Specialerapport. Forureningsundersøgelse, risikovurdering samt massebetragtning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialerapport. Forureningsundersøgelse, risikovurdering samt massebetragtning"

Transkript

1 Aarhus Universitet, Geologisk Institut Specialerapport Forureningsundersøgelse, risikovurdering samt massebetragtning Et pilotstudie til at belyse om 2D eller 3D modeller er bedst til små sager 20. maj 2014 Christence Rahbek Andersen studie nr

2 SPECIALERAPPORT FORURENINGSUNDERSØGELSE, RISIKOVURDE- RING SAMT MASSEBETRAGTNING ET PILOTSTUDIE TIL AT BELYSE OM 2D ELLER 3D MODELLER ER BEDST TIL SMÅ SAGER POLLUTION INVESTIGATIONS, RISK ASSESS- MENTS AND MASS FLOW CALCULATIONS A CASE STUDY TO ASSESS 2D OR 3D MODELS FOR SMALL-SCALE CASES

3 SPECIALERAPPORT Dato 20. maj 2014 Udarbejdet af Beskrivelse Institut Christence Rahbek Andersen Forureningsundersøgelse, risikovurdering samt massebetragtning Et pilotstudie til at belyse om 2D eller 3D modeller er bedst til små sager Geologisk Institut, Aarhus Universitet Christence Rahbek Andersen Studie nr Geologisk Institut Århus Universitet

4 FORORD Dette specialeprojekt er udarbejdet som afsluttende projekt på uddannelsen til cand.polyt. i Teknisk Geologi/ MSc. in Eng. Technical Geology. Specialeopgaven er et arbejde til 30 ECTS point. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll, Region Syddanmark og Geologisk Institut på Aarhus Universitet. Jeg har valgt denne case, da sagen er meget veldokumenteret med mange boringer på et relativt lille område og datadækningen er så stor, at det vil være relevant, at anvende et modelværktøj til beregning af mængden af forurenet jord. Med undtagelse af feltarbejdet, har jeg udført alle delopgaver, dels på baggrund af viden fra de første semestre på Teknisk Geologi ved Aarhus Universitet og dels på baggrund af 9 års erfaring indenfor jordforureningsområdet. Selve feltundersøgelsesdelen og laboratorieanalyserne er udført for Region Syddanmark som en del af min ansættelse i Rambøll, mens al databehandling og -tolkning, software afprøvning og hele nærværende skriftlige opgave er lavet specifikt til dette speciale. I forbindelse med udarbejdelsen af projektet er der en række personer, som jeg gerne vil takke. Tak til min vejleder Søren Munch Kristiansen for god vejledning, konstruktiv kritik og gode råd. Region Syddanmark har med stor interesse fulgt projektet samt givet deres accept til, at jeg måtte bruge de data som Rambøll har indsamlet på ejendommen. En stor tak rettes til deres rådgiver Klaus Bundgaard Mortensen. Ligeledes har grundejer, ALC Boligudlejning i Kruså, givet deres accept til, at ejendommen og forureningsundersøgelsen samt alle data må indgå i nærværende speciale. Tak til Rambøll, min arbejdsplads de seneste 9 år, for at bevillige uddannelsesorlov så jeg har kunnet færdiggøre min overbygning. Tak for It-support samt diverse teknisk udstyr der er stillet til rådighed og en stor tak til min kollega ingeniør Jan Madsen for faglig sparring. En stor tak skal også lyde til Thomas Krom, Touch Water ApS, for endnu en gang at give mig licens til LeapFrog Geo 3D og tak til Niklas Sääv for support. Tak for tålmodigheden. Sidst men ikke mindst tak til Klaus, Laura og Søren fordi I er min dejlige familie der bakker mig op og tak til lille ufødte Jens for at give mig kvalme i sidste del af projektskrivningen.

5 RESUME dansk Fokus på forurening er de senere år blevet ændret markant og stadig flere lokaliteter bliver kortlagt i både Danmark og i landene omkring os. Millioner af kroner bliver hvert år brugt på undersøgelser, oprensninger og sikring af arealanvendelse. Håndtering af jord og beregning af mængder forurenet jord, der skal fjernes er en stor udgiftspost i forbindelse med oprensninger. I dette speciale er der udført en traditionel, men videregående forureningsundersøgelse på en V2-kortlagt ejendom, som et pilot studie af en lille forurenings case. På baggrund af undersøgelserne er der lavet en risikovurdering overfor grundvand og arealanvendelse samt en vurdering af omfanget af nødvendige afværgeforanstaltninger. Med udgangspunkt i undersøgelserne var formålet med specialet at diskutere hvorvidt 2D eller 3D modeller er bedst egnet til at beskrive forureningen af jord og grundvand på matrikelniveau. Der er med henholdsvis 2D og 3D modeller lavet en visualisering af forureningsudbredelsen på en ejendom, hvor udslip fra tanke tilhørende en tidligere vognmandsforretning, har forårsaget en kraftig forurening. Til 2D-modellen af jordforurening er der anvendt AutoCAD og Surfer. Til 3Dmodellen er anvendt programmet LeapFrog Geo 3D. Fordelen ved at anvende en 3D-model til at visualisere forureningsudbredelse viste sig at være, at programmet giver et hurtigt overblik over forureningens hotspot samt illustrerer udbredelsen af forureningen både horisontalt og vertikalt. Ligeledes er det forholdsvist nemt at overskue hvorvidt forureningen i jorden har bredt sig til f.eks. et underliggende grundvandsmagasin. Programmet giver også automatisk et estimat over mængden af den forurenede jord. Dog ser det ud til, at der sker en overestimering af jordvolumenet. Her må der nødvendigvis laves en manuel vurdering og eventuelt en supplerende beregning af jordmængden. En 3D model kan dog ikke stå alene i en rapport og må suppleres af 2D-snit. Disse snit kan hentes direkte fra data i 3D-programmet ligesom orthofotos eller tekniske kort kan anvendes til at lave en situationsplan. Det vurderes, at 3D-modellen er både tidsbesparende og giver et overskueligt overblik over forureningsudbredelsen i forhold til 2D-modellen hvor også en stor del af optegningen foregår manuelt. Samtidig vurderes det, at anvendelsen af 3D-modeller på sådanne mindre forurenings case, ikke er så udbredt i Danmark endnu selvom efterspørgslen stiger. En del af forklaringen skyldes sikkert, at de fleste gængse 3D-programmer udvikles til mineindustrien, hvor der er større budget til rådighed til softwareudvikling. En anden del af forklaringen kan være, at programmerne dels har en dyr licens og dels skal anvendes ofte af brugeren, for at holde viden om programmet ved lige. Derudover er det ofte lettere at bruge de programmer man nu en gang kender og har til rådighed.

6 RESUME - english In recent years, there has been a dramatic change in the focus on pollution, and more and more sites are being mapped out in Denmark and neighboring countries. The spending on studies, clean up, and the protection of land has been in the millions of DKK. The management of soil and the removal of polluted soil is a major cost connected with the clean-up effort. In this thesis, we have performed a traditional yet expanded pollution study on a V2-mapped property as a pilot for small-scale pollution studies. Based on this study, a risk assessment on the effect to groundwater and land use has been made, as well as an assessment of the extent of necessary preventative measures. In addition, the aim of this thesis is to debate whether 2D or 3D models are best suited in accurately describing the pollution of soil and groundwater for a single property. 2D and 3D visualization models of a pollution case, regarding a property where a tank leak has caused heavy pollution, have been produced. The 3D model of the soil pollution was made using AutoCAD and Surfer. The 3D model used the program LeapFrog Geo 3D. The advantage of using a 3D model to visualize pollution dissemination is that the user gets a quick overview of the pollution hotspot and both a vertical and horizontal illustration of the spread of contamination. In addition, it is relatively simple to review whether the soil contamination has spread to, for example, underlying aquifer. It is also possible, with these applications, to get an automatic estimate of the contaminated soil, although the estimations are often quite high. A manual review does need to be made in order to supplement the calculations of soil volume. A 3D model, however, cannot stand alone in a report and needs to be supplemented by the 2D slices. These supplemental slices can be obtained directly from the data in the 3D application as well as use of Ortho-photos or technical maps used to create a site plan. In conclusion, the 3D model is both timesaving and gives a clear overview of the pollution dissemination when compared to the 2D-model, where a large part of the plotting must be done manually. At the same time, it is estimated that the use of 3D models on small-scale pollution cases is not yet widespread in Denmark. One explanation for this is because most common 3D applications are developed primarily for the mining industry, where there is a larger budget available for software development. Another reason for the lack of widespread use is that the applications have an expensive license and require regular use to maintain a high level of expertise. In addition, it is often easier to stick to applications that are available and where there is already a good level of knowhow.

7 INDHOLD 1. Indledning Generelt Baggrund og lovgivning i forbindelse med undersøgelser af olieforureninger i Danmark Formål med specialet Redegørelse for ofte anvendte værktøjer til geologiske 3Dmodeller LeapFrog Geo 3D Geoscene 3D Mapinfo Encom discover 3D Rock Works 3D 5 2. Undersøgelser 6 Del I - fremgangsmåde Forureningsundersøgelse og undersøgelsesprogram Undersøgelsesprincipper Jordprøver Grundvandsprøver Poreluftprøver 9 3. Undersøgelser 12 Del II - Tidligere undersøgelser på lokaliteten Historik Registreringsundersøgelse, Undersøgelser 14 Del III - Omfanget af den videregående undersøgelse Feltarbejde Boringer Overfladeprøver Grundvandsprøver Poreluftprøver Prøvetagning Jordprøver Grundvandsprøver Poreluftsprøver Kemiske analyser Jordprøver Grundvandvandsprøver Poreluftsprøver Screening med EM-61 og georadar Tanktjek Undersøgelser 17 Del IV - Undersøgelsens resultater Tankanlæg Jord Analyseresultater - terrænnære jordprøver Analyseresultater - jordprøver udtaget i boringer Grundvand Pejlinger Fri fase olie Analyseresultater grundvand Poreluft Undersøgelser 26 Del V - Geologi og hydrogeologi Regional geologi og lokal geologi Indvindingsinteresser og recipienter Vurdering af forureningstilstand 28

8 7.1 2D model (Surfer og AutoCAD) Beskrivelse af jordforurening vha. 2D -model Samlet vurdering af jordforureningen 2D model (Surfer og AutoCAD) D model (LeapFrog Geo 3D) Beskrivelse af jordforurening vha. 3D -model Samlet vurdering af jordforureningen 3D model (LeapFrog Geo 3D) Sammenligning af metoder til masseberegning af jordforurening 2D vs. 3D Grundvand Poreluft Risikovurdering 43 Del I - teoretisk baggrund Risikovurdering generelt Risikovurdering indeklima Risikovurdering grundvand Trin 1: Kildenær opblandingsmodel Kildenær opblandingsmodel med dæklag af ler Trin 2: kildefjern opblandingsmodel Kildefjern opblandingsmodel med dæklag af ler Trin 3: Kildefjern risikovurdering med dispersion, sorption og nedbrydning Risikovurdering 51 Del II Risikovurdering for lokaliteten Risikovurdering, arealanvendelse og kontaktrisiko Risikovurdering, indeklima Risikovurdering, grundvand Risikovurdering, recipienter Anbefaling og afværge Sammenfatning Undersøgelse Risikovurdering D og 3D modeller til at beskrive forurening Referencer 58

9 BILAG Bilag 1A Situationsplan, Boringsplacering og screening med EM61 og georadar Bilag 1B Situationsplan, Jordforurening Bilag 1C Situationsplan, grundvandsforurening (Terrænnært magasin) Bilag 2 Boreprofiler med PID-målinger Bilag 3A Analyserapporter, jord Bilag 3B Analyserapporter, grundvand Bilag 3C Analyserapporter, poreluft samt meteorologiske data Bilag 4A Geologisk profilsnit og Konceptuel 2D model Bilag 4B Illustration af forureningsniveauer i jord vha. surfer Bilag 4C Geologisk 3D model Bilag 4D Illustration af forurening i jord vha. LeapFrog Geo 3D Bilag 5A Beregning af forurenet jordmængde vha. 2D model Bilag 5B Beregning af forurenet jordmængde vha. 3D model Bilag 6 Potentialekort grundvand, regionalt Bilag 6A-B Potentialekort grundvand lokalt, øvre magasin

10 Bilag 6C-D Potentialekort grundvand lokalt, Nedre magasin Bilag 7 Risikoberegning grundvand, dæklag af ler Bilag 8 Risikoberegning indeklima

11 1. INDLEDNING Denne specialerapport omhandler en videregående forureningsundersøgelse på ejendommen Tøndervej i Kruså. 1.1 Generelt Det antages, at der i hele EU er 3,5 millioner forurenede lokaliteter, af hvilke 0,5 million er meget forurenede og kræver en indsats. Diffus forurening udgør 15 % af arealet i EU. Langt de fleste forureninger er med tungmetaller, tjærestoffer og mineralske olier /1/. På cirkeldiagrammerne i figur 1 ses en oversigt over hvilke type aktiviteter der giver anledning til jordforurening i Europa og hvilke forureninger der er flest af. Nationale rapporter antyder, at tungmetaller og mineralske olieprodukter er de mest almindeligt forekommende jordforureninger mens mineralske olier og chlorerede opløsningsmidler er de hyppigst forekommende kilder til grundvandsforurening /2/. Figur 1: Overblik over aktiviteter der forårsager jordforurening i Europa samt hvilke forureningskomponenter der hovedsagligt findes i jorden /2/. Det forventes, at stadig flere lokaliteter bliver kortlagt i de enkelte lande i de kommende år. Hvis kortlægningsniveauet forsætter som i dag, forventes antallet at være steget med 50 % i 2025 /1,2/. De fleste lande har nu en lovgivning, som håndterer industrielt affald, og det forventes derfor, at antallet af nye forureninger er stærkt aftagende. Dog kan f.eks. oversvømmelse af industrigrunde føre til, at forureninger bliver yderligere udbredt. Eksempler på dette er set i Tyskland og Ungarn i de senere år. Samtidig er forbruget af pesticider og gødning stigende i EU, hvilket også kan forventes at medføre øget diffus forurening og udvaskning /1/. Der findes lige nu ingen fælles lovgivning på EU-niveau indenfor jordforureningsområdet. I maj 2012 blev der afholdt en konference i EU-Kommissionen med titlen 'Soil remediation and soil sealing', hvor der blev kigget på muligheder og behov for at skabe et fælles grundlag for jordforureningssektoren /1/. Uden en fælles lovgivning, betyder det, at der vil være store variationer EUlandene imellem i forhold til, hvordan man håndterer jordforurening. Af de 27 medlemslande er der 10 lande, som har en separat lov til håndtering af jordforurening. Andre lande behandler jord som affald og har lagt området ind under denne lovgivning. Endelig håndterer de resterende lande jord som en del af den generelle miljølovgivning /1/. 1.2 Baggrund og lovgivning i forbindelse med undersøgelser af olieforureninger i Danmark I det følgende gives en kort introduktion til baggrunden for lovgivningen indenfor jordforurening der gælder i Danmark. Derudover beskrives den generelle baggrund, for udførelsen af forureningsundersøgelser og kortlægninger af mulige forurenede grunde i Danmark, specielt med henblik på forurening fra benzin- og olietanke. Historisk baggrund tankstationer og vognmandsforretninger med egne tanke Tilbage i 1960 erne var antallet af tankstationer og vognmandsforretninger i Danmark langt højere end i dag. Efter energikrisen i 1970'erne skete der mange omstruktureringer, opkøb og rationaliseringer, hvilket førte til lukning af dels mange tankstationer, dels mange af de små vognmandsforretninger. I 1990 erne var der registreret mere end grunde i Danmark, hvor der tidligere blev solgt autobenzin og diesel, dertil kommer ca vognmandsforretninger med egne tanke. 1

12 Driften af tankstationerne og vognmandsforretningerne med eget tankanlæg har medført, at nogle af grundene er forurenet. Omkring 1990 fik man øjnene op for, at nogle af de gamle vognmandsforretninger og tankstationer kunne udgøre et alvorligt miljøproblem. Det har siden vist sig, at størstedelen af de tankanlæg, hvorpå der er fundet forurening, er lavet og drevet efter de retningslinier og regler, som myndighederne havde formuleret på det pågældende tidspunkt /3/. Helt op i 1960 erne er der eksempler på, at man alene fokuserede på brandfaren i forbindelse med tankning. Således gav politimesteren i Toftlund Oliekompagniet Rhenania A/S i juli 1966 følgende godkendelse af tankanlæg hos mekaniker Hans Jensen, Kongevej 55 i Gram: Påfyldningsstedets indretning: Der skal indrettes en påfyldningsplads af størrelse 4x6 m forsynet med en passende tyk belægning af slagger, grus eller andet ikke brændbart materiale, som kan optage spildt væske /4/. Vedlagt godkendelsen var endvidere Instruks for betjening af forbrugs- og salgstankanlæg for benzin. Her står blandt andet følgende: Benzindampe er tungere end luften, breder sig selv i stille vejr ud langs jorden, idet de efterhånden blandes med den ovenstående luft og kan danne stærkt eksplosive blandinger. Videre står der: Hvor påfyldningspladsen er forsynet med belægning af slagger, grus o.l. til optagelse af eventuelt spildt væske, skal belægningen til enhver tid holdes i en sådan stand, at den kan optage sådan væske /4/. Der blev ikke i forbindelse med håndtering af spild af benzin og dieselolie tænkt på hvad spildet kunne betyde for grundvandsinteresser eller indeklima i nærliggende beboelser. Man sikrede blot at spild ikke udgjorde en brandfare. Efterfølgende har det været vanskeligt, at placere ansvar for svind, spild eller uheld idet datidens retningslinier sikkert er blevet fulgt, om end det ikke har været hensigtsmæssigt for miljøet. Miljøstyrelsen, Miljøbeskyttelsesloven, affaldsdepotloven opstår I 1960 erne blev der i Folketinget taget flere initiativer til styrkelse af det, som man dengang kaldte bekæmpelse af forurening. Folketinget nedsatte således i 1965 et udvalg, som oprindeligt havde til opgave at danne sig et overblik over reglerne om anvendelse af gifte og sundhedsfarlige stoffer, samt bekæmpelsesmidler /5/. Den 1. april 1972 blev Miljøstyrelsen etableret og i 1974 trådte den første Miljøbeskyttelseslov i kraft. Miljøbeskyttelsesloven havde til hovedformål, at forebygge og begrænse forurening blandt andet gennem forudgående tilladelser, samt påbud og forbud til forurenende virksomheder og aktiviteter. Senere, i 1990, blev Affaldsdepotloven /6/ vedtaget. Affaldsdepotloven også kaldet Depotloven omhandlede lov om registrering og tinglysning af jordforureninger forårsaget af ældre deponier af affald eller spild af farlige stoffer mv. Affaldsdepotloven supplerede reglerne om forureninger af yngre dato i Miljøbeskyttelsesloven /7/. Registreringsundersøgelser i henhold til Affaldsdepotloven I forbindelse med, at Affaldsdepotloven trådte i kraft blev det arbejde, som allerede var startet efter Miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974 og senere efter Lov om kemikalieaffaldsdepoter fra 1983, mere formaliseret /8/. I 1993 udsendte Miljøstyrelsen en bekendtgørelse om registrering af affaldsdepoter samt en vejledning om registrering, frigivelse og afmelding af affaldsdepoter, indeholdende retningslinier for arbejdet /9/. Før registreringsbekendtgørelsen trådte i kraft den 1. februar 1993, var det praksis at registrere en grund, og hermed tinglyse en deklaration på ejendommen, alene ud fra mistanke om, at de kortlagte aktiviteter kunne have medført forurening. Med registreringsbekendtgørelsen kom der krav om, at der skulle tilvejebringes dokumentation for, at en grund er forurenet, før den kunne registreres efter Affaldsdepotloven. Som følge af registreringsbekendtgørelsen blev der derfor udført en række undersøgelser på allerede registrerede ejendomme for at afklare forureningsforholdene. Disse undersøgelser benævnes ofte registreringsundersøgelser. Hvorimod en undersøgelse på en kortlagt grund ofte benævnes kortlægningsundersøgelse eller orienterende forureningsundersøgelse. Kendetegnende for disse typer undersøgelser var, at de skulle være så omfattende, at de med sikkerhed kunne afgøre, om en grund var forurenet i et omfang, der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø, men undersøgelserne skulle ikke være så omfattende, at de afgrænsede en eventuel forurening /10/. Affaldsdepotloven blev ophævet i 2000 med vedtagelse af Jordforureningsloven. Kortlægning på vidensniveau 1 og 2 (V1 og V2) i henhold til jordforureningsloven I forbindelse med vedtagelsen af Jordforureningsloven blev terminologien ændret, idet den offentlige indsats nu ikke længere drejede sig om "affaldsdepoter", men om "forurenede arealer". Begrebet "registrering af affaldsdepoter" blev erstattet af "kortlægning af forurenede arealer". Formålet med Jordforureningsloven var, at regulere det samlede jordforureningsområde og erstatte den tidligere lovgivning i affaldsdepotloven, værditabsloven og de dele af miljøbeskyttelsesloven, som specifikt regulerede jordforurening. 2

13 Med jordforureningslovens ikrafttræden den 1. januar 2000 og de løbende ændringer af loven blev der indført nogle ændrede forudsætninger for amternes arbejde med forurenet jord. Hvor amternes offentlige indsats tidligere skulle koncentrere sig om de gamle affaldsdepoter fra før affaldsdepotlovens tidsgrænser i 1970'erne, blev det amternes og fra 2006 regionernes opgave at inddrage alle jordforureninger, uanset hvornår de er sket. Alle forurenede arealer skulle som følge af jordforureningsloven kortlægges. Kortlægning sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 og vidensniveau 2. Kortlægning på vidensniveau 1 (V1), svarer til, at der er kendskab til aktiviteter på lokaliteten, der muligvis kan have forårsaget jordforurening. Kortlægning på vidensniveau 2 (V2), svarer til, at der er konstateret jordforurening på lokaliteten. Samlet var der ved udgangen af 2006 registreret cirka forurenede eller muligt forurenede lokaliteter efter jordforureningsloven hos de amtslige myndigheder lokaliteter er kortlagt på vidensniveau 1 (V1) lokaliteter er helt eller delvist kortlagt på vidensniveau 2 (V2). Benzin- og servicestationer og andre aktiviteter med olie/benzin udgør sammen med renserier de største grupper, som er årsag til kortlægning på V2 /11/. Ændringer i Jordforureningsloven med indførelse af områdeklassificering Pr. 1. januar 2007 trådte flere ændringer af jordforureningsloven i kraft, herunder at kortlægningskriteriet for forurenet jord blev hævet, så lettere forurenet jord ikke længere skal kortlægges. Lettere forurening findes i de fleste byområder, typisk de ældre. Den lettere forurenede jord, er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv. /12/. Fra 1. januar 2008 er byzonen som udgangspunkt klassificeret som et lettere forurenet område. Kommunerne har mulighed for at undtage områder inden for byzonen, eller inddrage områder udenfor byzonen i de områdeklassificerede arealer /12/. Som følge af kommunalreformen er det fra 1. januar 2007 regionerne, der står for den offentlige indsats på jordforureningsområdet. Regionerne kortlægger forurenede arealer, rådgiver om anvendelsen af forurenede arealer og står for eventuel oprydning eller andre tiltag, der har til formål at mindske risikoen ved forurenede arealer. Andre opgaver på jordforureningsområdet varetages af kommunerne herunder områdeklassificeringen af lettere forurenede arealer og udstedelsen af tilladelser til bygge- og anlægsarbejder på kortlagte arealer /13/. Der er altså gennem de sidste 50 år sket en rivende udvikling på jordforureningsområdet i Danmark og de seneste år er fokus på området blevet skærpet til gavn for det omgivende miljø. 3

14 1.3 Formål med specialet Med baggrund i ovenstående er der her valgt en specialeopgave med det formål, at 1. udføre en traditionel, men videregående forureningsundersøgelse på en V2-kortlagt ejendom, som et pilot studie af en lille forurenings case, 2. undersøgelserne kan danne baggrund for en risikovurdering overfor grundvand og arealanvendelse samt en vurdering af omfanget af nødvendige afværgeforanstaltninger for sikring af den nuværende arealanvendelse, samt 3. bruge denne case til at belyse og diskutere hvorvidt 2D eller 3D modeller er bedst egnet til at beskrive forureningen af luft, jord og grundvand på en sådan mindre grund. Ejendommen, der er beliggende på Tøndervej 24 i Kruså, er kortlagt på vidensniveau 2 (reg. nr ) på baggrund af forurening konstateret ved en tidligere registreringsundersøgelse udført for Sønderjyllands Amt i 1997 /24/. Den V2 kortlagte del af ejendommen er vist med rød skravering på figur 1. På ejendommen har der tidligere været vognmandsforretning med egne benzin, diesel- og fyringsolietanke. I specialeopgaven er undersøgelserne udført for Region Syddanmark med henblik på, at afgrænse den tidligere påviste forurening horisontalt og vertikalt. Undersøgelserne danner baggrund for en risikovurdering overfor grundvand og arealanvendelse samt en vurdering af omfanget af nødvendige afværgeforanstaltninger for sikring af den nuværende arealanvendelse. Forureningen er visualiseret ved henholdsvis 2D og 3D modeller. Placering og størrelse af de nedgravede tanke på ejendommen er forsøgt klarlagt ved et såkaldt "tanktjek". V2 kortlagt område Figur 1: Placering af undersøgelsesområdet på Tøndervej er angivet med den røde linie. 1.4 Redegørelse for ofte anvendte værktøjer til geologiske 3D-modeller En forudsætning ved arbejdet med videregående undersøgelser er kendskab til mange fagdiscipliner inden for geologi, hydrogeologi, kemi, undersøgelses-teknikker, risikovurderingsværktøjer mv. Det er en udfordring at vurdere, hvilken undersøgelsesstrategi der er den bedste på den enkelte lokalitet, og hvordan man vurderer og visualiserer risikobilledet. Der findes efterhånden en del anvendte programmer til at visualisere forureningsudbredelse i 3D på selv små lokaliteter. Som eksempler på disse kan nævnes GeoScene3D, Mapinfo discover 3D, RockWorks og LeapFrog Geo 3D. I dette speciale anvendes LeapFrog Geo 3D og i det følgende gives en kort introduktion til dette og de andre programmer LeapFrog Geo 3D LeapFrog Geo 3D er et softwareprogram udviklet i New Zealand som et geologisk modelværktøj til mineindustrien. Programmet er i dette speciale anvendt i en langt mindre målestok på et område på omkring 400 m 2. Såfremt alle analyseresultater og PID-målinger samt boringsdata er indtastet i GeoGIS er det forholdsvis hurtigt at opstille en 3D model i LeapFrog og med modellen dels visualisere geologien og dels visualisere forureningsudbredelsen. Man skal regne med ca. 4 timer til opbygning af modellen (forudsat programmet kendes på forhånd). Programmet er derfor 4

15 velegnet på grunde hvor man sideløbende med undersøgelserne har programmet og 3D modellen til at styre efter og ud fra det f.eks. kan bestemme boringsplacering. Det ser umiddelbart ud til, at programmet overestimerer mængden af forurening og at det kræver en stor boringstæthed/datatæthed at få et troværdigt estimat af jordvolumenet Geoscene 3D GeoScene3D er et softwareprogram udviklet i Danmark af igis til at visualisere, fortolke, redigere og publisere geologiske data. GeoScene3D kan benyttes indenfor grundvand, forureningsundersøgelser og geoteknik. Med GeoScene3D er det muligt at visualisere en lang række geodata som f.eks: boringer, geofysik, seismik, terræn, geologiske lag og vandkemi. Det er også muligt at tolke lag og punkter samt at interpolere punktdata i både 2D og 3D visualisering af geologi, borehuller, geofysik og mange andre datatyper /14/. Geoscene 3D er udviklet til geologisk modellering. Programmet kan indlæse boringer fra GeoGIS. Ifølge geofysiker Joakim Hollenbo Westergaard, Rambøll er programmet bedst anvendeligt på større sites som f.eks. Høfde 42 og til regional geologi. Ulempen ved programmet er, at 2D snit på mindre sites er svære at lave så de afspejler data. Ved beregning af forurenet jordvolumen ser det ud til at forureningsmængden overestimeres. En 3D model i Geoscene tager relativt lang tid at opstille og man skal regne med ca timers arbejde Mapinfo Encom discover 3D Mapinfo discover 3D er udviklet til mineindustrien af Pitney Bowes. Programmet gør det muligt at sammenkæde jord- og vanddata fra GeoGIS og Jupiter og præsentere disse i 3D med programmet Encom Discover 3D. Tolkningsmodulet i Encom Discover 3D, kan herefter vise en 3D model med koncentration af specifikke forureningskomponenter i både jord og vand. Cand. Scient Nils Bertelsen fra firmaet Skude og Jacobsen A/S har arbejdet med tillægsmodulet Encom Discover 3D og vurderer at programmet er meget anvendeligt til at visualisere forureningsudbredelse. Selve volumenberegningen af den forurenede jord kræver dog rigtig mange boringer for et præcist resultat. 20 boringer på en grund på ca. 100 m 2 var ifølge Nils Bertelsen ikke tilstrækkelig til at komme med et bud på en realistisk forureningsmængde vha. Mapinfo Encom Discover 3D. I programmet kan man vælge om modellen skal genereres som en voxel -model hvor programmet ud fra datainput kommer med et bud på forureningsudbredelsen. Man kan også vælge selv at tegne polygoner mellem data i de forskellige boringer, for så til sidst at kæde polygonerne sammen til en 3Dmodel. Man skal regne med 4-6 timers arbejde til at opstille en 3D-model Rock Works 3D Rock Works 3D er udviklet til mineindustrien af RockWare Inc i USA. Rock Works 3D er et værktøj til at visualisere data både fra terræn og fra undergrunden. Programmet tilbyder kort, logs og tværsnit, overflademodeller, modeller i dybden, geologiske og statistiske diagrammer og GIS- tilslutning /15/. Geolog Lars Christian Larsen fra Orbicon anvender ofte Rock Works til V2-undersøgelser. Han anvender programmet til visualisering af forurening i jord herunder særligt forurening med chlorerede opløsningsmidler. Derudover fungerer programmet som en database idet boreprofiler, analyseresultater og PID-målinger indtastes direkte i Rock Works 3D. GeoGIS er ifølge Lars Christian Larsen ikke så let at få til at interagere med Rock Works3D ligesom han mener programmet underestimerer ved mængdeberegninger af den forurenede jord. Det tager ca. 7 timer at lave en 3D model af en forurenet grund, forudsat alle data er klar til at indtaste i programmet. 5

16 2. UNDERSØGELSER DEL I - FREMGANGSMÅDE 2.1 Forureningsundersøgelse og undersøgelsesprogram For at kortlægge forureningsomfanget på ejendommen Tøndervej 24 er der i undersøgelsesfasen udført 23 boringer. For at afgrænse forureningen er der udført enkelte boringer på naboejendommen Tøndervej 22A. Undersøgelsesområdet er vist på ovenstående figur 1 på side 4. Undersøgelsesdelen er som nævnt ovenfor udført for Region Syddanmark og deres krav til undersøgelsesprogram lød således: Undersøgelsen skal tage sigte mod at dække følgende emner: Om muligt klarlægge placering og størrelse, etableringsår mm. for nedgravede tanke på ejendommen. Afgrænse den tidligere påviste forurening horisontalt og vertikalt Undersøge om ikke tidligere undersøgte tanke kan have medført forurening Fastlægge forureningens sammensætning og kildestyrke Risikovurdere i forhold til grundvand og nuværende arealanvendelse, herunder i forhold til indeklima Vurdere og i givet fald skitsere omfanget af nødvendige afværgeforanstaltninger overfor grundvand og til sikring af arealanvendelsen Vurdere omkostningsrammen for eventuelle afværgeforanstaltninger I forbindelse med undersøgelsen skal der udarbejdes en detaljeret konceptuel model til forståelse af forureningssituationen /23/. I undersøgelsen optegnes alle udførte boringer i GeoGIS. Til en konceptuel forståelse af forureningsomfanget opstilles 2D-modeller af den trufne forurening i jord og grundvand. 2D modellerne udarbejdes i "AutoCAD" og "Surfer". Ligeledes opstilles en 3-dimensionel geologisk model ved hjælp af programmet "LeapFrog Geo 3D". 3D-modellen anvendes til dels at illustrere forureningsudbredelsen, dels til at lave en massebetragtning af den forurenede jord. Mængden af forurenet jord beregnet med 2D- og 3Dmodellen sammenlignes med det formål, at vurdere hvilken metode der giver det mest troværdige og mest overskuelige resultat. Sammenligning af modellerne skulle gerne give svar på, om det er bedre at se forureningsudbredelsen med en 3D-model og om der er forurening, der lettere kan blive overset ved anvendelse af 2D-modellen. Feltarbejdet til undersøgelsen er udført af Rambølls miljøteknikere Jim Johansen og Carsten Einar Siedentopp. 2.2 Undersøgelsesprincipper I det følgende gennemgås fremgangsmåden for undersøgelserne der er udført i dette projekt, med særlig vægt på jordprøver, grundvandsprøver og poreluftprøver. Den videregående forureningsundersøgelses formål er, at kunne foretage en risikovurdering over for mennesker og miljø og vurdere om der eventuelt skal foretages afværgeforanstaltninger i forhold til den påviste risiko /17,18/. En forureningsundersøgelse bør i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger /17,18/ indeholde følgende elementer: - Undersøgelse - Risikovurdering - Rapportering - Evt. skitseprojektering i forhold til afværge Undersøgelsesdelen omfatter boringer, udtagning af jord-, vand- og luftprøver. Geologisk prøvebeskrivelse og kemisk analyse af udvalgte prøver. Boringerne på grunden placeres ved forureningskilderne dvs. hvor man forventer at finde forurening. Det kan f.eks. være ved kendte nedgravede tanke, olieudskillere og standerpladser. Forud for undersøgelsen er det derfor vigtigt at 6

17 udarbejde en grundig historisk redegørelse der beskriver arealets tidligere anvendelse således, at kilder til forurening og typen af forurening lokaliseres så præcist som muligt. I figur 2 er vist et eksempel på prøvetagningstæthed for lokalisering af forurening /18/. Figur 2: Eksempel på prøvetagningsgitter hvor både kendte kilder og ukendte kilder lokaliseres /18/. Hvis der f.eks. er sket forurening fra en lækket olietank eller spild fra en stander eller brud på et føderør til en olietank, undersøges det horisontale og det vertikale plan, så tæt på kilden som muligt og i de dybder hvor man forventer at kunne finde forurening (hot-spots). Idet forureningens spredningsveje er meget afhængige af geologi og vandførende lag er det også vigtigt under selve borearbejdet at vurdere om boringsplaceringen og boringsdybden er ideel således, at eventuel forurening ikke overses Jordprøver I de almindeligt forekommende kvartære jordarter i Danmark anvendes ofte tør rotationsboring til prøvetagning af jord. Der skelnes mellem 3 typer boringer, lokaliseringsboringer, undersøgelsesboringer og filterboringer. Dertil kommer håndboringer der ofte er korte eller placeret på steder hvor maskiner ikke kan komme ind, f.eks. i bygninger. Lokaliseringsboringer er korte undersøgelsesboringer ned til 3-4 meter under terræn (m.u.t). Formålet med lokaliseringsboringer er at beskrive og afgrænse forurening i de øvre jordlag og eventuelt terrænnære grundvandsmagasiner. Undersøgelsesboringer er mere end 4-5 meter dybe og sigter mod at beskrive dybereliggende forureninger og grundvand. Ved boringer omkring tanke må man holde sig for øje, at tanken måske har en diameter på 2,5 m og minimum er nedgravet 1 meter under terræn, dvs. boredybden skal være større end 3,5 meter for at nå i intakte jordlag udenfor tankgraven. Filterboringer også kaldet filtersatte boringer udføres for at undersøge en eventuel grundvandsforurening, oftest i terrænnære øvre magasiner men også dybereliggende magasiner undersøges hvis der er mistanke om forurening. Filtersatte boringer anvendes også til afværgepumpninger. I forbindelse med borearbejdet sikres det, at jordprøverne er repræsentative for den aktuelle geologi. Der tages både prøver i det forurenede lag og i de omgivende rene lag for at afgrænse forureningen. Normalvis tages der jordprøver for hver halve meter dog minimum en prøve fra hvert geologisk lag. Hvis der er risiko for borehullets stabilitet f.eks. ved store boredybder i sand, vandførende lag eller ved krydskontaminering af forurenede lag, kan der ved borearbejdet anvendes forerør. 7

18 Figur 3: Borearbejde med sneglebor (minirig) og principskitse for boring. Under borearbejdet, se figur 3, skrives feltjournal med angivelse af prøvedybde, jordartsbeskrivelse, forureningsbeskrivelse, laggrænser og boredybde. Hvis der træffes forurening laves desuden en visuel beskrivelse hvor karakteristika som misfarvning og lugt noteres og om der f.eks. er tale om et fyldlag der også kan være relevant mht. at indeholde forurening. En egentlig lugtvurdering bør dog ikke foretages af hensyn til risikoen ved indånding af skadelige dampe jf. arbejdstilsynets bekendtgørelser /19,20/. I feltjournalen beskrives desuden en eventuel filtersætning med hensyn til filterniveau, gruskastning, afpropning med f.eks. bentonit og vandspejlsobservationer. Typisk anvendes 1 meter filter over og 1 meter filter under grundvandsspejlet, for blandt andet at kunne opfange olie, der er lettere end vand. Boringerne bør indmåles med GPS. Ved forureninger med letflygtige forbindelser som f.eks. benzin og gasolie anvendes der til prøvematerialet glasmateriale med tætsluttende låg der ikke afgiver pthalater eller alkylphenoler. Prøven til analyse tages som regel direkte fra glasset (der ekstraheres i glasset). Samtidig med jordprøven i glas udtages en jordprøve i rilsanpose dels til tørstofbestemmelse i laboratoriet og dels til PID-måling. PID-måling (PhotoIonisation Detektor) af jordprøver er en testmetode, der er egnet til at foretage en førstehånds vurdering af en jord- eller vandprøves indhold af ioniserbare flygtige stoffer der afdamper fra f.eks. benzin, dieselolie eller udvalgte opløsningsmidler. Ved testen bestemmes summen af flygtige organiske komponenter i ppm. PIDmetoden er uspecifik da der ikke skelnes mellem forskellige stoffer /18/ men metoden er både billig og nem at anvende på mange prøver og giver en god indikator for hvilke prøver der skal udvælges til analyse. Efter valg af hvilke prøver der ønskes analyseret udarbejdes analyserekvisition der sendes med prøverne til akkrediteret laboratorium (akkrediteret er en godkendelses- og kontrolordning for laboratorier). Der medsendes både prøve i rilsanpose og i glas. Laboratoriet laver en tørstofbestemmelse af prøverne for, at analyseresultaterne kan omregnes til et forureningsindhold i mg/kg TS. Det er et krav til laboratoriet, at Miljøstyrelsens vejledende jordkvalitetskriterier /21/ der er fastlagt på baggrund af Miljøstyrelsens screeningsmetode for olieprodukter og oliekomponenter /21/ følges. Metoden er baseret på en pentan ekstraktion over 16 timer efter tilsætning af vand og pyrofosfat. Ekstraktet analyseres herefter med GC/FID (gælder olieprodukter, BTEX analyseres med GC/MS). Øvrige detaljer omkring analysedelen vil ikke blive beskrevet nærmere Grundvandsprøver Vandprøver udtages fra de filtersatte boringer. Inden vandprøven udtages skal vandstanden i boringen først pejles, dernæst skal der forpumpes. Forpumpningen skal sikre, at vandprøven på bedste vis repræsenterer grundvandsmagasinet, der ønskes undersøgt. Grundvandet i filteret er i kontakt med luften og derved kan flygtige forbindelser være afdampet hvis vandprøven f.eks. udtages uden forpumpning i dagene efter borearbejdet/filtersætningen. Derudover kan man risikere at grundvandet i filtersandet omkring boringen har et andet temperatur, ilt og kuldioxidindhold da dette vand også er i tættere forbindelse med luften sammenlignet med grundvandet i selve magasinet /17/. Ved højtydende boringer forpumpes en vandmængde der svarer til minimum 10 gange vandmængden i filteret. Ved lavtydende boringer tømmes filteret som hovedregel 3 gange inden prøven udtages, dette noteres i feltjournalen. 8

19 Vandprøverne udtages i glasflasker udleveret af analyselaboratoriet og sendes straks til laboratoriet hvor bearbejdning opstartes samme dag (indenfor 24 timer). Vandprøver udtages ofte med dykpumper hvor der benyttes 1 pumpe pr. filter og engangsslanger. Ved højtydende boringer og boringer der er udført som filterbrønde (stor diameter), kan vandprøverne med fordel udtages med MP1-pumpe da forpumpningen går hurtigere, ses på figur 4. Ved prøvetagning af grundvand kan der suppleres med målinger af feltparametre der udføres med en såkaldt målegris. Målegrisen (flowceller) kan måle f.eks. ilt, redoxpotentiale, ledningsevne og temperatur. Dette kan være relevante oplysninger hvis man på et tidspunkt i sin risikovurdering ønsker at beregne nedbrydning af forurening i grundvandet. Alle filtersatte boringer nivelleres således at pejleresultaterne, kan anvendes til at beregne strømningsretningen i grundvandsmagasinet. Figur 4: Eksempel på udtagning af vandprøve med MP1 - pumpe Poreluftprøver Forureningskomponenterne i den umættede zone er enten absorberet til jord, opløst i porevandet eller opløst i poreluften (på dampform). De letflygtige forbindelser fra jordforureningen vil ofte forekomme på dampform og her kan der med fordel laves poreluftmålinger /17/. Eksempel på letflygtige forbindelser der ofte undersøges er kulbrinter (benzen, toluen og xylener) samt chlorerede opløsningsmidler (oftest trichlorethylen og tetrachlorethylen). På tidligere benzinsalgssteder og vognmandsforretninger med egne tanke undersøges som regel kun for kulbrinter medmindre der er viden om aktiviteter som kan have forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Poreluftmålinger kan udtages med spyd nedrammet i jorden, hvor der via spyddet oppumpes poreluft som opsamles til analyse. Til anvendelse ved risikovurdering i forhold til indeklima i boliger udtages poreluftprøverne i det kapillarbrydende lag under gulvene. Til udtagning af poreluftprøverne kan anvendes en vacuumpumpe der tilsluttes et manometer til måling af modtryk under oppumpningen. Figur 5: Principskitse for poreluftmåling under gulv 9

20 Et stort modtryk kan betyde at der suges falsk luft ind eller hvis formationen ikke er egnet til poreluftmålinger. Poreluften kan opsamles på et kulrør, der efterfølgende sendes til analyse. Den opsamlede luftmængde registreres ved hjælp af flowmåler og tidsregistrering for opsamlingen. Der opsamles ca. 100 liter luft på A-rør og ca. 10 liter på B-rør. B-røret analyseres kun hvis der er gennemslag på A-røret. Figur 6: Eksempel på poreluftprøve udtaget med vacumpumpe Samtidig med undersøgelsen registreres blandt andet gulvtykkelsen og gulvets beskaffenhed (armeret/uarmeret beton, trægulv mv.) og om der er synlige revner og om rørgennemføringer er tætte. Desuden registreres om der er andre kilder f.eks. inventar i bygningen der kan give en negativ indvirkning på målingen, dette er dog mest aktuelt ved de direkte målinger som f.eks. ATD elle Orsa rør. 10

21 Der findes i øvrigt en række faktorer der kan have indvirkning på måleresultaterne f.eks. barometerstand, vindhastighed, nedbør, trykforhold i bygningerne. I figur 7 er vist hvilke faktorer der har betydning for forurening i poreluften og poreluftens indvirkning på indeklimaet. Figuren er fra Miljøstyrelsens miljøprojekt Variationer i poreluftens forureningsindhold /22/. Figur 7: Parametre med betydning for porelufttransport /22/. Selve porelufttransporten er styret af henholdsvis diffusion og advektion og kan finde sted i alle 3 dimensioner. Diffusiv transport af poreluft i den umættede zone er styret af koncentrationsforskelle. Diffusionen finder sted i såvel luft- som vandfasen, men eftersom diffusionskoefficienten for VOC i luft er ~ gange større end i vand, vil diffusion i luftfasen være dominerende. Advektiv transport af poreluft skyldes trykforskelle i den umættede zone. Trykforskelle kan f.eks. forekomme imellem jordmatricen og atmosfæren pga. barometervariationer. Endvidere kan der forekomme trykforskelle mellem jordmatricen og eventuel bebyggelse, som først og fremmest er styret af temperaturforskelle, vindpåvirkning, variation i barometertryk og anvendelse af mekanisk udluftning, som f.eks. emhætte og aircondition. På grund af sprækker eller andre åbninger i fundament, gulve eller kældervægge vil selv små over- eller undertryk imellem bebyggelsen og jordmatricen medføre advektiv transport ind og ud af bygningen. De geologiske og hydrogeologiske forhold har dels betydning for fasefordelingen af VOC en og dels for den diffusive og advektive transport. Flere meteorologiske forhold har betydning for porelufttransporten. Bygningsmæssige forhold, som f.eks. konstruktion og antallet af fundamentsprækker, har betydning for den advektive transport imellem jordmatricen og bebyggelsen /22/. 11

22 3. UNDERSØGELSER DEL II - TIDLIGERE UNDERSØGELSER PÅ LOKALITETEN Før der udføres en egentlig videregående undersøgelse på lokaliteten, kortlægges så vidt muligt de tidligere aktiviteter på ejendommen. Det er vigtigt med en historisk gennemgang samt gennemgang af eventuelt tidligere undersøgelsesresultater for bedst muligt at kunne tilrettelægge det forestående feltarbejde. Afhængig af tidsperspektivet for de forurenende aktiviteter kan det være relevant at granske luftfotos, opsøge lokalhistoriske arkiver og interviewe tidligere grundejere og eventuelle naboer. Nedenfor følger ejendommens historik og kort gennemgang af tidligere undersøgelsesaktiviteter. 3.1 Historik Der har været drevet vognmandsforretning på ejendommen op til ca /23/. I tilknytning hertil har der været et tankanlæg med 3 nedgravede tanke og en fyringsolietank /25/. Der er usikkerhed omkring antallet af tanke og omkring tankenes størrelse. Forud for registreringsundersøgelsen i 1997 var det oplyst at der skulle være 2 jordtanke på hhv og liter. Der var tvivl om placeringen af tankene og der blev ikke udført boringer ved liter tanken /25/. I 2002 fremkommer nye oplysninger om ejendommens tanke. Ifølge interviews med grundejer og tidligere grundejer, fremkommer oplysninger om en ca L tank til blå benzin (afgiftsfri benzin), en L tank til diesel og en l tank til diesel. Disse oplysninger er dog behæftet med en del usikkerhed /25/. Der har været opbevaret blå benzin i en af de nedgravede tanke (til kølemaskiner). I de øvrige tanke har der været opbevaret dieselolie/gasolie /25/. Tankene formodes at have været beliggende under en carport og en tilbygning til carport. Mellem carport og tilbygning var der en smal mellemgang. Gulvene i bygningerne bestod af beton. Carport og tilbygning til carporten er begge nedrevet i I 2002 var det ifølge et notat udarbejdet af Niels Just (Sønderjyllands Amt), stadig muligt at se påfyldningsstudsene til tankene /26/. 3.2 Registreringsundersøgelse, 1997 Ved en registreringsundersøgelse udført i 1997, er der påvist forurening med olieprodukter i jorden ved de nedgravede tanke /24/. Figur 8 på side 13 viser placering af udførte boringer fra Forureningen er påvist i jordprøver fra hhv. 0,5 og 2,5 m u.t. i boring B1, der er placeret umiddelbart vest for de nedgravede tanke. Indholdet af kulbrinter i prøverne var henholdsvis og mg/kg TS (tør stof). Forureningen i boring B1 ser ud til at aftage med dybden når man alene kigger på analyseresultater og konstateret misfarvning og lugtvurdering i felten. Et uafklaret problem i denne boring er, at der i den dybeste jordprøve udtaget 5 m u.t. er målt forhøjet PID på 120 ppm. Normal baggrundsværdi er < 5 ppm. Der er ikke udtaget en prøve 5 m u.t. til analyse, men på baggrund af PID målingen tyder det på, at forureningen muligvis ikke afgrænset /23/. I boring B2, der er placeret sydøst for tankanlægget blev der registreret tegn på forurening fra ca. 3,0 m u.t. Indholdet af kulbrinter i jordprøven udtaget 3,5 m u.t. var dog kun 31 mg/kg TS (PID målt til 89 ppm). Der blev ikke konstateret tegn på forurening i boring B3 ved fyringsolietanken, der var placeret i grundens nordøstlige hjørne. Ved registreringsundersøgelsen, blev der registreret et grundvandsspejl 3,7 m u.t. i boring B3 (ved den tidligere fyringsolietank). Der blev ikke registreret grundvand ved boringerne B1 og B2 (begge ført 5 m u.t.). Der er ikke analyseret grundvandsprøver ved den tidligere undersøgelse. 12

23 Boring B3 Boring B1 Boring B2 Figur 8: Kortbilag fra registreringsundersøgelsen, placering af boring B1-B3. På figur 8 ses situationsplan fra registreringsundersøgelsen fra Som det ses umiddelbart over boring B2, er der placeret to tanke ved siden af hinanden. Undersøgelser i 2011/2012 har vist, at der i stedet for ligger to tanke i forlængelse af hinanden. Se endvidere afsnit 4.5 og

24 4. UNDERSØGELSER DEL III - OMFANGET AF DEN VIDEREGÅENDE UNDERSØGELSE 4.1 Feltarbejde Boringer Borearbejdet i den videregående undersøgelse på Tøndervej 24 er udført ad flere omgange for at afgrænse forureningen i jord og grundvand. Der er udført boringer i november og december 2011 samt, februar/marts og juni Der er i alt udført 23 snegleboringer til 4,5 16 m u.t. (B101 B123). Boringerne B101-B104 samt B106-B107 og B115 er udført som 6 uforede snegleboringer. De øvrige boringer er udført som 6 forede snegleboringer. Boringerne er generelt udført med Unimog, dog er boring B115 udført som foret håndboring. Placeringen af boringerne fremgår af situationsplanen i bilag 1A. Rambøll har ført fuldt miljøteknisk tilsyn med borearbejdet Overfladeprøver Boringerne er suppleret med prøvetagning i 2 områder (område 1 og område 2). I felterne er der udtaget jordprøver fra de øverste jordlag. Prøvetagningsstederne fremgår af situationsplanen i bilag 1A Grundvandsprøver Alle boringerne med undtagelse af boring B115 (udført i bolig) er filtersat med 1-2 stk. ø63 mm PEH filterrør. De optegnede boreprofiler inkl. PID-målinger og filterniveauer fremgår af boreprofilerne i bilag 2. Filtersatte boringer er beskyttet med betonrør i terræn. Terræn og top af blindrør ved boringerne er nivelleret i forhold til DVR90. Nivellement og pejlinger fremgår af bilag 6C Poreluftprøver Der er udtaget poreluftprøver i to prøvepunkter (P1 og P2) inde i beboelsen. Prøverne er udtaget under gulve. Der er gennemført to måleserier. Den første serie er udført den 10. februar 2012 og den anden er udført 7. marts Placering af prøvepunkterne P1 og P2 fremgår af situationsplanen i bilag 1A. 4.2 Prøvetagning Jordprøver Prøveudtagning og opbevaring er foretaget i henhold til standard for prøveudtagning i felten /14/. I boringerne er der generelt udtaget en jordprøve 0,2 m u.t. og hver 0,5 m, dog mindst 1 prøve for hvert geologisk jordlag. Overfladeprøverne er udtaget fra 0,25-0,3 m u.t. Prøven fra hvert felt er sammensat af 3 nedstik indenfor området. Hver prøve er udtaget i diffusionstætte jordprøveglas (2 stk.) og rilsanposer (1 stk.). Prøverne i rilsanposer er anvendt til PID-måling samt geologisk bedømmelse og tørstofbestemmelse. Prøverne i jordprøveglas er anvendt ved eventuel kemisk analyse på laboratorium. Resultaterne af PID målingerne er angivet på boreprofilerne i bilag 2. PID-målingerne er udført efter temperering af jordprøverne til stuetemperatur. PID målingerne er udført af Rambøll. Jordprøver til kemisk analyse er dels udvalgt på baggrund af feltobservationer og PID-målinger, og ud fra ønsket om at opnå et dækkende billede af forureningsniveauet. 14

25 4.2.2 Grundvandsprøver Der er udtaget grundvandsprøver fra alle filtre. Vandprøverne i de terrænnære filtre er udtaget med Whale engangsdykpumper. Det er tilstræbt, at tømme filtrene 3 gange før prøvetagning. Vandtilstrømningen til de terrænnære filtre var i alle filtre for lav til at der kunne anvendes målegris i forbindelse med prøvetagningen. Grundvandsprøverne fra de dybe filtre (B113, B120 B123) er udtaget med MP-1 pumpe. Prøverne er udtaget efter 15 minutters forpumpning, svarende til at der er oppumpet ca. 100 l vand før prøvetagning Poreluftsprøver Poreluftsprøve P1 er udtaget i stuen under trægulv udlagt på strøer (ca. 2,5 cm tykt). Prøve P2 er udtaget i et værelse under betongulv (ca. 10 cm tykt). Prøverne er opsamlet på kulrør med henblik på kemiske analyser. Der er anvendt et maximalt luftflow på 1 L pr. minut og opsamlet ca. 100 L poreluft. Samtidig med målingerne under gulv er udtaget en prøve af udeluften. 4.3 Kemiske analyser De kemiske analyser er alle udført af Milana A/S Jordprøver Jordprøverne er analyseret for indhold af total kulbrinter ved GC-FID (analysemetode) og benzen, toluen, ethylbenzen, xylener og naphthalen (BTEXN). Desuden er udvalgte jordprøver analyseret for tjærestoffer (PAH'er) ved GC-MS og tungmetaller ved ICP/OES. Analyserne er foretaget iht. Miljøstyrelsens Vejledning nr. 13 /18/ Grundvandvandsprøver Grundvandsprøverne er analyseret for indhold af total kulbrinter ved GC-FID og benzen, toluen, ethylbenzen, xylener og naphthalen (BTEXN) ved GC-MS. Analyserne er foretaget iht. Miljøstyrelsens Vejledning nr. 6 7 /17/ Poreluftsprøver Poreluftprøverne er analyseret for indhold af total kulbrinter ved GC- FID, benzen, toluen, ethylbenzen og naphthalen samt C9 C10 aromater ved GC-MS. Analyserne er foretaget iht. Miljøstyrelsens Vejledning nr. 6 7 /17/. 4.4 Screening med EM-61 og georadar Den 25. juni 2012 er der foretaget en screening af grunden med EM-61 og georadar, med henblik på at lokalisere eventuelle ukendte tanke på arealet. EM-61 kan lokalisere nedgravede metalgenstande som tanke og metalrør ned til en dybde på ca. 3 m u.t. Georadar-screeningen registrerer fysiske ændringer i undergrunden og kan derfor foruden at lokalisere eventuelle tanke ligeledes lokalisere eventuelle tomme tankgrave. Arealet screenet med EM-61 og georadar fremgår af bilag 1A. 15

26 4.5 Tanktjek For at klarlægge tankstatus, er der den 3. november 2011 foretaget en delvis frigravning af de to kendte tanke (6000 l) og ( l) på ejendommen. Mandelugerne er frilagt og åbnet. Frigravningen af tankene og den efterfølgende retablering af arealet er udført af entreprenør H. Frisesdahl A/S. Figur 9: Billeder fra tanktjek af l tank. Frigravning af mandeluge og påfyldning til tank. Sidste billede viser en delvis tilfyldning af tanken med sand. 16

27 5. UNDERSØGELSER DEL IV - UNDERSØGELSENS RESULTATER 5.1 Tankanlæg De historiske oplysninger om tankanlægget er ikke entydige, hverken omkring antallet af tanke eller tankenes størrelse. Ud fra det historiske materiale, der bygger på interviews med tidligere grundejere, EM-61 og georadar screeningerne samt tanktjekket vurderes det mest sandsynligt at der har været etableret 3-5 tanke på ejendommen, hvoraf de 2 stadig findes nedgravet på den østlige del af grunden. Data for tankene er angivet i nedenstående tabel 1. Tank nr. Indhold Størrelse Status 1 Fyringsolie L Fjernet (overjordisk tank) 2 Dieselolie L Stadig nedgravet på ejendommen 3 Dieselolie L Stadig nedgravet på ejendommen 4 Benzin ? Ukendt (tank 3?) 5 Dieselolie L? Opgravet Tabel 1: Tankanlæg Der er ingen oplysninger om tank 5, bortset fra at en tidligere grundejer husker at have opgravet tanken i forbindelse med salg af ejendommen og efterfølgende nedgravet den på en ny lokalitet /25/. Tank 4, der indeholdt blå benzin, som blev anvendt til kølemaskiner, vurderes enten at være opgravet eller at være identisk med tank 3. Efter anvendelsen af benzin til kølemaskiner stoppede, kan tanken have været anvendt til diesel. Placeringen af tankene (2) og (3) fremgår af situationsplanen i bilag 1A. Det er uvist, hvor på grunden optankningen af lastbilerne er foregået. Luftfotos fra vognmandsperioden viser, at det har været muligt at køre rundt om bygningen. Det er ikke til at se en eventuel stander på de gamle luftfotos. Tanktjekket viste, at begge de tilbageværende tanke (tank 2 og 3) var tomme, bortset fra et par cm slam i bunden og lidt sand ved mandelugen. EM-61 og georadar screeningen viste, at der muligvis var nedgravet en tank i ejendommens nordvestlige hjørne. Ved feltarbejdet viste det sig, at det var et gammelt støbt havebassin der gav anledning til udslaget med EM

28 5.2 Jord Analyseresultater - terrænnære jordprøver Der er analyseret to jordprøver fra de overfladenære lag (område 1 og 2), da der er konstateret forurening nær terræn i området omkring boring B106. De to prøver, der hver er sammensat af materiale fra tre nedstik, er analyseret for kulbrinter, PAH forbindelser og tungmetaller. Resultaterne af analyserne fremgår af nedenstående tabel 2 4. Resultaterne fremgår endvidere af analyserapporterne i bilag 3A. Prøve Dybde m u.t. C 6-C 10 C >10-C 15 C >15-C 20 C >20-C 35 Total mg/kg TS Kulbrinter Område 1 0,25 <1 21 < ) Område 2 0,25 <1 <25 i.p. Jordkvalitetskriterium /13/ ) De påviste kulbrinter består af vædret nedbrudt diesel/fyringsolie i.p. Ikke påvist Tabel 2: Analyseresultater terrænnære jordprøver, oliekomponenter Som det fremgår af tabel 2 er der ikke påvist forurening med olieprodukter i prøverne sammensat af materiale udtaget 0,25 m under terræn i område 1 og område 2. Prøve Dybde m u.t. pyren mg/kg TS pyren Fluoranthen Benzofluoranthener Benzo(a)- Indeno- (1,2,3cd)- Dibenz(a,h)- anthracen Område 1 0,25 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 i.p. Område 2 0,25 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 i.p. Jordkvalitetskriterium /13/ 0,3 0,3 4,0 Afskæringskriterium /13/ Tabel 3: Analyseresultater terrænnære jordprøver, PAH forbindelser Som det fremgår af tabel 3 er der ikke påvist PAH forbindelser i de analyserede jordprøver. Sum PAH Prøve Dybde m u.t. Bly Cadmium Chrom Kobber Nikkel Zink mg/kg ts Område 1 0,25 8 0,16 4,3 6, Område 2 0,25 8 0,20 3,8 9, JordkvalitetsKriterium /6/ 40 0, Afskæringskriterium /6/ Tabel 4: Analyseresultater terrænnære jordprøver, tungmetaller Som det fremgår at tabel 4 er der ikke påvist forurening med tungmetaller i de analyserede jordprøver. 18

29 5.2.2 Analyseresultater - jordprøver udtaget i boringer Fra de udførte boringer er der i alt analyseret 61 jordprøver for indhold af kulbrinter og BTEXN. I nedenstående tabel 5 er angivet resultaterne af analyserne. Resultaterne af analyserne fremgår desuden af analyserapporterne i bilag 3A. C 6-C 10 C >10-C 15 C >15-C 20 C >20-C 35 Total Boring Dybde Benzen Toluen Xylener Nr. m u.t. 1 Kulbrinter mg/kg TS B101 3,5 <0,04 <0,04 <0, ) B101 5,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1, < ) B102 3,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B102 4,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B103 3,5 <0,04 <0,04 <0, ) B103 4,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1, ) B104 4,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B105 4,0 <0,04 <0,04 <0, ) B105 5,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1, < ) B105 5,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 9,8 7,3 < ) B106 0,5 <0,04 <0,04 <0, ) B106 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 3, ) B107 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B108 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B108 5,0 <0,04 <0,04 <0,04 2, ) B108 7,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B109 4,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B109 5,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 6,2 8,4 < ) B109 6,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B110 3,5 <0,04 <0,04 1, ) B110 5,0 0,13 0,059 10, ) B110 6,0 <0,04 0,11 16, ) B110 8,5 0,059 <0,04 <0,04 <1, < ) B110 9,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0 7,1 <25 7,1 3) B111 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 9,2 11 < ) B111 5 <0,04 <0,04 <0,04 <1, < ) B111 6 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B112 5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B113 3,0 <0,04 <0,04 <0,04 9, ) B113 3,5 <0,04 <0,04 <0, ) B113 5,0 <0,04 <0,04 <0, ) B113 6,0 <0,04 <0,04 0,06 6, < ) B113 7,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B114 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0 7,1 9,5 < ) B114 6,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B114 7,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B115 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B115 4,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B116 0,5 <0,04 <0,04 <0,04 1, ) B116 4,5 <0,04 <0,04 <0, ) B116 6,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B117 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B117 5,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1, < ) B117 6,5 <0,04 <0,04 23, ) B117 7,5 <0,04 <0,04 0, ) B117 9,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1, < ) B117 10,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B118 3,0 <0,04 <0,04 0, ) 19

30 B118 4,0 <0,04 <0,04 0, ) B118 5,0 <0,04 <0,04 0, ) B118 6,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B119 3,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B119 5,5 <0,04 <0,04 <0,04 2, < ) B119 6,0 <0,04 <0,04 <0,04 8, < ) B119 7,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B119 9,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B122 3,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B122 5,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. B123 6,0 <0,04 <0,04 1, ) B123 7,0 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0 7,2 <25 7,2 3) B123 8,5 <0,04 <0,04 <0,04 <1,0,0,0 <25 i.p. JordkvalitetsKriterium /13/ 1, Afskæringskriterium /13/ 300 i.p. Ikke påvist 1 Sum af o-, m- og p-xylen samt ethylbenzen 2 De påviste kulbrinter består af en blanding af diesel/fyringsgasolie og smøre-, hydraulik-, transmission-, eller fuelolie. Det påviste produkt har en anden sammensætning end det tilsvarende friske produkt. Produktet er udvasket, mikrobiologisk nedbrudt, fordampet eller varmepåvirket. 3 Prøvens indhold af total kulbrinter har sin oprindelse i diesel/fyringsgasolie 4 De påviste total kulbrinter består af vædret diesel/fyringsgasolie. Dvs. produktet er nedbrudt, udvasket, delvist fordampet eller varmebehandlet m.m. Tabel 5: Analyseresultater jordprøver, oliekomponenter Som det fremgår af tabel 5 er der påvist forurening med olieprodukter i en del af de analyserede jordprøver. I de fleste af jordprøverne er olieprodukterne identificeret som diesel/fyringsolie eller nedbrudt eller delvis nedbrudt diesel/fyringsolie. Der er konstateret terrænnær forurening med olieprodukter i boringerne B106 og B116, der begge er placeret umiddelbart vest for tankanlægget. I boringerne B106 og B116 er der påvist kulbrinter i jordprøverne fra 0,5 m u.t. Det totale indhold er bestemt til hhv mg/kg TS og 910 mg/kg TS, svarende til hhv. 50 og 9 gange jordkvalitetskriteriet. Indholdet af tungere kulbrinter i prøverne fra B106 og B116 overskrider ligeledes afskæringskriteriet på 300 mg/kg TS. De øvrige prøver indeholdende kulbrinter over jordkvalitetskriteriet er alle udtaget i intervallet fra 3 3,5 m u.t. og ned til maksimalt 7,5 m u.t. Højeste koncentration af kulbrinter er påvist i prøven udtaget 6,5 m u.t. i boring B117, der er placeret i ejendommens indkørsel ca. 6 m fra skel mod Tøndervej. I denne prøve er der påvist mg/kg TS, svarende til 470 gange jordkvalitetskriteriet for total kulbrinter. Vertikalt aftager forureningen dog hurtigt, idet der i prøven udtaget 7,5 m u.t. i samme boring er påvist et totalt indhold af kulbrinter på mg/kg TS og i 9,5 m u.t. er der påvist 90 mg/kg TS dvs. lige under jordkvalitetskriteriet. I boring B110, der er placeret ca. 2 m øst for gavlen af boligen er der ligeledes påvist høje koncentrationer af kulbrinter. I prøven udtaget 3,5 m u.t. er påvist mg/kg TS, 5 m u.t. er påvist mg/kg TS og 6,0 m u.t. er påvist mg/kg TS. De målte indhold svarer til gange jordkvalitetskriteriet. Forureningen i denne boring er afgrænset vertikalt af jordprøven udtaget 8,5 m u.t., hvor der er påvist et indhold på 53 mg/kg TS. I boring B118 placeret i den vestlige side af indkørslen er der 3,0 m u.t. påvist mg/kg TS aftagende til mg/kg TS 4 m u.t. og mg/kg TS 5 m u.t. Forureningen i denne boring er afgrænset vertikalt 6,5 m u.t., hvor der ikke er påvist kulbrinter i den analyserede jordprøve. I boring B103 placeret i tankområdet, er der påvist mg/kg TS i en prøve udtaget 3,5 m u.t. Forureningen i B103 er afgrænset vertikalt 4,5 m u.t. hvor der er påvist et indhold på 81 mg/kg TS. I de analyserede jordprøver, fra boringerne B101, B105, B113 og B116, der alle er placeret i det forurenede område, er der påvist væsentligt lavere indhold af kulbrinter. Der er generelt ikke påvist benzen, toluen eller xylener i de analyserede jordprøver. I enkelte boringer er der dog påvist lave indhold af xylener (B110, B113, B117-B118 og B123) og i boring B110 er påvist lave indhold af toluen og benzen. Indholdet af benzen i prøverne fra boring B110 er under jordkvalitetskriteriet. 20

31 Forureningen i jorden er afgrænset af boringerne B102, B104, B107, B109, B111-B112 og B114 samt B120 B122. I boring B115 udført med håndbor i beboelsen, er der ikke påvist forurening fra terræn og ned til 4,5 m u.t. Det var ikke muligt at bore dybere, og boringen afgrænser derfor ikke den dybtliggende forurening der f.eks. er konstateret i B110. Forureningen i jorden er ikke totalt afgrænset mod Tøndervej, idet der er konstateret forurening i jorden i boring B123, hvor der i prøven udtaget 6 m u.t er påvist et totalt indhold af kulbrinter på mg/kg TS. Tilsvarende er forureningen ikke helt afgrænset mod øst, idet der i boring B108 er påvist et totalt indhold af kulbrinter på 300 mg/kg TS i jordprøven udtaget 5,0 m u.t. 21

32 5.3 Grundvand Pejlinger Der er foretaget flere pejlerunder i forbindelse med undersøgelserne. Resultaterne af pejlingerne er angivet i skema i bilag 6C. Grundvandsspejlet i det terrænnære magasin findes ca. 3-4 m u.t. svarende til omkring kote +34,5 m DVR90. Boringerne er filtersat i såvel sand som det underliggende ler og det terrænnære grundvandsspejl findes enten i leret eller i sandet lige ovenpå leret. Det vurderes derfor, at det terrænnære grundvand ikke udgør et sammenhængende magasin, men snarere mere eller mindre sammenhængende vandlommer i leret. Dette understøttes af, at vandspejlskoterne i det terrænnære magasin ikke viser en entydig strømningsretning. Figur 10: Potentiale i det øvre magasin beregnet ud fra pejlinger 20. marts 2012 og 5. juli Potentialekortene for det terrænnære magasin er ligeledes genereret i Surfer og ses på figur 10 og er vedlagt i bilag 6A-B. Pilene indikerer grundvandets strømningsretning og pejlerunder foretaget i marts og juli 2012 viser som nævnt, at grundvandet i det øvre magasin ikke har en entydig strømningsretning. Figur 11: Potentiale i det nedre magasin beregnet ud fra pejlinger 20. marts og 5. juli 2012 Grundvandspejlet i det nedre magasin findes ca. 14 m u.t. svarende til omkring kote +23,5 m DVR90. Pejlerunder foretaget i marts og juli 2012 viser, at grundvandet i det nedre magasin strømmer mod syd sydvest. Potentialekort genereret i Surfer ses på figur 11 og er vedlagt i bilag 6C-D. 22

33 5.3.2 Fri fase olie Der er i forbindelse med borearbejdet truffet fri fase olie/olievådt lag af groft sand og grus umiddelbart under lerlaget i boring B110 og B117. Der er ved pejling og vandprøvetagning af boringerne dog ikke truffet tegn på fri fase olie/benzin i grundvandet Analyseresultater grundvand I nedenstående tabel 6 er angivet resultaterne af analyserne på grundvandsprøverne. Resultaterne af analyserne fremgår desuden af analyserapporterne i bilag 3B. Boring Filterinterval Benzen Toluen Xylener Naphthalen Total kulbrinter Nr. m u.t. µg/l B101 3,0-5,0 Filter er ødelagt B102 3,0-5,0 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10,0 B103 2,5-4,5 <0,10 <0,10 <0,10 <0, ) B104 2,5-4,5 <0,10 <0,10 <0,10 <0, ) B105 3,0-5,0 <0,10 0,18 <0,10 1, ) B106 1,6-3,6 <0,10 <0,10 <0,10 <0, ) B107 1,8-3,8 <0,10 <0,10 <0,10 <0, ) B108 2,0-4,0 <0,10 <0,10 <0,10 <0, ) B109, øverste 1,8-3,8 <0,10 <0,10 <0,10 <0, ) B109, nederste <0,10 <0,10 <0,10 <0,10,0 B110, nederste 4,5-7,5 Tør B111 3,0-5,0 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10,0 B112 3,5-5,5 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10,0 B113, øverste 2,0-4,0 <0,10 <0,10 <0,10 <0, ) B113, nederste <0,10 0,58 0,27 <0,10,0 B114 2,0-5,0 <0,10 0,18 0,13 <0, ) B117, øverste 2,0-4,0 <0,10 0,19 3,79 0, ) B117, nederste 6,0-8,0 Tør B118 2,0-4,0 <0,10 0,53 12, ) B119, øverste 2,0-4,0 <0,10 0,11 <0,10 <0,10,0 B119, nederste <0,10 <0,10 <0,10 <0,10,0 B120, øverste 2,0-4,0 <0,10 <0,10 0,54 <0,10,0 B120, nederste 13,8-15,8 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10,0 B121, øverste 2,0-4,0 <0,10 0,11 <0,10 <0,10,0 B121, nederste 13,8-15,8 <0,10 0,12 <0,10 <0,10,0 B122,øverste 2,0-4,0 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10,0 B122, nederste 13,6-15,6 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10,0 B123, øverste 2,0-4,0 Tør B123, nederste 13,5-15,5 <0,10 <0,10 <0,10 <0,10,0 Grundvandskvalitetskriterier /13/ ) Kulbrinterne består af vædret diesel/fyringsolie (nedbrudt, udvasket el. lign) 2) Kulbrinterne har sin oprindelse i diesel/fyringsolie 3) Kulbrinterne vurderes, at stamme fra udvaskning af delvis nedbrudt benzin eller diesel/fyringsolie Tabel 6: Analyseresultater grundvand, oliekomponenter Som det fremgår af tabel 6 er der i grundvandet i det terrænnære magasin påvist forurening med olieprodukter i boringerne B103-B109 og i B113, B114, B117 og B118. De højeste værdier er truffet i B105 og B118, hvor der er påvist henholdsvis µg/l og µg/l. Værdien i B105 svarer til 210 gange grundvandskvalitetskriteriet. I boringerne B103, B104, B113 og B117 er forureningsniveauet på µg/l, hvilket svarer til ca gange kvalitetskriteriet for grundvand. I boring B106-B109 og B114 er forureningsniveauet i grundvandet på µg/l svarende til ca gange grundvandskvalitetskriteriet. 23

34 I de fleste af vandprøverne er olieprodukterne identificeret som diesel/fyringsolie eller nedbrudt/udvasket diesel/fyringsolie. I prøven fra B117 og B118 kan kulbrinterne stamme fra udvaskning af delvist nedbrudt benzin eller diesel/fyringsolie. Mod syd er forureningen i det terrænnære grundvand afgrænset af boringerne B119-B122. Mod vest og nordvest, er forureningen afgrænset af boringerne B111, B112 og B102. Mod nord er forureningen ikke endeligt afgrænset idet der i de nordligste boringer B107 og B108 er påvist henholdsvis 64 og 140 µg kulbrinter/l. Det samme er tilfældet mod øst hvor der i B109 og B114 er påvist 290 µg/l og 170 µg/l. Ligeledes er grundvandsforureningen i retning mod beboelsen heller ikke afgrænset fuldstændigt. Boringerne B109, B113, B119, B120-B123 er filtersat i det nedre grundvandsmagasin. Der er ikke påvist forurening i vandprøverne fra det nedre magasin. 24

35 5.4 Poreluft Der er foretaget undersøgelser af indholdet af kulbrinter i poreluften under gulve i boligen. Der er gennemført en målerunde den 10. februar 2012 og yderligere en målerunde den 7. marts Meteorologiske data for de to målerunder fremgår af bilag 3C. Prøve P1 er udtaget under trægulv i stue og prøve P2 er udtaget under betongulvet i værelse. Resultaterne af analyserne fremgår af nedenstående tabel 7. Resultaterne af analyserne fremgår endvidere af analyserapporterne i bilag 3C. Prøve Dato Benzen Toluen Xylener* Sum af C 9 C 10 aromater Total kulbrinter Nr. µg/m 3 P1 stue 2,1 9,4 6,1 3, P2 værelse , ,4 11,2 120 Udeluft 1,2 9,7 7,2 2,3 69 P1 stue 2, ,4 22,1 260 P2 værelse , ,7 12,4 150 Udeluft 1,4 2,3 2,28 1,1 57 Afdampningskriterier /17/ 0, * Xylener er beregnet som summen af ethylbenzen og m-, p- og o-xylen Tabel 7: Analyseresultater poreluft, oliekomponenter Som det fremgår af tabel 7, er der ved begge målerunder påvist indhold af kulbrinter og benzen over afdampningskriterierne i poreluftprøverne udtaget under gulv i stue og værelse. Indholdet af kulbrinter overskrider således afdampningskriteriet indtil 2,6 gange, og indholdet af benzen overskrider afdampningskriteriet indtil 16 gange. Indholdet af benzen og kulbrinter under gulvene er ved begge målerunder stort set på samme niveau. Sammenlignes indholdet i de to målepunkter ses, at indholdet af både benzen og total kulbrinter er højest under gulvet i stuen. Målingerne på udeluften viser også, at indholdet at benzen er relativt højt i udeluften. Indholdet på 1,2 1,4 µg/m 3 er ved begge målinger højere end indholdet under gulvet i værelset. Gulvopbygningen i de to rum er forskellig. I stuen findes et 2,5 cm tykt trægulv på strøer og i værelset er der 2 lag gulvtæppe over 10 cm betongulv. Som det fremgår af de meteorologiske data i bilag 3C ses det, at målingerne i februar er foretaget i en periode med højtryk uden nedbør, og muligvis i en periode, hvor jordoverfladen har været frossen. Målingerne vurderes derfor at være overestimerede i forhold til en gennemsnitssituation. Målingerne i marts er foretaget i en periode med højtryk og med begrænset nedbør, undtagen på selve måledagen, hvor det regnede meget. Målingerne vurderes at være svagt overestimerede i forhold til en gennemsnitssituation over året. 25

36 6. UNDERSØGELSER DEL V - GEOLOGI OG HYDROGEOLOGI 6.1 Regional geologi og lokal geologi Ejendommen er beliggende i et morænelandskab fra næstsidste istid umiddelbart nord for Kruså Dal. Kruså Dal ligger for enden af Flensborg Fjord, og er dannet som en smeltevandsdal i sidste istid /27/. Af det geologiske overfladekort fremgår det, at de terrænnære aflejringer i området overvejende består af smeltevandssand /29/. Terrænkoten på ejendommen er indmålt med GPS til ca. +37,5 m DVR90. Boring DGU , beliggende ca. 100 m sydøst for ejendommen er 19,5 m dyb. Terrænkoten er + 38 m DNN. I boringen er der øverst truffet 3 m fyld, underlejret af moræneler til 6,2 m u.t. Herunder er truffet smeltevandsgrus til bund af boringen 19,5 m u.t. Boringen er filtersat 17,5-19,5 m u.t. og potentialet i grundvandsmagasinet er pejlet til kote + 23,5 m DVR90 /28/. Ved Amtets registreringsundersøgelse i 1997 blev der udført 3 boringer B1-B3. I boringerne er der generelt truffet 1,2-1,6 m muld og fyldsand. Herunder er der truffet 1,2-1,8 m sand og herunder moræneler til bund af boringerne 5,0 m u.t. Boring B3 blev filtersat og vandspejlet pejlet 3,7 m u.t. /24/. I forbindelse med denne videregående forureningsundersøgelse er der udført 23 boringer, B101-B123, på ejendommen. De udførte boringer viser en vekslende geologi, hvor der generelt under 0,5-1,5 m sandfyld er truffet sand til 3,0-3,8 m u.t. Sandlaget underlejres af et 1,9-3,2 m tykt lerlag. Herunder er truffet sand til bunden af de dybeste boringer 16 m u.t. Ved forureningsundersøgelsen er der truffet et terrænnært magasin med et vandspejl pejlet ca. 3-4 m u.t. Der blev desuden truffet et dybereliggende grundvandsmagasin. Vandspejlet i de dybe boringer er pejlet til kote ca. + 23,5 m DVR90 (ca. 14 m u.t.). Potentialekurver for det øvre magasin ses på bilag 6A og 6B. Potentialekurver for det nedre magasin ses på bilag 6C-6D. Pejleskema fremgår af bilag 6E. Ifølge Sønderjyllands Amts grundvandspotentialekort er potentialet for det primære* ) grundvandsmagasin spændt med en vandspejlskote beliggende omkring kote +22,5 m DVR90, se bilag 6. Grundvandsstrømningen er syd-sydvestlig med en gradient omkring 12,5 promille /31/. *Grundvandspotentialekortet er ikke opdateret med Kruså vandværks nye dybe boringer der indvinder fra tertiært og miocænt kvartssand dybere end 150 m u.t. Indvindingsoplandet til vandværket er heller ikke opdateret. Det primære grundvandsmagasin som nævnes her, er formentlig identisk med det trufne nedre magasin under ejendommen Tøndervej Indvindingsinteresser og recipienter Ejendommen ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Nærmeste indvindingsboringer til almen vandforsyning tilhører Kruså Vandværk. Kruså Vandværk indvinder fra to nye boringer (DGU nr og ), der ligger ca. 400 og 365 m sydøst for ejendommen. Boring er 249 m dyb og filtersat i miocænt kvartssand fra 219 til 228 m u.t. Boring er 187 m dyb og filtersat i tertiært kvartssand fra 173,5-185,5 m u.t. Der er mere end 40 m lerdække over det tertiære magasin. De kortere boringer, der tidligere er anvendt af vandværket, er taget ud af drift/sløjfet. Vandværkets årlige tilladte indvindingsmængde (maj 2012) er m 3 /år /28/. Vandspejlet i boring står 13,5 m u.t. (rovandspejl) svarende til ca. kote 24 m DVR90, /28/. Det primære* ) grundvand i området strømmer i syd-sydvestlig retning, det er dog uvist om denne strømningsretning omfatter det dybe tertiære grundvandsmagasin. Kruså vandværk er blevet kontaktet med henblik på at få oplysninger om værkets indvinding, pejleserier og evt. udførte prøvepumpninger i de nye boringer. Vandværket, ved Jørgen Pedersen, oplyser; at der ikke er beregnet et indvindingsopland for de to indvindingsboringer at et pumpeforsøg (ikke publiceret) har givet en ydelse på 75 m 3 /t uden at sænke grundvandsspejlet 26

37 at strømningsretningen i magasinet forventes at være sydlig at boringernes driftsvandspejl er ca. i m u.t., svarende til ca. kote 24 m DVR90 at rovandspejl er lig driftsvandspejl Det bemærkes på denne baggrund, at det eksisterende kortgrundlag for vandværkets indvindingsopland, vedlagt som bilag 6, ikke er korrekt, da det dækker den tidligere indvinding på vandværket. Det er således uvist, om ejendommen ligger indenfor det nuværende indvindingsopland. Det ses dog, at ejendommen muligvis ligger opstrøms indvindingen og dermed formentlig stadig inden for indvindingsoplandet. Nærmeste overfladerecipient er et vandhul beliggende på en mark 220 m nordvest for lokaliteten. Derudover findes en overfladerecipient, Møllesøen, beliggende ca. 440 m syd for lokaliteten. Søen har tilløb til Kruså Å, der har udløb i Flensborg Fjord. Åen er målsat som karpefiskevand /29/. Målsætningen er ikke opfyldt. Ejendommens beliggenhed i forhold til drikkevandsinteresser og indvindingsboringer fremgår af bilag 6. 27

38 7. VURDERING AF FORURENINGSTILSTAND Til at vurdere forureningstilstanden er der udarbejdet en 2D model og en 3D model der hver især skal illustrere omfanget af forureningen i jord og grundvand. I begge modeller interpoleres udbredelsen af forureningen mellem boringerne, både horisontalt og vertikalt. Med 2D-modellerne anvendes Surfer og AutoCAD til at illustrere forurening i det horisontale plan. Til at illustrere forureningen vertikalt sammenholdes boreprofilerne der er optegnet i Geogis med analyseresultaterne og derudover er der lavet et snit NV/SØ der er optegnet i AutoCAD. De vertikale (AutoCAD) og horisontale (Surfer og AutoCAD) snit sammenholdes med boreprofilerne og der laves en manuel såkaldt kasseberegning af forureningsomfanget. 3D modellen er lavet i programmet LeapFrog Geo 3D som er et program udviklet i New Zealand specielt med henblik på brug for mineindustrien. I programmet importeres boringer direkte fra GeoGIS. Programmet kan selv beregne forureningsomfanget, dels på baggrund af PIDmålingerne og dels på baggrund af indholdet af total kulbrinter. I det følgende vises begge metoder til vurdering og beregning af forureningstilstanden på ejendommen. Efterfølgende sammenlignes metoderne og det diskuteres for og imod anvendeligheden af 3D-modeller fremfor 2D-modeller D model (Surfer og AutoCAD) I bilag 4 er vedlagt en konceptuel 2D-model, der viser et profilsnit af de geologiske forhold samt olieforureningens udbredelse i jord, poreluft og grundvand. 2D-modellen i figur 12 nedenfor danner udgangspunkt for beskrivelsen af forureningstilstanden og forureningsudbredelsen. Figur 12: Konceptuel 2D-model NV-SØ. Se figur 14 på side 29 der viser hvor det geologiske profilsnit er lagt. Figur 12 er en lille smule misvisende, da det ser ud som om forureningen ligger umiddelbart under beboelsen. Ligeledes ser det ud som om den terrænnære forurening i boring B106 og B116 ligger umiddelbart ovenover og omkring 6 m 3 tanken. 28

39 7.2 Beskrivelse af jordforurening vha. 2D -model Der er påvist en betydelig forurening i jorden i indkørslen vest og sydvest for beboelsen. Forureningen består hovedsageligt af nedbrudt diesel/fyringsolie. Forureningen er påvist i to niveauer dels terrænnært i et mindre område dels med overside fra 3-5,5 m u.t. i et større område. Som det ses på figur 12 er der ved boringerne B106 og B116 konstateret forurening nær terræn i et niveau, der overskrider afskæringskriterierne. I begge boringer er der påvist forurening i prøverne udtaget 0,5 m u.t. PID målinger på prøverne fra begge boringer samt registreringerne foretaget i forbindelse med udførelse af borearbejdet viser, at forureningen i området ved disse boringer findes fra ca. 0,2 m u.t. og ned til 0,9 1,2 m u.t. Området med den terrænnære forurening vurderes, at have en meget begrænset udbredelse, idet der ikke er påvist forurening i samleprøverne udtaget 0,3 m u.t. i område 1 og 2 vest for boring B106 eller i boringerne B101, B102, B103, B111 og B112, der er placeret rundt om B106 og B116. Den dybereliggende og omfattende forurening er beliggende med overside fra 3,0 5,5 m u.t. Forureningen er beliggende højest omkring tankanlægget og indtil m syd for tankanlægget, hvor der er påvist forurening fra 3 4 m u.t. (boringerne B101, B103, B105, B106, B110, B113 og B116 samt B118). Længst mod syd ligger oversiden af forureningen 5,5 6 m u.t. (boringerne B117, B119 og B123). Underside af forureningen er generelt beliggende 5-7 m u.t. I B117 stopper forureningen først omkring 9 m u.t. Forureningen i jorden er afgrænset af boringerne B102, B104, B107, B109, B111, B112, B114 og B120 B122. Forureningen i jorden er ikke totalt afgrænset mod Tøndervej, idet der er konstateret forurening i boring B123, hvor der i prøven udtaget 6 m u.t er påvist et totalt indhold af kulbrinter på mg/kg TS og i boring B119, hvor der ligeledes 6 m u.t. er påvist 270 mg/kg TS. Tilsvarende er forureningen ikke helt afgrænset mod øst, idet der i boring B108 er påvist et totalt indhold af kulbrinter på 300 mg/kg TS i jordprøven udtaget 5,0 m u.t. I begge boringer er forureningen dog kraftigt aftaget i forhold til forureningen konstateret i de nærmeste boringer (B103 og B117) og forureningens udbredelse øst for boring B108 og syd for boring B119/B123 antages derfor at være meget begrænset. Figur 14: Estimeret forureningsudbredelse i jord og hotspots H1-H5. 29

40 Til beregning af forurenede jordmængder er der i surfer i bilag 4B indtegnet forureningsudbredelsen i forskellige niveauer 3,5 m u.t., 5 m u.t., 6 m u.t. og 7 m u.t. se også figur Forureningen inddeles i fem hotspots H1-H5, se figur 14 og i en generel jordforurening udenfor hotspots. Beregning af jordmængderne fremgår af bilag 5 og er sammenfattet herunder. H1 Figur 15: Estimeret terrænnær forureningsudbredelse i jord 0,5 m u.t. i boring B106 og B116 (Surfer). På figuren ses hotspot H1. H2 H2 H4 H3 H3 Figur 16: Estimeret forureningsudbredelse i jord 3,5 m u.t. og 5 m u.t. (Surfer). På figurerne ses hotspot H2-H4. 30

41 H3 H3 H5 H5 Figur 17: Estimeret forureningsudbredelse i jord 6 m u.t. og 7 m u.t. (Surfer). På figurerne ses hotspot H3 og H5. Af figurerne kan det se ud som om, at det dybe hot-spot i B117 har forbindelse til forureningen ved B110. Dette kan i princippet godt være tilfældet, men forureningen kan også stamme fra området ved B117, idet kilden til forureningen i det niveau i princippet er ukendt. Figurerne er en interpolering af forureningskoncentrationen genereret af programmet Surfer. 31

42 7.3 Samlet vurdering af jordforureningen 2D model (Surfer og AutoCAD) Vurderingen af jordforureningen fremgår af bilag 5 og sammenfattet i tabel 8. Mængde forurenet jord Mængde af kulbrinter m 3 ton kg liter Hotspot 1 5,4 9, Hotspot 2 3,5 6, Hotspot 3 67,5 121, Hotspot , Hotspot Generel forurening (udenfor hotspots) Samlede mængde forurenet jord/kulbrinter Tabel 8: Vurdering af forureningsomfanget på Tøndervej 24 Det vurderes, at der er en samlet mængde forurenet jord på ca m 3 svarende til ca ton olieforurenet jord. Mængden af olie i jorden er beregnet til i alt ca kg svarende til liter olie. 32

43 7.4 3D model (LeapFrog Geo 3D) I programmet LeapFrog Geo 3D kan boringer hentes direkte fra GeoGIS via forespørgsler i Microsoft Acces, se figur 18. Det betyder at kun de data man har brug for hentes videre i LeapFrog Geo 3D. Figur 18: Forespørgsler i Microsoft Acces til at hente data ind i LeapFrog3D. I LeapFrog kan der både lægges orthofoto, eller et hvilken som helst andet kort over ejendommen ind, som vist i figur 19. Da grundstykket ikke er særlig stort er der lagt et teknisk kort ind i stedet for et orthofoto der hurtigt kan blive lidt grumset i billedkvaliteten.. Figur19: Grundkort lagt ind i LeapFrog Geo 3D. Boringerne der er indmålt med GPS lægges ind ovenpå kortet. 33

44 Når boreprofilerne er importeret fra GeoGIS kan de trækkes ind i koordinatsystemet i LeapFrog som vist i figur 20. Boringerne bliver vist med alle de forskellige og meget detaljerede lagfølgebeskrivelser. Figur 20: Boreprofiler i 3D. Der er i de enkelte profiler mange lagbeskrivelser. Til højre ses et boreprofil med tilhørende lithologi. For at gøre modellen mere overskueligt inddeles de mange forskellige lag i følgende: fyld, sand (øvre sandlag og nedre sandlag) og ler, se figur 21. Herefter kan den geologiske model genereres som vist på figur 22. Fyld Øvre sandlag Ler Nedre sandlag Figur 21: Boringerne med simplificeret geologi. Fyld øverst, herunder et øvre sandlag der underlejres af moræneler og herunder det nedre sandlag. Man kan ude til venstre ane elevationen. 34

45 Figur 22: Geologisk model. Modellen er lavet på baggrund af den simplificerede geologi. På figur 22 ses den geologiske model genereret på baggrund af boreprofilerne. Øverst er der fyld der varierer i dybden. Det tyder på, at der sket en opfyldning langs Tøndervej (i nærheden af boring B123). Under fyldlaget er der sand der underlejres af moræneler. Herunder er truffet sand til boringernes bund. H1 Figur 23: Estimeret forureningsudbredelse i jord 0,5 m u.t. (LeapFrog3D). På figuren ses hotspot H1 og farveskala for total kulbrinter. H2 H3 H3 H4 H4 H5 Figur 24: Estimeret forureningsudbredelse i jord 3,5 m u.t. og 5 m u.t. (LeapFrog3D). På figurerne ses hotspot H2-H4. 35

46 H3 H3 H5 H5 Figur 25: Estimeret forureningsudbredelse i jord 6,5 m u.t. og 7 m u.t. (LeapFrog3D). På figurerne ses hotspot H2-H4. Til sammenligning med de fem forurenede hotspots der er tegnet i surfer på figur på side er der i ovenstående figur ligeledes indtegnet jordforurening i forskellige niveauer 0,5 m u.t., 3,5 m u.t., 5 m u.t., 6 m u.t. og 7 m u.t. I dette tilfælde ligner programmerne Surfer og LeapFrog hinanden. De viser begge et snit af forureningen i en given dybde. I Surfer skal man selv overføre analyseresultater i en tabel hvorimod LeapFrog selv kan hente data ind fra GeoGIS, dog via acces databasen. Risikoen for fejl er nok en anelse mindre når data kan hentes direkte fra GeoGIS, idet man sparer en manuel indtastning. 7.5 Beskrivelse af jordforurening vha. 3D -model Nedenfor på figur 26 ses 3D-modeller af forureningsudbredelsen under ejendommen. På figuren til venstre ses en 3D illustration af alle PID-målinger højere end 5 ppm og til højre PID-målinger højere end 20 ppm. Det skal bemærkes, at der i 3D-modellen interpoleres med kriging men man skal stadig forholde sig lidt kritisk når modellerne betragtes. På modellen til højre anes hotspot og de bliver endnu tydeligere hvis man laver et snit gennem modellen som vist på figur 28. Figur 26: 3D model af PID-målinger. Til venstre PID-målinger > 5 ppm til højre PID-målinger > 20 ppm. Der er flere muligheder i programmet og på figur 27 er forureningsudbredelsen med kulbrinter illustreret i henholdsvis lerlaget og det nedre sandlag. I lerlaget er vist en 3D-model af kulbrinter >100 mg/kg TS og i det nederste sandlag er vist en 3D-model af kulbrinter >1000 mg/kg TS. Ligeledes er der i figur 28 lavet en 3D-model af indholdet af total kulbrinter > 800 mg/kg TS. Grunden til, at der kun er medtaget værdier over 800 mg/kg TS når jordkvalitetskriteriet er 100 mg/kg TS er, at programmet interpolerer langt ud, også over terræn hvis ikke der som her, er defineret en terrænkote. Sammenholdes modellen med boringerne og analyseresultaterne kan man godt tillade sig at skære nogle af værdierne væk, da boringerne i visse tilfælde er rene men pga. interpolationen vil de være vist som forurenede. 36

47 Figur 27: 3D model af total kulbrinter > 100 mg/kg TS i lerlaget (tv). 3D model af total kulbrinter >1000 mg/kg TS i det nederste sandlag (th). Figur 28: 3D model af samlet mængde total kulbrinter > 800 mg/kg TS (tv). Snit i 3D model af samlet mængde total kulbrinter > 800 mg/kg TS (th). På figur 29 og 30 er vist det øvre og det nedre grundvandspejl sammenholdt med henholdsvis 3D-modeller af total kulbrinter > 800 mg/kg TS og PID-målinger >20 ppm. Det ses, at forureningen på nuværende tidspunkt ikke er nået til det nedre grundvandsmagasin. Figur 29: 3D model af samlet mængde total kulbrinter > 800 mg/kg TS. På modellen er vist det øvre og det nedre grundvandsmagasin. 37

48 Figur 30: 3D model af PID-indhold > 20 ppm. På modellen er vist det øvre og det nedre grundvandsmagasin. 7.6 Samlet vurdering af jordforureningen 3D model (LeapFrog Geo 3D) I LeapFrog kan man automatisk få en beregning af hvor stor en mængde forurenet jord der antages at være på lokaliteten. Som vi så ovenfor skal man dog være lidt kritisk når man kigger på 3D-modellen idet LeapFrogs interpolation strækker sig langt ud, dog ud fra hvad der er statistisk korrekt, men ikke nødvendigvis helt svarende til virkeligheden. Der er ligeledes stor forskel i hvilken type interpolation der anvendes. Nedenfor er eksempler med både kriging og lineær interpolation. Hvis vi uden at være kritiske bruger LeapFrogs beregning af mængde af total kulbrinter fås ved kriging en samlet mængde forurenet jord på ca m 3, svarende til ton forurenet jord, hvilket er en klar overestimation af virkeligheden. Den samlede mængde kulbrinter ved en lineær interpolation giver en samlet mængde forurenet jord på ca m 3, svarende til ton forurenet jord. Grunden til denne forskel er, at den lineære model ikke har så store jordmængder ved de lave kulbrinteværdier. Ovenfor så vi desuden, at 3D modellen for udbredelsen af total kulbrinter først bliver bedre tilpasset med værdier over 800 mg/kg TS idet interpoleringen gør at modellen viser høje forureningsværdier i boringer hvor analyser viser, at der er rent. I vurderingen af mængden af forurenet jord, er det derfor disse værdier der tages med i beregningen, se tabel 9 og 10. Tabel 9: Beregnet produktmængde og mængde af olie i jorden ( kriging interpolation). 38

49 Tabel 10: Beregnet produktmængde og mængde af olie i jorden (lineær interpolation). Det vurderes derfor på baggrund af LeapFrogs beregninger ved kriging interpolation, at der er en samlet mængde forurenet jord på ca m 3 (>800 mg/kg TS) svarende til ca ton olieforurenet jord. Mængden af olie i jorden kan herefter beregnes til i alt ca kg svarende til liter olie. Beregningerne ved lineær interpolation viser, at der er en samlet mængde forurenet jord på ca m 3 (>800 mg/kg TS) svarende til ca ton olieforurenet jord. Mængden af olie i jorden kan herefter beregnes til i alt ca kg svarende til liter olie. Udbredelsen af forureningen (total kulbrinter>800 mg/kg TS) i jorden er illustreret i 3D på figur 29. En anden måde at beregne forureningsomfanget er at bruge PID-målingerne fra boringerne. PIDmålingerne har den fordel, at der er målt på hver prøve dvs. for hver halve meter. I modsætning til analyseresultaterne hvor det kun er udvalgte prøver der analyseres. Tabel 11: Jordvolumen angivet for PID-intervaller. Volumen er angivet i m 3. (Interpolation vha. kriging ). Det er dog nødvendigt at kigge på hvilken skala PID-målingerne bruger ved denne type forurening. Er PID på 20 ppm f.eks. et højt tal og hvad svarer det til i forureningskoncentration? Man må derfor sammenholde PID-målingerne fra boringerne med analyseresultater. I dette tilfælde er der i boring B101 målt PID-indhold på 53,6 ppm og i prøven er analyseresultatet 23 mg/kg TS. I boring B103 er der i en prøve målt PID-indhold på 55,4 ppm og et analyseresultat på mg/kg TS. Det er nok rimeligt at antage, at PID-målinger større end 20 ppm giver forureningskoncentration over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterie på 100 mg/kg TS. Ud fra tabel 11 vurderes det derfor, at der er en samlet mængde forurenet jord på ca m 3 svarende til ca ton olieforurenet jord. 7.7 Sammenligning af metoder til masseberegning af jordforurening 2D vs. 3D Ved hjælp af 2D modellen og Surfer er der beregnet en samlet mængde forurenet jord på ca m 3 svarende til ca ton olieforurenet jord. Mængden af olie i jorden er beregnet til i alt ca kg svarende til liter olie. Ved hjælp af 3D modellen for total kulbrinter > 800 mg/kg TS er der (vha. kriging interpolation ) beregnet en samlet mængde forurenet jord på ca m 3 (>800 mg/kg TS) svarende til ca ton olieforurenet jord. Mængden af olie i jorden er beregnet til i alt ca kg svarende til liter olie. 39

50 Ved hjælp af 3D modellen for PID-målingerne > 20 ppm er der beregnet en samlet mængde forurenet jord på ca m 3 svarende til ca ton olieforurenet jord. Der er med 3D-modellen beregnet en mængde forurenet jord der er ca. 2,5 gange større end beregningen vha. 2D-modellen. Hvis vi antager, at der er et gennemsnitligt kulbrinteindhold i jorden på ca mg/kg TS vil det koste 525 kr. pr. ton at få renset, se tabel 12 med priser fra RGS90 der er et firma der kan håndtere jordrens. Ifølge jordvolumen beregnet vha. 2D-modellen vil det koste ca kr. at få jorden renset. Ifølge jordvolumen beregnet vha. 3D-modellen vil det koste ca kr. at få jorden renset. Der er altså en stor økonomisk forskel ved anvendelsen af de to metoder og det kan i høj grad betale sig nøje, at vurdere selve beregningen af jordvolumenet. Til ovenstående priser kommer pris for opgravning mv. I dette tilfælde vil man på grund af dybde til forureningen, dog ikke foretage en opgravning. Tabel 12: Prisliste fra RGS90 pris for jordrensning Der er en del usikkerheder ved begge metoder. Ved 2D-modellen kan man lettere komme til at overse forurening og være for lempelig når der tages gennemsnit af forureningskoncentrationerne og når forureningen beregnes vha. kassemetoden. Ved 3D-modellen bliver forureningen beregnet vha. interpolation som er indbygget i programmet. Man må ved 3D-modellen sammenholde analyseresultaterne i boringerne med den interpolerede model. Der kan hurtigt ske en overestimering af mængden af forurenet jord hvis ikke man forholder sig kritisk til modellen. Beregningen ved hjælp af 2D-modellen giver nok et lidt for konservativt bud på forureningsmængden og 3D-modellen overestimerer nok en smule. Det er dog noget nemmere at anvende 3D-modellen til beregningen idet den foregår automatisk. 3D-modellen har også den fordel, at den giver en bedre forståelse af forureningsudbredelsen i dybden. Samtidig er det hensigtsmæssigt at kunne illustrere forureningens beliggenhed og udbredelse i forhold til grundvandet. 7.8 Grundvand Der er konstateret forurening med diesel/fyringsolie i det terrænnære grundvand i boringerne B103-B109 og i B113, B114, B117 og B118. Det terrænnære grundvand findes ca. 3-4 m u.t. Idet der blev truffet forurening i lerlaget og under lerlaget, der adskiller det terrænnære grundvand fra det dybereliggende magasin, er boringerne B109, B113, B119-B123 filtersat i det dybe grundvandsmagasin der findes ca. 14 m u.t. Der er ikke konstateret forurening i dette magasin. Grundvandsforureningen i det terrænnære magasin er ikke endeligt afgrænset men skønnes at dække et areal på ca. 335 m 2. Forventet udbredelse af grundvandsforureningen med kulbrinter fremgår af nedenstående figur 31. At forureningen ikke er vurderet mere udbredt end vist i figur 31 skyldes, at der ikke er tale om et sammenhængende magasin men snarere vandlommer i eller ovenpå moræneleren. 40

51 Figur 31: Skønnet udbredelse af grundvandsforurening i det terrænnære magasin Ejendommen ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser, og muligvis indenfor indvindingsoplandet til Kruså Vandværk. Mængden af olie i grundvandet, kan beregnes ud fra et areal på 335 m 2 med en gennemsnitlig forureningskoncentration på 550 μg/liter i de øverste 3 m af det terrænnære grundvand (gennemsnit af alle boringer med grundvandsforurening). Beregningen forudsætter, at forureningen ligger ligeligt fordelt i de 3 m moræneler. Beregningen i tabel 13 er dermed meget konservativ, idet det meste af forureningen befinder sig i vandlommer i moræneleren. Beregning af grundvandsforurening Areal 335 m 2 Porevolumen 20 % Gennemsnitskoncentration i vand 550 μg/liter Skønnet volumen af forurenet grundvand 335 m 2 x 3 m x 0, m 3 Produktmængde liter x 0,55mg/liter 110,6 g Tabel 13: Mængden af forurening i det terrænnære grundvand Forureningen i det terrænnære grundvand kan på baggrund forureningskoncentrationerne beregnes til at omfatte i alt ca. 110 g olie opløst i grundvandet i det terrænnære magasin. Der er i B110 og B117 truffet tegn på fri fase olie i den umættede zone lige under moræneleret, hvilket underbygges af de meget høje koncentrationer af kulbrinter i jorden lige under leret. Der er dog i grundvandet ikke påvist tegn på fri fase olie, og forureningen i den umættede zone under leret vurderes derfor ikke at være specielt mobil. 41

52 7.9 Poreluft I beboelsen er der påvist kulbrinter i poreluften under gulvene. Indholdet af benzen og total kulbrinter overskrider afdampningskriterierne indtil hhv. 16 og 2,6 gange. En del af benzenindholdet i poreluften må dog forventes at stamme fra udeluften (omkring 50 %). Den første måleserie, udført i februar 2012, er udført i en periode med højtryk, mens den anden måleserie udført i marts 2012, er udført i en periode med faldende lufttryk. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem de meteorologiske forhold og de målte forureningskoncentrationer. Indholdet af benzen er i begge målepunkter højest i perioden med højtryk, mens det totale indhold af kulbrinter er højest i perioden med faldende lufttryk. Meteorologiske data fra måleperioderne er vedlagt i bilag 3C. I håndboring B115 under beboelsen er der indenfor de øverste 4,5 m jord under gulv ikke påvist indhold af oliekomponenter. Det er derfor uklart, om den påviste poreluftforurening stammer fra afdampning fra grundvandet i det øverste magasin, som forventes at have en udbredelse, der strækker sig ind under den østlige del af boligen, eller fra jordforureningen påvist øst for husets gavl. 42

53 8. RISIKOVURDERING DEL I - TEORETISK BAGGRUND Efter at have vurderet undersøgelsens resultater, laves en risikovurdering dvs. en vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af forureningen. Principperne for risikovurderingen gennemgås herunder specielt med vægt på risikovurdering overfor indeklima og grundvand. 8.1 Risikovurdering generelt Formålet med en risikovurdering er, at afklare om der er behov for afværgeforanstaltninger, idet en konkret risikovurdering er forudsætningen for en afværge /17/. På baggrund af forureningsundersøgelsen laves således en risikovurdering overfor arealanvendelsen på lokaliteten, indeklima i eventuelle nærliggende bygninger, grundvandsinteresser og recipienter i området. I risikovurderingen indgår følgende: - Undersøgelsesresultater (art og omfang af forureningen) - Områdets geologiske, hydrogeologiske og hydrologiske forhold - Farlighedsvurdering (f.eks. hvor kræftfremkaldende et stof er og ved hvilke koncentrationer, i den forbindelse opstilles kvalitetskriterier der skal overholdes) - Sårbarhedsvurdering hvor mulige sprednings og eksponeringsveje gennemgås. Figur 32: Figuren viser mulige sprednings- og eksponeringsveje fra en forurening /17/. Som vist på figur 32 laves der i forbindelse med en risikovurdering en vurdering af sprednings og eksponeringsveje for forureningen. Den sorte plamage viser forureningen i jorden. Der er for det første fare for, at forureningen siver ned og udgør en risiko for grundvandet og hermed drikkevandet og eventuelt nærliggende recipienter. Der er ligeledes risiko for, at forureningen fra jorden giver en uacceptabel afdampning til bygninger eller udeluften. Derudover kan en terrænnær jordforurening udgøre en risiko for børn der leger i jorden samt for mennesker i øvrigt, der spiser grøntsager eller har kontakt med den forurenede jord. Jordforurening kan ikke klart adskilles fra porelufts- eller grundvandsforurening. I den mættede zone er mellemrummet mellem jordpartiklerne fyldt op med vand. De forurenede stoffer er derfor i en dynamisk ligevægt mellem jordpartikler og grundvand. Tilsvarende vil de flygtige komponenter i den umættede zone, hvor der i mellemrummene mellem jordpartiklerne er luft og vand, indstille sig i en dynamisk ligevægt mellem jord, vand og poreluft /17/. 43

54 Rent fysisk er det derfor ikke altid nemt at skelne mellem jord-, grundvands- og poreluftforurening, men ved en risikovurdering er det dog ofte nyttigt at opdele vurderingen i 3 faser: - Arealanvendelse (herunder indeklima) - Grundvand - Recipienter I risikovurderingen arbejder man med begreberne kvalitetskriterie, acceptkriterie og afskæringskriterie. Normalt vil en overholdelse af kvalitetskriteriet betyde, at jorden f.eks. kan anvendes frit uafhængig af følsomheden af arealanvendelsen. En meget følsom arealanvendelse kan f.eks. være en børnehave og en ikke-følsom arealanvendelse kan f.eks. være en industrivirksomhed. Overholdelse af jordkvalitetskriteriet for et givet stof medfører dog ikke automatisk, at der ikke kan ske en uacceptabel afdampning til indeklimaet. Der findes forskellige værktøjer og beregningsmodeller hvormed man kan regne sig frem til, om en given forurening vil kunne udgøre en risiko overfor f.eks. grundvandet, udeluften eller indeklimaet i en bygning. I det følgende kigges der nærmere på risikovurdering og beregning i forhold til grundvand og indeklima. 8.2 Risikovurdering indeklima Risikovurdering i forhold til indeklimaet i en bygning tager udgangspunkt i det forhold, at afdampningsbidraget fra den underliggende forurening til indeluften, ikke må overstige det såkaldte afdampningskriterie C a. Man må i den forbindelse huske på, at afdampningskriteriet ikke er en indeklimagrænse men derimod en grænse for det bidrag til indeklimaet, som den underliggende forurening må give anledning til /17/. Når der laves en risikovurdering overfor indeklimaet i en bygning er det ligeledes væsentligt at overveje hvilke ekstra indeklimabidrag der kan være f.eks. rygning, brændeovn, gulvtæpper mv. Derudover måles altid baggrundsværdien i udeluften hvilket også kan være meget nyttigt til den efterfølgende risikovurdering. Poreluftkoncentrationen under gulv kan enten fastlægges på baggrund af poreluftmålinger under gulvet, eller beregnes på baggrund af analyser af jord- og grundvand (fugacitet). Principperne for beregning af det resulterende bidrag til indeklimaet fra flygtige organiske forbindelser i jorden består af tre dele, fasefordeling, diffusion og konvektion. Det vil sige, at beregningerne baseres på følgende: - at der er ligevægt mellem de tre faser jord, vand og luft, - at transporten gennem jordlagene alene er diffusiv og - at transporten gennem gulvet er både diffusiv og konvektiv. I det følgende kigges der på transport gennem gulvet, idet vi i forureningsundersøgelsen baserer risikovurderingen på de målte poreluftkoncentrationer under gulvet og ikke koncentrationer i jord og grundvandsforurening. Beregningen tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 fra Desuden er anvendt Geolog Lars Frimodt Pedersens betragtninger og regneark udviklet i 2005 /34/. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 afsnit kan volumenstrømmen gennem et betondæk (Q) pr. m 2 gulvareal udregnes ud fra Cubic Law /17/: Ligning 44 hvor: Q b 3 ltot w P h b 6 Q b : Volumenstrømmen (m 3 /s) l tot : Total revnelængde (m) w: Revnevidde (mm) : Dynamisk viskositet af luften i poresystemet (kg/(m * s) P: Trykforskel over betondækket (Pa = kg/(m * s 2 ) h b : Tykkelsen af betongulvet (mm) A g : Areal af gulvflade (m 2 ) = l l * l b 44

55 Volumenstrømmen q pr. m 2 gulvareal bliver: Ligning 45 Q q A b g 3 ltot w P h A b g 6 hvor: q: Volumenstrømmen pr. m 2 (m 3 /s)/m 2 A g : Areal af gulvflade (m 2 ) = l l * l b For den konvektive transport gennem et betongulv, har revnevidden w stor betydning. Revnevidden indgår i beregningen i 3. potens, mens revnelængden, l tot og trykforskellen ΔP indgår lineært /32/. Beregningerne fra Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 /17/ forudsætter imidlertid en gulvkonstruktion af armeret beton ligesom Miljøstyrelsens JAGG 1.5 kun kan regne på armeret beton. I AVJ rapport nr. 1/2002 /32/ udføres ligeledes modelberegninger ved forskellige gulvkonstruktioner: - Gulve af armeret beton - Gulve af uarmeret beton (to forskellige betontyper) - Trægulve. I AVJ rapport nr /32/ er revnevidden W 10x10 er beregnet for et 10 m x 10 m gulv for henholdsvis beton 10 og for et klaplag af beton. Beregningen tager udgangspunkt i, at revner i uarmeret beton typisk vil komme langs vægge, i overgang mellem fundament, gulv og væg, se tabel 14. Revnevidde, w 10x10 [mm] Revnelængde, l tot [mm] Armeret beton 0, Beton 10 0,95 40 Klaplag af beton 1,2 40 Tabel 14: Beregnede værdier af revnevidde og længde for armeret og uarmeret beton, Beton 10 og klaplag for et 10 x 10 m 2 gulv /28/. Den gennemsnitlige revnevidde W for ikke kvadratiske gulve er ifølge /33/ beregnet efter: hvor: W10x10 Ll m W 10 W10x10 L Lb 10m L L l b b L W: Den gennemsnitlige revnevidde for ikke kvadratiske gulve (mm) W 10x10 : Revnevidde ved 10 m x 10 m gulv (mm) L l : Længden af gulvet L b : Bredden af gulvet l Den ovenstående ligning W for den gennemsnitlige revnevidde, anvendes i ligning 44 og 45 som revnevidden. Er poreluftkoncentrationen (C L ) målt i jorden under gulv, kan forureningsbidraget C k til indeklimaet beregnes ved hjælp af afsnit i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 /17/: 45

56 Ligning 48: C k Nb L L h s Nb D L q C X b X1 Lh Ls Nb D X N X b 1 b L L q X1 Lh Ls N D 1 L hvor: C k : N b : X b : C L : X 1 : N 1 : Summen af konvektive og diffusive bidrag til indeklimakoncentrationen (mg/m 3 ) dvs. forureningsbidraget beregnet ud fra målt poreluftkoncentration Materialekonstant for betondækket Tykkelsen af betondækket Koncentration i poreluft ved forureningen, dvs. indhold i poreluftprøve X m u.t. (mg/m 3 ) Jordlagets tykkelse Materialekonstant for jorden under gulvet Hvis poreluftkoncentrationen (C p ) er målt under gulv, kan forureningsbidraget C k til indeklimaet beregnes ved hjælp af afsnit i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 /17/: Ligning 49: hvor: C k Nb D L C p q X b Nb DL Lh Ls X b C k : Summen af konvektive og diffusive bidrag til indeklimakoncentrationen (mg/m 3 ) dvs. forureningsbidraget beregnet ud fra målt poreluftkoncentration. C p : Poreluftkoncentrationen under betondækket (mg/m 3 ) N b : Betondækkets materialekonstant X b : Tykkelse af betondækket D L : Forureningskomponentens diffusionskonstant i luft (m 2 /s) L h : Loftshøjde i bygningen (m) L s : Luftskifte i bygningen (s -1 ) q: Volumenstrømmen pr. m 2 (m 3 /s)/m 2 46

57 Figur 33: Figuren viser de forskellige parametre der indgår i beregningen /17/. På ejendommen Tøndervej 24 er beboelsesbygningen opført i Gulvene i bygningen består af uarmeret beton eller trægulv på strøer. Idet Miljøstyrelsens JAGG 1.5 (JAGG = Jord, Afdampning, Gas, Grundvand) kun regner på armeret betongulve, er der i risikovurderingen anvendt ovenstående omregning af den gennemsnitlige revnevidde mv. der indgår i beregning af summen af de konvektive og diffusive bidrag til indeklimaet i boligen. Selve beregningen af risikoen for indeklimaet er udført i et regneark (se bilag 8A) udviklet af Geolog Lars Frimodt Pedersen i Regnearket er anvendt og godkendt af Region Syddanmark på adskillige sager. Risikoberegningen overfor indeklimaet fremgår af afsnit Risikovurdering grundvand Risikovurdering i forhold til grundvandet anvendes til at vurdere hvorvidt en given forurening giver et bidrag til det primære grundvandsmagasin således, at grundvandskvalitetskriteriet overskrides. Risikovurderingen skal danne baggrund for en eventuel afværgeforanstaltning der skal bruges til at sikre at grundvandsressourcen og nærliggende recipienter bevares rene. Grundvandskvalitetskriteriet sikrer, at grundvandet kan anvendes til drikkevand /17/. En risikovurdering skal tage udgangspunkt i forsigtighedsprincippet hvilket vil sige, at der skal vælges konservative data der er på den sikre side. Forsigtighedsprincippet indebærer dog, at resultatet af risikovurderingen bliver en overestimering af forureningsrisikoen, som kommer grundvandet til gode. Med baggrund i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 og 7 beskrives her den trinvise risikovurdering. 47

58 Figur 34: Figuren viser en illustration af risikovurderingens trin 1-3 /13/. Den trinvise risikovurdering (JAGG I-III) er vist på figur 34. Trin 1 og 2 er konservative og simple metoder som kan anvendes på en lokalitet med relativt få data. Trin 1 er en kildenær opblandingsmodel hvor der regnes med opblanding i de øverste 0,25 m grundvand. I trin 2 er en opblandingsmodel, hvor opblandingstykkelsen d m beregnes ud fra dispersiviteten, porevandshastigheden og opblandingstiden. Trin 3 er en opblandingsmodel som trin 2, men der regnes med reduktion af forureningskoncentrationen som følge af sorption, dispersion og nedbrydning i den mættede zone. Trin 2 og 3 anvendes til at vurdere den resulterende forureningskoncentration i større afstand fra forureningskilden /17/. I det følgende gennemgås risikovurderingsberegningen for trin 1 og Trin 1: Kildenær opblandingsmodel I den kildenære risikovurdering beregnes den resulterende forureningskoncentration i grundvandet umiddelbart under forureningen, se figur 34. Det antages konservativt, at porevandet i bunden af den umættede zone har en forureningskoncentration der er lig med kildestyrken. Herefter regnes med opblanding i de øverste 25 cm af grundvandsmagasinet. Der regnes hverken med sorption, dispersion, nedbrydning eller diffusion. Det antages at grundvandet bevæger sig med konstant hastighed /17/. I Miljøstyrelsens JAGG 1.5 kan der ikke foretages risikoberegninger, hvor der tages højde for et dæklag af ler. På ejendommen Tøndervej 24 er der konstateret et dæklag af ler på ca. 3 m og en umættet zone på ca. 7 m til det nedre grundvandsmagasin. Med nedenstående videreudvikling af JAGG, kan der laves en risikovurdering overfor et grundvandsmagasin med dæklag af ler. Beregningen tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 fra Derudover er anvendt Geolog Lars Frimodt Pedersens betragtninger og regneark udviklet i 2005 /34/ Kildenær opblandingsmodel med dæklag af ler Grundvandets vertikale hastighed (Darcy-hastighed) V D kan ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 fra 1998 side 297 udtrykkes ved: V D k z i hvor: V D : Grundvandets vertikale hastighed gennem dæklaget (m/år) K z : Den vertikale hydrauliske ledningsevne (m/s) i: Den hydrauliske gradient udtrykt ved forskellen i potentialeniveau h mellem to magasiner divideret med forskellen i den vertikale afstand s. 48

59 Dvs. at V D k z h s hvor: h : s : Potentialeforskellen mellem det sekundære og det primære magasin (m). Dæklaget over det primære magasin, lertykkelsen (m). Hvis mængden af vand (VD x A), der kan strømme gennem leret, er større eller lig med nettonedbøren N (mm/år) på arealet A (N x A), er lerdækket uden betydning og Miljøstyrelsens JAGG Ia-IIa kan benyttes til risikovurderingen. Er mængden af det nedsivende grundvand mindre end nettonedbøren på arealet, har dæklaget betydning, og fluxen (J) beregnes ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 side 298, ud fra den totale nedsivning: hvor: J VD A C 0 J: Fluxen af forureningen gennem leret (g/år) V D : Grundvandets vertikale hastighed gennem dæklaget (m/år) A: Forurenet areal (m 2 ) C 0 : Kildestyrken (µg/l) Hvis grundvandets naturlige baggrundsindhold (Cg) er 0, kan den resulterende koncentration af forureningen (C1) i de øvre 0,25 m af det primære grundvandsmagasin under forureningen kan ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 side 298, beregnes ved: hvor: C 1 A V D VD A C0 B 0,25 m k C 1 : Forureningskoncentration i de øverste 0,25 m af det primære magasin umiddelbart under gennemsivningsområdet (µg/l). B: Bredden af forureningsfanen (m) K x : Den vandrette hydrauliske ledningsevne i grundvandsmagasinet (m/s) i: Den hydrauliske gradient ( o / oo ) x i Trin 2: kildefjern opblandingsmodel I den kildefjerne risikovurdering beregnes den resulterende forureningskoncentration i grundvandet i et punkt der ligger i en afstand fra forureningskilden som svarer til grundvandets transportafstand på 1 år, se figur 34. Der regnes med grundvandets porehastighed, dog maksimalt 100 m. Det antages konservativt, at porevandet i bunden af den umættede zone har en forureningskoncentration som er lig med kildestyrkekoncentrationen. Herefter regnes med opblanding i den øverste del af grundvandsmagasinet. Der regnes hverken med sorption, dispersion, nedbrydning eller diffusion. Det antages at grundvandet bevæger sig med konstant hastighed /17/ Kildefjern opblandingsmodel med dæklag af ler Vandets gennemsnitlige porevandshastighed kan ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 side 268 beregnes af: hvor: V P : K x : V P k x i e eff Porevandshastigheden (m/år) Den vandrette hydrauliske ledningsevne i grundvandsmagasinet (m/s) i: Den hydrauliske gradient i grundvandsmagasinet ( o / oo ) e eff : Den effektive porøsitet 49

60 Opblandingsdybden dm kan ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 side 268 beregnes: d m 72 ( L VP t) 900 hvor: d m : Opblandingsdybden (m) L : Den langsgående dispersivitet V P : Porevandshastigheden (m/år) t: Transporttiden (højst 1 år, hvis porevandshastigheden V P er større end 100 m/år vil transporttiden typisk være under 1 år) Den resulterende forureningskoncentration (C2) 1 år eller 100 m nedstrøms forureningen kan ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 side 269 beregnes: hvor: C 2 0,25m C ( ) 1 d m C2: Den resulterende forureningskoncentration (C2) 1 år eller 100 m nedstrøms forureningen (μg/l) Trin 3: Kildefjern risikovurdering med dispersion, sorption og nedbrydning. Risikovurderingens trin 3 er en overbygning på trin 2. Til trin 3 skal der udføres monitering til kontrol af, at nedbrydningen forløber som forudsat. Desuden skal redoxforholdene fastlægges og der skal indsamles data, som skal danne grundlag for beregning af nedbrydningskonstanten /17/. Idet der i denne forureningsundersøgelse ikke er foretaget redoxmålinger eller nedbrydningsforsøg til brug for trin 3 i risikovurderingen overfor grundvandet, vil fremgangsmåden for beregningerne ikke blive gennemgået her. 50

61 9. RISIKOVURDERING DEL II RISIKOVURDERING FOR LOKALITETEN 9.1 Risikovurdering, arealanvendelse og kontaktrisiko Ejendommen anvendes til beboelse. Udearealerne omkring huset er hovedsageligt befæstet med grus (ca. 25 cm tykt). Forureningen med olieprodukter i jorden udgør potentielt en risiko ved kontakt med jorden eller jordstøv. Forureningen er generelt beliggende så dybt, at kontakt kun er mulig ved større gravearbejder. Der er dog i boringerne B106 og B116 nordøst for boligen påvist forurening med olie over afskæringskriteriet i jordprøver udtaget 0,5 m u.t. Disse to boringer er placeret 2 3 m nordvest for 6 m 3 tanken og 4,5-6 m nordøst for beboelsen. PID målinger på prøverne fra begge boringer samt registreringerne foretaget i forbindelse med udførelse af borearbejdet viser, at forureningen i området ved disse boringer findes fra ca. 0,2 m u.t. Normalt foreskrives et dæklag på minimum 0,5 m rent jord og ved fri anvendelse er kravet 1 m jord. Området med den terrænnære forurening vurderes, at have en meget begrænset udbredelse, idet der ikke er påvist forurening i samleprøverne udtaget i område 1 og 2 vest for tanken, ligesom der ikke er tegn på terrænnær forurening i boringerne placeret omkring B106/B116. Den terrænnære jordforurening er således ikke udbredt til beboelsens have. Den terrænnære forurening med olieprodukter vurderes ikke at udgøre en risiko for arealanvendelsen, da arealet i øjeblikket anvendes til køre og parkeringsareal med ca. 25 cm grus, der afskærer kontakt til jordforureningen. Forureningen er dog så kraftig, at den lokalt vil kunne udgøre en risiko såfremt arealanvendelsen ændres til f.eks. have eller køkkenhave eller hvis gruslaget fjernes. 9.2 Risikovurdering, indeklima Der er konstateret forurening med kulbrinter i poreluften under gulve i beboelsen. I stuen, hvor der findes et 2,5 cm tykt trægulv på strøer, vurderes bidraget til indeklimaet at svare til koncentrationerne under gulvet. Der er foretaget en beregning på baggrund af teorien i afsnit 8.2 af afdampningen af benzen og total kulbrinter til indeklimaet i værelset hvor der er betongulv. Beregningen er foretaget for de højeste målte koncentrationer under gulv i værelse. Betongulvet i værelset antages konservativt at være uarmeret. Resultaterne af beregningen fremgår af nedenstående tabel 15 hvor også den forventede afdampning til stuen er angivet. Beregningsudskrift er vedlagt i bilag 8. Prøve Benzen Total kulbrinter µg/m 3 Stue målt indhold under gulv 2,1 260 Stue beregnet bidrag til indeklima 2,1 260 Værelse målt indhold under gulv 0, Værelse beregnet bidrag til indeklima (regneark) 0,036 7,27 Afdampningskriterier /13/ 0, Tabel 15: Resultater bidrag af oliekomponenter til indeklima Som det fremgår af tabel 15 reducerer betongulvet i værelset bidraget af både benzen og total kulbrinter til et niveau under afdampningskriterierne. Det er ikke muligt, at afgøre, hvor stort et bidrag til afdampningen der forårsages af forureningen i jord eller grundvand. Der er ikke konstateret indhold af benzen i grundvandsprøverne og der er kun konstateret et lavt indhold af benzen i to jordprøver. Begge jordprøver er udtaget i boring B110, der er placeret ca. 51

62 2 m øst for boligen. Prøverne er udtaget hhv. 5 og 8,5 m u.t. Der er til gengæld påvist et relativt højt indhold af benzen i udeluften, hvilket utvivlsomt bidrager til de målte værdier under gulvene. Antages indholdet af kulbrinter og benzen i indeklimaet i stuen at svare til indholdet under gulv og sammenlignes med data fra /30/ ses, at indholdet af total kulbrinter kan betragtes som normalt i en dansk bolig, mens indholdet af benzen er højere end normalt. Det kan således ikke afvises, at olieforureningen på ejendommen kan udgøre en indeklimarisiko. 9.3 Risikovurdering, grundvand Ejendommen er beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser og muligvis indenfor indvindingsoplandet til Kruså Vandværk, se nærmere beskrivelse i afsnit 4. Der er mere end 40 m lerdække over det grundvandsmagasin, hvorfra vandværket indvinder (indvindingen sker dybere end 150 m u.t.). Der er konstateret forurening i det terrænnære grundvand på ejendommen. Der er ikke tale om et sammenhængende magasin, men snarere om vandlommer i og ovenpå moræneleren. Mængden af olie i det terrænnære grundvand er beregnet ud fra et areal på 335 m 2 med en gennemsnitlig forureningskoncentration på 550 μg/liter i det terrænnære grundvand. Forureningen i det terrænnære grundvand er på den baggrund beregnet til at omfatte i størrelsesordenen ca. 110 g olie opløst i grundvandet, se afsnit 7.8. Forureningen har ikke spredt sig til det nedre magasin, idet der ikke er påvist olieforurening i magasinet. Der er på baggrund af teorien i afsnit 8. 3 foretaget en risikovurdering over for det nedre grundvandsmagasin ved hjælp af en nedsivningsberegning gennem det overliggende lerlag. Beregningerne er konservative og tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 og 7, Beregningen er udført med baggrund i den geologi og hydrogeologi, der er truffet i boringerne på ejendommen. Da der under ejendommen er et dæklag på ca. 3 m er der udført en risikoberegning, der tager højde for nedsivning gennem dæklaget af ler. For at kunne illustrere en nedsivning af terrænnært grundvand til det nedre grundvandsmagasin er potentialet for det terrænnære magasin sat til kote 34,5 m DVR90 og det nedre magasin til kote 23,5 m DVR90. I beregningen er den gennemsnitlige kildestyrke sat til 550 µg/l. Der er ikke foretaget filterkorrektion, da koncentrationen vurderes at være repræsentativ for de øverste 0,25 m af det terrænnære grundvandsmagasin. Arealet (A) med denne koncentration vurderes at dække 335 m 2, svarende nogenlunde til udbredelse af jordforureningen, og have en bredde (B) på ca. 30 meter vinkelret på grundvandsstrømmen. Nettonedbøren (N) i området er 450 mm/år /17/. Den lodrette hydrauliske ledningsevne i moræneleret (K l ) er sat til m/s. Den forholdsvis lave værdi, der er brugt for ledningsevnen i moræneler (dæklaget) på 3 m ler skyldes, at beregningerne viser, at lerlag med en højere ledningsevne teoretisk ikke vil yde nogen form for beskyttelse af det nedre grundvandsmagasin. I praksis viser undersøgelserne dog, at selvom der kun er knap 3 m ler, hindrer dette lerlag en direkte nedsivning til det nedre grundvandsmagasin. Der er ikke påvist forurening i det nedre grundvandsmagasin. Beregningerne er vist i bilag 7 og gengivet i tabel 16. Det ses, at der beregningsmæssigt er 34 µg total kulbrinter/l i toppen af det hypotetiske magasin lige under dæklaget. Beregningerne er konservative og der er ikke taget højde for sorption og nedbrydning der sandsynligvis vil være betydelige faktorer. Magasin Gennemsnitlig forureningskoncentration Areal Kulbrinter opløst i grundvand Flux J til primært magasin Koncentration Koncentration C 1 Koncentration C 2 μg/liter m 2 g g/år μg/liter μg/liter Dæklagsmodel (3 m ler) Grundvandskvalitetskriterier /17/ 9 9 Tabel 16: Risikoberegninger for total kulbrinter ved dæklagsmodel, se afsnit

63 Hertil bemærkes, at forureningen på de 34 μg/liter, der beregningsmæssigt trænger igennem lerlaget, først skal transporteres ca. 7 m lodret igennem det umættede sandlag, før den mættede zone nås. Forureningen vil undervejs blive nedbrudt eller sorberet til sandet. I beregningen i bilag 7 ses det, at den lodrette nedsivningshastighed (VD) gennem dæklaget er 0,35 m pr. år. Da der er gået minimum 38 år siden forureningen er sket (anlægget lukkede i 1976), burde forureningen have flyttet sig vertikalt minimum 12,5 m dvs. ned til kote +25 m DVR90. Forureningen er dybest truffet i kote +28,5 m DVR90 (9 m u.t. i B117), hvilket vil sige, at nedbrydning og tilbageholdelse af forureningen i sandlaget i den umættede zone, forsinker den vertikale transport til det nedre grundvand beliggende i kote +23,5 m DVR90 (ca. 14 m u.t.). På denne baggrund vurderes det umiddelbart, at den påviste forurening ikke på nuværende tidspunkt vil udgøre en risiko for det nedre grundvandsmagasin. Da den terrænnære grundvandsforurening imidlertid ikke er afgrænset i nedstrøms retning, og der er påvist høje koncentrationer og mistanke om fri oliefase i bunden af lerlaget (B110), kan risikoen på længere sigt ikke afvises. Det kan ikke afvises, at forureningen de næste 30 år vil nå det nedre grundvandsmagasin. Det skal dog bemærkes, at den trufne fri fase olie i jorden under lerlaget i boring B110 og B117 sandsynligvis ikke er særlig mobil eller særlig udbredt. Der er ikke tegn på, at der sker en nedsivning af fri fase olie til det nedre grundvand. På grund af dybden til det primære magasin, hvorfra Kruså Vandværk indvinder, og lerdækket på over 40 m, vil den eksisterende indvinding i området dog ikke være truet af forureningen. 9.4 Risikovurdering, recipienter Nærmeste overfladerecipient er et vandhul beliggende på en mark ca. 210 m nordvest for lokaliteten. Derudover findes en overfladerecipient, Møllesøen, beliggende ca. 400 m syd for lokaliteten. Søen har tilløb til Kruså Å, der har udløb i Flensborg Fjord. Åen er målsat som karpefiskevand /29/. Målsætningen er ikke opfyldt. Figur 35: Afstand fra lokalitet til recipienter. Grundvandsforureningen i det terrænnære grundvand er afgrænset mod nord og nordvest af boring B102, B111, B112 og B120. Olieforureningen på ejendommen vil således ikke kunne udgøre en risiko overfor den nærmeste recipient, vandhullet på en mark nordvest for ejendommen. På grund af den store afstand til Møllesøen vurderes denne ikke truet af olieforureningen på ejendommen. 53

64 10. ANBEFALING OG AFVÆRGE På baggrund af forureningsundersøgelsen på ejendommen, anbefales det, at der gennemføres indeklimamålinger med henblik på at afklare, om indeklimaet er truet af olieforureningen i jord og grundvand. Målingerne anbefales suppleret med en GC-scan af luftens kulbrinteindhold med henblik på at søge at adskille kulbrinter, der stammer fra olie-/benzinforureningen, fra andre kilder i boligen. Målingerne anbefales suppleret med poreluftmålinger i P1 og P2, og trykdifferensmålinger for at belyse spredningsforholdene. Samtidigt udføres en ikke-destruktiv byggeteknisk gennemgang. På baggrund af indeklimamålingerne kan det afklares, om det vil være nødvendigt f.eks. at udskifte trægulvet i stuen med et armeret betongulv. Da risikoen for forurening af det nedre grundvand ikke er fuldstændig afklaret anbefales det desuden, at der gennemføres en undersøgelse af nedbrydningspotentialet i den umættede del af sandlaget under lerlaget med henblik på at afklare, om forureningen kan forventes nedbrudt inden den når den mættede del af det nedre sekundære magasin. Nedbrydningspotentiale kan undersøges ved f.eks. nedbrydningsforsøg, in-situ respirationstests, simple modelbetragtninger baseret på antaget nedbrydningskonstant, ilttilførsel mm. På baggrund af de supplerende undersøgelser revurderes risikovurderingen i forhold til det nedre grundvand, og det vurderes om monitering, oprensning eller andet vil være nødvendigt. Endelig anbefales det herefter overvejet, hvilke af de filtersatte boringer kan sløjfes. 54

65 11. SAMMENFATNING Dette specialeprojekt havde til formål som pilotprojekt, at udføre en videregående forureningsundersøgelse og risikovurdering på en V2-kortlagt ejendom. Resultaterne fra undersøgelsen skulle dels danne baggrund for en risikovurdering og dels bruges til at belyse og diskutere hvorvidt 2D eller 3D modeller er bedst egnet til at beskrive forureningen af jord og grundvand på en forureningscase som denne Undersøgelse Jord I undersøgelsen er der indhentet data fra 23 boringer. Der er konstateret forurening i jorden med kulbrinter på op til mg/kg i 0,5 meters dybde nær beboelsen. Omkring tankgraven for liters tanken, er der fundet indhold af kulbrinter på op til mg/kg TS i en dybde på 3,5 m u.t. I indkørslen, er der konstateret kulbrinter på op til mg/kg TS i en dybde på 6,5 m u.t. Ved hjælp af 2D modellen og Surfer er der beregnet en samlet mængde forurenet jord på ca m 3 svarende til ca ton olieforurenet jord. Mængden af olie i jorden er beregnet til i alt ca kg svarende til liter olie. Ved hjælp af 3D modellen for total kulbrinter > 800 mg/kg TS er der beregnet en samlet mængde forurenet jord på ca m 3 svarende til ca ton olieforurenet jord. Mængden af olie i jorden er beregnet til i alt ca kg svarende til liter olie. Grundvand Der er konstateret forurening på op til µg/l diesel/fyringsolie i det terrænnære grundvand der findes ca. 3-4 m u.t. Idet der blev truffet forurening i lerlaget og under lerlaget, der adskiller det terrænnære grundvand fra det dybereliggende magasin, er 6 boringer filtersat i det dybe grundvandsmagasin der findes ca. 14 m u.t. Der er ikke konstateret forurening i dette magasin. Poreluft I beboelsen er der påvist kulbrinter i poreluften under gulvene. Indholdet af benzen og total kulbrinter overskrider afdampningskriterierne indtil hhv. 16 og 2,6 gange Risikovurdering Der er med de indsamlede data fra undersøgelsen udarbejdet en risikovurdering for lokaliteten. Arealanvendelse jord Ejendommen anvendes til beboelse. Udearealerne omkring huset er hovedsageligt befæstet med grus (ca. 25 cm tykt). I boringerne B106 og B116 placeret 4,5-6 m nordøst for boligen er der påvist forurening med olie over afskæringskriteriet i jordprøver udtaget 0,5 m u.t. Den terrænnære forurening med olieprodukter vurderes ikke at udgøre en risiko for arealanvendelsen, da arealet i øjeblikket anvendes til køre og parkeringsareal med ca. 25 cm grus, der afskærer kontakt til jordforureningen. Forureningen er dog så kraftig, at den lokalt vil kunne udgøre en risiko såfremt arealanvendelsen ændres til f.eks. have eller køkkenhave eller hvis gruslaget fjernes. Arealanvendelse Poreluft Der er konstateret forurening med kulbrinter i poreluften under gulve i beboelsen. I stuen, hvor der findes et 2,5 cm tykt trægulv på strøer, vurderes bidraget til indeklimaet at svare til koncentrationerne under gulvet hvilket er 2,1 µg benzen/m 3 og 260 µg total kulbrinter/m 3. Der er iøvrigt påvist et relativt højt indhold af benzen i udeluften på 1,4 µg benzen/m 3, hvilket også kan bidrage til de målte værdier under gulvene. Det er vurderet, at indholdet af total kulbrinter kan betragtes som normalt i en dansk bolig, mens indholdet af benzen er højere end normalt. Det er derfor vurderet, at olieforureningen på ejendommen kan udgøre en indeklimarisiko. 55

66 Grundvandsinteresser Der er foretaget en risikovurdering over for det nedre grundvandsmagasin ved hjælp af en nedsivningsberegning gennem det overliggende lerlag. Mængden af olie i det terrænnære grundvand er beregnet ud fra et areal på 335 m 2 med en gennemsnitlig forureningskoncentration på 550 μg/liter i det terrænnære grundvand. Forureningen i det terrænnære grundvand er på den baggrund beregnet til at omfatte i størrelsesordenen ca. 110 g olie opløst i grundvandet. Beregningsmæssigt trænger der 34 μg kulbrinter/liter igennem lerlaget fra forureningen i det terrænnære grundvand. De 34 μg kulbrinter/liter skal herefter transporteres ca. 7 m lodret igennem det umættede sandlag, før den mættede zone nås. På denne baggrund vurderes det umiddelbart, at den påviste forurening ikke på nuværende tidspunkt vil udgøre en risiko for det nedre grundvandsmagasin. Den terrænnære grundvandsforurening er dog ikke afgrænset i nedstrøms retning, og der er påvist høje koncentrationer og mistanke om fri oliefase i bunden af lerlaget (B110). Derfor kan risikoen på længere sigt ikke afvises. Der er på nuværende tidspunkt ikke tegn på, at der sker en nedsivning af fri fase olie til det nedre grundvand. På grund af dybden til det primære magasin hvorfra Kruså vandværk indvinder samt lerdækket på over 40 m som beskrevet i afsnit 6.2 vurderes den eksisterende indvinding i området ikke være truet af forureningen. Recipienter Der er henholdsvis ca. 210 m og 400 m til recipienter. På baggrund af den forholdsvise store afstand, er det vurderet, at der ikke er risiko for recipienter D og 3D modeller til at beskrive forurening Til vurdering og beskrivelse af forureningsudbredelsen er der anvendt dels en 2D-model og dels en 3D-model. Hidtil har 2D-modeller været de mest anvendte værktøjer til at illustrere forureningsudbredelse i jord og grundvand. Den forurenede mængde jord der måtte være på en ejendom beregnes ud fra kassemetoden og resultatet er et skønnet om end ofte brugbart estimat af jordvolumenet. Fordelen ved 3D modeller af samme forurening er, at visualiseringen giver en bedre forståelse for forureningsudbredelsen både horisontalt og vertikalt. Estimatet af det forurenede jordvolumen vha. 3D modellen skal vurderes nøje da det ser ud til at modellen overestimerer en smule. Således er det på baggrund af 2D-modellen beregnede jordvolumen m 3 forurenet jord (manuelt beregnet). Det forurenede jordvolumen regnet på baggrund af 3D-modellen er m 3. Dette har overordentlig stor betydning for beregning af oprensningsomkostninger idet prisen for jordrensning er 525 kr. pr. ton. Ifølge jordvolumen beregnet vha. 2D-modellen vil det koste ca kr. at få jorden renset. Ifølge jordvolumen beregnet vha. 3D-modellen vil det koste ca kr. at få jorden renset. Der er altså en dramatisk økonomisk forskel ved anvendelsen af de to metoder og det kan i høj grad betale sig nøje at vurdere selve beregningen af jordvolumenet. En 3D model kan ikke stå alene i en rapport og må suppleres af 2D-snit. Fordelen ved f.eks. at anvende et program som LeapFrog Geo 3D er, at 2D-snittene som ellers udarbejdes i samspil mellem Surfer og AutoCAD, kan hentes direkte fra data i LeapFrog Geo 3D. Det samme er gældende for situationsplanen, denne tegnes normalt i AutoCAD. Med LeapFrog Geo 3D er det tilstrækkeligt at hente tilgængelige orthofotos eller tekniske kort, for at lave en situationsplan. Der findes mange modelværktøjer til 3D visualisering af forureningsudbredelse i jord. I dette projekt er der stiftet nærmere bekendtskab med LeapFrog Geo 3D. Programmet er brugervenligt og velegnet til relativt små forureningssager. Andre 3D programmer som f.eks. Geoscene 3D, Mapinfo discover 3D og Rock Works 3D kan gøre stort set det samme som LeapFrog Geo 3D. De kan opstille en 3D model og beregne mængden af forurenet jord ud fra boringer og indtastede data fra GeoGIS. Umiddelbart lyder programmet Geoscene 3D til at være det mest tidskrævende at bruge og dette program egner sig nok bedst til større regionale områder end det vi har arbejdet 56

67 med på denne sag. Rock Works 3D kræver ekstra indtastning af boringsdata idet programmet ikke umiddelbart interagerer med GeoGIS. Fælles for både LeapFrog geo 3D, Mapinfo Encom Discover 3D og Rock Works 3D er at de er udviklet til mineindustrien og storskala-projekter. Programmerne er også velegnet til småskala-projekter hvor man dog skal tage forbehold for volumenberegningerne der for alle 3 programmer tilsyneladende overestimeres. Selvom det er forholdsvis enkelt at anvende et program som LeapFrog Geo 3D, er 3Dmodelværktøjer ikke særlig udbredte på små projekter. Det kræver dog også både en licens til programmet samt kendskab til brugen af det. Samtidig skal man have indgående kendskab til GeoGIS og der skal være et vist antal sager hvor 3D modellering kan være relevant at bruge således, at man vedligeholder kendskabet til programmet. Men der er ingen tvivl om, at illustration af forureningscases i 3D er efterspurgt af blandt andre regionerne og derfor vinder mere og mere indpas. 57

68 12. REFERENCER /1/ Miljøstyrelsen, Brancheanalyse for jordforureningssektoren, Miljøprojekt nr. 1500, 2013/ /2/ European Environment Agency, Progress in management of contaminated sites (CSI 015/LSI 003) - Assessment published Aug /3/ Oliebranchens Miljøpulje (baggrund for OM). /4/ Byggesagsarkiv Haderslev Kommune. /5/ Miljøreformen af Hans Sand, publiceret /6/ Lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter. /7/ Gyldendahl, Miljøbeskyttelsesloven. /8/ Bekendtgørelse nr. 17 af 12. januar Bekendtgørelse om registrering af affaldsdepoter. /9/ Miljøstyrelsen. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Registrering, frigivelse og afmelding af affaldsdepoter. /10/ Erfaringsopsamling på amternes Registreringsundersøgelser 1997 (Amternes Videncenter for Jordforurening, AVJ). /11/ Miljøstyrelsen, Forurenede og muligt forurenede grunde. /12/ Miljøstyrelsen, kortlægning og områdeklassificering. /13/ Miljøstyrelsen, jordforureningsloven. /14/ I GIS /15/ Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg, übersicht: 3D Modelling Geology and Mining /16/ Håndbog i prøvetagning af jord og grundvand, nr. 3, 2003 (Amternes Videncenter for Jordforurening, AVJ). /17/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 og 7, 1998, Oprydning på forurenede lokaliteter. /18/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 13, 1998, Prøvetagning og analyse af jord. /19/ Bekendtgørelse nr 1706 af 15/12/2010. Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler. /20/ AT-vejledning D.5.4 januar 2008 om åndedrætsværn. /21/ Bilag 2.4 til Miljøstyrelsens vejledning nr. 13, 1998, Prøvetagning og analyse af jord. /22/ Miljøstyrelsen, Variationer i poreluftens forureningsindhold, Miljøprojekt nr. 1326, Projektet er igangsat af Region Syddanmark i /23/ Region Syddanmark. Indhentning af tilbud og oplæg på videregående undersøgelser efter jordforureningsloven på Tøndervej 24, Kruså, 26. august /24/ Sønderjyllands Amt. Registreringsundersøgelse, Tøndervej 24, Kruså. Tidligere vognmandsforretning, matrikel nr. 288, Kruså. Sloth Møller A/S, november /25/ Notat af 25. oktober 2000 fra Niels Just, Sønderjyllands Amt, Grundvandsafdelingen J.nr.: Tøndervej 24, Kruså. Risikovurdering. /26/ Telefonnotat af 21. februar 2002 fra Niels Just, Sønderjyllands Amt, Grundvandsafdelingen J.nr.: /27/ Landskabskort over Danmark Blad 3 Sønderjylland, Fyn. Per Smed, 1982, Geografforlaget. /28/ GEUS. Jupiter boredatabase. /29/ Danmarks Miljøportal, arealinformation. 58

69 /30/ Videncenter for Jordforurening, Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme, Teknik og Administration nr /31/ (Tidl.) Sønderjyllands Amts grundvandspotentialekort. /32/ Indeklimavurdering fra forurenede grunde, modelberegninger og indeklimamålinger. Teknik og Administration, nr. 1, Udarbejdet i samarbejde med Miljøstyrelsen, udvalgte amter m.fl. /33/ Geolog Lars Frimodt Pedersen, Beregningsformel, poreluft ved uarmerede betongulve, rev /34/ Geolog Lars Frimodt Pedersen, videreudvikling af JAGG. Risikovurdering overfor et grundvandsmagasin med dæklag af ler. 59

70 BILAG 1A SITUATIONSPLAN, BORINGSPLACERING OG SCREENING MED EM61 OG GEORADAR

71 BUTIK Skel/træstakit 15m³ tank 22A 24 BEBOELSE P2 B101 6m³ tank Signaturforklaring P1 B110 B1 Tank Undersøgelsesboring, filtersat P2 Poreluftsmåling Areal screenet med EM61 og georadar 5 m 0 5 m 10 m 15 m TØNDERVEJ Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk CED/dok JBM Projektnr Region Syddanmark Tøndervej 24, Kruså, Aabenraa Kommune Mål 1:200 Bygnaf 15 DK-6100 Haderslev Tlf Fax Tegning nr. Rev. Situationsplan Bilag 1A

72 BILAG 1B SITUATIONSPLAN, JORDFORURENING

73 BUTIK Skel/træstakit Geologiske profilsnit (se bilag 4) 15m³ tank Hotspot 0,5 m u.t. (H1) Hotspot 3,2-3,7 m u.t. (H2) 22A 24 BEBOELSE P2 B101 6m³ tank Signaturforklaring P1 B110 Hotspot 3,5-8,0 m u.t. (H3) Hotspot 3,0-5,0 m u.t. (H4) B1 P2 Tank Undersøgelsesboring Undersøgelsesboring, filtersat Poreluftsmåling Skønnet samlet udbredelse af olieforurening i jord Skønnet udbredelse af olieforurening i jord, hotspots H1-H4 Hotspot 6,5-9,0 m u.t. (H5) 5 m 0 5 m 10 m 15 m Geologisk profilsnit NV/SØ (se bilag 4) Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk CED/dok JBM TØNDERVEJ Geologisk profilsnit NV/SØ (se bilag 4) Projektnr Region Syddanmark Tøndervej 24, Kruså, Aabenraa Kommune Mål 1:200 Bygnaf 15 DK-6100 Haderslev Tlf Fax Tegning nr. Rev. Situationsplan, Jordforurening Bilag 1B

74 BILAG 1C SITUATIONSPLAN, GRUNDVANDSFORURENING (TERRÆNNÆRT MAGASIN)

75 BUTIK Skel/træstakit 15m³ tank 22A 24 BEBOELSE P2 B101 6m³ tank Signaturforklaring P1 B110 B1 Tank Undersøgelsesboring Undersøgelsesboring, filtersat P2 Poreluftsmåling Skønnet udbredelse af olieforurening i terrænnært grundvand 5 m 0 5 m 10 m 15 m TØNDERVEJ Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk CED/dok JBM Projektnr Region Syddanmark Tøndervej 24, Kruså, Aabenraa Kommune Mål 1:200 Bygnaf 15 DK-6100 Haderslev Tlf Fax Tegning nr. Rev. Situationsplan, grundvandsforurening (terrænnært magasin) Bilag 1C

76 BILAG 2 BOREPROFILER MED PID-MÅLINGER

77 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,71 m 0 1 A FYLD: SAND PID 1 FYLD: SAND, rødbrun FYLD, sandet, brun 3 SAND, muldet, gulbrun - svag lugt SAND, fint - mellem, rød - svag lugt 5 SAND, fint - mellem, rød LER, sandet, rød - svag lugt LER, sandet 9 LER PID 10 LER, stærkt sandet, fugtig W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :21:22 B101 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/1 Boreprofil

78 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,58 m 0 PID A B 1 FLISER FYLD, stabilgrus SAND, mellem, rødbrun 1 2 SAND, mellem, sort SAND, fint - mellem, rød LER, fed, kalkholdigt, grå 4 8 LER LER W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :21:50 B102 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/1 Boreprofil

79 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,61 m 0 1 A BETON PID FYLD: SAND, stenet, gruset, rød 1 2 FYLD, sandet, stenet, gruset, rød SAND, fint - mellem, svagt muldet, rød - sort SAND, mellem, stærkt misfarvet, grå - blå - stærk lugt 4 8 LER, sandet, rød - svag lugt PID LER, fed, kalkholdigt, grå W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :22:11 B103 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/1 Boreprofil

80 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,62 m 0 1 PID FYLD: MULD, sort 1 2 FYLD: MULD MULD, sv. sandet, sort 2 4 SAND, mellem, muldet, gul SAND, muldet, gul, vandholdigt LER, fed, kalkholdigt, grå LER LER W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :23:23 B104 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/1 Boreprofil

81 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,53 m A 1 2 FYLD: GRUS FYLD: MULD, sandet, sort FYLD: MULD SAND, mellem, brun SAND, mellem, gul LER, sandet, stenet, jernudfældning, brun LER, sandet, misfarvet, grå, diesellugt 4 9 LER, sandet, stenet, kalkholdigt, brun, svag diesellugt LER, sandet, stenet, svagt kalkholdigt, rød, lugt 5 11 LER, sandet, stenet, svagt kalkholdigt, rød - svag lugt PID LER, fed, rød - svag lugt W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :23:55 B105 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/1 Boreprofil

82 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,58 m 0 PID 1 1 FYLD: GRUS, misfarvet, grå, diesellugt FYLD: MULD, sandet, sort, diesellugt 1 3 SAND, mellem, brun SAND, mellem, brun - svag lugt SAND, mellem, gul - svag lugt SAND, mellem, gul LER, sandet, stenet, jernudfældning, brun, diesellugt 4 PID 9 LER, svagt sandet, stenet, kalkholdigt, brun W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :24:20 B106 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/1 Boreprofil

83 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,57 m FYLD: GRUS FYLD: MULD, sandet 1 3 SAND, mellem, brun SAND, fint - mellem, gul LER, fed, brun, våd W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :24:52 B107 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/1 Boreprofil

84 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,95 m MULD, sandet 2 SAND, mellem, rød - brun SAND, fint - mellem, brun SAND, mellem, gul LER, siltet, lugt 10 LER, sandet, kalkholdig, stenet, grå LER LER, sandet, kalkholdig, stenet, grå - svag lugt LER, sandet, kalkholdig, stenet, grå 14 LER SAND, grov, gruset, grå - brun W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :28:10 B108 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/1 Boreprofil

85 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,76 m MULD, sandet 2 MULD SAND, fint - mellem, rød - brun 4 SAND, fint - mellem, gul - brun LER, siltet, grå - brun 10 LER, sandet, kalkholdig, stenet, grå LER LER LER SAND, mellem - grov, gul - brun SAND, grov, gruset, gul - brun Fortsættes W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :28:33 B109 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/2 Boreprofil

86 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Fortsat SAND, mellem, lysgrå SAND, grov, gruset, grå SAND, grov, gruset, grå - brun SAND, grov, GRUS: STEN, grå, fugtig 30 SAND, grov, GRUS: STEN, grå - brun W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :28:33 B109 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 2/2 Boreprofil

87 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,59 m 0 PID A 1 2 FYLD: GRUS FYLD: GRUS, stabilgrus FYLD: MULD, sandet, sort 1 3 SAND, fint - mellem, rødbrun SAND, fint - mellem, rød SAND, fint - mellem, svagt leret, misfarvet, blå, lugt 4 9 LER, sandet, stenet, svagt kalkholdigt, rød - svag lugt LER, sandet, stenet, svagt kalkholdigt, rød, lugt SAND, mellem, gruset, grå - stærk lugt LER, sandet, stærk lugt LER GRUS, sandet, rød - stærk lugt, våd af olie? SAND, mellem, grå - rød, lugt 7 16 SAND, mellem, gruset, svag lugt Tør SAND, mellem, gruset, stenet, rød, tør, lugt SAND, mellem, gruset, stenet, rød, tør, svag lugt? 9 PID W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :29:56 B110 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/1 Boreprofil

88 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,59 m A 1 2 FYLD: GRUS FYLD: GRUS, stabilgrus FYLD: MULD, sandet, sort 1 3 SAND, fint, brun SAND, fint, rød LER, svagt sandet, enkelte sten, svagt kalkholdigt, rød LER B LER - - LER, svagt sandet, enkelte sten, rød LER, svagt sandet, svagt kalkholdigt, rød 6 13 LER LER, svagt sandet, kalkholdigt, grå 7 15 SAND, fint, leret, stenet, rød W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :30:48 B111 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/1 Boreprofil

89 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,54 m 0 PID A 1 2 FYLD: GRUS FYLD: GRUS, stabilgrus FYLD: MULD, sandet, sort 1 3 SAND, fint, brun SAND, fint, rød LER, stærkt sandet, rød LER LER, svagt sandet, svagt kalkholdigt LER LER, svagt sandet, svagt kalkholdigt, rød LER, sandet, enkelte sten, kalkholdigt, grå 7 15 SAND, svagt gruset, rød W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :31:35 B112 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/1 Boreprofil

90 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,61 m FYLD: SAND og GRUS, gråbrunt FYLD: MULD, sandet, sandblandet, sort SAND, fint - mellem, rødbrunt 1 4 SAND, mellem, rødbrunt SAND, fint - mellem, gulbrun SAND, fint - mellem, misfarvet gråsort LER, svagt sandet, rødbrun LER, fed, rødbrun 5 12 LER LER, svagt sandet, grå 6 14 LER SAND, mellem, stærkt gruset, grågul SAND, mellem, stærkt gruset, rødbrun SAND, mellem, enk. sten, rødbrun 9 20 Fortsættes W (%) PID (ppm) Boremetode: Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :33:52 B113 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/2 Boreprofil

91 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Fortsat SAND, mellem, svagt gruset, rødbrun SAND, mellem, gruset, rødbrun SAND, groft, rødbrunt SAND, groft, svagt leret, rødbrunt W (%) PID (ppm) Boremetode: Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :33:52 B113 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 2/2 Boreprofil

92 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,70 m 0 PID 1 1 FYLD: GRUS, stabilt grus, brun FYLD: MULD, sandet, sort 1 3 FYLD: MULD SAND, muldet, brun 2 5 SAND, mellem, rødgul SAND, mellem, rødgul, fugtig A 8 LER, sandet, brun, svag olie lugt LER, sandet, brun LER, sandet, sten, kalkholdig, brun LER, sandet, sten, kalkholdig, brun, svag olie lugt 5 11 LER, sandet, sten, kalkholdig, brun LER, sandet, sten, kalkholdig, grå 6 13 SAND, mellem - groft, rødbrun PID W (%) PID (ppm) Boremetode: Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :34:47 B114 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/1 Boreprofil

93 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,46 m 0 1 SAND, fint, brun, tør SAND, fint, mørk brun, tør 1 3 SAND, fint, mørk brun tør SAND, mellem, rødbrun 2 5 SAND, mellem, rød SAND, mellem, rød, våd LER, sandet, rød, våd LER, let sandet, rød W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :35:48 B115 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/1 Boreprofil

94 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,60 m 0 PID 1 1 FYLD: GRUS, stabilt grus FYLD: SAND, mellem, grå 1 3 FYLD: SAND, muldet, grå, sv. olielugt SAND, mellem, brun - ingen lugt 2 5 SAND, fint - mellem, gul SAND, fint - mellem, gul, fugtig LER, sandet, rødbrun 4 9 LER, sandet, misfarvet, gråbrun, olielugt LER, sandet, stenet, kalkholdig, brun - ingen lugt 5 11 LER LER, sandet, stenet, kalkholdig, grå - ingen lugt 6 13 LER, sandet, stenet, kalkholdig, brun - ingen lugt SAND, mellem, gråbrun SAND, mellem, jernudfældning, gråbrun W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :36:48 B116 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/1 Boreprofil

95 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,81 m A 1 2 FYLD: GRUS, stabilgrus FYLD: SAND, gruset, brun SAND, mellem, enkelte småsten, brun SAND, fint - mellem, rødbrun SAND, fint - mellem, gul SAND, mellem - fint, enkelte sten, gul - rød, våd LER, st. sandet, enkelte sten, kalkholdig, rød, fugtig 10 LER, sandet, kalkholdig, enkelte sten, brun, fugtig LER, let sandet, kalkholdig, enkelte sten, brun, fugtig 12 LER, fed, let sandet, enkelte sten, brun, olielugt LER, sandet, kalkholdig, enkelte sten, brun, olielugt SAND, grov, stenet, GRUS, brun, våd (olie i fri fase), st. olielugt SAND, mellem - groft, rødbrun, fugtig, st. olielugt SAND, mellem - groft, st. stenet, rød, fugtig, st. olielugt SAND, mellem - groft, stenet, rød, fugtig, olielugt Tør SAND, groft, rød, fugtig SAND, groft, rød, fugtig, olielugt Fortsættes W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :37:30 B117 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/2 Boreprofil

96 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Fortsat 9 19 SAND, groft, rød, fugtig, olielugt SAND, groft, enkelte småsten, rød, fugtig, st. olielugt SAND, mellem - groft, rød, fugtig PID 22 SAND, mellem - groft, enkelte småsten, rød, fugtig W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :37:30 B117 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 2/2 Boreprofil

97 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,79 m FYLD: SAND, gruset, rød 2 FYLD: SAND, gruset og stenet, mørk brun MULD, sandet, sort 4 SAND, mellem, brun SAND, mellem, rødbrun 6 SAND, mellem, rød LER, sandet, grå, misfarvet, olielugt 8 LER, sandet, stenet, grå, olielugt LER, sandet, grå, olielugt 10 LER, st. sandet, stenet, grå, olielugt LER, sandet, gruset, grå, olielugt 12 LER, let sandet, brun, svag olielugt A LER, sandet, kalkholdig, grå, svag olielugt 6 13 LER, st. sandet, rødbrun, svag olielugt 14 SAND, mellem, rød PID W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :38:14 B118 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/1 Boreprofil

98 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,09 m FYLD, stabilgrus 2 FYLD FYLD: MULD, sandet, sort 4 FYLD: MULD, sandet, brun SAND, fint - mellem, brun SAND, mellem, enkelte sten, lys grå 10 LER, stærkt sandet, brun LER, svagt sandet, stenet, kalkholdig, brun 12 LER LER LER, stenet, kalkholdig, grå LER SAND, fint - mellem, brun SAND, fint, enkelte grus, brun 18 SAND, grov, gruset, brun Fortsættes W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :39:56 B119 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/2 Boreprofil

99 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Fortsat SAND, mellem, stenet, gul SAND, grov, gruset, grun, gul, fugtig 26 SAND, mellem, gruset, brun SAND, mellem, stenet, grå SAND, let gruset, grå W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :39:56 B119 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 2/2 Boreprofil

100 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,68 m A 1 2 GRUS, stabilt grus MULD, sandet og stenet, mange rødder FYLD: SAND, stenet, grå 1 3 SAND, fint, jernudfældninger, rød SAND, fint, gul SAND, leret, STEN, rød 4 9 LER, sandet, STEN, rød LER, kalkholdig, rød 5 11 LER, st. sandet, rød 12 LER LER, fed, svagt sandet, kalkholdig, grå SAND, fin, rød SAND, mellem - groft, stenet, rød Fortsættes W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :40:40 B120 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/2 Boreprofil

101 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Fortsat SAND, fin, mellem, enkelte sten, rød SAND, mellem - groft, enkelte småsten, rød SAND, fin, mellem, siltet, enkelte småsten, rød 30 SAND, mellem - groft, gruset, rød W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :40:40 B120 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 2/2 Boreprofil

102 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,72 m A 1 2 FYLD: GRUS, stabiltgrus FYLD: MULD, sandet FYLD: MULD SAND, fint, rødbrun SAND, fint, gul LER, st. sandet, gul LER, sv. sandet, kalkholdig, enkelte småsten, grå - gul 5 11 LER LER LER, sv. sandet, kalkholdig, enkelte småsten, grå 14 SAND, mellem, gul SAND, grov, gruset, rødgul Fortsættes W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :42:43 B121 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/2 Boreprofil

103 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Fortsat SAND, fint - mellem, rød SAND, mellem - fin, rød 24 SAND, groft, rød SAND, stærk gruset, stenet, rød SAND, stærk gruset, jernudfældning, stenet, rød SAND, fint - mellem, enkelte småsten, grå W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :42:43 B121 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 2/2 Boreprofil

104 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,82 m A 1 2 FYLD: GRUS, stabiltgrus FYLD: MULD, sandet FYLD: MULD SAND, fint, rød 4 SAND, fint, gul LER, sandet, blød, grå LER, sv. sandet, kalkholdig, grå 10 LER LER LER LER, sv sandet, kalkholdig, grå 14 SAND, mellem, grå med jernudfældninger SAND, groft, småsten Fortsættes W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :43:27 B122 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/2 Boreprofil

105 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Fortsat SAND, mellem, lys grå, enkelte striber groft sand SAND, småsten, grå - rød SAND, mellem, enkelte striber groft sand, grå W (%) PID (ppm) Boremetode: G Snegleboring Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Snegleboring Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :43:27 B122 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 2/2 Boreprofil

106 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +37,94 m FYLD, sandet, muldet, brun 2 FYLD FYLD: SAND, gruset, gul - brun 4 FYLD: FYLD: SAND, muldstriber, gul 6 FYLD: FYLD: 8 LER, enkelte sten, kalkholdig, gul 4 Tør LER LER LER, enkelte sten, kalkholdig, grå 12 LER, sandet, enkelte sten, grå LER SAND, fin, tørt, gul - brun SAND, mellem - groft, gul Fortsættes W (%) PID (ppm) Boremetode: Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :46:16 B123 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 1/2 Boreprofil

107 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Fortsat 9 20 SAND, mellem, gul SAND, fin, siltet, gul 22 SAND, mellem, gul SAND, groft, gruset, gul W (%) PID (ppm) Boremetode: Koordinatsystem: X: (m) Y: (m) Plan: Sag: Tøndervej 24, Kruså, Region Syddanmark Boret af: JGA/S Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: Boring: GeoGIS Tøndervej 24 - PSTGDK :46:16 B123 Udarb. af: Ramboll Kontrol: CED Godkendt: JBM Dato: Bilag: x S. 2/2 Boreprofil

108 BILAG 3A ANALYSERAPPORTER, JORD

109 TEST Reg. nr. 361 RAMBØLL Bygnaf Haderslev Jan Birkemose ANALYSERAPPORT Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: Rambøll/LES Jord Sagsnummer: Tøndervej 24, lok. 11/13115 Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Rådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 Haderslev Prøvested: Tøndervej 24, lok. 11/13115, Tøndervej 24, RESULTATER FOR PRØVE Parameter - Enhed Metode Akk / / / / /11 Kommentar nr: *3 *3 *1 *1 *2 - Prøve ID - - B101 B101 B102 B102 B103 Dybde m u.t Emballage - - Rilsan-pose Rilsan-pose Rilsan-pose Rilsan-pose Rilsan-pose Tørstofindhold % DS BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 påvist påvist i.p. i.p. påvist Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK <1.0 <1.0 < Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK <25 <25 < Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK i.p. i.p Prove Parameter - Enhed Metode Akk / /11 Kommentar nr: *2 *1 - Prøve ID - - B103 B104 Dybde m u.t Emballage - - Rilsan-pose Rilsan-pose Tørstofindhold % DS BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. i.p. Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 påvist i.p. Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <1.0 <1.0 Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK <25 Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK i.p. Prove MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

110 TEST Reg. nr. 361 KOMMENTARER *1 Ingen kommentar *2 Laboratoriet vurderer: De påviste kulbrinter består af en blanding af diesel/fyringsgasolie og smøre-, hydralik-, transmission-, eller fuelolie. Det påviste produkt har en anden sammensætning end det tilsvarende friske produkt. Produktet er udvasket, mikrobiologisk nedbrudt, fordampet eller varmepåvirket. *3 Laboratoriet vurderer: De påviste totalkulbrinter består af vædret diesel/fyringsgasolie. D.v.s. produktet er nedbrudt, udvasket, delvist fordampet eller varmebehandlet m.m. Trine Kornbeck MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

111 TEST Reg. nr. 361 RAMBØLL Bygnaf Haderslev CED ANALYSERAPPORT Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: Rekv. Jord Sagsnummer: Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Rådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 Haderslev Prøvested: Tøndervej 24, lok. 11/13115, Tøndervej 24, Kruså RESULTATER FOR PRØVE Parameter - Enhed Metode Akk / / / / /11 Kommentar nr: *3 *2 *3 *1 *1 - Prøve ID - - B105 B106 B106 B107 B108 Dybde m u.t Emballage - - Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Bly, Pb mg/kg TS DS259/ICP <1 Cadmium, Cd mg/kg TS DS259/ICP <0.05 <0.05 Chrom (total), Cr mg/kg TS DS259/ICP Kobber, Cu mg/kg TS DS259/ICP Nikkel, Ni mg/kg TS DS259/ICP Zink, Zn mg/kg TS DS259/ICP Tørstofindhold % DS PAH'er, 7 komp. REFLAB 4 - REFLAB 4:2008/AK181 i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 påvist påvist påvist i.p. i.p. Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Fluoranthen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 Benzo(b+j+k)fluoranthen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 Benz(a)pyren mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 Indeno(1,2,3-cd)pyren mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 Dibenzo(a,h)anthracen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 PAH, sum af 7 stoffer mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK <1.0 <1.0 Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK <25 <25 Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK i.p. i.p. Prove MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

112 TEST Reg. nr. 361 Parameter - Enhed Metode Akk /11 Kommentar nr: *1 - Prøve ID - - B109 Dybde m u.t Emballage - - Membranglas Bly, Pb mg/kg TS DS259/ICP 5 Cadmium, Cd mg/kg TS DS259/ICP <0.05 Chrom (total), Cr mg/kg TS DS259/ICP 5.6 Kobber, Cu mg/kg TS DS259/ICP 5.0 Nikkel, Ni mg/kg TS DS259/ICP 9 Zink, Zn mg/kg TS DS259/ICP 18 Tørstofindhold % DS PAH'er, 7 komp. REFLAB 4 - REFLAB 4:2008/AK181 i.p. BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 i.p. Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 Fluoranthen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 Benzo(b+j+k)fluoranthen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 Benz(a)pyren mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 Indeno(1,2,3-cd)pyren mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 Dibenzo(a,h)anthracen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 PAH, sum af 7 stoffer mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 i.p. Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <1.0 Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120.0 Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120.0 Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <25 Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 i.p. Prove KOMMENTARER *1 Ingen kommentar *2 Laboratoriet vurderer: De påviste kulbrinter består af en blanding af diesel/fyringsgasolie og smøre-, hydralik-, transmission-, eller fuelolie. Det påviste produkt har en anden sammensætning end det tilsvarende friske produkt. Produktet er udvasket, mikrobiologisk nedbrudt, fordampet eller varmepåvirket. *3 Laboratoriet vurderer: Prøvens indhold af total kulbrinter har sin oprindelse i diesel/ fyringsgasolie. Trine Kornbeck MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

113 TEST Reg. nr. 361 RAMBØLL Bygnaf Haderslev Jan Madsen ANALYSERAPPORT Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: Rambøll/CES Jord Sagsnummer: Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Rådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 Haderslev Prøvested: , Tøndergade 24, Kruså RESULTATER FOR PRØVE Parameter - Enhed Metode Akk / / / / /11 Kommentar nr: *2 *1 *2 *3 *2 - Prøve ID - - Område 1 Område 2 B105 B105 B110 Dybde m u.t Emballage - - Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Bly, Pb mg/kg TS DS259/ICP 8 8 Cadmium, Cd mg/kg TS DS259/ICP Chrom (total), Cr mg/kg TS DS259/ICP Kobber, Cu mg/kg TS DS259/ICP Nikkel, Ni mg/kg TS DS259/ICP 7 8 Zink, Zn mg/kg TS DS259/ICP Tørstofindhold % DS PAH'er, 7 komp. REFLAB 4 - REFLAB 4:2008/AK181 i.p. i.p. BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. påvist påvist Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 påvist i.p. påvist påvist påvist Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 < <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 < Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 < Fluoranthen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010 Benzo(b+j+k)fluoranthen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010 Benz(a)pyren mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010 Indeno(1,2,3-cd)pyren mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010 Dibenzo(a,h)anthracen mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 <0.010 <0.010 PAH, sum af 7 stoffer mg/kg TS REFLAB 4:2008/AK181 i.p. i.p. Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <1.0 <1.0 <1.0 < Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <25 <25 <25 < Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK i.p Prove MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

114 TEST Reg. nr. 361 Parameter - Enhed Metode Akk / / / / /11 Kommentar nr: *3 *3 *3 *3 *3 - Prøve ID - - B110 B110 B110 B111 B111 Dybde m u.t Emballage - - Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Tørstofindhold % DS BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 påvist påvist i.p. i.p. i.p. Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 påvist påvist påvist påvist påvist Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI <0.040 <0.040 <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK <1.0 <1.0 <1.0 <1.0 Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK <25 <25 <25 <25 Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Prove Parameter - Enhed Metode Akk / /11 Kommentar nr: *1 *1 - Prøve ID - - B111 B112 Dybde m u.t Emballage - - Membranglas Membranglas Tørstofindhold % DS BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. i.p. Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 i.p. i.p. Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <1.0 <1.0 Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <25 <25 Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 i.p. i.p. Prove KOMMENTARER *1 Ingen kommentar *2 Laboratoriet vurderer: De påviste totalkulbrinter består af vædret diesel/fyringsgasolie. D.v.s. produktet er nedbrudt, udvasket, delvist fordampet eller varmebehandlet m.m. *3 Laboratoriet vurderer: Prøvens indhold af total kulbrinter har sin oprindelse i diesel/ fyringsgasolie. Trine Kornbeck MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

115 TEST Reg. nr. 361 RAMBØLL Bygnaf Haderslev CED ANALYSERAPPORT Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: CES Jord Sagsnummer: Tøndergade 24, lok. 11/13115 Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Rådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 Haderslev Prøvested: Tøndergade 24, lok. 11/13115, Tøndergade 24, Kruså RESULTATER FOR PRØVE Parameter - Enhed Metode Akk /11 Kommentar nr: *1 - Prøve ID - - B110 Dybde m u.t Emballage - - Membranglas Tørstofindhold % DS BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 påvist Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 påvist Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Prove KOMMENTARER *1 Laboratoriet vurderer: Prøvens indhold af total kulbrinter har sin oprindelse i diesel/ fyringsgasolie. Camilla Højsted MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 1 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

116 TEST Reg. nr. 361 RAMBØLL Bygnaf Haderslev Jan Madsen ANALYSERAPPORT Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: CES Jord Sagsnummer: Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Rådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 Haderslev Prøvested: Tøndervej 24, lok , Tøndervej 24, Kruså RESULTATER FOR PRØVE Parameter - Enhed Metode Akk / / / / /12 Kommentar nr: *2 *2 *2 *2 *1 - Prøve ID - - B113 B113 B113 B113 B113 Dybde m u.t Emballage - - Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Tørstofindhold % DS BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. i.p. i.p. påvist i.p. Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 < <0.040 Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 < <0.040 Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 påvist påvist påvist påvist i.p. Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK <1.0 Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK <25 <25 Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK i.p. Prove KOMMENTARER *1 Ingen kommentar *2 Laboratoriet vurderer: Prøvens indhold af total kulbrinter har sin oprindelse i diesel/ fyringsgasolie. Dorte Lund Troelsen MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 1 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

117 TEST Reg. nr. 361 RAMBØLL Bygnaf Haderslev Jan Madsen ANALYSERAPPORT Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: CED Jord Sagsnummer: Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Rådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 Haderslev Prøvested: Tøndergade 24, lok. 11/13115, Tøndergade 24, Kruså RESULTATER FOR PRØVE Parameter - Enhed Metode Akk / / / / /12 Kommentar nr: *2 *1 *1 *3 *2 - Prøve ID - - B114 B114 B114 B116 B116 Dybde m u.t Emballage - - Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Tørstofindhold % DS BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 < Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 påvist i.p. i.p. påvist påvist Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <1.0 <1.0 < Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <25 <25 < Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK i.p. i.p Prove Parameter - Enhed Metode Akk /12 Kommentar nr: *1 - Prøve ID - - B116 Dybde m u.t Emballage - - Membranglas Tørstofindhold % DS BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 i.p. Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <1.0 Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120.0 Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120.0 Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <25 Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 i.p. Prove MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

118 TEST Reg. nr. 361 KOMMENTARER *1 Ingen kommentar *2 Laboratoriet vurderer: De påviste totalkulbrinter består af vædret diesel/fyringsgasolie. D.v.s. produktet er nedbrudt, udvasket, delvist fordampet eller varmebehandlet m.m. *3 Laboratoriet vurderer: Prøvens indhold af totalkulbrinter har sin oprindelse i kabelolie. Trine Kornbeck MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

119 RAMBØLL Bygnaf Haderslev Jan Madsen ANALYSERAPPORT Udskrevet: Version: 2 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: CES Jord Sagsnummer: Tøndergade 24, lok. 11/13115 Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Rådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 Haderslev Prøvested: 11/13115, Tøndergade 24,,Tøndergade 24, Kruså RESULTATER FOR PRØVE Parameter - Enhed Metode Akk / / / / /12 Kommentar nr: *1 *1 *1 *2 *3 - Prøve ID - - B115 B115 B117 B117 B117 Dybde m u.t Emballage - - Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Tørstofindhold % DS BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. i.p. i.p. i.p. påvist Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 < Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 < Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 < Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 i.p. i.p. i.p. påvist påvist Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <1.0 <1.0 <1.0 < Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <25 <25 <25 < Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 i.p. i.p. i.p Prove Parameter - Enhed Metode Akk / / / / /12 Kommentar nr: *3 *3 *1 *2 *2 - Prøve ID - - B117 B117 B117 B118 B118 Dybde m u.t Emballage - - Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Tørstofindhold % DS BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 påvist i.p. i.p. påvist påvist Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI <0.040 < Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI <0.040 < Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI <0.040 < Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 påvist påvist i.p. påvist påvist Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK <1.0 < Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK <25 < Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK i.p Prove MILANA ALS Environmental Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

120 Parameter - Enhed Metode Akk / / / / /12 Kommentar nr: *2 *1 *1 *3 *1 - Prøve ID - - B118 B118 B119 B119 B119 Dybde m u.t Emballage - - Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Tørstofindhold % DS BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 påvist i.p. i.p. i.p. i.p. Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 påvist i.p. i.p. påvist i.p. Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK <1.0 < <1.0 Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK <25 <25 <25 <25 Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK i.p. i.p. 81 i.p. Prove KOMMENTARER *1 Ingen kommentar *2 Laboratoriet vurderer: De påviste totalkulbrinter består af vædret diesel/fyringsgasolie. D.v.s. produktet er nedbrudt, udvasket, delvist fordampet eller varmebehandlet m.m. *3 Laboratoriet vurderer: Prøvens indhold af total kulbrinter har sin oprindelse i diesel/ fyringsgasolie. Trine Kornbeck MILANA ALS Environmental Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

121 TEST Reg. nr. 361 RAMBØLL Hannemanns Allé København S Lisbeth Hoberg Refstrup ANALYSERAPPORT Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: JXJ Jord Sagsnummer: Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Rådgiver: RAMBØLL, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Prøvested: , Tøndervej 24,, Kruså RESULTATER FOR PRØVE Parameter - Enhed Metode Akk / / / / /12 Kommentar nr: *2 *1 *2 *1 *2 - Prøve ID - NIOSH 2016 B119 B119 B108 B108 B109 Dybde m u.t Emballage - - Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas Tørstofindhold % DS BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Sum af BTEX # mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.60 <0.60 <0.60 <0.60 <0.60 Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 <0.040 Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 påvist i.p. påvist i.p. påvist Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK < <1.0 <1.0 Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <25 <25 63 <25 <25 Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK i.p. 300 i.p. 15 Prove Parameter - Enhed Metode Akk /12 Kommentar nr: *1 - Prøve ID - NIOSH 2016 B109 Dybde m u.t Emballage - - Membranglas Tørstofindhold % DS BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 Sum af BTEX # mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.60 Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 i.p. Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <1.0 Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120.0 Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120.0 Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <25 Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 i.p. Prove MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

122 TEST Reg. nr. 361 KOMMENTARER *1 Ingen kommentar *2 Laboratoriet vurderer: Prøvens indhold af total kulbrinter har sin oprindelse i diesel/ fyringsgasolie. Dorte Lund Troelsen MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 2 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

123 TEST Reg. nr. 361 RAMBØLL Bygnaf Haderslev Jan Madsen ANALYSERAPPORT Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: CES Jord Sagsnummer: Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Rådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 Haderslev Prøvested: Tøndervej 24, lok , Tøndervej 24, Kruså RESULTATER FOR PRØVE Parameter - Enhed Metode Akk / /12 Kommentar nr: *1 *1 - Prøve ID - - B122 B122 Dybde m u.t Emballage - - Membranglas Membranglas Tørstofindhold % DS BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 i.p. i.p. Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 i.p. i.p. Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <1.0 <1.0 Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 <25 <25 Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK120 i.p. i.p. Prove KOMMENTARER *1 Ingen kommentar Trine Kornbeck MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 1 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

124 TEST Reg. nr. 361 RAMBØLL Hannemanns Allé København S Lisbeth Hoberg Refstrup ANALYSERAPPORT Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: JXJ Jord Sagsnummer: Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Rådgiver: RAMBØLL, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Prøvested: , Tøndervej 24,, Kruså RESULTATER FOR PRØVE Parameter - Enhed Metode Akk / / /12 Kommentar nr: *2 *2 *1 - Prøve ID - - B123 B123 B123 Dybde m u.t Emballage - - Membranglas Membranglas Membranglas Tørstofindhold % DS BTEX, REFLAB 1 GC/MS - REFLAB 1/ VKI 2010 påvist i.p. i.p. Benzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 Toluen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI 2010 <0.040 <0.040 <0.040 Ethylbenzen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI <0.040 <0.040 Xylener mg/kg TS REFLAB 1/ VKI <0.040 <0.040 Sum af BTEX # mg/kg TS REFLAB 1/ VKI <0.60 <0.60 Naphtalen mg/kg TS REFLAB 1/ VKI <0.040 <0.040 Kulbrinter VKI GC/FID/pentan AK120 påvist påvist i.p. Kulbrinter n-c6 - n-c10 mg/kg TS GC/FID/pentan AK <1.0 <1.0 Kulbrinter > n-c10 - n-c15 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c15 - n-c20 mg/kg TS GC/FID/pentan AK Kulbrinter > n-c20 - n-c35 mg/kg TS GC/FID/pentan AK <25 <25 Total kulbrinter 2010 mg/kg TS GC/FID/pentan AK i.p. Prove KOMMENTARER *1 Ingen kommentar *2 Laboratoriet vurderer: Prøvens indhold af total kulbrinter har sin oprindelse i diesel/ fyringsgasolie. Dorte Lund Troelsen MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 1 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

125 BILAG 3B ANALYSERAPPORTER, GRUNDVAND

126 TEST Reg. nr. 361 RAMBØLL Bygnaf Haderslev CED ANALYSERAPPORT Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: Rambøll/CES Vand Sagsnummer: Tøndervej 24 11/13115 Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Rådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 Haderslev Prøvested: **1: Tøndervej 24 11/13115, B103, Kruså **2: Tøndervej 24 11/13115, B104, Kruså **3: Tøndervej 24 11/13115, B105, Kruså **4: Tøndervej 24 11/13115, B106, Kruså **5: Tøndervej 24 11/13115, B107, Kruså **6: Tøndervej 24 11/13115, B108, Kruså **7: Tøndervej 24 11/13115, B109, Kruså RESULTATER FOR PRØVE Parameter - Enhed Metode Akk / / / / /11 Kommentar nr: *1 *1 *2 *1 *1 Prøvested nr: **1 **2 **3 **4 **5 - Kulbrinter og BTEXN i vand - GC/FID/MS pentan påvist påvist påvist påvist påvist Benzen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10 <0.10 <0.10 Toluen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 < <0.10 <0.10 Ethylbenzen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10 <0.10 <0.10 Xylener µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10 <0.10 <0.10 Naphtalen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 < <0.10 <0.10 Total kulbrinter µg/l GC/FID/pentan AK Prove Parameter - Enhed Metode Akk / /11 Kommentar nr: *1 *1 Prøvested nr: **6 **7 - Kulbrinter og BTEXN i vand - GC/FID/MS pentan * påvist Benzen µg/l GC/MS/SIM AK.70 * <0.10 Toluen µg/l GC/MS/SIM AK.70 * <0.10 Ethylbenzen µg/l GC/MS/SIM AK.70 * <0.10 Xylener µg/l GC/MS/SIM AK.70 * <0.10 Naphtalen µg/l GC/MS/SIM AK.70 * <0.10 Total kulbrinter µg/l GC/FID/pentan AK. 61 * 290 Prove KOMMENTARER *1 Laboratoriet vurderer: De påviste totalkulbrinter består af vædret diesel/fyringsgasolie. D.v.s. produktet er nedbrudt, udvasket, delvist fordampet eller varmebehandlet m.m. *2 Laboratoriet vurderer: Prøvens indhold af total kulbrinter har sin oprindelse i diesel/ fyringsgasolie. Trine Kornbeck MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 1 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

127 TEST Reg. nr. 361 RAMBØLL Bygnaf Haderslev CED ANALYSERAPPORT Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: Rambøll/JXJ Vand Sagsnummer: Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Rådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 Haderslev Prøvested: **1: Tøndervej 24 11/13115, B102, Kruså **2: Tøndervej 24 11/13115, B111, Kruså **3: Tøndervej 24 11/13115, B112, Kruså RESULTATER FOR PRØVE Parameter - Enhed Metode Akk / / /11 Kommentar nr: *1 *1 *1 Prøvested nr: **1 **2 **3 - Kulbrinter og BTEXN i vand - GC/FID/MS pentan i.p. i.p. i.p. Benzen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10 Toluen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10 Ethylbenzen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10 Xylener µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10 Naphtalen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10 Total kulbrinter µg/l GC/FID/pentan AK Prove KOMMENTARER *1 Ingen kommentar Trine Kornbeck MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 1 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

128 TEST Reg. nr. 361 RAMBØLL Hannemanns Allé København S Lisbeth Hoberg Refstrup ANALYSERAPPORT Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: Rambøll/JXJ Råvand Sagsnummer: Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Rådgiver: RAMBØLL, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Prøvested: **1: , Tøndervej 24,,B123, Kruså **2: , Tøndervej 24,,B119, Kruså **3: , Tøndervej 24,,B109, Kruså RESULTATER FOR PRØVE Parameter - Enhed Metode Akk / / /12 Kommentar nr: *1 *1 *1 Prøvested nr: **1 **2 **3 - Kulbrinter og BTEXN i vand - GC/FID/MS pentan i.p. i.p. i.p. Benzen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10 Toluen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10 Ethylbenzen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10 Xylener µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10 Naphtalen µg/l GC/MS/SIM AK.70 <0.10 <0.10 <0.10 Total kulbrinter µg/l GC/FID/pentan AK Prove KOMMENTARER *1 Ingen kommentar Dorte Lund Troelsen MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 1 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

129 BILAG 3C ANALYSERAPPORTER, PORELUFT SAMT METEOROLOGISKE DATA

130 TEST Reg. nr. 361 RAMBØLL Bygnaf Haderslev Jan Madsen ANALYSERAPPORT Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: Rambøll/CES Kulrør Sagsnummer: Tøndervej 24, /13115 Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Rådgiver: RAMBØLL, Bygnaf 15, 6100 Haderslev Prøvested: Tøndervej 24, lok , Tøndervej 24, Kruså RESULTATER FOR PRØVE Parameter - Enhed Metode Akk / / /12 Kommentar nr: *1 *1 *1 - FELTMÅLINGER: - - : : : Prøve ID - - P1 P2 Uderef. A Prøve højde m o.t Lufttype - - P P U Prøvevolumen l LABORATORIEUNDERSØGELSER - - : : : Kulrør, BTEX og kulbrinter - GC/MS/svovlkulstof påvist påvist påvist Benzen µg/m3 GC/MS/SIM AK Toluen µg/m3 GC/MS/SIM AK Ethylbenzen µg/m3 GC/MS/SIM AK Xylener µg/m3 GC/MS/SIM AK Naphtalen µg/m3 GC/MS/SIM AK.125 <0.38 <0.50 <0.50 C9-aromater µg/m3 GC/MS/SIM AK C10-aromater µg/m3 GC/MS/SIM AK <0.50 Kulbrinter µg/m3 GC/FID/CS2 AK Prove KOMMENTARER *1 Ingen kommentar Trine Kornbeck MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 1 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

131 Region Syddanmark -- ANALYSERAPPORT Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: Rambøll Kulrør Sagsnummer: Kunde: Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Prøvested: Tøndervej 24, lok , Tøndervej 24, Kruså RESULTATER FOR PRØVE GODKENDT Parameter - EnhedMetode Akk / / /12 Kommentar nr: *1 *1 *1 - FELTMÅLINGER: - - : : : Prøve ID - - P1 P2 Uderef. B Prøve højde m o.t. - : : : Lufttype - - P P U Prøvevolumen l LABORATORIEUNDERSØGELSER - - : : : Kulrør, BTEX og kulbrinter - GC/MS/svovlkulstof påvist påvist påvist Benzen µg/m3 GC/MS/SIM AK Toluen µg/m3 GC/MS/SIM AK Ethylbenzen µg/m3 GC/MS/SIM AK Xylener µg/m3 GC/MS/SIM AK Naphtalen µg/m3 GC/MS/SIM AK <0.50 C9-aromater µg/m3 GC/MS/SIM AK C10-aromater µg/m3 GC/MS/SIM AK <0.50 Kulbrinter µg/m3 GC/FID/CS2 AK Prove KOMMENTARER *1 Ingen kommentar Dorte Lund Troelsen MILANA Bakkegårdsvej 406A, DK 3050 Humlebæk Tlf , Fax SagsID: Udskrevet: af 1 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

132 Meteorologiske data Figur 1: Vejrdata fra februar /2 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

133 2/2 Figur 2: Vejrdata fra marts 2012

134 BILAG 4A GEOLOGISK PROFILSNIT OG KONCEPTUEL 2D MODEL

135 Tøndervej 24, Snit NV/SØ P1 =2,1 P2=0,74 GVS, øvre GVS, nedre , ,3 14, , ,5 99,1 18,8 7,5 6m³ tank 8,8 8, ,9 53, ,5 12, ,2 11, ,5 9 35,7 34,7 15,2 55, ,9 5,8 5,8 7,1 15m³ tank 5,9 5, ,4 Signaturforklaring P2 Fyld/muld Forurening i jord Sand Ler Poreluft (benzen µg/m3) Grundvandsspejl, øvre Grundvandsspejl, nedre Vandprøver (total kulbrinter µg/l) Jordprøve (total kulbrinter mg/kg TS)

136 BILAG 4B ILLUSTRATION AF FORURENINGSNIVEAUER I JORD VHA. SURFER

137 BUTIK B107 B102 B112 B116 B111 B106 B103 B108 22A 24 BEBOELSE P1 B115 P2 B101 B105 B110 B109 B104 B113 B114 B120 B118 B117 B121 B123 B119 5 m 0 5 m 10 m 15 m B122 Dato Konst./Tegn Kontrol Godk CED DOH JBM Mål 1:200 Specialerapport Christence Rahbek Andersen studie nr Tøndervej 24, Kruså Estimeret udbredelse af forurening i jord 0,5 m u.t. (total kulbrinter i mg/kg TS) Bilag 4B

138 BUTIK B107 B102 B112 B116 B111 B106 B103 B108 22A 24 BEBOELSE P1 B115 P2 B101 B105 B110 B109 B104 B113 B114 B120 B118 B117 B121 B123 B119 5 m 0 5 m 10 m 15 m B122 Dato Konst./Tegn Kontrol Godk CED DOH JBM Mål 1:200 Specialerapport Christence Rahbek Andersen studie nr Tøndervej 24, Kruså Estimeret udbredelse af forurening i jord 3,5 m u.t. (total kulbrinter i mg/kg TS) Bilag 4B

139 BUTIK B107 B102 B112 B116 B111 B106 B103 B108 22A 24 BEBOELSE P1 B115 P2 B101 B105 B110 B109 B104 B113 B114 B120 B118 B117 B121 B123 B119 5 m 0 5 m 10 m 15 m B122 Dato Konst./Tegn Kontrol Godk CED DOH JBM Mål 1:200 Specialerapport Christence Rahbek Andersen studie nr Tøndervej 24, Kruså Estimeret udbredelse af forurening i jord 5 m u.t. (total kulbrinter i mg/kg TS) Bilag 4B

140 BUTIK B107 B102 B112 B116 B111 B106 B103 B108 22A 24 BEBOELSE P1 B115 P2 B101 B105 B110 B109 B104 B113 B114 B120 B118 B117 B121 B123 B119 5 m 0 5 m 10 m 15 m B122 Dato Konst./Tegn Kontrol Godk CED DOH JBM Mål 1:200 Specialerapport Christence Rahbek Andersen studie nr Tøndervej 24, Kruså Estimeret udbredelse af forurening i jord 6 m u.t. (total kulbrinter i mg/kg TS) Bilag 4B

141 BUTIK B107 B102 B112 B116 B111 B106 B103 B108 22A 24 BEBOELSE P1 B115 P2 B101 B105 B110 B109 B104 B113 B114 B120 B118 B117 B121 B123 B119 5 m 0 5 m 10 m 15 m B122 Dato Konst./Tegn Kontrol Godk CED DOH JBM Mål 1:200 Specialerapport Christence Rahbek Andersen studie nr Tøndervej 24, Kruså Estimeret udbredelse af forurening i jord 7 m u.t. (total kulbrinter i mg/kg TS) Bilag 4B

142 BILAG 4C GEOLOGISK 3D MODEL

143 Geologisk model, den røde streg er et snit gennem modellen Snit gennem modellen Signaturforklaring

144 BILAG 4D ILLUSTRATION AF FORURENING I JORD VHA. LEAPFROG GEO 3D

145 Total kulbrinter [mg/kg TS]

146 Total kulbrinter [mg/kg TS]

147 Total kulbrinter [mg/kg TS]

148 Total kulbrinter [mg/kg TS]

149 Total kulbrinter [mg/kg TS]

150 3D model, total kulbrinter > 100 mg/kg TS 3D model, total kulbrinter > 800 mg/kg TS Farveskala Total kulbrinter [mg/kg TS]

151 Snit NV/SØ Snit NØ/SV Snit NØ/SV Snit NV/SØ Snit NØ/SV Farveskala Total kulbrinter [mg/kg TS] Snit NV/SØ

152 BILAG 5A BEREGNING AF FORURENET JORDMÆNGDE VHA. 2D MODEL

153 Tøndervej 24, Kruså Bilag 5 Vurdering af jordforureningen Der er påvist en betydelig forurening i jorden i indkørslen vest og sydvest for beboelsen. Forureningen består hovedsageligt af nedbrudt diesel/fyringsolie. Forureningen er påvist i to niveauer dels terrænnært i et mindre område dels fra 3 3,5 m u.t. i et større område. Ved boringerne B106 og B116 er der konstateret forurening nær terræn. I begge boringer er der påvist forurening i prøverne udtaget 0,5 m u.t. PID målinger på prøverne fra begge boringer samt registreringerne foretaget i forbindelse med udførelse af borearbejdet viser, at forureningen i området ved disse boringer findes fra ca. 0,2 m u.t. og ned til 0,9 1,2 m u.t. Området med den terrænnære forurening vurderes, at have en meget begrænset udbredelse, idet der ikke er påvist forurening i samleprøverne udtaget 0,3 m u.t. i område 1 og 2 vest for boring B106 eller i boringerne B101, B102, B103, B111 og B112, der er placeret rundt om B106 og B116. Den dybereliggende og omfattende forurening er beliggende med overside fra 3,0 5,5 m u.t. Forureningen er beliggende højest omkring tankanlægget og indtil m syd for tankanlægget, hvor der er påvist forurening fra 3 4 m u.t. (boringerne B101, B103, B105, B106, B110, B113 og B116 samt B118). Længst mod syd ligger oversiden af forureningen 5,5 6 m u.t. (boringerne B117, B119 og B123). Underside af forureningen er generelt beliggende 5-7 m u.t. I B117 stopper forureningen først omkring 9 mu.t. Forureningen i jorden er afgrænset af boringerne B102, B104, B107, B109, B111 B112, B114 og B120 B122. Forureningen i jorden er ikke totalt afgrænset mod Tøndervej, idet der er konstateret forurening i boring B123, hvor der i prøven udtaget 6 m u.t er påvist et totalt indhold af kulbrinter på mg/kg TS og i boring B119, hvor der ligeledes 6 m u.t. er påvist 270 mg/kg TS. Tilsvarende er forureningen ikke helt afgrænset mod øst, idet der i boring B108 er påvist et totalt indhold af kulbrinter på 300 mg/kg TS i jordprøven udtaget 5,0 m u.t. I begge boringer er forureningen dog kraftigt aftaget i forhold til forureningen konstateret i de nærmeste boringer (B103 og B117) og forureningens udbredelse øst for boring B108 og syd for boring B119/B123 antages derfor at være meget begrænset. Til beregning af forurenede jordmængder er der i surfer i bilag 1B indtegnet forureningsudbredelsen i forskellige niveauer 0,5 m u.t., 3,5 m u.t., 5 m u.t., 6 m u.t. og 7 m u.t. se også figur Forureningen inddeles i fem hotspots H1-H5 og i en generel jordforurening udenfor hotspots. I nedenstående tabeller er der foretaget en beregning af mængden af jordforurening. Tørstofindholdet i jorden er gennemsnitligt målt til 90 %. Jordens rumvægt er ca kg/m 3.

154 Tøndervej 24, Kruså Bilag 5 Hotspot 1 Forureningen omkring boring B106 og B116, vurderes at dække et areal på i alt 6 m 2 og forekomme i intervallet 0,2 til 0,9-1,2 m u.t. Til beregning af mængden af forurening er der benyttet en skønnet koncentration på mg/kg TS. Mængden af forurening fra 0,2 til 1,2 m u.t. Tørstof andel, jord (gennemsnit) 90 % Jordens massefylde, (gennemsnit) 1,8 ton/m 3 Vægtfylde af olie 0,85 kg/liter Gennemsnitskoncentration i jord mg/kg TS Skønnet volumen af forurenet jord 6 m 2 x 0,9 m 5,4 m 3 Vægt af forurenet jord 5,4 m 3 x 1,8 ton/m 3 9,7 ton Produktmængde 0,85 x 9,7 ton x 3 kg/ton 24,8 kg Volumen af olie 24,8 kg / 0,85 kg/liter 29 liter Tabel: Beregning af jordforureningen, hotspot 1 Forureningen i hotspot 1 (0,2-1,2 m u.t.) udgør 9,7 ton jord, der er forurenet med ca. 25 kg eller 29 liter olie. Hotspot 2 Forureningen omkring boring B103 i tankområdet, vurderes at dække et areal på i alt 7 m 2 og forekomme i intervallet 3,2-3,7 m u.t. Til beregning af mængden af forurening er der benyttet en skønnet koncentration på mg/kg TS. Mængden af forurening fra 3,2-3,7 m u.t. Tørstof andel, jord (gennemsnit) 90 % Jordens massefylde, (gennemsnit) 1,8 ton/m 3 Vægtfylde af olie 0,85 kg/liter Gennemsnitskoncentration i jord mg/kg TS Skønnet volumen af forurenet jord 7 m 2 x 0,5 m 3,5 m 3 Vægt af forurenet jord 3,5 m 3 x 1,8 ton/m 3 6,3 ton Produktmængde 0,85 x 6,3 ton x 7,5 kg/ton 40 kg Volumen af olie 40 kg / 0,85 kg/liter 47 liter Tabel: Beregning af jordforureningen, hotspot 1 Forureningen i hotspot 2 (3,2-3,7 m u.t.) udgør 6,3 ton jord, der er forurenet med ca. 40 kg eller 47 liter olie. Hotspot 3 Forureningen omkring boring B110, vurderes at dække et areal på ca. 15 m 2 og forekomme i intervallet 3,5-8 m u.t. Til beregning af mængden af forurening er der benyttet en gennemsnitlig koncentration på mg/kg TS (koncentrationen i prøverne fra 3,5 m u.t. samt 5 og 6 og 8,5 m u.t.).

155 Tøndervej 24, Kruså Bilag 5 Mængden af forurening fra 3,5-8 m u.t. Tørstof andel, jord (gennemsnit) 90 % Jordens massefylde, (gennemsnit) 1,8 ton/m 3 Vægtfylde af olie 0,85 kg/liter Gennemsnitskoncentration i jord mg/kg TS Skønnet volumen af forurenet jord 15 m 2 x 4,5 m 67,5 m 3 Vægt af forurenet jord 67,5 m 3 x 1,8 ton/m 3 121,5 ton Produktmængde 0,85 x 121,5 ton x 11,2kg/ton kg Volumen af olie kg / 0,85 kg/liter liter Tabel: Beregning af jordforureningen, hotspot 2 Forureningen i hotspot 3 (3,5-8 m u.t.) udgør 121,5 ton jord, der er forurenet med ca kg olie. Hotspot 4 Forureningen omkring boring B118, vurderes at dække et areal på ca. 16 m 2 og forekomme i intervallet 3-5 m u.t. Til beregning af mængden af forurening er der benyttet en gennemsnitlig koncentration på mg/kg TS. Mængden af forurening fra 3,5-8 m u.t. Tørstof andel, jord (gennemsnit) 90 % Jordens massefylde, (gennemsnit) 1,8 ton/m 3 Vægtfylde af olie 0,85 kg/liter Gennemsnitskoncentration i jord mg/kg TS Skønnet volumen af forurenet jord 16 m 2 x 2 m 32 m 3 Vægt af forurenet jord 32 m 3 x 1,8 ton/m 3 57,6 ton Produktmængde 0,85 x 57,6 ton x 7,6 kg/ton 372 kg Volumen af olie 372 kg / 0,85 kg/liter 438 liter Tabel: Beregning af jordforureningen, hotspot 3 Forureningen i hotspot 4 (3-5 m u.t.) udgør 57,6 ton jord, der er forurenet med ca. 372 kg olie.

156 Tøndervej 24, Kruså Bilag 5 Hotspot 5 Forureningen omkring boring B117, vurderes at dække et areal på ca. 45 m 2 og forekomme i intervallet 6-9 m u.t. Til beregning af mængden af forurening er der i dybden 6,5-7,5 m u.t. benyttet en skønnet koncentration på mg/kg TS. I intervallet 6,0-6,5 m u.t. og 7,5-9,0 m u.t. er der benyttet en gennemsnitlig koncentration på mg/kg TS. Mængden af forurening fra 6,5-7,5 m u.t. Tørstof andel, jord (gennemsnit) 90 % Jordens massefylde, (gennemsnit) 1,8 ton/m 3 Vægtfylde af olie 0,85 kg/liter Gennemsnitskoncentration i jord mg/kg TS Skønnet volumen af forurenet jord 45 m 2 x 1 m 45 m 3 Vægt af forurenet jord 45 m 3 x 1,8 ton/m 3 81 ton Produktmængde 0,85 x 81 ton x 10 kg/ton 688 kg Volumen af olie 688 kg / 0,85 kg/liter 810 liter

157 Tøndervej 24, Kruså Bilag 5 Mængden af forurening fra 6,0-6,5 og 7,5-9,0 m u.t. Tørstof andel, jord (gennemsnit) 90 % Jordens massefylde, (gennemsnit) 1,8 ton/m 3 Vægtfylde af olie 0,85 kg/liter Gennemsnitskoncentration i jord mg/kg TS Skønnet volumen af forurenet jord 45 m 2 x 2 m 90 m 3 Vægt af forurenet jord 90m 3 x 1,8 ton/m ton Produktmængde 0,85 x 162 ton x 1,3 kg/ton 179 kg Volumen af olie 179 kg / 0,85 kg/liter 210 liter Tabel: Beregning af jordforureningen, hotspot 5 Forureningen i hotspot 5 (6-9 m u.t.) udgør samlet 243 ton jord, der er forurenet med i alt ca. 867 kg olie. Generel jordforurening udenfor hotspots Forureningen vurderes at have en udbredelse der varierer med dybden. Til beregning af mængden af forurening er der benyttet en gennemsnitskoncentration på mg/kg TS. Den generelle forurening 3,5-5 m u.t. dækker et område på gennemsnitlig 255 m 2. Den generelle forurening 5-6 m u.t. dækker et område på ca. 240 m 2. Den generelle forurening 6-7 m u.t. dækker et område på ca. 180 m 2. Mængden af forurening fra 3,5-7 m u.t. Tørstof andel, jord (gennemsnit) 90 % Jordens massefylde, (gennemsnit) 1,8 ton/m 3 Vægtfylde af olie 0,85 kg/liter Gennemsnitskoncentration i jord mg/kg TS Skønnet volumen af forurenet jord 255 m 2 x 1,5 m 383 m 3 Skønnet volumen af forurenet jord 240 m 2 x 1,0 m 240 m 3 Skønnet volumen af forurenet jord 180 m 2 x 1,0 m 180 m 3 Vægt af forurenet jord 803 m 3 x 1,8 ton/m ton Produktmængde 0,85 x ton x 1 kg/ton kg Volumen af olie kg / 0,85 kg/liter 1445 liter Tabel: Beregning af generel jordforurening udenfor hotspots Forureningen udgør ton jord, der er forurenet med ca kg olie.

158 Tøndervej 24, Kruså Bilag 5 Samlet vurdering af jordforureningen Den samlede vurdering af jordforureningen fremgår af nedenstående tabel. Mængde af kulbrinter Mængde forurenet jord kg liter m 3 ton Hotspot ,4 9,7 Hotspot ,5 6,3 Hotspot ,5 121,5 Hotspot ,6 Hotspot Generel forurening Samlede mængde forurenet jord Tabel: Vurdering af forureningsomfanget på Tøndervej 24 Det vurderes, at der er en samlet mængde forurenet jord på ca m 3 svarende til ca ton olieforurenet jord. Mængden af olie i jorden er beregnet til i alt ca kg svarende til liter olie. Den skønnede udbredelse af forureningen i jorden fremgår af bilag 1B.

159 BILAG 5B BEREGNING AF FORURENET JORDMÆNGDE VHA. 3D MODEL

160 Mængde af jord forurenet med total kulbrinter. Volumen er angivet i m 3. Tabellen viser værdier for jordvolumen hvor der er brugt kriging interpolation. Mængde af jord forurenet med total kulbrinter. Volumen er angivet i m 3. Tabellen viser jordvolumen hvis der anvendes lineær interpolation.

161 Mængde af jord inddelt efter PID-intervaller. Volumen er angivet i m 3. Tabellen viser værdier for jordvolumen hvor der er brugt kriging interpolation.

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Aalborg Kommune, Borgmesterens forvaltning HOU HAVN Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON Rekvirent Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projekt

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer [ ] Att. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0043 Ref. ULU/PBR Den 24. april 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Håndbog i jordforureningslovens 8

Håndbog i jordforureningslovens 8 Håndbog i jordforureningslovens 8 Teknik og Administration Nr. 2 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1 Formål... 2 1.2 Læsevejledning... 2 2. Lovgrundlaget i oversigt... 5 3. 8-proceduren fra

Læs mere

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser Teknik & Administration Nr. 3 997 Hovedrapport INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 SAMMENFATNING...5. INDLEDNING...9. Baggrund...9.2 Formål... 2. DATAGRUNDLAG...3

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny.

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny. Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk [Denne tilladelse eller udkast til tilladelse vedlægges et følgebrev, hvor der for udkast angives periode for

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Kortlægning og registrering

Kortlægning og registrering Kortlægning og registrering Teknik og Administration Nr. 5 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 5 3. Krav til kortlægnings- og registreringsundersøgelser... 9 3.1 Kortlægning...

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

Passiv ventilation der virker!

Passiv ventilation der virker! 1 Passiv ventilation der virker! Indeklimasikring ved etablering af ventileret krybekælder Dansk Miljørådgivning A/S: Rikke Berg Mørch, diplomingeniør Per Loll, udviklingsleder, civilingeniør Ph.D Region

Læs mere

ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN

ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN Region Hovedstaden, Koncern Miljø ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN Juli 2010 Region Hovedstaden, Koncern Miljø ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon: 33 95 57 70 Telefax: 33 95 57 84

MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon: 33 95 57 70 Telefax: 33 95 57 84 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon: 33 95 57 70 Telefax: 33 95 57 84 Den 13. oktober 2006 J.nr.

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Nedbrydningsrate, umættet zone

Nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsrate, umættet zone Definition af nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsraten i den umættede zone er i denne beskrivelse defineret som: Massen af stof der nedbrydes pr. dag pr. kg jord

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

3 Vurderinger vedrørende kortlægning og arealanvendelse 4 3.1 Kortlægning 4 3.2 Ændring af arealanvendelse til eksempelvis skole 4

3 Vurderinger vedrørende kortlægning og arealanvendelse 4 3.1 Kortlægning 4 3.2 Ændring af arealanvendelse til eksempelvis skole 4 ABERDEEN ASSET MANAGEMENT DENMARK A/S Vurdering af behov for miljøteknisk undersøgelse før anvendelse af eksisterende bygninger til privatskole ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study.

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Forureningsundersøgelser på stort aktivt jernbaneområde i Tbilisi by i Georgien. Området skal byudvikles i perioden 2012-2026. Jarl

Læs mere

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier Forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier BAGGRUND Olie og kemikalier skal opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og for at eventuelt

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Modelberegninger og indeklimamålinger Teknik og Administration Nr. 1 2002 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Indledning...5 3. Sammenfatning...7 4. Udførelse

Læs mere

Passiv poreluftscreening med Gore-Sorber@Screening Survey

Passiv poreluftscreening med Gore-Sorber@Screening Survey Miljøprojekt Nr. 518 2000 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Passiv poreluftscreening med Gore-Sorber@Screening Survey Berit Hansen Carl Bro A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg [Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter

Læs mere

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune 1. Formål Regulativets formål er, at sikre at styring af forurenet jord i Nordfyns Kommune sker efter gældende regler. Samt at definere og udpege områder, hvor

Læs mere

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation)

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation) Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 OK A.M.B.A. Åhave Parkvej 11 8260 Viby J ag3@viborg.dk www.viborg.dk Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Esther Søgård Hansen Nørrelund 17 5881 Skårup Fyn

Esther Søgård Hansen Nørrelund 17 5881 Skårup Fyn Esther Søgård Hansen Nørrelund 17 5881 Skårup Fyn Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE Eksempler på jordflytninger i Viborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 2 1. FORMÅL. 2 2. LOVGRUNDLAG 3 3. GYLDIGHEDS- OG ANVENDELSESOMRÅDE

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker.

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker. STEFFENSEN Rådgivende Ingeniører Att.: Poul Steffensen Lyngbyvej 343A 2820 Gentofte 5. marts 2009 Prøvetagning og kemisk undersøgelse, Kattesundet 14, 1458 København K Efter aftale med Poul Steffensen

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER? Hvor alvorligt er det Hvad kan du selv gøre Hvad kan myndighederne gøre Spørgsmål og svar 2 FOTOGRAF: HANS JUHL GRAFIK: TRINE SCHJERMER FORURENING og UNDERSØGELSER

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B202002H - KWI UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 27. marts 2015 af Østre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Ole Dybdahl, Ulla Langholz og Morten Ruben Brage (kst.)). 6. afd. nr. B-2020-12:

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Hvad er forenkling? 2. Kan myndighedsadministrationen gøres lettere?

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Afgørelse af klage over Kolding Kommunes påbud om afværgeforanstaltninger på ejendommene[ ],[ ],

Afgørelse af klage over Kolding Kommunes påbud om afværgeforanstaltninger på ejendommene[ ],[ ], [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/05-0028 Ref.: PBR/dbh/jeg Den Afgørelse af klage over Kolding Kommunes påbud om afværgeforanstaltninger på ejendommene[ ],[ ], og[ ],

Læs mere

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Jordforureningsloven 2011 Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Hvorfor er der så få af dem? - både et spørgsmål og et postulat! Med påbudssagerne sigtes her til påbud om undersøgelse og/eller

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Regulativ for jordstyring

Regulativ for jordstyring Regulativ for jordstyring Februar 2012 Regulativ for jordstyring i Nyborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Områder omfattet af områdeklassificeringen

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-783-00006 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1346 af 21/12/2011 BEK nr 874

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Afprøvning af In-Well Aerator

Afprøvning af In-Well Aerator Miljøprojekt Nr. 642 2001 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Afprøvning af In-Well Aerator Afprøvning af en modificeret stripningsmetode Søren Rygaard Lenschow Ribe Amt Gert

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter.

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter. [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0029 Ref.: Bente Jensen E-mail bej@mst.dk Den 14. oktober 2005 Påbud om undersøgelse for jordforurening, [ ], Odense Odense Kommune

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

UDKAST. Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke

UDKAST. Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke UDKAST Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. X 2009 2 Indhold INDHOLD... 3 FORORD... 5 1 INDLEDNING... 6 1.1 FORMÅL...6 1.2 BRUG AF VEJLEDNINGEN...

Læs mere

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

Opbevaring af farlige stoffer

Opbevaring af farlige stoffer Opbevaring af farlige stoffer Undgå uheld og forureninger Virksomheden bør altid ved opbevaring af farlige stoffer forsøge at reducere risikoen for uheld med efterfølgende forureninger. Ved at følge de

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010 Sag 76/2009 (1. afdeling) Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen (advokat Vivi Bruhn Knudsen for begge, beskikket) mod Region Hovedstaden (advokat

Læs mere

Afgørelse om ophør af frivillig afværgepumpning

Afgørelse om ophør af frivillig afværgepumpning Sandoz A/S Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Att. Rene Kristoffersen Head of Financial Accounting and Reporting, Nordic Sandoz A/S Virksomheder J.nr. MST-1272-00965 Ref. hebec /gukha Den 3. september

Læs mere

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Miljøkontrollen 2006 MILJØKONTROLLEN 1. marts 2003 indfører Københavns Kommune et regulativ, som skal gøre det hurtigere og mere smidigt for bygherrer og entreprenører

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune 1 NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune Miljøboringer udfører man for at vurdere forureninger og som led i beskyttelsen af miljøet. Det er dog ikke altid,

Læs mere

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlægget og miljøet Hvis man vil opføre et solvarmeanlæg dialog med kommunen Peter Erfurt, miljømedarbejder, Haderslev Kommune Solvarmeanlæg og miljøet

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Kontraktbilag 3. Opgavebeskrivelse. EU-udbud nr.: 2014-144063 Rammeaftale for Region Midtjyllands forureningsundersøgelser. Regional Udvikling.

Kontraktbilag 3. Opgavebeskrivelse. EU-udbud nr.: 2014-144063 Rammeaftale for Region Midtjyllands forureningsundersøgelser. Regional Udvikling. Kontraktbilag 3 Opgavebeskrivelse EU-udbud nr.: 2014-144063 Rammeaftale for Region Midtjyllands forureningsundersøgelser Regional Udvikling Miljø Indholdsfortegnelse 1 Organisering ved opgaveløsning...

Læs mere

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Lone H. Frederiksen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Kommune Disposition Hvad er nyttiggørelse? Lidt statistik Reglerne

Læs mere

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 -

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune 1. Formål Formålet med regulativet er at sikre, at håndtering og flytning af overskudsjord

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Natur- og Miljøkonference maj 2013

Natur- og Miljøkonference maj 2013 Natur- og Miljøkonference maj 2013 Påbud vedrørende olieudskillere og kloakker Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Emnet som vil blive gennemgået: 72 i Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP MAJ 2006 Sag 24.0682.71 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Lystgårdsparken 36, Boulstrup Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder

Læs mere

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Jordforurening. en regional opgave

Jordforurening. en regional opgave Jordforurening en regional opgave 1 Jordforurening en regional opgave 2 Forord Danmarks 5 regioner har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser forurenet

Læs mere

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding Tilladelse til undersøgelsesboring på Kokbjerg 30, 6000 Kolding Geodrilling ApS har på vegne af TREFOR har søgt

Læs mere