Mere styr på praksissektoren

Transkript

1 NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR SEPTEMBER 2012 SUNDHEDSVÆSEN Mere styr på praksissektoren En ny rapport fra Rigsrevisionen bekræfter regionernes dagsorden: Der er brug for at få mere styr på udviklingen og aktiviteten hos de alment praktiserende læger og hos de øvrige sundhedspersoner i praksissektoren En ny beretning fra Rigsrevisionen om praksissektoren rejser en række kritikpunkter i forhold til de muligheder regionerne har for styring af udgifter og aktiviteter i praksissektoren i dag. Rigsrevisionen opfordrer Finansministeriet og Sundhedsministeriet til i samarbejde med regionerne at forbedre rammerne for området. Rigsrevisionen peger blandt andet på, at der skal skabes bedre redskaber til styring, kontrol og opfølgning på aktivitet og udgifter i praksissektoren. Samtidig opfordrer Rigsrevisionen til at regionernes indsats i forhold til kontrol og opfølgning forbedres. De praktiserende læger står for den største del af udgifterne på praksisområdet. Kritikken fra Rigsrevisionen kommer umiddelbart inden der skal laves en ny aftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) om rammerne for deres arbejde, der skal gælde fra Nyhedsbrevet Danske Regioner 5. september Ansvarshavende: Kommunikationschef Jacob Winther Redaktør: Lars Herning

2 Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, bekræfter, at der fremover er behov for at have mere styr på almen praksis. - Regionerne har de seneste år intensiveret deres kontrol med aktiviteten hos de praktiserende læger, men vi kan konstatere, at der er behov for at skærpe den yderligere. Det sætter regionerne sig nu sammen og finder en løsning på. Samtidig skal vi have de praktiserende læger til at forstå, at de i krisetider ikke kan køre friløb. Det er en bunden opgave for begge parter i de kommende forhandlinger at løse de problemer, som Rigsrevisionen har påpeget, siger Bent Hansen. SUNDHED Bedre forløb til hjertepatienter Ny rapport gennemgår organiseringen af hjerteområdet efter indførelsen af de nye hurtige pakkeforløb. Der er både store fremskridt og vigtige erfaringer at tage med i det videre arbejde flere patientforløb på hjerteområdet fra 2010 til Kortere ventetid for patienterne og hurtige, velstrukturerede og ensartede udredningsforløb og efterfølgende behandling. Det er resultatet af de nye pakkeforløb på hjerteområdet. Det viser en ny fra rapport, der er lavet på bestilling af Danske Regioner hos Dansk Sundhedsinstitut. Rapporten gennemgår de organisatoriske konsekvenser af hjertepakkerne. Ud over kortere ventetid og hurtigere forløb for de fire hovedområder, der er blevet prioriteret med hjertepakkerne, peger rapporten også på forbedringspotentialer for den samlede gruppe af hjertepatienter. Det er ifølge formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman, et meget væsentligt element i rapporten. - Det er utrolig glædeligt, at meget store grupper af hjertepatienter oplever kortere ventetider og langt bedre forløb. Men vi er ikke helt i mål endnu, og her kan rapporten hjælpe os videre, både med pakkerne og med at få skabt bedre forløb for de patienter, der står uden for hjertepakkerne, siger Ulla Astman. Væsentlige erfaringer: Almen praksis ikke altid har udført de undersøgelser, der er forudsat, før man henviser patienter til pakkeforløbene. Pakkeforløbene har store konsekvenser for arbejdstilrettelæggelsen på hospitalernes hjerteafdelinger. På grund af forløbstiderne er der et øget behov for styring. Hospitalerne oplever kapaciteten som den største udfordring. Det kommer for eksempel til udtryk i flaskehalse, hvor speciallæger, apparatur og lokaler skal gå op i en højere enhed. Nyhedsbrevet Danske Regioner 5. september

3 - Vi skal have klædt lægerne i almen praksis bedre på til deres del af opgaven, og så skal organisationen omkring hjertepakkerne på sygehusene bedre på plads. Samtidig skal vi på sygehusene have tilpasset kapaciteten, så vi f.eks. undgår flaskehalse omkring specialistfunktioner og apparatur, siger Ulla Astman. Rapporten vil nu blive distribueret til hospitalsledelserne landet over og siden gennemgået i Sundhedsstyrelsens Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet på det kommende møde i efteråret ARBEJDSGIVER Regionerne bidrager gerne til jobrotation Regionerne ser positivt på styrkelsen af forskningen på professionshøjskolerne og på øget jobrotation, som indgår i regeringens finanslovsforslag Regeringen lægger i sit finanslovsforslag op til at styrke forskningen på professionshøjskolerne og sikre en bedre kobling mellem teori og praksis på professionsuddannelserne. - Det er meget positivt, at der kan afsættes penge til den professionsrettede forskning, som kan være med til at understøtte den tværfaglighed, som kommer til at kendetegne den offentlige sektor fremover, siger Danske Regioners formand, Bent Hansen, og fortsætter: - Regionerne har i flere år peget på, at der er behov for, at de studerende på professionshøjskolerne bliver bedre forberedt på den virkelighed, de møder på sygehusene og i praksissektoren. Vi ser frem til sammen med professionshøjskolerne, faglige organisationer og de andre arbejdsgiverorganisationer at få skabt bedre sammenhæng for de studerende. Regionerne har med en stram styring af økonomien gennem de seneste år bidraget til, at Danmark er i stand til at overholde EU's grænser for underskud på de offentlige finanser. - Økonomien bliver fortsat stram for regionerne i 2013, men vi vil derfor opfordre regeringen til at give os det bedst mulige råderum til at udnytte de regionale ressourcer, siger Bent Hansen. I regeringens Ungepakke er der blandt andet afsat penge til at styrke jobrotationsordningerne. Regionerne ønsker, at regeringen fremover giver videre rammer for, hvordan lønmodtagere og arbejdsgivere kan benytte jobrotation. - Det er meget positivt med flere penge til jobrotation. Men penge gør det ikke alene, hvis vi i Danmark for alvor skal udnytte potentialet i jobrotation. Regionerne tager i disse år en række nye arbejdsmetoder og udstyr i brug for at ruste sundhedsvæsenet bedst muligt til fremtidens udfordringer. Derfor er der behov for samlede forløb uden Nyhedsbrevet Danske Regioner 5. september

4 begrænsninger for de faggrupper, som deltager. Det vil kunne forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet, siger Bent Hansen. SOCIAL Sikrede pladser til alle kriminelle unge i 2011 Efter løbende justeringer har de sikrede institutioner nu plads til alle kriminelle unge 2011 blev året, hvor ingen unge måtte vente i arresten på en sikret plads. Det viser nye tal for brugen af de sikrede institutioner. Efter pladsmangel i både 2009 og 2010 glæder formand for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg Flemming Stenild sig over, at ingen unge i 2011 blev afvist på de sikrede institutioner: - Tallene vidner om, at vi nu har fået den akutfunktion for de sikrede institutioner, som vi har arbejdet hen imod de sidste år. Det betyder, at alle unge med behov - også i spidsbelastningsperioder - kan få den nødvendige hjælp på en sikret institution, siger Flemming Stenild. Justeringerne betyder, at børn og unge kan få en intensiv socialpædagogisk indsats på de sikrede institutioner, mens de venter på dom eller afsoner. Dermed lever Danmark op til FNs konvention om børnerettigheder, som siger, at børn og unge ikke må sidde arresteret eller fængslet med voksne. Efter flere år med ventelister og med en sænkning af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år har regionerne siden 2009 oprettet flere sikrede pladser. Samtidig anbringes færre og færre på en sikret plads. I 2010 var der for første gang i mange år et fald i antallet af anbringelser og opholdsdage, og tendensen fortsatte i Dermed er belægningsprocenten faldet fra 89 i 2010 til knapt 65 procent i For at tilpasse kapaciteten til efterspørgslen har regionerne nedjusteret fra 155 pladser i marts 2011 til 138 pladser pt. I september 2012 er der i alt 124 sikrede pladser tilbage. - Danske Regioner overvåger nu udviklingen på området nøje, så der hele tiden er det rette antal pladser, fortæller Flemming Stenild. Nyhedsbrevet Danske Regioner 5. september

5 LEDELSE God ledelse er mere end summen af ledere Små rystelser i organisationen, generøsitet og personlige relationer mellem lederne er forudsætninger for, at der er sammenhængkraft mellem ledere og ledelsesniveauer i en organisation. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny publikation, som også giver opskriften på, hvordan sammenhængskraften kan skabes Væksthus for Ledelse, som Danske Regioner er en del af, undersøger i en ny publikation med titlen "Sammenhængskraft i virkeligheden", hvordan ledere og chefer i en række kommuner og regioner oplever sammenhængskraft mellem ledere og ledelsesniveauer. Billedet er klart: lederne tillægger generelt sammenhængskraft en positiv betydning og betragter sammenhængskraft mellem ledelsesniveauerne som et afgørende middel til at opnå væsentlige resultater. - Regionerne er komplekse størrelser at være leder i. Det er store organisationer, hvor der stilles høje krav om sammenhæng for patienterne, og hvor ledere skal kunne agere på tværs af faglige søjler. Publikationen viser gennem helt konkrete beretninger fra lederne selv, at sammenhængskraft mellem ledere og mellem ledelsesniveauerne i regionerne er et element, der kan bidrage positivt til, at lederen af det sociale tilbud, afdelingssygeplejersken og den administrerende direktør kan lykkes som leder, siger forhandlingsdirektør i Danske Regioner, Signe Friberg Nielsen, der sidder med i Væksthus for Ledelses bestyrelse. Lederne peger blandt andet på, at sammenhængskraft mellem ledelsesniveauerne har disse effekter: Øget overblik, videndeling og styrket faglighed i beslutningerne - fordi lederne kender hinanden bedre, interagerer mere, har fælles fokus og tør tænke ud over egne formelle beføjelser. Større beslutningskraft og mere effektive beslutningsgange - fordi det er lettere at samle og mobilisere lederne om fælles udfordringer og opgaver på tværs af områder og niveauer. Større motivation, arbejdsglæde og engagement - fordi der ofte leveres en ekstra indsats, når man (medarbejder eller leder) oplever, at man gør en forskel og bliver anerkendt for det. Bedre ressourceudnyttelse - fordi fleksibilitet og generøsitet bliver vigtigere end formalisme og kassetænkning, når lederne har personlige relationer til hinanden og agerer ud fra fælles mål. Der er altså gode grunde til at stræbe efter at skabe sammenhængskraft mellem ledere og ledelsesniveauer i organisationen. Spørgsmålet i forlængelse heraf er naturligvis, hvordan det sker, hvad der skal være til stede, og hvem der skal gøre hvad? Nyhedsbrevet Danske Regioner 5. september

6 Publikationen giver svar på disse spørgsmål og inspiration til, hvordan man kan arbejde med at skabe sammenhængskraft mellem ledere og ledelsesniveauer. SUNDHEDSVÆSEN Praktiserende læger skal være til for patienterne Overenskomstforhandlingerne mellem RLTN og PLO skal blandt andet sikre tilgængelighed for patienterne og i det hele taget bedre styring af almen praksis. Et debatindlæg fra de fem regionsrådsformænd opridser de centrale forhandlingstemaer Overenskomstforhandlingerne mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er skudt i gang. Et hovedtema bliver bedre styring af almen praksis, så lægerne i højere grad spiller sammen med resten af sundhedsvæsenet. Almen praksis skal være til for patienterne, som de fem regionsrådsformænd skriver i dette indlæg. Af Bent Hansen, Carl Holst, Vibeke Storm Rasmussen, Steen Bach Nielsen og Ulla Astman Forhandlingerne om en ny overenskomst mellem regionerne og de praktiserende læger er netop skudt i gang. De økonomiske rammer er velkendte - der er helt enkelt ikke flere penge at tilbyde lægerne. I stedet bør forhandlingerne handle om, hvordan lægerne for de eksisterende midler kan yde en bedre service for patienterne. Vi skal f.eks. sikre, at man kan komme igennem til sin læge, når man ringer i dagtimerne, og at lægerne tager ansvar for deres del af det akutte beredskab. Vi skal også have sikkerhed for, at de praktiserende læger er opdaterede og følger de seneste faglige anbefalinger, f.eks. til tidlig opsporing af hjerte- eller kræftsygdomme. Endelig skal vi forhåbentlig have gjort op med, at der findes områder i landet, hvor det kniber for patienterne med overhovedet at få en læge. Der er med andre ord behov for bedre styring af almen praksis, så lægerne i højere grad både spiller sammen med resten af sundhedsvæsenet og ikke mindst med patienterne. Regionerne kræver ikke, at almen praksis fundamentalt skal ændres. Men i regionerne mener vi, at det er nødvendigt, at der skal gælde de samme rammevilkår med hensyn til økonomi, faglighed og kvalitet for almen praksis som for det øvrige sundhedsvæsen. Det er ikke et urimeligt krav - organiseringen af almen praksis bør udvikle sig i takt med det øvrige sundhedsvæsen. De krav regionerne stiller til overenskomstforhandlingerne er en nødvendighed, for at regionerne kan løse deres opgave til gavn for alle borgere. Derfor er det på tide med en ændring af organiseringen og styringen i almen praksis. Nyhedsbrevet Danske Regioner 5. september

7 ARRANGEMENT Samarbejde på tværs 17. september 2012, København Danske Regioner afholder konference om "Samarbejde på tværs". Konferencen har fokus på, hvad vi kan lære af erfaringerne med nye samarbejdsmodeller fra andre lande, og hvordan vi kan udvikle og implementere nye former for samarbejde mellem kommuner og regioner på sundhedsområdet i Danmark. Tid og sted: Mandag den 17. september kl på Hotel Scandinavia, København ARRANGEMENT Dialogmøder om mobildækning Fra 1. oktober 2012 Danske Regioner har sammen med KL og telebranchen taget initiativ til at forbedre dialogen omkring mobildækning i Danmark. Derfor har parterne arrangeret fem regionsvise dialogmøder, hvor lokale, kommunale og regionale aktører kan mødes med repræsentanter fra teleselskaberne og drøfte, hvordan mulighederne for mobildækning forbedres i den respektive geografiske region. Det første møde afholdes i Region Midtjylland den 1. oktober. Derudover afholdes der fire andre dialogmøder i henholdsvis Syddanmark, Nordjylland, Sjælland og Hovedstaden i løbet af efteråret. Mere information om disse møder kan findes under Tid og sted: Region Midtjylland: 1. oktober kl i Laugesens Have, Videbæk Region Syddanmark: 9. oktober kl i Storm P salen på Esbjerg Hovedbibliotek Region Nordjylland: 21. oktober kl i Maskinhallen, Frederikshavn Region Sjælland: 21. oktober kl på Vordingborg Rådhus Region Hovedstaden: 25. oktober kl i Gjethuset, Frederiksværk Nyhedsbrevet Danske Regioner 5. september

8 ARRANGEMENT Hvad skaber resultater i vækstindsatsen? 23. oktober 2012, København. I EU, nationalt og regionalt søges efter vækstens DNA. Nøglen til at skabe og fastholde arbejdspladser i alle dele af Danmark, er virksomheder i vækst. Danske Regioner og Dansk Erhverv inviterer derfor til debat om, hvad der virker i erhvervs- og vækstpolitikken - blandt andet på baggrund af erfaringerne fra arbejdet i de regionale vækstfora. Tid og sted: Tirsdag den 23. oktober 2012 kl i Børssalen, København ARRANGEMENT Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet 30. oktober 2012, København Danske Regioner, Danske Patienter, Sundhedsstyrelsen, og KL sætter sammen med Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) fokus på metoder til og effekter af inddragelse af borgere, patienter og pårørende i udviklingen af det danske sundhedsvæsen - både på det individuelle og på det organisatoriske plan. Tid og sted: Tirsdag den 30. oktober 2012 kl på Hotel Crown Plaza, København. Nyhedsbrevet Danske Regioner 5. september