Det gråhårede Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gråhårede Europa"

Transkript

1 Det gråhårede Europa Flere ældre færre unge i fremtiden. Hvad betyder det? FIC Støttet af:

2 FIC Fagligt Internationalt Center Lygten 18, 1. sal 2400 København NV Tlf.: Fax: Hæftet er udgivet med støtte fra Redaktion: Journalist Lise Thorsen, DJ, Ansvarshavende redaktør Tom Nielsen, Projektleder Camilla Torp Olsen, Projektleder. Annette Larsen, Projektleder. FIC Europaudvalgsmedlemmer. Forsidefoto: POLFOTO Bagsidefoto: Lisbeth Holten/BAM Grafisk produktion: Eks-Skolens Trykkeri ApS April 2006

3 Det gråhårede Europa Deltag i debatten!

4 Med dette debathæfte vil FIC: Give et indblik i forholdene i Danmark, i Europa og i resten af verden som følge af, at der bliver flere ældre og samtidig færre hænder i arbejdsstyrken. Det gråhårede Europa Flere ældre færre unge i fremtiden. Hvad betyder det? Bidrage til en aktiv debat i Danmark som svar på disse udfordringer og se de hjemlige forhold i sammenhæng med udviklingen i Europa. Bidrage til en erkendelse af, at selvom man er over en vis aldersgrænse, skal man ikke bare betragtes som et socialt tilfælde eller en økonomisk byrde, men tværtimod for flertallets vedkommende også som en samfundsmæssig ressource. Bidrage til diskussionen om hvad der sker, når alderssammensætningen ændrer sig. Er det nødvendigt at øge pensionsalderen, ændre efterlønnen og velfærdssamfundet, eller kan det klares med ny teknologi, nye produktionsmetoder og øget velstand? 4

5 Fælles udfordringer I Europa står vi overfor en fælles udfordring de næste år. Den aldersmæssige sammensætning af befolkningen ændres markant. Årsagerne er, at de store generationer når pensionsalderen, at mange lever meget længere, og at der fødes færre børn end for 30 år siden. Der bliver stadig flere over 65 år. Og flere bliver langt over 80 år, fordi levestandarden og helbredstilstanden er forbedret. Arbejdsstyrken i de europæiske lande mindskes med mange millioner mennesker de kommende årtier. I alle lande i EU er spørgsmålet derfor, hvordan der i fremtiden vil være råd til, at flere ældre skal have pension, personlig pleje og behandling, mens der bliver færre i arbejde til at tjene pengene. Kan pensionssystemerne klare det? Vil der fortsat være råd til det velfærdssamfund, de fleste lande har i dag? Kan flere komme i arbejde? Kan den sociale solidaritet mellem generationerne holde i fremtiden? Debatten i Danmark om efterløns- og pensionsalder og velfærdssamfundets indretning i fremtiden er derfor ikke en isoleret dansk debat, men meget lig debatten i resten af Europa. Arbejdsmarkedssystemet fungerer godt og mere fleksibelt end i mange andre lande. Men spørgsmålet er alligevel, om det er nok. Det er det, de politiske forhandlinger i Danmark om fremtidens velfærdssamfund handler om. I EU er landene enige om en række fælles initiativer som svar på udfordringerne. Men ikke kun Europa oplever ændringer i alderssammensætningen. Det er et globalt fænomen. Denne udvikling indeholder store udfordringer, men også muligheder, og vil medføre en række ændringer i vore samfund. FIC står for en række europæiske samarbejdsprojekter bl.a. om seniorer på arbejdsmarkedet i Danmark og i Europa. FIC står også for oplysning og debat om Europa med støtte fra Europanævnet. FIC s Europaudvalg Frem til år 2050 bliver der 58 mio. flere ældre over 60 år, og 48 mio. færre på arbejdsmarkedet. Lidt forenklet handler diskussionen, om hvordan samfundet i fremtiden kan hænge sammen, hvis de første 30 år går med uddannelse, de næste 30 år med arbejde og de sidste 30 år med pension. Danmark er formentlig i en særlig gunstig situation i forhold til mange andre lande i Europa. Andelen af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet er meget høj. De store arbejdsmarkedspensioner er sparet op til senere brug. Økonomien er god. 5

6 Udfordringer for Europa 58 mio. flere ældre i Europa Færre børn og unge Fra 2005 til 2030 vil antallet af ældre over 65 år vokse fra 17 % til 30 % af Europas befolkning. Antallet af børn og unge under 24 år falder fra 30 % til 23 %. I dag er der 18,8 mio. europæere over 80 år. I år 2030 vil der være 34,7 mio. europæere over 80 år. I 2050 vil antallet af 80-årige være øget med 180 % siden I år 2050 regner man med, at gennemsnitslevealderen er steget 4-5 år i forhold til i dag. Det er godt at forbedrede levevilkår giver flere et langt og godt liv. Men det stiller krav til pensionsopsparingen. Lever man 4-5 år længere, skal pensionsopsparingen øges med hele %. Samtidig øges behovet for personlig pleje og omsorg med alderen. Det påvirker de offentlige kasser økonomisk. Fra 2010 til 2030 falder antallet af årige med 16 %. Der fødes i dag i gennemsnit kun 1,48 barn pr. kvinde i Europa. Der skal 2,1 barn i gennemsnit pr. kvinde til blot at holde befolkningstallet. Tilgangen til arbejdsmarkedet falder derfor også. Danmark hører til i den høje ende med 1,76 barn pr. kvinde. 48 mio. færre på arbejdsmarkedet i Europa Samtidig med at der bliver flere ældre og færre unge, falder arbejdsstyrken i Europa med 20,8 mio. Frem til 2050 bliver der 48 mio. færre europæere mellem 15 og 64 år. Der er altså langt færre på arbejdsmarkedet til at betale for de mange flere, der går på pension. I 1970 var der ca. 4 personer mellem 15 og 64 år for hver person over 65 år. I 2030 vil der være 2 1/2 person pr. person over 65 år. Kilde: Eurostat Antal personer under 15 år Kilde: Eurostat Antal personer over 80 år 6

7 Forskel på pensionsalder I Frankrig og England kan nogle erhvervsgrupper allerede trække sig tilbage, når de fylder 50 år. Danmark I 2030 vil der i Danmark være flere pensionister og færre på arbejdsmarkedet end i dag. Fælles EU-initiativer Da den fremtidige sammensætning af befolkningen er et fælles problem i EU, har landene i fællesskab sat gang i en række initiativer. Flere af begge køn skal i arbejde. I 2010 skal mindst 70 % af arbejdsstyrken være i arbejde. Det er denne beskæftigelsespolitik, der kaldes Lissabonprocessen. I dag ligger mange lande meget lavere. De etniske mindretal skal integreres på arbejdsmarkedet. Skal indvandring af arbejdskraft indgå som en mulighed? Det enkelte lands pensionssystem skal kunne betale pensionerne i fremtiden. Tyskland Da det tyske pensionssystem blev etableret i 1950-erne, var der 10 tyskere til at betale for hver pensionist. I 2006 er der 4 i arbejde pr. pensionist. I 2030 er der 2,2 personer i arbejde pr. pensionist. Der skal uddannes og opkvalificeres flere til at klare fremtidens arbejdsmæssige, teknologiske og vidensmæssige krav. Europa skal investere mere i forskning, udvikling, uddannelse og ny teknologi på et socialt og miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Arbejdsmarkedet skal sikre flere i arbejde under ordnede forhold. Forskel på landene Belgien, Frankrig, Irland, Sverige og UK ventes at øge deres befolkning med mellem 4% og 36 %. I Tyskland, Italien og Polen falder befolkningen mellem 6% og 12 % i løbet af de næste 50 år. Der skal føres en seniorpolitik, så flere vil blive et par år længere på arbejdsmarkedet. EU skal øge det økonomiske, beskæftigelsesmæssige samarbejde, så flere kan komme i arbejde. 7

8 Flere ældre - færre børn Gennemsnits-levetiden er steget markant de sidste år i de rige, udviklede lande. Det skyldes bedre levevilkår, bedre adgang til læger og medicin samt et fald i børnedødeligheden. I 120 lande, som omfatter 5/6 af verdens befolkning er gennemsnits-levetiden nu 65 år og forventes at stige til 70 år i Globalt ligger gennemsnitsalderen kun på 22 år. Ifølge FN stiger gennemsnitsalderen på verdensplan til 38 år mellem 2040 og I Danmark og andre udviklede lande lever vi længere. Men i udviklingslandene fødes der færre børn end tidligere. FN har derfor reduceret sin befolkningsprognose frem til 2050 med 500 mio. mennesker. Selvom mange udviklingslande oplever en øget gennemsnits-levetid i takt med sociale og økonomiske forbedringer, bliver der stadig større forskel mellem landene. Som følge af hiv/aids epidemien oplever mange udviklingslande i Afrika syd for Sahara at levealderen falder. Japan er i dag det land i verden, der har den ældste befolkning. I de fleste vestlige industrilande ældes befolkningen, og arbejdsstyrken falder. USA er det eneste land, der i kraft af indvandring oplever at arbejdsstyrken frem til 2050 vokser med ca. 25 %. Foto: Walter Hirsch/BAM 8

9 Fra ungdomskultur til ældrekultur? Den vestlige verdens kultur har de sidste 50 år været en ungdomskultur, vokset frem med de store generationer - babyboomet efter 2. verdenskrig. Ungdommen er blevet en særlig livsfase med et hav af muligheder. Ungdomskulturen som livsstil er aldersmæssigt fulgt med op. Den ændrede alderssammensætning vil formentlig fastholde den tendens. Foto: Per Morten Abrahamsen/BAM Men der vil også blive et helt nyt marked for virksomheder, der "handler med" service, oplevelser og investeringer. For et stigende antal mennesker over 60 år har gode pensioner, godt helbred og masser af ressourcer. De ældre bliver den største forbrugergruppe og den største vælgergruppe. Vil det skabe en kulturel revolution af vore samfund? De store årganges problem Da de store årgange, født under og lige efter 2. verdenskrig, kom til, frygtede datidens politikere med rette at de ville blive et problem. En stigning i fødselstallet på næsten 50% måtte sætte sine spor. Og det gjorde det. Der manglede plads i skolen, der manglede plads i gymnasierne, og der manglede plads på erhvervsuddannelserne. plads til alle. Og blev på mange måder den generation, der har haft lettest ved at få uddannelse og gode jobs. På vej mod pensionsalderen er det den samme generation, der fylder meget i den politiske debat. Men årgangen blev reddet af 60 ernes højkonjunktur, som betød at der blev brug for alle og 9

10 Pensioner i Europa EU-landene indretter selv deres pensionssystemer. EU-samarbejdet er koncentreret om, at der er gennemskuelighed i pensionssystemerne, og at man kan flytte pensionen med sig, hvis man skifter arbejde eller bopæl fra et land til et andet. Endelig er EU-samarbejdet optaget af, at pensionssystemerne er så holdbare, at der faktisk er penge til udbetaling, når folk går på pension. et pensionsproblem for de mange, der ikke er på arbejdsmarkedet, og som derfor ender med at måtte nøjes med folkepensionen og ATP. Pensionsudgifterne i Europa ventes at stige fra 10,4 % af bruttonationalproduktet (BNP) i år 2000 til 13,3 % i 2050, med en variation på mellem 5% og 20 % af det enkelte lands BNP. I nogle lande udbetales store dele af pensionen af den virksomhed, den enkelte har været ansat på. Det kan være økonomisk usikkert for pensionisten. Samtidig handler det om at sikre social bæredygtighed. Det forudsætter et stabilt pensionssystem. Med flere ældre på vej på pension og færre i arbejdsstyrken er det vigtigt, at pensionssystemet sikres i god tid. Pensionssystemernes tre grundpiller Alle landes pensionssystemer består af tre grundpiller: 1. Offentlige pensioner. 2. Arbejdsmarkedspensioner. 3. Private pensioner. Fordelingen mellem pensionsformerne er forskellige fra land til land. Offentlig pension er den vigtigste indkomst for pensionister i de fleste lande i Europa. Undtagelserne er Holland, Irland og Danmark. Den store opsparing af arbejdsmarkedspensioner er grunden til, at den offentlige pension bliver forholdsmæssig mindre. Men det efterlader 10

11 Flexicurity-model Danmark I debatten om fremtidens velfærds- og arbejdsmarkedsmodel fremhæves Danmark ofte som et land, som har store fordele sammenlignet med andre europæiske lande. Derfor står vi centralt i debatten om ældningen og udviklingen på arbejdsmarkedet i Europa. Flexicurity-modellen kaldes den, og betyder at fleksibilitet og social tryghed går hånd i hånd. Kendetegn ved modellen: Stor fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet. Relativ høj dækning med dagpenge - ved ledighed eller på vej til nyt job. Aktiv arbejdsmarkedspolitik. Efter - og videreuddannelse. Åben økonomi i forhold til omverdenen. Veluddannet arbejdsstyrke, der kan tænke og handle selvstændigt. Små virksomheder, der hurtigt kan omstille sig. En velfungerende offentlig sektor. Et velorganiseret arbejdsmarked. Stor konkurrenceevne. Høje lønninger og høj skat. Evnen til løbende forandringer er derfor større i Danmark end i mange andre lande. Foto: Fie Johansen/BAM 11

12 Fremtiden for Europas seniorer Et af de problemer, vi står over for i Europa, er en stigende tendens til at ufaglærte og kort uddannede seniorer bliver udelukket fra arbejdsmarkedet. Egentlig har de ældre ikke større risiko for at blive ledige end yngre. Men hvis de først er blevet ledige, har de væsentligt sværere ved at komme tilbage end de yngre. Derfor er der en stor andel af ufaglærte og kort uddannede seniorer blandt de langtidsledige. På trods af at mange seniorer beholder deres jobfunktioner, når de bliver ældre, lider mange af nedslidning eller har problemer med at følge med tempoet og kvalifikationskravene på virksomhederne. Det er især ny teknologi, der skaber problemer. Blandt gruppen af ufaglærte og kort uddannede seniorer forventer størstedelen at forlade arbejdsmarkedet ufrivilligt. Det kan både skyldes helbredsproblemer og mangel på tilpasning, men også at de ikke har de rette kvalifikationer til at håndtere den nye teknologi. Arbejdsløsheden i Europa Gennemsnit i EU: 8,6 % Lande med en arbejdsløshed over EU-gennemsnittet: Polen: 17,6 % Slovakiet: 15,2 % Frankrig: 9,7 % Spanien: 9,4 % Tyskland: 9,3 % Lande med en arbejdsløshed på ca. 5%: Danmark Østrig Cypern Luxemburg FIC Senior-projekter muligheder i en ny livsfase FIC gennemfører projekterne "G'old" og "SAW" om seniorer på arbejdsmarkedet, hvor både forholdene i Danmark og andre europæiske lande er i fokus. Målet er at forbedre de over 50-åriges mulighed for at blive på arbejdsmarkedet og muligheder for at få et job igen, hvis de rammes af arbejdsløshed. Se nærmere om disse projekter på hjemmesiden 12

13 Ideer til debataktiviteter Sæt gang i debatten om de udfordringer, vi som samfund står overfor. Her er nogle ideer til arrangementer: Brug dette hæfte til en debat ved et møde i ældreklubben, dagcentret, på virksomheden, i arbejdspladsklubben, fagforeningen, ungdomsforeningen eller andet. Tag udgangspunkt i hæftets oplysninger og spørgsmål og lad alle deltagere bidrage med synspunkter. Foto: Fie Johansen/BAM Invitér en eller flere indledere til et arrangement med fokus på de forskellige temaer. Det kan også handle om de lokale forhold i egen kommune eller region - eller lokale virksomheder, deres seniorpolitik og fremtidige muligheder i en globaliseret verden. Som indledere kan inviteres fagforeningsfolk, repræsentanter for virksomheder, læreanstalter, eller lokale politikere, repræsentanter for LO Faglige Seniorer eller Ældresagen, som kan stimulere debatten. Vigtigst er jeres egen deltagelse i debatten, og at den gøres konkret, så den ikke kommer til at handle om noget abstrakt og fjernt om mange år. Tag fat i det oplæg beskæftigelsesministeren har udsendt om senioraftaler på virksomhederne, i Velfærdskommissionens oplæg eller i avisartikler. Mulighederne er mange. Ønsker I en bredere debat i lokalsamfundet, kan der arrangeres et møde eller en konference med oplægsholdere og en bred kreds af deltagere. Brug også de lokale medier - aviser, lokalradio og TV til at få en debat om konsekvenserne af problemet "flere ældre - færre børn". Europanævnet kan støtte lokale debatarrangementer Europanævnet kan støtte lokale oplysnings- og debatarrangementer om Europa. Tilskudsregler og ansøgningsskemaer findes på 13

14 Spørgsmål til debatten Arbejdsstyrken i Europa falder. Der bliver færre til at betale pension m.v. Er det et reelt problem? Eller vil man med nye arbejdsmetoder og ny teknologi kunne klare arbejdsopgaverne? Kan EU's initiativer for at få flere i arbejde og uddannelse, herunder også integration af etniske mindretal eller indvandring, løse problemerne? Skal efterløns- og pensionsalder gradvis ændres i takt med at levetiden øges? Kan solidariteten sikres mellem fremtidens generationer? Vil de yngre generationer, der skal tjene pengene, være solidariske med de ældre? Vil de ældre, der udgør flertallet, være solidariske med de yngre? Vil de yngre i stedet blive forkælet af den økonomisk bedre stillede generation? Hvilken betydning får det, når de ældre bliver den største forbruger- og vælgergruppe? Hvad skal EU gøre for at sikre, at de enkelte landes pensionssystemer kan sikre befolkningens pension i fremtiden? Hvad skal der gøres for de mange mennesker, der i kortere eller længere tid er uden for arbejdsmarkedet, og som ikke har en arbejdsmarkedspension? Kan den danske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel bruges som inspiration for resten af Europa? Hvordan kan der gøres op med billedet af seniorer, som "gamle, udbrændte og langsomme", blot fordi de har rundet de 50, 60 eller 65 år? Er de ældre med deres livs- og arbejdserfaring ikke snarere et uvurderligt aktiv for samfundet? Stil selv flere spørgsmål i debatten og giv dine egne svar! Supplerende oplysninger Velfærdskommissionen: SAW rapporter: (Seniors and Workplaces). G'old rapporter: (Inclusion of seniors at the labour market) Folketingets EU - Oplysning: Den Europæiske Union online: Gå også ind på og find link til EU-rapporter om forholdene. Mange seniorer føler sig presset ud af arbejdsmarkedet. Hvad skal der til for at seniorer vil blive lidt længere på arbejdsmarkedet? Handler det om økonomiske fordele? Mere fleksibel arbejdstid? Tilbud om løbende opkvalificering? 14

15 Fakta om FIC FIC er en landsdækkende almennyttigt organisation. Vi arbejder med social og etnisk integration samt styrkelse af lønmodtagernes rettigheder i Danmark, Europa og globalt. Alle, der kan tilslutte sig formålet, kan blive medlem. FIC har en bred vifte af samarbejdspartnere: faglige organisationer, arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, virksomheder, myndigheder, uddannelsessteder m.v., der i fælles videns-netværk forenes om at forbedre situationen for mennesker. FIC arbejder bl.a. med: Beskæftigelsesmuligheder for udsatte og marginaliserede grupper. Etnisk integration. Indsats for unge på arbejdsmarkedet. Seniorers muligheder på arbejdsmarkedet. Europæiske samarbejdsprojekter og debat om social- og arbejdsmarkedspolitik, beskæftigelse, uddannelse, ligestilling, arbejdsmiljø og meget mere. Internationale udviklingsprojekter. Kontingentet 2006: 150 kr. for enkeltmedlemmer, 500 kr. for faglige arbejdspladsklubber og landsklubber, 1000 kr. for organisationsmedlemmer. Ja tak, jeg vil gerne være medlem af FIC: Navn:... Adresse:... Postnr.:... By:... Tlf.:... -adresse:... Sendes til: FIC, Lygten 18,1., 2400 København NV Du kan også melde dig ind på 15

16

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U+DUDOG% UVWLQJ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer. Der er altid noget glædeligt over 1. maj. Det er en af de dage i

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Talsmandsseminar 2008. Status for organisationen. 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber

Talsmandsseminar 2008. Status for organisationen. 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber Talsmandsseminar 2008 Status for organisationen 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber kommende ledere fra januar 2009 lederne.dk for talsmænd hvad skete der Den

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Etniske kvinder i job Den bedste vej til ligestilling og integration på arbejdspladserne

Etniske kvinder i job Den bedste vej til ligestilling og integration på arbejdspladserne Etniske kvinder i job Den bedste vej til ligestilling og integration på arbejdspladserne EU s socialfond skabte mulighederne med Equal programmet The EUROPEAN UNION The European Social Fund Indhold Indledning

Læs mere

Lige muligheder. Equal Opportunities. Europæiske handicappedes muligheder for at få et job FIC. for jobs til handicappede

Lige muligheder. Equal Opportunities. Europæiske handicappedes muligheder for at få et job FIC. for jobs til handicappede Lige muligheder for jobs til handicappede Equal Opportunities for disabled people to get a job Europæiske handicappedes muligheder for at få et job FIC vvv.fic.dk Indhold Indledning 3 25.000 flere handicappede

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

vækst og beskæftigelse?

vækst og beskæftigelse? Danmark herfra til år 2032 Vækst og beskæftigelse Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

NYHEDSBREV marts - april 2006

NYHEDSBREV marts - april 2006 NYHEDSBREV marts - april 2006 I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der er sket i projektet i marts og april. SIDEN SIDST Steen og Lotte har været i Göttingen, hvor de har deltaget i et kick-off seminar,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson. F O A s A K A S S E Vil du med i kassen? Vil du med i kassen? Er udgivet af Fag og Arbejde FOAs a-kasse Pjecen henvender sig til ansatte, som arbejder inden for kassens faglige områder, og som kan optages

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere