VK-LOVFORSLAG OM SKATTEFRI HOSPITALSFORSIKRINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VK-LOVFORSLAG OM SKATTEFRI HOSPITALSFORSIKRINGER"

Transkript

1 26. februar 2002 Af Martin Windelin Direkte telefon: VK-LOVFORSLAG OM SKATTEFRI HOSPITALSFORSIKRINGER DYBT PROBLEMATISK Regeringen fremsatte 6. februar 2002 lovforslag om indførsel af skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger- og forsikringer. Førstebehandling i Folketinget er 26. februar, mens høringsfrist er 27. februar. Notatet giver en grundig gennemgang og analyse af lovforslaget og argumenterne for og imod. Det konkluderes, at forslaget er dybt problematisk og bør forkastes. Det vises, at forslaget og dets konsekvenser står i skærende kontrast til V&K's politiske udmeldinger til befolkningen før og under valget. AE finder det urimeligt at bruge de fælles midler i statskassen til at subsidiere folk - der har en arbejdsgiver, der vil betale deres hospitalsbehandling eller -forsikring - med skattetilskud på pct. af prisen, afhængig af folks marginalskattesats. Sådanne ydelser bør beskattes som andre personalegoder, f.eks. arbejdsgiverbetalt fri telefon, bil, tv-licens mv. Forslaget øger den ulige adgang til sygehuse, understøtter opdeling af medarbejdere og befolkning i A- og B-hold, forlænger ventetiden for tusindvis af patienter på de offentlige sygehuse og medvirker ikke til at løse problemerne på de offentlige sygehuse. Forslaget understøtter og er udtryk for den problematiske tankegang, at patienter i endnu højere grad end nu skal prioriteres efter, hvorvidt det er en samfundsøkonomisk god forretning at operere dem. AE mener desuden, at Skatteministeriet provenuberegning, der viser, at forslaget vil koste ca. 35 mio. kr. per år, er misvisende, og at skattefriheden er meget dyrere. Mindst mio. kr. per år, muligvis endnu mere. Endvidere er mange af argumenterne for forslaget misvisende eller ukorrekte. Notatet er forholdsvis langt. Derfor er fire resumebokse udarbejdet. Boks 1 (side 3) opsummerer, hvad lovforslaget giver skattefrihed for og hvad ikke. Boks 2 (side 6) indeholder AE's argumenter imod forslaget. Boks 5 (side 19) indeholder regeringens og andres argumenter for forslaget samt AE's kommentarer hertil. I boks 6 (side 27) er AE's politikanbefalinger på baggrund af lovforslaget. Endelig er AE's høringssvar vedlagt. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2002\skattefri-skm doc

2 2 VK-LOVFORSLAG OM SKATTEFRI HOSPITALSFORSIKRINGER DYBT PROBLEMATISK Notatet gennemgår i afsnit 1 indholdet af regeringens lovforslag om indførsel af skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger- og forsikringer og der ses på, hvorvidt forslaget harmonerer med V&K's tidligere politiske udmeldinger vedrørende fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. I afsnit 2 gennemgås AE's argumenter imod lovforslaget. I afsnit 3 vurderes de argumenter, som regeringen og andre har til støtte for lovforslaget. Der rundes i afsnit 4 af med AE's politikanbefalinger i forbindelse med forslaget. 1. Indholdet af regeringens lovforslag og formålet hermed Regeringen fremsatte 6. februar 2002 lovforslag L 97 om indførsel af skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger- og forsikringer. Lovforslaget kommer til 1. behandling i Folketinget 26. februar. Lovforslaget indebærer, at der indsættes en undtagelsesparagraf i skattelovgivningen, så arbejdstagere ikke beskattes af det personalegode, som arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandling/forsikring faktisk udgør. Skattelovgivningen bygger nemlig på det grundlæggende princip, at det er uden betydning for den skattemæssige behandling, om indkomsten fremtræder i form af kontanter eller i form af naturalier eller personalegoder som f.eks. fri arbejdsgiverbetalt telefon, fri arbejdsgiverbetalt bil eller som her en fri arbejdsgiverbetalt hospitalsbehandling eller -forsikring. Derfor er en undtagelsesparagraf nødvendig for at give skattefrihed. I boks 1 er en oversigt over, hvad der med forslaget gives skattefrihed for og hvad der ikke gives skattefrihed for. Lovforslaget skønnes af Skatteministeriet at medføre et samlet årligt nettoprovenuetab på omkring 35 mio. kr., dog kun ca. 25 mio. kr. i 2002, som følge af, at den forventede stigning i arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer- og behandlinger vil ske over tid og ikke fuldt ud i Forslaget indeholder desuden helt tilsigtet ikke et krav om, at alle virksomhedens medarbejdere skal være omfattet af virksomhedens arbejdsgiverbetalt hospitalsbehandlingstilbud- eller forsikringstilbud. Det begrundes med, at det ellers ville begrænse antallet af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og -behandlinger.

3 3 Boks 1. Hvad giver lovforslaget skattefrihed for og hvad ikke? Følgende behandlinger gives der skattefrihed for: 1. Som udgangspunkt vil alle behandlinger og operationer, som er lægefagligt begrundede, dvs. hvor der er givet en lægehenvisning til behandlingen, være skattefrie. Skattefriheden gælder uanset, om det drejer sig behandling af sygdom, ulykke eller det er rent sygdomsforebyggende behandlinger - og uanset om skaden er sket i arbejdstiden, i ens fritid eller på en ferie, er medfødt eller er kommet pga. alder. Kravet er blot, at der skal foreligge en lægehenvisning til behandlingen. 2. F.eks. hvis man har fået lægehenvisning til meniskoperation efter en uheldig skiferie, lægehenvist kiropraktorbesøg ved hold i ryggen, fordi man har løftet en for tung stol, lægehenvist forebyggende massage hos massør mod spændingshovedpine 3. Lægehenvist kosmetisk behandlinger og operationer som følge af et ulykkestilfælde eller f.eks. en brystkræftoperation. 4. Lægehenviste samtaler hos privatpraktiserende psykolog ved depression som følge af en skilsmisse. Følgende behandlinger gives der IKKE skattefrihed for: 1. Alle behandlinger, man ikke kan få en lægehenvisning til. 2. Behandling for tandlidelser vil som udgangspunkt ikke være omfattet, da de normalt ikke sker efter lægehenvisning. 3. Rent kosmetiske behandlinger som f.eks. brystkorrektioner, operation for godartede modermærker eller synskorrigerende operationer for at undgå briller. 4. Lægehenvist behandling for barnløshed. Skattefrihed gælder uanset, om arbejdsgiveren betaler direkte for behandlingen til hospitalet/klinikken, eller om arbejdsgiveren indirekte betaler for behandlingen ved at betale for en hospitalsforsikring for medarbejdere. Desuden omfatter skattefriheden den rentebesparelse, som en medarbejder kan opnå ved, at arbejdsgiveren yder den pågældende et helt eller delvist rentefrit lån til dækning af udgifterne til en behandling Kilde: AE på baggrund af Lovforslag L 97, fremsat 6. februar Af samme grund indeholder forslaget en ophævelse af kravet om, at alle virksomhedens ansatte skal have tilbuddet om arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning, før der gives skattefrihed. Der har siden 1999 eksisteret en speciel undtagelsesparagraf i skattelovgivningen, der har gjort, at lige netop personalegodet arbejdsgiverbetalt alkoholafvænningsbehandling var skattefri for arbejdstageren, hvilket som nævnt er en klart brud med skattelovgivningens grundprincip, jf. ovenfor. En altafgørende forudsætning for skattefriheden var, at alle virksomhedens medarbejdere skulle have tilbuddet om arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning. At det var så vigtigt, at personalegodet arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning skulle gælde alle medarbejdere for at være skattefrit, skyldtes et stærkt politisk ønske dengang fra næsten hele folketingssalen om, at man ville undgå at

4 4 virksomhederne opdelte de ansatte i et A- og B-hold, hvor kun de højt værdsatte medarbejdere (topledere, nøglemedarbejdere o.l) på A-holdet fik tilbuddet om skattefri arbejdsgiverbetalt behandling, mens resten af medarbejderne (B-holdet) selv af egen lomme måtte betale for alkoholafvænning, jf. bemærkningerne til 1999-loven samt folketingsdebatten herom. V&K's politiske udmeldinger og handlinger passer ikke sammen V&K har overfor offentligheden hele tiden lagt vægt på den fri og lige adgang til sundhedssystemet og så sent som 3. oktober 2001, hvor VK fremlagde forslag B9 i Folketinget om skattefrihed for arbejdgiverbetalte operationer, understregede de, at "princippet om lighed i ordningen er helt essentielt. Arbejdsgiverne kan ikke dele virksomhedens ansatte op i et A- og B-hold, således at kun enkelte medarbejdere omfattes af ordningen. Ordningen på den enkelte arbejdsplads skal således omfatte alle medarbejdere eller ingen", (citat fra V&K's bemærkninger til deres eget forslag af 3. oktober 2001). V&K går med deres nuværende lovforslag stik imod deres få måneder gamle forsikringer til befolkningen om, hvor essentielt det var, at arbejdsgiverne ikke kunne få lov til at dele virksomhedens ansatte op i et A- og B-hold. Den uheldige del af befolkningen, der helt er udenfor arbejdsmarkedet (studerende, arbejdsløse, førtids- og invalidepensionister, efterlønnere, alderspensionister, hjemmegående ægtefæller m.fl.) har slet ingen chance for at komme på A-holdet, for de har ingen arbejdsgiver, de kan prøve at overtale til at betale for sig. De tilhører et C-hold i denne sammenhæng. "Venstre ønsker ikke et forsikringssystem til at finansiere det danske sundhedsvæsen" (citat fra Venstre Finanslovsoplæg for 2002 udgivet i efteråret 2001). Hvis regeringen siger til befolkningen, at man ikke ønsker et forsikringssystem til at finansiere det danske sundhedsvæsen, kan det være svært for den almindelige borger at forstå, at hans skattekroner skal bruges til at yde økonomisk skattetilskud til at øge markedet for private sundhedsforsikringer. Svært at forstå, at regeringen ønsker at yde økonomisk støtte til et forsikringssystem, som regeringen siger, den ikke ønsker. "I dag er det pengepungens størrelse, der bestemmer, hvor længe man skal stå på en venteliste. De velhavende har råd til selv at betale for behandling uden om ventelisten. Venstre ønsker, at alle skal have denne ret, uanset pengepungens størrelse." (citat Venstre Finanslovsoplæg for 2002 udgivet i efteråret 2001). Men med regeringens forslag ydes der økonomisk støtte til, at de i forvejen priviligerede på arbejdsmarkedet kan blive behandlet uden om ventelisterne. Selvom det med lovforslaget måske

5 5 ikke umiddelbart bliver ens egen pengepung, der bestemmer ventetiden, så bliver det afgørende nu, om ens arbejdsgiver mener, man er værd at forsikre eller behandle, nu hvor regeringen vil yde et skattetilskud til forsikringen. Med V&K's forslag vil det især blive de højtlønnede og altså alligevel dem med den største pengepung. De politiske udmeldinger og de politiske handlinger på dette punkt passer ikke sammen. Andre politiske udmeldinger vedr. lovforslaget "Vi kan fra Kristeligt Folkepartis side helhjertet støtte dette forslag, for jeg har også bemærket, at arbejdsgiverne ikke kan dele virksomhedens ansatte op i et a- og b-hold, således at kun enkelte medarbejdere ville være omfattet af ordningen.", sagde Flemming Kofod-Svendsen fra Kristeligt Folkeparti under 1.behandelingen af V&K's forslag den 25. oktober Danske Folkeparti har hver gang under SR-regeringen støttet V&K's tidligere forslag om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og - behandlinger. V&K's tidligere forslag indeholdt imidlertid som nævnt et helt essentielt krav om, at virksomheden ikke måtte opdele medarbejderne i et A- og et B-hold. I den sammenhæng er det meget interessant, at sundhedspolitisk ordfører Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti (DF) i Ekstra Bladet 19. december 2001 udtaler, at DF vil stemme for VK's planer om at give kommunerne lov til, at dens borgere kan hoppe over den offentlige venteliste ved at betale for borgernes behandling på et privathospital. Men at DF imidlertid stiller to betingelser: 1) kommunen skal tilbyde muligheden for behandling for alle typer borgere - ikke kun de erhvervsaktive og 2) kommunen skal betale for privatbehandling ud af kommunekassen, de må ikke dække udgiften ved at tegne en hospitalsforsikring for borgerne. 2. Argumenterne imod regeringens lovforslag I boks 2 er listet en lang række af de argumenter, der er imod regeringens lovforslag. De uddybes i det efterfølgende.

6 6 Boks 2. Argumenterne imod regeringens lovforslag - kort fortalt 1. Skattefriheden er en udgift for statskassen, og det er urimeligt at bruge af statens midler til at give skattetilskud til sundhedsforsikringer- og behandlinger til de priviligerede mennesker, der i forvejen er så heldig at have en arbejdsgiver, der vil betale for, at de kan springe ventelisterne over. Skattefriheden indebærer et statskassefinansieret skattetilskud på pct. af prisen på sundhedsbehandlingen/forsikringen. 2. Skattefriheden bliver langt dyrere end de 35 mio. kr. per. år, Skatteministeriet skønner. AE mener, at skattefriheden vil koste ca mio. kr. per år. På længere sigt, hvis ordningen med skattefri arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring vinder stor udbredelse, som V&K håber den gør, så vil skattefriheden blive endnu dyrere per år. 3. Øger den ulige adgang til sundhedsydelserne. Der er stor social ulighed i, hvem der nyder godt af forslaget. Efter al sandsynlighed vil de i forvejen mest priviligerede få mest glæde af forslaget, mens alle udenfor arbejdsmarkedet (studerende, arbejdsløse, pensionister) og dem på de offentlige ventelister kun får ringe eller ingen gavn af forslaget. Opdeling i A-, B- og C-hold. Endda overvejende sandsynligt, at tusindvis af patienter på de offentlige ventelister stilles ringere. Dels fordi privathospitalerne suger lægeressourcer fra de offentlige hospitaler. Dels fordi privathospitalerne er med til at presse lønningerne for læger og sygeplejesker op, hvilket øger ressourceproblemerne på de offentlige hospitaler. 4. Hvorfor understøtte udviklingen - via lovgivning og tilskud - hen imod flere private sygeforsikringer og privathospitaler, hvis man er imod et ForsikringsDanmark på sundhedsområdet og finder det urimeligt, at kun de rige kan betale sig fra ventelisterne? 5. Bidrager til at underminere den offentligt finansierede skatteforsikring, ved at flere kommer til at betale to gange for sygehusbehandling. Første gang over skatten, anden gang via aflønningspakken i ens ansættelsesforhold. 6. V&K lægger ikke op til at ville registrere statens udgifter til skattefriheden. Det er dybt kritisabelt og umuliggør, at regeringen selv, Folketingets øvrige politikere og hele befolkningen løbende kan følge med i, hvad skattefriheden koster og hvem den tilfalder, og vurdere rimeligheden heraf og træffe beslutning om den skal fortsætte. 7. Risiko for skattesmuthul. Ligesom en arbejdsgiverbetalt fri telefon ofte indgår i lønforhandlingerne, fordi man ikke bliver beskattet svarende til den fulde værdi af fri telefon, så vil arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring indgå på samme måde i en i fremtiden legal skatteundvigelsesmanøvre. 8. Forslaget vil særlig være til gavn for de højest lønnede. Dels fordi det ofte vil være dem, der ved V&K's forslag vil få tilbudt arbejdsgiverbetalt behandling/forsikringer, dels fordi de har den største marginalskatteprocent og dermed får det største skattetilskud. 9. Skattefriheden giver tilskud til de ca personer, som allerede er så heldige at have en fri arbejdsgiverbetalt forsikring eller behandling. Dem, der allerede har en fortrinsstilling mht. fri hospitalsbehandling, skal altså yderligere forkæles. 10. Patientens produktionsmæssige værdi bør ikke tillægges større vægt, end den gør nu, for hvornår man kan blive opereret. De mest tungtvejende prioriteringsgrunde bør være lægefaglig bedømmelse af behovet og den tid, patienten hidtil har stået på venteliste.

7 7 1) Skattefrihed er en udgift for statskassen og et urimeligt skattetilskud Set fra statens side er en skattefrihed, der reducerer statens skatteprovenu med f.eks kr. per person, en lige så stor udgift for staten som et direkte udbetalt økonomisk skattefrit tilskud på kr. Set fra lønmodtagerens side er det økonomisk set også det samme, om staten giver en skattefrihed, som reducerer hans skattebetaling med kr., eller om han ikke får skattefriheden og derfor er fuldt skattepligt af sit personalegode, men i stedet får en skattefri check/tilskud på kr. kroner fra staten. Det er derfor helt rimeligt og retvisende at sidestille den foreslåede skattefrihed på det hidtil skattepligtige frynsegode arbejdsgiverbetalt hospitalsbehandlinger- eller forsikringer, med et skattefrit tilskud til arbejdsgiverbetalt hospitalsbehandlinger- eller forsikringer. Tilskuddets størrelse er på pct. af værdien af sundhedsbehandlingen/forsikringen, afhængig af personens marginalskattesats. 1 På en operation til en værdi af kr. giver staten altså lønmodtageren et skattefrit tilskud på , hvis han har en marginalskattesats på 60 pct. Skattefritagelsen betyder med andre ord, at vi alle er til at betale omkring halvdelen af regningen for en række priviligerede mennesker, der i forvejen får foræret en operation/behandling på et privat sygehus og derfor kan springe de offentlige ventelister over. Den lønmodtager eller pensionist, som af egen lomme køber en operation/behandling på et privathospital, må selv betale den fulde regning (endda af en indkomst, der er betalt skat af). I eksemplet ovenfor er det valgt at se på situationen, hvor virksomheden direkte betaler for operationen. Ræsonnementet og konklusionerne er imidlertid helt de samme, hvis der er tale om en virksomhedsbetalt hospitalsforsikring til f.eks kr. kr. per år. Hidtil har lønmodtageren skullet beskattes af den årlige udgift hertil. Ved forslaget ydes altså et skattefrit tilskud på 600 kr. pr. år ved en skattesats på 60 pct. til den medarbejder, der i forvejen er så heldig at få foræret en hospitalsforsikring af sin arbejdsgiver. Medarbejderen eller pensionisten, der af egen lomme tegner samme forsikring, får ingen tilskud. 1 Jf. skatteministeriet, hvor laveste marginalskatteprocent for lønindkomst i em gennemsnitskommune, inkl. arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing er oplyst til 44,22 pct. og hvor den tilsvarende højeste er oplyst til 63,33 pct. for år 2002.

8 8 ad 2) Skattefriheden bliver langt dyrere end Skatteministeriet skønner I boks 3 har AE vist de bagvedliggende mellemregninger og forudsætninger bag Skatteministeriets skøn over lovforslagets provenuvirkning for statskassen. Skatteministeriet understreger i bemærkningerne til lovforslaget, at provenuskønnene er forbundet med stor usikkerhed. Det konkluderes dog i lovforslagets tekst, at provenutabet skønnes at være i størrelsesordene 35 mio. kr. per år. Et første umiddelbart kritikpunkt er, at man ikke mere præcist refererer konklusionen i ens egne beregninger, nemlig at forslaget koster i størrelsesordenen mio. kr. Skatteministeriet vælger alene at referere det laveste tal. Et sådant skæv referering af egne beregninger er særlig problematisk derved, at læseren af lovforslaget ikke uden yderligere informationer fra Skatteministeriet selv kan regne sig frem til og indse dette. Boks 3. Skatteministeriets provenutabsberegning af skattefriheden Mio. kr. Årligt indkomstskattetab ifbm. med arbejdsgiverbetalte forsikringer 1) 90 + Årligt indkomstskattetab ifbm. arbejdsgiverbetalte behandlinger 2) = Samlet offentligt indkomstskattetab, brutto pr. år Skatteunddragelse (som regel uagtsom skatteunddragelse) 3) 45 = Samlet offentligt indkomstskattetab, netto pr. år Besparelsesgevinster på sygedagpenge, merprovenu, medicintilskud 4) 20 = Samlet nettoprovenutab for staten, netto pr. år Kilde: AE på baggrund af lovforslag L97 (se bilag 2) og oplysninger fra Skatteministeriet. Noter: 1) 50% skat af forsikringer á kr. stykket. 2) 50% skat af 500 til1.000 operationer á kr. stykket. 3) Manglende selvangivelse af 75% af de nuværende arbejdsgiverbetalte forsikringer á kr. stykket til 50% beskatning. Skatteministeriet regner med, at skatteunddragelsen som regel er uagtsom, dvs. at arbejdstageren overser eller glemmer, at en arbejdsgiverbetalt forsikring skal selvangives 4) Besparelsen på de 20 mio. kr. er besparelsesgevinst på de nye forsikringer, der forventes at komme. Denne besparelse kan sættes i forhold til et forventet indkomstskattetab på 30 mio. kr. på de nye forsikringer, svarende til 50% skat af forsikringer á kr. stykket. Det giver en selvfinansieringsgrad på 2/3. En anden væsentlig årsag til, at udgiften til skattefriheden skønnes "kun" at koste 35 mio. kr. er, at Skatteministeriet trækker 45 mio. kr. ud af regnestykket, fordi de skønner, at 75 pct. af de personer, der i øjeblikket får en arbejdsgiverbetalt forsikring, (uagtsomt) undlader at selvangive det. Ministeriets ræsonnement er strengt logisk korrekt nok, men hviler på en absurd forudsætning. Nemlig, at man ikke har gjort nogen synderlige tiltag for at forhindre, at skønsmæssigt 75 pct. af dem, der får en arbejdsgiverbetalt forsikring, ikke selvangiver det. Og at man så sandelig heller ikke havde

9 9 tænkt sig at gøre noget ved disse tilfælde af (uagtsom) skatteunddragelse i fremtiden. Absurditeten i forudsætningen er så meget desto større, som at det ville være forholdsvis nemt at komme en meget stor del af skatteunddragelsen til liv. Man skulle nemlig bare indføre indberetningspligt til skattemyndighederne for arbejdsgiveren af værdien af den sundhedsforsikring, han har tegnet for medarbejderen. En sådan indberetningspligt gælder i forvejen en lang række andre personalegoder, som arbejdsgiverbetalt fri telefon, bil, tv- og radiolicens, bolig mv. Så det kan fortrykkes på selvangivelsen og automatisk medtages i skatteberegningen, så medarbejderen ikke kommer til at overse eller glemme at selvangive det. Ved hjælp af ovennævnte to - efter AE's mening urimelige - "fif" reduceres den opgjorte omkostning ved at indføre skattefriheden altså med mio. kr. AE mener derfor, at et mere retvisende tal for omkostningen ved skattefriheden er i størrelsesordenen mio. kr. og ikke 35 mio. kr., som Skatteministeriet giver indtryk af. 2 De nuværende ca arbejdsgiverbetalte hospitalsforsikringer antages af Skatteministeriet at stige til ca i 2003, jf. bilag 2. Det svarer til en stigning fra knap 3,6 pct. til ca. 5,4 pct. arbejdsgiverbetalte forsikringsdækning af de beskæftigede. Disse tal skal ses på baggrund af, at der i 1995 kun var ca arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikrings, jf. baggrundsnotat til L 97. Skatteministeriets skøn på er særdeles usikkert, jf. ministeriets egne kommentarer i lovforslaget. Hvis ordningen vinder udbredelse, kan antallet af arbejdsgiverbetalte hospitalsforsikringer blive meget større, hvilket naturligvis vil øge omkostningerne ved den foreslåede skattefrihed. ad 3) Øger den ulige adgang til sundhedsydelserne - stor social ulighed i hvem der nyder godt af forslaget, opdeling i A-, B- og C-hold. 2 Det typiske økonom-forsvar for Skatteministeriets beregning er, at man bare har lavet en "alt-andet-lige"-beregning, hvor man kun ændrer ved et forhold, nemlig om der er skattefrihed eller ej. Dette forsvar holder ikke her. For man kan sagtens lave en alt andet ligeberegning, der fører til AE's resultat på mio. kr. Man skal bare gøre, som man burde have gjort for lang tid siden, nemlig med det samme indføre indberetningspligt for virksomhederne. Og så kan man bagefter beregne de sande provenumæssige konsekvenser af at indføre skattefrihed eller ej. Men det er klart, regeringen ikke påtænker at indføre indberetningspligt som første step, for så ville provenuberegningen af skattefriheden pludselig blive meget dyrere.

10 10 Ulige adgang ved opdeling i A-, B- og C-hold VK muliggør med lovforslaget, at der gives skattetilskud til, at virksomhederne kan opdele medarbejderne i et A-hold, hvor man har håndplukket de medarbejdere, der skal have tilbuddet om skattefri arbejdsgiverbetalt sundhedsbehandlinger og forsikringer. B-holdet består af resten, som ikke får samme tilbud. C-holdet er alle dem uden for arbejdsmarkedet, som ikke engang har en arbejdsgiver, de kan forsøge at overtale til at give dem en gratis behandling foran alle andre på et privathospital. At virksomheden i vid udstrækning med den foreslåede skattefrihed må forventes, at håndplukke de medarbejdere, der skal tilbydes behandling eller forsikring, er jo en klar konsekvens af de driftsøkonomiske overvejelser, en virksomhed må og skal gøre sig. Vækst på privathospitaler vil suge personaleressourcer fra de offentlige hospitaler, hvorved patienter på de offentlige ventelister stilles ringere At den vækst i privathospitalsbehandlingerne, som lovforslaget vil give, kunne komme til at gå ud over patienter på den offentlige hospitals venteliste, omtales slet ikke i lovforslaget. Faktisk konkluderes lige modsat, nemlig at jo flere, der kan trækkes ud af det offentliges ventelister og blive behandlet på privathospital, desto kortere ventetid vil der blive for alle dem, som står på den offentlige venteliste: " og ventelisterne forkortes til gavn for de grupper i samfundet, der ikke kan betale sig fra en behandling på et privathospital eller ikke har en arbejdsgiver, der vil betale for en sådan behandling. Således vil alle samfundsgrupper have direkte eller indirekte gavn af ordningen." (citat fra lovforslagets almindelige bemærkninger). Ministeren og hans ministerium fremlægger ingen dokumentation for påstanden om, at lovforslaget også vil gavne alle, inklusiv dem på de offentlige ventelister. Påstanden fremsættes blot som en selvindlysende sandhed. Imidlertid kræver det langt grundigere analyser og dokumentation for at hævde ovenstående. Nedenstående gennemgang vil vise hvorfor. Konklusionen på gennemgangen vil være, at ventetiden næsten med garanti ikke reduceres for alle patienter, og at ventetiden i hvert fald for nogen af patienterne på de offentlige ventelister vil forlænges. Hvor mange og hvor meget, disse patienters ventetid forlænges, afhænger helt af i hvilken udstrækning, privathospitalerne trækker behandlingskapacitet ud af de offentlige sygehuse.

11 11 Figur 1. Situation med offentlige ventelister og ingen privathospitaler Nr. 7 Nr. 6 Venteliste til operation Nr. 5 Nr. 4 Nr. 3 Nr. 2 Nr. 1 Udførte operationer Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Offentlig sygehus Kilde: AE. I figur 1 er illustreret, hvordan situationen ser ud, når der er ventelister til behandling på offentlige sygehuse og ingen privathospitaler. Hver firkant repræsenterer en patient. Det antages, at patienterne opereres i den rækkefølge, som de står på listen, og at folks nr.-placering på ventelisten primært er bestemt af hvor lang tid, de har stået på ventelisten. Nye patienter sættes altså som hovedregel bagerst i køen og har derfor de højeste numre og dermed de længste ventetider at se frem til. Figuren illustrerer, at man i denne situation opereres i den rækkefølge, man står på ventelisten. Figuren illustrer her en behandlingskapacitet på 4 patienter. Analysen kan nemt gøres mere realistisk ved at antage, at hver firkant repræsenterer f.eks patienter, men for pædagogiske formål gennemføres analysen ved at lade hver firkant repræsentere en patient.

12 12 Figur 2. Situation, hvor private sygehuse overhovedet ikke trækker læge- og sygeplejeskeressourcer fra de offentlige sygehuse Nr. 7 Nr. 6 Venteliste til operation Nr. 5 Nr. 4 Nr. 3 Nr. 2 Nr. 1 Udførte operationer Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Nr. 5 Nr. 6 Offentlig sygehus Privat sygehus Kilde: AE. I figur 2 er illustreret den situation, som lovforslaget implicit antager vil gælde, nemlig at private sygehuse overhovedet ikke trækker læge- og sygeplejeskeressourcer fra de offentlige. Bemandingen af de private sygehuse sker udelukkende ved at trække på ledige læge- og sygeplejeskeressourcer, som ikke benyttes i øjeblikket på offentlige sygehuse i Danmark. F.eks. arbejdsløse læger/sygeplejesker, merarbejde/ekstrajob ved siden af lægens/sygeplejeskens fuldtidsarbejde på det offentlige hospital, ved at lægen/sygeplejesken også arbejder i deres ferier eller fritid eller ved at lade patienterne bliver opereret i udlandet af udenlandske læge- og sygeplejesker. Ikke en eneste læge- eller sygplejesketime trækkes ud af det offentlige. I denne ekstreme situation sker det, at hvis patient nr. 6 og 7 har en arbejdsgiverbetalt operationsforsikring eller får en arbejdsgiverbetalt operation på et privat sygehus, så ødelægger det intet for patienterne Patient nr. 5 må se sig overhalet af 6. og 7., som stod længere nede på listen, men alligevel bliver hurtigere opereret end ham. Det forværrer imidlertid ikke patient nr. 5's ventetid. Hvis der er patienter efter nr. 6 og 7, forbedres disses patienters ventetid. Det ses, at lovforslagets udsagn om, at de arbejdsgiverbetalte operationer er til gavn for alle selv under de ekstreme antagelser, alligevel ikke er helt sand. Patient nr.1-4 har ikke haft glæde af det og patient nr. 5 blev sprunget

13 13 over. Men OK, ingen patienter er blevet stillet dårligere. Og der er nogen, der er blevet stillet bedre. Figur 3. Situation, hvor private sygehuse i fuldt omfang trækker læge- og sygeplejeske ressourcer fra de offentlige sygehuse Nr. 7 Nr. 6 Venteliste til operation Nr. 5 Nr. 4 Nr. 3 Nr. 2 Nr. 1 Udførte operationer Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Offentlig sygehus Privat sygehus Kilde: AE. Figur 3 viser den stik modsatte situation af figur 2, nemlig at udbygningen af de private sygehuse sker alene ved at trække ressourcer fra de offentlige sygehuse. Derfor er to af de fire operationer ændret fra at være offentlige til at være private. Heller ikke dette er en realistisk situation, men vises for at klargøre pointen. I denne situation ses det, at effekten af, at patient nr. 6 og 7 har en arbejdsgiverbetalt forsikring eller operation på et privathospital bliver, at alle dem, de springer over, nu må rykke to pladser længere ned på ventelisten og derved får forlænget deres ventetid. I figuren er det kun 3 patienter, hvis situation forværres, men antag at hver blok tæller patienter. Så er det patienter, hvis ventetid forlænget ved, at hver eneste af dem rykker pladser længere ned på ventelisten.

14 14 Figur 4. Situation, hvor private sygehuse i halvdelen af tilfældene trækker læge- og sygeplejeskeressourcer fra de offentlige sygehuse Nr. 7 Nr. 6 Venteliste til operation Nr. 5 Nr. 4 Nr. 3 Nr. 2 Nr. 1 Udførte operationer Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Nr. 5 Offentlig sygehus Privat sygehus Kilde: AE. Figur 4 viser en situationen mellem de to ekstreme situationer i figur 2 og 3 ovenfor. Her sker halvdelen af væksten i de private behandlinger ved at trække læge- og sygeplejeskeressourcer fra det offentlige, mens den anden halvdel er brug af ressourcer, som hidtil ikke har været brugt. I denne situation ses det, at effekten af, at patient nr. 6 og 7 har en arbejdsgiverbetalt forsikring eller operation på et privathospital, bliver, at alle dem, de springer over, nu må rykke en plads længere ned på ventelisten og derved får forlænget deres ventetid. I figuren er det kun to patienter, hvis situation forværres, men antag, at hver blok tæller patienter. Så er det patienter, hvis ventetid forlænget ved, at hver eneste af dem rykker pladser længere ned på ventelisten. Det er klart, at ingen præcist ved i hvilken udstrækning, væksten i privathospitaler vil trække offentlige læge- og sygeplejeskeressourcer fra de offentlige sygehuse til de private. Men langt det mest realistiske er at antage, at det vil ske i et eller andet omfang. Selvom det givetvis ikke vil være lige præcis halvdelen af ressourcerne, der trækkes fra det offentlige, så illustrerer figur 4 de principielle effekter af, at væksten i en eller anden udstrækning trækkes fra det offentlige sygehusvæsen. Skatteministerens og lovforslagets

15 15 fremstilling udgør således en utilstrækkelig og ukorrekt fremstilling af forslagets konsekvenser. Endelig skal det bemærkes, at merressourcerne fra weekend-arbejde, overarbejde, fritidsarbejde mv. alternativt kunne have været anvendt på det offentlige sygehus, hvis man var villig til at betale herfor. I stedet vil V&K lade de private sygehuse betale for at få en eventuel kapacitetsudvidelse frem og så yde et tilskud på pct. af forsikrings/operations-udgiften. ad 4) Forslaget understøtter udviklingen hen imod et ForsikringsDanmark "Venstre ønsker ikke et forsikringssystem til at finansiere det danske sundhedsvæsen", jf. Venstre Finanslovsoplæg for 2002 udgivet i efteråret V&K har gentagne gange sagt, at de ikke ønsker en bevægelse hen mod et ForsikringsDanmark på sundhedsområdet, hvor de rigeste får de hurtigste og bedste behandlinger på privathospitaler- og klinikker, mens de knap så priviligerede må vente på de offentlige ventelister. V&K har gentagne gange kritiseret S for, at situationen var sådan under SR-regeringsperioden. Men V&K's lovforslag medfører jo netop en yderligere bevægelse hen mod et ForsikringsDanmark, for ved at yde skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og -ydelser understøtter man jo via jura og økonomiske tilskud en udvikling hen imod, at flere tegner private sundhedsforsikringer. ad 5) Bidrager til at underminere opbakningen til det offentligt finansierede sygehusvæsen, ved at flere kommer til at betale to gange. Med lovforslaget understøttes en udvikling hen imod, at der tegnes flere arbejdsgiverbetalte hospitalsforsikringer og -behandlinger. Dermed understøtter man, at der kommer flere og flere mennesker og virksomheder, som kommer til at betale for den samme ydelse (operation på et hospital) to gange. Dels direkte over skatten (indkomst og selskabsskat), dels indirekte gennem aflønningen ved, at sundhedsforsikringer og ydelser indgår som en del af den samlede aflønningspakke. Lovforslaget vil selvklart ikke fra den ene dag til den anden fjerne den hidtidige opbakning til et kollektivt finansieret sundhedsvæsen med fri og lige adgang. Der er imidlertid tale om en gradvis holdningsændring til folks brug af privathospitaler og forsikringsordninger til at springe ventelisterne over med, som man nu vil understøtte yderligere.

16 16 ad 6) V&K vil ikke registrere statens udgifter til den foreslåede skattefrihed I lovforslaget lægges der overhovedet ikke op til, at man i fremtiden vil registrere statens udgifter til skattefriheden i form at tabte skatteindtægter. Det virker paradoksalt, idet V&K vel heller kunne ikke drømme om at yde et økonomisk tilskud til en given aktivitet uden, at det skulle registreres. En sådan registrering kunne nemt laves ved at pålægge virksomhederne indberetningspligt på personalegodet arbejdgiverbetalt hospitalsforsikring og - operation. Dette vil også muliggøre, at regeringen selv, Folketingets øvrige politikere og befolkningen løbende kan følge med i, hvad skattefriheden koster og hvem den tilfalder og vurdere rimeligheden heraf. Andre registreringsmetoder er måske mulige, men dette er i hvert fald den mest iøjnefaldende, hvorfor AE foreslår, at en sådan indberetningspligt og registrering finder sted. Det fremgår helt klart af lovforslaget, at man på nuværende tidspunkt har ekstremt dårlige oplysninger om området, således hedder det i lovforslaget: "Det understreges, at provenuskønnene er forbundet med stor usikkerhed, idet der ikke foreligger tilgængelige statistiske oplysninger, der muliggør udarbejdelse af underbyggede skøn over de økonomiske konsekvenser." V&K vil altså give en skattefrihed, som man har utroligt dårlige oplysninger om, hvad det koster at give. Og man har heller ikke tænkt sig lave tiltag for at finde ud af det. Til trods for, at det som nævnt ville være relativt nemt at få oplysninger herom ved at indføre indberetningspligt for virksomhederne som ved andre personalegoder. I eksempelvis Tyskland og USA opgøres på systematisk vis og på detaljeret niveau statens udgifter ved skattefrihed eller skattebegunstigelser område for område og der udarbejdes skøn over de fremtidige skatteudgifter på detaljeret niveau som led i budgetprocessen. Skatteudgiftersopgørelserne (i Tyskland kaldes de subsidierapporterne hvilket viser, at også tyskerne betragter skattebegunstigelse som tilskud/subsidier) indgår som et ikke uvæsentligt led i den politiske debat og udgør en integreret del af de årlige budgetforhandlinger i disse landes parlamenter. 3 AE mener generelt, at man i Danmark bør gøre mere ud af at registrere, opgøre og offentliggøre skatteudgifterne på detaljeret niveau og også udarbej- 3 Jf. bl.a. "Skatteudgifter i Danmark", Finansministeriet m.fl. (1996).

17 17 de skøn over de fremtidige udgifter og lade dem indgå i de årlige finanslovsforhandlinger på linie med de øvrige udgifts- og indtægtsposter. ad 7) Risiko for skattesmuthul Det er velkendt, at arbejdsgiverbetalt fri telefon ofte indgår i en lønforhandlingssituation, fordi man kun beskattes af højst kr. uanset, at ens eget private telefonforbrug er det dobbelte eller tredobbelte eller endnu mere fordi man ringer meget eller har familie i udlandet. 4 I lønforhandlingen kan også indgå, om man f.eks. helst vil have fri bil og en given løn, eller om man heller vil undvære den frie bil og så i stedet få en højere løn. Fri avis kan også være med i lønforhandlingen, da det er skattefrit, såfremt avislæsning kan siges at være relevant for ens arbejde. Når disse forhandlinger foregår mellem arbejdsgiver og -tager skyldes det naturligvis, at begge har en interesse i at komme til at betale så lidt i skat som muligt. Man prøver derfor ofte at få så meget af den skattepligtige løn udbetalt som skattefrie eller lavt beskattede personalegoder. Det må på denne baggrund forventes, at også arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer (og til dels sundhedsbehandlinger) i mange tilfælde vil indgå som en helt legal skatteundvigelsesmanøvre i de tilfælde, hvor både arbejdsgiver og arbejdstager er interesserede/kan se en fordel heri. ad 8) Forslaget vil særligt være til gavn for de højest lønnede Marginalskatteprocenten er højest for de højestlønnede, hvorfor skattefriheden har størst økonomisk værdi for dem. En lang række mennesker har ingen økonomisk gavn af forslaget, jf. boks 4. 4 Samme regler gælder for fri mobiltelefon og arbejdsgiverbetalt dataadgang via f.eks.isdn. Den værdi, der beskattes, er stadig kun kr. uanset, at de samlede udgifter til fastnettelefon, mobiltelefon og internet via ISDN er væsentligt højere end kr.

18 18 Boks 4. Værdien af VK's forslag for forskellige personer Arbejdsløse (uanset om de har en hospitalsforsikring eller ikke) Pensionister (uanset om de har en hospitalsforsikring eller ikke) LO'er, løn kr. pr. md., ingen hospitalsforsikring LO'er med løn på kr. pr. md., som selv har betalt sin hospitalsforsikring til en værdi af kr. om året LO'er med løn på kr. pr. md. med arbejdsgiverbetalt hospitalsforsikring til en værdi af kr. om året Funktionær med løn på kr. pr. md. med arbejdsgiverbetalt hospitalsforsikring til en værdi af kr. om året Direktør med løn på kr. pr. md. med arbejdsgiverbetalt hospitalsforsikring til en værdi af kr. om året Værdi per år. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 531 kr. 596 kr. 760 kr. Kilde. AE beregninger på baggrund af lovforslag L 97 og Skatteministeriets hjemmeside, Anm.: For årsindkomster under kr. er der anvendt en marginalskattesats på 44,22 pct., for årsindkomster mellem kr. og kr. er der anvendt en marginalskattesats på 49,68 pct., mens der for årsindkomster på over kr. er anvendt en marginalskattesats på 63,33 pct. 3. Argumenterne for regeringens lovforslag I boks 5 er listet en lang række af de argumenter, som regeringen og andre har for regeringens lovforslag. De uddybes i det efterfølgende.

19 19 Boks 5. Argumenterne for regeringens lovforslag - kort fortalt Argument 1. Det kan ikke være rimeligt, at man skal straffes af skattevæsenet, hvis man får betalt en behandling uden om det offentlige system af sin arbejdsgiver. Ren misundelsesskat. 2. Med behandling på en privat klinik eller et privat hospital overlader man jo sin plads på det offentlige sundhedsvæsens venteliste til en anden. Derfor vil alle patienterne på de offentlige ventelister få forkortet deres ventetid. Forslaget vil være til gavn for alle. 3. Arbejdsgiverbetalte operationer eller behandlinger sparer jo det offentlige for udgifterne til operationen/behandlingen. Derfor bør der gives skattefrihed for at aflaste de offentlige sygehuse. 4. Arbejdsgiverbetalte operationer øger de samlede ressourcer, der tilflyder sundheds/sygehussektoren. Derfor bør der gives skattefrihed for at aflaste de offentlige sygehuse. 5. Det vil fjerne en barriere for og understøtte udviklingen hen imod, at virksomhederne udøver større socialt ansvar og derfor også forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 6. Urimeligt at medarbejdere må takke nej til en gratis arbejdsgiverbetalt forsikring, fordi de ikke har råd til at betale den efterfølgende skatteregning, skattemyndighederne sender. 7. Der er i forvejen skattefrihed for udgifter, der afholdes af arbejdsgiveren til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme hos den ansatte. 8. Der er i forvejen skattefrihed for arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning. Dumt/urimeligt at det ikke gælder for alle sygdomme. 9. Medarbejders hurtigere behandling giver større chance for optimalt resultat. Til glæde for medarbejder, familie og arbejdsgiver. 10. Skattefriheden er ikke en belastning for statskassen. Skattefriheden tjene sig selv hjem, når folk kommer hurtigere tilbage på arbejdet og får løn (og skat) i stedet for at gå på sygedagpenge. 11. Skattefriheden er samfundsøkonomisk set en god forretning. Derfor skal vi via skattetilskud understøtte, at udvalgte erhvervsaktive patienter, som det samfundsøkonomisk kan betale sig at operere, kan springe ventelisterne over. 12. Fagbevægelsen og tidl. finansminister Mogens Lykketoft har jo gentagne gang selv været med til at indføre sundhedsforsikringer i en række af de overenskomster, de havde ansvaret for. 13. Man kan da ikke sidestille en virksomhedsbetalt fri hospitalsbehandling med en virksomhedsbetalt fri avis, telefon mv. AE's kommentar Jo, arbejdsgiverbetalt behandling/forsikring er et personalegode og skal beskattes derefter. Skattemæssigt grundprincip, at man beskattes, uanset om virksomhedens aflønning af arbejdsforholdet gives som pengeløn eller naturalier/personalegode. Ukorrekt. Privathospitalsbehandlinger vil i den udstrækning, det trækker lægeressourcer fra de off. sygehuse, forlænge ventetiden for tusindvis af personer på ventelisterne. Risiko for, at lægelønninger presses op og færre off. behandlinger kan foretages. Ud fra den logik skulle alle privatpersoner have skattefradrag for den udgift, de har, hvis de for egne penge køber hospitalsbehandling eller -forsikring. Det siger V&K, at de ikke vil. Samme kommentar som ovenfor. Hvis virksomhederne gerne vil øge ressourcerne til sygehussektoren, så kunne de jo bare indbetale et ekstrabeløb over skatten til de offentlige sygehuse. Ikke meget socialt ansvar i kun at tage ansvar for udvalgte grupper, man selv sætter højest, og tilmed få offentligt tilskud. Derfor heller ingen effekt på det psykiske arbejdsmiljø. Virksomheden kunne jo for det første udøve socialt ansvar og betale skatteregningen. Eller også kunne medarbejderen betale regningen, glæde sig over at være sluppet for operationsudgiften og så betale skat af sine personalegoder, som alle andre. Fordi der er tale om snævert arbejdsrelaterede forhold, nemlig arbejdsskader, er skattefrihed rimeligt. Arbejdsgiverbetalt arbejdsrelateret uddannelse beskattes jo heller ikke. Skattefrihed for alkoholafvænning ligger også i den problematiske gråzone, men en række forhold gør den væsentlig mindre problematisk end skattefriheden i V&K's lovforslag. Korrekt. Men det gælder for enhver erhvervsaktiv, som kan springe køen over. Begrunder ikke, at de heldige der får operationen betalt af sin arbejdsgiver også skal have et skattetilskud. Ukorrekt. I Skatteministeriet beregninger skønnes skattefriheden at koste statskassen 35 mio. kr. om året, selv når de afledte effekter modregnes. AE mener endda, skønnet er alt for lavt. Udokumenteret påstand. Selv hvis det er tilfældet, skal vi så i højere grad prioritere efter, hvem det samfundsøkonomisk kan betale sig at operere? Behandling af pensionister vil ofte have et negativt samfundsøkonomisk afkast og af en ældre lagerarbejder vil det ofte kun give et beskedent, men positivt afkast. Ukorrekt. Der er tale om medlemmer og ansatte blev sikret mulighed for en kritisk sygdomsforsikring på gunstige vilkår. Ikke hospitalsforsikring, men en ulykkesforsikring med et beløb til at forsøde tilværelsen ved kritisk sygdom. Jo, for det indgår som en del af ens aflønningspakke, ligesom fri avis, telefon mv.

20 20 ad 1) Det kan ikke være rimeligt, at man skal straffes af skattevæsenet, hvis man får betalt en behandling af sin arbejdsgiver Skatteminister Svend Erik Hovmand begrunder bl.a. sit lovforslag således: "Det kan ikke være rigtigt, at man skal straffes af skattevæsenet, hvis man får betalt en behandling uden om det offentlige system af sin arbejdsgiver. Med behandling på en privat klinik eller et privat hospital overlader man jo sin plads på det offentlige sundhedsvæsens venteliste til en anden og sparer det offentlige sygehusvæsen for en behandling eller en operation. Det vil være til gavn for den næste på listen, for sundhedsvæsenet, for den der får betalt operationen og for arbejdsgiveren, der får sin medarbejder hurtigere tilbage på arbejde." (Citat fra Skatteministerens nyhedsbrev af 11. februar 2002 med titlen "Det skal være skattefrit at aflaste sygehusene".) Skatteministeren slutter ovennævnte nyhedsbrev af med at kalde den nuværende personalegodebeskatning af de arbejdsgiverbetalte sygehusforsikringer og -behandlinger for en misundelesesskat: "Forslaget er en del af regeringens arbejde med at give hver enkelt mere fleksible muligheder, der ikke er afgrænset af stive offentlige systemer og misundelsesskatter." Efter skatteministerens logik burde følgende åbenbart heller ikke beskattes: En medarbejders arbejdsgiver betaler hver måned kr. for medarbejderens børnepasning i en rent privatdrevet privat vuggestue (og senere børnehave) eller betaler et lidt større beløb til en privat dagplejer for at passe medarbejderens børn. Der er jo som bekendt ofte ventetid på at få plads til ens barn passet i de (delvist) offentligt finansierede vuggestuer 5 og børnehaver og det kan være afgørende for, om medarbejderen kan arbejde i virksomheden. Eller hvorfor skal medarbejderen straffes, hvis denne får betalt sin bolig af ens arbejdsgiver? Der er jo mangel på lejeboliger mange steder i landet og en bolig tæt på virksomheden er måske afgørende for, om medarbejderen kan eller vil arbejde for virksomheden. Det virker som om skatteministeren fuldstændig har overset, at skattelovgivningens grundprincip, at de ydelser - penge såvel som naturalier - som arbejdsgiveren yder til sin medarbejder, skal beskattes. Det gælder også værdien af fri arbejdsgiverbetalt telefon, avis, tv- og radiolicens, sommerbolig og lystyacht. Se endvidere kommentarerne under punkt 13 nedenfor. 5 I f.eks. Københavns Kommune er der typisk ventetider på 12 mdr. eller mere på en vuggestueplads.

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation.

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. 27. februar 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: HJEMME-PC-ORDNINGEN Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. Folketinget

Læs mere

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING 3. februar 2006 Af Frithiof Hagen, direkte telefon 33557719 FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING Resumé: Det samlede offentlige provenutab som følge af skattesubsidierede frynsegoder er i en statusrapport

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Små skattefri personalegoder

Små skattefri personalegoder - 1 Små skattefri personalegoder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen og Socialdemokratiet blev i marts enige om at indføre en skattefri bagatelgrænse for personalegoder. Tanken er,

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Sygefraværsordninger skattepligtigt personalegode?

Sygefraværsordninger skattepligtigt personalegode? - 1 06.13.2014-09 (20140301) Sygefravær - sundhedsordning Sygefraværsordninger skattepligtigt personalegode? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I slutningen af 2011 blev reglerne om skattefri

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah. L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer

Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah. L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har modtaget L 31 om ændring af ligningsloven, herunder ophævelse

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Mere om sundhedsordninger

Mere om sundhedsordninger - 1 Mere om sundhedsordninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En ny afgørelse fra Skatterådet fra 25. september 2012 giver mulighed for lempet beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 31 Bilag 21 Offentligt J.nr. 2011-311-0075 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 31 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar vedr. følgende forslag:

Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar vedr. følgende forslag: J.nr. 2009-311-0028 Dato: 15. april 2009 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar vedr. følgende forslag: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Kantineordninger. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Kantineordninger. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Kantineordninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mange virksomheder har en frokostordning eller anden madordning for medarbejdere. Hvis medarbejderne ikke betaler fuld pris for maden,

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A.

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Notat J.nr. 12-0208020 Besvarelse af samrådsspørgsmål B Samrådsspørgsmål B: Ministeren bedes redegøre for forudsætningerne

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN 15. januar 2007 af Lars Andersen direkte tlf. 3355 7717 Resumé: REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN Den skattepolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti har ført siden 2001, har øget uligheden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 19 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 6. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på?

Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på? Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på? Folketinget vedtog den 28. maj 2009 lovforslag nr. L 199 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (beskatning

Læs mere

Personalesommerhuse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Personalesommerhuse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Personalesommerhuse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en ny dom fra Østre Landsret skærpes kravene til at anse et sommerhus som et personalesommerhus. Reglerne kan have stor betydning

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Skat 2015 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Når ægtefæller driver virksomhed sammen - 1 Når ægtefæller driver virksomhed sammen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattelovgivningen har gennem tiderne haft et ikke helt opdateret synspunkt på rollefordelingen mellem mand og

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Svar på Spørgsmål 292 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Svar på Spørgsmål 292 Offentligt Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 292 Offentligt Side 1 af 7 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål om multimediebeskatningen i Folketingets Uddannelsesudvalg tirsdag den

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften

Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften Skatteministeriets Koncerncenter Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften Skatteministeriet har anmodet om bemærkninger til forslag til lov om arbejdsskadeafgift.

Læs mere

Vennetjenester og sort arbejde

Vennetjenester og sort arbejde - 1 Vennetjenester og sort arbejde Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sort arbejde har gennem mange år været i SKAT s søgelys. Men der er tilsyneladende lang vej igen, før det sorte arbejde

Læs mere

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 Nye satser pr. 1. marts 2010 Lønsatser m.m. er nu forhandlet på plads med Dansk Metal, ligesom ABAF har forhandlet overenskomst med HK/Privat. Forliget med Dansk Metal

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Når den fraskilte far, der bor i udlandet, betaler for børnenes skolegang på en privatskole, skal dette beskattes

Når den fraskilte far, der bor i udlandet, betaler for børnenes skolegang på en privatskole, skal dette beskattes - 1 Når den fraskilte far, der bor i udlandet, betaler for børnenes skolegang på en privatskole, skal dette beskattes Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mit spørgsmål er af skattemæssigt karakter:

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven.

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven. Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Middelfart Kommunes administration

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest - 1 Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Julen er hjerternes og gavernes fest. Med store gaver kan det også blive til skattevæsenets

Læs mere

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Skatteudvalget 2008-09 L 199 Bilag 5 Offentligt 5 Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Hermed følger TEKNIQ Installatørernes

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelser af 5., 7., 8. og 14. december 2007 fra Klaus Vilner. (L 13 bilag 29, 33, 36 og 39)

Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelser af 5., 7., 8. og 14. december 2007 fra Klaus Vilner. (L 13 bilag 29, 33, 36 og 39) J.nr. 2007-611-0004 Dato: 20. december 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 13- Forslag til Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Videncentret takker indledningsvis for det lovforslag, vi har modtaget i høring.

Videncentret takker indledningsvis for det lovforslag, vi har modtaget i høring. Skatteministeriet 22. november 2011 Høring over L 31 2011-12 Videncentret takker indledningsvis for det lovforslag, vi har modtaget i høring. Telefon, computer med tilbehør og datakommunikation Computer

Læs mere

Skatteudvalget L 41 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 41 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 41 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2008-321-0010 Dato: 25. november 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 41 - Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Personalegoder. Januar 2017 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Personalegoder. Januar 2017 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Personalegoder Januar 2017 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Forord Gratis guide til selvstændige om personalegoder Denne guide udgives af Salary og er den første i en række af værdifulde guides

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Gaver mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Gaver mellem samlevende personer kan rejse flere juridiske problemer, herunder spørgsmål om de skattemæssige forhold, både for

Læs mere

Notat

Notat 30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

2007/2 LSF 156 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2007/2 LSF 156 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2007/2 LSF 156 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-354-0009 Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sundhedsudgifter - ny udvikling i det skatteretlige driftsomkostningsbegreb

Sundhedsudgifter - ny udvikling i det skatteretlige driftsomkostningsbegreb Sundhedsudgifter - ny udvikling i det skatteretlige driftsomkostningsbegreb af Jane Lise Ferniss 1. Indledning Driftsomkostningsbegrebet forandres løbende i takt med den samfundsmæssige udvikling. Dels

Læs mere

L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16

L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2. november 2016 L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16 Skatteministeriet har ved brev af 5.

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk amkh@sum.dk Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker for muligheden for at

Læs mere

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning Direktionssekretariatet Notat Multimediebeskatning Indholdsfortegnelse. 1. Indledning.... 1 2. De hidtidige regler... 1 2.1. Fri telefon (ligningslovens 16, stk. 3, nr. 3)... 1 2.2. Datakommunikation m.v.

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

Pensionister bosiddende i udlandet kan havne i skattefælde, hvis de har sommerhus i Danmark

Pensionister bosiddende i udlandet kan havne i skattefælde, hvis de har sommerhus i Danmark - 1 Pensionister bosiddende i udlandet kan havne i skattefælde, hvis de har sommerhus i Danmark Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Pensionister, der er emigreret til sydlige himmelstrøg, og

Læs mere

Skatteministeriet har 28. april 2010 fremsendt ovennævnte lovforslag med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har 28. april 2010 fremsendt ovennævnte lovforslag med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Talepapir til samråd om L 12 den 14. marts 2012

Talepapir til samråd om L 12 den 14. marts 2012 Skatteudvalget 2011-12 L 12, endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Talepapir til samråd om L 12 den 14. marts 2012 Samrådsspørgsmål Samrådsspørgsmål E Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Kørselsrefusioner i idrætsforeninger

Kørselsrefusioner i idrætsforeninger - 1 Kørselsrefusioner i idrætsforeninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En ny sag sætter fokus på beskatningen af kørselsrefusioner og andre udgiftsrefusioner, som foreninger udbetaler

Læs mere

Skat af børns lommepenge

Skat af børns lommepenge - 1 Skat af børns lommepenge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En udmelding fra SKAT om beskatning af børns lommepenge gav i sidste uge anledning til et mindre politisk stormvejr. Flere politikere

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

Skat 2013. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser.

Skat 2013. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2013 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 L 8 Bilag 1 Offentligt N O T A T Notat om høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Skattemæssig omgørelse

Skattemæssig omgørelse - 1 Skattemæssig omgørelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vanskelig skattelovgivning øger risikoen for, at skatteydere mødes med uventede, store skattekrav. Har borgeren taget fejl af loven,

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere