Patienters perspektiver på akutmodtagelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patienters perspektiver på akutmodtagelser"

Transkript

1 Notat Patienters perspektiver på akutmodtagelser Et litteraturstudie Anne Rytter Hansen Laura Emdal Navne Dansk Sundhedsinstitut Juni 2011

2 Indholdsfortegnelse Baggrund og formål... 3 Søgestrategi... 3 Inklusions- og eksklusionskriterier... 4 Kategorisering af litteratur... 4 Litteratur Bilag 1: Søgebeskrivelse Bilag 2: Oversigt over reviews Copyright Dansk Sundhedsinstitut 2011 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Postboks 2595 Dampfærgevej København Ø Telefon Telefax Hjemmeside: ISBN (elektronisk version) DSI projekt nr Design: DSI

3 Baggrund og formål I 2007 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen et nyt grundlag for den regionale planlægning af det akutte beredskab i Danmark. En af de mest markante ændringer, de lancerede, var, at der i løbet af de næste 5-10 år skal ske en samling af de akutte funktioner på færre sygehuse. Desuden skal de akutte modtagelser samles ét sted på sygehuset, nemlig i den fælles akutmodtagelse (FAM). Formålet er at sikre, at alle patienter bliver undersøgt og behandlet på samme faglige niveau uanset tid og sted. Den fælles akutmodtagelse skal fremover være bemandet med læger, sygeplejersker og andet personale, som tilbyder visitation, diagnostik og behandling. Hensigten er, at den akutte patient altid bliver mødt af et bredt spektrum af specialiserede kompetencer. Forventningen er, at fælles akutmodtagelser skaber bedre rammer for et samarbejde mellem flere fagligheder om den akutte patient, og ikke mindst at de skaber bedre rammer for et sammenhængende patientforløb (1). Det er ofte sundhedsfaglige og organisatoriske, men ikke patienternes perspektiver, der ligger til grund for udvikling af kvaliteten i et sammenhængende patientforløb. Forskning viser, at brugerinddragelse har en positiv virkning på udfaldet af behandling såvel som på patienternes tilfredshed. Derfor er det afgørende at inddrage patienternes perspektiver og oplevelser allerede i planlægningen af, hvordan fremtidens FAM skal organiseres. På denne baggrund var vores oprindelige ønske at sammenfatte viden fra den videnskabelige litteratur om patienternes oplevelser af og tilfredshed med mødet med fælles akutmodtagelser. Dette ønske har vi måttet moderere. Når man vil søge international litteratur om dette emne, opstår der nemlig to problemer: Der findes ikke et standardiseret udtryk for fælles akutmodtagelser på engelsk. Derudover fremgår det sjældent i de videnskabelige artikler, hvordan den pågældende akutmodtagelse er organiseret. Vi kan derfor ikke vurdere, om der er tale om en fælles akutmodtagelse, som tilnærmelsesvist ligner Sundhedsstyrelsens definition heraf 1. Formålet med dette litteraturstudie er derfor at identificere og sammenfatte relevant videnskabelig litteratur om patienters og pårørendes oplevelser af og tilfredshed med mødet med akutmodtagelser generelt. Dette kan, om end ikke udtømmende, stadig bidrage til det overordnede mål om at inddrage patienternes perspektiver på, hvad der er vigtigt ved ankomst og ophold i en akutmodtagelse i planlægningen af fremtidens fælles akutmodtagelser. Søgestrategi Vi har søgt i følgende databaser: Pubmed, Embase, Medline/Ovid, Cochrane, Cinahl, PsychInfo, Sociological Abstracts, Swemed, CRD databases. Der er søgt på kombinationer af følgende søgeord: Emergency service, emergency medical services, emergency health service, emergency nursing, emergency ward, emergency department, patient satisfaction, patient preference, family. Søgningen er foretaget i marts-april Se bilag 1 for en detaljeret søgebeskrivelse. 1 Definition af fælles akutmodtagelse: En fælles fysisk lokalitet på et sygehus beliggende på én matrikel, hvortil akut syge eller tilskadekomne patienter kan visiteres eller indbringes, og hvor der er mulighed for diagnostik og behandling med akut lægelig bistand fra flere specialer, uanset om behandlingen kan ske i en skadestue eller kræver indlæggelse. Akutmodtagelsen er bemandet med læger, sygeplejersker og andet personale (1). Patienters perspektiver på akutmodtagelser 3

4 Inklusions- og eksklusionskriterier Titler og abstracts blev gennemgået og udvalgt efter nedenstående inklusions- og eksklusionskriterier. Inklusionskriterier: Omhandler patienters og deres eventuelle pårørendes perspektiver på, oplevelser af og tilfredshed med mødet med skadestuer/akutmodtagelser og de faktorer, der har betydning herfor. Sekundærlitteratur (reviews, synteser, meta-analyser). Udgivelsesår: Artikler på engelsk eller skandinavisk. Eksklusionskriterier: Primærstudier. Artikler om pårørendes perspektiver, hvor patienternes egne perspektiver ikke er inddraget. Studier om børn. Efter gennemlæsning af abstracts har vi ekskluderet artikler, der blev vurderet irrelevante på grund af følgende indhold: 1) Primært fokus på specifikke faggrupper i akutmodtagelser, og hvor et mindre element i studiet er faggruppens betydning for patientoplevet kvalitet. 2) Primært fokus på kundeservice i medicinsk kontekst, og hvor et mindre element i artiklen er patienttilfredshed og fokus på metoder til at undersøge patienttilfredshed. Der er ikke inkluderet eller ekskluderet reviews på baggrund af de bagvedliggende undersøgelsers design eller metoder. Vi vurderede syv reviews som relevante baseret på ovenstående kriterier. Bilag 2 indeholder en oversigt over disse reviews. Kategorisering af litteratur Vi beskriver resultaterne i den fundne litteratur på tværs af studierne ud fra følgende syv temaer, der ifølge litteraturen påvirker patienters oplevelser i akutmodtagelser: Ventetider Kommunikation interaktion og information Opfattelse af tekniske kompetencer Følelsesmæssige og fysiske påvirkninger fra traume Triagering/akut stadie Fysiske omgivelser Pårørende. Temaerne går på tværs af patienternes samlede oplevelser, og derfor vil der være overlap mellem dem. Det er især de to første emner ventetider og kommunikation der fylder i litteraturen og derfor også i denne gennemgang. I to af de syv reviews er der fokus på faktorer med betydning for patienternes oplevelser i akutmodtagelsen, mens der i de resterende reviews er fokus på patienternes tilfredshed. Det angives eksplicit i 4 Patienters perspektiver på akutmodtagelser

5 den følgende tekst, hvornår der henvises til oplevelser, og hvornår der henvises til tilfredshed, hvis det er relevant i sammenhængen. Nogle reviews rangordner ovenstående kategorier i forhold til grad af betydning for patienters tilfredshed. Da vi her ønsker kvalitativt at beskrive mulige faktorer med betydning for patienters oplevelser i akutmodtagelser, gengives sådanne resultater ikke her. Ventetider Ventetider er i alle syv reviews identificeret som en faktor, der påvirker patienternes oplevelser i og tilfredshed med akutmodtagelsen. For lang ventetid er en af årsagerne til, at patienter har forladt akutmodtagelsen i utide uden behandling (2; 3). Ventetid kan deles op i ventetid til vurdering af tilstand og samlet ventetid. Således kan ventetid op til den første vurdering af patientens situation være vigtigere for patienten end den samlede ventetid (3; 4). Faktisk ventetid forstået som ventetid i timer og minutter gør det dog ikke alene. Andre faktorer kan spille ind på betydningen af ventetid for patienterne, såsom information givet under ventetid, fx om hvor lang tid patienterne kan forvente at skulle vente, omgivelserne, komfort under ventetid, interaktion med personale i løbet af ventetiden og tilstedeværelse af pårørende (5). Flere reviews beskriver betydningen af oplevet ventetid for patienters tilfredshed med forløbet i skadestuen. Den oplevede ventetid kan være påvirket af, om patienterne er beskæftiget eller ej. Når de ikke er, kan tiden føles meget lang. Oplevet ventetid kan også være påvirket af, hvad patienterne forventer eller vurderer som passende og kan betyde, at den oplevede ventetid endda er vigtigere end faktisk ventetid for den samlede oplevelse (4; 6; 7). Forventninger kan spille ind på den oplevede ventetid, fordi bekymring og usikkerhed gør, at ventetiden føles længere. Dette illustrerer vigtigheden af at give patienterne information undervejs, samt hvor vigtigt det er, at personalet har gode kommunikative evner (3). Patienter kan også overvurdere, hvor akut deres behov for behandling faktisk er. Når de samtidig typisk ikke forstår systemet med triagering og tolker patientstrømmen gennem akutmodtagelsen som uretfærdig, kan det bevirke, at de vil opleve ventetiden som værende for lang (4). I litteraturen findes en række praktiske løsningsforslag til, hvordan man kan imødekomme ventetiden. Hvis man hurtigt kan flytte patienten til et behandlingsområde og få en læge til at tilse dem inden for 30 minutter, opleves ventetiden som acceptabel. Dette er det kritiske interval fra patienternes synsvinkel og kan opnås ved tiltag som registrering ved sengen, læge-triagering og team-triagering. Man kan reducere den oplevede ventetid ved at have fjernsyn, blade og dvd er tilgængelige. Nogle har også telefoner og stik til bærbare computere i venteværelser. Dertil kan en videooptagelse med information om procedurerne i akutmodtagelsen give en mere positiv opfattelse af forsinkelser og en mere positiv opfattelse af den overordnede oplevelse af opholdet i akutmodtagelsen. Hvis patienterne får mere realistiske forventninger til ventetid, kan det også have en positiv virkning på deres tilfredshed (4). Kommunikation interaktion og information Forskellige aspekter af kommunikation mellem personale og patient er nævnt i seks af de syv reviews (3-8). Artiklerne deler disse aspekter op i forskellige underkategorier, men generelt handler de om a) karakteren af den kommunikation, der udspiller sig mellem behandler og patient, og b) om indhold og hyppighed af information, der gives til patienten under opholdet i akutmodtagelsen. Generelt er arten af kommunikationen mellem behandler og patient en vigtig målestok for patienternes tilfredshed (3-8). Patienterne sætter pris på empati og respekt i form af fx venligt personale, der er opmærksomme på patienternes tilstand og behov og gør en indsats for at forstå patienternes problemer, har øjenkontakt og tager sig tid til at lytte og udviser venlighed, høflighed, medfølelse og for- Patienters perspektiver på akutmodtagelser 5

6 søger at fremme patienters forståelse af deres behandling og processen i forbindelse med deres behandling (3; 5-8). Omvendt gælder naturligvis, at mangel på en omsorgsfuld attitude fra personalets side kan give patienterne negative oplevelser (3). Oplevelsen af at blive overset kan medføre frustrationer og bekymringer. Patienter, som venter længe uden at blive kontaktet, oplever, at de er blevet forladt og ignoreret. De vil gerne have kontakt til personalet og venter ængsteligt på informationer (5). Arten af kommunikationen handler således også om, hvor ofte der bliver informeret. Patienterne oplever desuden, at de gentager sig selv til forskelligt personale, hvilket også kan medvirke til en negativ oplevelse for patienterne (3). Dårlig kommunikation kan medføre, at patienterne klager over fejldiagnoser eller fejlbehandling i akutmodtagelsen, hvor problemet egentlig bunder i misforståelser snarere end medicinske fejl (4). Da patienterne er afhængige af personalet i akutmodtagelsen, forsøger nogle at danne gode relationer til personalet for at blive set som gode patienter og for at undgå at blive behandlet uvenligt. Desuden er der blandt patienterne en høj grad af tolerance for personalets svære arbejdsvilkår. Resultatet heraf kan være, at patienterne undskylder for manglen på omsorg på personalets vegne og sjældent klager til personalet, mens de samtidig er bekymrede og frustrerede. Interaktionen mellem personale og patient kan være afhængig af, om patienten er klassificeret som ikke-hastende. Patienter i denne kategori kan få en oplevelse af, at deres symptomer ikke er vigtige, og at de øger presset på sygeplejersker, som allerede har for meget arbejde (5). I et review beskriver forfatterne, at en såkaldt medicinsk-teknisk kultur er dominerende i akutmodtagelsen (5). Denne særlige kultur er kendetegnet ved, at behandlingen er fragmenteret, fx ved at man møder mange forskellige sygeplejersker, der udfører separate opgaver i forhold til patienten. Litteraturen beskriver, hvordan behandling i denne kultur har en praktisk betydning og ikke selvfølgeligt indbefatter en omsorgsfuld adfærd. I alle undersøgelserne rapporteres om situationer, hvor patienter føler sig forladte, udstillede, sårbare, skamfulde, ignorerede eller usikre. Den medicinsk-tekniske kultur kan skyldes, at forholdet mellem personale og patient i akutte situationer synes at være mindre vigtigt end faste skemaer og praktiske tiltag. Dette fokus på tekniske evner kan dog også virke positivt for følelsesmæssigt oprørte patienter, idet den oplevede tekniske fokusering kan give tryghed og lette patienternes frygt (5). Interpersonel interaktion spiller under alle omstændigheder en stor rolle for, om patienter vurderer, at det sundhedspersonale, de møder, er teknisk kompetent (6). Patienterne synes altså at have behov for både en oplevelse af teknisk kompetence og omsorgsfuld adfærd fra personalets side. Information under ophold i akutmodtagelsen er vigtig for både patienternes tilfredshed og for patienternes oplevelse af tryghed (3-8). At holde patienterne jævnligt orienterede kan betyde, at ventetiden opleves mere positivt, og at patienterne ikke oplever at være blevet forladt. Det giver derfor patienter en oplevelse af tryghed (3; 5; 8). Patienternes tilfredshed bliver forbedret af mængden, kvaliteten og forståeligheden af information om behandling, om processen i forbindelse med deres behandling og af instruktioner ved udskrivning (4; 6; 7). Forståeligheden af information handler også om, hvilket sprog informationerne gives på, idet studier viser, at sprogbarrierer også har indflydelse på patienters tilfredshed (4; 6). Patienterne vil gerne have mere information om alle aspekter af opholdet i akutmodtagelsen, både mundtligt og skriftligt, om triageringsprocessen og ventetider samt information om undersøgelser, diagnoser, deres tilstand, behandling og tekniske procedurer (5). Til fremme af en god interaktion mellem behandlere og patienter er forskellige løsninger taget i brug. Akutmodtagelserne kan fx sende personalet på kurser i kundeservice og udfærdige dialogstøtteredskaber til personalet, der kan støtte en positiv dialog i særligt udfordrende situationer. Hvis personalet bærer identifikationsskilt og introducerer sine opgaver for patienten, kan det forbedre patientens ople- 6 Patienters perspektiver på akutmodtagelser

7 velse af behandlingen. Akutmodtagelsen kan også oprette et system, hvor man ringer tilbage til patienter, som har forladt akutmodtagelsen før fuldendt behandling, for at vide, hvorfor de gik, og hvordan de håndterer deres tilstand. Sproglige barrierer kan håndteres ved at etablere et system for tolkning eller tilbyde lægerne træning i andre sprog. Endelig har nogle akutmodtagelser også forsøgt sig med en patientfortaler, som typisk kan være en sygeplejerske, socialarbejder eller lignende. Patientfortaleren tager hyppigt kontakt til patienter og pårørende for at holde dem informeret om forsinkelser og fremdrift og kan også assistere ved at hente tæpper, isposer mv. og dermed eventuelt lette andet sundhedspersonale for denne type opgaver (4). Opfattelse af tekniske kompetencer To reviews viser, at patienternes oplevelse af tekniske evner hos personalet hænger sammen med positive oplevelser af interaktion med personalet (4; 6). Det kan være svært for patienter at adskille tekniske evner hos personalet og kommunikation med personalet. Under alle omstændigheder spiller interpersonel interaktion en stor rolle for, om patienter vurderer, at det sundhedspersonale, de møder, er teknisk kompetent. Der findes ikke studier af objektive mål for, om tekniske evner hænger sammen med patienttilfredshed (6). Et andet aspekt af tekniske kompetencer er, hvilken personalegruppe patienten modtager behandling af. To studier viser, at patienter er modvillige til at lade medicinstuderende udføre indgreb eller være involveret i behandlingen, mens det ene studie viser, at patienterne alligevel havde en positiv oplevelse heraf (4). Et tredje teknisk område er behandlingsform. Patienter som blev undersøgt med ultralyd i modsætning til røntgen oplevede, at lægerne havde en mere omsorgsfuld attitude, at lægerne havde bedre evner, og det bevirkede, at patienterne var mere tilfredse med deres ophold på akutmodtagelsen (4). Reviewet giver ikke nærmere forklaring på årsagerne til dette fund. Følelsesmæssige og fysiske påvirkninger fra traume Patienterne er ofte følelsesmæssigt og fysisk påvirket af det traume, de netop har oplevet, hvilket kan påvirke oplevelsen i akutmodtagelsen. Den følelsesmæssige påvirkning følger dels af, at patienterne ofte ankommer med den opfattelse, at deres tilstand er alvorlig eller livstruende, og dels oplever de ofte en eller anden grad af smerte. De føler sig sårbare, ængstelige og stressede. Især gentagne brugere af akutmodtagelsen og ældre patienter tror, at deres symptomer er tegn på livsfare eller vil betyde, at de fremover bliver afhængige af andre (5). Mange patienter ankommer til akutmodtagelsen med smerte og har forventninger om, at den håndteres (2; 3). De forventer ikke nødvendigvis, at smerten fuldstændig forsvinder, men at den lindres. Det ene review henviser til en undersøgelse, der finder, at patienterne har lave forventninger til behandling for smerte, og at personalet desuden ofte undlod at adressere emnet. En stor del af patienterne blev sendt hjem med flere smerter, end de synes var acceptabelt (3). Smerte kan have betydning for, om patienter beslutter at forlade akutmodtagelsen uden at blive tilset (2; 4). Det kan både skyldes, at symptomerne forsvinder, og omvendt at man har det for dårligt til at kunne vente. Er det sidste tilfældet, kan man risikere forværring af tilstanden (2). I litteraturen foreslås det, at det kan være en fordel at lette patienternes symptomer i tide, fx ved at implementere rutiner for smertebehandling og være gavmild med uddeling af smertestillende (4). Patienters perspektiver på akutmodtagelser 7

8 Triagering/akut stadie Fem reviews angiver, at der er en sammenhæng mellem, hvilket akut stadie patienten befinder sig på, og deres tilfredshed samt beslutning om at forlade akutmodtagelsen uden at blive set (2; 4; 6-8). Mere akutte patienter er således mere tilfredse, men dette kan skyldes, at de får større opmærksomhed fra personalet eller bliver tilset hurtigere, altså en indikator på ventetid (6-8). Patienter, der forlader akutmodtagelsen uden at blive tilset, har generelt mindre akutte tilstande (2). Som beskrevet i forbindelse med afsnittet om ventetid overvurderer patienter ofte, hvor akut deres behov for behandling er, ligesom de typisk ikke forstår triageringssystemet og tolker patientstrømmen gennem akutmodtagelsen som uretfærdig (4). Information herom, som beskrevet under afsnittet om ventetider, kunne afhjælpe dette. Fysiske omgivelser I to reviews gengives det, at de fysiske faciliteter i akutmodtagelsen påvirker patienternes oplevelse. Senge og kørestole er kritiseret for at være hårde og ubehagelige, gulve og toiletter for at være beskidte (4; 5). Venteværelset er kritiseret for at være ubehageligt, skræmmende, tyngende, klaustrofobisk og med mangel på ordentlige møbler samt faciliteter for børn (5). Nogle patienter er irriterede over mangel på privatliv både lydmæssigt og synsmæssigt. De fremhæver fx, at fulde mennesker og stofmisbrugere virker forstyrrende (4; 5). De mange mennesker i akutmodtagelsen og medfølgende lange ventetider og behandling på gangarealer kan give patienterne den opfattelse, at de risikerer, at det går ud over deres behandling (4). Særligt ældre patienter er kolde og sultne ved ankomst til akutmodtagelse og mangler mad, drikke og tæpper (5). Forskellige løsninger på nogle af disse problemer kan være at monitorere og kontrollere lydniveauet, at man laver flere behandlingsområder af privat karakter, og at der er rent og velorganiseret. Dette kan bidrage til at ændre opfattelsen af et utrygt miljø. Andre løsninger har været akustisk isolation, hvor larmende patienter placeres i lydtætte rum, hvilket både er til fordel for en patient, der måske er ude af kontrol og undgår eventuel overstimulering, og til fordel for andre patienter og personale, som opnår et mere roligt miljø (4). Pårørende To reviews berører emnet pårørende i akutmodtagelsen. Venner og familier spiller en afgørende rolle i omsorgen for patienter i akutmodtagelsen. Det stressende ophold i akutmodtagelsen kan lettes af pårørende ved, at patienten holdes med selskab og føler sig mindre ensom og bekymret (4; 5). Den pårørende påtager sig også ofte rollen som talsmand for patienten og stiller spørgsmål på patientens vegne, henter hjælp når nødvendigt og giver tryghed (5). Faktorer uden betydning To reviews opremser en række faktorer, som i statistiske modeller viser sig at have ingen eller kun en svag sammenhæng med patienternes tilfredshed med akutmodtagelser (4; 6). Det drejer sig om følgende karakteristika for patienten: Deres køn, civilstand, om de har en kronisk sygdom, patientens sind eller temperament, deres forsikringsstatus og længde af medlemskab af sundhedsforsikring, antal af tidligere besøg på akutmodtagelsen samt deres diagnose og smerter. Dertil er der en række udefrakommende faktorer, der har ingen eller kun en svag sammenhæng med patienternes tilfredshed. Således har det ingen betydning, om man ankommer en hverdag eller en weekend, og hvad tid på dagen man ankommer til akutmodtagelsen. 8 Patienters perspektiver på akutmodtagelser

9 Endelig er der en række faktorer relateret til selve akutmodtagelsen, som man heller ikke har fundet skulle hænge sammen med patienternes tilfredshed. Det drejer sig om transport til akutmodtagelsen, antallet af patienter i akutmodtagelsen selvom dette ikke er entydigt, tilfredshed med registreringsproces, status ved indlæggelse, hvilken type behandling man modtager (medicinsk vs. kirurgisk), tilfredshed med de tests der foretages, daglig optælling i akutmodtagelsen og årlig patientvolumen i akutmodtagelsen. Opsummering Via litteraturen har vi identificeret syv delvist overlappende emner, som samlet set beskriver væsentlige faktorer, der påvirker patienters oplevelser af og tilfredshed med ophold i akutmodtagelser, nemlig ventetider, kommunikation, opfattelsen af personalets tekniske kompetencer, påvirkninger fra traume, triagering/akut stadie, fysiske omgivelser og tilstedeværelsen af pårørende. Både ventetid indtil man første gang bliver tilset, samlet ventetid og en psykologisk oplevet ventetid har betydning for patienterne. Forskellige måder at forebygge disse forskellige typer af ventetider på kan øge patienternes tryghedsfornemmelse. En omsorgsfuld og hyppig kommunikation, gerne fordelt på få personer blandt personalet, har betydning for patienterne og kan modvirke misforståelser. Patienterne vil gerne have meget information om alle aspekter af opholdet i akutmodtagelsen. Man bør også være opmærksom på, at patienterne kan være bekymrede og frustrerede, også selvom de af hensyn til personalet og til relationen med personalet ikke giver udtryk for det. Patienterne kan godt opleve akutmodtagelsen som domineret af en medicinsk-teknisk kultur, hvor omsorgsaspektet ikke fylder så meget. Dette kan virke begge veje, idet det kan virke betryggende for nogle patienter og medføre en række negative følelser hos andre patienter. Der synes således at være tale om behov for både en oplevelse af et personale, der er teknisk kompetent, men som samtidig har øje for at give omsorg. Mens der ikke findes objektive mål for, om tekniske evner hænger sammen med patienttilfredshed, er interaktionen mellem patient og personale vigtig for patientens oplevelse af, at man modtager kompetent behandling. Patienternes oplevelse i akutmodtagelsen er ofte følelsesmæssigt og fysisk påvirket af det traume, de netop har oplevet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på patienternes egen oplevelse af, hvor livsfarlig deres situation er, som måske hurtigt kan afkræftes af personale. Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvor mange smerter patienterne har, da nogle bliver sendt hjem med flere smerter, end de synes var acceptabelt, og andre forlader skadestuen i utide. Ved triagering gives der naturligvis mere opmærksomhed til de mest akutte patienter. Man bør sikre, at de mindre akutte patienter har den rette forståelse af deres situation, da patienter ofte overvurderer deres behov, mens andre måske uhensigtsmæssigt forlader skadestuen uden at blive tilset. De fysiske omgivelser kan have betydning for komfort og tryghed, men også patienternes oplevelse af om de risikerer ringere behandling. Mangel på privatliv, urenlighed, kulde, sult og mange mennesker kan være generende faktorer. Venner og familie spiller en afgørende rolle i omsorg for patienterne og praktisk hjælp. Man kan derfor rette særlig opmærksomhed mod patienter, der ikke har en pårørende med i akutmodtagelsen. Litteraturen peger desuden på en række faktorer, som i statistiske modeller viser sig at have ingen eller kun en svag sammenhæng med patienters tilfredshed med akutmodtagelser. Det drejer sig både om patientkarakteristika, udefrakommende faktorer og faktorer relateret til selve akutmodtagelsen. En række forslag til at imødekomme nogle af ovenstående aspekter af patienternes behov i akutmodtagelsen er: Hurtig flytning af patient til behandlingsområde og hurtig vurdering af læge efter an- Patienters perspektiver på akutmodtagelser 9

10 komst, tilgængelighed af fjernsyn, blade, telefon og stik til computer, tilgængelig information om procedurerne i akutmodtagelsen, træning af personale i positiv dialog, introduktion af personalets opgaver for patienten, rutinemæssige opkald til patienter der har forladt skadestuen i utide, indførelse af patientfortaler, rutiner for smertebehandling, monitorering og kontrol af lydniveau, oprettelse af flere behandlingsområder af privat karakter, behageligt møblement, faciliteter til børn og akustisk isolation af larmende patienter. Litteratur 1) Sundhedsstyrelsen. Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen. København: Sundhedsstyrelsen; ) Kennedy M, MacBean CE, Brand C, Sundararajan V og McD TD. Review article: Leaving the emergency department without being seen. EMA - Emergency Medicine Australasia 2008; 20(4): ) Nairn S, Whotton E, Marshal C, Roberts M og Swann G. The patient experience in emergency departments: a review of the literature. Accid.Emerg.Nurs. 2004; 12(3): ) Welch SJ. Twenty years of patient satisfaction research applied to the emergency department: A qualitative review. American Journal of Medical Quality 2010; 25(1): ) Gordon J, Sheppard LA og Anaf S. The patient experience in the emergency department: A systematic synthesis of qualitative research. International Emergency Nursing. In Press, Corrected Proof. 6) Boudreaux ED, O'Hea EL. Patient satisfaction in the Emergency Department: a review of the literature and implications for practice. J.Emerg.Med. 2004; 26(1): ) Trout A, Magnusson AR og Hedges JR. Patient satisfaction investigations and the emergency department: what does the literature say? Acad.Emerg.Med. 2000; 7(6): ) Taylor C, Benger JR. Patient satisfaction in emergency medicine. Emergency Medicine Journal 2004; 21(5): Patienters perspektiver på akutmodtagelser

11 Bilag 1: Søgebeskrivelse Søgningen på emnet Patienters perspektiver på fælles akutmodtagelse er foretaget på oversigtsartikler med afgrænsning til litteratur på engelsk, dansk, norsk og svensk i perioden 2000 marts Systematiske søgninger er foretaget i: PubMed/Medline, Medline/Ovid (In-Proces & Other Non-indexed Citations 2010), Embase, Cochrane, Psycinfo, Cinahl, og SweMed+ er søgt med henblik på at finde et Cochrane review om emnet. Ingen af de viste referencer var relevante. Søgning i CRD databases og Sociological abstract gav få og allerede kendte referencer, og de resterende referencer var ikke relevante. Med henblik på at sikre, at alle danske kilder er afsøgt er foretaget opslag i Netpunkt/Danbib, Ugeskrift for læger og Sygeplejersken, ligesom Google Scholar er søgt med danske, norske, svenske og engelske termer. Der er desuden foretaget citationsanalyse på relevante artikler ved gennemgang af related articles og ved snowballing i litteraturlister. PubMed/Medline 25/ Søgning med Limits: Meta-Analysis, Review, English, Danish, Norwegian, Swedish, published in the last 10 years #1 "Emergency Service, Hospital"[Mesh] refs #2 "Emergency Medical Services"[Mesh] refs #3 "Emergency Nursing"[Mesh] refs #4 #1 OR #2 OR # refs #5 "Patient Satisfaction"[Mesh] refs #6 "Patient Preference"[Mesh] 12 refs #7 # 5 OR # refs #8 #4 AND #7 41 refs 41 refs, hvoraf artikler omhandlende børn og skadestuer i psykiatrien blev fravalgt 19 refs udvalgt Embase 1996 to 2010 week 13 #1 exp emergency health service /advanced refs #2 exp emergency ward/ advanced refs #3 emergency nursing/ advanced 129 refs #4 #1 OR #2 OR # refs #5 #5 patient satisfaction.mp. or patient satisfaction/ advanced refs #6 #6 #4 AND # refs #7 limit 6 to ((Danish or English or Norwegian or Swedish) and yr="2000 -Current" and "review") 91 refs hvoraf artikler omhandlende børn og skadestuer i psykiatrien samt dubletter blev fravalgt 91 refs 14 refs udvalgt Medline/Ovid 06/ Ovid MEDLINE(R) In-Process & Other Non-Indexed Citations and Ovid MEDLINE(R) 1950 to Present Dubletsøgning med PubMed/Medline og Embase foretaget - 3 refs udvalgt. Patienters perspektiver på akutmodtagelser 11

12 Cochrane søgning 25/ # MeSH descriptor Emergency Service, Hospital explode all trees refs 2# MeSH descriptor Patient Satisfaction explode all trees in refs 3# #1 AND #2 limit: from 2000 to refs (heraf 1 Cochrane reviews og 1 other reviews ikke relevante) Psycinfo 1987 to March Week (søgning foretaget 6/ ) #1 exp Emergency Services/or emergency department.mp./advanced refs #2 patient satisfaction.mp. or exp Client Satisfaction/advanced refs #3 #1 and #2 67 refs Limit 3 to (("0800 literature review" or "0830 systematic review" or 1200 meta-analysis) and (Danish or English or Norwegian or Swedish) and yr="2000 -Current") Cinahl (søgning foretaget den 26/ ) 3 refs # 1 MH "Emergency Service+")/advanced refs #2 (MH "Patient Satisfaction")/advanced refs #1 AND #2 432 refs Limiters - Publication Year from: ; English Language; Publication Type: Review; Language: Danish, English, Norwegian, Swedish SweMed+ (søgning foretaget den 26/ ) 14 refs S1 Explodesökning på Emergency-Service, Hospital S2 Explodesökning på Patient-Satisfaction S3 Explodesökning på Family S4 S 1 and (S2 or S3) 556 refs refs refs 29 refs 12 Patienters perspektiver på akutmodtagelser

13 Bilag 2: Oversigt over reviews Forfatter, år, studie Formål Inkluderede studier (antal og type, år, lande) Resultater Kommentarer 1 Gordon et al Systematisk syntese At udføre systematisk review af kvalitativ litteratur om patienters oplevelser i skadestuer for at beskrive faktorer, der påvirker patienters oplevelser. 10 kvalitative studier. 4 handler specifikt om ældre, 1 om gentagne brugere af skadestue og 1 om ikke-akutte patienter. Publikationsår: Lande: UK USA Sverige Australien Faktorer der påvirker patienters oplevelse: - Følelsesmæssig påvirkning fra ulykke (frygt for alvor, smerte, sårbarhed, tab af autonomi) - Personale-patient interaktion (medicinskteknisk kultur dominerer, omsorg, personlig tolerance når forventninger ikke mødes af personale, kommunikation og mere information) - Ventetid (ventetids påvirkning af oplevelse er associeret med længde, men også information om, hvorfor og hvor længe patienterne skal vente) - Familie i skadestuen (vigtigt for velbefindende) - Omgivelserne i skadestuen (har de senge, venteværelsedesign, sammensætning af patienter i venteværelse, sult/tørst/varme/ kulde). Det emne vedrørende patienters oplevelse, som artiklerne primært fokuserer på, er omsorg (caring) eller mangel på samme omkring patienternes psykosociale eller følelsesmæssige behov. Dette står i kontrast til kulturen på skadestuen, som lægger vægt på medicinsk-tekniske evner og effektivitet. Patienters perspektiver på akutmodtagelser 13

14 Forfatter, år, studie Formål Inkluderede studier (antal og type, år, lande) Resultater Kommentarer 2 Nairn et al Review Analysere litteratur om patienters oplevelser i skadestuer. 37 kvantitative og kvalitative studier. Publikationsår: Ikke angivet. Lande: USA Sverige UK Australien Canada Hong Kong Israel Forfatterne identificerer seks temaer inden for litteraturen: - Ventetider (frygt og utryghed har betydning for, om ventetiden synes lang betydning om man bliver kontaktet/informeret, den tid man venter på omsorg er vigtigere end den samlede ventetid, hurtig visitation/udredning vigtigere end samlet ventetid) - Kommunikation (ventetid afhængig af måden der informeres og kommunikeres, måden ventetiden håndteres, fx info hver 15. minut) - Kulturelle aspekter af omsorg (miljø/omgivelser i skadestue lægger op til akutte fysiske problemer ikke plads til omsorg og sygepleje-pleje, kontrast til fx ældre patienter med komplekse problemer, der kræver holistisk tilgang) - Smerte (patienttilfredshed kræver ikke, at smerten fjernes, men at smerten kommer ned på et overkommeligt niveau). Patienter har lave forventninger til smertelindring. De forventer i højere grad tests, beroligelse og forklaringer end at blive kureret eller starte på ny behandling) - Omgivelserne/fysiske rammer (de blødere omsorgsaspekter er under pres der er fokus på effektivitet). Patienten oplever at være på fabrik. Patienterne prøver at være gode patienter for at få god behandling skjuler behov og skuffelse). Der er ingen beskrivelse af inklusions- eller eksklusionskriterier. Ingen oversigt over studierne. Ingen angivelse af hvilken årrække der søges indenfor. 14 Patienters perspektiver på akutmodtagelser

15 Forfatter, år, studie Formål Inkluderede studier (antal og type, år, lande) Resultater Kommentarer 3 Trout et al Review Gennemføre en evidensbaseret litteraturreview med fire delformål, hvoraf det relevante i denne sammenhæng er at identificere faktorer, der har været associeret med samlet patienttilfredshed på skadestue. 16 studier, hvoraf ét er kvalitativt og resten er kvantitative studier. Et studie er kvalitativt baseret på fokusgruppeinterview. Et studie er et prospektivt interventionsstudie. 14 studier er tværsnitsstudier eller longitudinelle studier. Publikationsår: Ikke angivet, søgt Resultater der svarer på formål 2: - Stærk positiv association mellem personale-patient kommunikation og patienttilfredshed - Forsøg på at fremme patienters forståelse af deres behandling og processen i forbindelse med deres behandling forbedrer patienttilfredshed - Den oplevede ventetid men ikke nødvendigvis den faktiske ventetid eller totale tid i skadestuen er omvendt associeret med patienttilfredshed - Højere triageklassifikation (større akuthed) er associeret med større patienttilfredshed. Lande: USA Sverige UK 4 Boudreaux & O Hea 2004 Review Review af de metodologiske bedste studier af patienttilfredshed i skadestuer for at besvare følgende spørgsmål: 1) Hvad er de stærkeste prædiktorer for patienttilfredshed i skadestuer? 2) Hvilke ændringer kan man indføre for at forbedre patienttilfredshed i skadestuer? 50 kvantitative studier. 25 observationelle, univariate. 13 observationelle, multivariate. 12 interventionsstudier. Land: USA - Den mest robuste prædiktor for samlet patienttilfredshed er kvaliteten af interpersonel interaktion med personalet i skadestuen - Patienters oplevelse af sundhedspersonalets tekniske formåen hænger i nogle studier sammen med patienttilfredshed, men det er svært at bestemme, hvor vigtigt tekniske evner er for patienttilfredshed. Interpersonel interaktion spiller under alle omstændigheder en stor rolle for, om patienter vurderer, at det sundhedspersonale, de møder, er teknisk kompetent - Oplevet ventetid er tættere associeret med tilfredshed end faktisk ventetid Patienters perspektiver på akutmodtagelser 15

16 Forfatter, år, studie Formål Inkluderede studier (antal og type, år, lande) Resultater - Mere akutte patienter er mere tilfredse i ét studie, men dette er ikke vist i øvrige studier - En række prædiktorer er vist ikke at have sammenhæng med patienttilfredshed: Køn, civilstand, forsikringsstatus, smerte, kronisk sygdom, type behandling (medicinsk vs. kirurgisk), antal tidligere besøg på skadestue, længde af medlemskab af sundhedsforsikring, tidspunkt eller dag for ankomst til skadestue, diagnose, sind/ temperament, daglig skadestueoptælling, årlig patientvolumen i skadestue, tilfredshed med tests og tilfredshed med registrering. Kommentarer 5 Taylor & Benger 2003 Review Identificere publiceret evidens relateret til patienttilfredshed inden for akut medicin. 16 kvalitative og kvantitative studier. Publikationsår: ikke angivet, søgt: Lande: Sverige UK Canada USA Patient-faktorer der påvirker tilfredshed: - Patienters alder og race - Triagekategori er stærkt associeret med tilfredshed, men dette er også relateret til ventetid - De tre oftest identificerede service factors er: Interpersonelle evner/personalets attitude Tilvejebringelse af information/forklaring Aspekter relateret til ventetid, især oplevet ventetid i relation til patientens forventninger. 16 Patienters perspektiver på akutmodtagelser

17 Forfatter, år, studie Formål Inkluderede studier (antal og type, år, lande) Resultater Kommentarer 6 Kennedy et al Review Review af litteratur om patienter, som kommer til skadestuen for behandling. Der er tre delspørgsmål, hvor det relevante i denne sammenhæng er: Hvilke faktorer er associeret med beslutning om at forlade skadestuen uden at blive tilset? 26 kvantitative og kvalitative studier. Publikationsår: Lande: Australien Canada Hong Kong Taiwan UK USA Patienter som forlader skadestuen uden at blive tilset. Resultater relateret til formål 1: - Mandlige og yngre patienter - Lange ventetider - Patienter med mindre akutte tilstande - Muligvis har overbelægning og tidspunkt for ankomst til skadestue en betydning - Patienter adspurgt angiver primært lange ventetider som grund til at forlade skadestue uden at blive tilset. Nogle angiver også, at deres symptomer forsvandt, at de begyndte at få det bedre, eller de mente, deres problem kunne vente, eller spontant var begyndt at forbedre sig. Men omvendt også nogle, der angiver at have det for dårligt til at kunne vente. 7 Welch 2010 Kvalitativt review Opsummere eksisterende litteratur om kundetilfredshed i sundhedssektoren og diskutere relevansen heraf indenfor akutmedicin. Ikke en kritisk, men en kvalitativ gennemgang af litteraturen. Ikke beskrevet. Ved at fokusere på følgende fem hovedområder kan man regne med at se forbedring af patienttilfredshed i skadestuen: - Oplevet ventetid - Empati/attitude - Tekniske kompetencer - Smertebehandling - Give information. Artiklen har ikke til formål at gennemføre en systematisk kritisk litteraturgennemgang, men diskuterer patienttilfredshed i skadestuen med reference til studier heraf. Patienters perspektiver på akutmodtagelser 17

18 18 Patienters perspektiver på akutmodtagelser

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for på benign indikation søgning på Guidelines Kontakt projektgruppe Sigurd Beier Sloth /Christina Debes Helm, SST Kontakt søgespecialist

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer (150116/KIBI)

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer (150116/KIBI) Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer (150116/KIBI) Projekttitel/aspekt NKR for Rehabilitering af Prostatakræft - Guidelines Projektgruppe Eik Bjerre (fagkonsulent) / Rasmus Trap Wolf (projektleder)

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for Behandling af lænderygsmerter søgning på Guidelines Projektgruppe Mette Jensen Stochkendahl (fagkonsulent) / Betina Højgaard

Læs mere

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler) Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for forebyggelse og behandling af organisk delir - Guidelines Fagkonsulent / projektleder Maria Dawids/ Maria Herlev Ahrenfeldt,

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for høfeber. Guidelines Kontakt projektgruppe Morten Opstrup/Lone Bilde, SST Kontakt søgespecialist Jens Peter Andersen/Birgitte

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på HJERTE-LUNGE-KARKIRURGISK AFD. T Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).

Læs mere

LUP Akutmodtagelse. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Akutmodtagelser. - akut ambulante patienter

LUP Akutmodtagelse. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Akutmodtagelser. - akut ambulante patienter Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 7.34 akut ambulante patienter 2 LUP Akutmodtagelse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Akutmodtagelser - akut ambulante patienter Udarbejdet af Enhed

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt Kontakt projektgruppe Kontakt bibliotek Senest opdateret 15.02.2014 NKR for Generaliserede smerter - Baggrundssøgning Cecilie von

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database

The Joanna Briggs Institute EBP Database The Joanna Briggs Institute EBP Database JBI blev etableret i 1995 og er et verdensomspændende netværk, som søger at skabe videnskabeligt baserede, standardiserede arbejdsmetoder for sygeplejersker i store

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for Borderline Guidelines søgning Kontakt projektgruppe Projektleder: Betina Højgaard / Fagkonsulent: Ole Jakob Storebø Kontakt

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Nordjyllands plan for hospitaler og speciallægepraksis 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Nordjyllands plan for hospitaler og speciallægepraksis 2015 Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Nordjyllands plan for hospitaler og speciallægepraksis 2015 24. april 2015 Region Nordjylland har den 26. februar

Læs mere

Patienters oplevelser af behandlingen på Akutafdelingen

Patienters oplevelser af behandlingen på Akutafdelingen Patienters oplevelser af behandlingen på Akutafdelingen - Spørgeskemaundersøgelse på Nykøbing F. Sygehus Ptop1 Version 1, januar 2012 Sygeplejerske, cand.scient.san., Ph.D.studerende Maria Søe Mattsson,

Læs mere

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering. TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

AKUTAFDELINGEN Hospitalsenheden Vest Strategikort

AKUTAFDELINGEN Hospitalsenheden Vest Strategikort Strategi for Akutafdelingen Hospitalsenheden Vest Version 11. december 2009 Sundhedsfaglig strategi Patient- og samarbejdsstrategi Produktivitetsstrategi Enhedsstrategi AKUTAFDELINGEN Hospitalsenheden

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på. Diagnostisk Enhed Hospitalsenheden Vest

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på. Diagnostisk Enhed Hospitalsenheden Vest REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Diagnostisk Enhed Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 for

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Dato: 7.03.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters oplevelser

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene

Notat om Region Sjællands koncept Patienten som partner og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene Dato: 7. november 2016 Brevid: 3089673 Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene Et medlem af Regionsrådet har stillet 12 spørgsmål

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Resumé Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Patient/pårørende kald. Pilotprojekt efterår 2016

Patient/pårørende kald. Pilotprojekt efterår 2016 Patient/pårørende kald Pilotprojekt efterår 2016 Hvad er et Patient/pårørende kald Mulighed for at patient/pårørende kan få en uafhængig akut vurdering, hvis de: har en oplevelse af, at deres tilstand

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser 6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital

Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital Planlagt indlagte patienters oplevelser: Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (24) 4,06 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 (22) Patientinvolvering

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Medicinsk Afdeling Hospitalsenhed Horsens

Medicinsk Afdeling Hospitalsenhed Horsens Akut indlagte patienters oplevelser: Medicinsk Afdeling Hospitalsenhed Horsens Modtagelse - spørgsmål 1, 2, 3 og 4 Personale - spørgsmål 7, 8, 9 og 10 Patientinvolvering - spørgsmål 11, 12, 13, 14 og 15

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for opsporing og behandling af håndeksem. Guidelines Fagkonsulent / projektleder Tanja Korfitsen Carøe/Hanne Vibjerg Søgespecialist

Læs mere

Borgernes sundhedsvæsen fra programerklæring til virkelighed -

Borgernes sundhedsvæsen fra programerklæring til virkelighed - Borgernes sundhedsvæsen fra programerklæring til virkelighed - Forbedringsforslag fra kernekunder gennem 15 år. Ellen og Jens Jørgen Madsen Hovedfokus på rollen som pårørende. Den. 6. Oktober 2016 Rigshospitalet

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for psoriasis. Guidelines Kontakt projektgruppe Kontakt søgespecialist Tove Faber Frandsen t.faber@videncentret.sdu.dk Covidence

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende?

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende? UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2016 Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende? Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. FORMÅL... 3 3. METODE... 3 3.1.1. Udvælgelse af afdelinger... 4 3.1.2. Besøgstider...

Læs mere

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst Dagsorden Forretningsudvalget 24. september 2012, Kl. 09.00 AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Orientering om akutudvalgets anbefalinger vedrørende ventetider

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på MEDICINSK HEPATO-GASTROENT. AFD. V Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Den landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP somatik 2016

Den landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP somatik 2016 Procent Den landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP somatik 2016 Dette notat opsummerer centrale tendenser fra LUP somatik 2016. Resultaterne fra LUP somatik 2016 er offentliggjort i uge 11,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Kirurgisk Dagkirurgi Herning Kirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 09-05-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på Akutafdeling Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015

Læs mere

Lungemedicinsk Afdeling J OUH Odense og Svendborg

Lungemedicinsk Afdeling J OUH Odense og Svendborg Akut indlagte patienters oplevelser: Lungemedicinsk Afdeling J OUH Odense og Svendborg Modtagelse - spørgsmål 1, 2, 3 og 4 (53) Personale - spørgsmål 7, 8, 9 og 10 (55) 3,90 4,08 Patientinvolvering - spørgsmål

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere