Kommunal produktion. En håndbog om regler og muligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunal produktion. En håndbog om regler og muligheder"

Transkript

1 Kommunal produktion En håndbog om regler og muligheder

2 Indhold Overblik: Myter og realiteter om kommunal produktion... 3 Kapitel 1. Muligheder og begrænsninger for kommunal produktion... 5 Kapitel 2. Socialøkonomisk virksomhed i kommunalt eje og samspil med kommunen Kapitel 3. Kommunal produktion med udgangspunkt i landbrug Kapitel 4. Fra energianlæg over forskning og demonstration til produktion...14 Kapitel 5. Fra energirenovering til produktion af miljøoptimale bygningselementer Kapitel 6. Kommunal produktion skal bygge på en deltagerstyret praksis

3 Overblik: Myter og realiteter om kommunal produktion Af Anders Hadberg, E. Indledning Det er en udbredt myte, at kommunerne i dag ikke må have eller udvikle produktion af varer og tjenester. Det er forkert. Kommunerne har faktisk vide rammer for at igangsætte vareproduktion og udvikle nye services. Dog er der en række lovfæstede begrænsninger, som hæmmer udviklingen af kommunal (og dermed offentlig ejet) produktion. I denne bog om kommunal produktion beskrives de rammer og muligheder, som især kommunerne allerede har i dag for at igangsætte og drive produktion af service og varer. Vi inddrager regionerne i kapitel 1, men hovedfokus er gennem bogen på kommunerne. Vores mål er at inspirere til at sætte kommunal produktion på dagsorden i alle landets kommuner. Budskabet er: Vær med til at udnytte gældende regler og vær med til også at udfordre gældende regler. Muligheder og begrænsninger for kommunal produktion Der er i dag vide rammer for kommuner og regioner til at drive og sætte gang i vare- og tjenesteproduktion. For det første må kommuner og regioner igangsætte produktion til eget forbrug i kommunens / regionens institutioner og virksomheder. Fx fødevarer, legetøj og mad til egne institutioner. Endda kan kommunen sammen med andre kommuner eller regioner danne et selskab og sætte en større skala produktion i gang. Bindingen på denne type produktion er, at den ikke må sælge til private. For det andet må kommuner og regioner oprette såkaldte L-548 selskaber, som må anvende kommunal og regional viden til at producere varer og service til andre kommuner, regioner og staten og faktisk også til private. Eksemplerne er ikke mange, men der er flere gode. Fx KRAM Madservice A/S i Køge, der blev så god en forretning, at de borgerlige måtte sælge virksomheden til et privat holdingselskab. Dog er der i L 548-selskaberne en række begrænsninger, som vi skal arbejde på bliver ændret, så kommuner og regioner i endnu højere grad kan deltage i produktionsvirksomhed. Socialøkonomiske virksomheder i kommunalt eje Kommunerne kan i dag udfordre den private profit-orienterede kapital ved at oprette, fremme eller direkte ophjælpe socialøkonomiske virksomheder. Virksomhederne har den fordel, at de arbejder ud fra almennyttige formål og tilbyder beskæftigelse til personer på kanten af arbejdsmarkedet. Kommunerne kan oprette socialøkonomiske virksomheder på tre måder: Lov om social service giver kommunerne mulighed for at tilbyde alternativ beskæftigelse til arbejdsdygtige med nedsat arbejdsevne. Kommunerne kan gennem en erhvervsdrivende fond oprette socialøkonomiske virksomheder Kommunen kan give socialøkonomiske virksomheder de rette vilkår. Mulighederne eksisterer i dag det er bare om at komme i gang. Kommunalt landbrug Kommunerne kan i dag oprette landbrug, som kan producere fødevarer til egne institutioner. Dermed sikrer man sig, at produkterne er sunde og lokalt produceret. Det kan kommunerne på to måder: Gennem Lov om social service, som tillader at lave socialøkonomiske virksomheder, der er landbrug Oprette virksomheder til at producere fødevarer til egne institutioner som følger af kommunalfuldmagtens regler. Mulighederne er der i dag. Fra energianlæg over forskning og demonstration til produktion af energiteknologi Også i dette tilfælde gror offentlig produktion ud af kommunal viden og erfaringer. Derfor er der følgende politiske nøglekrav: Kræv kommunale møller og andre VE anlæg i kommunalt eje Kræv at kommunen eller et kommunalt forsyningsselskab får ejendomsret til viden, erfaring og salg af viden om vedvarende energi 3

4 Kræv at et kommunalt forsyningsselskab opretter demonstrationsanlæg Viden og patentering heraf kan danne udgangspunkt for en kommunal, fællesejet produktion. Det sidste er vanskeligt men vigtigt at vi stiller krav herom, når kommunen trods alt i dag kan lave udviklings- og demonstrationsanlæg, sælge viden og tage patent herpå. Ikke blot ejerne og de ansatte men også forbrugerne skal, hvis de er organiseret i en forening, have repræsentanter i selskabets bestyrelse og sikres mulighed for at udfordre selskabets produkter f.eks. gennem offentlige høringer. Virksomheden skal tåle offentlighedens projektørlys gennem adgang til selskabets beslutninger. Fra energirenovering til produktion af bygningsoptimale bygningselementer Vil man stile mod offentlig, deltagerstyret produktion inden for bygningselementer bør man stille følgende politiske nøglekrav: Offentlig produktion gror ud af kommunal viden og erfaring. Det er ikke rimeligt at private skal score gevinsten. Derfor skal man sørge for: At kommunale energirenoveringsopgaver styres som en kommunal myndighedsopgave og gennem oprettelse af en kommunal håndværksafdeling. Og ikke som et såkaldt ESCO-samarbejde mellem kommunen og private entreprenører. Kommunal deltagerstyret produktion inden for optimale bygningselementer gror ud af viljen til en stadig mere ambitiøs energirenovering og indførelse af vugge til vugge princippet under ledelse af en deltagerstyret kommunal håndværksafdeling. Retningslinjer for kommunal produktion Den kommunale produktion er først for alvor en udfordring af den herskende private kapitalisme, når den er deltagerstyret og almennyttig. Derfor anbefaler vi 8 principper for styringen af den offentlige produktion. Virksomheden skal have et samfundsnyttigt formål, der opfylder erklærede behov i lokalsamfundet. Overskuddet skal re-investeres i virksomheden eller øremærkes til almennyttigt formål. Virksomheden skal skabe samfundsnyttige jobs, som udnytter lokalområdets ressourcer, hvilket er særlig oplagt i områder, hvor den private kapital nægter eller ikke formår at gøre brug af kvalificeret arbejdskraft og uddannelsessystem. De ansatte skal sikres overenskomstmæssige løn-, arbejds- og opsigelsesforhold og det skal tilstræbes at tilbyde alternativ beskæftigelse ved nødvendige afskedigelser. De ansatte skal have vidtstrakt medindflydelse på det daglige arbejdes tilrettelæggelse. De ansatte skal have mulighed for at gøre brug af deres erfaringer og viden gennem rotation i de forskellige afdelinger, gennem deltagelse i selskabets udviklingsafdeling og gennem adgang til efteruddannelse. Fornyelsen i et selskab kommer netop fra ansatte, der oplever tryghed og sikres chance for at udfolde deres kreativitet. 4

5 Kapitel 1 Muligheder og begrænsninger for kommunal produktion Af Finn Sørensen og Anders Hadberg, E. Indledning Dette afsnit handler om de muligheder og begrænsninger, der er for at kommunerne i dag kan begive sig ud i erhvervsvirksomhed. Dette springer ud af interessen for at igangsætte en alternativ produktion til den kapitalistiske. Kommunerne er som forreste led i den offentlige sektor overfor borgerne det bedste sted at starte, fordi: Kommunen ofte er i tættere kontakt med borgerne Kender borgernes (i bred forstand) behov Har et beredskab/apparat til at kunne koordinere en sådan produktion og efterspørgsel Samtidig er et offentligt niveau med mulighed for at arbejderklassen, og dens bevægelser og organisationer kan påvirke beslutninger I det følgende beskrives to sider af eksisterende regler og love om kommunernes erhvervsaktiviteter. Først kommunalfuldmagtsreglerne, som er summen af forvaltningsafgørelser og antagelser, som er lagt til grund for afgørelser omkring kommunernes deltagelse i erhvervsvirksomhed. Og dernæst Lov nr. 548 af 8. juni 2006, som regulerer kommuners udførelse af opgaver for andre kommuner, samt kommuners deltagelse i selskaber. Gennemgangen i det følgende baserer sig på tre kilder: Inger Mogensen & Dario Silic (2004):»Kommunalfuldmagtsreglerne i praksis«. Nyt Juridisk Forlag. Karsten Revsbech (2010):»Kommunernes opgaver«. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Offentlig produktion et nødvendigt svar på markedets fallit Vi står efter 5 års økonomisk krise og stagnation med en række samfundsøkonomiske udfordringer. Dette gælder i Europa, såvel som i Danmark. For det første har krisen igen skabt stor arbejdsløshed. Ikke bare er der tabt arbejdspladser siden Arbejdsløsheden er samtidig steget og folk falder ud af dagpengesystemet. De falder ud til ingenting eller presses over i uddannelsesforløb, hvor indkomsten er meget lav. Tusindvis af mennesker, ikke mindst unge, får aldrig adgang til arbejdsmarkedet, der skabes simpelt hen for få job i det private og i det offentlige. For det andet har stagnationen i samvirke med den nuværende og tidligere regerings nedskæringspolitik skabt et stort pres på den offentlige velfærd. For fjerde år i træk ser det ud til at kommunerne skal udsættes for nulvækst, mens regionerne igen udsættes for blinde grønthøsterbesparelser. Alene i kommunerne er der som følge af nulvæksten og et sanktionsregime, der presser kommunerne til at holde tilbage på forbruget, nedlagt omkring stillinger. Dette kan ikke undgå at påvirke den borgernære velfærd; kommunernes serviceudgifter er siden 2009 er reduceret med 12 mia. kr., samtidig med at der er»effektiviseret«for et tilsvarende beløb. 1 For det tredje har den hidtidige strategi for at løse arbejdsløshedsproblemet spillet fallit. Både den nuværende og tidligere regering har begge forsøgt at få gang i skabelsen af arbejdspladser ved at dele gaver ud til virksomhederne. Skatterabatter, eksportstøtteordninger, afgiftslempelser og senest en massiv nedsættelse af selskabsskatten (finansieret af lavere offentligt forbrug) har været recepten hos både VK- og S-R-SF-regeringen, kombineret med et frontalangreb på løn- og arbejdsvilkår især i den offentlige sektor. Men denne strategi er uholdbar. For hovedårsagen til den økonomiske stagnation er, at arbejdsgiverne holder på pengene. De har indledt en investeringsstrejke, hvor de pæne overskud, som især de store virksomheder laver, ikke bruges til at investere i arbejdspladser. De sendes i stedet ud af landet til investeringer i værdipapirer. 1. Se KL (2013):»De effektive kommuner«, s Online: 5

6 Det socialistiske svar: Kommunal produktion Denne situation kalder på nye svar. Et ansvarligt socialistisk parti må pege på det nødvendige alternativ i en situation, hvor det udemokratiske marked fejler. Her er kommunal produktion et vigtigt redskab i kampen for arbejde til alle. Her tænker vi ikke blot på produktion af service, sådan som kommunerne traditionelt har stået for. Vi tænker også på at kommunerne må og kan igangsætte en vareproduktion, som har et potentiale til at tage over, hvor kapitalismen fejler. Kommunal produktion rummer altså muligheden for en planlagt og behovsstyret samfundsøkonomi med udgangspunkt de behov, som findes lokalt. Kommunerne har gennem de sidste 100 år erfaringer med forskellige former for produktion til eget brug. Især har produktionen fundet sted på forsyningsområdet og infrastrukturområdet. Men der har også været eksempler på at (amts)kommunerne ønskede at producere legetøj, mad, og andre fornødenheder i første omgang til kommunens institutioner. De borgerlige myter om kommunal produktion Gennem de sidste 30 år er der blevet etableret en konsensus omkring den offentlige sektors evne til at drive virksomheder. Konsekvensen har været, at alt skulle privatiseres, så privatkapitalistiske virksomheder der ville tjene profit på opgaverne kunne effektivisere driften. Til gavn for både skatteydere, brugere og de ansatte. Imidlertid hviler denne ide på myter; ikke bare om privatiseringens konsekvenser, men også om den offentlige sektors evne til at tage vare på virksomhedsdrift. For det første er der ingen solid forskningsmæssig dokumentation for, at privatisering hverken i fuld skala, eller i form af udlicitering o.l. har indebåret besparelser. Tager man erfaringerne med udlicitering, så viser flere studier, at de dokumenterede besparelser enten er ufuldstændigt belyst fx undlader mange undersøgelser at medtage den ekstra administration, som kommunerne må opretholde for at føre kontrol og samtidig er der ingen undersøgelser af om besparelser i kroner og øre fører til samme kvalitet i opgaveudførelsen. Det, man ved med sikkerhed er, at medarbejderne er med til at betale for den kontante besparelse, som de private virksomheder i nogle tilfælde opnår på den korte bane. Forringede arbejdstider og aflønningsformer betyder, at personalet får mindre løn for samme arbejde. Det er rengøringssektoren et klart eksempel på. En anden myte består i, at den offentlige sektor skulle være mere ineffektiv. Det er stadig ikke dokumenteret på baggrund af det foreliggende talmateriale. Bl.a. kan private virksomheder/leverandører undlade at modtage meget plejekrævende ældre, vanskelige daginstitutionsbørn og ressourcekrævende skoleelever; de private kan»skumme fløden«, som man siger og nøjes med at tage de lette patienter/klienter/elever/børn ind. De mangelfulde sammenligninger mellem private og offentlige serviceydelser har»produktivitetskommissionen«måttet sande i deres analyse af produktiviteten i den offentlige sektor. Naturligvis kan der være ineffektive områder i den offentlige sektor. Og lad det være helt klar: Enhedslisten er imod alle former for unødigt bureaukrati. Men når borgerlige politikere og arbejdsgivere hævder, at den offentlige sektor af natur er ude af stand til at varetage virksomhedsdrift af service- og vareproduktion, så er det en myte. Offentlig produktion er bedre og billigere Samtidig med den udokumenterede myte om at det private skulle være dyrere findes der klare eksempler på at kommunale løsninger er klart billigere. Når kommunen gør det selv opretter produktion eller»indliciterer«kan den spare mange penge. Her skal vi blot nævne to eksempler, som på hver sin måde viser, hvorfor og hvordan kommunerne kan producere bedre og billigere. Der findes sikkert andre, som fortjener at komme frem i lyset. Høreklinik i Herning kommune. I 2011 besluttede Herning kommune at opsige aftalen med den private høreklinik i Holstebro, som hidtil havde stået for at tilse kommunens hørehæmmede borgere. Da der samtidig var stor ventetid ved Regionshospitalet besluttede kommunen pr. 1. april 2012 at bevilge penge til oprettelsen af en kommunal høreklinik. Baggrunden for oprettelsen af egen kommunal høreklinik var helt ligetil, som formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Anne Marie Søe Nørgaard (V), udtrykte det:» vi vil kunne spare ca kroner årligt på at drive en kommunal høreklinik. Dette skyldes, at prisen til offentligt udleverede høreapparater er lavere end tilskuddet til privat udleverede høreapparater, uagtet at høreapparaterne er de samme. Endvidere er der ingen egenbetaling, når borgeren vælger det offentlige tilbud«. Høreklinikken i Herning er et skoleeksempel på, hvorfor det er billigere og mere effektivt at oprette lokal og offentligt styret virksomhed. KRAM Madservice A/S i Køge. Virksomheden KRAM Madservice A/S i Køge er et eksempel på, at den offentlige produktion bliver for effektiv og en god forretning under de nuværende styrkeforhold. For KRAM, der var ejet af Region Sjælland, Køge Kommune og medarbejderne tilsammen, blev i 2012 solgt fordi den klarede sig for godt. I udgangspunktet lavede KRAM mad til pensionister, plejehjem og sygehuse i Køge-området. Senere blev aktiviteterne udvidet til at omfatte levering af mad til 6

7 private. 2 Virksomheden var en strålende forretning med ca. 240 ansatte. Men da omsætningen fra salg til private oversteg 25 pct. af virksomhedens samlede omsætning måtte den sælges eller slankes ifølge reglerne for kommunale virksomheder. Desværre blev den solgt. 3 Nu er madvirksomheden solgt til et privat holdingselskab, der bl.a. ejes af den største transportør af mad til private. Virksomhedens formål har dermed ændret sig grundlæggende fra at levere ordentlig mad til gamle, syge og borgere, til et mål om at tjene penge. 4 Dermed går også en viden om hvordan man laver god mad til ældre og syge tabt. Denne viden privatiseres, hvilket betyder at der ikke sker en opsamling på viden om, hvad der virker. Samtidig stopper udviklingen af værdifuld viden og det er alene kontrakten og jagten på profit, der tæller. Den offentlige produktion blev med andre ord så god, at den måtte kapitaliseres af det private markeds største aktør, der kunne se en succes og en mulighed for at tjene penge på fællesskabet. Med privatisering og udlicitering følger tab af erfaring og viden, som er oparbejdet gennem mange års indsats fra de offentligt ansatte, om den bedste måde at gøre tingene på. Det er også tab af demokrati, hver eneste gang en offentlig virksomhed eller en offentlig opgave overdrages til private. Det begrænser befolkningens mulighed for at få politisk indflydelse på samfundets økonomi som helhed, ligesom det genererer mere magt hos private virksomheder. Offentlig virksomhed skal udfordres af de ansatte og brugerne Offentlig virksomhed har potentialet til at være bedre og billigere end den private, først og fremmest fordi overskuddet bliver i virksomheden. Men også hvis offentlig virksomhed skal udfordres, især skal enhver ansats til bureaukrati bekæmpes, for det er kreativitetens og produktivitetens fjende nr. 1 i offentlig virksomhed. Udfordringen består i, at bygge på tillid til de ansatte, for det er derfra fornyelsen skal komme. De skal have tryghed for, at de frit kan komme med kritik og forslag, og at produktivitetsforbedringer ikke straks bliver brugt til at fyre nogle flere. Vi har et helt andet syn på den offentlige sektor end de andre partier i Folketinget. Vi mener, at den offentlige sektor skal være en motor for bæredygtig økonomi og beskæftigelse, for demokrati og velfærd. Derfor bekæmper vi privatisering af offentlig virksomhed, udlicitering af velfærdsopgaver. Derfor kæmper vi for at udvide det offentliges andel i økonomien. Vi vil især udnytte de muligheder, der trods alt findes for offentlig produktion, og vi vil kæmpe for lovændringer, der kan øge mulighederne for dette. Kommunalfuldmagtsreglerne Kommunalfuldmagtsreglerne gælder, hvor ingen andre love gælder. Kommunalfuldmagtsreglerne i Danmark angiver et generelt forbud mod, at kommuner engagerer sig i erhvervsvirksomhed. Det betyder, at med nogle væsentlige undtagelser, som vi vil gennemgå nedenfor det ikke er lovligt for kommunerne at bedrive erhvervsvirksomhed. Begrundelser for forbud mod erhvervsvirksomhed lyder normalt, jf. Mogensen & Silic (2004: 144): I et blandingssamfund som det danske skal det være forbeholdt private aktører at producere varer og tjenester. Kommunalbestyrelserne er ikke egnede til at drive virksomhed. Beslutningsprocesserne har en helt anden karakter og målet er et helt andet end at tjene penge (profit). Kommunal erhvervsvirksomhed risikerer forvride forholdet mellem stærke og svage kommuner, hvor de stærke vil opnå urimelige fordele. Tværgående principper Der er en række principper, som gælder kommunernes aktiviteter, herunder for deres deltagelse i erhvervsvirksomhed, hvor disse finder sted. Lokalitetsprincippet. Dette princip tilsiger, at kommunens aktiviteter skal være forankret i, foregå på eller have betydning for kommunens område og de borgere, som bebor dette. Kommunen kan dermed ikke med mindre andet taler for det gå ud over sit eget område. (Mogensen & Silic, 2004: 12). Opgavefordelingsprincippet. Dette princip tilsiger, at kommuner ikke må påtage sig opgaver, som ved lov er forbeholdt regioner eller stat. (Mogensen & Silic, 2004: 12). Forbud mod profitmål. Kommuner må ikke påtage sig erhvervsopgaver der udelukkende eller overvejende har profitformål. Kun hvis de har lovhjemmel hertil. Forpligtelse til optimal ressourceudnyttelse. Princippet tilsiger, at kommunen er forpligtet til at sørge for en optimal udnyttelse af ressourcerne. Det betyder, at kommunen ikke må varetage en opgave eller udføre den på en måde, som medfører unødig anvendelse af ressourcerne. 2. Se KRAM Madservice A/S: 3. Se Frederiksborg Amts Avis: Regions Sjællands hjemmeside: Se også: 4. KRAM blev solgt virksomheden Det Danske Madhus A/S, der ejes af direktøren og af Danmarks største madtransportfirma til private, Multitrans A/S. Se ejerskabsforhold på Det Danske Madhus hjemmeside: 7

8 Kommunerne må således heller ikke begive sig ud i spekulation. Principper for kommunal erhvervsvirksomhed Der gælder syv principper for kommuners deltagelse i erhvervsvirksomhed. Det vil sige 7 områder, hvor kommunalfuldmagtsreglerne giver kommunerne adgang til lovligt at drive håndværk, handel, industri og finansiel virksomhed, jf. tekstboksen. I det følgende gennemgås Syv principper for kommuners erhvervsdeltagelse: 1. Produktion til eget brug 2. Salg af biprodukter 3. Salg af overskudskapacitet 4. Accessorisk virksomhed 5. Deltagelse i selskaber 6. Køb af fast ejendom 7. Salg af fast ejendom principperne. Der lægges vægt på principperne (1) - (5) og mindre på (6) (7). Sidstnævnte vurderes af mindre betydning for egentlig kommunal produktion. #1: Produktion til eget brug Den første undtagelse fra forbuddet er, at kommuner må producere til eget forbrug. Faktisk kan kommunerne producere alle de produkter, som anvendes til løsning af lovlige kommunale opgaver. Karsten Revsbech (2010: 109) beskriver det således:»der er ingen grænser for arten af varer og tjenesteydelser, som en kommune kan producere til eget brug. Denne produktion kan omfatte enhver vare og tjenesteydelse, som en kommune er i stand til at producere til eget brug.«som eksempel nævner Revsbech (2010: 109): Planteskole, hvis produkter skal finde anvendelse i kommunale parker og på kommunale kirkegårde Gartneri, som skal levere grøntsager til brug i kommunale institutioner Kørselsafdeling, som skal dække kommunens kørselsbehov Autoværksted, som skal reparere kommunens køretøjer Håndværksafdeling, som reparerer kommunens fast ejendomme Grusgrav, leverer vejmaterialer til kommunale veje og stier Legetøjsfabrik, som leverer legetøj til kommunens institutioner Samarbejde med andre kommuner. Produktion til eget forbrug kan foregå i samarbejde med andre kommuner såkaldt kommunale fællesskaber. Kommunerne kan lave et selskab, som alene leverer til de deltagende kommuner. 5 Følgende begrænsninger gælder for produktion til eget forbrug: Selvforsyning. Der må ikke produceres til andre end kommunen selv og/eller deltagende kommuner i det kommunale fællesskab. Kommunen må heller ikke deltage i virksomhed, som har erhvervsaktiviteter, som kommunen ikke selv ville kunne varetage. #2: Salg af biprodukter Ifølge Mogensen & Silic (2004: 165) antages det, at»kommuner lovligt for at undgå værdispild kan afsætte eventuelle biprodukter fra kommunal virksomhed. Det er dog en betingelse, at produkterne opstår i forbindelse med en kommunal virksomhed, der har et andet hovedformål.«følgende begrænsninger gælder for salg af biprodukter (Revsbech, 2010: ): Biproduktet skal være en naturlig, tilfældig og uundgåelig følge af en lovlig kommunal opgave Sælges til markedsprisen Hvis markedsprisen ligger under omkostningsprisen for produktionen af biproduktet skal produktionen af biproduktet ophøre Det offentlige skal have dækket sine omkostninger Kommunen har ret til en vis bearbejdning af biprodukterne; men kun til et punkt, hvor det bliver salgbart og kan afsættes rentabelt Kommuner må i et vist omfang markedsføre produktet. Markedsføringen må dog kun være af begrænset omfang. Videre forarbejdning af biproduktet må dog ikke være så omfattende, at biproduktet bliver en mindre del af det endelig produkt. 6 #3: Salg af overskudskapacitet Som et underpunkt til undtagelsen om biprodukter, må en kommune sælge overskudskapacitet. En kommune må for at undgå værdispild i et vist omfang lovligt udnytte overkapacitet og således varetage 5. Herved kan der opnås stordriftsfordele og rationel ressourceudnyttelse, som ville være stærkt begrænset inden for visse produktionssfærer, hvis alene en enkelt kommune skulle producere til eget forbrug. 6. Dette betyder at viderforarbejdning skal ske i selskabsform, adskilt fra kommunen. Konkret i regi af et L548-selskab jf. nedenfor. 8

9 opgaver, der normalt ikke er kommunale. Det er en betingelse, at kommunen ikke kalkulerer med overkapacitet til videresalg, samt at overkapaciteten ikke kan afskaffes. Tilsynsmyndighederne skal afveje om opgaven i forvejen varetages af private erhvervsdrivende. Prisen på overskudskapacitet skal svare mindst til markedsprisen for den pågældende vare eller tjenesteydelse (Mogensen & Silic, 2004: 151). #4: Accessorisk virksomhed Det er muligt for kommuner at udføre erhvervsvirksomhed, hvor denne er accessorisk til en lovlig kommunal opgave. Dette muliggør, at kommunerne påtager sig en ikke-lovlig opgave i begrænset omfang for at fuldende udførelsen af en lovlig kommunal opgave. For eksempel en restaurant i forbindelse med et teater eller musikhus. Forsyningsvirksomhed. Som en modifikation til dette er forsyningsvirksomhed. Forsyningsvirksomhed er i dag underkastet et selvstændigt regelsæt. En kommune har ret til at forsyne sine borgere med basale produkter som: el, varme, vand, gas. Da forsyning får karakter af et lokalt monopol (der kan kun leveres gennem et forsyningsnet) er det i borgernes interesse, at den offentlige myndighed varetager denne for at sikre lavest mulige priser. Der findes forskellige forsyningsvirksomheder. Der findes selvstændig lovgivning for så vidt angår: El, varme, vand, gas. Tidligere udførte kommunerne også telefonanlæg og fællesantenneanlæg. Jordrensning, som tillige er en kommunal forsyningsopgave, er ikke lovfæstet, men kommunerne er forpligtet til at levere denne som afværgeforanstaltning. Spildevandsafledning og affaldsbortskaffelse er også en kommunal forsyningsopgave. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i 2004 udtalt, at bredbåndsnet ikke er en kommunal forsyningsopgave. Hvile i sig selv-princippet. Gælder for kommunale forsyningsselskaber. Princippet er en del af de uskrevne kommunalfuldmagtsregler og supplerer de skrevne regler/love. Det betyder, at deres udgifter skal være lig indtægterne. Taksterne skal svare til kostprisen ved produktionen. Ikke i ét enkelt år, men over en kortere årrække. Dog regnes der med, at fremtidige konkrete investeringer kan finansieres gennem taksterne på forsyningen. Hvile i sig selv-princippet indebærer også adskillelse mellem kommunens økonomi og forsyningsselskabet. Det er ikke lovligt at oparbejde overskud, som overføres til kommunekassen eller underskud for den sags skyld. Overførsel af sådanne overskud/underskud giver en asymmetrisk byrdefordeling, da indtægter fra takstfinansierede områder ikke svarer til strukturen på skatteområdet. Loven om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og om selskabsdeltagelse (L548) L 548 har til formål at give kommuner og regioner mulighed for at opnå en indtægt ved salg af viden og/eller produkter og tjenesteydelser ved salg af viden og/eller produkter. Samtidig er formålet at få kommunal og regional produktion på markedet gennem selskabsdeltagelse med private virksomheder (Revsbech 2010: ). Ifølge Revsbech (2010: ) giver loven kommuner og regioner adgang til at: Deltage i selskaber både ledelsesmæssigt og/eller finansielt Forarbejde og videreudvikle kommunal og regional viden oparbejdet gennem løsning af en kommunal eller regional opgave Forarbejde og videreudvikle produkter og tjenesteydelser oparbejdet ifm. udførelse af kommunale eller regionale opgaver Adgang til at afsætte privat viden, og produkter og tjenesteydelser byggende på den viden (dog skal den private viden være nært sammenhængende med den kommunale / regionale viden). Det vil altså sige, at L 548 indebærer en udvidelse af biprodukt-undtagelsen hvad angår videreudvikling og -forarbejdning. Samtidig udvider den også råderummet for at kommunerne gennem selskabsdeltagelsen kan sælge privat viden. Begrænsninger Der er en række begrænsninger for kommuner og regioners deltagelse i L 548-selskaber (Revsbech, 2010: ) og Lov nr 548 af 08/06/2006: 1. Loven giver ikke kommuner og regioner adgang til erhvervsaktiviteter, som ikke har forbindelse med kommunal eller regional forsyning eller viden. 2. Regionerne må dog alene deltage i selskaber, som bygger på regional viden, der er oparbejdet i regionen i forbindelse med løsning af regionale opgaver inden for sundhedsområdet, trafikområdet og det sociale område (jf. 3 stk. 1). 3. Den kommunale og regionale viden, som ligger til grund, skal udspringe af en lovlig kommunal eller regional opgave Kommunen må ikke opnå bestemmende indflydelse. 50 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne anses ikke nødvendigvis for bestemmende indflydelse. 5. Kun selskaber med begrænset ansvar: Aktieselskaber, anpartsselskaber, mv. Ikke: Interessentskaber, erhvervsdrivende fonde, mv. 7. For eksempel har ministeriet underkendt at en kommune deltog i et selskab, der havde til formål at videreudvikle viden om en plante, der var oparbej det ifm. aktiviteter på en revalideringsinstitution. Viden om planten blev ikke betragtet som udspringende af en lovlig kommunal opgave. 9

10 6. Der accepteres ikke selskabskonstruktioner, hvis aktivitet alene omfatter hidtidige kommunale opgaver. Kommunen kan ikke bruge selskabsdannelsen til at lægge en kommunal opgave over i. 7. Der skal være private ejere repræsenteret i selskabet, med en ejerandel på mindst 25 pct Højst 50 pct. af omsætningen (som et gennemsnit over tre år) må stamme fra salg til andre end kommuner. Hvis omsætningsandelen overstiger denne tærskel, skal kommunen afhænde sin ejerandel i selskabet Den kommunale opgave, som overgår til selskabet, må ikke have været overladt til private med mindre særlige omstændigheder taler herfor. 10. En kommunes overførsel af opgaver til et selskab, som kommunen selv deltager i med hjemmel i loven, er undergivet normale regler om udbud. 10 Politisk konklusion: Muligheder og brudflader Den foreliggende gennemgang af lovgivningen kræver en politisk opsamling. Den politiske opsamling fokuserer på tre områder: For det første hvilke krav, der kan rejses for at udnytte kommunernes muligheder inden for den eksisterende lovgivning. For det andet hvilke krav, der på kommunalt niveau kan rejses, som udfordrer kommunalfuldmagtsreglerne. Og for det tredje hvilke krav, der må rejses landspolitisk for at ændre lovgivningen og give kommunerne mulighed for egentlig kommunal produktion. Produktion til eget forbrug Kommunerne bruger i dag næsten 25 pct. af deres servicedriftsudgifter på at købe varer og ydelser fra private. Det svarer til at omkring 60 mia. kr. bruges til at opretholde offentlig efterspørgsel på privat producerede varer og tjenester. Der er med andre ord et kæmpe potentiale for at igangsætte kommunal produktion, hvis midlerne i stedet blev brugt til egenproduktion. Selvom det på den korte bane ikke er muligt for kommunerne at producere alle af de varer og ydelser, som indkøbes fra private, så vil et stort antal varer og tjenesteydelser kunne overgå til kommunernes egen produktion umiddelbart. Kommunalfuldmagtsreglerne giver allerede i dag adgang for kommunerne til at producere til eget forbrug. Dermed giver det kommunerne mulighed for at igangsætte produktion af varer og tjenesteydelser, som de i dag køber af private. Kommunerne har sluttet sig sammen i indkøbsfællesskaber, hvis primære formål er at skaffe favorable priser på indkøb af standardiserede masseproducerede varer. Imidlertid er der en lang række andre produkter, som kommunerne i dag selv kan producere. For eksempel: Gartneri: Økologisk frugt til kommunens institutioner. Her er der en efterspørgsel, som kunne drive en lokal økologisk produktion ejet af kommunen eller bortforpagtet til en forening af landmænd. Landbrug: Økologiske grøntsager til kommunens institutioner. Kommunen kan opkøbe landbrug og forpagte driften til landbrugere. Legetøj: Kommunen kan igangsætte produktion af legetøj til kommunens institutioner. Listen fortsætter, men det er mest oplagt på de områder, hvor der findes know-how der hurtigt kan udvikles og hvor det på den korte bane vil være både besparende og mere fleksibelt at producere varen/ydelsen i regi af kommunen. L548 skal ændres kommunerne skal sættes fri Lov nr. 548 af 2006 var et indgreb i rækken af indgreb, som VK-regeringen gennemførte over for kommuner og regioner/amtskommuner i årene omkring kommunalreformen, der alle havde et klart og ideologisk formål: At gøre den offentlige viden og efterspørgsel til et marked, som private virksomheder kunne hive gevinster ud af. I den lange række af indgreb, der tvang kommunerne til at udlicitere og privatisere, lavede VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og desværre også de Radikale Lov nr. 548 af 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. Enhedslisten har i Folketinget stillet et beslutningsforslag om at rulle privatiseringstvangen i L548 tilbage. 11 Ny lovgivning: Kommunal initiativ-ret ved skærpede omstændigheder Der skal laves en ny lov, som slår fast at kommunerne har ret til at oprette egentlige erhvervsvirksomheder, under skærpede omstændigheder, hvor lukning af virksomheder truer beskæftigelses- og indtægtssituationen i kommunen: Hvor en lokal virksomhed med betydning for beskæftigelsen i kommunen lukker, skal kommunerne have ret til at føre produktionen eller anden produktion videre, for at undgå en kraftig forværring i beskæftigelsessituationen. Hvor der i lokalområdet skønnes at være afgørende mangel på bestemte produkter til forbrug i kommunen eller lokalområdet mere bredt, fx pga. konkurser, skal kommunen have mulighed for oprette egentlig erhvervsvirksomhed, der kan sikre forsyningen af disse. 9. Frem til 2012 var tærsklen på 25% af netto omsætningen, jf. sagen om KRAM Madservice A/S, der blev solgt. 10. Det må betyde, at opgaver over et vist prisleje skal i udbud førend opgaven kan overgå til L548-selskabet. 11. Se: 10

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

Herning Kommune Rådhuset Torvet 1 7400 Herning. i Messecenter Herning A/S.

Herning Kommune Rådhuset Torvet 1 7400 Herning. i Messecenter Herning A/S. Herning Kommune Rådhuset Torvet 1 7400 Herning 07-09- 2009 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Messecenter Herning A/S. X har ved mail af 7. december 2006 rettet henvendelse til Statsamtet Århus

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 26. maj 2003 Kontor: Stabsenheden J. nr.: 2003-2117/515-2 Sagsbeh.: IKM Fil-navn: generel/vandrerhjem

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 26. maj 2003 Kontor: Stabsenheden J. nr.: 2003-2117/515-2 Sagsbeh.: IKM Fil-navn: generel/vandrerhjem INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 26. maj 2003 Kontor: Stabsenheden J. nr.: 2003-2117/515-2 Sagsbeh.: IKM Fil-navn: generel/vandrerhjem Notat om kommunal støtte til vandrerhjem 1. Kommuners muligheder

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup 1 7-12- 2010 TILSYNET Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommune har ved brev af 30. august 2010 anmodet statsforvaltningen om

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS DFM konference 2014 Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Hvorfor nye styringsformer

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse

Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Tårnby Kommune lovligt kan købe en ejendom med baggrund i overvejelser om

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Kommunalretlige reglers betydning for hjemtagelse af havnen

Kommunalretlige reglers betydning for hjemtagelse af havnen Kommunalretlige reglers betydning for hjemtagelse af havnen Hørsholm Kommune har bedt mig vurdere, om kommunalretlige regler eller principper er til hinder for kommunens hjemtagelse af Rungsted Havn. Advokat

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 10. januar 2008 til Nyborg Kommune

Statsforvaltningens udtalelse af 10. januar 2008 til Nyborg Kommune Statsforvaltningens udtalelse af 10. januar 2008 til Nyborg Kommune 10-01- 2008 Statsamtet Sønderjylland besluttede den 9. maj 2006 at rejse sag om Nyborg Kommunes udlån af materiel til personalet ansat

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

NOTAT OM KOMMUNERS MULIGHEDER FOR AT UDFØRE AR- BEJDE FOR VAND- OG SPILDEVANDSFORSYNINGEN SOM FØLGE AF VANDSEKTORLOVEN

NOTAT OM KOMMUNERS MULIGHEDER FOR AT UDFØRE AR- BEJDE FOR VAND- OG SPILDEVANDSFORSYNINGEN SOM FØLGE AF VANDSEKTORLOVEN Sagsnr. 24492-1 Udkast 2. september 2009 NOTAT OM KOMMUNERS MULIGHEDER FOR AT UDFØRE AR- BEJDE FOR VAND- OG SPILDEVANDSFORSYNINGEN SOM FØLGE AF VANDSEKTORLOVEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2.

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Kommunal selskabsdeltagelse

Kommunal selskabsdeltagelse Kommunal selskabsdeltagelse Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Johan Weihe og advokat Nicolai Als 2 Hjemmel for kommunal selskabsdeltagelse 1. Offentlige selskaber/forvaltningsorganer

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

BORTFORPAGTNING AF CAFÉDRIFT

BORTFORPAGTNING AF CAFÉDRIFT Horten Advokat Andreas Christensen Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159367 BORTFORPAGTNING AF CAFÉDRIFT GRUNDLAGET OG RAMMERNE FOR BORTFORPAGTNINGEN AF CA-

Læs mere

Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme

Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Sagsnr. 2013-07779 Doknr. 105424 Dato 04-06-2013 Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme 1. Indledning Energistyrelsen har

Læs mere

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral Skanderborg-Hørning Fjernvarme Danmarksvej 15 8660 Skanderborg Sagsansvarlig Advokat, ph.d. Sagsbehandler Advokat, ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 40 J.nr.

Læs mere

Karsten Revsbech professor, dr. jur. Themsvej 27 8240 Risskov

Karsten Revsbech professor, dr. jur. Themsvej 27 8240 Risskov Karsten Revsbech professor, dr. jur. Themsvej 27 8240 Risskov Den 18. maj 2013. De Offentlige Tandlæger att.: Direktør Lars Holsaae Peter Bangs Vej 36, 3. tv 2000 Frederiksberg DEN KOMMUNALE TANDPLEJES

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a.

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. 2014-1 - Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Navn og selskabsform Hjemsted 1 Andelsselskabets navn er Ringkøbing Amts

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

http://www.danskfjernvarme.dk/forside/aktuelt/iovrigtmenervi/fjernkolingidanmar...

http://www.danskfjernvarme.dk/forside/aktuelt/iovrigtmenervi/fjernkolingidanmar... Page 1 of 6 9. november 2005 I øvrigt mener vi Fjernkøling i Danmark Fjernkøling i Danmark - med særligt fokus på fjernvarmeværker, privatejede såvel som kommunaltejede 31. oktober 2005 kmn/mhn/lh/bhk

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt.

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Senior vicepræsident EUROSOLAR, Den Europæiske Forening

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Vedr. 07.59.01.KO2/2009-023 ABJ/tof. Et kommunalt fællesskabs udlejning af flismaskiner

Vedr. 07.59.01.KO2/2009-023 ABJ/tof. Et kommunalt fællesskabs udlejning af flismaskiner Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at et kommunalt fællesskabs udlejning af flismaskiner ikke kan anses for at være i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne. 02-02- 2011 TILSYNET Vedr. 07.59.01.KO2/2009-023

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst

Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst Bestyrelsen vil gerne starte med at takke for det store fremmøde til vores informationsmøde i Hørning. Hvor der var plads til alle, næsten

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi.

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi. Til Statsminister Helle Thorning-Schmidt Finansminister Bjarne Corydon Økonomiminister Margrethe Vestager Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy Tid til energidemokrati! Preben Maegaard Fossil frie Thy Folkecenter, 21. juni 2012 Fra udkant til vindkant med projekt alternathy Skabe nye indtægter og fremgang Skabe accept hos befolkningen, når det

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER

VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER BAGGRUND Energipolitisk forlig som fastlægger, at 50% af al el skal komme fra vindmøller i 2020. Dette indebærer at der skal etableres 1800

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Notat om støtte til socialøkonomiske virksomheder

Notat om støtte til socialøkonomiske virksomheder 12. august 2013 Notat om støtte til socialøkonomiske virksomheder 0. Konklusion Generelt om støtte til socialøkonomiske virksomheder: Det må antages at være ulovligt efter statsstøttereglerne at give støtte

Læs mere

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet.

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 187 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir, samråd den 24. november, SUU Spørgsmål Q: Regeringen har med sin genopretningsplan besluttet at nedsætte

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed

Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed Nordisk forvaltningsrettslig seminar 2012 Emnets relevans Mangeårig tradition for kommunal forsyningsvirksomhed

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK!

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Hvad er FællesEnergi/CommunityPower? Vi forstår FællesEnergi/CommunityPower som et lokalt ejet projekt eller anlæg, der bidrager til afviklingen af energiproduktion

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes støtte til Svendborghallerne P/S: Svendborg Kommune har ved skrivelse af 28. juni

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere