Ren besked. Sov godt. om køb af sengeudstyr. Nr. 5 november 2004

Transkript

1 Ren besked Nr. 5 november 2004 Sov godt om køb af sengeudstyr

2 Forord Hvad betyder posefjedre, zoneinddeling, bæreevne, komfortdyner m.m? Når vi er ude for at finde den helt rigtige seng, madras og dyne og bliver præsenteret for en masse fagudtryk, kan usikkerheden snige sig ind. Det er vigtigt for vores velbefindende, at vi sover godt, og derfor investeres der også ofte mange penge i seng og sengeudstyr.: Og det er med andre ord ikke så ligetil at vælge, når man står over for en veltalende ekspedient, som slår om sig med fagudtryk. Ren besked om køb af sengeudstyr klarer begreberne og giver samtidig nyttige indkøbstips, som kan foregribe en hel del problemer. Vanen spiller en stor rolle, når man skal vælge udstyr til sengen, og derfor kan skift til fx en anden type madras måske betyde spoleret nattesøvn. Det er derfor en god idé at betinge sig inden valget træffes at man kan få madrassen hjem på prøve, så man har en chance for at vurdere, om det er det rigtige valg. Louise Holck Direktør i Forbrugerstyrelsen 1

3 Indhold Sengens udstyr skal passe sammen 3 Senge og bunde 4 Sengebunde 5 Madrasser 8 Varefaktapå madrasser 9 Madrastyper 10 Dyner 16 Varefakta på dyner og puder 17 Dynetyper 18 Hovedpuder 24 Bolster 25 Dyner og puder skal passes 26 Mærkning af dyner og puder 29 Barnesenge og udstyr 30 Reklamationsret og garanti 33 Fortrydelsesret 34 Stikord 35 Tekst: Informationsmedarbejder Lissi Kraybørre 2

4 Sengens udstyr skal passe sammen Der er mange ting, der spiller ind, for at vi kan sove godt. Sengebund og madras skal passe sammen, så ryggen får den rigtige støtte. Hører man til den store gruppe danskere, som døjer med ondt i ryggen, er en dårlig seng og madras ikke befordrende. Omvendt kan en dårlig ryg ikke kureres af nok så god en seng og madras, men en god liggekomfort giver en bedre hvile. Dynen og hovedpuden betyder også noget for, hvor godt vi sover. Puden skal give hvile til hovedet, så nakkens muskler kan slappe af, og dynen skal give en passende varme under søvnen. Sengens udstyr skal altså spille sammen, så vi kan få en behagelig og afslappet søvn. Om det skal være en blød eller hård madras, box eller springmadras, dyne med dun eller syntetisk fyld er meget individuelt og vanebetonet. En længere prøvetid for senge og udstyr, inden det endelige valg træffes, må faktisk være et krav, som heldigvis kan opfyldes langt hen ad vejen. 3

5 Senge og bunde Det er en kombination af størrelse, sengebund og madras, der afgør, hvor god sengen er at ligge i.vanen spiller også en rolle for, hvad man sover bedst på, men en god tommelfingerregel siger, at en tung person skal have et fastere leje end én, der ikke vejer så meget. Lider man af dårlig ryg, vil det være klogt at rådføre sig med en læge eller fysioterapeut, inden sengen og madrassen anskaffes. Sengen giver den bedste hvile, når den er så stor, at man kan ligge helt udstrakt og har god plads til at vende sig. Madrassen og dermed sengen skal mindst være 20 cm længere end personen. En standardmadras til voksne er 200 cm lang. Madrasser kan som regel bestilles i alle mål. Sengens ideelle bredde svarer til personens bredde regnet fra albuespids til albuespids. Det vil for mange betyde, at madrassen skulle være næsten 100 cm bred. Af pladshensyn klarer de fleste sig med en bredde på cm. En smallere seng vil føles for trang til en voksen person. Sover man uroligt, er det særligt vigtigt med en bred seng. 1 1 /2 mandssenge og dobbeltsenge fås i bredder, der svarer til madrasser på 120, 140,150 og 160 cm. Sengen skal være mindst 20 cm længere end personens længde Sengebredden er som regel cm. Sover man uroligt er det bedre med en bredere seng. Dobbeltsenge er oftest cm brede 4

6 Sengebunde Sengebunden skal være jævn og fast for at give et godt leje for både personen og madrassen. En blød og slap bund giver hængekøjefacon, som kan skade både ryg og madras. Uanset om man befinder sig bedst med en blød eller hård bund, skal sengebunden passe til madrassen: En fast bund kræver en tykkere madras end en fjedrende bund. Sengebunden må ikke være helt tæt. Fugtigheden fra kroppen, som er optaget i madrassen, skal kunne slippe væk. Hvis fugten ikke kommer væk fra madrassen, kan den blive angrebet af skimmelsvampe (mug). Lamelbunde Lamelbunde består af en række trælameller, som er gjort fast enten med gjorde eller en ramme af træ eller metal. Selv om en bund med gjorde kan forskubbe sig under brug, er den lettere at håndtere end en bund med ramme. Trælameller af asketræ eller ramin er bedst, fordi det er elastiske træsorter, der tåler et stort tryk uden at knække.til en seng med en bredde på cm skal de enkelte trælameller være ca. 1 cm tykke og mindst 5 cm brede. Bøgetræ er lidt billigere end ask og ramin, men ikke så stærkt, så derfor skal lameller af bøgetræ være lidt kraftigere. Trælamellerne kan også være laminerede, dvs. flere lag træ ofte 6 lag der er limet sammen. Det kaldes også limtræ. Limtræslameller er stærkere og mere fjedrende end de andre typer, men de er også dyrere. De laminerede lameller buer ofte lidt opad, men bunden bliver plan, når man lægger sig på den. Gjordene i lamelbundene er enten af plast, gummi eller læder. Lamellerne er enten gjort fast med hæfteklammer, som er den billigste løsning, eller stukket igennem åbninger i gjordene. I dyre senge med fast ramme kan hver lamel have sine egne gummidupper, der hviler på rammen. Hver lamel kan så give sig uafhængig af de andre og bedre indstille sig efter kroppen. Der hører specielle skummadrasser til den type sengebund. En skummadras kræver en stærkere bund af fx asketræ end springmadrasser, fordi blandt andet tryk fra et knæ eller et hoppende barn overføres mere direkte til bunden end med en springmadras. Springmadrassen fordeler trykket over en større flade. Madrassen har som regel en angivelse af, hvor stor afstand der må være mellem lamellerne. Til skummadrasser anbefales der som regel en afstand på 2-3 cm mellem lamellerne.til springmadrasser må afstanden mellem lamellerne højst være 7 cm. 5

7 Sengebunde Elevationsbunde Nogle lamelbunde med fast ramme kan hæves og sænkes i hoved- og fodende og kaldes elevationsbunde. En elevationsbund kræver en skummadras eller en springmadras uden stålbåndsramme. Madras og underlag skal passe sammen En fast sengebund kræver en blødere madras end en fjedrende bund En almindelig seng, der er cm bred, kræver ca. 1 cm tykke og 1 /2 cm brede trælameller Afstanden mellem lamellerne skal være 2-3 cm til en skummadras og op til 7 cm til en springmadras Elevationsbunde kræver specielle madrasser En skummadras kræver en stærkere bund end en springmadras 6

8 Sengebunde Fjederbunde En bund med bølgefjedre (nozagbund) består af bølgefjedre af stål, som er spændt fast til en ramme af stålrør. Fjedrene buer lidt opad, men når man lægger sig på dem, bliver bunden plan. En fjederbund giver et blødere leje end en lamelbund med den samme madras. En dårlig kvalitet fjedre bliver slappe med tiden og får hængekøjefacon. Stålfjedrene er som regel lakerede med plast. Hvis lakeringen bliver slidt, vil metal gnide mod metal, så bunden vil knirke. Der skal lægges en kraftig madrasskåner (et slidstykke) over bunden for at undgå, at madrassen slides, og at det ombukkede lagen kan hænge fast i fjedrene. Slidstykket skal som regel købes ekstra. Pladebunde Den billigste men også den dårligste form for sengebund er pladebunden. Det kan fx være en spån-, træfiber- eller krydsfinerplade. Bunden fjedrer ikke, og der er ikke så god mulighed for ventilation af madrassen som ved de andre typer sengebunde. Bunden skal være gennemhullet over hele fladen med 1-2 cm store huller med en afstand på højst 15 cm for at give en rimelig ventilation og samtidig være stærk nok. nozag fjederbund pladebund af krydsfinér 7

9 Madrasser En rolig og afslappet søvn er nødvendig for at have det godt, og madrassen er en vigtig del af den gode søvn. Den korrekte madras giver efter for hofte og skulderparti samtidig med at den støtter resten af kroppen, så den ikke synker ned i en bue. Madrassen skal være stabil, så kroppen får ro, og overfladen skal være så blød, at blodet kan rulle frit. Hvis man hele tiden skal vende sig, bliver søvnen urolig og giver ikke den nødvendige hvile. Hvis madrassen er for hård, kan det måske hjælpe at lægge en tyk rullemadras eller tynd skummadras ovenpå. Madrassen skal ikke gå helt ud til sengens sider. Der skal være nogle millimeter mellem madrassen og sengens side, så der er plads til at rede sengen. Det er mest praktisk med to madrasser i dobbeltsengen i stedet for én stor. En dobbeltmadras er tung og uhåndterlig. Vandmadrasser og springmadrasser med ankerfjedring har desuden den ulempe, at bevægelser kan forplante sig. Det betyder i praksis, at den ene person vil mærke, når den anden vender sig. En del specialforretninger har den service, at man kan få madras og bund hjem på prøve i en tid jo længere desto bedre, da det kan tage tid at vænne sig til en ny madras. Det er også ret almindeligt, at man kan få madrassen byttet, hvis man har valgt forkert. Det forudsætter, at det plastomslag, som madrassen leveres i, ikke er fjernet. Spørg for en sikkerheds skyld inden købet, om der er bytteret og få det skrevet på notaen. Få madrassen hjem på prøve Forlang dokumentation for eventuelle anprisninger Kig også på hvor rengøringsvenlig madrassen og sengen er 8

10 Varefakta på madrasser Dansk Varefakta Nævn har udarbejdet forskifter for springmadrasser og skumplastmadrasser, så de kan få DVN s Varefakta. Varefakta giver neutrale, kontrollerede oplysninger om madassens materialer og egenskaber. På Varefakta etiketten kan man bl.a. se, om madrassen er så holdbar, at den kan bruges til konstant brug af en sengeliggende person, eller om den kun er til lejlighedsvis brug i fx et sommerhus. Der er desuden oplysninger om madrassens brugsegenskaber altså om madrassen er blød, medium eller hård, om vedligeholdelse, gnide- og vandpletægthed samt evt. lysægthed. Når betrækket er vand- og pletægte, vil farven ikke smitte af eller løbe ud ved gnidning, eller når det bliver vådt. Et lysægte betræk vil ikke falme, og det har betydning, hvis madrassen skal bruges som hynde på en briks. For tiden er der kun børnemadrasser med Varefakta. 9

11 Madrastyper Springmadrasser Uanset typen er alle springmadrasser opbygget efter samme princip: inderst en kerne af stålfjedre, derefter et slidlag, polstring og betræk. Til gengæld er der flere forskellige fjedersystemer: anker- eller bonellfjedre, hvor fjedrene står ved siden af hinanden og er bundet sammen vandret med liggende stålspiraler epedafjedre, hvor fjedrene er flettet sammen LFK fjedre, der er cylinderformede fjedre, som er mindre og mere tætte end bonellfjedre. pocketfjedre/posefjedre er syet ind i hver sin pose Fjedrene i hårde og bløde madrasser fra samme firma er i reglen ens. Hårdheden afhænger af polstringen og trådtykkelsen på fjederen. Man kan få madrasser, hvor den ene side af madrassen er hårdere end den anden. Nogle madrasser er zoneinddelt, så der er en blødere zone ved skuldre, hofter og underben. Resten af madrassen er mere fast. Jo flere vindinger fjedrene har desto større fjedereffekt. Hårdheden er angivet på madrassen. For at forstærke konstruktionen er fjedrene ofte anbragt i en stålramme. Elevationsbunde kan ikke have madrasser med stålramme, da den vil forhindre funktionen. I dobbeltsenge kan man undgå den mærkbare kant i midten ved at bruge madrasser uden stålramme. Da springmadrasser skal vendes og endevendes jævnligt, så sætningen (fordybninger) fordeles, er det en fordel med solide hanke i begge sider. Madrassens hårdhed skal være passende og passe til sengebundens hårdhed Madrassen er sandsynligvis for hård, hvis hånden nemt kan komme ind mellem madras og lænd, når man ligger på siden Er hånden svær at få ind, er madrassen nok for blød bonelfjedre LFK fjedre pocketfjedre/posefjedre 10

12 Madrastyper Boxmadrasser Boxmadrasser kan være latex- eller springmadrasser bygget på en træramme, så sengebund og madras er en helhed. Nogle boxmadrasser er dobbeltfjedrende dvs. at de består af to lag fjedre, der er adskilt fra hinanden. Det nederste lag fjedre er mere faste end det øverste. Posefjedre pocketfjedre er fjedre, som er syet ind i hver sin pose, så fjedrene arbejder individuelt. Antallet af fjedre, fjedertype samt antal vindinger på fjederen fortæller en del om madraskvaliteten. Generelt kan man sige, at jo flere fjedre og vindinger desto bedre er madrassen til at føje sig efter kroppen. Antallet og typen af fjedre står som regel på madrassen. Madrassen kan forsynes med ben, meder eller sokkel og eventuelt gavle. Til boxmadrasserne hører der som regel en tyk topmadras, som lagenet kan foldes omkring. Se også side 14. tværsnit af boxmadras For både springmadrasser og boxmadrasser gælder: Jo flere vindinger på fjedrene desto mere fjedrende er de Jo tykkere fjedre desto fastere er madrassen Jo flere fjedre pr. m 2 desto bedre kvalitet 11

13 Madrastyper Skummadrasser Madrasser lavet af skum er forholdsvis lette, de tåler fugt, afgiver ikke støv, og giver ikke i sig selv vækstbetingelser for bakterier. Madrasser af skum er derfor velegnede for visse allergikere. Skumplastmadrasser er som regel lavet af fleksibelt polyurethan (PUR skum). Koldskum er lavet af højelastisk polyurethanskum. Det er mere elastisk, og med samme vægt pr. kubikmeter (vægtfylde) bevarer det bedre formen end det almindelige PUR skum. Men er også dyrere. Ved brand udvikler skumplasten giftige luftarter, men er ofte tilsat brandhæmmende midler, så den er selvslukkende. Viskoelastisk skum er som regel lavet på polyesterbasis og er betegnelsen for specielle skumprodukter, som former sige efter kroppen. Når temperaturen stiger i skummet på grund af kroppens varme, bliver skummet blødere og kan forme sig efter kroppen. Skumplasten kan være polstret med fibervat af polyester, bomuld eller uld. Nogle mennesker vil føle skumplastmadrassen ubehageligt varm. Det kan afhjælpes med en topmadras med fyld af bomuld eller uld. Skummadrasserne fås også med vandtæt betræk. En skummadras til en voksen skal have en vægtfylde på mindst 30 kg pr. m 2 En skumplastmadras skal være 9-15 cm tyk til en voksen og mere end 5 cm til et barn Almindelige madrasser af skumplast De billigste madrasser er af skumplast. Enkelte af dem består af skumplast skåret ud i madrasmål og betrukket med stof. Brugsegenskaberne afhænger bl.a. af materialets vægt. En madras til en voksen skal have en vægtfylde på mindst 30 kg pr. m 2. Hvis det er en gæstemadras, der kun bruges af og til, kan en vægtfylde på 25 kg pr. m 2 være tilstrækkelig. Beregningseksempel En skumplastmadras med målene 200 x 85 x 12 cm fylder 0,20 m 2 og skal veje mindst 0,20 x 30 kg = 6,0 kg. 12

14 Madrastyper Hvis madrassen har lavere vægtfylde, vil den synke sammen under kroppens vægt og blive mere eller mindre fladtrykt med tiden. Madrasser af skumplast kan have forskellig hårdhed med den samme vægt. For at en madras af skumplast skal være god at ligge på, skal den være 9-15 cm tyk til en voksen person. Et barn kan nøjes med en madrastykkelse på 5 cm og derover. Sammensatte madrasser af skumplast De dyrere skumplastmadrasser er opbygget af flere lag skumplast. I nogle tilfælde er der luftkanaler og stofvæv i midten. De enkelte lag skumplast kan have forskellig hårdhed, eller kernen kan være af en meget fast (hård) skumplast med en vægtfylde på kg pr. m 2. Ydersiderne kan være af en blødere skumplast med vægtfylde på fx 30 kg pr. m 2. Der findes skummadrasser med forskellig hårdhed på over- og undersiden. Det betyder fx, at to personer i en dobbeltseng kan få madrasser af samme højde og udseende, selv om de foretrækker hver sin type madras. Andre skummadrasser er lavet af materialer, som former sig efter kroppens facon, når skummaterialet påvirkes af kroppens varme. Skumgummimadrasser Skumgummimadrasser er fremstillet af gummi (latex), som er et naturprodukt, hvortil der tilsættes nogle syntetiske stoffer. Madrasserne har huller (pinoler), hvor antallet og størrelsen af hullerne er med til at give madrassen den ønskede hårdhed. Skumgummimadrasserne har en elastisk fjedring, så de ikke så nemt bliver flade i brug Skumgummiet i sig selv giver ikke grobund for bakterier, og det afgiver ikke støv. Madrasser af skumgummi er derfor egnede til personer, som er allergiske over for støv. Rivstyrken for skumgummi er ikke så stor som for skumplast (der rives nemmere hul på skumgummi), og det nedbrydes og misfarves af fx sved. Det er med andre ord klogt at beskytte madrassen med et betræk eller med en topmadras. Benzin og lignende rensemidler nedbryder gummiet, og sol får materialet til at smuldre og krakelere. For at bibeholde madrassens egenskaber bør en springmadras skiftes hvert år En skummadras skal helst skiftes hvert år 13

15 Madrastyper Topmadrasser En topmadras, som også kaldes rullemadras, overmadras og skånemadras, lægges oven på madrassen for at beskytte den mod pletter. Topmadrassen kan desuden opsuge fugt fra kroppen og kan afhængig af type og materialer gøre sengen lidt blødere eller hårdere. Topmadrasserne fås i mange forskellige materialer og tykkelser. Fyldet kan være latex, polyester eller viskose, og betrækket er ofte af bomuld, som kan tages af. Det er en fordel, hvis topmadrassen til dobbeltsengen kan deles, når den skal vaskes og tørres. Man må se på behandlingsetiketten, hvor høj vasketemperatur madras og betræk kan tåle. Madras og betræk kan krympe ved vask. Topmadrasser med fyld af hestehår eller uld skal renses. Inden brugen skal madrassen luftes godt, så eventuelle rester af giftdampe fra rensevæsken er væk. Vandmadrasser En vandmadras giver en anden, lidt mindre stabil fornemmelse. Nogle vænner sig aldrig til madrassen, mens andre er meget glade for deres vandseng. En vandmadras er ikke så stabil at ligge på som andre madrasser.til gengæld understøttes hele kroppen, så der ikke så nemt opstår trykpunkter med nedsat blodgennemstrømning. En 5-8 cm tyk vandmadras bruges undertiden til personer, der ligger længe i sengen, for at undgå liggesår. Madrassen lægges oven på den almindelige madras, og den opvarmes ikke. Konstruktion og energiforbrug En vandmadras består af en kraftig vinylplast fyldt med vand fx 600 liter. Der hører en sikkerhedsdug af plast til madrassen og et varmelegeme, som ligger under sikkerhedsdugen. I de fleste madrasser er der stabilisatorer, som er fibermåtter af fx polyester, der modvirker bølgegangen. Madrassen kan være udæmpet, hvor den først falder til ro efter knap 1 /2 minut og op til 95% dæmpet, hvor man næsten ikke mærker bevægelsen i vandet. DVN har udarbejdet en forskrift for vandmadrasser med en skala for dæmpningen, som angives i sekunder. Vandmadrassen er omkring 25 cm tyk og skal ligge i en speciel vandsengeramme, og kan derfor ikke bruges i en almindelig seng. Over madrassen lægges et tyndt tæppe og et faconlagen. Sikkerhedsdugen, som går op om madrassens sider, forhindrer, at der løber vand ud, hvis der skulle gå hul på madrassen. 14

16 Madrastyper Varmelegemet i vandmadrassen holder vandet lunt, fordi en uopvarmet madras vil være alt for kold at ligge på. Man må ikke bruge et almindeligt elektrisk varmetæppe på en vandmadras da det ikke er sikkert nok ved en eventuel lækage i madrassen. Der kan købes varmetæpper specielt beregnede til vandsenge. Elforbruget til vandmadrassen afhænger naturligvis af, hvilken temperatur man ønsker i madrassen, rumtemperaturen og madrassens størrelse. En vandmadras til en dobbeltseng bruger mellem 300 og 500 kwh om året. Energiforbruget kan holdes nede ved at rede sengen grundigt og dække den med dyner og sengetæppe om dagen. Vandmadrasser fås som lavenergiseng, hvor madrassen er isoleret i siderne. Elforbruget til en lavenergimadras kan være nede på 300 kwh om året. Der er ikke noget at spare ved at slukke for madrassen om dagen, da det tager ca. 1 døgn at varme den store mængde vand op igen. For at holde vandet frisk tilsættes et antialgemiddel cirka hvert halve år. Man må aldrig bruge klor, da det ikke er effektivt nok, lugter grimt og desuden er giftigt for miljøet. betræk bundplade varmelegme vægtfordelere skum madras med fibermåtter sikkerhedsdug Sådan opbygges en vandseng sokkel 15

17 Dyner Den gode søvn afhænger også af, at bl.a. dynen har den rette størrelse og giver en behagelig sovetemperatur. Dyner fås med forskelligt fyld og til meget varierende priser. Fyldet i dynen falder lidt sammen med tiden, men de bedste kvaliteter vil som regel have en noget længere levetid end en billig dyne. Levetiden på en dyne afhænger bl.a. af, hvor meget man sveder om natten, og hvor godt den bliver passet med luftning og vask eller rensning. Størrelse Dynen skal være mindst 20 cm og gerne 40 cm længere end ens højde, så den kan foldes om ved fødderne uden at blive for kort. Dynens bredde skal være cm bredere end ens brystmål. En dyne til en voksen er for det meste 200 eller 220 cm lang og cm bred. Dobbeltdyner er som regel 200 cm i bredden. Dynerne kan bestilles i næsten ethvert mål mod ekstrabetaling. Den gængse hovedpude er næsten kvadratisk med mål på 60 x 63 cm, men nogle kan bedre lide den aflange hovedpude, som er 70 cm lang og 50 cm bred. De mål, der opgives for dyner og puder, gælder selve våret. Når der kommer fyld i, bliver dynen lidt kortere og smallere samtidig med, at den bliver tykkere. Varmeisolering Det er ikke fyldets art, der bestemmer, hvor varm dynen er. En dyne med syntetisk fyld kan være lige så varm som en dundyne. Dynens evne til at holde på varmen, afhænger først og fremmest af, hvor megen luft, der er i dynen. Der skal være en vis mængde fyld til at holde på luften, men det er ikke ensbetydende med, at meget fyld giver en varmere dyne. Hvis der er stoppet meget fyld i dynen, presses fyldet så meget sammen, at dynen kommer til at indeholde mindre luft. 16

18 Dyner Bæreevne og komfortområde Når dynen anskaffes, kan man støde på to begreber, som fortæller noget om dens varmeisolerende evne: Anvendelsesområde (komfortområde) og bæreevne. Har dynen et anvendelsesområde på fx C, vil den være tilpas for de fleste ved en temperatur mellem 14 og 20 C i soveværelset. Hvis man er en frossenpind, eller temperaturen er lav i soveværelset, skal man vælge en dyne, der er beregnet til en lav temperatur fx 7 C eller derunder. Dyner af fjer og dun kan også deklareres med andre betegnelser som fx: Betegnelse Rumtemperatur Ekstra varm 7 C eller lavere Varm mellem 7 og 10 C Lun mellem 10 og 15 C Sval 15 C eller højere Bæreevnen kan samtidig angives med farverne rød, blå, grøn og gul. Rød er bedst. Høj bæreevne er en fordel til dyner, fordi de fleste foretrækker en let dyne med god varmeisolering. Mange mennesker har det mest behageligt ved at have to dyner en tynd dyne eller dynetæppe til sommerbrug og en tykkere til vinterbrug med højere bæreevne. Til hovedpuder er det ofte en fordel med fyld med mindre bæreevne fx en fast pude med en blanding af fjer og dun, der giver god støtte. Varefakta Mange dyner og puder har Dansk Varefakta Nævns Varefakta. Med Varefakta får man oplysning om dynens materialer, størrelse og egenskaber. Varefakta er neutrale oplysninger, som kontrolleres af DVN ( Dansk Varefakta Nævn). Udtrykket bæreevne bruges kun i forbindelse med dun og fjer, og angives med tal jo højere tal desto bedre bæreevne. Bæreevnen er et mål for, hvor megen luft der er i fyldet, og hvor nemt fyldet retter sig op igen, efter at det har været trykket sammen. Edderdun har den bedste bæreevne. Bæreevnen er en vejledning om fyldets kvalitet. På dyner og puder med DVN s Varefakta skal bæreevnen fremgå af etiketten. Man kan også se bl.a. bæreevnen oplyst på dyner uden Varefakta. Vælg dyne efter kropslængden Dynens komfortområde skal passe til temperaturen i soveværelset Varefakta giver sammenlignelige, kontrollerede oplysninger Lang levetid for dynen kræver pleje 17

19 Dynetyper Naturfyld Dyner med naturfyld af dun og fjer er behagelige, fordi de kan optage en del fugt fra kroppen uden at føles fugtige.til gengæld kan man risikere, at dynen bliver angrebet af skimmelsvampe (mug), hvis den opbevares i et uopvarmet, fugtigt rum. Hvis dynen skal gemmes væk i længere tid, må den ikke pakkes i lufttæt emballage, da det kan give grobund for skimmelsvampe. Et gammelt dynebetræk er en god emballage. Fyldet i en dundyne vejer mellem 650 og 1000 gram. En dyne med fjer kan veje op til 2 kg, og hertil kommer, at fjerene kræver et kraftigere og dermed tungere vår. Jo bedre kvalitet fyld desto mindre skal der i dynen for at give samme varmeisolerende evne. Dyner og puder med fjer og dun er af meget svingende kvalitet, men pris og kvalitet følges nogenlunde ad. En virkelig god dundyne koster nemt et par tusinde kroner eller mere. Genbrugsfyld Man kan støde på nye dyner, hvor fyldet er brugte dun og fjer. Det kan godt forsvares at genbruge fyldet, hvis det ikke er for slidt, er omhyggeligt renset og kun udgør en mindre del af fyldet. Dun og fjer, der har været brugt før, slides og mister bæreevnen betydeligt hurtigere end nyt fyld. Dyner med genanvendt fyld kan ikke få DVN s Varefakta. Dun Dun kommer fra svømmefugle som ænder, gæs og moskusænder. Dun består af en blød kerne, hvor dunene vokser ud fra. Dun er særdeles velegnet som fyld, fordi de er bløde, lette og kan indeholde megen luft (har stor bæreevne). Jo større dunene er, desto bedre er kvaliteten. Moskusdun kommer fra moskusænder, som adskiller sig fra almindelige andedun ved at dunenes fibre griber ind i hinanden ligesom edderdun. Når dunene hænger sammen på den måde, øges evnen til at holde på varmen væsentligt. Rene dundyner er meget dyre. Edderdun er de dyreste dun. De samles fra edderfuglenes reder, renses og vaskes før de bruges. Dunene er særdeles velegnede til dynefyld, men en rigtig edderdunsdyne koster nemt kr. eller mere. Gåsedun er som regel dyrere og bedre end andedun og moskusdun. Dunenes størrelse og brugsegenskaber afhænger mest af, hvilket klima fuglene har levet i samt slagtealderen. 18

20 Dynetyper Hvide dun er de mest eftertragtede og er derfor dyrere end grå dun. Brugsegenskaberne er de samme for de to farver dun. Alle dundyner indeholder en vis mængde småfjer, fordi det er umuligt at adskille dun og fjer helt med maskine. En dundyne med Varefakta må kaldes en dundyne, når mindst 51% af fyldets vægt er dun. Dette gælder også for dunpuder. Fjer Dyner, der udelukkende indeholder fjer, er stive og tunge og falder noget sammen i brug. Dynerne skal være tykke for at give en god varmeisolering. Ande- og gåsefjer er buede og elastiske og kan holde på luften, de er derfor mere varmeisolerende end hønsefjer, som er flade. For at gøre hønsefjer bedre egnede som dynefyld, bliver de behandlet i maskiner, så de bliver til en lidt forpjusket, blød masse, der fylder mere end før behandlingen og kan indeholde mere luft. Fjerfyld, der er mekanisk behandlet, kaldes ofte krøllede fjer eller blandingsfyld. I følge Dansk Varefakta Nævns Varefakta kan sengetøj med fyld af hønsefjer ikke få Varefakta. Hvis fyldet indeholder mere end 9% krøllede fjer fra ænder og gæs, skal det deklareres. Maskinkrøllede fjer falder som regel sammen i brug. dun fjer 19

21 Dynetyper Blanding af dun og fjer Langt de fleste dyner med naturfyld er en blanding af dun og fjer. Blandingsdynerne er ikke så bløde og lette som dundynerne, men falder bedre ned om kroppen. Brugsegenskaberne er meget forskellige og afhænger bl.a. af fjerenes størrelse og art samt forholdet mellem fjer og dun. En dyne eller pude med DVN s Varefakta med mindst 15 % dun må kaldes en dun/fjer dyne. Hvis indholdet af dun er under 15% skal den kaldes fjer/dun dyne. Komfortdyner er er specielle dundyner på markedet, som er kombineret med et syntetisk materiale udviklet til rumdragter. Denne kombination af materialer bevirker, at temperaturen kan reguleres under dynen. Det vil sige, at overskudsvarmen fra kroppen absorberes og frigives igen, når det er nødvendigt. Dynerne fås i en helårs udgave, til vinter- eller til sommerbrug. Den specielle fibersammensætning bruges også i hovedpuder og madrasser. 20

22 Dynetyper Uld Dyner med fyld af uld fra får eller lam har en god varmeisolerende evne og kan optage megen fugtighed fra kroppen uden at virke våde. Ulddyner kan lige som dyner med fjer og dun angribes af skimmelsvampe (mug), hvis de er fugtige i længere tid. Ulddyner falder knap så godt ned om kroppen som dyner med dun eller fjer. Dyner mærket med Woolmark er af ren ny uld og er imprægneret mod møl. Dyner med fyld af uld sælges undertiden ved home parties og demonstrationer. Det vil være en god idé at undersøge prisen i almindelige forretninger før købet. Syntetisk fyld Dyner og puder med fyld af polyester optager kun lidt fugt og angribes ikke af skimmelsvampe (mug). Polyesterfibrene kan være lange (endeløse), så samme fiber går igen på tværs i hele dynens bredde. Eller de kan være korte og bondede dvs. fibertykkelser på 3-5 cm som holdes sammen med et bindemiddel. Langfibret fyld er mere smidigt og ikke så tilbøjeligt til at klumpe og falde sammen i brug og i vask som bonded fyld. En dyne med syntetisk fyld kan ikke rystes op igen som en dyne med naturfyld. De syntetiske fibre kan også være hule, så der kan være luft inde i selv fibren. En dyne med hule fibre er lidt mere luftig og 5-10% lettere end en dyne med massive fibre med samme isoleringsevne. De syntetiske fibre kan være behandlet med silikone, hvilket gør dynen mere blød og spændstig. Silikonen vil forsvinde med tiden i vask. Modsat dyner med naturfyld sys kanalerne i de syntetiske dyner, efter at fyldet er kommet i. Det vil sige, at kanalerne er syet gennem fyld og stof, så fyldet holdes fast. Syningerne giver kuldebroer. 21