idékatalog MigRaNtaRBEJdERE og arbejdsulykker BYggEBRaNCHEN PRiMÆR landbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "idékatalog MigRaNtaRBEJdERE og arbejdsulykker BYggEBRaNCHEN PRiMÆR landbrug"

Transkript

1 idékatalog MIGRANTARBEJDERE OG ARBEJDSULYKKER BYGGEBRANCHEN PRIMÆR LANDBRUG

2 2 titel på kapitel Forord IDÉKATALOG MIGRANTARBEJDERE OG ARBEJDSULYKKER Forfattere: Marchen Vinding Petersen, projektleder, COWI A/S Elsebet Frydendal Pedersen, FrydendalConsult Charlotte Baarts, københavns Universitet, Sociologisk Institut Kommunikation og grafik: Camilla Rosengaard, COWI A/S lone Jensen, COWI A/S Fotos: Landbonord, Bispebjerg. StockXchng: Claudelu, WalkerM, Gold1, Pale, Natebemar, LeoSynapse, Brinkman, Jeinny, PNijhuis, Jzlomek, Anne Koth, Lillyz. Samt fotos fra besøgte virksomheder. Idekataloget er udarbejdet på baggrund af viden indsamlet under udviklingsprojektet Minimering af ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær landbrug. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden (projektnr ), og er gennemført i perioden januar 2011-december 2012 af COWI i samarbejde med FrydendalConsult og Københavns Universitet, Sociologisk Institut. Der er primært indsamlet viden gennem personlige interviews. Hvert interview har haft en varighed på omkring 1½ time. I alt er 62 udvalgte personer blevet interviewet blandt andet 24 østeuropæere (migrantarbejdere) beskæftiget i byggebranchen (12) eller på kvægbrug (12). De øvrige interviewede personer repræsenterer: Arbejdsmiljø- og brancheeksperter samt arbejdsmarkedsorganisationer; Migrantarbejderes sociale netværk (venskabsforeninger, katolsk kirke etc.); Migrantarbejderes arbejdsnetværk, dvs. arbejdspladser der beskæftiger migrantarbejdere. Beskrivelse af de anvendte metoder og resultater fra interviewene fremgår af rapporten: Arbejdsmiljøforskningsfonden, Minimering af ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær landbrug. Slutrapport, samt af bilagsrapporterne: Arbejdsmiljøforskningsfonden, Interviews med repræsentanter for byggebranchens og landbrugets arbejdsmarkedsorganisationer og arbejdsmiljøeksperter. Bilagsrapport fase 2a. Arbejdsmiljøforskningsfonden, Interviews med migrantarbejders sociale netværk. Bilagsrapport fase 2b. Arbejdsmiljøforskningsfonden, Interviews med migrantarbejderes arbejdsnetværk. Virksomhedsrapporter byggeri. Bilagsrapport fase 2c. Arbejdsmiljøforskningsfonden, Interviews med migrantarbejderes arbejdsnetværk. Virksomhedsrapporter landbrug. Bilagsrapport fase 2c. Slutrapporten kan findes på Arbejdsmiljøforskningsfondens hjemmeside: arbejdsmiljoforskningsfonden/projekter.aspx samt på COWIs hjemmeside: Projektlederen kan kontaktes på:

3 3 indhold Hvorfor er det nødvendigt at gøre noget andet end vi plejer? 4 Sådan læser du idékataloget 6 Hvad skal vi have fokus på? fælles fokusområder 8 fokusområder, byggebranchen 16 fokusområder, kvægbrug 28 idéer til målrettet indsats, byggebranchen arbejdsgivere og kollegaer 43 arbejdsmarkedets parter 47 myndigheder 48 idéer til målrettet indsats, kvægbrug arbejdsgivere og kollegaer 51 arbejdsmarkedets parter 53 myndigheder 55 relevante hjemmesider 56

4 4 Hvorfor er det nødvendigt at gøre noget andet end vi plejer? Med udvidelsen af EU i 2004 blev mobiliteten af arbejdskraft i Europa øget. I årene frem til den finansielle krise i slutningen af 2008 var der generelt og særligt i byggesektoren en rekordhøj aktivitet med stort behov for arbejdskraft i Danmark. Kombineret med at lønniveauet i Danmark er væsentlig højere end i de nye EU-lande, afstedkom det en kraftig migration af arbejdskraft fra Østeuropa til Danmark. Det var en udbredt antagelse, at østeuropæerne ville rejse hjem og nye migrantarbejdere ville vælge Danmark fra, da ledigheden begyndte at stige. Det er dog ikke sket. Udenlandsk arbejdskraft fra østeuropæiske lande, beskæftiget i alle brancher i Danmark. Antal beskæftigede udenlandske statsborgere Polen Rumænien Litauen Bulgarien Letland Ukraine Sum Kilde: Hjemmesiden Jobindsats.dk. ( ). Data kommer fra Udlændingeregisteret, CPR-registeret, CVR-registeret, DetailCOR (E-indkomst), Målingen opgør, hvor mange udenlandske statsborgere, der har haft lønindkomst inden for den valgte periode. Tallene i 2011 er koorigeret for registreringer i RUT registeret, således at der kan foretages direkte sammenligninger årene imellem. Migrantarbejdernes særlige arbejdssituation, kulturelle identitet og sprogforhold øger risikoen for ulykker. Tal indikerer, at migrant arbejderne hyppigere er udsat for ulykker end de danske beskæftigede. For at nedbringe risikoen for ulykker er vi nødt til at sætte ind med initiativer, der er særligt målrettet den nye situation at migrantarbejderne er en fast del af arbejdsstyrken i Danmark. Projektleder Marchen V. Petersen, COWI

5 5 Migrantarbejderne har en større risiko for ulykker Både migrantarbejderne og de personer som har kontakt med migrantarbejdere vurderer generelt, at migrantarbejdere har en øget ulykkesrisiko. Som årsag peges på: de job, som migrantarbejderne udfører. Migrantarbejderne har ofte det hårdeste fysiske arbejde Migrantarbejdernes særlige arbejdskultur og jobsituation, som kan udmønte sig i: hyppige jobskift arbejde i højt tempo mindre fokus på sikkerhed stor arbejdsvillighed, der ofte resulterer i lange arbejdsdage fokus på at behage arbejdsgiveren, migrantarbejderen stiller sjældent spørgsmål og siger nødigt nej til en opgave angst for at blive fyret højt alkoholforbrug i fritiden Manglende forkundskaber bl.a. mangler de viden om sikkerhedsforhold, som knytter sig til jobbet Statsborgere fra de nye EU-lande herunder migrantarbejdere er hyppigere udsat for arbejdsulykker end danske statsborgere. Overhyppigheden kan som gennemsnit over årene beregnes til 36 procent, se nedenstående tabel. Det antages, at der er relativt flere arbejdsulykker der rammer statsborgere fra de nye EU-lande end der rammer danske statsborgere, som ikke anmeldes. Overhyppigheden vil i så fald være højere. Andre forhold kan gøre, at overhyppigheden er lavere. Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet pr beskæftigede (incidens), fordelt på statsborgerskab og registreringsår, alle brancher. Registreringsår Statsborgerskab Danmark Nye EU-lande (efter 2004)* *Nye EU-lande omfatter: Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (fra 2004), samt Rumænien og Bulgarien (fra 2007). Kilde: Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse Arbejdstilsynet, august Mange migrantarbejdere beskæftiges i byggebranchen og i landbruget. Det er højrisikobrancher, hvad angår arbejdsulykker. Sproglige vanskeligheder

6 6 Sådan læser du idékataloget Indholdet i kataloget består af to dele: Fokusområder og Idéer til en målrettet indsats. Der er brugt en farvemarkering for at gøre det lettere at finde relevante oplysninger i kataloget. Den orange farve er brugt for indhold, der er særlig relevant for byggebranchen Den grønne farve er brugt for indhold, der er særlig relevant for kvægbrug Den blå farve er brugt for indhold af generel interesse uanset branche Læs det blå afsnit hvis du vil have et generelt indtryk af, hvad det er for forhold, der øger ulykkesrisici på arbejdspladser med migrantarbejdere. Det orange afsnit er relevant for dig, hvis du vil vide, hvad du særligt skal have fokus på indenfor byggebranchen. Det grønne afsnit er relevant for dig, hvis du vil vide, hvad du særligt skal have fokus på indenfor kvægbrug. Relevante hjemmesider Sidst i kataloget finder du to bokse med links til hjemmesider, hvor der kan hentes yderligere viden. Fokusområder I afsnittet Fokusområder argumenteres der for, hvorfor det er nødvendigt at sætte ind med særlige initiativer, når man skal sikre sig bedst muligt mod arbejdsulykker på arbejdspladser, hvor der beskæftiges migrantarbejdere. I denne del beskrives seks vigtige forhold: Migrantarbejdernes motiver og fremtidsdrømme Migrantarbejdernes viden og kunnen Sproglige udfordringer Kultur og mentalitet Arbejdets organisering og samarbejde Sikkerhed og sikkerhedsopfattelse

7 FÆLLES Fokusområder 7 Idéer til en målrettet indsats I den anden del Idéer til en målrettet indsats oplistes en lang række initiativer, der hver især kan bidrage til at reducere ulykkesrisici. Idéerne er grupperet i forhold til, hvem der bør iværksætte initiativet arbejdsgivere/kollegaer, arbejdsmarkedets parter eller myndigheder. Idéerne er derudover grupperet under de enkelte fokusområder Viden og kunnen, Sprog, Kultur og mentalitet, Arbejdets organisering og samarbejde samt Sikkerhed og sikkerhedsopfattelse. Det orange afsnit er relevant for dig, som vil arbejde med at forebygge arbejdsulykker i byggebranchen. Er du arbejdsgiver eller kollega til migrantarbejdere i byggebranchen, kan du plukke blandt de idéer, der er listet under Arbejdsgiver og kollegaer. Idéer, som byggeriets organisationer kan overveje at iværksætte, er listet under Arbejdsmarkets parter. Myndigheder kan lade sig inspirere af idéerne samlet under Myndigheder. Det grønne afsnit er relevant for dig, som vil arbejde med at forebygge arbejdsulykker på kvægbrug. Er du landmand (arbejdsgiver) eller kollega til migrantarbejdere på et kvægbrug, kan du plukke blandt de idéer, der er listet under Arbejdsgiver og kollegaer.idéer, som landbrugets organisationer kan overveje at iværksætte, er listet under Arbejdsmarkets parter. Myndigheder kan lade sig inspirere af idéerne samlet under Myndigheder.

8 8 Hvad skal vi have fokus på? fælles fokusområder

9 FÆLLES Fokusområder 9

10 10 FÆLLES Fokusområder Motiver og fremtidsdrømme Migrantarbejderens aktuelle jobsitua tion og fremtidsdrømme har indflydelse på integrationen, og på om migrantarbejderen er opsøgende i forhold til at lære om Danmark, de danske sikkerhedsregler og det danske sprog. De afgørende motiver for, at migrantarbejderne tager til Danmark, er de bedre muligheder for at få et arbejde og et arbejde, som er væsentligt bedre betalt end i hjemlandet. Migrantarbejdernes fremtidsdrømme er forskellige. Nogle ønsker at blive boende i Danmark og eventuelt få familie hertil. Andre ønsker at spare sammen til at etablere sig i hjemlandet. Migrantarbejderens fremtidsdrømme har betydning for, om han eller hun søger at blive en del af det danske samfund, f.eks. ved at lære dansk og opsøge viden om relevante danske forhold. Muligheden for at integrere sig afhænger også af migrantarbejderens aktuelle jobsituation. Nogle migrantarbejdere er kortvarigt beskæftiget i Danmark, f.eks. som udstationerede af en udenlandsk virksomhed eller som udlejede gennem et vikarbureau. Andre arbejder geografisk afsides, hvor det kan være vanskeligt at tage del i kursusaktiviteter og sociale og kulturelle arrangementer.

11 FÆLLES Fokusområder 11 Viden og kunnen Der er meget stor spændvidde, hvad angår migrantarbejdernes faglige viden og kunnen og dermed den ekspertise, de umiddelbart kan udøve i jobbet. Mange er ikke faguddannet inden for det fag, de arbejder i, og for nogle bevirker hyppige jobskift, at de så at sige hele tiden er nye i arbejdet. Andre er faguddannede og beskæftiges i Danmark i fag, hvor de kan udnytte deres faglige kvalifikationer. Det er også forskelligt, om migrantarbejderne fra hjemlandet har erfaring med de værktøjer og den teknologi, som de arbejder med i Danmark. Inden for kvægbrug beskriver migrantarbejderne de danske maskiner som meget mere avancerede, end dem de kender fra deres hjemlande, mens de faglærte migrantarbejdere i byggeriet ikke oplever de store forskelle. I jagten på at få et arbejde tager migrantarbejderne gerne job uden for deres egentlige fag. Tag derfor ikke for givet, at migrantarbejderne har de nødvendige forkundskaber. Vær opmærksom på, om migrantarbejderen har det nødvendige kendskab til at udføre arbejdet sikkert, inden han eller hun sættes til at udføre et job.

12 12 FÆLLES Fokusområder sprog Sprogvanskeligheder skal overvindes. De kan føre til, at instruktion springes over, bliver mangelfuld eller ikke opfattes korrekt af migrantarbejderne. Sprogbarrierer begrænser derudover den væsentlige kollegiale videndeling med dansk arbejdskraft og den sociale integration. Migrantarbejdere taler generelt kun i meget begrænset omfang fremmedsprog. På grund af lange arbejdsdage har migrantarbejderne ikke meget overskud til sprogundervisning ved siden af arbejdet. Skæve arbejdstider kan ydermere gøre det svært at følge undervisningen. Blandt arbejdsgiverne peges der på, at sprogproblemer kan være årsag til, at arbejdsgiveren springer over eller ikke er tydelig nok i sin instruktion, eller at instruktionen ikke opfattes korrekt af migrantarbejderen. Også arbejdsmiljø- og brancheeksperter nævner sprog og kommunikation som meget centrale emner i debatten om migrantarbejdere. Sprog er en vanskelighed, som skal overvindes uanset om der tales på et fælles tredje sprog, hvor engelsk er det mest anvendte, eller hvis der anvendes en tolk. De sproglige barrierer og det faktum, at migrantarbejdere ofte kun beskæftiges med rutineopgaver eller i støttefunktioner, fremhæves af flere som medvirkende årsag til, at migrant arbejderne hyppigt arbejder alene eller i teams udelukkende med andre migrantarbejdere. Derved bliver den kollegiale videndeling med dansk arbejdskraft begrænset.

13 FÆLLES Fokusområder 13 Kultur og mentalitet Flere af de interviewede fra migrantarbejdernes sociale netværk kommer fra Polen. De fortæller, at polakker generelt er langt mere autoritetstro og mindre selvstændige i arbejdet end danskere. Polakker tager sjældent initiativ på egen hånd. De venter på ordre fra deres foresatte og autoritetstroen gør, at de ikke siger fra overfor deres arbejdsgiver heller ikke selv om de f.eks. er nervøse for, om sikkerheden er i orden. De interviewede fortæller også om en anderledes alkoholkultur. Selvom man ikke må drikke på arbejdspladser i Polen, er der mange, der gør det alligevel. Den kultur tager polakkerne med sig til Danmark. Der drikkes meget spiritus, og selvom det foregår i fritiden, kan det have indflydelse på sikkerheden. Arbejdsgivere, som beskæftiger migrantarbejdere fra andre østeuropæiske lande, siger, at den samme autoritetstro mentalitet og alkoholkultur findes blandt andre østeuropæere. Tag højde for kulturforskelle i sikkerhedsarbejdet. Vær f.eks. opmærksom på at migrantarbejdere sjældent siger nej til en opgave, og ikke spørger ind til eller påpeger mulige farer forbundet med en udstukken opgave. Migrantarbejderne har sjældent noget kendskab til Danmark, når de ankommer. Arbejdsgivere oplever, at migrantarbejderne hellere gemmer sig, end bruger deres rettigheder, fordi de ikke kender og ikke har tillid til det danske system. Personer fra migrantarbejdernes sociale netværk fortæller, at de udgør en slags livline for migrantarbejderne. Først når migrantarbejderne er i vanskeligheder opsøges netværkspersonerne. Det kan f.eks. være, når der er behov for hjælp til at få eller forstå en ansættelseskontrakt, ved afskedigelser, besøg på kommunekontoret, arbejdsulykker, selvangivelse eller skatteregler.

14 14 FÆLLES Fokusområder Arbejdets organisering og samarbejde På kvægbrugene foregår meget arbejde som enearbejde. I byggebranchen arbejder migrantarbejderne typisk i nationalt opdelte sjak. Generelt er der i disse brancher begrænset kontakt til danske arbejdere. Migrantarbejdernes kontakt til arbejdsgiveren varierer. På kvægbrug med få ansatte er der typisk en uformel og god kommunikation med landmanden. I byggebranchen er kontakten til de ofte udenlandske mellemmænd begrænset, og primært koncentreret til samtaler om løn. Kontakten til danske arbejdsgivere er også begrænset. Migrantarbejderne nævner, at sproget i forhold til den danske arbejdsgiver kan være et problem. Flere i det sociale netværk oplever, at migrantarbejderne er bange for at blive fyret. En frygt der er mest udtalt blandt ikke EU-borgere, som får en arbejdstilladelse til et specifikt job og må forlade landet, hvis de mister jobbet. Disse migrantarbejdere er parate til at stå model til meget. Flere af migrantarbejderne i byggebranchen fortæller, at de udfører sort arbejde. Det oplever de som utrygt særligt Migrantarbejdere arbejder ofte alene eller sammen med andre migrantarbejdere, og har tit kun begrænset kontakt med deres arbejdsgiver. Den begrænsede kontakt mellem danskere og udlændinge kan gøre, at migrantarbejderne er særligt udsatte for ulykkesrisici. i forhold til sygdom og ulykker. Migrantarbejdere, der er beskæftiget uden papirer og ikke har den sikkerhed, som en ansættelseskontrakt yder, vil være villige til at arbejde længere og på dårlige vilkår, hvilket kan øge ulykkesrisikoen.

15 FÆLLES Fokusområder 15 Sikkerhed og sikkerhedsopfattelse Der er snarere behov for at arbejde med migrantarbejdernes sikkerhedsopfattelse, og styrke arbejdsgiverens instruktion og opfølgning herpå, end at udarbejde mere skriftligt materiale om sikkerhed og sikkerhedsregler. Eksperterne beskriver, at migrantarbejdernes anvendelse af tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler er mere begrænset end sædvanligt i Danmark. Det bekræfter de interviewede arbejdsgivere. Flere af migrantarbejderne beskæftiget i byggebranchen fortæller, at det snarere er indstillingen til sikkerhed end manglende viden om sikkerhed og sikkerhedsregler, som skal forbedres. Hjemme plejer man bare at ignorere sikkerhedsreglerne, som flere fortæller. Der er således behov for at arbejde med migrantarbejdernes sikkerhedsopfattelse og styrke arbejdsgiverens instruktion og løbende kontrol af, at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdsmiljø- og brancheeksperter fremhæver, at der er meget fremmedsproget skriftligt materiale til rådighed om sikkerhed, arbejdsmiljø og arbejdsforhold i Danmark. De er imidlertid i tvivl om, hvorvidt materialet når ud til målgrupperne. De peger på læsesvaghed, manglende overskud til at læse, manglende adgang til internet og manglende samling af informationer på ét sted. Der er mere brug for at sprede materialet end at skrive nyt.

16 16 Hvad skal vi have fokus på? fokusområder, byggebranchen

17

18 18 fokusområder, byggebranchen Motiver og fremtidsdrømme Jeg tænkte for det meste på at få mulighed for at få et bedre arbejde og på at tjene flere penge. Jeg havde talt med nogle folk, der havde arbejdet her i Danmark, og de var meget positive omkring landet og arbejdsforholdene hvor man ikke blev udnyttet på arbejdet på samme måde som i Polen. Det har holdt stik, 100%, 200% faktisk. Polsk mand der er uddannet elektriker. Han arbejder i Danmark som nedriver først for et polsk firma og nu i et dansk firma. Han har været i Danmark i 5 år. Migrantarbejderne tager til Danmark af økonomiske årsager. Mange af dem, som arbejder i byggeriet, vil gerne blive i Danmark, fordi livsvilkårene er bedre end i deres hjemland. Muligheden for at finde arbejde, som tilmed er bedre betalt end i hjemlandet, er det altafgørende motiv for migrantarbejderne i byggeriet til at komme til Danmark. Det er fortrinsvis polakker, vi har talt med i byggeriet og de fortæller, at de kan tjene minimum dobbelt så meget i Danmark som i Polen. Migrantarbejderne i byggeriet har forskellige forestillinger om fremtiden. Mange vil gerne blive i Danmark, fordi livsvilkårene er bedre. Især hvis de har børn i Danmark, som trives godt, ønsker de at blive i Danmark. Der er også nogle, der drømmer om at rejse videre for at arbejde i andre lande, eller at få deres næsten voksne børn til Danmark, så de kan komme til at studere her. Jeg tænkte kun på, at jeg kunne tjene nogle penge, for arbejdet er jo det samme uanset, hvor man er henne. Jeg blev nødt til at tage af sted for at få et bedre liv. Polsk mand der arbejder som selvlært tømrer og har været i Danmark i 6 år.

19 fokusområder, byggebranchen 19 Viden og kunnen Både brancheeksperter og arbejdsgivere inden for byggebranchen beskriver migrantarbejdernes faglige uddannelser som anderledes og lavere end de danske uddannelser. De peger imidlertid også på, at migrantarbejderne kan udføre opgaver, som blandt danskere kræver inddragelse af flere forskellige faggrupper, fordi migrantarbejderne i højere grad er generalister. De interviewede byggeledere giver generelt udtryk for, at migrantarbejdernes faglige kvalifikationer har været i orden i forhold til de opgaver, de skulle lave. De fremhæver dog, at migrantarbejdere typisk arbejder mindre selvstændigt end dansk arbejdskraft. Derfor og pga. sprogproblemer er der behov for en tættere styring af det arbejde, migrantarbejderne udfører. Det er nødvendigt at sikre, at migrantarbejderne kender til de farer, som arbejdet kan indebære, og hvordan farerne forebygges. Det er også væsentligt, at migrantarbejderne orienteres om hele byggeprocessen, så de kan forstå og tage højde for forhold, der vil have betydning for deres arbejde. Migrantarbejderne begynder ofte på et job inden for en branche, som de ikke har kvalifikations- eller sikkerhedsmæssig kendskab til. Vi oplever, at de mangler de nødvendige sikkerhedskurser og ikke har en forsvarlig ballast med sig i forhold til at håndtere arbejdsopgaverne. Interviewperson i et videncenter for udenlandsk arbejdskraft, som fortæller om migrantarbejdere, der den ene dag kan være beskæftiget med rengøring, den næste med kabellægning, måske efterfulgt af en periode inden for landbruget.

20 20 fokusområder, byggebranchen Flere af de interviewede migrantarbejdere fra byggebranchen er selvlærte og har ingen byggefaglig uddannelse. De shopper ofte rundt og tager det arbejde de kan få. De er hyppigt nye på arbejdspladsen, og har begrænset viden om de sikkerhedsforhold, som knytter sig til jobbet. De migrantarbejdere, der har en faglig uddannelse og beskæftiges inden for deres fag oplever ikke, at deres praktiske kunnen adskiller sig væsentligt fra deres danske kollegaers, og de mener heller ikke, at der er nogen væsentlig forskel i de arbejdsværktøjer, der anvendes i Danmark og i hjemlandet. De føler sig fagligt og sikkerhedsmæssigt godt klædt på. Migrantarbejderne fortæller, at de sjældent deltager på byggemøder, hvor planlægningen af arbejdet aftales. Det, der aftales, kommer ikke videre til den udenlandske arbejdskraft. Det betyder, at migrantarbejderne nok ved hvordan deres arbejde skal udføres fagligt, men de mangler en introduktion til byggeprocessen, så de kan vurdere og tage højde for forhold, der vil have betydning for deres arbejde. Hvis vi skal, lægger vi fliser, og skal vi mure en murstensvæg, gør vi det. Hvis vi er nødt til det, så laver vi taget. Det, som behøves, det laver vi. VVS og el laver vi dog ikke. To litauiske mænd, som er udstationerede i Danmark for en 3 måneders periode af et litauisk firma. Mændene er ikke faguddannede, men har været i byggebranchen det meste af deres arbejdsliv. Jeg startede med noget byggearbejde i tre måneder. Så fik jeg arbejde som hestepasser. Der var jeg i ni måneder. Derpå var jeg seks måneder i et dansk firma, og så var de færdige med byggeprojektet... Nu har jeg arbejde som murer i et dansk registreret firma, men det er en polak, der ejer det. Jeg har arbejdet for ham i omkring tre måneder, måske tre dage i den ene uge, og en dag i den næste uge. Men det giver jo ingen mening at arbejde sådan. Jeg arbejder også i Distributionen med at lægge aviser ind i maskinen tre aftener om ugen. Polsk mand, der har været i Danmark i 3½ år og har haft forskellige jobs som ufaglært. Han fortæller her om ofte at måtte finde nyt arbejde, og ofte være nødt til at have flere jobs samtidig.

21 fokusområder, byggebranchen 21 sprog Byggelederne oplever, at det er en udfordring, når migrantarbejderne ikke taler og forstår dansk eller engelsk. Informationer og spørgsmål går igennem en tosproget formand eller kontaktperson. Der er risiko for, at noget går tabt eller bliver misforstået. For migrantarbejderne synes sproget sjældent at være et væsentligt aspekt. Dette kan skyldes, at migrantarbejderne overvejende er i sjak med andre migrantarbejdere. De befinder sig dermed kun sjældent i en situation, hvor det er nødvendigt at kunne tale dansk. I enkelte tilfælde, hvor det er nødvendigt præcist at forstå, hvad der bliver sagt, og hvor engelsk ikke rækker, nævnes sprog dog som et problem. Det kan være, når der er ny information om byggeprojektet. I de tilfælde efterspørges en person, som taler migrantarbejdernes sprog, så migrantarbejderne kan få et indblik i det samlede projekt og opleve at være inkluderet og en del af det samlede hold. Daglig kommunikation sker, som ved danske underentreprenører, gennem formanden eller en udpeget kontaktperson. Det kræver måske lidt ekstra ved de udenlandske underentreprenører for at sikre, at aftalerne er forstået. Fejl og ting, der skal laves om, koster jo også ekstra. Byggeleder, som fortæller, at der er mundtlige aftaler om, at udenlandske underentreprenører skal have en formand eller byggeleder, der kan tale dansk. Der er ikke rigtig nogle problemer med, at der både tales polsk og dansk. Der opstår situationer, hvor folk ikke kan forstå et eller andet, men så kommer de til mig, så jeg kan forklare det til dem. Polsk mand, der er sjakbajs for 8 polakker på en byggeplads hvor de arbejder side om side med danske sjak. Fokus på sprog forsvinder let, når migrantarbejderne ikke i det daglige har kontakt med byggepladsens danske arbejdere eller arbejdsgiver. At kunne kommunikere med hinanden er imidlertid væsentligt, når migrantarbejderne skal inddrages i det fælles sikkerhedsarbejde og kunne skabe sig overblik over andet end blot det udenlandske sjaks opgaver.

22 22 fokusområder, byggebranchen Kultur og mentalitet For migrantarbejderne er dygtighed ikke blot et spørgsmål om kompetencer og kvalitet, men især at få meget arbejde hurtigt fra hånden. Det er derfor absolut nødvendigt at kommunikere, at hastværk er lastværk, og højt tempo kan true både egen og andres sikkerhed. Da jeg første gang kom til Danmark, kunne jeg godt se, at vores polske mentalitet er meget anderledes end danskernes. Det tog lang tid for mig at vænne mig til den måde, man arbejder på i Danmark. Der er meget stor fokus på sikkerheden... Jeg var meget overrasket over, at man skulle bruge tre timer i løbet af en arbejdsdag på at sikre det arbejde, man skulle udføre. Da vi skulle lave noget loftarbejde, skulle vi først sætte noget rækværk op og vi skulle selvfølgelig også have sikkerhedsliner på. Det første halve år skulle min kollega minde mig om [det] hele tiden. Polsk mand, der gennem de sidste 6 år har været ansat i forskellige danske entreprenørvirksomheder.

23 fokusområder, byggebranchen 23 Man arbejder stille og roligt, som man siger det på dansk, mens tempoet i Polen bliver opskruet, og sådan er det også i de polske firmaer her i Danmark. Dengang jeg arbejdede i et polsk firma i Danmark, var det sådan, at jeg mest var stresset, når vores polske chef kom på besøg på byggepladsen. Jeg kunne mærke han stod og kiggede på, hvad man lavede, så følte jeg mig presset. Polsk mand, der er uddannet elektriker og som arbejder i Danmark som nedriver først for et polsk firma og nu i et dansk firma. Han har været i Danmark i 5 år. Migrantarbejderne er i en situation, hvor de gerne vil vise, hvor gode de er til deres arbejde og det indebærer som de selv siger -, at de arbejder hurtigt. Dygtighed er for dem ikke blot forbundet med kompetencer og kvalitet, men især med at få meget arbejde hurtigt fra hånden. Dette er ikke kun gældende, når de er på en byggeplads i Danmark, men også i hjemlandet, hvor migrantarbejderne arbejder hurtigt for at sikre, at arbejdsgiveren er tilfreds. Problematikken med tempoarbejde forstærkes når migrantarbejderne arbejder på akkord. Migrantarbejderne i byggebranchen taler selv om en såkaldt polsk mentalitet, der refererer til en villighed til at eksponere sig selv for risiko for at tjene penge. Mentaliteten omtales som meget anderledes end danskernes i den forstand, at der i Danmark er meget stort fokus på sikkerhed, mens sikkerhed i højere grad bliver ignoreret i Polen. Flere af de interviewede byggeledere har samme opfattelse. Migrantarbejderne er fokuseret på at udføre arbejdet hurtigt og dette betyder ofte, at sikkerheden tilsidesættes.

24 24 fokusområder, byggebranchen Arbejdets organisering og samarbejde Det giver problemer, at migrantarbejderne ikke arbejder sammen med danskere. De [migrantarbejderne] integreres ikke fordi de ikke taler sproget. Den manglende integration opleves som en glasmur, de ikke kan bryde igennem til de danske kollegaer. Det kan særligt være tilfældet, når migrant arbejderne er hyret ind som løsarbejdere. Polak ansat i et videncenter for udenlandsk arbejdskraft. Typisk foregå arbejdet i nationalt opdelte sjak. Dette kan mindske den fælles kollegiale videndeling, bl.a. af emner af sikkerhedsmæssig betydning. Derudover fører migrantarbejdernes særlige arbejdssituation til, at nogle af dem accepterer arbejdsvilkår, som kan forøge risikoen for ulykker. De interviewede migrantarbejdere repræsenterer forskellige ansættelses- eller beskæftigelsesformer. En er selvstændig, flere er ansat direkte i danske byggevirksomheder og andre arbejder regulært eller irregulært for udenlandske entreprenører (mellemmænd) og udfører arbejde på danske byggepladser. En af de interviewede omtaler det som standard, at migrantarbejdere arbejder uden kontrakt i byggeriet og dermed også uden forsikring og for sorte penge. Ansættelse uden papirer giver utryghed primært i forhold til sygdom og ulykker. Lønniveauet er ringe kr. i timen. Migrantarbejderne frygter at blive fyret. Det påvirker den måde de forholder sig til arbejdsgiveren. Flere migrantarbejdere får kun løn for det arbejde, de udfører, og har således ingen fast indtjening. De er afhængige af, om der er arbejde nok til at fylde arbejdsugen ud. En del fortæller, at de selv eller bekendte er blevet snydt eller udnyttet af deres arbejdsgiver. Enten har de ikke fået løn for deres arbejde eller lønnen er ikke blevet udbetalt til tiden. Udnyttelse forekommer også i relation til arbejdstiden. Flere arbejder lang tid af gangen f.eks timer i træk. Hertil

idékatalog MigRaNtaRBEJdERE og arbejdsulykker BYggEBRaNCHEN PRiMÆR landbrug

idékatalog MigRaNtaRBEJdERE og arbejdsulykker BYggEBRaNCHEN PRiMÆR landbrug idékatalog MIGRANTARBEJDERE OG ARBEJDSULYKKER BYGGEBRANCHEN PRIMÆR LANDBRUG 2 titel på kapitel Forord IDÉKATALOG MIGRANTARBEJDERE OG ARBEJDSULYKKER Forfattere: Marchen Vinding Petersen, projektleder, COWI

Læs mere

"Indsats mod arbejdsulykker ved offentlige byggeog anlægsprojekter, hvor der beskæftiges udenlandsk arbejdskraft"

Indsats mod arbejdsulykker ved offentlige byggeog anlægsprojekter, hvor der beskæftiges udenlandsk arbejdskraft "Indsats mod arbejdsulykker ved offentlige byggeog anlægsprojekter, hvor der beskæftiges udenlandsk arbejdskraft" Arbejdsmiljøkonsulent Marchen Vinding Petersen, COWI afd. 1301 Miljø og Arbejdsmiljø 1

Læs mere

Projekt "Indsats mod arbejdsulykker ved offentlige bygge-anlægsprojekter, hvor der beskæftiges udenlandsk arbejdskraft" Baggrund for projektet

Projekt Indsats mod arbejdsulykker ved offentlige bygge-anlægsprojekter, hvor der beskæftiges udenlandsk arbejdskraft Baggrund for projektet Baggrund for projektet B&A-projekter i Danmark udføres under anvendelse af udenlandsk arbejdskraft. AT-tal: Statsborgere fra de nye EU-lande generelt hyppigere udsat for arbejdsulykker end danske statsborgere.

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft 16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Succes i samarbejdet med østeuropæiske medarbejdere V. Kestutis Bielskis og Claus Quiding TEMAER Hvorfor må vi stå her? Hvad har østeuropæerne med i rygsækken? Hvorfor ansætte en østeuropæer? Hvordan kommunikerer

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Finansforbundet November 2006 Tekst og layout: Kommunikation Tryk: Datagraf Oplag: 1.000 KÆRE NYDANSKER Velkommen som medarbejder

Læs mere

M e n t o r v e j l e d n i n g

M e n t o r v e j l e d n i n g indhold introduktion til vejledningen 2 ny på job 3 start & slut 4 pausen 5 instruktioner 6 sikkerhed 7 løn & ansættelse 8 1 Introduktion Vi lærer hele tiden også når vi arbejder. Men der er forskel på,

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Definition af alenearbejde Hvad er alenearbejde?

Definition af alenearbejde Hvad er alenearbejde? Ved alenearbejde skærpes kravene til sikkerhed og forebyggelse, så medarbejderen ikke udsættes for unødig risiko i arbejdet. Alenearbejde er ikke en risikofaktor i sig selv, men vær opmærksom på, at nogle

Læs mere

En tryg og sikker jobstart

En tryg og sikker jobstart Fik du instrueret ham i hvordan kranen virker? En tryg og sikker jobstart En tryg og sikker jobstart Nyansatte er mest udsat for ulykker i de første måneder af deres ansættelse. Det viser ulykkesstatistikken

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

Sådan finder du vejen til dit nye job

Sådan finder du vejen til dit nye job Sådan finder du vejen til dit nye job Mange mennesker går på arbejde dag ud og dag ind uden at have hjertet med sig, men fordi at de siger til sig selv at de skal tjene pengene til at betale regningerne

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d? Fritid d job j Nog et for dig? h o s e n landma nd? Martin Thomsen, 14 år, i gang med at fodre kalve. HAR DU LYST TIL ET FRITIDSJOB... med udfordringer? der giver mening? som er varieret? hvor du kan bruge

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Retningslinjer for udførende November 2013 En sikker arbejdsplads - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft I en række brancher ansætter arbejdsgiverne i dag flere østeuropæere, selv om branchens samlede beskæftigelse falder. I landbruget, rengøringsbranchen, hotel

Læs mere

ZA5909. Flash Eurobarometer 398 (Working Conditions) Country Questionnaire Denmark

ZA5909. Flash Eurobarometer 398 (Working Conditions) Country Questionnaire Denmark ZA909 Flash Eurobarometer 98 (Working Conditions) Country Questionnaire Denmark FL 98 - Working Conditions - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Minimering af ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær landbrug

Minimering af ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær landbrug DECEMBER 2012 ARBEJDSMILJØFORSKNINGSFONDEN Minimering af ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær landbrug SLUTRAPPORT, PROJEKTNR. 44-2010-09 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Oplever du besvær med. ADVODAN hjælper dig med juraen i forhold til ansættelser og afskedigelser.

Oplever du besvær med. ADVODAN hjælper dig med juraen i forhold til ansættelser og afskedigelser. Oplever du besvær med ansættelsesforhold? ADVODAN hjælper dig med juraen i forhold til ansættelser og afskedigelser. Hvordan får du styr på kontrakten? Når du ansætter en ny medarbejder, er det vigtigt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Written instructions to interviewers (Danish)

Written instructions to interviewers (Danish) Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Regler for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft hvordan gør man? Økonomikonsulent Linda S. Hede DLBR ledelsesrådgivning

Regler for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft hvordan gør man? Økonomikonsulent Linda S. Hede DLBR ledelsesrådgivning Regler for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft hvordan gør man? Økonomikonsulent Linda S. Hede DLBR ledelsesrådgivning Baggrund Heden & Fjordens Landbrugscenter siden 1996 Rådgiver omkring Ansøgningsprocedure

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

2Adecco. Construction

2Adecco. Construction 2 Professionel adgang til faglært og rutineret arbejdskraft Byggeprojekter skal være i gang. De skal holde både tempo og tidsplan. Det kræver planlægning og den rette bemanding i både projekteringsfase

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere