Gør din bil vinterklar

Transkript

1 Gør din bil vinterklar Det er nu, du skal gøre din bil parat til vinterens trængsler. Du kan endda gøre en større del af arbejdet selv - det kræver ingen mekanikerudddannelse. Her giver vi de umiddelbare gode råd til, hvad du bør anskaffe af udstyr til bilen nu, hvordan gør bilen vinterklar billigt. Af Hans Uffe Christensen, Naja Rathje Lennert og Morten Kjeldsen.. Oktober 2012

2 03 Her er 13 gode spare-råd til vinterkørslen 06 Det bør du have i bagagerummet 07 Sådan monterer du vinterhjul 08 Sommerdæk mod vinterdæk tjek deres bremselængder 10 Danmark nordisk mester i dæksjusk 10 Fordele og ulemper ved højt og lavt udtryk 11 Så mange kører med vinterdæk om sommeren 2

3 Her er 13 gode spareråd til vinterkørslen 1. Serviceabonnement Hvis du absolut ikke vil have hænderne op af lommen, er det en god idé at tegne et serviceabonnement i stedet for at konsultere værksstedet, hver gang der skal laves et eller andet. F.eks. har Falck et fleksibelt abonnement med to valgfrie ydelser indlagt. Du vælger selv hvilke ud fra en lang liste. F.eks. hjulskifte (hvis du allerede har vinterdæk monteret på et ekstra sæt fælge). Og et generelt vintereftersyn. Hjulskiftet kan du sagtens klare selv med en dunkraft og en momentnøgle (sidstnævnte koster f.eks kr. hos Toolworld.dk). Vælg evt. i stedet et rusteftersyn. 2. Køb vinterdæk med rabat Har du ikke vinterdæk på fælge liggende, er det tiden at købe nu, hvor der stadig er rabatter og et stort udvalg. De bedste fabrikater bliver hurtigt udsolgt. Køb evt. dækkene online og få et tilknyttet dækcenter til at montere dem. Det er billigste fremgangsmåde. 3. illig Sprinklervæske 3

4 En stor post på vinterbudgettet er sprinklervæske. Dråberne koster op til 20 kr. literen. Men du kan sagtens blande selv for under en femmer. Lav en stor portion i en spand og fyld det færdige produkt på tomme dunke, som du kan hente på alle tankstationer. Tjek at ingen sprinklerdyser er tilstoppede, og at spuleren fordeler sprinklervæsken korrekt på forruden og -lygterne. 4. Sørg for frisk olie En frisk tynd olie nedsætter slitage og benzinforbrug under koldkørsel. Find en tankstation med suge-apparat, der stikkes ned, hvor oliepinden normalt sidder. Når den snøfter og larmer er bundkarret tømt. Efterfyld til det øverste mærke på oliepinden. Tjek oliestanden efter at have kørt nogle kilometer. Oliefilteret lader du sidde indtil det obligatoriske eftersyn. 5. Husk lyset Lys og pærer er livsvigtige om vinteren. Hav altid et sortiment liggende i bagagerummet. Nogle forretninger tilbyder at skifte pærerne gratis, når du køber dem der. Ellers må du selv i gang. Hvis det overstiger dine evner som mekaniker, er der sikkert en flink nabo, som vil hjælpe. 6. Hold bilen ren FAKTA Lav din egen sprinklervæske Sådan laver du selv sprinklervæske til 4 kroner per liter: 8 liter vand 2 liter husholdningssprit 2 tsk. salmiakspiritus 2 tsk. opvaskemiddel Et lille skvæt citronsyre Til - 9 grader. Ønsker du mere frostsikring, skal er mere sprit i. Vask bilen grundigt og spul den under bunden og i skærmkasserne. Hvis du ikke har adgang til en vandslange, må du en tur omkring servicestationen. Den lette, men mindst effektive løsning er et undervognskyld i vaskekabinen. 7. Spar på varmen Masser af mennesker starter den kolde bil med is eller endda sne på ruder og lygter. Spar dig selv for en masse besvær ved at lægge et cover over hele bilen. Det fås fra 150 kr. og opefter. 4

5 Ud over at hele bilen er isfri om morgenen har dækkenet den fordel, at varmen forsvinder langsommere fra kabine og motor hen over natten. Smid coveret i bagagerummet om morgenen. 8. rug billigere strøm Køb en oplader - fra ca. 200 kr. - og lad batteriet op en gang i mellem. Især hvis du kører mange korte ture. Det sparer benzin, fordi generatoren er tung at trække rundt, når den arbejder på højtryk med at fylde strøm i batteriet. Strøm fra stikkontakten koster kun en fjerdedel af prisen for strøm produceret af bilens motor/generator. Husk at holde batteriet rent og polerne smurt ind i fedt. Det forhindrer strømtab. Hvis bilen bliver ved med at miste strøm, er batteriet formentligt slidt, og det er dyrt at udsætte udskiftning, fordi motoren arbejder hårdt for at fylde energi på til ingen verdens nytte. atterier koster fa ca. 500 kr. 9. Tjek om kølervæsken er i orden Kølevæske er dyrt og nedbrydes gradvist. Den skal selvfølgelig være frostfri, ellers risikerer motoren at bundfryse og revne. Du kan evt. tage en lille prøve med en hævert, komme det på en plastflaske og lægge det i fryseren sammen med en temperaturmåler. Hvis det stadig er flydende næste morgen, behøver du ikke at påfylde. Udskiftning af at kølevæsken er et job for mekanikeren. Det nøjagtige frysepunkt kan måles med et særligt apparat. 10. Undgå frostskader Husk at smøre alle gummilister med silikone, så de ikke fryser fast og revner, når du. f.eks åbner dørene. Hvis du har en stikkontakt til rådighed, kan du sætte en lille dypkoger i stikket til oliepinden, så olien er varm om morgenen. Husk for guds skyld at sætte målepinden i, før du kører. Ellers risikerer motoren at brænde sammen. Har du garage kan du evt. placere en lille oliefyldt radiator under motoren. Den koster et par hundrede kr. hos byggemarkedet. Det er især effektivt, hvis der er cover over bilen. Har du problemer med at holde ruderne isfri, kan du købe en lille elblæser til cigarettænderen. Den giver varme øjeblikkeligt. Du behøver således ikke vente til kølevandet er varmt. 11. Gode investeringer En af de bedste investeringer af alle er et sæt skåleformede plastbakker til bunden af bilen. De opsamler smeltet sne, salt og snavs så det det ikke trænger gennem måtterne og forårsager rust i bundpladerne. 5

6 12. Husk viskergummi Husk nyt viskergummi. Ring for billigste tilbud. Der kan være enorm forskel. Giv bilen en omgang voks eller lakkonservering og påfør evt. såkaldt gummihud steder, hvor der erfaringsvis kommer en masse små stenslag fra sjap, salt og grus. En lettere, men mindre pyntelig fremgangsmåde er at klistre gaffatape på de pågældende steder. 13. Nødpakker Trods alle forberedelser kan det gå galt. Du skal derfor have en nødpakke i bagagerummet. Og vigtigst af alt: En opladet mobiltelefon med indkodede numre på Falck eller andre relevante redningstjenester. FAKTA Det bør du have i bagagerummet Nødtrekant Førstehjælptaske Refleksvest Pæresortiment Låsespray Silikoneolie Lygte Isskraber Foldeskovl Tæpper Handsker Gummistøvler Godkendt dunk med ekstra brændstof Startkabler En dunk med sprinklervæske ildækken, evt. "autosokker til dækkene, hvis du kører fast Slæbetov. 6

7 særligt stativ eller på siden. Hust at justere dæktryk før montering og afmontering. Alle dæk er resultatet af kompromisser på højt plan. Derfor er det vanskeligt at udpege årets bedste vinterdæk uden at sætte sig til doms over hvilke egenskaber, der er vigtigere end andre. Sådan monterer du vinterhjul Træk håndbremsen. Sæt motoren i gear. Løs hjulmøtrikkerne. Løft bilen så meget med donkraften, at hjulet lige akkurat slipper jorden. Placer bukke eller lignende som sikring. Mærk hjulene. Til foråret skal de på samme aksel i samme side. Afmonter hjulboltene og hjulene. Påsæt fælge med vinterdæk. Indstil momentnøglen til anbefalet tilspændingsværdi. Når nøglen klikker over, er hjulet korrekt fastspændt. Sænk forsigtigt bilen. Placer de afmonterede hjul i 7

8 Sommerdæk mod vinterdæk tjek deres bremselængder At sommerdæk og vintervejr ikke rimer på trafiksikkerhed, illustrerer dækproducenten Michelin og Dækbranchens Fællesråd en mild efterårsdag på FDM Sjællandsringen ved Roskilde. Et klokkeklart eksempel fås ved nedbremsning på glatbane, hvor det overrislede underlag svarer til fastkørt sne. I testbilen, en Ford Mondeo stationcar, kører vi 40 km/t, bremsepedalen trædes hårdt ned, og det er tydeligt, at vinterdækkene arbejder hårdt på at få fat. Efter 17 relativt udramatiske meter står bilen stille. ag rattet af en tilsvarende Ford Mondeo, nu med sommerdæk, gennemføres samme øvelse, og forskellen er tydelig: 30 meter skal der til, før bilen holder stille. Øges hastigheden, øges forskellen betragteligt fra 70 km/t bruger bilen med vinterdæk 57 meter på nedbremsningen, med sommerdæk er bremselængden dramatiske 130 meter. Mindst. Tanken om, hvad der ville være sket, hvis Mondeoen var på vej frem mod et lyskryds, hvor børnehavebørn og pædagoger går midt i fodgængerfeltet, er næsten ubærlig. Heldigvis er dette en tom manøvrebane med masser af kvajemeter til rådighed. Øvelserne gennemføres på helt nye Michelin-dæk - sommerdækkene er Premacy HP, vinterdækkene Alpin A4. At sommerdækkene mister fodfæstet tidligere end vinterdækkene i kurver, får vi også at mærke på egen Mondeo. Et blødt vejsving gennemkøres med 35 km/t, Mondeoen med vinterfodtøj har ingen problemer, med sommersko er det tydeligt, at hastigheden ikke skal være ret meget højere, før vejgrebet svigter. Med 50 km/t ryger sommerdækkene helt klart ud over kanten, mens vinterdækkene stadig har fat øges hastigheden til 60 km/t, må vinterdækkene dog også give fortabt. Ved igangsætning på en let stigning i den virkelige verden kunne det være ved et lyskryds på en bakke er der heller ingen tvivl om, at vinterdækkene gnaver sig langt bedre frem end sommerdækkene. At vinterdæk er bedre end sommerdæk, når der er sne eller is på vejene, er der ingen tvivl om. På våd og tør vej er sommerdækkene marginalt bedre, men kun marginalt, 8

9 da kvalitetsvinterdæk anno 2011 er næsten lige så gode til nedbremsninger og evner at stå næsten lige så godt fast i sving. Endnu eksisterer der ingen lovgivning om vinterdæk i Danmark i modsætning til landene omkring os: I Sverige er vinterdæk lovpligtige fra 1. december til 31. marts, i Norge og Tyskland skal man køre med vinterdæk, hvis der er vintervejr. Dækbranchen presser på for en lovgivning, støttet af bilistorganisationen FDM (Forenede Danske Motorejere). Holdningen er, at det bør være lovpligtigt at køre med vinterdæk, når føret er vinterligt altså ligesom i Tyskland og Norge dækkene skal være mærket med M+S, og minimums-mønsterdybden bør være tre mm. Sidste år indstillede Dækbranchen til transportminister Hans Christian Schmidt (V), at der bør lovgivning til på området. Men endnu er der ikke taget beslutning om en ændring af reglerne. FAKTA Om testen På FDM Sjællandsringen testede vi bremselængder på et underlag, der svarer til fastkørt sne. Testbilerne er Ford Mondeo. Sommerdækkene er nye Michelin Premacy HP i størrelsen 215/55 R16. De nye vinterdækk er Michelin Alpin A4 i størrelsen 205/55 R16. Hastighed / remselængde sommerdæk / remselængde vinterdæk 40 km/t / 30 meter / 17 meter 60 km/t / 68 meter / 38 meter 70 km/t / 130 meter / 57 meter 9

10 Danmark nordisk mester i dæksjusk Danskerne værst i Norden til at sjuske med dækkene. 11 pct. af alle danske bilister lader vintergummiet blive siddende på bilen hen over sommeren. En meget betænkelig beslutning set i lyset af vinterdækkenes meget dårlige traktion ved høje temperaturer. Svenskerne er knap så slemme med 9 %, mens 7 % af nordmændene, der endda har lavere gennemsnitstemperaturer, kører sommeren igennem på vinterdæk. Finnerne er de mest fornuftige. Kun en halv pct. af bilisterne i dette land skifter ikke til sommer-eller helårsdæk, når vinteren er forbi. Også på dæktryksområdet ligger danskerne i den tunge ende med en andel på 43 %, der kører med så lavt dæktryk, at det er farligt eller endda meget farligt. Nordmændene er dog værre på dette område med 53 pct. på farligt/ meget farligt lavt dæktryk. Tallene fremgår af en undersøgelse forretaget af dækfirmaet Michelin i 2012 blandt bilister i Norden. Heraf 413 danske. Fakta: Fakta om dæk Ulemper ved for lavt dæktryk: Rullemodstanden stiger Dækket slides hurtigere ilen sejler Højere risiko for aquaplaning Dækket kan eksplodere Hyppigere»kantstensskader«på dæk/ fælg Dårligere køregenskaber i kurver Farligere undvigemanøvrer Længere bremselængde Højere støjniveu i kabinen Dækket kan miste sin runde form ved langtidsparkering»firkantede«dæk ødelægger styretøj og støddæmpere Ulemper ved for højt dæktryk: Dækket slides hurtigere Komforten mindskes Affjedringskomponenter belastet hårdere Dækket kan få skader på karkasse og slidbane Nedsat vejgreb på is, sne og slud Ulemper ved vinterdæk uden for vinterperioderne: Forøget dækslid Nedsat bremseevne Stærkt nedsat bremseevne på våd vej 10

11 Dårligere vejgreb i kurver Uegnet til høje hastigheder på f. eks. Autobahn Forøget støj Forøget risiko for aquaplaning Ulemper ved sommerdæk om vinteren: Voldsomt nedsat vejgreb på sne, is og slud Nedsat fremkommelighed i snevejr Nedsat vejgreb på våd vej ved meget lave temperaturer Nedsat komfort i lave temperaturer Sådan holder du korrekt dæktryk: Kør altid med den anbefalede dækdimension på din bil Skaf oplysninger om dit korrekte dæktryk ( f. eks. instruktionsbogen) Kontroller trykket jævnligt Kontroller mønsterdybden over hele dækfladen regelmæssigt Kør mindst 3 km før trykkontrollen Ved kolde sommerdæk: øg trykket med 0,3 bar. i forhold til anbefalet Ved kolde vinterdæk: øg trykket med 0,2 bar. i forhold til anbefalet Opbevar dækkene køligt og mørkt i et dækstativ. Aldrig stående. Så mange kører med vinterdæk om sommeren Danmark 10 % Sverige 9 % Norge 7 % Finland 0,5 % Andel bilister kører med korrekt dæktryk: Norge 21 % Danmark 25 % Sverige 34 % Finland 44 % Andel bilister kører med farligt eller meget farligt dæktryk: Norge: 52 % Danmark: 43 % Sverige: 32 % Finland: 16 % Andel bilister med nedslidte dæk ( under 1,6 mm mønster): Sverige 1,6 pct. Finland: 1,0 % Norge 0,9 % Danmark: 0 % Kilde: Michelin. 11