idékatalog MigRaNtaRBEJdERE og arbejdsulykker BYggEBRaNCHEN PRiMÆR landbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "idékatalog MigRaNtaRBEJdERE og arbejdsulykker BYggEBRaNCHEN PRiMÆR landbrug"

Transkript

1 idékatalog MIGRANTARBEJDERE OG ARBEJDSULYKKER BYGGEBRANCHEN PRIMÆR LANDBRUG

2 2 titel på kapitel Forord IDÉKATALOG MIGRANTARBEJDERE OG ARBEJDSULYKKER Forfattere: Marchen Vinding Petersen, projektleder, COWI A/S Elsebet Frydendal Pedersen, FrydendalConsult Charlotte Baarts, københavns Universitet, Sociologisk Institut Kommunikation og grafik: Camilla Rosengaard, COWI A/S lone Jensen, COWI A/S Fotos: Landbonord, Bispebjerg. StockXchng: Claudelu, WalkerM, Gold1, Pale, Natebemar, LeoSynapse, Brinkman, Jeinny, PNijhuis, Jzlomek, Anne Koth, Lillyz. Samt fotos fra besøgte virksomheder. Idekataloget er udarbejdet på baggrund af viden indsamlet under udviklingsprojektet Minimering af ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær landbrug. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden (projektnr ), og er gennemført i perioden januar 2011-december 2012 af COWI i samarbejde med FrydendalConsult og Københavns Universitet, Sociologisk Institut. Der er primært indsamlet viden gennem personlige interviews. Hvert interview har haft en varighed på omkring 1½ time. I alt er 62 udvalgte personer blevet interviewet blandt andet 24 østeuropæere (migrantarbejdere) beskæftiget i byggebranchen (12) eller på kvægbrug (12). De øvrige interviewede personer repræsenterer: Arbejdsmiljø- og brancheeksperter samt arbejdsmarkedsorganisationer; Migrantarbejderes sociale netværk (venskabsforeninger, katolsk kirke etc.); Migrantarbejderes arbejdsnetværk, dvs. arbejdspladser der beskæftiger migrantarbejdere. Beskrivelse af de anvendte metoder og resultater fra interviewene fremgår af rapporten: Arbejdsmiljøforskningsfonden, Minimering af ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær landbrug. Slutrapport, samt af bilagsrapporterne: Arbejdsmiljøforskningsfonden, Interviews med repræsentanter for byggebranchens og landbrugets arbejdsmarkedsorganisationer og arbejdsmiljøeksperter. Bilagsrapport fase 2a. Arbejdsmiljøforskningsfonden, Interviews med migrantarbejders sociale netværk. Bilagsrapport fase 2b. Arbejdsmiljøforskningsfonden, Interviews med migrantarbejderes arbejdsnetværk. Virksomhedsrapporter byggeri. Bilagsrapport fase 2c. Arbejdsmiljøforskningsfonden, Interviews med migrantarbejderes arbejdsnetværk. Virksomhedsrapporter landbrug. Bilagsrapport fase 2c. Slutrapporten kan findes på Arbejdsmiljøforskningsfondens hjemmeside: arbejdsmiljoforskningsfonden/projekter.aspx samt på COWIs hjemmeside: Projektlederen kan kontaktes på:

3 3 indhold Hvorfor er det nødvendigt at gøre noget andet end vi plejer? 4 Sådan læser du idékataloget 6 Hvad skal vi have fokus på? fælles fokusområder 8 fokusområder, byggebranchen 16 fokusområder, kvægbrug 28 idéer til målrettet indsats, byggebranchen arbejdsgivere og kollegaer 43 arbejdsmarkedets parter 47 myndigheder 48 idéer til målrettet indsats, kvægbrug arbejdsgivere og kollegaer 51 arbejdsmarkedets parter 53 myndigheder 55 relevante hjemmesider 56

4 4 Hvorfor er det nødvendigt at gøre noget andet end vi plejer? Med udvidelsen af EU i 2004 blev mobiliteten af arbejdskraft i Europa øget. I årene frem til den finansielle krise i slutningen af 2008 var der generelt og særligt i byggesektoren en rekordhøj aktivitet med stort behov for arbejdskraft i Danmark. Kombineret med at lønniveauet i Danmark er væsentlig højere end i de nye EU-lande, afstedkom det en kraftig migration af arbejdskraft fra Østeuropa til Danmark. Det var en udbredt antagelse, at østeuropæerne ville rejse hjem og nye migrantarbejdere ville vælge Danmark fra, da ledigheden begyndte at stige. Det er dog ikke sket. Udenlandsk arbejdskraft fra østeuropæiske lande, beskæftiget i alle brancher i Danmark. Antal beskæftigede udenlandske statsborgere Polen Rumænien Litauen Bulgarien Letland Ukraine Sum Kilde: Hjemmesiden Jobindsats.dk. ( ). Data kommer fra Udlændingeregisteret, CPR-registeret, CVR-registeret, DetailCOR (E-indkomst), Målingen opgør, hvor mange udenlandske statsborgere, der har haft lønindkomst inden for den valgte periode. Tallene i 2011 er koorigeret for registreringer i RUT registeret, således at der kan foretages direkte sammenligninger årene imellem. Migrantarbejdernes særlige arbejdssituation, kulturelle identitet og sprogforhold øger risikoen for ulykker. Tal indikerer, at migrant arbejderne hyppigere er udsat for ulykker end de danske beskæftigede. For at nedbringe risikoen for ulykker er vi nødt til at sætte ind med initiativer, der er særligt målrettet den nye situation at migrantarbejderne er en fast del af arbejdsstyrken i Danmark. Projektleder Marchen V. Petersen, COWI

5 5 Migrantarbejderne har en større risiko for ulykker Både migrantarbejderne og de personer som har kontakt med migrantarbejdere vurderer generelt, at migrantarbejdere har en øget ulykkesrisiko. Som årsag peges på: de job, som migrantarbejderne udfører. Migrantarbejderne har ofte det hårdeste fysiske arbejde Migrantarbejdernes særlige arbejdskultur og jobsituation, som kan udmønte sig i: hyppige jobskift arbejde i højt tempo mindre fokus på sikkerhed stor arbejdsvillighed, der ofte resulterer i lange arbejdsdage fokus på at behage arbejdsgiveren, migrantarbejderen stiller sjældent spørgsmål og siger nødigt nej til en opgave angst for at blive fyret højt alkoholforbrug i fritiden Manglende forkundskaber bl.a. mangler de viden om sikkerhedsforhold, som knytter sig til jobbet Statsborgere fra de nye EU-lande herunder migrantarbejdere er hyppigere udsat for arbejdsulykker end danske statsborgere. Overhyppigheden kan som gennemsnit over årene beregnes til 36 procent, se nedenstående tabel. Det antages, at der er relativt flere arbejdsulykker der rammer statsborgere fra de nye EU-lande end der rammer danske statsborgere, som ikke anmeldes. Overhyppigheden vil i så fald være højere. Andre forhold kan gøre, at overhyppigheden er lavere. Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet pr beskæftigede (incidens), fordelt på statsborgerskab og registreringsår, alle brancher. Registreringsår Statsborgerskab Danmark Nye EU-lande (efter 2004)* *Nye EU-lande omfatter: Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (fra 2004), samt Rumænien og Bulgarien (fra 2007). Kilde: Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse Arbejdstilsynet, august Mange migrantarbejdere beskæftiges i byggebranchen og i landbruget. Det er højrisikobrancher, hvad angår arbejdsulykker. Sproglige vanskeligheder

6 6 Sådan læser du idékataloget Indholdet i kataloget består af to dele: Fokusområder og Idéer til en målrettet indsats. Der er brugt en farvemarkering for at gøre det lettere at finde relevante oplysninger i kataloget. Den orange farve er brugt for indhold, der er særlig relevant for byggebranchen Den grønne farve er brugt for indhold, der er særlig relevant for kvægbrug Den blå farve er brugt for indhold af generel interesse uanset branche Læs det blå afsnit hvis du vil have et generelt indtryk af, hvad det er for forhold, der øger ulykkesrisici på arbejdspladser med migrantarbejdere. Det orange afsnit er relevant for dig, hvis du vil vide, hvad du særligt skal have fokus på indenfor byggebranchen. Det grønne afsnit er relevant for dig, hvis du vil vide, hvad du særligt skal have fokus på indenfor kvægbrug. Relevante hjemmesider Sidst i kataloget finder du to bokse med links til hjemmesider, hvor der kan hentes yderligere viden. Fokusområder I afsnittet Fokusområder argumenteres der for, hvorfor det er nødvendigt at sætte ind med særlige initiativer, når man skal sikre sig bedst muligt mod arbejdsulykker på arbejdspladser, hvor der beskæftiges migrantarbejdere. I denne del beskrives seks vigtige forhold: Migrantarbejdernes motiver og fremtidsdrømme Migrantarbejdernes viden og kunnen Sproglige udfordringer Kultur og mentalitet Arbejdets organisering og samarbejde Sikkerhed og sikkerhedsopfattelse

7 FÆLLES Fokusområder 7 Idéer til en målrettet indsats I den anden del Idéer til en målrettet indsats oplistes en lang række initiativer, der hver især kan bidrage til at reducere ulykkesrisici. Idéerne er grupperet i forhold til, hvem der bør iværksætte initiativet arbejdsgivere/kollegaer, arbejdsmarkedets parter eller myndigheder. Idéerne er derudover grupperet under de enkelte fokusområder Viden og kunnen, Sprog, Kultur og mentalitet, Arbejdets organisering og samarbejde samt Sikkerhed og sikkerhedsopfattelse. Det orange afsnit er relevant for dig, som vil arbejde med at forebygge arbejdsulykker i byggebranchen. Er du arbejdsgiver eller kollega til migrantarbejdere i byggebranchen, kan du plukke blandt de idéer, der er listet under Arbejdsgiver og kollegaer. Idéer, som byggeriets organisationer kan overveje at iværksætte, er listet under Arbejdsmarkets parter. Myndigheder kan lade sig inspirere af idéerne samlet under Myndigheder. Det grønne afsnit er relevant for dig, som vil arbejde med at forebygge arbejdsulykker på kvægbrug. Er du landmand (arbejdsgiver) eller kollega til migrantarbejdere på et kvægbrug, kan du plukke blandt de idéer, der er listet under Arbejdsgiver og kollegaer.idéer, som landbrugets organisationer kan overveje at iværksætte, er listet under Arbejdsmarkets parter. Myndigheder kan lade sig inspirere af idéerne samlet under Myndigheder.

8 8 Hvad skal vi have fokus på? fælles fokusområder

9 FÆLLES Fokusområder 9

10 10 FÆLLES Fokusområder Motiver og fremtidsdrømme Migrantarbejderens aktuelle jobsitua tion og fremtidsdrømme har indflydelse på integrationen, og på om migrantarbejderen er opsøgende i forhold til at lære om Danmark, de danske sikkerhedsregler og det danske sprog. De afgørende motiver for, at migrantarbejderne tager til Danmark, er de bedre muligheder for at få et arbejde og et arbejde, som er væsentligt bedre betalt end i hjemlandet. Migrantarbejdernes fremtidsdrømme er forskellige. Nogle ønsker at blive boende i Danmark og eventuelt få familie hertil. Andre ønsker at spare sammen til at etablere sig i hjemlandet. Migrantarbejderens fremtidsdrømme har betydning for, om han eller hun søger at blive en del af det danske samfund, f.eks. ved at lære dansk og opsøge viden om relevante danske forhold. Muligheden for at integrere sig afhænger også af migrantarbejderens aktuelle jobsituation. Nogle migrantarbejdere er kortvarigt beskæftiget i Danmark, f.eks. som udstationerede af en udenlandsk virksomhed eller som udlejede gennem et vikarbureau. Andre arbejder geografisk afsides, hvor det kan være vanskeligt at tage del i kursusaktiviteter og sociale og kulturelle arrangementer.

11 FÆLLES Fokusområder 11 Viden og kunnen Der er meget stor spændvidde, hvad angår migrantarbejdernes faglige viden og kunnen og dermed den ekspertise, de umiddelbart kan udøve i jobbet. Mange er ikke faguddannet inden for det fag, de arbejder i, og for nogle bevirker hyppige jobskift, at de så at sige hele tiden er nye i arbejdet. Andre er faguddannede og beskæftiges i Danmark i fag, hvor de kan udnytte deres faglige kvalifikationer. Det er også forskelligt, om migrantarbejderne fra hjemlandet har erfaring med de værktøjer og den teknologi, som de arbejder med i Danmark. Inden for kvægbrug beskriver migrantarbejderne de danske maskiner som meget mere avancerede, end dem de kender fra deres hjemlande, mens de faglærte migrantarbejdere i byggeriet ikke oplever de store forskelle. I jagten på at få et arbejde tager migrantarbejderne gerne job uden for deres egentlige fag. Tag derfor ikke for givet, at migrantarbejderne har de nødvendige forkundskaber. Vær opmærksom på, om migrantarbejderen har det nødvendige kendskab til at udføre arbejdet sikkert, inden han eller hun sættes til at udføre et job.

12 12 FÆLLES Fokusområder sprog Sprogvanskeligheder skal overvindes. De kan føre til, at instruktion springes over, bliver mangelfuld eller ikke opfattes korrekt af migrantarbejderne. Sprogbarrierer begrænser derudover den væsentlige kollegiale videndeling med dansk arbejdskraft og den sociale integration. Migrantarbejdere taler generelt kun i meget begrænset omfang fremmedsprog. På grund af lange arbejdsdage har migrantarbejderne ikke meget overskud til sprogundervisning ved siden af arbejdet. Skæve arbejdstider kan ydermere gøre det svært at følge undervisningen. Blandt arbejdsgiverne peges der på, at sprogproblemer kan være årsag til, at arbejdsgiveren springer over eller ikke er tydelig nok i sin instruktion, eller at instruktionen ikke opfattes korrekt af migrantarbejderen. Også arbejdsmiljø- og brancheeksperter nævner sprog og kommunikation som meget centrale emner i debatten om migrantarbejdere. Sprog er en vanskelighed, som skal overvindes uanset om der tales på et fælles tredje sprog, hvor engelsk er det mest anvendte, eller hvis der anvendes en tolk. De sproglige barrierer og det faktum, at migrantarbejdere ofte kun beskæftiges med rutineopgaver eller i støttefunktioner, fremhæves af flere som medvirkende årsag til, at migrant arbejderne hyppigt arbejder alene eller i teams udelukkende med andre migrantarbejdere. Derved bliver den kollegiale videndeling med dansk arbejdskraft begrænset.

13 FÆLLES Fokusområder 13 Kultur og mentalitet Flere af de interviewede fra migrantarbejdernes sociale netværk kommer fra Polen. De fortæller, at polakker generelt er langt mere autoritetstro og mindre selvstændige i arbejdet end danskere. Polakker tager sjældent initiativ på egen hånd. De venter på ordre fra deres foresatte og autoritetstroen gør, at de ikke siger fra overfor deres arbejdsgiver heller ikke selv om de f.eks. er nervøse for, om sikkerheden er i orden. De interviewede fortæller også om en anderledes alkoholkultur. Selvom man ikke må drikke på arbejdspladser i Polen, er der mange, der gør det alligevel. Den kultur tager polakkerne med sig til Danmark. Der drikkes meget spiritus, og selvom det foregår i fritiden, kan det have indflydelse på sikkerheden. Arbejdsgivere, som beskæftiger migrantarbejdere fra andre østeuropæiske lande, siger, at den samme autoritetstro mentalitet og alkoholkultur findes blandt andre østeuropæere. Tag højde for kulturforskelle i sikkerhedsarbejdet. Vær f.eks. opmærksom på at migrantarbejdere sjældent siger nej til en opgave, og ikke spørger ind til eller påpeger mulige farer forbundet med en udstukken opgave. Migrantarbejderne har sjældent noget kendskab til Danmark, når de ankommer. Arbejdsgivere oplever, at migrantarbejderne hellere gemmer sig, end bruger deres rettigheder, fordi de ikke kender og ikke har tillid til det danske system. Personer fra migrantarbejdernes sociale netværk fortæller, at de udgør en slags livline for migrantarbejderne. Først når migrantarbejderne er i vanskeligheder opsøges netværkspersonerne. Det kan f.eks. være, når der er behov for hjælp til at få eller forstå en ansættelseskontrakt, ved afskedigelser, besøg på kommunekontoret, arbejdsulykker, selvangivelse eller skatteregler.

14 14 FÆLLES Fokusområder Arbejdets organisering og samarbejde På kvægbrugene foregår meget arbejde som enearbejde. I byggebranchen arbejder migrantarbejderne typisk i nationalt opdelte sjak. Generelt er der i disse brancher begrænset kontakt til danske arbejdere. Migrantarbejdernes kontakt til arbejdsgiveren varierer. På kvægbrug med få ansatte er der typisk en uformel og god kommunikation med landmanden. I byggebranchen er kontakten til de ofte udenlandske mellemmænd begrænset, og primært koncentreret til samtaler om løn. Kontakten til danske arbejdsgivere er også begrænset. Migrantarbejderne nævner, at sproget i forhold til den danske arbejdsgiver kan være et problem. Flere i det sociale netværk oplever, at migrantarbejderne er bange for at blive fyret. En frygt der er mest udtalt blandt ikke EU-borgere, som får en arbejdstilladelse til et specifikt job og må forlade landet, hvis de mister jobbet. Disse migrantarbejdere er parate til at stå model til meget. Flere af migrantarbejderne i byggebranchen fortæller, at de udfører sort arbejde. Det oplever de som utrygt særligt Migrantarbejdere arbejder ofte alene eller sammen med andre migrantarbejdere, og har tit kun begrænset kontakt med deres arbejdsgiver. Den begrænsede kontakt mellem danskere og udlændinge kan gøre, at migrantarbejderne er særligt udsatte for ulykkesrisici. i forhold til sygdom og ulykker. Migrantarbejdere, der er beskæftiget uden papirer og ikke har den sikkerhed, som en ansættelseskontrakt yder, vil være villige til at arbejde længere og på dårlige vilkår, hvilket kan øge ulykkesrisikoen.

15 FÆLLES Fokusområder 15 Sikkerhed og sikkerhedsopfattelse Der er snarere behov for at arbejde med migrantarbejdernes sikkerhedsopfattelse, og styrke arbejdsgiverens instruktion og opfølgning herpå, end at udarbejde mere skriftligt materiale om sikkerhed og sikkerhedsregler. Eksperterne beskriver, at migrantarbejdernes anvendelse af tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler er mere begrænset end sædvanligt i Danmark. Det bekræfter de interviewede arbejdsgivere. Flere af migrantarbejderne beskæftiget i byggebranchen fortæller, at det snarere er indstillingen til sikkerhed end manglende viden om sikkerhed og sikkerhedsregler, som skal forbedres. Hjemme plejer man bare at ignorere sikkerhedsreglerne, som flere fortæller. Der er således behov for at arbejde med migrantarbejdernes sikkerhedsopfattelse og styrke arbejdsgiverens instruktion og løbende kontrol af, at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdsmiljø- og brancheeksperter fremhæver, at der er meget fremmedsproget skriftligt materiale til rådighed om sikkerhed, arbejdsmiljø og arbejdsforhold i Danmark. De er imidlertid i tvivl om, hvorvidt materialet når ud til målgrupperne. De peger på læsesvaghed, manglende overskud til at læse, manglende adgang til internet og manglende samling af informationer på ét sted. Der er mere brug for at sprede materialet end at skrive nyt.

16 16 Hvad skal vi have fokus på? fokusområder, byggebranchen

17

18 18 fokusområder, byggebranchen Motiver og fremtidsdrømme Jeg tænkte for det meste på at få mulighed for at få et bedre arbejde og på at tjene flere penge. Jeg havde talt med nogle folk, der havde arbejdet her i Danmark, og de var meget positive omkring landet og arbejdsforholdene hvor man ikke blev udnyttet på arbejdet på samme måde som i Polen. Det har holdt stik, 100%, 200% faktisk. Polsk mand der er uddannet elektriker. Han arbejder i Danmark som nedriver først for et polsk firma og nu i et dansk firma. Han har været i Danmark i 5 år. Migrantarbejderne tager til Danmark af økonomiske årsager. Mange af dem, som arbejder i byggeriet, vil gerne blive i Danmark, fordi livsvilkårene er bedre end i deres hjemland. Muligheden for at finde arbejde, som tilmed er bedre betalt end i hjemlandet, er det altafgørende motiv for migrantarbejderne i byggeriet til at komme til Danmark. Det er fortrinsvis polakker, vi har talt med i byggeriet og de fortæller, at de kan tjene minimum dobbelt så meget i Danmark som i Polen. Migrantarbejderne i byggeriet har forskellige forestillinger om fremtiden. Mange vil gerne blive i Danmark, fordi livsvilkårene er bedre. Især hvis de har børn i Danmark, som trives godt, ønsker de at blive i Danmark. Der er også nogle, der drømmer om at rejse videre for at arbejde i andre lande, eller at få deres næsten voksne børn til Danmark, så de kan komme til at studere her. Jeg tænkte kun på, at jeg kunne tjene nogle penge, for arbejdet er jo det samme uanset, hvor man er henne. Jeg blev nødt til at tage af sted for at få et bedre liv. Polsk mand der arbejder som selvlært tømrer og har været i Danmark i 6 år.

19 fokusområder, byggebranchen 19 Viden og kunnen Både brancheeksperter og arbejdsgivere inden for byggebranchen beskriver migrantarbejdernes faglige uddannelser som anderledes og lavere end de danske uddannelser. De peger imidlertid også på, at migrantarbejderne kan udføre opgaver, som blandt danskere kræver inddragelse af flere forskellige faggrupper, fordi migrantarbejderne i højere grad er generalister. De interviewede byggeledere giver generelt udtryk for, at migrantarbejdernes faglige kvalifikationer har været i orden i forhold til de opgaver, de skulle lave. De fremhæver dog, at migrantarbejdere typisk arbejder mindre selvstændigt end dansk arbejdskraft. Derfor og pga. sprogproblemer er der behov for en tættere styring af det arbejde, migrantarbejderne udfører. Det er nødvendigt at sikre, at migrantarbejderne kender til de farer, som arbejdet kan indebære, og hvordan farerne forebygges. Det er også væsentligt, at migrantarbejderne orienteres om hele byggeprocessen, så de kan forstå og tage højde for forhold, der vil have betydning for deres arbejde. Migrantarbejderne begynder ofte på et job inden for en branche, som de ikke har kvalifikations- eller sikkerhedsmæssig kendskab til. Vi oplever, at de mangler de nødvendige sikkerhedskurser og ikke har en forsvarlig ballast med sig i forhold til at håndtere arbejdsopgaverne. Interviewperson i et videncenter for udenlandsk arbejdskraft, som fortæller om migrantarbejdere, der den ene dag kan være beskæftiget med rengøring, den næste med kabellægning, måske efterfulgt af en periode inden for landbruget.

20 20 fokusområder, byggebranchen Flere af de interviewede migrantarbejdere fra byggebranchen er selvlærte og har ingen byggefaglig uddannelse. De shopper ofte rundt og tager det arbejde de kan få. De er hyppigt nye på arbejdspladsen, og har begrænset viden om de sikkerhedsforhold, som knytter sig til jobbet. De migrantarbejdere, der har en faglig uddannelse og beskæftiges inden for deres fag oplever ikke, at deres praktiske kunnen adskiller sig væsentligt fra deres danske kollegaers, og de mener heller ikke, at der er nogen væsentlig forskel i de arbejdsværktøjer, der anvendes i Danmark og i hjemlandet. De føler sig fagligt og sikkerhedsmæssigt godt klædt på. Migrantarbejderne fortæller, at de sjældent deltager på byggemøder, hvor planlægningen af arbejdet aftales. Det, der aftales, kommer ikke videre til den udenlandske arbejdskraft. Det betyder, at migrantarbejderne nok ved hvordan deres arbejde skal udføres fagligt, men de mangler en introduktion til byggeprocessen, så de kan vurdere og tage højde for forhold, der vil have betydning for deres arbejde. Hvis vi skal, lægger vi fliser, og skal vi mure en murstensvæg, gør vi det. Hvis vi er nødt til det, så laver vi taget. Det, som behøves, det laver vi. VVS og el laver vi dog ikke. To litauiske mænd, som er udstationerede i Danmark for en 3 måneders periode af et litauisk firma. Mændene er ikke faguddannede, men har været i byggebranchen det meste af deres arbejdsliv. Jeg startede med noget byggearbejde i tre måneder. Så fik jeg arbejde som hestepasser. Der var jeg i ni måneder. Derpå var jeg seks måneder i et dansk firma, og så var de færdige med byggeprojektet... Nu har jeg arbejde som murer i et dansk registreret firma, men det er en polak, der ejer det. Jeg har arbejdet for ham i omkring tre måneder, måske tre dage i den ene uge, og en dag i den næste uge. Men det giver jo ingen mening at arbejde sådan. Jeg arbejder også i Distributionen med at lægge aviser ind i maskinen tre aftener om ugen. Polsk mand, der har været i Danmark i 3½ år og har haft forskellige jobs som ufaglært. Han fortæller her om ofte at måtte finde nyt arbejde, og ofte være nødt til at have flere jobs samtidig.

21 fokusområder, byggebranchen 21 sprog Byggelederne oplever, at det er en udfordring, når migrantarbejderne ikke taler og forstår dansk eller engelsk. Informationer og spørgsmål går igennem en tosproget formand eller kontaktperson. Der er risiko for, at noget går tabt eller bliver misforstået. For migrantarbejderne synes sproget sjældent at være et væsentligt aspekt. Dette kan skyldes, at migrantarbejderne overvejende er i sjak med andre migrantarbejdere. De befinder sig dermed kun sjældent i en situation, hvor det er nødvendigt at kunne tale dansk. I enkelte tilfælde, hvor det er nødvendigt præcist at forstå, hvad der bliver sagt, og hvor engelsk ikke rækker, nævnes sprog dog som et problem. Det kan være, når der er ny information om byggeprojektet. I de tilfælde efterspørges en person, som taler migrantarbejdernes sprog, så migrantarbejderne kan få et indblik i det samlede projekt og opleve at være inkluderet og en del af det samlede hold. Daglig kommunikation sker, som ved danske underentreprenører, gennem formanden eller en udpeget kontaktperson. Det kræver måske lidt ekstra ved de udenlandske underentreprenører for at sikre, at aftalerne er forstået. Fejl og ting, der skal laves om, koster jo også ekstra. Byggeleder, som fortæller, at der er mundtlige aftaler om, at udenlandske underentreprenører skal have en formand eller byggeleder, der kan tale dansk. Der er ikke rigtig nogle problemer med, at der både tales polsk og dansk. Der opstår situationer, hvor folk ikke kan forstå et eller andet, men så kommer de til mig, så jeg kan forklare det til dem. Polsk mand, der er sjakbajs for 8 polakker på en byggeplads hvor de arbejder side om side med danske sjak. Fokus på sprog forsvinder let, når migrantarbejderne ikke i det daglige har kontakt med byggepladsens danske arbejdere eller arbejdsgiver. At kunne kommunikere med hinanden er imidlertid væsentligt, når migrantarbejderne skal inddrages i det fælles sikkerhedsarbejde og kunne skabe sig overblik over andet end blot det udenlandske sjaks opgaver.

22 22 fokusområder, byggebranchen Kultur og mentalitet For migrantarbejderne er dygtighed ikke blot et spørgsmål om kompetencer og kvalitet, men især at få meget arbejde hurtigt fra hånden. Det er derfor absolut nødvendigt at kommunikere, at hastværk er lastværk, og højt tempo kan true både egen og andres sikkerhed. Da jeg første gang kom til Danmark, kunne jeg godt se, at vores polske mentalitet er meget anderledes end danskernes. Det tog lang tid for mig at vænne mig til den måde, man arbejder på i Danmark. Der er meget stor fokus på sikkerheden... Jeg var meget overrasket over, at man skulle bruge tre timer i løbet af en arbejdsdag på at sikre det arbejde, man skulle udføre. Da vi skulle lave noget loftarbejde, skulle vi først sætte noget rækværk op og vi skulle selvfølgelig også have sikkerhedsliner på. Det første halve år skulle min kollega minde mig om [det] hele tiden. Polsk mand, der gennem de sidste 6 år har været ansat i forskellige danske entreprenørvirksomheder.

23 fokusområder, byggebranchen 23 Man arbejder stille og roligt, som man siger det på dansk, mens tempoet i Polen bliver opskruet, og sådan er det også i de polske firmaer her i Danmark. Dengang jeg arbejdede i et polsk firma i Danmark, var det sådan, at jeg mest var stresset, når vores polske chef kom på besøg på byggepladsen. Jeg kunne mærke han stod og kiggede på, hvad man lavede, så følte jeg mig presset. Polsk mand, der er uddannet elektriker og som arbejder i Danmark som nedriver først for et polsk firma og nu i et dansk firma. Han har været i Danmark i 5 år. Migrantarbejderne er i en situation, hvor de gerne vil vise, hvor gode de er til deres arbejde og det indebærer som de selv siger -, at de arbejder hurtigt. Dygtighed er for dem ikke blot forbundet med kompetencer og kvalitet, men især med at få meget arbejde hurtigt fra hånden. Dette er ikke kun gældende, når de er på en byggeplads i Danmark, men også i hjemlandet, hvor migrantarbejderne arbejder hurtigt for at sikre, at arbejdsgiveren er tilfreds. Problematikken med tempoarbejde forstærkes når migrantarbejderne arbejder på akkord. Migrantarbejderne i byggebranchen taler selv om en såkaldt polsk mentalitet, der refererer til en villighed til at eksponere sig selv for risiko for at tjene penge. Mentaliteten omtales som meget anderledes end danskernes i den forstand, at der i Danmark er meget stort fokus på sikkerhed, mens sikkerhed i højere grad bliver ignoreret i Polen. Flere af de interviewede byggeledere har samme opfattelse. Migrantarbejderne er fokuseret på at udføre arbejdet hurtigt og dette betyder ofte, at sikkerheden tilsidesættes.

24 24 fokusområder, byggebranchen Arbejdets organisering og samarbejde Det giver problemer, at migrantarbejderne ikke arbejder sammen med danskere. De [migrantarbejderne] integreres ikke fordi de ikke taler sproget. Den manglende integration opleves som en glasmur, de ikke kan bryde igennem til de danske kollegaer. Det kan særligt være tilfældet, når migrant arbejderne er hyret ind som løsarbejdere. Polak ansat i et videncenter for udenlandsk arbejdskraft. Typisk foregå arbejdet i nationalt opdelte sjak. Dette kan mindske den fælles kollegiale videndeling, bl.a. af emner af sikkerhedsmæssig betydning. Derudover fører migrantarbejdernes særlige arbejdssituation til, at nogle af dem accepterer arbejdsvilkår, som kan forøge risikoen for ulykker. De interviewede migrantarbejdere repræsenterer forskellige ansættelses- eller beskæftigelsesformer. En er selvstændig, flere er ansat direkte i danske byggevirksomheder og andre arbejder regulært eller irregulært for udenlandske entreprenører (mellemmænd) og udfører arbejde på danske byggepladser. En af de interviewede omtaler det som standard, at migrantarbejdere arbejder uden kontrakt i byggeriet og dermed også uden forsikring og for sorte penge. Ansættelse uden papirer giver utryghed primært i forhold til sygdom og ulykker. Lønniveauet er ringe kr. i timen. Migrantarbejderne frygter at blive fyret. Det påvirker den måde de forholder sig til arbejdsgiveren. Flere migrantarbejdere får kun løn for det arbejde, de udfører, og har således ingen fast indtjening. De er afhængige af, om der er arbejde nok til at fylde arbejdsugen ud. En del fortæller, at de selv eller bekendte er blevet snydt eller udnyttet af deres arbejdsgiver. Enten har de ikke fået løn for deres arbejde eller lønnen er ikke blevet udbetalt til tiden. Udnyttelse forekommer også i relation til arbejdstiden. Flere arbejder lang tid af gangen f.eks timer i træk. Hertil

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Succes i samarbejdet med østeuropæiske medarbejdere V. Kestutis Bielskis og Claus Quiding TEMAER Hvorfor må vi stå her? Hvad har østeuropæerne med i rygsækken? Hvorfor ansætte en østeuropæer? Hvordan kommunikerer

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Minimering af ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær landbrug

Minimering af ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær landbrug DECEMBER 2012 ARBEJDSMILJØFORSKNINGSFONDEN Minimering af ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær landbrug SLUTRAPPORT, PROJEKTNR. 44-2010-09 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

En tryg og sikker jobstart

En tryg og sikker jobstart Fik du instrueret ham i hvordan kranen virker? En tryg og sikker jobstart En tryg og sikker jobstart Nyansatte er mest udsat for ulykker i de første måneder af deres ansættelse. Det viser ulykkesstatistikken

Læs mere

IDA Arbejdsmiljø Interessegruppe for arbejdsmiljøkoordinatorer

IDA Arbejdsmiljø Interessegruppe for arbejdsmiljøkoordinatorer IDA Arbejdsmiljø Interessegruppe for arbejdsmiljøkoordinatorer Netværksmøde den 11. marts 2015 hos Bam-bus Dagsorden 1. Velkommen 2. Udlændinge i byggeriet v. Anders, Bam-bus 3. Praktiske erfaringer v.

Læs mere

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Retningslinjer for udførende November 2013 En sikker arbejdsplads - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører.

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. Styr uden om social dumping BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. 2 BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og

Læs mere

Snyd og arbejdsulykker præger skandaleramt Metrobyggeri

Snyd og arbejdsulykker præger skandaleramt Metrobyggeri Snyd og arbejdsulykker præger skandaleramt Metrobyggeri Foto: Brian Berg Overhængende fare for ulykker, underbetaling, kritisable boligforhold, vold, trusler og sexchikane er nogle af de ting, man må leve

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

2Adecco. Construction

2Adecco. Construction 2 Professionel adgang til faglært og rutineret arbejdskraft Byggeprojekter skal være i gang. De skal holde både tempo og tidsplan. Det kræver planlægning og den rette bemanding i både projekteringsfase

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft og - underentreprenører. - en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer.

Udenlandsk arbejdskraft og - underentreprenører. - en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer. Udenlandsk arbejdskraft og - - en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer. Dansk Byggeri har undersøgt sine medlemmers erfaringer med brug af udenlandsk arbejdskraft og udenlandske. Undersøgelsen

Læs mere

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Kendelse i faglig voldgiftssag FV2013.0033, afsagt den 12. april 2013 Fagligt Fælles Forbund (forhandlingssekretær Jacob Scavenius) mod Dansk Byggeri for HEFA Wallsystems Denmark A/S (konsulent Erling

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Kendelse. faglig voldgift. Fagligt Fælles Forbund. Mod. Dansk Byggeri. for. DK Totalentreprise ApS

Kendelse. faglig voldgift. Fagligt Fælles Forbund. Mod. Dansk Byggeri. for. DK Totalentreprise ApS Kendelse I faglig voldgift Fagligt Fælles Forbund Mod Dansk Byggeri for DK Totalentreprise ApS Mellem klageren, Fagligt Fælles Forbund, og indklagede, Dansk Byggeri for DK Totalentreprise ApS, er der opstået

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT 2014

EVALUERINGSRAPPORT 2014 EVALUERINGSRAPPORT 2014 Ref: Rasmus K. Jakobsen Koordinator Jobpatruljen Danmark September 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2014... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg...

Læs mere

Tim fra Aarhus tog udfordringen op og flyttede til Sønderborg

Tim fra Aarhus tog udfordringen op og flyttede til Sønderborg s 1. Tim fra Aarhus - tog udfordringen op og flyttede til Sønderborg 2. Anakavee fra Thailand - flyttede til Syddanmark pga. jobbet. Nu har hun stiftet familie 3. Alina og Delicia - tilflyttere fra Rumænien

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Få en billig men kompetent international bogførings- og regnskabsløsning

Få en billig men kompetent international bogførings- og regnskabsløsning Få en billig men kompetent international bogførings- og regnskabsløsning Hvem er vi? Dania Regnskab er et dansk selskab, som er beliggende i centrum af København ved Rådhuspladsen. Vi tilbyder udover traditionelle

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Nyhedsbrev for december 2007

Nyhedsbrev for december 2007 Nyhedsbrev for december 2007 Indhold i denne udgave Nu er Christian Poulsen med igen. 1 Nyhed: Situationsbestemt ledelse. 1 Tillidsskabende ledelse. 2 Vi lærer det, mens vi gør det. 2 Nordelektro Strategiplakat.

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere

Ledelsesmetoders effektivitet i dansk svineproduktion i et kulturelt krydsfelt

Ledelsesmetoders effektivitet i dansk svineproduktion i et kulturelt krydsfelt Ledelsesmetoders effektivitet i dansk svineproduktion i et kulturelt krydsfelt Af Natasha Skov, coach og Sylvia Fredenslund, coach, Fredenslund Coaching Baggrund Fredenslund Coaching er en virksomhed hvor

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse Brug af udenlandske underentreprenører Spørgsmål om dette cirkulært kan rettes til Dansk Byggeri, Arbejdsgiversekretariatet Søren Lange Nielsen, tlf. 72160094 (SLN@danskbyggeri.dk) Indledende bemærkninger

Læs mere

Ta' praktik i udlandet (PIU)

Ta' praktik i udlandet (PIU) Ta' praktik i udlandet (PIU) OM... Praktik I Udlandet Som elev på en erhvervsuddannelse har du mulighed for, at gennemføre hele eller dele af din uddannelse i udlandet med PIUordningen. Man kan godt gennemføre

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Polak på det danske arbejdsmarked

Polak på det danske arbejdsmarked Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Polak på det danske arbejdsmarked Projektnummer 125605, Sags nr.: 080.06D.251 Rapport udarbejdet for BAI, Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Jobsøgning. - set fra en headhunters skrivebord

Jobsøgning. - set fra en headhunters skrivebord Jobsøgning - set fra en headhunters skrivebord Hvad er vigtigst for jobsucces? Kapabiliteter: Kapabiliteter: Færdigheder Intelligens Personlighed Motivation 1. Intelligens 2. Personlighed 3. Motivation

Læs mere

Miljø på arbejde. Sådan gør du din bedrift til en sikker, effektiv og attraktiv arbejdsplads. Landbrug & Fødevarer. Samfundsansvar i landbruget

Miljø på arbejde. Sådan gør du din bedrift til en sikker, effektiv og attraktiv arbejdsplads. Landbrug & Fødevarer. Samfundsansvar i landbruget Samfundsansvar i landbruget Miljø på arbejde Sådan gør du din bedrift til en sikker, effektiv og attraktiv arbejdsplads Mijløaktiviteter - Arbejdsmiljø Landbrug & Fødevarer Arbejdsmiljø At skabe et godt

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere