Patienters perspektiver på akutmodtagelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patienters perspektiver på akutmodtagelser"

Transkript

1 Notat Patienters perspektiver på akutmodtagelser Et litteraturstudie Anne Rytter Hansen Laura Emdal Navne Dansk Sundhedsinstitut Juni 2011

2 Indholdsfortegnelse Baggrund og formål... 3 Søgestrategi... 3 Inklusions- og eksklusionskriterier... 4 Kategorisering af litteratur... 4 Litteratur Bilag 1: Søgebeskrivelse Bilag 2: Oversigt over reviews Copyright Dansk Sundhedsinstitut 2011 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Postboks 2595 Dampfærgevej København Ø Telefon Telefax Hjemmeside: ISBN (elektronisk version) DSI projekt nr Design: DSI

3 Baggrund og formål I 2007 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen et nyt grundlag for den regionale planlægning af det akutte beredskab i Danmark. En af de mest markante ændringer, de lancerede, var, at der i løbet af de næste 5-10 år skal ske en samling af de akutte funktioner på færre sygehuse. Desuden skal de akutte modtagelser samles ét sted på sygehuset, nemlig i den fælles akutmodtagelse (FAM). Formålet er at sikre, at alle patienter bliver undersøgt og behandlet på samme faglige niveau uanset tid og sted. Den fælles akutmodtagelse skal fremover være bemandet med læger, sygeplejersker og andet personale, som tilbyder visitation, diagnostik og behandling. Hensigten er, at den akutte patient altid bliver mødt af et bredt spektrum af specialiserede kompetencer. Forventningen er, at fælles akutmodtagelser skaber bedre rammer for et samarbejde mellem flere fagligheder om den akutte patient, og ikke mindst at de skaber bedre rammer for et sammenhængende patientforløb (1). Det er ofte sundhedsfaglige og organisatoriske, men ikke patienternes perspektiver, der ligger til grund for udvikling af kvaliteten i et sammenhængende patientforløb. Forskning viser, at brugerinddragelse har en positiv virkning på udfaldet af behandling såvel som på patienternes tilfredshed. Derfor er det afgørende at inddrage patienternes perspektiver og oplevelser allerede i planlægningen af, hvordan fremtidens FAM skal organiseres. På denne baggrund var vores oprindelige ønske at sammenfatte viden fra den videnskabelige litteratur om patienternes oplevelser af og tilfredshed med mødet med fælles akutmodtagelser. Dette ønske har vi måttet moderere. Når man vil søge international litteratur om dette emne, opstår der nemlig to problemer: Der findes ikke et standardiseret udtryk for fælles akutmodtagelser på engelsk. Derudover fremgår det sjældent i de videnskabelige artikler, hvordan den pågældende akutmodtagelse er organiseret. Vi kan derfor ikke vurdere, om der er tale om en fælles akutmodtagelse, som tilnærmelsesvist ligner Sundhedsstyrelsens definition heraf 1. Formålet med dette litteraturstudie er derfor at identificere og sammenfatte relevant videnskabelig litteratur om patienters og pårørendes oplevelser af og tilfredshed med mødet med akutmodtagelser generelt. Dette kan, om end ikke udtømmende, stadig bidrage til det overordnede mål om at inddrage patienternes perspektiver på, hvad der er vigtigt ved ankomst og ophold i en akutmodtagelse i planlægningen af fremtidens fælles akutmodtagelser. Søgestrategi Vi har søgt i følgende databaser: Pubmed, Embase, Medline/Ovid, Cochrane, Cinahl, PsychInfo, Sociological Abstracts, Swemed, CRD databases. Der er søgt på kombinationer af følgende søgeord: Emergency service, emergency medical services, emergency health service, emergency nursing, emergency ward, emergency department, patient satisfaction, patient preference, family. Søgningen er foretaget i marts-april Se bilag 1 for en detaljeret søgebeskrivelse. 1 Definition af fælles akutmodtagelse: En fælles fysisk lokalitet på et sygehus beliggende på én matrikel, hvortil akut syge eller tilskadekomne patienter kan visiteres eller indbringes, og hvor der er mulighed for diagnostik og behandling med akut lægelig bistand fra flere specialer, uanset om behandlingen kan ske i en skadestue eller kræver indlæggelse. Akutmodtagelsen er bemandet med læger, sygeplejersker og andet personale (1). Patienters perspektiver på akutmodtagelser 3

4 Inklusions- og eksklusionskriterier Titler og abstracts blev gennemgået og udvalgt efter nedenstående inklusions- og eksklusionskriterier. Inklusionskriterier: Omhandler patienters og deres eventuelle pårørendes perspektiver på, oplevelser af og tilfredshed med mødet med skadestuer/akutmodtagelser og de faktorer, der har betydning herfor. Sekundærlitteratur (reviews, synteser, meta-analyser). Udgivelsesår: Artikler på engelsk eller skandinavisk. Eksklusionskriterier: Primærstudier. Artikler om pårørendes perspektiver, hvor patienternes egne perspektiver ikke er inddraget. Studier om børn. Efter gennemlæsning af abstracts har vi ekskluderet artikler, der blev vurderet irrelevante på grund af følgende indhold: 1) Primært fokus på specifikke faggrupper i akutmodtagelser, og hvor et mindre element i studiet er faggruppens betydning for patientoplevet kvalitet. 2) Primært fokus på kundeservice i medicinsk kontekst, og hvor et mindre element i artiklen er patienttilfredshed og fokus på metoder til at undersøge patienttilfredshed. Der er ikke inkluderet eller ekskluderet reviews på baggrund af de bagvedliggende undersøgelsers design eller metoder. Vi vurderede syv reviews som relevante baseret på ovenstående kriterier. Bilag 2 indeholder en oversigt over disse reviews. Kategorisering af litteratur Vi beskriver resultaterne i den fundne litteratur på tværs af studierne ud fra følgende syv temaer, der ifølge litteraturen påvirker patienters oplevelser i akutmodtagelser: Ventetider Kommunikation interaktion og information Opfattelse af tekniske kompetencer Følelsesmæssige og fysiske påvirkninger fra traume Triagering/akut stadie Fysiske omgivelser Pårørende. Temaerne går på tværs af patienternes samlede oplevelser, og derfor vil der være overlap mellem dem. Det er især de to første emner ventetider og kommunikation der fylder i litteraturen og derfor også i denne gennemgang. I to af de syv reviews er der fokus på faktorer med betydning for patienternes oplevelser i akutmodtagelsen, mens der i de resterende reviews er fokus på patienternes tilfredshed. Det angives eksplicit i 4 Patienters perspektiver på akutmodtagelser

5 den følgende tekst, hvornår der henvises til oplevelser, og hvornår der henvises til tilfredshed, hvis det er relevant i sammenhængen. Nogle reviews rangordner ovenstående kategorier i forhold til grad af betydning for patienters tilfredshed. Da vi her ønsker kvalitativt at beskrive mulige faktorer med betydning for patienters oplevelser i akutmodtagelser, gengives sådanne resultater ikke her. Ventetider Ventetider er i alle syv reviews identificeret som en faktor, der påvirker patienternes oplevelser i og tilfredshed med akutmodtagelsen. For lang ventetid er en af årsagerne til, at patienter har forladt akutmodtagelsen i utide uden behandling (2; 3). Ventetid kan deles op i ventetid til vurdering af tilstand og samlet ventetid. Således kan ventetid op til den første vurdering af patientens situation være vigtigere for patienten end den samlede ventetid (3; 4). Faktisk ventetid forstået som ventetid i timer og minutter gør det dog ikke alene. Andre faktorer kan spille ind på betydningen af ventetid for patienterne, såsom information givet under ventetid, fx om hvor lang tid patienterne kan forvente at skulle vente, omgivelserne, komfort under ventetid, interaktion med personale i løbet af ventetiden og tilstedeværelse af pårørende (5). Flere reviews beskriver betydningen af oplevet ventetid for patienters tilfredshed med forløbet i skadestuen. Den oplevede ventetid kan være påvirket af, om patienterne er beskæftiget eller ej. Når de ikke er, kan tiden føles meget lang. Oplevet ventetid kan også være påvirket af, hvad patienterne forventer eller vurderer som passende og kan betyde, at den oplevede ventetid endda er vigtigere end faktisk ventetid for den samlede oplevelse (4; 6; 7). Forventninger kan spille ind på den oplevede ventetid, fordi bekymring og usikkerhed gør, at ventetiden føles længere. Dette illustrerer vigtigheden af at give patienterne information undervejs, samt hvor vigtigt det er, at personalet har gode kommunikative evner (3). Patienter kan også overvurdere, hvor akut deres behov for behandling faktisk er. Når de samtidig typisk ikke forstår systemet med triagering og tolker patientstrømmen gennem akutmodtagelsen som uretfærdig, kan det bevirke, at de vil opleve ventetiden som værende for lang (4). I litteraturen findes en række praktiske løsningsforslag til, hvordan man kan imødekomme ventetiden. Hvis man hurtigt kan flytte patienten til et behandlingsområde og få en læge til at tilse dem inden for 30 minutter, opleves ventetiden som acceptabel. Dette er det kritiske interval fra patienternes synsvinkel og kan opnås ved tiltag som registrering ved sengen, læge-triagering og team-triagering. Man kan reducere den oplevede ventetid ved at have fjernsyn, blade og dvd er tilgængelige. Nogle har også telefoner og stik til bærbare computere i venteværelser. Dertil kan en videooptagelse med information om procedurerne i akutmodtagelsen give en mere positiv opfattelse af forsinkelser og en mere positiv opfattelse af den overordnede oplevelse af opholdet i akutmodtagelsen. Hvis patienterne får mere realistiske forventninger til ventetid, kan det også have en positiv virkning på deres tilfredshed (4). Kommunikation interaktion og information Forskellige aspekter af kommunikation mellem personale og patient er nævnt i seks af de syv reviews (3-8). Artiklerne deler disse aspekter op i forskellige underkategorier, men generelt handler de om a) karakteren af den kommunikation, der udspiller sig mellem behandler og patient, og b) om indhold og hyppighed af information, der gives til patienten under opholdet i akutmodtagelsen. Generelt er arten af kommunikationen mellem behandler og patient en vigtig målestok for patienternes tilfredshed (3-8). Patienterne sætter pris på empati og respekt i form af fx venligt personale, der er opmærksomme på patienternes tilstand og behov og gør en indsats for at forstå patienternes problemer, har øjenkontakt og tager sig tid til at lytte og udviser venlighed, høflighed, medfølelse og for- Patienters perspektiver på akutmodtagelser 5

6 søger at fremme patienters forståelse af deres behandling og processen i forbindelse med deres behandling (3; 5-8). Omvendt gælder naturligvis, at mangel på en omsorgsfuld attitude fra personalets side kan give patienterne negative oplevelser (3). Oplevelsen af at blive overset kan medføre frustrationer og bekymringer. Patienter, som venter længe uden at blive kontaktet, oplever, at de er blevet forladt og ignoreret. De vil gerne have kontakt til personalet og venter ængsteligt på informationer (5). Arten af kommunikationen handler således også om, hvor ofte der bliver informeret. Patienterne oplever desuden, at de gentager sig selv til forskelligt personale, hvilket også kan medvirke til en negativ oplevelse for patienterne (3). Dårlig kommunikation kan medføre, at patienterne klager over fejldiagnoser eller fejlbehandling i akutmodtagelsen, hvor problemet egentlig bunder i misforståelser snarere end medicinske fejl (4). Da patienterne er afhængige af personalet i akutmodtagelsen, forsøger nogle at danne gode relationer til personalet for at blive set som gode patienter og for at undgå at blive behandlet uvenligt. Desuden er der blandt patienterne en høj grad af tolerance for personalets svære arbejdsvilkår. Resultatet heraf kan være, at patienterne undskylder for manglen på omsorg på personalets vegne og sjældent klager til personalet, mens de samtidig er bekymrede og frustrerede. Interaktionen mellem personale og patient kan være afhængig af, om patienten er klassificeret som ikke-hastende. Patienter i denne kategori kan få en oplevelse af, at deres symptomer ikke er vigtige, og at de øger presset på sygeplejersker, som allerede har for meget arbejde (5). I et review beskriver forfatterne, at en såkaldt medicinsk-teknisk kultur er dominerende i akutmodtagelsen (5). Denne særlige kultur er kendetegnet ved, at behandlingen er fragmenteret, fx ved at man møder mange forskellige sygeplejersker, der udfører separate opgaver i forhold til patienten. Litteraturen beskriver, hvordan behandling i denne kultur har en praktisk betydning og ikke selvfølgeligt indbefatter en omsorgsfuld adfærd. I alle undersøgelserne rapporteres om situationer, hvor patienter føler sig forladte, udstillede, sårbare, skamfulde, ignorerede eller usikre. Den medicinsk-tekniske kultur kan skyldes, at forholdet mellem personale og patient i akutte situationer synes at være mindre vigtigt end faste skemaer og praktiske tiltag. Dette fokus på tekniske evner kan dog også virke positivt for følelsesmæssigt oprørte patienter, idet den oplevede tekniske fokusering kan give tryghed og lette patienternes frygt (5). Interpersonel interaktion spiller under alle omstændigheder en stor rolle for, om patienter vurderer, at det sundhedspersonale, de møder, er teknisk kompetent (6). Patienterne synes altså at have behov for både en oplevelse af teknisk kompetence og omsorgsfuld adfærd fra personalets side. Information under ophold i akutmodtagelsen er vigtig for både patienternes tilfredshed og for patienternes oplevelse af tryghed (3-8). At holde patienterne jævnligt orienterede kan betyde, at ventetiden opleves mere positivt, og at patienterne ikke oplever at være blevet forladt. Det giver derfor patienter en oplevelse af tryghed (3; 5; 8). Patienternes tilfredshed bliver forbedret af mængden, kvaliteten og forståeligheden af information om behandling, om processen i forbindelse med deres behandling og af instruktioner ved udskrivning (4; 6; 7). Forståeligheden af information handler også om, hvilket sprog informationerne gives på, idet studier viser, at sprogbarrierer også har indflydelse på patienters tilfredshed (4; 6). Patienterne vil gerne have mere information om alle aspekter af opholdet i akutmodtagelsen, både mundtligt og skriftligt, om triageringsprocessen og ventetider samt information om undersøgelser, diagnoser, deres tilstand, behandling og tekniske procedurer (5). Til fremme af en god interaktion mellem behandlere og patienter er forskellige løsninger taget i brug. Akutmodtagelserne kan fx sende personalet på kurser i kundeservice og udfærdige dialogstøtteredskaber til personalet, der kan støtte en positiv dialog i særligt udfordrende situationer. Hvis personalet bærer identifikationsskilt og introducerer sine opgaver for patienten, kan det forbedre patientens ople- 6 Patienters perspektiver på akutmodtagelser

7 velse af behandlingen. Akutmodtagelsen kan også oprette et system, hvor man ringer tilbage til patienter, som har forladt akutmodtagelsen før fuldendt behandling, for at vide, hvorfor de gik, og hvordan de håndterer deres tilstand. Sproglige barrierer kan håndteres ved at etablere et system for tolkning eller tilbyde lægerne træning i andre sprog. Endelig har nogle akutmodtagelser også forsøgt sig med en patientfortaler, som typisk kan være en sygeplejerske, socialarbejder eller lignende. Patientfortaleren tager hyppigt kontakt til patienter og pårørende for at holde dem informeret om forsinkelser og fremdrift og kan også assistere ved at hente tæpper, isposer mv. og dermed eventuelt lette andet sundhedspersonale for denne type opgaver (4). Opfattelse af tekniske kompetencer To reviews viser, at patienternes oplevelse af tekniske evner hos personalet hænger sammen med positive oplevelser af interaktion med personalet (4; 6). Det kan være svært for patienter at adskille tekniske evner hos personalet og kommunikation med personalet. Under alle omstændigheder spiller interpersonel interaktion en stor rolle for, om patienter vurderer, at det sundhedspersonale, de møder, er teknisk kompetent. Der findes ikke studier af objektive mål for, om tekniske evner hænger sammen med patienttilfredshed (6). Et andet aspekt af tekniske kompetencer er, hvilken personalegruppe patienten modtager behandling af. To studier viser, at patienter er modvillige til at lade medicinstuderende udføre indgreb eller være involveret i behandlingen, mens det ene studie viser, at patienterne alligevel havde en positiv oplevelse heraf (4). Et tredje teknisk område er behandlingsform. Patienter som blev undersøgt med ultralyd i modsætning til røntgen oplevede, at lægerne havde en mere omsorgsfuld attitude, at lægerne havde bedre evner, og det bevirkede, at patienterne var mere tilfredse med deres ophold på akutmodtagelsen (4). Reviewet giver ikke nærmere forklaring på årsagerne til dette fund. Følelsesmæssige og fysiske påvirkninger fra traume Patienterne er ofte følelsesmæssigt og fysisk påvirket af det traume, de netop har oplevet, hvilket kan påvirke oplevelsen i akutmodtagelsen. Den følelsesmæssige påvirkning følger dels af, at patienterne ofte ankommer med den opfattelse, at deres tilstand er alvorlig eller livstruende, og dels oplever de ofte en eller anden grad af smerte. De føler sig sårbare, ængstelige og stressede. Især gentagne brugere af akutmodtagelsen og ældre patienter tror, at deres symptomer er tegn på livsfare eller vil betyde, at de fremover bliver afhængige af andre (5). Mange patienter ankommer til akutmodtagelsen med smerte og har forventninger om, at den håndteres (2; 3). De forventer ikke nødvendigvis, at smerten fuldstændig forsvinder, men at den lindres. Det ene review henviser til en undersøgelse, der finder, at patienterne har lave forventninger til behandling for smerte, og at personalet desuden ofte undlod at adressere emnet. En stor del af patienterne blev sendt hjem med flere smerter, end de synes var acceptabelt (3). Smerte kan have betydning for, om patienter beslutter at forlade akutmodtagelsen uden at blive tilset (2; 4). Det kan både skyldes, at symptomerne forsvinder, og omvendt at man har det for dårligt til at kunne vente. Er det sidste tilfældet, kan man risikere forværring af tilstanden (2). I litteraturen foreslås det, at det kan være en fordel at lette patienternes symptomer i tide, fx ved at implementere rutiner for smertebehandling og være gavmild med uddeling af smertestillende (4). Patienters perspektiver på akutmodtagelser 7

8 Triagering/akut stadie Fem reviews angiver, at der er en sammenhæng mellem, hvilket akut stadie patienten befinder sig på, og deres tilfredshed samt beslutning om at forlade akutmodtagelsen uden at blive set (2; 4; 6-8). Mere akutte patienter er således mere tilfredse, men dette kan skyldes, at de får større opmærksomhed fra personalet eller bliver tilset hurtigere, altså en indikator på ventetid (6-8). Patienter, der forlader akutmodtagelsen uden at blive tilset, har generelt mindre akutte tilstande (2). Som beskrevet i forbindelse med afsnittet om ventetid overvurderer patienter ofte, hvor akut deres behov for behandling er, ligesom de typisk ikke forstår triageringssystemet og tolker patientstrømmen gennem akutmodtagelsen som uretfærdig (4). Information herom, som beskrevet under afsnittet om ventetider, kunne afhjælpe dette. Fysiske omgivelser I to reviews gengives det, at de fysiske faciliteter i akutmodtagelsen påvirker patienternes oplevelse. Senge og kørestole er kritiseret for at være hårde og ubehagelige, gulve og toiletter for at være beskidte (4; 5). Venteværelset er kritiseret for at være ubehageligt, skræmmende, tyngende, klaustrofobisk og med mangel på ordentlige møbler samt faciliteter for børn (5). Nogle patienter er irriterede over mangel på privatliv både lydmæssigt og synsmæssigt. De fremhæver fx, at fulde mennesker og stofmisbrugere virker forstyrrende (4; 5). De mange mennesker i akutmodtagelsen og medfølgende lange ventetider og behandling på gangarealer kan give patienterne den opfattelse, at de risikerer, at det går ud over deres behandling (4). Særligt ældre patienter er kolde og sultne ved ankomst til akutmodtagelse og mangler mad, drikke og tæpper (5). Forskellige løsninger på nogle af disse problemer kan være at monitorere og kontrollere lydniveauet, at man laver flere behandlingsområder af privat karakter, og at der er rent og velorganiseret. Dette kan bidrage til at ændre opfattelsen af et utrygt miljø. Andre løsninger har været akustisk isolation, hvor larmende patienter placeres i lydtætte rum, hvilket både er til fordel for en patient, der måske er ude af kontrol og undgår eventuel overstimulering, og til fordel for andre patienter og personale, som opnår et mere roligt miljø (4). Pårørende To reviews berører emnet pårørende i akutmodtagelsen. Venner og familier spiller en afgørende rolle i omsorgen for patienter i akutmodtagelsen. Det stressende ophold i akutmodtagelsen kan lettes af pårørende ved, at patienten holdes med selskab og føler sig mindre ensom og bekymret (4; 5). Den pårørende påtager sig også ofte rollen som talsmand for patienten og stiller spørgsmål på patientens vegne, henter hjælp når nødvendigt og giver tryghed (5). Faktorer uden betydning To reviews opremser en række faktorer, som i statistiske modeller viser sig at have ingen eller kun en svag sammenhæng med patienternes tilfredshed med akutmodtagelser (4; 6). Det drejer sig om følgende karakteristika for patienten: Deres køn, civilstand, om de har en kronisk sygdom, patientens sind eller temperament, deres forsikringsstatus og længde af medlemskab af sundhedsforsikring, antal af tidligere besøg på akutmodtagelsen samt deres diagnose og smerter. Dertil er der en række udefrakommende faktorer, der har ingen eller kun en svag sammenhæng med patienternes tilfredshed. Således har det ingen betydning, om man ankommer en hverdag eller en weekend, og hvad tid på dagen man ankommer til akutmodtagelsen. 8 Patienters perspektiver på akutmodtagelser

9 Endelig er der en række faktorer relateret til selve akutmodtagelsen, som man heller ikke har fundet skulle hænge sammen med patienternes tilfredshed. Det drejer sig om transport til akutmodtagelsen, antallet af patienter i akutmodtagelsen selvom dette ikke er entydigt, tilfredshed med registreringsproces, status ved indlæggelse, hvilken type behandling man modtager (medicinsk vs. kirurgisk), tilfredshed med de tests der foretages, daglig optælling i akutmodtagelsen og årlig patientvolumen i akutmodtagelsen. Opsummering Via litteraturen har vi identificeret syv delvist overlappende emner, som samlet set beskriver væsentlige faktorer, der påvirker patienters oplevelser af og tilfredshed med ophold i akutmodtagelser, nemlig ventetider, kommunikation, opfattelsen af personalets tekniske kompetencer, påvirkninger fra traume, triagering/akut stadie, fysiske omgivelser og tilstedeværelsen af pårørende. Både ventetid indtil man første gang bliver tilset, samlet ventetid og en psykologisk oplevet ventetid har betydning for patienterne. Forskellige måder at forebygge disse forskellige typer af ventetider på kan øge patienternes tryghedsfornemmelse. En omsorgsfuld og hyppig kommunikation, gerne fordelt på få personer blandt personalet, har betydning for patienterne og kan modvirke misforståelser. Patienterne vil gerne have meget information om alle aspekter af opholdet i akutmodtagelsen. Man bør også være opmærksom på, at patienterne kan være bekymrede og frustrerede, også selvom de af hensyn til personalet og til relationen med personalet ikke giver udtryk for det. Patienterne kan godt opleve akutmodtagelsen som domineret af en medicinsk-teknisk kultur, hvor omsorgsaspektet ikke fylder så meget. Dette kan virke begge veje, idet det kan virke betryggende for nogle patienter og medføre en række negative følelser hos andre patienter. Der synes således at være tale om behov for både en oplevelse af et personale, der er teknisk kompetent, men som samtidig har øje for at give omsorg. Mens der ikke findes objektive mål for, om tekniske evner hænger sammen med patienttilfredshed, er interaktionen mellem patient og personale vigtig for patientens oplevelse af, at man modtager kompetent behandling. Patienternes oplevelse i akutmodtagelsen er ofte følelsesmæssigt og fysisk påvirket af det traume, de netop har oplevet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på patienternes egen oplevelse af, hvor livsfarlig deres situation er, som måske hurtigt kan afkræftes af personale. Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvor mange smerter patienterne har, da nogle bliver sendt hjem med flere smerter, end de synes var acceptabelt, og andre forlader skadestuen i utide. Ved triagering gives der naturligvis mere opmærksomhed til de mest akutte patienter. Man bør sikre, at de mindre akutte patienter har den rette forståelse af deres situation, da patienter ofte overvurderer deres behov, mens andre måske uhensigtsmæssigt forlader skadestuen uden at blive tilset. De fysiske omgivelser kan have betydning for komfort og tryghed, men også patienternes oplevelse af om de risikerer ringere behandling. Mangel på privatliv, urenlighed, kulde, sult og mange mennesker kan være generende faktorer. Venner og familie spiller en afgørende rolle i omsorg for patienterne og praktisk hjælp. Man kan derfor rette særlig opmærksomhed mod patienter, der ikke har en pårørende med i akutmodtagelsen. Litteraturen peger desuden på en række faktorer, som i statistiske modeller viser sig at have ingen eller kun en svag sammenhæng med patienters tilfredshed med akutmodtagelser. Det drejer sig både om patientkarakteristika, udefrakommende faktorer og faktorer relateret til selve akutmodtagelsen. En række forslag til at imødekomme nogle af ovenstående aspekter af patienternes behov i akutmodtagelsen er: Hurtig flytning af patient til behandlingsområde og hurtig vurdering af læge efter an- Patienters perspektiver på akutmodtagelser 9

10 komst, tilgængelighed af fjernsyn, blade, telefon og stik til computer, tilgængelig information om procedurerne i akutmodtagelsen, træning af personale i positiv dialog, introduktion af personalets opgaver for patienten, rutinemæssige opkald til patienter der har forladt skadestuen i utide, indførelse af patientfortaler, rutiner for smertebehandling, monitorering og kontrol af lydniveau, oprettelse af flere behandlingsområder af privat karakter, behageligt møblement, faciliteter til børn og akustisk isolation af larmende patienter. Litteratur 1) Sundhedsstyrelsen. Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen. København: Sundhedsstyrelsen; ) Kennedy M, MacBean CE, Brand C, Sundararajan V og McD TD. Review article: Leaving the emergency department without being seen. EMA - Emergency Medicine Australasia 2008; 20(4): ) Nairn S, Whotton E, Marshal C, Roberts M og Swann G. The patient experience in emergency departments: a review of the literature. Accid.Emerg.Nurs. 2004; 12(3): ) Welch SJ. Twenty years of patient satisfaction research applied to the emergency department: A qualitative review. American Journal of Medical Quality 2010; 25(1): ) Gordon J, Sheppard LA og Anaf S. The patient experience in the emergency department: A systematic synthesis of qualitative research. International Emergency Nursing. In Press, Corrected Proof. 6) Boudreaux ED, O'Hea EL. Patient satisfaction in the Emergency Department: a review of the literature and implications for practice. J.Emerg.Med. 2004; 26(1): ) Trout A, Magnusson AR og Hedges JR. Patient satisfaction investigations and the emergency department: what does the literature say? Acad.Emerg.Med. 2000; 7(6): ) Taylor C, Benger JR. Patient satisfaction in emergency medicine. Emergency Medicine Journal 2004; 21(5): Patienters perspektiver på akutmodtagelser

11 Bilag 1: Søgebeskrivelse Søgningen på emnet Patienters perspektiver på fælles akutmodtagelse er foretaget på oversigtsartikler med afgrænsning til litteratur på engelsk, dansk, norsk og svensk i perioden 2000 marts Systematiske søgninger er foretaget i: PubMed/Medline, Medline/Ovid (In-Proces & Other Non-indexed Citations 2010), Embase, Cochrane, Psycinfo, Cinahl, og SweMed+ er søgt med henblik på at finde et Cochrane review om emnet. Ingen af de viste referencer var relevante. Søgning i CRD databases og Sociological abstract gav få og allerede kendte referencer, og de resterende referencer var ikke relevante. Med henblik på at sikre, at alle danske kilder er afsøgt er foretaget opslag i Netpunkt/Danbib, Ugeskrift for læger og Sygeplejersken, ligesom Google Scholar er søgt med danske, norske, svenske og engelske termer. Der er desuden foretaget citationsanalyse på relevante artikler ved gennemgang af related articles og ved snowballing i litteraturlister. PubMed/Medline 25/ Søgning med Limits: Meta-Analysis, Review, English, Danish, Norwegian, Swedish, published in the last 10 years #1 "Emergency Service, Hospital"[Mesh] refs #2 "Emergency Medical Services"[Mesh] refs #3 "Emergency Nursing"[Mesh] refs #4 #1 OR #2 OR # refs #5 "Patient Satisfaction"[Mesh] refs #6 "Patient Preference"[Mesh] 12 refs #7 # 5 OR # refs #8 #4 AND #7 41 refs 41 refs, hvoraf artikler omhandlende børn og skadestuer i psykiatrien blev fravalgt 19 refs udvalgt Embase 1996 to 2010 week 13 #1 exp emergency health service /advanced refs #2 exp emergency ward/ advanced refs #3 emergency nursing/ advanced 129 refs #4 #1 OR #2 OR # refs #5 #5 patient satisfaction.mp. or patient satisfaction/ advanced refs #6 #6 #4 AND # refs #7 limit 6 to ((Danish or English or Norwegian or Swedish) and yr="2000 -Current" and "review") 91 refs hvoraf artikler omhandlende børn og skadestuer i psykiatrien samt dubletter blev fravalgt 91 refs 14 refs udvalgt Medline/Ovid 06/ Ovid MEDLINE(R) In-Process & Other Non-Indexed Citations and Ovid MEDLINE(R) 1950 to Present Dubletsøgning med PubMed/Medline og Embase foretaget - 3 refs udvalgt. Patienters perspektiver på akutmodtagelser 11

12 Cochrane søgning 25/ # MeSH descriptor Emergency Service, Hospital explode all trees refs 2# MeSH descriptor Patient Satisfaction explode all trees in refs 3# #1 AND #2 limit: from 2000 to refs (heraf 1 Cochrane reviews og 1 other reviews ikke relevante) Psycinfo 1987 to March Week (søgning foretaget 6/ ) #1 exp Emergency Services/or emergency department.mp./advanced refs #2 patient satisfaction.mp. or exp Client Satisfaction/advanced refs #3 #1 and #2 67 refs Limit 3 to (("0800 literature review" or "0830 systematic review" or 1200 meta-analysis) and (Danish or English or Norwegian or Swedish) and yr="2000 -Current") Cinahl (søgning foretaget den 26/ ) 3 refs # 1 MH "Emergency Service+")/advanced refs #2 (MH "Patient Satisfaction")/advanced refs #1 AND #2 432 refs Limiters - Publication Year from: ; English Language; Publication Type: Review; Language: Danish, English, Norwegian, Swedish SweMed+ (søgning foretaget den 26/ ) 14 refs S1 Explodesökning på Emergency-Service, Hospital S2 Explodesökning på Patient-Satisfaction S3 Explodesökning på Family S4 S 1 and (S2 or S3) 556 refs refs refs 29 refs 12 Patienters perspektiver på akutmodtagelser

13 Bilag 2: Oversigt over reviews Forfatter, år, studie Formål Inkluderede studier (antal og type, år, lande) Resultater Kommentarer 1 Gordon et al Systematisk syntese At udføre systematisk review af kvalitativ litteratur om patienters oplevelser i skadestuer for at beskrive faktorer, der påvirker patienters oplevelser. 10 kvalitative studier. 4 handler specifikt om ældre, 1 om gentagne brugere af skadestue og 1 om ikke-akutte patienter. Publikationsår: Lande: UK USA Sverige Australien Faktorer der påvirker patienters oplevelse: - Følelsesmæssig påvirkning fra ulykke (frygt for alvor, smerte, sårbarhed, tab af autonomi) - Personale-patient interaktion (medicinskteknisk kultur dominerer, omsorg, personlig tolerance når forventninger ikke mødes af personale, kommunikation og mere information) - Ventetid (ventetids påvirkning af oplevelse er associeret med længde, men også information om, hvorfor og hvor længe patienterne skal vente) - Familie i skadestuen (vigtigt for velbefindende) - Omgivelserne i skadestuen (har de senge, venteværelsedesign, sammensætning af patienter i venteværelse, sult/tørst/varme/ kulde). Det emne vedrørende patienters oplevelse, som artiklerne primært fokuserer på, er omsorg (caring) eller mangel på samme omkring patienternes psykosociale eller følelsesmæssige behov. Dette står i kontrast til kulturen på skadestuen, som lægger vægt på medicinsk-tekniske evner og effektivitet. Patienters perspektiver på akutmodtagelser 13

14 Forfatter, år, studie Formål Inkluderede studier (antal og type, år, lande) Resultater Kommentarer 2 Nairn et al Review Analysere litteratur om patienters oplevelser i skadestuer. 37 kvantitative og kvalitative studier. Publikationsår: Ikke angivet. Lande: USA Sverige UK Australien Canada Hong Kong Israel Forfatterne identificerer seks temaer inden for litteraturen: - Ventetider (frygt og utryghed har betydning for, om ventetiden synes lang betydning om man bliver kontaktet/informeret, den tid man venter på omsorg er vigtigere end den samlede ventetid, hurtig visitation/udredning vigtigere end samlet ventetid) - Kommunikation (ventetid afhængig af måden der informeres og kommunikeres, måden ventetiden håndteres, fx info hver 15. minut) - Kulturelle aspekter af omsorg (miljø/omgivelser i skadestue lægger op til akutte fysiske problemer ikke plads til omsorg og sygepleje-pleje, kontrast til fx ældre patienter med komplekse problemer, der kræver holistisk tilgang) - Smerte (patienttilfredshed kræver ikke, at smerten fjernes, men at smerten kommer ned på et overkommeligt niveau). Patienter har lave forventninger til smertelindring. De forventer i højere grad tests, beroligelse og forklaringer end at blive kureret eller starte på ny behandling) - Omgivelserne/fysiske rammer (de blødere omsorgsaspekter er under pres der er fokus på effektivitet). Patienten oplever at være på fabrik. Patienterne prøver at være gode patienter for at få god behandling skjuler behov og skuffelse). Der er ingen beskrivelse af inklusions- eller eksklusionskriterier. Ingen oversigt over studierne. Ingen angivelse af hvilken årrække der søges indenfor. 14 Patienters perspektiver på akutmodtagelser

15 Forfatter, år, studie Formål Inkluderede studier (antal og type, år, lande) Resultater Kommentarer 3 Trout et al Review Gennemføre en evidensbaseret litteraturreview med fire delformål, hvoraf det relevante i denne sammenhæng er at identificere faktorer, der har været associeret med samlet patienttilfredshed på skadestue. 16 studier, hvoraf ét er kvalitativt og resten er kvantitative studier. Et studie er kvalitativt baseret på fokusgruppeinterview. Et studie er et prospektivt interventionsstudie. 14 studier er tværsnitsstudier eller longitudinelle studier. Publikationsår: Ikke angivet, søgt Resultater der svarer på formål 2: - Stærk positiv association mellem personale-patient kommunikation og patienttilfredshed - Forsøg på at fremme patienters forståelse af deres behandling og processen i forbindelse med deres behandling forbedrer patienttilfredshed - Den oplevede ventetid men ikke nødvendigvis den faktiske ventetid eller totale tid i skadestuen er omvendt associeret med patienttilfredshed - Højere triageklassifikation (større akuthed) er associeret med større patienttilfredshed. Lande: USA Sverige UK 4 Boudreaux & O Hea 2004 Review Review af de metodologiske bedste studier af patienttilfredshed i skadestuer for at besvare følgende spørgsmål: 1) Hvad er de stærkeste prædiktorer for patienttilfredshed i skadestuer? 2) Hvilke ændringer kan man indføre for at forbedre patienttilfredshed i skadestuer? 50 kvantitative studier. 25 observationelle, univariate. 13 observationelle, multivariate. 12 interventionsstudier. Land: USA - Den mest robuste prædiktor for samlet patienttilfredshed er kvaliteten af interpersonel interaktion med personalet i skadestuen - Patienters oplevelse af sundhedspersonalets tekniske formåen hænger i nogle studier sammen med patienttilfredshed, men det er svært at bestemme, hvor vigtigt tekniske evner er for patienttilfredshed. Interpersonel interaktion spiller under alle omstændigheder en stor rolle for, om patienter vurderer, at det sundhedspersonale, de møder, er teknisk kompetent - Oplevet ventetid er tættere associeret med tilfredshed end faktisk ventetid Patienters perspektiver på akutmodtagelser 15

16 Forfatter, år, studie Formål Inkluderede studier (antal og type, år, lande) Resultater - Mere akutte patienter er mere tilfredse i ét studie, men dette er ikke vist i øvrige studier - En række prædiktorer er vist ikke at have sammenhæng med patienttilfredshed: Køn, civilstand, forsikringsstatus, smerte, kronisk sygdom, type behandling (medicinsk vs. kirurgisk), antal tidligere besøg på skadestue, længde af medlemskab af sundhedsforsikring, tidspunkt eller dag for ankomst til skadestue, diagnose, sind/ temperament, daglig skadestueoptælling, årlig patientvolumen i skadestue, tilfredshed med tests og tilfredshed med registrering. Kommentarer 5 Taylor & Benger 2003 Review Identificere publiceret evidens relateret til patienttilfredshed inden for akut medicin. 16 kvalitative og kvantitative studier. Publikationsår: ikke angivet, søgt: Lande: Sverige UK Canada USA Patient-faktorer der påvirker tilfredshed: - Patienters alder og race - Triagekategori er stærkt associeret med tilfredshed, men dette er også relateret til ventetid - De tre oftest identificerede service factors er: Interpersonelle evner/personalets attitude Tilvejebringelse af information/forklaring Aspekter relateret til ventetid, især oplevet ventetid i relation til patientens forventninger. 16 Patienters perspektiver på akutmodtagelser

17 Forfatter, år, studie Formål Inkluderede studier (antal og type, år, lande) Resultater Kommentarer 6 Kennedy et al Review Review af litteratur om patienter, som kommer til skadestuen for behandling. Der er tre delspørgsmål, hvor det relevante i denne sammenhæng er: Hvilke faktorer er associeret med beslutning om at forlade skadestuen uden at blive tilset? 26 kvantitative og kvalitative studier. Publikationsår: Lande: Australien Canada Hong Kong Taiwan UK USA Patienter som forlader skadestuen uden at blive tilset. Resultater relateret til formål 1: - Mandlige og yngre patienter - Lange ventetider - Patienter med mindre akutte tilstande - Muligvis har overbelægning og tidspunkt for ankomst til skadestue en betydning - Patienter adspurgt angiver primært lange ventetider som grund til at forlade skadestue uden at blive tilset. Nogle angiver også, at deres symptomer forsvandt, at de begyndte at få det bedre, eller de mente, deres problem kunne vente, eller spontant var begyndt at forbedre sig. Men omvendt også nogle, der angiver at have det for dårligt til at kunne vente. 7 Welch 2010 Kvalitativt review Opsummere eksisterende litteratur om kundetilfredshed i sundhedssektoren og diskutere relevansen heraf indenfor akutmedicin. Ikke en kritisk, men en kvalitativ gennemgang af litteraturen. Ikke beskrevet. Ved at fokusere på følgende fem hovedområder kan man regne med at se forbedring af patienttilfredshed i skadestuen: - Oplevet ventetid - Empati/attitude - Tekniske kompetencer - Smertebehandling - Give information. Artiklen har ikke til formål at gennemføre en systematisk kritisk litteraturgennemgang, men diskuterer patienttilfredshed i skadestuen med reference til studier heraf. Patienters perspektiver på akutmodtagelser 17

18 18 Patienters perspektiver på akutmodtagelser

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Sammenhæng mellem kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren Hovedbestyrelsesmøde Onsdag den 10. Juni 2015

Sammenhæng mellem kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren Hovedbestyrelsesmøde Onsdag den 10. Juni 2015 Sammenhæng mellem kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren Hovedbestyrelsesmøde Onsdag den 10. Juni 2015 Karen Albertsen kal@teamarbejdsliv.dk PRÆSENTATION INDHOLD Formål, metode, afgrænsning

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT 2011 Afsluttende rapport og anbefalinger Socialt Udviklingscenter SUS Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROJEKTETS AKTIVITETER OG PRODUKTER... 3 Telefonrundspørge... 3 Litteraturstudie...

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Mit oplæg: -Hvad menes der med Helende arkitektur? -Stressforskningens

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp

Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp Bilag - Patienters oplevelser af akuthjælp 2014 Region Hovedstaden Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp - En del af en samlet evaluering af Region Hovedstadens akuthjælp

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Zotero er et smart værktøj til at få styr på dine referencer og litteraturlister. Zotero er gratis og på dansk.

Zotero er et smart værktøj til at få styr på dine referencer og litteraturlister. Zotero er gratis og på dansk. 1 Indhold: Hvorfor Zotero?... 3 Installation... 3 Firefox... 3 Installation af Zotero... 3 Registrer dig som bruger af Zotero... 4 Zotero oversigt over programmet... 4 Tilføj referencer manuelt... 5 Eksempel

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet?

Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? En undersøgelse af seks forskellige patientgruppers samt pårørendes oplevelser af, hvad der er vigtigt for dem, når de har kontakt med det

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere