En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder:"

Transkript

1 Undersøgelser af en ny højhastighedsbane København - Rødby af Akademiingeniør Ole Kien, projektleder RAMBØLL Transport og anlæg, Bredevej 2, 2830 Virum Indledning Udbygningen af jernbaneforbindelsen mellem Tyskland og Skandinavien har været genstand for adskillige planlægningstiltag og undersøgelser som led i en forbedring af jernbanens konkurrenceevne for passager- og godstrafik. Forbindelsen er en af de vigtige korridorer i EU s planer for udbygningen af et europæisk net for højhastighedstog. I et samarbejde mellem de tyske, svenske og danske jernbaneselskaber blev der i 1992 udarbejdet en fælles strategi med overordnede planer for forbindelsen mellem Skandinavien og Kontinentet Heri medtoges udbygningen af både forbindelsen over Sønderjylland - Fyn og forbindelsen over Femern - Lolland - Falster. I omtalen af sidstnævnte blev der skitseret planer for en ny og mere direkte bane fra Rødby via Køge til København. Desuden forudsattes en fast forbindelse mellem Femern og Lolland til erstatning af den nuværende færgefart. I 1995 blev der udarbejdet en vision og tilhørende planer for udbygningen af et net for højhastighedstog i de skandinaviske lande med forbindelse til det tyske højhastighedsnet. Arbejdet blev udført af en arbejdsgruppe med deltagelse fra de tyske, svenske norske og danske jernbaner som led i UIC s (den internationale jernbaneorganisation s) arbejde med højhastighedstog. Heri medtages en delvis ny højhastighedsbane mellem Rødby og København med afgrening til Ringsted samt en fast forbindelse over Femerbælt. Ønsket om en ny bane skyldtes ikke alene behovet for en hurtigere forbindelse til Tyskland/Kontinentet, men også et påtrængende behov for en aflastning af den eksisterende bane København - Roskilde - Ringsted. Denne aflastning opnåedes gennem afgreningen fra ca Køge til Ringsted. Forundersøgelser En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder: 1. En udbygning af den eksisterende bane over Ringsted til højere hastighed og kapacitet 2. En helt eller delvis ny bane i en mere direkte linieføring forbi Køge samt herfra med en afgrening til Ringsted og som omfattede linieføring, bro- og tunnelanlæg, tekniske og driftsmæssige anlæg, miljøforhold samt prisoverslag.

2 DSB supplerede denne undersøgelse med en undersøgelse i 1993 af forskellige linieføringer mellem København og Ringsted delvis over Køge delvis med udbygning af den eksisterende bane. Desuden foretog DSB i 1995 supplerende undersøgelser af alternativer for en højhastighedsbane på Lolland-Falster i tilknytning til en fast forbindelse over Femerbelt. Som et led i Baneplanudvalgets foretog DSB i 1996 bl.a. en opdatering af en ny bane på delstrækningen København - Ringsted tillige med en udbygning af den eksisterende bane over Roskilde. RAMBØLL fik i 1996 af Trafikministeriet til opgave i samarbejde med SYSTRA Group i Frankrig at revurdere en ny højhastighedsbane København - Rødby med en sidegren til Ringsted med udgangspunkt i DSB s tidligere undersøgelser. Ved revurderingen skulle de nyeste udenlandske erfaringer med højhastighedsbaner tages i betragtning. Gennemgangen i det følgende refererer sig hovedsagelig til denne undersøgelse. Planerne om en ny højhastighedsbane København - Rødby forudsætter naturligt nok etableringen af en fast forbindelse over Femerbælt. I forundersøgelserne er det forudsat, at en sådan forbindelse etableres senest ved åbningen af banen. Derimod er selve forbindelsen ikke medtaget, men er genstand for en særlig undersøgelse. Overordnede krav til en ny bane I DSB s og RAMBØLL s forundersøgelser af en ny bane indgik detaljerede analyser af, hvilke driftsmæssige, tekniske og miljømæssige krav, der skulle stilles til banen. I det følgende refereres kun de overordnede krav. Driftsoplæg Tidligere trafikprognoser for en ny forbindelse København - Hamburg peger på 4,5 mio. passagerer pr år imod ca 1 mio i dag. Trafikken på banen ventes at bestå af internationale tog, som nu trafikerer i samme korridor samt ny trafik generet af åbningen af den faste forbindelse over Øresund samt af den nye bane og den faste forbindelse i sig selv. Desuden vil strækningen København - (Køge) - Ringsted blive trafikeret af nationale fjerntog til aflastning af banen over Roskilde. Undersøgelserne baserer sig på et driftsomfang, som er beskrevet i Driftsoplæg år 2010 for 10 mulige udbygningsalternativer, dateret udarbejdet af DSB. Heri er forudsat, at internationale passagertog afgår hver time i hver retning i 16 af døgnets timer og at der er 2 internationale godstog pr time i hver retning. Trafikomfanget er summeret i tabellen på følgende side:

3 Afsnit Antal tog pr døgn (begge retninger) i alt Passager tog Godstog København - Køge Køge - Rødby Køge - Ringsted I ovennævnte strategi fra 1992 er sat et mål for rejsetiden mellem København og Hamburg på 2 timer og en maksimal hastighed mellem 200 og 350 km/t. I de følgende undersøgelser er der regnet med en maksimal hastighed på 250 hhv 300 km/t. I både DSB s og RAMBØLL s undersøgelser indgik 2 hovedalternativer: A: En ny bane alene for højhastigheds passagertog, maks. hastighed 300 km/t B: En ny bane for både højhastigheds og konventionelle passagertog samt godstog, maks. hastighed 250 km/t. Interoperabilitet Forbindelsen København - Hamburg er defineret som en af de 15 vigtigste korridorer i det Trans - Europæiske Højhastigheds Net for jernbaner. Dette net er fastlagt i den såkaldte High- Level Group nedsat af EU kommissionen. I Maastrict traktaten er der bl a medtaget bestemmelser om etableringen af et Trans-Europæisk net og skridt til at sikre interoperabilitet gennem teknisk standardisering. Der er nu i EU Kommissionen vedtaget et direktiv (96/48/EC) vedrørende interoperabilitet på det europæiske højhastigheds bane net. Dette direktiv fastlægger 6 områder, hvorpå der gennem særlige tekniske specifikationer skal opnås interoperabilitet på tværs af grænser og nationale baneanlæg. Af disse 6 områder er følgende relevante for undersøgelsen: Infrastruktur Energi Togstyring og overvågning Miljø Foreløbigt sigtes på at opnå interoperabilitet regionalt f eks i regionen Nordtyskland - Skandinavien. For en ny højhastighedsbane København - Rødby betyder det, at banen inklusiv afgreningen til Ringsted teknisk skal indrettes, så den kan benyttes af tog, der befarer hele korridoren Hamburg - København - Stockholm. Forbindelse til øvrige jernbanenet i Danmark Et væsentligt formål med den nye bane er at skabe en ny og hurtigere forbindelse til Fyn og Jylland, som samtidigt kan aflaste den fuldt udnyttede eksisterende bane København - Roskilde - Ringsted. Den nye bane vil dermed blive en del af et fremtidigt nationalt højhastigheds banenet.

4 Banen skal derfor forbindes med det eksisterende net i København og Ringsted på en måde, som tillader fleksibel anvendelse af banen i forhold til den eksisterende bane over Roskilde og den nye bane til Sverige over Øresund både for passager- og godstog. Tekniske specifikationer Følgende tekniske specifikationer blev valgt som grundlag for banen: Maksimal hastighed for forskellige togtyper: Passagertog 300/250 km/t Lette godstog 160 km/t Tunge godstog 100/120 km/t Profiler mm. Bredde Højde Fri bane min. 8,0 m min. 7,4 m, under broer 6,5 Tunneler min. 6,0 m min. 5,92 m På broer 2 spor min. 9,7 m min. 5,92 Linieføring: Standard: UIC 703 Horisontal radius nominel 6000 m, minimum 4000 m. Vertikal radius anbefalet m, normalt m, minimum m. Maksimal gradient: 25 o /oo for passagertog og 15 o /oo for godstog. Spor: Standarder: UIC 700, 711, 714, Dansk Standard og DSB normer. Sporvidde: standard 1435 mm. Skinnetype: UIC 60, grade 900A, fuldsvejset. Betonsveller i stenballast. Sporskifter: Standard: UIC 711 Hastighed i afvigende gren normalt 170 km/t, på fri bane op til 230 km/t (afgrening Køge). Signalsystem: Banen udstyres med et ATC system til overvågning af hastighed og sikring af togveje. Systemet skal samtidig kunne opfylde interoperabilitet på hele korridoren Hamburg - Stockholm. Elektrificering: Der regnes med elektrisk drift på banen. Standarder: EN , EN50 122, EN , EN

5 Der forudsættes standardsystemet 25 kv, 50 Hz som på øvrige danske strækninger. Dette konflikter med kravet om interoperabilitet eftersom både Sverige og Tyskland har et andet system 15 kv, 16 2/3 Hz. Imidlertid er det efterhånden praksis og teknologisk ukompliceret at løse interoperabilitets opgaven ved at indrette det rullende materiel til flere systemer. Der forudsættes anvendt det danske mekaniske system for køreledningsophæng mv. Miljøforhold Ved planlægning af banen skal der tages hensyn til miljøpåvirkningen. Ved den indledende undersøgelse er det især påvirkningen på følgende områder, der har været med i overvejelserne om linieføring og udformning: Støj fra banen Påvirkning af naturen og naturbeskyttelses arealer Visuelt miljø Barriere effekt Løsningsforslag Forundersøgelserne omfatter begge ovennævnte hovedalternativer A og B. Det viser sig, at der ikke bliver stor forskel på løsningsforslagene for A og B således, at de kan beskrives under et. Linieføringer Da der er tale om en ny, selvstændig bane uden planlagte stop undervejs, er der valgt en direkte linieføring, som i vid udstrækning forløber langs den eksisterende sydmotorvej i en transportkorridor. Herved begrænses de miljømæssige skadevirkninger mest muligt, hvad angår den samlede støjpåvirkning fra vej og bane samt barriereeffekten overfor lokaltrafik og fauna. Den overordnede omtrentlige linieføring kan ses på det bilagte kort. Med kravene til minimum kurveradier er det ikke muligt at følge motorvejen helt tæt. Med henblik på at opnå størst mulig kapacitet og aflastning af de nuværende baner, er banen foreslået ført helt ind til Københavns Hovedbanegård. Der er undersøgt mange forskellige forslag til linieføring på det sidste tæt bebyggede og vanskelige område ind mod København, som dels udnytter tunnellering under gade dels åben banegrav samt delvis langs eksisterende bane. De to mest interessante linieføringer er: 1. Forløb fra motorvejen ved Folehaven til den eksisterende godsbane og langs denne ind til København. Denne løsning er den billigste, men vil få lave hastighedsbegrænsninger på grund af skarpe kurver. Desuden vil den give anledning til støjforøgelser i boligområdet. 2. Forløb fra Motorvejen ved Folehaven til en ca 2,2 km tunnel under Vigerslev Alle endende ved Enghave S-station og derfra videre mod København H langs den eksisterende vestbane.

6 Dette er en væsentlig dyrere løsning, som til gengæld vil give en lavere støjpåvirkning og hvor en højere hastighed kan opnås ind mod København. Over Sjælland, Faster og Lolland er der undersøgt alternative linieføringer ved Køge og i forbindelse med krydsningen af Storstrømmen. Den planlagte afgrening af banen mod Ringsted er planlagt på højde med Køge. Der er regnet med en krydsning ude af niveau af hensyn til banens kapacitet. Der er undersøgt forskellige placeringer af afgreningen og linieføringen i forbindelse hermed for at komme fri af motorvejsudfletningen på stedet og tage hensyn til naturbeskyttelseområder. Krydsning af Storstrømmen er undersøgt dels ved udnyttelse af den nuværende jernbane/vej bro dels via en ny bro eller tunnel langs motorvejen over Farø. Ved linieføringen over den nuværende bro føres banen øst om Vordingborg for at undgå de skarpe kurver ved opkørslen til broen. Det er derfor nødvendigt at føre banen over en ny bro fra Sjælland til Masnedø. Den nuværende Storstrømsbroen har ikke plads til både vej og to jernbanespor. Dersom vejforbindelsen bibeholdes bliver der behov for en supplerende bro parallelt med den gamle bro enten til vej eller et jernbanespor. Desuden skal den gamle bro ombygges og de sidste fag mod Sjælland rettes ud. For linieføringen over Farø er der undersøgt kombinationsmuligheder af tunnel og bro Sjælland - Farø og Farø - Falster. En tunnel hele vejen vil blive meget lang på grund af stedets topografi. En lavbro Sjælland - Farø kombineret med en højbro Farø - Falster synes at være den bedste løsning. Imidlertid vil gennemsejlingshøjden af højbroen og kravet til maksimal stigning bevirke, at en egentlig lavbro ikke kan anvendes i hovedalternativet med godstog. Over Falster og Lolland er undersøgt varierende linieføringer i medfør af passagen over Masnedø eller Farø. Af miljømæssige grunde bør Guldborgssund krydses i en tunnel. selv om en bro må forventes at være billigere. Med ramper vil tunnelen blive omkring 4 km lang. Banen er forudsat at slutte til den faste Femerforbindelse ved Rødby. Driftsmæssige anlæg Der er ikke regnet med mellemstationer på banen. Derimod er der behov for overgangsmuligheder mellem højre og venstre spor af hensyn til vedligeholdelse og reparationer. Desuden vil der i hovedalternativet med godstog være behov for overhalingsmulighed. Følges standarden for øvrige danske baner er der i hovedalternativet med godstog behov for 7 overgangssteder og 4 overhalingsspor på strækningen København - Rødby (ekskl. endestationerne). Dette vil kunne reduceres til 5 overgangsmuligheder og 2 overhalingsspor, dersom antallet tilpasses til driftsomfanget jf ovenfor.

7 Dersom overhalingsspor udformes lange f eks 4000 m vil de overhalede godstog kunne frigøre banen under fuld hastighed, og overhalingerne vil dermed i mindre grad påvirke kapaciteten af banen. Signalsystem og togstyring Ved valg af løsningforslag til signalsystem (ATC system) skal der som nævnt tages hensyn til interoperabiliteten samt den nationale trafik. Andre steder i Europa er dette løst ved at installere fuldt udstyr til flere signalsystemer i togene. Dette er imidlertid en nødløsning, fordi det er pladskrævende og kræver kostbar installation af udstyr i hvert tog, der skal befare banen. En ny fælleseuropæisk standard for signalsystem og togkontrol er under udvikling - kaldet European Train Control System (ETCS) og ventes færdig i løbet af et par år. På strækningen København - Rødby - Hamburg vil det være hensigtsmæssigt at udnytte denne udvikling ved at indrette tog, der befarer hele strækningen samt til Sverige med det nye ETCS system påsat ligeledes udviklede oversættermoduler til de nationale ATC systemer. Dermed kan de nationale tog stadigt befare alle strækninger. Rejsetider Rejsetiderne for strækningen København - Rødby afhænger noget af de omtalte varianter i linieføring. Med et fransk TGV togsæt vil rejsetiderne blive: Korteste køretider + 5 % Hurtigste variant: Tunnel til København og via Farø Langsomste variant: Langs godsbanen i København og via Masnedø Maksimalhastighed 300 km/t Maksimalhastighed 250 km/t 41,25 44,14 43,46 47,21 Miljøvurdering I forbindelse med forundersøgelserne er der kun foretaget en overordnet miljøvurdering. Generelt vil vurderes de største miljøgener til at være støj og det visuelle indtryk af de nødvendige støjskærme samt køreledningsanlæggene, som rager op over skærmene. I området nær og i København vil støjproblemet naturligvis være størst på grund af den tætte (bolig)bebyggelse. Udstrakt brug af støjskærme, udgravning og tunnel vil reducere støjproblemet. Gennem Sjælland, Falster og Lolland vil placering så tæt som muligt til motorvejen være fordelagtig udfra både en støjmæssig og visuel betragtning. Dette kan af tekniske grunde ikke

8 altid lade sig gøre. Miljøproblemerne på denne strækning vurderes hovedsageligt at være støj, visuelt indtryk og påvirkning af naturområder. Bidraget til luftforureningen langs banen vil være lille eftersom banen alene vil være elektrisk drevet. Prisoverslag Udfra de nævnte kriterier er der foretaget et prisoverslag for banen. Dette omfatter anlæg af banen ekskl. anlæg på København H samt i Rødby og Ringsted. I efterfølgende skema er priserne fra RAMBØLL s undersøgelse angivet for de enkelte delstrækninger samt totalt for banen. (prisniveau 1996) for hovedalternativet med blandet trafik. Linieføring langs godsbanen Via Vordingborg Via Farø i København Sandsynlighed for prisen 50 % 70 % 90 % 50 % 70 % 90 % Prisoverslag Mia DKK 14,9 15,3 15,8 15,1 15,5 16,0 Konklusion Undersøgelserne peger på, at der hvad angår hovedalternativerne (ren højhastighedsbane hhv med blandet trafik) kun er små forskelle på løsninger og prisen på de to alternativer. Sammenholdt med den relativt beskedne tidsgevinst ved en 300 km/t ren højhastighedsbane forekommer det rimeligt at foretrække en løsning med blandet trafik på banen. Hvad angår valg af linieføring er forskellen mellem en udbygning omkring den gamle Storstrømsbro og en ny Farøforbindelse beskeden, dersom vejforbindelsen over den gamle bro opretholdes. Dertil kommer en længere rejsetid over den gamle bro samt miljøpåvirkningen som følge af banens forløb gennem udkanten af Vordingborg by. En linieføring over Farø må derfor foretrækkes. I en videre vurdering af indføring til København må det nærmere afvejes, om miljøfordelene og tidsgevinsten ved en tunnelindføring kan opveje en merpris, som er vurderet til ca 1,9 mia kr. Generelt kan det konstateres, at prisen for banen jf RAMBØLL s seneste vurdering, som i forhold til de tidligere DSB undersøgelser medtager alternative udenlandske erfaringer og teknologi, hvor det er muligt, alligevel stemmer godt overens med de tidligere DSB s prisoverslag.

9

10

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen.

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen. Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Spørgsmål 135 Offentligt Ide til ny forbindelse i stedet for Baggrund: Femernbelt forbindelsen vil øge antallet af godstog over Storstrømsbroen med 78 til 96 pr døgn.

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Storstrømsbroen Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Indhold Baggrund Udfordringer med balancen mellem æstetik og teknik samt placering af trafikken Forslag til design Fastlæggelse

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Transport 2018 Klimavenlig og bæredygtig mobilitet Prioriterede grønne korridorer Kobling på Femern Bælt Pentagon zonen Globale

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer: 2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),

Læs mere

Banestyrelsens implementering af Europæiske radio- og togkontrolsystemer (STRATO-projektet)

Banestyrelsens implementering af Europæiske radio- og togkontrolsystemer (STRATO-projektet) Banestyrelsens implementering af Europæiske radio- og togkontrolsystemer (STRATO-projektet) Niels Brejnbjerg Buch Projektleder Banestyrelsen, Planlægningsdivisionen Indledning I løbet af 2001 og 2002 har

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-139-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation

Læs mere

Trafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009

Trafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009 Trafikale muligheder Kapacitet og regularitet September 2009 København-Ringsted projektet 3 Trafikale muligheder Forord Forord Dette notat omhandler trafikale muligheder kapacitet og regularitet. Det

Læs mere

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025. Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er

Læs mere

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse - Storstrømmen Broarkitektur Indhold Side 1. Indtroduktion 2. Linjeføring 3. Tilslutningsfag 4. Hovedspænd 5. Afslutning 4 6 10 32 40 Ny forbindelse - Storstrømmen

Læs mere

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Metro eller letbane Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Hvad er det for en Metro København har i dag? Etape 1 og 2 er ibrugtaget 2002 og 2003 Etape 3 er under anlæg Metroens linieføring

Læs mere

Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013

Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Agenda Introduktion og baggrund Metode Resultater Perspektivering og Trafikstyrelsens arbejde Konklusion 1 Timemodellen

Læs mere

Banedanmarks kommende projekter

Banedanmarks kommende projekter Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Ny jernbane mellem København og Ringsted

Ny jernbane mellem København og Ringsted Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En moderne jernbane 22. oktober 2009 1

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

En Kattegatbane København-Aarhus på kun én time

En Kattegatbane København-Aarhus på kun én time En Kattegatbane København-Aarhus på kun én time November 2015 Forord I januar 2009 indgik den daværende regering (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Læs mere

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Dato: 3. november 2014 Brevid: 2424525 Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Formål Formålet med dette debatoplæg er, at region, kommuner og uddannelsesinstitutioner på baggrund af et fælles billede

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

KØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde

KØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde KØGE BUGT MOTORVEJEN Borgermøde PLANLÆGNINGSCHEF OLE KIRK PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune Introduktion Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder

Læs mere

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nykøbing 02.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER To projekter. Godt 20 mia.kr. En spritny jernbane fra København til Ringsted, der er forberedt til 250 km/ t og en opgradering af banen fra Ringsted og frem

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

københavn-ringsted: 5. sporet faktaark om høringssvar og anlægsomkostninger

københavn-ringsted: 5. sporet faktaark om høringssvar og anlægsomkostninger greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune københavn-ringsted: 5. sporet faktaark

Læs mere

Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen

Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen April 2010 3 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Forord Forord

Læs mere

Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen

Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Claus F. Baunkjær Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Claus F. Baunkjær Femern A/S 1 Femern Bælt-forbindelsen mellem

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Storstrømsforbindelsen Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Hvorfor en ny bro? Forbindelsen har stor betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem

Læs mere

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet Banekonference Letbanen på Ring 3 Status 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR S- tog Fingerplanen Metro Sammenbinding af indre region Letbane Sammenbinding

Læs mere

Agenda. Ny Storstrømsbro. Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen. Levetid og krav til beton. Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder

Agenda. Ny Storstrømsbro. Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen. Levetid og krav til beton. Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder Ny Storstrømsbro Dansk Betondag 10. september 2015 Projektchef Niels Gottlieb Agenda Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder Levetid og krav til beton 1

Læs mere

Notat om GSM-R på privatbanerne December 2009

Notat om GSM-R på privatbanerne December 2009 Notat om GSM-R på privatbanerne December 2009 Indholdsfortegnelse 1.0 Arbejdsgruppens anbefaling... 2 2.0 Notat om Banedanmark s udbud af GSM-R... 3 2.1 GSM-R projektet... 3 3.0 Baggrund for indstillinger...

Læs mere

Terminalforhold ved København Idékatalog. September 2008. København-Ringsted projektet

Terminalforhold ved København Idékatalog. September 2008. København-Ringsted projektet Terminalforhold ved København Idékatalog September 2008 København-Ringsted projektet Indholdsfortegnelse Indhold Forord 3 Trafikale perspektiver 4 Terminalkapacitet i et kort og et langt perspektiv 4 Ekstra

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer Den Danske Banekonference 5. maj 2015 FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer v. Michael Hansen, senior projektleder, Atkins Planlægning & Arkitektur Konventionel Bane

Læs mere

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere