Indeklima i huse af massive træelementer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indeklima i huse af massive træelementer"

Transkript

1 Indeklima i huse af massive træelementer Marts 2005 RLS Consult Rasmus Storgaard

2 Forord Forord Denne rapport er skrevet i forbindelse med en undersøgelse, der er udarbejdet, for at sætte fokus på massive træelementer. Der har været en del mennesker og virksomheder, som har gjort sit til, at denne rapport er blevet til noget. Erik Vestergaard, teknisk direktør i Brabrand Boligforening skal have en tak for en stor hjælp i hele undersøgelsesfasen, uden hans hjælp ville dette projekt ikke være blevet til noget. Jeg vil gerne takke varmemester Jan Erik Sørensen og de tolv familier, der har været behjælpelig med at svare på spørgsmål, og har givet lov til at der blev opstillet datalogger i deres hjem, og tak til Statens Byggeforskningsinstitut og Bygge- og miljøteknik A/S for lån af datalogger. Jeg vil også gerne takke Georg Christensen fra Bygge- Miljøteknik for hjælp til at analysere målingerne. Der skal også lyde en tak til Associerede Ingeniører for udlån af detaljer, og en tak til Erling Stadager fra Arkitema og Peter Jensen fra Dansk Træemballage for samtaler og videndeling omkring massivtræ. Til sidst en tak til læge Henrik Høberg, der har været en stor hjælp til analysen af luftvejssygdomme.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning - Problemformulering Problemformulering Problemstilling Metode Målgruppe Begrebsafklaring Analyseobjekter og metoder Præsentation og analyse af boligkvarteret Starttidspunkt for undersøgelserne Konstruktionstyper i lejlighederne Luftfugtighedens indflydelse på indeklimaet Hvad siger lægevidenskaben? Er den absolutte luftfugtighed større i huse af letklinkebeton end huse af massive træselementer? Fugt i indeklimaet Resultat af målinger Boliger indsat i vanddampdiagrammet Delkonklusion Målingers usikkerhed Interviews Fugtindhold i træ og andre materialer Andre forhold der spiller ind på indeklimaet Afgasning, formaldehyd og VOC Er der vækst i byggeriet med massivtræ? Baggrund for huse af massive træelementer i Danmark De første fleretagers huse af massive træelementer i Danmark Keep it simple Modstand mod forandring Vækst i byggeriet af massivtræ

4 Indholdsfortegnelse 9.0 Konklusion Litteraturliste Primær litteraturliste Sekundær litteraturliste Hjemmesider...44 Bilag...45 Bilag 1, kort over boligkvarter...45 Bilag 2, brev til beboer...46 Bilag 3, Interviews...47 Bilag 4, datalog Tinytag Ultra...71 Bilag 5, datalog Dickson Pro

5 Indledning, Problemformulering 1.0 Indledning - Problemformulering Den 17. juni 2004 afholdt Dansk Træemballage et seminar om huse af massive træelementer. Blandt de 150 deltagere var der repræsentanter fra 22 arkitekttegnestuer fra hele landet. Dertil kom flere rådgivende ingeniørfirmaer, entreprenørfirmaer, boligselskaber og kommuner. På dette seminar blev der efterspurgt en undersøgelse, som kunne be- eller afkræfte hypotesen, som lyder: Der er mindre luftfugtighed i indeklimaet, i huse af massivtræ end huse af letklinkebeton. Der er lavet undersøgelser på fugtigheden i selve træelementet, disse undersøgelser skal bruges til dimensioneringen af træelementerne. Målinger af indeklimaet, var der ingen der kendte noget til, men der var generelt stor efterspørgsel efter sådanne undersøgelser. Dette blev til baggrunden for denne rapport. Jeg tog kontakt til Brabrand Boligforening, som også var repræsenteret ved før omtalte seminar, for at høre om de ville være interesseret i at stille lejligheder til rådighed, til en undersøgelse af luftfugtigheden i huse af massive træelementer versus letklinkebeton. Sommeren 2004 havde jeg et møde med Erik Vestergaard, teknisk direktør i Brabrand Boligforening, hvorefter vi besluttede at samarbejde om disse undersøgelser. Boligforeningen har været utrolig villig til at hjælpe med disse undersøgelser. De har været en stor hjælp i hele undersøgelsesfasen. 1.1 Problemformulering Det er et problem, at der ikke er lavet undersøgelser af luftfugtigheden i huse af massive træelementer i Danmark. Det er en intention med nærværende rap- 3

6 Indledning, Problemformulering port at undersøge huse af massive træelementer og huse af letklinkebeton og se hvilke huse der ud fra luftfugtigheden har det bedste indeklima. 1.2 Problemstilling Det er intentionen med nærværende rapport at klarlægge forskellen vedr. udvalgte fugtproblematikker, nemlig den absolutte luftfugtighed, i hhv. huse af massive træelementer versus huse af letklinkebeton elementer. Det er desuden en hypotese i rapporten, at der er et bedre indeklima vedr. fugtforhold i huse af massive træelementer end huse af letklinkebeton. 1.3 Metode Problemstillingen belyses gennem undersøgelser i form af opsatte datalogger i 12 lejligheder, henholdsvis i 4 lejligheder med massive træelementer som bagmur og træ på facaden 4 lejligheder med massive træelementer som bagmur og tegl på facaden 4 lejligheder med letklikebeton-elementer som bagmur og tegl på facaden Resultaterne fra dataloggerne skal besvare følgende spørgsmål, der også bliver analyseelementer: Gør luftfugtigheden, der er et sundt indeklima? Er den absolutte luftfugtighed større i letklinkebetonhuse end huse af massive træelementer? 4

7 Indledning, Problemformulering Desuden vil der være en analyse af væksten i byggeri med massive træelementer. Afslutningsvis drages der sammenligning af de tolv analyserede resultater, for på denne baggrund at konkludere og besvare hypotesen. 1.4 Målgruppe Rapporten retter sig mod rådgivere i arkitekt- og ingeniørvirksomheder. 1.5 Begrebsafklaring Massive træelementer, er opbygget af massivt træ, i massive træelementer anvendes primært træ i bræddedimensioner og lægtdimensioner. 1 I vægelementer anvendes primært dimensioner bxd = mm x 70, 95, 120 mm. I dækelementer anvendes primært dimensioner bxh = mm x 95, 120, 145, 170, 195, 220 mm. I kompositdæk anvendes primært dimensioner bxh = 25, 30, 40, 45 mm x 120, 145, 170 mm. Principielt kan man inddele massive træelementer i tre grupper afhængig af deres konstruktive opbygning. Bjælkehuse er ikke relevante i denne sammenhæng, da de har en helt anden opbygning, der vil ikke blive analyseret på denne opbygning i denne rapport. 1 Massivtræ i byggeriet, s. 7 5

8 Indledning, Problemformulering a: elementer opbyggede af kantstillede brædder. b: elementer opbygget af krydsede brædder. c: elementer opbygget som kasseelementer. Indeklima Når der i rapporten er omtalt indeklima, er der primært set på fugt og temperaturen forholdene. Der er ikke taget højde for, radon, passiv rygning, partikler fra trafikken, husstøvmider, støj. Der er dog i kapitel 7 Andre forhold der spiller ind på indeklimaet, en kort beskrivelse om luftforurening fra materialer i boligen. 2 Relativ luftfugtighed forkortes normalt med RH eller RF Datalogger Målingerne i de tolv lejligheder er taget med datalogger, som er et instrument på størrelse med en tændstikæske, der opsamler data af temperaturen og den relative luftfugtighed, som efterfølgende kan udskrives i tal eller grafer. 2 Hvis der ønskes større viden om disse emner, der ikke er medtaget i denne rapport, henvises til sbi.dk og teknologisk.dk 6

9 Analyseobjekter og metoder 2.0 Analyseobjekter og metoder Der er anvendt seks datalogger af typen Tinytag Ultra Range H/ Relative Humidity TGU som blev udlånt af SBi og seks datalogger af typen Dickson Pro Temperature & Humiduty TP som blev udlånt af Bygge- og Miljøteknik A/S. Dataloggerne blev sat til at logge/måle hver halve time, i 38 dage, det gav 1824 målinger af den relative luftfugtighed og temperaturen. Alle dataloggerne Datalogger type Tinytag Ultra blev opsat i det primære soveværelse, på højde med madrassen. De er opsat i samme tidsperiode, og målte fra den 6. oktober 2004 til den 12. november Samtidig med opstillingen af dataloggerne, blev der lavet et kvalitativt interview med en fra hver boligenhed. Opsætning af datalogger og interviews er lavet ud fra By og Byg Resultater og Tal taler ikke uden ord. 6 Formålet med interviewes er at kunne kortlægge de forskellige familier, iht. antal af personer og dyr, mulighed for udluftning, fugtproblemer og brugsvaner. 7 Interviews har givet en bedre forståelse og et mere realistisk overblik af påvirkningerne på de tolv målinger, da der er et sammenhæng i udluftning og brugsvaner kontra den relative luftfugtighed. Resultaterne fra målingerne, giver mulighed for at se temperatur og fugt i lejlighederne, disse vil blive brugt til grundlag for analysen af indeklimaet i de respektive lejligheder. 3 Bilag 4 4 Bilag 5 5 By og Byg Resultater 009, s Tal taler ikke uden ord, s Resultat af kvalitative interview, bilag 3 7

10 Præsentation og analyse af boligkvarter 3.0 Præsentation og analyse af boligkvarteret Målingerne er taget i tolv af Brabrand Boligforeningens lejligheder i Harlev. Det er et boligkvarter med ældre-, senior- ungdoms- og almenboliger. 8 Undersøgelserne er taget i familie- og seniorboliger, hvor der bor én eller to personer i hver lejlighed. Boligforening har hjulpet med udvælgelsen af lejlighederne, da det var hensigten at finde familier med samme rytme og antal personer. Det lykkes for varmemester Jan Erik Sørensen at finde familier der statistisk mindede om hinanden, dvs. både i antal og hvor meget de opholdt sig i hjemmet. Der var én familie, som meldte fra, kun én dag før undersøgelsen skulle starte, det bevirker at der i undersøgelsen indgår én familie, der adskilte sig fra de andre i antal, nemlig en familie med tre hjemmeboende børn. Dette er datalog nr Denne forskel bliver medtaget i analysen af denne lejlighed. 3.1 Starttidspunkt for undersøgelserne Efter udvælgelsen af lejlighederne, blev der skrevet et brev til beboerne, med en forklaring af undersøgelsen. 10 Det var intentionen at opsætte dataloggerne fredag den 1. oktober Men da flere ikke kunne træffes hjemme denne dag, blev opsætningen af dataloggerne og starten på målingerne, udsat til onsdag den 6. oktober 2004 fra kl til Der var to lejligheder der ikke var nogle at træffe på dette tidspunkt, nemlig datalog nr. 12 der blev opsat torsdag den 7. oktober 2004 og datalog nr. 11 blev opsat mandag den 11. oktober Kort over boligområde, bilag 1 9 Interview 3, bilag 3 10 Brev til beboer, bilag 2 8

11 Præsentation og analyse af boligkvarter 3.2 Konstruktionstyper i lejlighederne Boligerne er sammensat på følgende måde. 4 lejligheder med massive træelementer som bagmur og træ på facaden 4 lejligheder med massive træelementer som bagmur og tegl på facaden 4 lejligheder med letklikebeton-elementer som bagmur og tegl på facaden Alle lejlighederne hvor der er lavet målinger har gulvvarme og alle lejlighederne ligger i stueetagen eller på første sal. Opbygning af letklinkebeton konstruktionerne: Letklinkebeton lejlighederne er opbygget traditionelt, med letklinkebeton elementer som skillevægge, etagedæk og bagmur med 125 mm mineraluld og 108 mm tegl som skalmur. Opbygning af massivtræ konstruktionerne: Elementerne er kantstillede sømmede træelementer. Vandret snit, ydermur og lejlighedsskel i massivtræ 9

12 Præsentation og analyse af boligkvarter Opbygningen af kompositdæk og lejlighedsskel i boliger af massivtræ. Kompositdæk: 45 mm massive træelementer og 155 mm beton. Lodret snit Lejlighedsskel: Massive træelementer og tung isolering. Detaljerne er udlånt af Associerede Ingeniører. 10

13 Gør luftfugtigheden at der er et sundt indeklima? 4.0 Luftfugtighedens indflydelse på indeklimaet I Danmark tilbringes % af tiden inden døre. Påvirkningerne i indeklimaet kan derfor være af stor betydning for befolkningens sundhed og velvære. Høj fugtighed inden døre kan skyldes store fugtkilder eller utilstrækkelig bortskaffelse af fugten ved ventilation, diffusion eller andet. Det er vist at høj luftfugtighed kan give forøget forekomst af husstøvmider i senge, og at vandindhold i overfladematerialerne svarende til en vandaktivitet over ca. 75 % kan give anledning til skimmelsvampevækst Hvad siger lægevidenskaben? Det kommende er udarbejdet, med udgangspunkt i Medicinsk Kompendium og Miljøfaktorers betydning for udvikling af allergi med vejledning af læge Henrik Høberg. Bygningsluftfugtighed og allergisk luftvejssygdomme, herunder primært asthma bronchiale, i daglig tale astma. Vigtigste direkte afledte sygdom fra vore boligers luftfugtighed er allergisk astma % af alle skolebørn har astma, stigende forekomst op igennem skoleårene, dette er en fordobling over 20 år. Efter skoleårene falder forekomsten, og mange vokser fra deres astma. I voksenårene har omkring 5 % astma, hvilket også er en stigning fra 1987 til 1994 fra 3 % til 5 %. Astma har multiætiologi, således også arv og irritanter m.m., men hos børn er allergien afgørende hos % og hos voksne ca. 50 %. Det skal også bemærkes at med denne folkesygdom er dødeligheden steget fra 100 til 250 dødsfald per år, heraf ca. 50 i aldersgruppen under 60 år Sbi.dk, Pilotprojekt om indeklima, Lars Gunnarsen. 12 Medicinsk Kompendium, s

14 Gør luftfugtigheden at der er et sundt indeklima? Der stilles spørgsmålstegn ved om dette kan skyldes en øget forekomst af allergener 13, husstøvmider og deres ekskrementer, pollen, skimmelsvamp osv., men i forhold til det gældende emne bygningsluftfugtighed og dennes sammenhæng med allergisk astma, så må man sige at dette ikke holder stik, hvilket bl.a. bekræftes i Medicinsk Kompendium. 14 Indsatsområdet for allergisk astma med allergi overfor husstøvmider, er sænkning af luftfugtighed blandt andre indsatsområder. Man har fundet i en undersøgelse at 25 % af alle danske boliger har stor mideforekomst, 15 hvilket øger sandsynligheden for sensibilisering og dermed allergi. Forklaringen på de senere års stigning i astma kan muligvis være vestlig levevis. 16 Den primære mistanke er rettet mod vore boligvaner, indemiljøet. Her nævnes ringere ventilation, for at spare varmepenge, samt dårlig ventilation med stor luftfugtighed til følge. 17 Med stor luftfugtighed følger vækst af skimmelsvampe og vigtigst husstøvmider. Det er også derfor at det første punkt i anbefalet saneringsprogram til asthmapatienter med mideallergi er, grundig udluftning af dannet fugt i bolig, specielt i soveværelse, bad og køkken Medicinsk Kompendium, s. 327 kolonne 2 14 Side 330 kolonne 2 og fortløbende 15 Medicinsk Kompendium, s. 328 kolonne 2 16 Medicinsk Kompendium, s Medicinsk Kompendium, s Medicinsk Kompendium, s

15 Er den absolutte luftfugtighed større i huse af letbeton end huse af massive træselementer? 5.0 Er den absolutte luftfugtighed større i huse af letklinkebeton end huse af massive træselementer? I det følgende vil der være en beskrivelse af fugt i indeklimaet, resultat af målingerne i de tolv lejligheder og en delkonklusion af målingerne. 5.1 Fugt i indeklimaet Fugt i indeklimaet bestemmes af fugten i den atmosfæriske luft, 19 det er den luft vi ventilere vores boliger med, samt af de ekstra fugtmængder, vi tilfører i form af madlavning, tøjtørring og udånding. Om sommeren, når vinduerne åbnes vil fugtindholdet i boligen være nær det samme som udefugten, men om vinteren når der er frost og vinduerne er lukket og man afgiver en del fugt i boligerne, vil den relative luftfugtighed typisk ligge over den relative luftfugtighed i udeluften. Luften kan ved en givende temperatur kun indeholde en begrænset mængde vandamp, luften kan indeholde mere fugt jo højre temperaturen er. Ved 0 o C kan 1 m 3 luft optage 4,8 g vand ved 20 o C kan 1 m 3 luft optage 0,9 g vand ved +30 o C kan 1 m 3 luft optage 30,4 g vand. 20 Ved forsøg har man fundet det størst mulige vanddampindhold for luft ved forskellige temperaturer, resultatet af forsøgene kan optegnes i et vandampdiagram. Diagrammet er vist på næste side. 21 Vanddampdiagrammet vil blive brugt til analyserne af målingerne. Der er målt temperatur og den relative luftfugtighed, når man sammenholder de målinger, og indsætter dem i vanddampdiagrammet, får man den absolutte luftfugtighed. Den absolutte luftfugtighed vil blive brugt til sammenholdningen af de forskellige lejligheder, dette er vist på side 22 og Bygningers fugtisolering s Økologisk byggeri s Bygningers fugtisolering s

16 Er den absolutte luftfugtighed større i huse af letbeton end huse af massive træselementer? Vanddampdiagrammet. 5.2 Resultat af målinger Vanddampdiagrammet er brugt til at finde den absolutte luftfugtighed af de følgende målinger, det er taget ud fra et gennemsnit over hele perioden fra den 6. oktober 2004 til den 12. november Hver måling hænger sammen med et interview. 22 Målingerne er visualiseret i grafer, som er vist på de efterfølgende sider, hvor den røde kurve er temperaturen og den grønne kurve er den relative luftfugtighed. I venstre side er temperaturen og i højre side den relative luftfugtighed. I bunden kan man aflæse tidspunktet for undersøgelsen, der skal bemærkes at dataloggerne har forskellige starttidspunkter, og undersøgelsen starter d. 6. oktober. Efter at have fundet den gennemsnitlige temperatur og gennemsnittet af den relative luftfugtighed over hele perioden, kan man tage de to tal og sætte dem ind i vanddampsdiagrammet, og deraf aflæse den absolutte luftfugtighed, som senere bliver analyseelementer, dette er vist på side Interview, bilag 3 14

17 Er den absolutte luftfugtighed større i huse af letbeton end huse af massive træselementer? Måling nr. 01 er taget i en bolig m. træ som bagmur og træ på facaden. Gennemsnit temp. er 21 o C. Gennemsnit af den relative luftfugtighed er 49 %, det giver en absolut luftfugtighed på 9 g/m 3. Måling nr. 02 er taget i en bolig m. træ som bagmur og tegl på facaden. Gennemsnit temp. er 24 o C. Gennemsnit af den relative luftfugtighed er 37 %, det giver en absolut luftfugtighed på 8 g/ m 3. 15

18 Er den absolutte luftfugtighed større i huse af letbeton end huse af massive træselementer? Måling nr. 03 er taget i en bolig m. letklinke beton som bagmur og tegl på facaden. Gennemsnit temp. er 22 o C. Gennemsnit af den relative luftfugtighed er 50 %, det giver en absolut luftfugtighed på 10 g/m 3. Måling nr. 04 er taget i en bolig m. træ som bagmur og træ på facaden. Gennemsnit temp. er 22 o C. Gennemsnit af den relative luftfugtighed er 47 %, det giver en absolut luftfugtighed på 9 g/ m 3. 16

19 Er den absolutte luftfugtighed større i huse af letbeton end huse af massive træselementer? Måling nr. 05 er taget i en bolig m. letklinke beton som bagmur og tegl på facaden. Gennemsnit temp. er 22 o C. Gennemsnit af den relative luftfugtighed er 49 %, det giver en absolut luftfugtighed på 9,5 g/m 3. Måling nr. 06 er taget i en bolig m. træ som bagmur og tegl på facaden. Gennemsnit temp. er 19 o C. Gennemsnit af den relative luftfugtighed er 55 %, det giver en absolut luftfugtighed på 9 g/ m 3. 17

20 Er den absolutte luftfugtighed større i huse af letbeton end huse af massive træselementer? Måling nr. 07 er taget i en bolig m. letklinke beton som bagmur og tegl på facaden. Gennemsnit temp. er 22 o C. Gennemsnit af den relative luftfugtighed er 51 %, det giver en absolut luftfugtighed på 10 g/m 3. Måling nr. 08 er taget i en bolig m. træ som bagmur og tegl på facaden. Gennemsnit temp. er 20 o C. Gennemsnit af den relative luftfugtighed er 46 %, det giver en absolut luftfugtighed på 8 g/ m 3. 18

21 Er den absolutte luftfugtighed større i huse af letbeton end huse af massive træselementer? Måling nr. 09 er taget i en bolig m. træ som bagmur og træ på facaden. Gennemsnit temp. er 19 o C. Gennemsnit af den relative luftfugtighed er 50 %, det giver en absolut luftfugtighed på 8 g/m 3. Måling nr. 10 er taget i en bolig m. træ som bagmur og tegl på facaden. Gennemsnit temp. er 21 o C. Gennemsnit af den relative luftfugtighed er 42 %, det giver en absolut luftfugtighed på 8 g/ m 3. 19

22 Er den absolutte luftfugtighed større i huse af letbeton end huse af massive træselementer? Måling nr. 11 er taget i en bolig m. træ som bagmur og træ på facaden. Gennemsnit temp. er 18 o C. Gennemsnit af den relative luftfugtighed er 50 %, det giver en absolut luftfugtighed på 8 g/m 3. Måling nr. 12 er taget i en bolig m. letklinke beton som bagmur og tegl på facaden. Gennemsnit temp. er 19 o C. Gennemsnit af den relative luftfugtighed er 62 %, det giver en absolut luftfugtighed på 10 g/ m 3. 20

23 Er den absolutte luftfugtighed større i huse af letbeton end huse af massive træselementer? Der er også taget målinger af vejrforholdende i samme periode 23. Denne måling vil blive brugt til sammenligning med de målinger, der er taget i boligerne. Det kan her ses at den relative luftfugtighed nogle gange ligger helt oppe omkring 98%. Det er i perioder hvor, der har været tåge eller regn. 23 Kilde, DMI, Station 6074 Viby J. 21

24 Er den absolutte luftfugtighed større i huse af letbeton end huse af massive træselementer? 5.3 Boliger indsat i vanddampdiagrammet Gennemsnit over hele perioden Her kan man se at de grønne krydser, som er symbol på letklinkebeton lejlighederne ligger over en absolut fugtighed på over 9,5. Diagrammet på denne side og næste side, er et udklip fra vanddampdiagrammet som er beskrevet og vist på side 13 og 14. Her er vist de forskellige boliger som farvede krydser, for at give et overblik over hvor de ligger i forhold til hinanden. 4 lejligheder med massive træelementer som bagmur og træ på facaden 4 lejligheder med massive træelementer som bagmur og tegl på facaden 4 lejligheder med letklikebeton-elementer som bagmur og tegl på facaden 22

25 Er den absolutte luftfugtighed større i huse af letbeton end huse af massive træselementer? Gennemsnit fra den 29. til 30. oktober Gram vand pr. m 3 luft C 20 0 C 22 0 C 25 0 C Over denne korte periode med høj luftfugtighed og lav temperatur i udeluften. Her vises det at de grønne krydser, som er symbol på letklinkebeton, alle ligger med en absolutfugtighed over 10, og lejlighederne af massivt træelementer, ligger alle under en absolutluftfugtighed under 9,5. Disse skemaer giver et billede af hvordan de forskellige målinger ligger i forhold til hinanden. 5.4 Delkonklusion Når man analyserer de tolv målinger, der er foretaget som grundlag for denne rapport, kommer man frem til et entydigt svar, hvis man kun tager udgangspunkt i målingerne. 23

26 Er den absolutte luftfugtighed større i huse af letbeton end huse af massive træselementer? Nemlig at de fire lejligheder med letklinkebeton som bagmur ligger med en gennemsnitlig absolut luftfugtighed over hele perioden på 9,5 10,5 g/m 3. Det er 0,5 g/m 3 mere end de mest fugtige boliger med massive træelementer som bagmur. Lejlighederne med massivtræ som bagmur ligger helt ned omkring 8 g/m 3 det vil sige, at der er målbart mindre fugt i lejlighederne med massive træelementer end lejlighederne af letklinkebeton elementer. Analysen over to dage giver også et entydigt svar. I skemaet på foregående side, er der vist gennemsnittet i perioden 29. til 30. oktober. Denne periode er med høj luftfugtighed i udeluften og lav udetemperatur. Her ligger alle lejlighederne med en lidt højere absolut luftfugtighed, men det er stadig letklinkebeton lejlighederne, som ligger højest. 5.5 Målingers usikkerhed Målingerne kan være påvirket af brugsvaner, såsom tøjvask, madlavning og hvor ofte man tager brusebad, dette er der prøvet at tage højde for i det kvalitative interview, der er lavet under opsættelsen af dataloggerne. 24 Interviews viste at alle boliger havde relative ens brugsvaner, statistisk er det svært at konkludere noget ud fra forskellen på brugsvanerne. Men der kan ikke tages højde for om der er familier, som har lavet varmt mad hver dag og taget bad hver dag og ofte vasket tøj, mens andre måske kun har taget bad en til to gange i ugen og heller ikke så ofte lavet varmt mad. Dette er de parametre, der gør disse målinger usikre, der bør laves nogle større og mere gennemgående undersøgelser, hvor man kortlægger familiers færden meget nøjere. Der bør også laves målinger i laboratorier af prøvehuse for at man kan give et entydigt svar på hvor der er mindst luftfugtighed. 24 Interview, bilag 3 24

27 Er den absolutte luftfugtighed større i huse af letbeton end huse af massive træselementer? Der ser umiddelbart ikke til at være den store forskel på om huse med massive træelementer der hhv. har tegl eller træ på facaden. Dette skyldes at både tegl og træ beklædningen er på ydersiden af isoleringen og derved ikke spiller den store rolle i indeklimaet, når der er tale om fugt. 5.6 Interviews Når man ser på de kvalitative interviews, kan man se at det er familier med relative ens brugsvaner som bor i lejlighederne. Der er dog interview nr som hænger sammen med datalog nr. 3, hvor der bor to voksne og tre børn, det er dog ikke den lejlighed der ligger med den højeste absolutte luftfugtighed af letklinkebeton. Denne lejlighed ligger gennemsnitligt på ca. 10 g/m 3 og derved er den lejlighed der har den anden laveste absolutte luftfugtighed, af lejlighederne med letklinkebeton. Når man kigger på de interview der er lavet, er der tre ud af de fire adspurgte, der oplever træk i de huse med træbeklædning på facaden, træk der kommer fra vinduer, døre eller stikkontakter når vinden er på facaden. Dette bør tages med i overvejelserne når man skal projektere massive træelementer med træ som facadebeklædning Bilag 3 26 Interview, bilag 3 25

28 Andre forhold der spiller ind på indeklimaet 6.0 Fugtindhold i træ og andre materialer I det følgende vil der komme en beskrivelse af hvordan det kan være at træ kan optage mere fugt end beton. Fugt kan bindes i bygningsmaterialer på flere måder. 27 Fugtigheden kan være kemisk bundet til materialet, eller findes i fri form i porer eller hulrum, som følge af optaget af vanddampene fra luft eller frit vand. Det er i første række fugten i porer og hulrum der er interessante, for det er oftest det der bliver refereret til, når fugtindholdet i et materiale bliver angivet. De fleste bygningsmaterialer er hygroskopiske dvs. vandsugende og indeholder en vis mængde fugtighed, som følge af optaget af vanddamp fra omgivende luft. Undtaget er materialer med helt lukkede poresystemer som metaller, glas, og de fleste stenarter. Her er vist tre måder at angive fugtindholdet, i materialer på. Figuren viser ligevægtsfugten i træ og beton ved 25 C og en relativ fugtighed på 20 %. Figur 1-3 fra Trehus. 28 Fugtindhold i 1 kg fyrtræ: 3,5 volumenprocent 0,066 kg vand 6,6 vægtprocent Fugtindhold i 1 kg let konstruktions beton: 0,3 volumenprocent 0,016 kg vand 1,6 vægtprocent 27 Trehus, Håndbok 38 s Trehus, Håndbok 38 s. 93 Figur 1 1 kg fyr 530 kg/m 3 Figur 2 1 kg let konstruktions beton 1840 kg/m 3 26

29 Andre forhold der spiller ind på indeklimaet Den meste anvendte måde er vægtprocent, fordi det er den enkleste måde at måle på. Vægtprocenten angiver vægten af vandindholdet i forhold til vægten af helt tørt materiale. Fugtindholdet i volumenprocent, angiver hvor stor en procentdel af volumen, som er væskefyldt. Det er ofte nyttigt at kende fugtniveauet i kg/m3 eller i volumenprocent fordi man uafhængig af densiteten får et direkte indtryk af hvor meget fugtighed materialet indeholder. Kurven i figur 3 viser af træ kan absorbere mere fugt end f.eks. beton, det er også hvad de målinger, der er fortaget i de 12 lejligheder i Harlev viser. Træ har en god egenskab til at optage den fugt der er i rummet, men det afhænger også af træmængden, jo tykkere et træelement er, desto mere fugt kan det absorbere. Figur 3, Eksempel på opfugtning af fire materialer. Denne konstruktion med huse af massive træelementer, er der relativ meget træ til at optage fugten. Men der er nogle forudsætninger, der skal overholdes, så som, at dampbremsen ikke må være på indersiden af træelementet, og man skal bruge en diffusionsåben maling. Den konstruktionstype, der er vist i 3.2 konstruktionstyperne i lejlighederne, er den til dato bedst kendte måde at opbygge et hus af massive træelementer ifl. arkitektfirmaet Arkitema og ingeniørfirmaet Associerede Ingeniører. 27

30 Andre forhold der spiller ind på indeklimaet 7.0 Andre forhold der spiller ind på indeklimaet Indeklimaet har fået deres egen mærkning pr. 1. januar 2005, det er Teknologisk Institut som varetager denne mærkning, der kaldes Dansk Indeklima Mærkning, forkortes ofte til DIM. En analyse blandt arkitekter viser, at Indeklimamærket har stor betydning for anbefalingen af byggematerialer. Over 60 % af de adspurgte arkitekter mener, at Indeklimamærket har "nogen", "stor" eller "meget stor" betydning for deres anbefaling af et byggemateriale. Kun 7 % svarer, at mærket ikke har betydning for deres anbefaling. Samtidig er betydningen af Indeklimamærket for deltagerne i undersøgelsen større end betydningen af den nordiske Svanemærkning og EU-blomsten. Undersøgelsen, der er foretaget blandt arkitekter over hele landet, er udarbejdet af A&B Analyse Afgasning, formaldehyd og VOC Næsten alle byggematerialer afgiver stoffer, enten under optørring og hærdning, eller som produkter fra deres egen nedbrydning. På Teknologisk Institut er der lavet to rapporter om afgasning, formaldehyd 30 og VOC 31 i huse af massive træelementer. Titlerne på de to rapporter er, Determination of emissions from solid wood elements, og Indoor climate of single-family house constructed by use of glued solid wood elements. In-situ measurements and calculations. 29 ab-analyse.dk 30 Formaldehyd, er en farveløs luftart med stikkende lugt, svarer til metylalkohol 31 Volatile Organic Compounds, organiske gasser og dampe. 28

31 Andre forhold der spiller ind på indeklimaet I det kommende vil der blive taget udgangspunkt i disse to rapporter. Det ubehandlede træ afgiver kemiske stoffer. Nogle træarter afgasser mere end andre. De lavt afgassende træarter er eg, bøg og ask, mens gran og fyr afgiver relativt høje koncentrationer. Massive træelementer bliver ofte lavet af fyr eller gran, derfor ville det være naturligt med en stor afgivelse af kemiske stoffer fra massive træelementer. Formaldehyd forekommer i udeluften, men som regel i højere koncentrationer indendørs. I bygninger er koncentrationen i rumluften, afhængig af kilderne, mellem 0,01-0,20 mg/m 3, det vil sige omkring WHO's vejledende grænseværdi på 0,1 mg/m 3. Specielt følsomme personer kan lugte formaldehyden og endda reagere med slimhindeirritationer og specielt øjenirritation helt ned til 0,06 mg/m 3. En primær kilde til formaldehyd har været spånplader. Danske byggematerialer og materialer til inventar afgiver på grund af lovkrav, som blev vedtaget i 1981, nu kun en begrænset afgasning. Afgasningen øges ved stigende temperatur og stigende luftfugtighed. Der er foretaget en bestemmelse af emissionen af formaldehyd og flygtige organiske forbindelser VOC er i det indendørs klima i et enfamiliehus af massive træelementer, der er limede sammen. Huset har store indre overflader med frit eksponerede limede massive træelementer. Hovedresultatet af disse rapporter er, at koncentrationen af formaldehyd er et stykke under WHO vejledningen, der angiver en værdi på 0,1 mg/m 3. I rapporterne er der blevet observeret en acceptabel overensstemmelse mellem in-situ målingerne og de beregnede værdier for formaldehydemissionen. Dette understøtter kravene for formaldehydemissioner. 29

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Trægulve Svind og udvidelser

Trægulve Svind og udvidelser 05 Trægulve Svind og udvidelser Vejledninger redegør for de naturlige variationer, der kan forekomme i trægulve afhængig af opbygning og træart. Vejledningen omfatter følgende gulvtyper: Lamel- og fi nergulve

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

10/9/2003. Kendt materiale - ny teknologi. Nyt konstruktivt træelement. Arkitektonik og husbygning. Program lektion 7

10/9/2003. Kendt materiale - ny teknologi. Nyt konstruktivt træelement. Arkitektonik og husbygning. Program lektion 7 Arkitektonik og husbygning Program lektion 7 8.30-10.00 H+H Fiboment/ Lars Nøbbe 10.00 10.30 Pause 10.30 12.00 Træ som byggelement Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet

Læs mere

3 Termiske forhold og skimmelrisiko på ydervægge i boliger

3 Termiske forhold og skimmelrisiko på ydervægge i boliger BO-VEST AFDELING 10, HYLDESPJÆLDET INDEKLIMA VURDERING AF EKSISTERENDE FORHOLD FOR YDERVÆGGE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Notat Fugt i træfacader II Facadeelement Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 3 Ventileret hulrum bag lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p - FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

FUGTTEKNISK INSPEKTION

FUGTTEKNISK INSPEKTION FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Notat vedr. Indlejret energi

Notat vedr. Indlejret energi Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til

Læs mere

Kondens i moderne byggeri

Kondens i moderne byggeri Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire

Læs mere

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Bygge- og Miljøteknik A/S Dokumentationsrapport for fugttekniske målinger i demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Projektet er gennemført

Læs mere

Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017

Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017 Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017 Kan inventar og materialers afgasninger påvirke indeklimaet på skolerne? Helene Bendstrup Klinke Indeklima, Byggeri & Anlæg, Teknologisk

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Rørcenterdagene 14. juni Radonsikring af bygninger for kloakmestre

Rørcenterdagene 14. juni Radonsikring af bygninger for kloakmestre Rørcenterdagene 14. juni 2017 Radonsikring af bygninger for kloakmestre Ulla Byrlund Konsulent Bygninger & Miljø Program Hvad er radon? Radon i danske boliger? Måling Sundhedsaspekter Regler om radon Indtrængningsveje

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

INDVENDIG EFTERISOLERING UDEN DAMPSPÆRRE MEN MED KAPILLARAKTIVE PLADER EKSEMPEL: FOLEHAVEN

INDVENDIG EFTERISOLERING UDEN DAMPSPÆRRE MEN MED KAPILLARAKTIVE PLADER EKSEMPEL: FOLEHAVEN INDVENDIG EFTERISOLERING UDEN DAMPSPÆRRE MEN MED KAPILLARAKTIVE PLADER EKSEMPEL: FOLEHAVEN EVA MØLLER, STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT/AAU Indvendig efterisolering kan være problematisk På et vægstykke

Læs mere

Vejledning. Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder. Træbranchens Oplysningsråd

Vejledning. Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder. Træbranchens Oplysningsråd Vejledning Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder Det er producentens og leverandørens ansvar at sikre, at byggevarer og bygningsdele, der bringes på markedet, kan anvendes således, at gældende

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01 Staktoften 22D CVR nr. 34 92 62 47 DK-2950 Vedbæk Danske Bank 4490-0011241972 Telefon (+45) 52 39 79 52 E-mail tbn@bunchbyg.dk Web www.bunchbyg.dk Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.:

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig

Læs mere

Vedlagt fremsendes prøvningsrapport for prøvning af Primo plastvindue.

Vedlagt fremsendes prøvningsrapport for prøvning af Primo plastvindue. PRIMO Danmark A/S Att.: Carsten Andersen Jernbanegade 11 6862 Tistrup 2009.04.20 Revideret 2009.05.18 lwf/-/hbs 299716 Følgebrev Vedlagt fremsendes prøvningsrapport for prøvning af Primo plastvindue. Resultatet

Læs mere

TERMOGRAFIRAPPORT. Udarbejdet for: Boligforening Vesterport Abildgårdsvej Frederikshavn

TERMOGRAFIRAPPORT. Udarbejdet for: Boligforening Vesterport Abildgårdsvej Frederikshavn TERMOGRAFIRAPPORT Udarbejdet for: Boligforening Vesterport Abildgårdsvej 35 9900 Frederikshavn Undersøgelsessted: Afd. 4, Mølleparken, 9900 Frederikshavn Dato for undersøgelse 21.12.2009, 14 og 20.01.2010

Læs mere

DUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig

DUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig DUKA e-learning Derfor skal du ventilere din bolig Hvorfor skal en bolig ventileres? Mange bygninger er i dag så velisolerede og tætte, at de ikke kan ånde. Mennesket opholder sig indendørs i snit 90%

Læs mere

SUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG

SUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG SUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG INDHOLD Kære beboer Hvad betyder indeklimaet for dig? Hold din bolig fri for fugt og skimmelsvamp Luft ud flere gange dagligt Luk lyset ind Undlad at ryge

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Ajourføringsprogram v. Kristian Vielwerth, Teknologisk Institut, Energi & Klima

Ajourføringsprogram v. Kristian Vielwerth, Teknologisk Institut, Energi & Klima Ajourføringsprogram 2017 v. Kristian Vielwerth, Teknologisk Institut, Energi & Klima Hele huset rundt Læringsmål i 2016 Energivejlederen anno 2016 Energirenovering efter BR15 Tilskud fra Energiselskaber

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11 8721 Daugaard Tlf.: +45. 75 89 50 66 Fax: +45. 75 89 60 30 www.xella.dk 2 3 Stenen som har ændret byggeverdenen

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter. 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut

Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter. 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut Plan for præsentationen Indledning Hvorfor biokompositter? Hvad er biokompositter?

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Eksempelsamling af renoveringsprojekter

Eksempelsamling af renoveringsprojekter Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Eksempelsamling af renoveringsprojekter August 2018 Projekt Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Rapport titel

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365 Kollaps Opgave #3 Mercedes-huset i Vejle Titel: Mercedes-huset i Vejle Afleveret: 2005.04.14 DTU-kursus: Studerende: 11961 - Konstruktionsdesign Teddy Olsen, s011271 Anders Løvschal, s022365 Opgaven At

Læs mere

TERMOGRAFIRAPPORT Holmstrup Afd. 6 Jernaldervænget, Brabrand

TERMOGRAFIRAPPORT Holmstrup Afd. 6 Jernaldervænget, Brabrand TERMOGRAFIRAPPORT Holmstrup Afd. 6 Jernaldervænget, Brabrand Udarbejdet for: Brabrand Boligforening Gudrunsvej 10 A 8220 Brabrand Undersøgelsessted: Afd. 6, Holmstrup, Brabrand Dato for undersøgelse 23.02.2011

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato:

Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato: Galgebakken Notat - Rev. A Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato: 2017-06-06 Vedr.: Renovering af krybekældre 1. Resumé Der har efter det oplyste været mange tilfælde med skimmelvækst i Galgebakken

Læs mere

Bygningsdel: Indvendige vægge Udvendige vægge Udvendige vægge Efterisolering Densitet: kg/m kg/m kg/m kg/m 3

Bygningsdel: Indvendige vægge Udvendige vægge Udvendige vægge Efterisolering Densitet: kg/m kg/m kg/m kg/m 3 Side 1 Typiske anvendelsesområder For bygningskonstruktioner vurderes, hvilket miljø konstruktion udsættes for. Miljøpåvirkninger er de forhold som konstruktionen/bygningen bliver udsat for ved brug, dvs.

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af væg- og loftsmaling udtrykt som den Indeklima-relevante tidsværdi

Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af væg- og loftsmaling udtrykt som den Indeklima-relevante tidsværdi Lerstensfabrikken Aps Att.: Per Olesen Haslevvej 81 4100 Ringsted 2010.01.11 lwf/-/hbs 333829 Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af væg- og loftsmaling udtrykt som den Indeklima-relevante tidsværdi

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

FELTBESØG: PRAKSIS OG OPLEVET INDEKLIMA. Mia Kruse Rasmussen Senior antropolog

FELTBESØG: PRAKSIS OG OPLEVET INDEKLIMA. Mia Kruse Rasmussen Senior antropolog FELTBESØG: PRAKSIS OG OPLEVET INDEKLIMA Mia Kruse Rasmussen Senior antropolog Side 2 08-11-2018 08-11-2018 Side 3 METODE, OMFANG OG FORMÅL Kvalitative interviews med 15 personer i 13 forskellige lejligheder

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Magnesiumoxid-plader

Magnesiumoxid-plader Magnesiumoxid-plader Vindtæt afdækning i lette facader Tommy Bunch-Nielsen, Typiske konstruktionsopbygninger 1 ppm 28-09-2015 MgO pladers sammensætning Magnesiumoxid og magnesiumklorid danner bindemiddel

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Nilan bringer det gode klima inden for Deres fire vægge

Nilan bringer det gode klima inden for Deres fire vægge MARKEDSFØRENDE BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING Nilan bringer det gode klima inden for Deres fire vægge indeklima med trivsel teknologi der begejstrer Følgerne af dårligt indeklima kan ikke længere

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie

Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie Holmris Office Att.: Lene Nissen Odinsvej 5 8850 Bjerringbro 2011.04.13 lwf/-/hbs Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie Ifølge aftale fremsendes vedlagt rapport vedrørende kemisk og

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI

RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI DEN INTELLIGENTE LØSNING TIL MODERNE LANDBRUGSBYGGERI ENKLE OG ANERKENDTE PRODUKTER EXPAN Byggesystem består af skræddersyede væg- og facadeelementer, der er støbt

Læs mere

Malerens håndtering af skimmelvækst og fugt

Malerens håndtering af skimmelvækst og fugt Malerens håndtering af skimmelvækst og fugt Undervisningsministeriet, Marts 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Bygge/anlæg og industri (BAI) i samarbejde med faglærer Jill Valsgard,

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Det gode råd gør forskellen

Det gode råd gør forskellen Husstøvmideallergi Pollenallergi Det gode råd gør forskellen Det gode råd gør forskellen 1013533_Udskudt_114x150.indd 4-1 www.astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk 17/01/06 11:07:33 Hvad er husstøvmider?

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Indeklima. i min bolig

Indeklima. i min bolig Indeklima i min bolig Udgiver: Himmerland Boligforening, december 2016 Udarbejdet af Himmerland Boligforening i forbindelse med forsøgsprojektet Almene boligers ventilationsanlæg. Forsøgsprojektet er støttet

Læs mere

Småhuse klimaskærmen. Eva B. Møller Erik Brandt Erik S. Pedersen

Småhuse klimaskærmen. Eva B. Møller Erik Brandt Erik S. Pedersen Småhuse klimaskærmen Eva B. Møller Erik Brandt Erik S. Pedersen SBi-anvisning 267 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Småhuse klimaskærmen Serietitel SBi-anvisning 267 Format

Læs mere