængde af helt småt selvsåning. Følgende model viste sig at være velegnet til flisproduktion i unge løvtræbevoksninger: Sporindlægning: 3,5 m bredde spor for hver m, udføres ved: o Manuel fældning med motorsav, flishugning med bestandsgående frontmadet Silvatec flishugger med frakørselsmaskine. eller o Kombineret fælde-flishugning af sportræerne med bestandsgående frontmadet Silvatec flishugger med fældeudstyr, samt frakørselsmaskine. Selektiv tynding Udføres med fældeudkørselsmaskine med det nyudviklede akkumulerende kombifældebunkelægger-aggregat. Efterfølgende flishugning ved bilfast vej med lastbilmonteret flishugger. Det er væsentligt, at maskinerne er lette, at marktrykket i belæsset tilstand ikke overstiger 0,6-0,7 kg/cm 2 og at antallet af gennemkørsler i bevoksningerne holdes på et minimum.

11 Det nyudviklede kombi-fældebunkelæggeraggregat har vist sig at fungere fornuftigt og efter hensigten. Der har været behov for nogle mindre tekniske ændringer, men ellers har det fungeret godt. Princippet i fælde-udkørselssytemet har også vist sig at være fornuftigt, dog er maskinens præstationer meget afhængige af andelen af helt småt selvsåning under Dbh 8 cm. Hertil kræves udvikling af en anden savenhed, som ikke er så ømfindtlig over de små dimensioner. Projektet har ført til udviklingen en lovende ny metode og teknik, som vil være med til at kunne løse udfordringen med de tidlige tyndingsindgreb i unge løvtræsbevoksninger. Fugleøjebirk. Af projektleder Tage Rønne, Dansk Snørkeltræ Uudnyttet ressource Fugleøjebirk projektets baggrund var en formodning om, at der i de danske skove stod en uudnyttet resurse af såkaldt snørkeltræ. Formodningen opstod efter et besøg på et tysk finerværk (Danzer Group), hvor jeg så noget birkefiner som blev kaldt æblebirk. Derefter blev jeg opmærksom på fugleøjebirk i de danske skove og fik lavet en prøveskrælning af en fugleøjebirk. Den viste samme figur som æblebirkfineren fra Tyskland, og gav anledning til, at gå i gang med at udvikle fugleøjebirkproduktet i Danmark. Genbank Hovedformålet med projektet var at udvælge fugleøjebirk til frøtræer/kloner, at indsamle frø og podekviste og anlægge en genbank til meristemformering og frøplantager til høst af specielle fugleøjebirkfrø. De modertræer som var store nok blev efterfølgende fældet og der blev skrællet finer af dem for at se den indre kvalitet (snørkeltrækvaliteten). Finer er blevet tilbudt forskellige møbelfabrikanter og finergrossister. Der er udvalgt 47 modertræer, 36 vortebirk og 11 dunbirk, og anlagt 3 genbanker (Vallø stift, Fr.VII stiftelse på Jægerspris og Træ Top planteskole) og 4 frøplantager (Vallø stift). Der er lavet finer af 22 af modertræerne, ca m 2, og produceret 6-7 køkkener med fugleøjebirkfiner. Samarbejdspartnere Produktudviklingsprojekteter genneført i samarbejde med Skov & Landskab Arboretet i Hørsholm v. Hubert Wellendorf som har bidraget med metode og design af kulturer og Vallø Stift v. Søren Boas, som har lagt areal til. Endvidere har Træ Top Planteskole v. Svend Møller bidraget med for podning og opformering. Fremtiden for snørkeltræ Fremtiden for fugleøjebirk som produkt fra danske skove afhænger af moden inden for finermøbler. Det ser i øjeblikket ud som den går i retning af individuelt design, hvilket burde give fugleøjebirken en chance som specielt interiør.

12 Produktionspotientialet er skønsmæssigt m 2 finer årligt med den nuværende resurse af naturligt forekommende fugleøjebirk. Mængden kan øges markant, hvis fugleøjebirken tilgodeses mere i skovbruget. Der er også mulighed for eksport af råtræ. Finerprisen er vurderet til at ligge mellem 30 kr. og 60 kr. m 2 hvilket burde kunne give en pris på mellem kr. og kr. pr m 3. Projektet har været med til at skabe fokus på snørkeltræ i de danske skove, og der arbejdes stadig på markedsføring af fugleøjebirk og snørkeltræ fra Danmark. Som en udløber af projektet, er der lavet en foto-guide til snørkeltræ kaldet Skovens Skæve Eksistenser som er tilgængelig på Skov og Naturstyrelsens hjemmeside

13 Forarbejdning og forædling af træprodukter Træindustrien kan som hovedregel få 40% tilskud til udvikling af helt nye produkter, f.eks. til byggeri, eller til produkter, der øger forbruget af træ. Nye anvendelses- eller produktionsmetoder samt nye måder at forarbejde på, kan også opnå tilskud, selvom selve produktet er kendt. I det følgende omtales tre projekter, som er afsluttet i år 2004 og En nærmere afrapportering af projekterne findes på produktudviklingsordningens hjemmeside under rapporter: Naturlig holdbarhed af danske skovtræer anvendt udvendigt, uden jordkontakt Af sektionsleder Niels Morsing, Teknologisk Institut, TRÆ Øget interesse for træ i byggeriet Interessen for at anvende træ i byggeriet var stærkt stigende ved projektets start. Denne interesse er på ingen måde mindsket de seneste 5 år. Interessen skal bl.a. ses i en sammenhæng med en øget miljøbevidsthed. Her bliver træ af mange opfattet som et miljøvenligt materiale. Dette viser sig blandt andet ved en meget bevidst anvendelse af træ, der ikke er kemisk imprægneret mod råd. Væksten i anvendelse af træ til udvendige formål som for eksempel facadebeklædning og støjskærme udgør en interessant, potentiel afsætningsmulighed for dansk skovbrugs produkter. Der er da også specielt for de rødkernede nåletræer gjort tiltag til markedsføring af dem som naturligt holdbare træarter. Dette har endvidere åbnet for interessen for anvendelse af udenlandske træarter med forholdsvis stor naturlig holdbarhed, hvor Western Red Cedar fra Nordamerika og lærk fra Rusland har været dominerende. En mangel i denne sammenhæng har været viden om dansk dyrkede træarters holdbarhed udvendigt uden jordkontakt. Der er gode, veldokumenterede data om træarternes holdbarhed i jordkontakt, der bl.a. ligger til grund for standarden EN 350 s angivelse af træarters naturlige holdbarhed. Dokumentation af danske træarters holdbarhed Projektets hovedformål har været at dokumentere holdbarheden af en række træarter - primært dansk dyrkede til udendørs anvendelser (se tabel 1 herunder). Ud over dokumentation af dansk dyrkede træarter, har projektet til formål at sammenligne med et mindre udvalg af udenlandske træarter, der er i kommerciel konkurrence med dansk træ. En systematisk og veldokumenteret viden om danske skovtræers naturlige holdbarhed over jord vil kunne bidrage til en større og bedre anvendelse af træ til udvendige formål. Det vil samtidig kunne medvirke til at undgå anvendelse af træarter til formål, hvor de ikke har tilstrækkelig holdbarhed. Forkert brug kan være stærkt nedbrydende for befolkningens tiltro til træ.

14 Forsøg med udendørs eksponering Der er etableret et omfattende feltforsøg jf. nedenstående foto, hvor en række træarter er eksponeret udendørs og efterfølgende vurderet med hensyn til fugt, nedbrydning og udseende med regelmæssige intervaller. Alle træarter er eksponeret vandret, lodret, sydvendt og i én 45 vinkel mod syd enten uden overdækning eller overdækket og beskyttet mod direkte regnpåvirkning. Overraskende resultater Både nationalt og internationalt er der tale om et forsøg uden sidestykke, som har tiltrukket sig megen opmærksomhed. Nogle resultater er allerede i hus, mens andre (som i det primære skovbrug) er nogen tid undervejs. Dette gælder blandt andet registrering af trænedbrydning, hvilket skyldes, at denne afhænger af flere ikke-kontrollerbare variabler blandt andet klima Tabel 1: Oversigt over de indgående træarter. og biologisk aktivitet. I vort tempererede klima nedbrydes træ uden jordkontakt langsomt, men der er betydelig forskel mellem arterne. Feltforsøgsarealet, foto af Berit Lindegaard. De første nedbrydningstegn er dog begyndt at vise sig på en række træarter og overraskende resultater er øjensynligt i vente for visse arter. For emner eksponeret med den største potentielle fugtbelastning (fugtfælde) har nedbrydningen for en række træarter været i gang i et godt stykke tid. Misfarvning som følge af vejrligets belastning er ofte en meget afgørende faktor ved vurdering af eksempelvis en træfacades levetid. Misfarvninger kan medføre utilfredshed hos bygherren, hvis man har andre forventninger til facadens udseende. Specielt giver udhæng og andre fremspring

15 anledning til store farveforskelle, der virker overraskende på mange. Misfarvning forekommer på alle arterne inden for det første år og er efter 5 år meget udtalt. Nogle arter har dog en naturlig beskyttelse, der forsinker udviklingen af skimmelsvampe eksempelvis Thuja. De eksponerede paneler har udover at levere dokumentation for træarternes egenskaber givet et fremragende demonstrationsareal, hvor danske skovtræers formåen kan fremvises som udvendig beklædning over for byggebranchen og andre mulige aftagere. Projektet har derfor medvirket til at udbrede kendskabet blandt arkitekter og bygherrer til anvendelsen af træ udendørs og dermed givet dem et langt bedre grundlag at træffe deres konkrete materialevalg på. Elementbyggeri i Massivtræ Af lektor, akademiingeniør Per Kjærbye, Institut BYG DTU Behov for byggeteknisk viden om massivtræ Omkring 1985 udviklede træforskere og træindustrien i Schweiz de første metoder til byggeri med massive træelementer. Elementerne opbyggedes af brædder, som blev samlet flade mod flade med søm,- høvlede brædder med lim. Træbranchen i mange europæiske lande blev interesseret i metoderne. I Danmark importeredes den nye viden meget hurtigt af den karismatiske direktør, ingeniør Johny Halsted Hansen, ingeniørfirmaet Associerede Ingeniører, nu overtaget af ingeniørfirmaet Moe & Brødsgaard. Gennem Johny Hansen s tætte kontakt til den schweiziske træindustri og til bl.a. Teknologisk Institut og til Danmark Tekniske Universitet, blev der herhjemme opbygget en stor viden om massivtræelementer, en viden, som blev samlet, redigeret og udgivet i 2001 med bogen: Massivtræ i byggeriet, et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Træbranchens Oplysningsråd og Associerede Ingeniører. I bogen er der vist en række eksempler på gennemførte danske byggerier med dansk producerede massivtræelementer, primært fra firma Dansk Træemballage, som fra starten har arbejdet tæt sammen med Associerede Ingeniører. Med introduktion af nye elementer og dermed af et nyt byggesystem vil der nationalt være behov for mange byggetekniske oplysninger om elementerne, om deres indbyrdes samlinger og således også om de statiske strukturer, som dannes ved sammenbygningen. I Danmark er Byggelovens tekniske krav formuleret i Bygningsreglementet, som er opbygget på krav til bygningers forskellige funktioner. Man taler om en holistisk, bygningsfysisk projekteringsform, som omfatter krav til statiske, akustiske, hygrotermiske og brandtekniske funktioner. Herudover skal særlige forhold til bygningers drift og vedligehold medtages, ligesom hensyntagen til klima og bygningers anvendelse skal iagttages. Nærværende projekt har haft til formål, at vurdere danske massivtræelementer i et holistisk program, hvor elementernes ydeevne i forbindelse med de nævnte grundlæggende funktioner bestemmes i henhold til danske traditioner. Forskning i og formidling om massivtræ-elementer Projektets målsætning var bred, nemlig: at videreudvikle et konkurrencedygtigt og miljøvenligt træelement-byggesystem

16 at fremme produktudvikling af massivtræ-elementer at dokumentere optimale løsninger, såvel teknisk som miljømæssigt at skabe teknisk baggrund for et nyt markedsområde for dansk træindustri at styrke forbindelsen mellem forskning og industri på massivtræ-området. Denne målsætning skulle nås dels gennem konkret forskning med teoretiske og praktiske ydeevnebestemmelser, dels gennem erfaringsformidling, for derved at mindske barriererne for at gå i gang med projektering og produktion, og for derved at udbrede kendskab til byggemetoden samt at øge eksportmulighederne i europæisk sammenhæng. Omfattende forskning Docent, civilingeniør Aage Peter Jensen og lektor, akademiingeniør Per Kjærbye, begge BYG DTU, var de ansvarlige for projektet: Elementbyggeri i Massivtræ. Projektets grundlæggende forsøg blev udført sammen med eksamensprojekt-studerende fra civil- og diplomuddannelserne ved bygningsretningen BYG DTU på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Dette arbejde har indeholdt såvel teoretiske som praktiske ydeevnebestemmelser, såvel i interne som eksterne laboratorier. De statiske bæreevneforsøg er udført i BYG DTU s egen forsøgshaller, mens akustiske ydeevner er bestemt på institut ØRSTED DTU. De hygrotermiske undersøgelser er foregået i et beboet hus opført af massivtræ-elementer, hvor der blev indbygget måleudstyr i ydervægskonstruktionerne for opsamling af aktuelle værdier af temperatur og fugt. Brandforsøgene blev udført i samarbejde med DBI, Dansk Brand- og Sikkerhedsteknisk Institut. Supplerende til de beskrevne ydeevnebestemmelser er der opstillet dele af en statisk dokumentation af fugtforsøgshuset, efter retningslinierne i Bygningsreglement BR95, bilag 6. Projektet er afrapporteret til Styrelsen i september 2005 med en hovedrapport, som henviser til i alt 13 forsøgsrapporter, som i papirudgaver er arkiveret i BYG DTU s bibliotek. Resultater vedrørende massivtræ-elementer Kapitel 1 i rapporten, Elementbyggeri i Massivtræ, beskriver de teknisk data for sømmede massivtræelementer produceret af firmaet Dansk Træemballage. Kapitel 2 omhandler de statiske bæreevneforsøg med vægelementer af massivtræ, bl.a. præsenteres Forsøgsopstilling til bestemmelse af forskydningsstyrken i væg af masssivtræ i BYG-DTU s prøvningshal. (Foto: BYG-DTU) dimensioneringstabeller for vægsøjler. Et væsentligt resultat er, at skivebæreevnen er ret beskeden, hvorfor det anbefales at beklæde væggene med gips- eller krydsfinerplader, alternativ at udføre ståldiagonalkryds for at opnå tilstrækkelig skivestivhed. Kapitel 3 beskriver de statiske bæreevneforsøg med dækelementer af massivtræ, og med massivtræ med et let armeret betonlag ovenpå; denne kompositkonstruktion vil øge dækkets lastfordelende evne betydeligt.

17 Kapitel 4 gengiver kortfattet de lydtekniske forsøg, og viser som konklusion 13 forskellige etageadskillelser, dæk + gulv + loft, med angivelse af de i laboratoriet fundne værdier for trinlydniveau og for luftlydisolation. Kapitel 5 i rapporten gennemgår kortfattet de i praksis udførte målinger på en beboet 2-etagers villa, og viser to grafer for massivtræ-elementernes udtørring, dels i køkkenet, dels i et soveværelse; begge afbildninger tyder på en balancetilstand med indeluften i løbet af 6-9 måneder. Kapitel 6 beskriver, igen i kortfattet form, de brandtekniske forsøg, og konkluderer i tekst, grafer og tabeller, at massivtræ-elementer udsat for en standard-brand kan brandbedømmes efter reglerne i trænormen, DS 413. Kapitel 7 behandler oversigtligt de statiske funktionskrav i forbindelse med analyse af et 2-etagers boligbyggeri med dæk samt bærende og afstivende vægge udført som elementer i massivtræ, og der regnes på nogle kritiske dæk- og vægelementer med anvendelse af rapportens resultater. Havekulturbyen Fremtidens bosætning Af forstkandidat, Jørgen Nimb Lassen, Landskabsværkstedet Landskabsværkstedet og Arkitekturværkstedet ApS har igennem længere tid studeret nyere dansk byggeskik, herunder det omsiggribende parcelhusbyggeri i det åbne land. Vi kan derfor understøtte det synspunkt, at der i dag mangler eksempler på tidssvarende, økonomisk overkommelige, miljøvenlige typehuse og udstykninger, der tilpasses de danske landskaber, kulturmiljø og natur, som bindingsværkshuset og landsbyen var fine eksempler på i de forrige århundreder. Landsbyen Landsbyen er Danmarks ældste bebyggelsestype. De opstod i stenalderen og forblev indtil omkring år 1900 de mest dominerende bytyper i Danmark. Landsbyen var nøje planlagt ud fra drifts- og forsyningsmæssige krav samt ud fra naturens muligheder, ligesom krav om drikkevand, brandslukning m.m. medførte en placering tæt ved vandfyldte sænkninger. Byerne blev indpasset naturligt i landskabet, veje skulle være farbare og oversvømmelser undgås, nær agerjord og eng eller havet. Holdepunkter der i dag adskiller landsbyen fra alle andre bytyper. Husene var oftest opført i bindingsværk - der var datidens typehus. De byggedes tæt, men med åbne friarealer mellem sig, med plads til frugthaver og fællesarealer. Byggeskikken medførte, at byen hele tiden forblev forbundet til hinanden visuelt, på trods af at ingen af husene var helt ens i hverken størrelse, grundplaner, facader eller farver. Variationerne mellem de enkelte huse skabte desuden et arkitektonisk levende udtryk. Ligeledes var byggemåden nænsom, hvorfor begreber og problemer som jordflytning og jordkomprimering var ukendte, hvorfor også forudsætningerne for planters vækst og frodighed var gode i modsætning til i dag. I stedet for at bygge videre for denne tradition har man siden 1960érne set præfabrikerede murstensparcelhuse dukke op overalt i landskabsbilledet, samt både svenske/norske og mere oversøiske bud på nyere typehuse i træ. De savner ofte arkitektonisk værdi og tager sjældent tilstrækkelig hensyn til stedets natur, kultur og byggeskik. Udstykningspraksissen betyder samtidig at landskabet i unødig grad indhegnes og urbaniseres, og at de nye parcelhuskvarterer ofte savner identitet, fællesskab og kreative udfoldelsesmuligheder.

18 Havekulturbyen Havekulturbyen skal her ses som et alternativ, og er tænkt som en nyfortolkning af bindingsværkshuset som et både enkelt, smukt og miljøvenligt dansk typehus, og af landsbyen som en både attraktiv og lokalitetstilpasset bytype. Begge har de gennem århundreder demonstreret god holdbarhed med mindst mulig miljøbelastning og med omtanke for et lokalt materialevalg, hvor træet sammen med de pudsede, kalkede facader har spillet en afgørende arkitektonisk rolle. I lighed med bindingsværkshusene vil også havekulturbyens huse mod gaden fremstå med pudsede og kalkede facader, mens de mod landskabet fremstår med store træ- og vinduespartier. På udvalgte steder vil der også være tale om rene træhuse. Parcelhuskvarteret Skjoldhøjparken ved Århus grænsende op til landsbyen True. Fotoet viser tydeligt hvordan den oprindelige landsby er ved at blive opslugt af det nye parcelhuskvarter. Samtidig ser man fint forskellen mellem den historiske, organiske og den nutidige, funktionelle udstykningspraksis. Luftfoto: Cowi. Havekulturbyen vil blive udlagt naturligt i landskabet, evt. efter en fingerplan, og gerne omkring en nedlagt bynær gårdejendom, som fint kunne indgå i projektet. Den kunne blive ramme om fællesskab og være udgangspunkt for en række private initiativer og erhvervsmuligheder, ligesom den kunne fortsætte med at være bolig for en grøn fagmand. Han skulle i så fald have ansvaret for byens fælles jorde og dyr mv., ligesom han kunne agere vicevært og gå til hånde, hvis der skulle blive brug for snerydning, gadefejning, småreparationer, kalkning af huse, mv. Det skulle i så fald ske på markedsvilkår. Havekulturbyen som principbebyggelse: Varierende typer af boliger udlagt i samspil med landskabet. Landskaberne kan benyttes til græsenge for heste, kvæg og får eller til dyrkningsarealer for frugt, bær, krydderier og urter. I skovrejsningsområder er skov også en mulighed. (Foto: Havekulturbyen) De nye huse - Modulsystemet Havekulturbyens huse er udviklet som enkelt modulsystem i primært trækonstruktioner og en særlig nyudviklet porebetontype, der pudses og kalkes i farver tilpasses stedets byggeskik og særlige karakteristika. Variationsmulighederne i byggesystemet vil sikre, at man kan tilpasses det enkelte projekt de fleste landskabstyper og byggeskik, ligesom mange forskellige målgrupper vil blive tilgodeset ved det modulopbyggede typehus, der kun kræver montage af få håndværkere eller gør det selv manden på byggepladsen. Modulsystemet vil ligeledes kunne anvendes som præfabrikeret typehusløsning, der bliver færdigmonteret på f.eks. en trævirksomhed. I Havekulturbyen spiller træ i det hele taget

19 en meget fremtrædende rolle. Således vil husenes klimaskærme kunne fremstå i behandlet krydsfiner eller i en bræddebeklædning af velegnet træart, ligesom hovedparten af interiøret også vil være i træ: alle gulve med undtagelse af baderum, lofter, sekundære vægge, køkken, døre, indbyggede skabe og hylder mv. Dertil kommer at projektet peger på en konstruktiv anvendelse af træ i udemiljøet, til udvalgte hegn, cykel-, brænde- og opbevaringsskure, pergolaer, terrasser mv. Denne prioritering tager udgangspunkt i at fremme brugen af træ til de anvendelser, hvor træ er en oplagt, men ikke altid en førstevalgt mulighed. Samtidig skånes miljøet mest muligt, hvilket er i tråd med Havekulturbyens koncept. Udsnit af gadeforløb i Havekulturbyen med tre boligtyper på hhv. 25, 50 og 175 m 2. Boligerne fremstår med pudsede, kalkede facader mod gaden og store glas- og træpartier mod have og landskab. Bemærk den mindre bolig ( kolonihavehuset ), som er et rent træhus, og familieboligens klimaskærm, her i krydsfiner. (Foto: Havekulturbyen) Modulsystemets fleksibilitet og mange variationsmuligheder gør, at de enkelte boligtyper kan variere fra de helt små hustyper på 25, 50, 75 m2 (der også betegnes kolonihavehus og sommerboligen ), over de mellemstore familieboliger på 125, 150 og 175 m2 og op til bofællesskabsstore boliger på m2. Ligeledes kan man efter smag vælge mellem forskellige på forhånd udvalgte kalkfarver, ligesom man kan være med til at bestemme træartsvalget indenfor et nærmere fastlagt udvalg. I Havekulturbyen vil der således skabes plads til folk i mange aldre, smags- og indkomstgrupper. Dette også til forskel fra de mere traditionelle parcelhuskvarterer, der er mere fastlåste i deres boligstørrelser, udseende og indretningsmuligheder. Priser og udstillinger Havekulturbyen har vundet MIPIM Architectural Review Future Project Awards Prisen uddeles d. 15. marts i Cannes, Frankrig. MIPIM/AR Future Awards er delt i to afdelinger: Èn for færdigbyggede projekter og én for endnu ikke byggede. Prisen er derefter i otte kategorier: Handel, Fritid, Helhedsplaner/Byplanlægning, Store by projekter, Boligen, Fleretages byggeriet, Innovation og Lokal revitalisering. Havekulturbyen vandt Lokal revitalisering, under overskriften: New Garden Village Revitalisation of the European village. Havekulturbyen er hidtil blevet udstillet i: Politikens Hus, København Ålborg Rådhus Toldkammeret, Helsingør Roskilde Bibliotek Landsskuet, Herning Økolariet, Vejle Bygningskulturelt Råd, København. Havekulturbyen har sin egen udførlige hjemmeside, som man kan finde på Her kan man læse uddybende om projektet, dets baggrund og løbende udvikling, ligesom der kan læses taler og udtalelser fra bl.a. kulturminister Brian Mikkelsen, Ålborg Rådhus Rådmand Henrik Thomsen, forfatter Lise Nørgård, forfatter Suzanne Brøgger m.fl.

20 Projektet er hidtil blevet støttet af: Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen, Fødevareministeriet ved Fødevareminister Hans Chr. Schmidt, Danielsens Fond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, Havekulturfonden, Landbrugsraadet, Politikens Hus, H+H Celcon A/S, Sto Scandinavia AB, Fanø Kunstmuseum. Desuden af Ålborg, Roskilde, Helsingør og Vejle Kommuner. Det Ny Sønderho En udløber af Havekulturbyen - kaldet Det Ny Sønderho, udstilles i disse dage på Fanø Kunstmuseum i Sønderho. Det Ny Sønderho er tænkt som en konkret tilpasning af Havekulturbyens tanker til en byggegrund lige nord for Sønderho, på ca. 1 ha. Grunden ejes i dag af Fanø Kunstmuseum, hvis mål har været, at kunne tiltrække noget af den beboertilvækst, der er forudsætningen for såvel Sønderhos som Fanøs fortsatte trivsel. Udfordringen har været klar, hvordan kan man både bevare sine forgængeres udtryksformer og samtidig bruge dem i vor tid. Udgangspunktet har været Sønderhos særlige udtryksformer, dens boliger og boformer, som en væsentlig del af Fanøs kulturarv, for samtidig at tilføje Havekulturbyens tanker om skabe nye landsby med attraktive bo- og erhvervsmuligheder. Herigennem skal udvikles og formidles nye æstetiske, kulturhistoriske og landskabelige oplevelser, og der skal bringes sammenhæng imellem fortid og fremtid.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Nyt nationalt skovprogram

Nyt nationalt skovprogram Nyt nationalt skovprogram Trends i anvendelsen af træ til byggeri 3. marts 2014 1 Markedsledende inden for industrielt fremstillet modulbyggeri (Modulbyggeri med træ som bærende konstruktion) 2 Modulproduktion

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Moelven ThermoAsk. Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk Beklædning

Moelven ThermoAsk. Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk Beklædning ThermoAsk Beklædning Moelven ThermoAsk Smukke mørke farvenuancer med stor formstabilitet og styrke Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk, det spændende nye alternativ

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

FSC-certificerede produkter fra SCA

FSC-certificerede produkter fra SCA FSC-certificerede produkter fra SCA Hvad er FSC? FSC (Forest Stewardship Council) er en uafhængig, international organisation, som støtter udvikling af miljømæssigt bæredygtige, socialt fordelagtige og

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Beauty & Performance in Wood TM

Beauty & Performance in Wood TM Beauty & Performance in Wood TM Hvad er Kebony? Kebony er et bæredygtigt alternativ til tropisk hårdttræ, når udseende og ydeevne er afgørende. Kebony teknologien er udviklet i Norge og er en miljøvenlig

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Beslutningsreferat fra SunshineHouse workshop 9. maj 2011.

Beslutningsreferat fra SunshineHouse workshop 9. maj 2011. 03-06-2011 Beslutningsreferat fra SunshineHouse workshop 9. maj 2011. Deltagere i workshoppen se vedhæftede deltageroversigt. Dagsorden for mødet: 1. Bygherrerådgivers og bygherres overordnede præsentation

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

PEFC seminar. viste vejen frem. Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche

PEFC seminar. viste vejen frem. Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche PEFC seminar viste vejen frem Af Tanja Olsen, PEFC Danmark og Jakob Rygg Klaumann, Dansk Træforening Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche om produktion og handel med træprodukter

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Tænk nyt. Visioner. Hus for livet. Muligheder. - vokser i takt med behovet. Garanti. Inspiration

Tænk nyt. Visioner. Hus for livet. Muligheder. - vokser i takt med behovet. Garanti. Inspiration Tænk nyt Visioner Hus for livet - vokser i takt med behovet Muligheder Garanti Inspiration Tænk nyt Hus med nye vinkler Nytænkende grundkoncept MoBuild huset er en ny måde at tænke hus på. Udgangspunktet

Læs mere

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Lærkehaven Lystrup Sustainable Housing In Europe Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Fokus på miljøet Sustainable

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Stenløse Kommune Stenløse Syd Billigste køb? 1 kvm beklædningsbrædder lærk, ubehandlet 1 kvm beklædningsbrædder fyr, trykimprægneret.

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG. Hvordan projekteres det billigst muligt?

TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG. Hvordan projekteres det billigst muligt? TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG Hvordan projekteres det billigst muligt? Erfaringer har vist, at der i forbindelse med etablering af tagintegrerede solcelle-anlæg eksisterer en række planlægningsmæssige, byggetekniske,

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Miljønyt Nr. 56 2000. Håndbog om trykimprægneret træ og mulige alternativer

Miljønyt Nr. 56 2000. Håndbog om trykimprægneret træ og mulige alternativer Miljønyt Nr. 56 2000 Håndbog om trykimprægneret træ og mulige alternativer Indhold 1 HVORFOR DENNE HÅNDBOG OM TRYKIMPRÆGNERET TRÆ? 5 2 HVORFOR BØR VI BEGRÆNSE BRUGEN AF TRYKIMPRÆGNERET TRÆ? 7 2.1 GODE

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

GODKENDTE IMPRÆGNERINGSANLÆG 2015-01-01

GODKENDTE IMPRÆGNERINGSANLÆG 2015-01-01 GODKENDTE IMPRÆGNERINGSANLÆG 2015-01-01 Trykimprægnering Vakuumimprægnering Dansk Imprægneringskontrol c/o Gregersensvej 3 Tlf.: 7220-2337 Fax: 7220-2191 E-mail: di-kontrol@teknologisk.dk Dansk Vindues

Læs mere

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Idéoplæg til om- og tilbygning på Frederiksberg Privatskole 19.10.09 Frederiksberg Privatskole Idéopæg til om- og tilbygning i forbindelse med etablering af nyt lærerværelse,

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse Materiale og konstruktionsbeskrivelse 2014 Generelt om konstruktion og materialer Alle MONSTRUMs legeredskaber er konstrueret af tømmer i miljøvenlig, PEFC certificeret, gennemimprægneret, nordisk SUPERWOOD,

Læs mere

Frederikssund Ungdomssøsportcenter Skitseforslag 2014 (Uddrag af oplæg til Frederikssund Kommune)

Frederikssund Ungdomssøsportcenter Skitseforslag 2014 (Uddrag af oplæg til Frederikssund Kommune) Frederikssund Ungdomssøsportcenter Skitseforslag 2014 (Uddrag af oplæg til Frederikssund Kommune) Sejlsport har været en væsentlig del af fritidslivet i Fjordkommunen Frederikssund gennem mange årtier.

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt.

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt. Kære Træhus interesseret På de næste sider finder du de priser vi har beregnet ud fra jeres oplæg / skitse/ tegning. Vi gør os meget umage med at opstille priserne så de er overskuelige, og gøre klart

Læs mere

ColorWood fra Moelven. Moelven ColorWood. Fabriksmalet træbeklædning giver besparelser i tid og penge

ColorWood fra Moelven. Moelven ColorWood. Fabriksmalet træbeklædning giver besparelser i tid og penge ColorWood fra Moelven Moelven ColorWood Fabriksmalet træbeklædning giver besparelser i tid og penge Moelven ColorWood Spar Tid og Penge Moelven ColorWood er en industrimalet facadebeklædning i gran. Sammenlignet

Læs mere

ANSØGNING OM ØKONOMISK STØTTE TIL BYGGERI AF COMMUNITY CENTER I IFAKARA TANZANIA. FASE 2/3 og 4.

ANSØGNING OM ØKONOMISK STØTTE TIL BYGGERI AF COMMUNITY CENTER I IFAKARA TANZANIA. FASE 2/3 og 4. Kilangoro ANSØGNING OM ØKONOMISK STØTTE TIL BYGGERI AF COMMUNITY CENTER I IFAKARA TANZANIA. FASE 2/3 og 4. Samlet budget ca. 220.000/-DKK. (1005 d.kr./m2) pr 15. Februar 2025. FASE 1-80.000/- afsluttet

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Dansk Træforenings Generalforsamling 8. maj 2014. DANSK TRÆFORENING Danish Timber Trade Federation

Dansk Træforenings Generalforsamling 8. maj 2014. DANSK TRÆFORENING Danish Timber Trade Federation Dansk Træforenings Generalforsamling 8. maj 2014 DANSK TRÆFORENING Danish Timber Trade Federation 1. Valg af dirigent Dagsorden 2. Bestyrelsens beretning 3. Årsregnskab til godkendelse 4. Bestyrelsens

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk Østergårds Allé - Hørning Aarhus CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

BYG NYT. 2 BO BEDRE SPECIALMAGASIN nr. 1 2006. Se adressenøglen bagest i bladet

BYG NYT. 2 BO BEDRE SPECIALMAGASIN nr. 1 2006. Se adressenøglen bagest i bladet Beskyttet udeliv. Den overdækkede terrasse på husets førstesal er 22 m 2 og fungerer som et ekstra udendørsrum hele sommeren. Når duggen falder, eller det småregner, kan man stadig sidde i læ og nyde udsigten

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Bambusplader I HÅRDTTRÆ. www.keflico.com

Bambusplader I HÅRDTTRÆ. www.keflico.com 2015 Bambusplader I HÅRDTTRÆ www.keflico.com Case Spisebord i bambus natur produceret af Getama Danmark A/S - www.getama.dk Case: Bambus altanbord/ tørrestativ Projekt: DryUnder Materiale: Bambus Carboniseret

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

VINDUER med STIL. Vinduer. Døre. Facader. Skydedøre. Foldedøre. Specialelementer

VINDUER med STIL. Vinduer. Døre. Facader. Skydedøre. Foldedøre. Specialelementer VINDUER med STIL Vinduer. Døre. Facader. Skydedøre. Foldedøre. Specialelementer 2 mejan - fremtidens VINDUER Fremtidens bolig skabes i dag. Hver eneste dag arbejder dygtige ingeniører, arkitekter, designere,

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE?

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? 2 HILLERØD DEN FØRSTE BOKLOK KOMMUNE Hillerød kommune var den første kommune som kunne tilbyde BoKlok boliger i Danmark. Det skete med opførelsen

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven OPSAMLING WORKSHOP B Det nære, der hvor vi bor Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12 Tak til alle fremmødte til workshoppen i søndags. Det var dejligt at

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at:

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at: Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 plan@viborg.dk Tilgængelighed i historiske bykerner - nye veje til Viborgs kulturarv Dato: 10. februar 2014 Tilbudsindhentning Viborg Kommune

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

FSC Toolkit. Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion

FSC Toolkit. Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion FSC Toolkit Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion Photo: Martin Schwenninger Introduktion Guide til FSC Gruppecertificering Denne guide er en hjælp til ejere og driftsledere

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere