Case-report Lawsonia intracellularis FDS Kathrine Poll Broksøvej Haslev. Ø-Vet Center allé Rønnede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Case-report Lawsonia intracellularis FDS 2006. Kathrine Poll Broksøvej 73 4690 Haslev. Ø-Vet Center allé 6 4683 Rønnede"

Transkript

1 Case-report Lawsonia intracellularis FDS 2006 Kathrine Poll Broksøvej Haslev Ø-Vet Center allé Rønnede 1. marts

2 Indledning I denne case-report vil et rådgivningsforløb samt en problemstilling og løsningsforslag blive fremstillet og diskuteret. Rådgivning er en del af det daglige arbejde som praktiserende svinedyrlæge. Her mødes mange mennesker som er forskellige af både sind, opdragelse, kultur og sprog. Dette stiller foruden de faglige kvalifikationer også store menneskelige krav til den praktiserende dyrlæge. Kommunikation og formidling er en vigtig del af dagligdagen. Jeg har i denne case-report valgt at tage udgangspunkt i en mellemstor besætning som har flere ansatte som alle har hver deres ansvar, men som afløser hinanden ved behov. Besætningen har i perioder haft skiftende personale, men samme driftsleder. I sådanne besætninger er det for både driftsleder og dyrlæge en udfordring, at styre og gentagne gange lære hvordan en sygdom håndteres og forebygges. Denne besætning køres i samarbejde mellem 2 dyrlæger, og det skal derfor bemærkes at beslutninger og handlingsplan for besætningen er et samarbejde mellem de 2 dyrlæger. Den faglige problemstilling er diarré forårsaget af Lawsonia intracellularis, medicinforbrug til behandling af diarré og opstart af vaccination for Lawsonia intracellularis. Inspirationen til emnet om netop Lawsonia intracellularis er et på fagdyrlægeuddannelsen tidligere gennemført litteraturstudie om samme emne. Samt at sygdommen har været og er yderst aktuel stadigvæk. Den får sandsynligvis skylden for meget af den diarré vi møder i det daglige. Og måske uden at det egentlig er den primære årsag. Der er derfor netop ved at blive afsluttet et Ph.d. projekt om patogenesen for Lawsonia intracellularis samt startet et andet projekt som bl.a. omhandler smittedynamik og effekt af enteritis hos smågrise. Medicinforbruget er i Danmark såvel som i Europa et altid omdiskuteret emne, som vi som dyrlæger har et dagligt fokus på. I denne case er der derfor taget beslutning om at prøve at vaccinere og dermed nedsætte medicinforbruget. Litteratur Lawsonia intracellularis er en obligat intracellulær bakterie (Jones et al, 1993). Indtil 1993 var bakterien kendt som en Campylobacter lignende bakterie (Jones et al, 1993). Den forårsager sygdom i tarmen og manifesterer sig ved 2 hovedformer (Lawson & Gebhart, 2000). Den persisterende eller kroniske form har flere navne såsom Porcin Intestinal Adenomatose (PIA) (Lawson & Gebhart, 2000) eller intestinal enteropathi (Smith & Lawson, 2001). Især i USA kaldes sygdommen ileitis (Mcorist & Smits, 2007). Den akutte form kaldes proliferativ hæmmoragisk enteropati (PHE). PHE ses hovedsagligt hos større grise over 4 måneder, og kan også ses hos gylte. Der er ofte en dødelig udgang ved PHE som har et hurtigt forløb med blod i lumen og fibrin ansamlinger (Lawson & Gebhart, 2000). Intestinal enteropati Makroskopisk er sygdommen karakteriseret ved en fortykket tarm som til tider kan ligne en haveslange. Forandringerne ses oftest i den bagerste del af ileum, i caecum samt i den første del af colon. Der ses proliferation af mucosa laget som vil være fortykket og foldet på langs eller på tværs. Der kan ses områder med nekrose, ligesom hele ileum kan opleves med nekrotiserende enteritis (Smith & Lawson, 2001). Det er oftest større klimagrise og ungsvin som angribes af sygdommen. Klinisk ses anorexi, diarré og nedsat vækst i flere uger. Her er lav dødelighed sammenlignet med den akutte form (Lawson & Gebhart, 2000). 2

3 Udbredelse I Danmark er der udført et prevalensstudie af Stege et al. (2000) hvor bl.a. forekomsten af Lawsonia intracellularis blev undersøgt. 79 besætninger indgik i undersøgelsen som blev udført i I hver besætning blev 20 fæcesprøver udtaget. De fandt bakterien i 74 (93,7%) af de undersøgte besætninger. I en europæisk undersøgelse (Chout et al., 2003) indgik 33 franske og 29 spanske besætninger. I hver besætning blev grise blodprøvet ved 4, 8, 12, 16, og 20 ugers alderen. 15 polte og 15 søer blev ligeledes blodprøvet. Resultatet var at 7 besætninger (4 franske og 3 spanske) var seronegative i alle prøver. Alle andre var positive. I USA er der i 2000 i en national rapport rapporteret at i mere en 1/3 del slagtesvinebesætninger forekommer Lawsonia intracellularis (Guedes, 2004). I et koreansk studie (Lee et al., 2001) er blodprøvet 828 grise i 65 besætninger. 100% af de undersøgte besætninger er positive. Maternelle antistoffer I en undersøgelse af Stege et al., 2004 er der i alt 7 grise som er seropositive for Lawsonia intracellularis allerede ved fravænning ved 4 ugers alderen. Dette tyder iflg. forfatterne på maternelle antistoffer. Dette stemmer overens med et andet studie fra 2004 af Jensen et al. De påviser maternelle antistoffer i alderen 2-4 uger. I et studie fra 2002 påviser Guedes et al. maternelle antistoffer hos 4 ud af 19 testede pattegrise ved 1-2 ugers alderen. Den ene af disse grise er stadig positiv ved 5 uger. Serokonvertering og bakterieludskillelse Serokonvertering kommer 6 uger efter fravænning ved 10 ugers alderen i en dansk undersøgelse. Alle grise fra 3 besætninger i undersøgelsen er serokonverteret ved 14 ugers alderen. I samme undersøgelse er der undersøgt for hvornår den bakterielle udskillelse i fæces forekommer. Den kommer ca 2 uger før serokonvertering. Den daglige tilvækst falder under udskillelsen af bakterien i fæces (Stege et al., 2004). I en lignende undersøgelse af Guedes et al. (2002) udført i USA sker den bakterielle udskillelse hos 1 gris ud af 19 ved 7 uger hvorimod de fleste andre først kommer ved ugers alderen. Som i studiet af Stege et al. (2004) finder Guedes et al (2002) ligeledes at den fæcale udskillelse kommer før serokonvertering. Vaccination I maj 2005 fik lægemiddelfirmaet Boehringer Ingelheim første markedsføringstilladelse på vaccinen Enterisol Ileitis Vet. Det er en levende svækket vaccine mod Lawsonia intracellularis. Vaccinen er modsat de fleste andre vacciner på markedet en oral vaccine (Lægemiddelstyrelsen, 2008). Den bedste effekt af vaccination opnås hvis man vaccinerer på det optimale tidspunkt. Idet grisene smittes på forskellige tidspunkter alt afhængig af besætning, sektionering og verdensdel kan man ikke sige et fast vaccinationstidspunkt som er effektivt hos alle. Det er nødvendigt at tage en serologisk profil i den enkelte besætning. Der går 3 uger fra vaccination til der opnås fuld effekt af vaccinen (Walter et al., 2004). 3

4 Et forsøg udført i 3 besætninger og rapporteret i USA i 2007 (McOrist & Smits, 2007) viser, at der i den ene besætning var en god sundhed blandt de vaccinerede grise. Dødeligheden var signifikant lavere i den vaccinerede gruppe sammenlignet med kontrol gruppen. Den daglige tilvækst var signifikant højere blandt de vaccinerede grise. I de andre 2 besætninger kom App til og havde sandsynligvis indflydelse på resultatet. Lægemiddelfirmaet beskriver i deres produktresumé samt i markedsføringsannoncer, at der i feltforsøg er observeret en forskel i gennemsnitlig daglig tilvækst på op til 30 g/dag ved sammenligning af vaccinerede grise med ikke-vaccinerede grise (Lægemiddelstrelsen, 2008). Prisen på vaccinen er pr. 19/ ,33 kr. pr dosis ved køb af 50 doser (Anonym, 2009). Case beskrivelse Besætningen er beliggende på midtsjælland. Sundhedsstatus er blå SPF +myc+ap12. Besætningen har 680 årssøer. Diegivningsperioden er dage. Fravænningsvægten er 7,7 kg. Der fodres med vådfoder i alle staldafsnit. Foderet er færdigfoder fra DLG. Farestalde køres sektioneret. Der fravænnes til sektionerede nyere klima stalde opført i november Der kan medicineres sektionsvist. I sygestalden kan medicineres stivis. Figur 1: Foto af klimastald Klargøring af klimastalde Sektionen tømmes som regel tirsdag eller onsdag. Torsdag sættes sektionen i blød i 3 timer og vaskes. Vaskeproceduren udføres ved grovvask, udlægning af sæbe Jerico, vask med højtryk. Der desinficeres med Nordic Glutardes. Stalden opvarmes til 22 grader med gulvvarme og rumvarme. Der strøs med halm under overdækning. Grisene sættes ind mandag formiddag. Procedure ved fravænning Grisene løber selv fra farestalden til klimastalden. De sorteres i størrelse og der sættes 30 grise i hver sti. Der fodres med Zingro 8 piller tilsat zinkoxid (DLG) på gulv i de første 10 dage. De startes langsomt på vådfodring (foderblanding 2) efter ca 1 uge mens de stadig får foder med zink på gulvet. Omkring dag 14 får de kun vådfoder af blanding 2. Der gives dagligt halm. Temperaturen følger automatisk en fastlagt kurve, som justeres dagligt alt efter hvordan grisene opfører sig i stierne. 4

5 Besætningens problem med Lawsonia intracellularis Besætningen har igennem mange år haft problemer med diarré. Dette afspejles i besøgsrapporter som jeg har tilbage til Fravænningsdiarréen kontrolleres udmærket med zinkoxid i foderet i de første 14 dage efter fravænning. Den efterfølgende diarré som opstår er Lawsonia intracellularis diarré. Dette problem sås også i de gamle klimastalde. Efter opførelse af nye klimastalde fortsatte samme problem. Dette på trods af, at det er helt nye stalde som let kan vaskes og desinficeres samt at fravænnede grise fra samme ugehold kommer ind i de rene stalde. Det skal bemærkes at her har været store indkøringsvanskeligheder med vådfoderet i de nye stalde. Det har været større problemer end det burde, hvad dette præcist skyldes vides ikke men sandsynligvis en kombination af mekanik/computerfejl, management samt manglende erfaring med anlægget fra de som har den daglige gang i stalden. En del af fejlene var manglende udfodring eller for meget foder. Foderanlægget har dog kørt udmærket i det seneste års tid. At det er Lawsonia intracellularis der er tale om dokumenteres ved laboratoriesvar fra Veterinærinstituttet i København (bilag 1a-1b). Det fremgår af bilag 1a-1b at de indsendte 3 tarme var negative for E.Coli, Brachyspira hyodysenteriae, Brachyspira pilosicoli, Salmonella samt PCV2. Figur 2: Grødet afføring klimasti Den afføring som er mødt ved samtlige besøg er en grålig ofte grødet afføring (figur 2, rød ring). Der har enkelte gange været rødlig lind afføring uden tilblanding af slim. Der er ved samtlige besøg fundet flere grise som af varierende grad har været tynde, skarpryggede og haft lind afføring. Dette er typiske kliniske tegn på intestinal enteropati eller kronisk Lawsonia (Lawson & Gebhart, 2000). Ved obduktioner er fundet fortykkede tarmvægge i ileum og caecum, der er set nekrotiserende enteritis i ileum. Der har i besætningen hovedsagligt været anvendt Tiamulin som vand og fodermedicinering til behandling af Lawsonia intracellularis. I perioder har Doxycyclin i vandet været anvendt. At disse er virksomme mod Lawsonia intracellularis er beskrevet i litteraturen (McOrist et al., 1996; Kyriakis et al., 2002). Oxytetracylin har været anvendt som injektions medicin mod sygdommen. Der har både fra staldens personale og fra dyrlægens side været en tilfredsstillende effekt af medicinering. I perioder med skiftende personale og ferie samt sygdom har det for afløseren været svært at finde det optimale behandlingstidspunkt. Derfor har rettidig og korrekt behandling af sygdommen været et fast punkt på dagsordenen ved det månedlige besøg i stalden. 5

6 Netop det rigtige tidspunkt at behandle på har været svært for personalet at ramme, derfor har det i perioder været nødvendigt at gennemføre 2 behandlinger i vandet til det enkelte ugehold. Dette har været medvirkende til et stigende antibiotikaforbrug. Der har ved flere besøg været indtryk af, at personalet har valgt den lidt nemmere løsning: at medicinere hele sektionen, frem for at injektions behandle maksimalt 15 dyr om dagen. Netop denne problemstilling er svær at forsikre travlt ungt personale om. Her har - heldigvis for dyrlægen - været succesperioder hvor, det er lykkedes at sortere de grise som falder fra med Lawsonia intracellularis til en særskilt sti i sektionen. I denne sti er der medicineret direkte i truget inden udfodring således at netop kun de frasorterede grise fik medicin. Ved de fleste besøg har de rigtig medtagne grise som var tynde og utrivelige været taget fra til sygestien og sat på medicin. Ellers blev personalet orienteret om at udføre det efter besøget. Her blev det pointeret, at grisene skulle injektionsbehandles samtidig med indsættelse for at sikre at den syge gris fik medicin. Det af dyrlægen ordinerede medicin registreres i Vetstat af apoteket og er vist nedenfor. Figur 3: Medicinforbrug 2007, klimagrise, opgjort i Vetstat. Figur 4: Medicinforbrug for 2008, klimagrise, opgjort i Vetstat 6

7 Forbruget i Vetstat opgøres i såkaldte ADD (Defined Animal Daily Dosages). Det er standardiserede doser, hvor der tages hensyn til det enkelte præparat og dets potens. Det er den gennemsnitlige vedligeholdelsesdosis for et døgn, hvori indregnes gennemsnittet af doseringsspektrum og antal behandlinger pr. dag (Veterinærinstituttet, 2009) På figur 3 og 4 er vist forbruget i hhv og Ved at kigge nærmere på registreringerne i Vetstat og sammenligne med de tal vi selv har registreret på besætningen, finder vi, at det ikke helt stemmer overens. Der kan være tale om fejlindtastninger fra apotekets side og fejl fra dyrlægens side. Det sidste er tilfældet her. Der er fra dyrlægens side angivet forkerte koder til apoteket, som derfor har registreret medicin til en anden aldersgruppe. Medicin til behandling af Lawsonia intracellularis er registreret til slagtesvin og søer og ikke til klimagrise som det burde. Derfor er dyrlægens ordineringer gennemgået og registreret i Excel. Det må bemærkes, at det her IKKE er opgjort i ADD. Men registreret direkte i ml og g. Det forbrug, som er vist på figur 1 og 2 er hovedsagelig forbrug til behandling af coli diarré i klimastalden. Det forbrug som er interessant i denne sammenhæng er forbruget til Lawsonia intracellularis. Derfor vises på figur 5 og 6 forbrug af Tiamulin (Denagard ), oxytetracyklin injektion (Aquacykline 180mg/ml) samt doxycyclin (Doxylin ) i hhv og Det er disse antibiotika, som i denne besætning er anvendt mod Lawsonia intracellularis. Medicinforbrug 2007, opgjort af KP g/ml Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måneder Denagard opl., ml Denagard oral pulv.,g. Aquacykline inj., ml Doxylin, g Figur 5: Medicin forbrug til Lawsonia intracellularis

8 Medicin forbrug 2008, opgjort af KP g/ml Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan- 09 måned Denagard opl.,ml Aquacykline inj,ml Doxylin, g Figur 6: Medicinforbrug til Lawsonia intracellularis Af figur 5 og 6 fremgår det, at der har været et jævnt og bestemt ikke faldende medicinforbrug til Lawsonia intracellularis. På baggrund af dette forbrug diskuterede dyrlægen og besætningens personale at starte vaccination for Lawsonia intracellularis. Men vaccinen er dyr, og det blev taget af dagsordenen. Problemerne fortsatte med diarré og for mange grise døde. I september 2008 blev vaccinen udbudt til ½ pris i en periode og derfor blev det besluttet at prøve vaccinen i en begrænset periode. Der blev udtaget blodprøver i 2 omgange for at finde det mest optimale tidspunkt at vaccinere på. På bilag 2 fremgår det, at der ved grise på ca. 20 kg er både negative og positive blodprøver for Lawsonia intracellularis. Det sås samtidig at grise på ca. 25 kg og ca. 50 kg alle var seropositive. Det blev derfor besluttet, at udtage endnu 10 blodprøver på grise som var 5 uger fra fravænning (bilag 3). Her fremgår det, at 4 grise er negative, 1 ligger lige på grænsen til seropositiv på 8 og resten er seropostive allerede 5 uger efter fravænning. På baggrund af disse blodprøver blev beslutning om at vaccinere i farestalden taget. Med Enterisol Ileitis vaccinen er det mere praktisk besværligt at vaccinere i farestalden, idet vaccinen skal gives oralt via drench. Men personalet var villige til at prøve vaccinen, og gik i gang med såkaldt at drenche i farestalden. Den bliver givet mellem dag Blev der taget nok blodprøver? For at være sikker på at få et mere sandt og præcist billede af sygdommen Lawsonia intracellularis kunne der være udregnet en stikprøvestørrelse inden udtagning af blodprøver. Til hjælp til udregning er anvendt programmet Win Episcope version 2.0, (samples, Estmate Percentages) (figur 7). Der er sat en populationsstørrelse på 360 grise. Dette er hvad en sektion og dermed et ugehold rummer i klimastalden. Den forventede prævalens er sat til 50%, en acceptabel præcision på 10% samt et konfidensniveau på 95%. Af figur 7 (rød pil) fra Win Episcope fremgår det at stikprøvestørrelsen skal være 76. Af bilag 3 fremgår det at her kun er udtaget 10 blodprøver. 8

9 Figur 7:Win Episcope 2.0, stikprøvestørrelse. Er valget om vaccination det rigtige? Et egentlig resultat på tilvækst i slagtesvinestalden foreligger ikke endnu. Grisene som blev vaccineret i oktober måned er i skrivende stund først lige kommet til slagtesvinestalden. Der er umiddelbart ikke noget som tyder på at de er kommet hurtigere igennem klimastalden. Om tilvæksten er steget venter vi på e-kontrol data til 1/4 hvor 1. kvartal 2009 er opgjort. Personalet og dyrlægen har besluttet at fortsætte vaccination til1/ hvor der skulle foreligge e-kontrol data på dødelighed og tilvækst på de vaccinerede grise. Rent klinisk er billedet af diarré svingende i klimastalden på nuværende tidspunkt. Her ses stadig grise som bliver tynde og falder fra flokken. Det er stadig nødvendigt at medicinere grisene for diarré. Om det er Lawsonia intracellularis som er hovedårsagen til denne diarré og sygdom kan ikke med sikkerhed fastslås. Det vil her være nødvendigt at udtage prøver og få obduceret en hel del grise. For at få en idé om hvordan besætningen har ligget i 2007 og 2008 er dødeligheden samt daglig tilvækst opgjort nedenfor i figur 6 og 7. På figur 8 ses en faldende tendens i dødeligheden, men idet vaccinationen først blev sat i gang i oktober 2008, er de første af de vaccinerede grise først lige nået i klimastalden på tidspunktet hvor 4. kvartal 2008 blev opgjort. Det er først i 1. kvartal 2009 at her udelukkende vil være vaccinerede klimagrise. Den daglige tilvækst ser ud til at være faldende. Gennemsnitlige daglige tilvækst over de 2 år er 476,5 g. Gennemsnitlig dødelighed i de 2 år er 4,2%. 9

10 Døde, pct % 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2, Tid, kvartal, årstal Figur 8: Dødelighed, %, for 2007 og 2008 i klimastalden. Tal er taget fra e-kontrol. Dagl. Tilvækst 520 gram dgl. tilvækst Tid, kvartal, årstal Figur 9: Dødelighed, %, for 2007 og 2008 i klimastalden. Tal er taget fra e-kontrol. Som nævnt er det besluttet at evaluere på vaccinationen pr. ¼-09. Der er siden 1/ betalt fuld pris for vaccinen. Såfremt vaccination skal fortsætte, skal den daglige tilvækst i slagtesvinestalden og i klimastalden vise sig at stige mindst gram. Dødeligheden skal gerne holde nuværende niveau på de 3%. Diskussion Det i litteraturen beskrevne forløb og symptomer minder meget om forløbet i case-besætnigen. I studie af Stege et al. (2004) samt af Guedes et al. (2002) finder de, at den daglige tilvækst falder under udskillelsen af bakterier i fæces. Dette er ikke undersøgt i case besætningen, idet det for landmanden er uden relevans. Men igen tvivl om, at det kunne være interessant at veje grise og 10

11 udtage fæcesprøver, men i den daglige praksis er der ingen anden end dyrlægen selv, til at finansiere sådanne projekter. De positive blodprøver som er taget i case-besætningen 5 uger efter fravænning tyder mest i retning af ikke at være maternelle antistoffer. Denne tese på baggrund af sammenligning med litteraturen. Her siger Stege et al. (2004) og Guedes et al. (2002) at de maternelle antistoffer ses ved 2-4 ugers alder. De grise som er testede er ca 9 uger gamle idet de har gået ca 4 uger i farestalden og 5 uger i klimastalden. På daværende tidspunkt skulle de maternelle antistoffer være ude af grisen. Enterisol Ileitis Vet. er en dyr vaccine til 8,33 kr. pr. gris. Det er samtidig en vaccine, som skal administreres på en atypisk måde i forhold til hvad svineproducenterne er vant til. De er vant til et stik bag øret og så er det gjort. Men Enterisol Ileitis Vet. skal man enten give direkte i munden eller via vandet. Vaccination over vandet er risikofyldt idet man ikke ved om alle får det de skal have. I denne besætning med skiftende personale er et sikreste at give den i munden i farestalden. Det valgte tidspunkt for vaccination på dag 9-18 er for tidligt i forhold til hvad vaccinen er registreret til. Den er registreret til brug fra 3 ugers alderen (Lægemiddelstyrelsen, 2008). Set i forhold til litteraturen er det ligeledes for tidligt, idet her stadig er høj sandsynlighed for maternelle antistoffer (Stege et al., 2004, Guedes et al., 2002). Da besætningen blev instrueret i brug af vaccinen, blev de fortalt at den ikke skulle gives før 3 ugers alderen. Det er først efterfølgende ved et uformelt besøg i besætningen i forbindelse med denne case-report at de 9-18 dage blev nævnt af en ansat i stalden. Besætningens procedure omkring fravænning og klargøring af klimastalden er i orden. Det bedste ville være hvis stalden kunne stå tom og tør i 1 uge, men dette er ikke praktisk muligt. Der er ingen tvivl om at problemet med Lawsonia intracellularis er vanskeliggjort af, at det ikke er en fast person alle dage som passer klimastaldene. Problemer med vådfodring har ikke gjort problemet mindre. Meget kan løses ved et godt management, og ved at der gribes ind i tide med enkeltdyrs behandlinger. Medicinen har en udmærket effekt, men idet dyrene smittes på forskellige tidspunkter er det svært at ramme det helt optimale tidspunkt for medicinering. Nemlig at de ikke behandles for tidligt men heller ikke for sent. På blodprøvesvarene ses, at de har forskellige titre og smittes på forskellige tidspunkter i ugeholdet. I perioder ses det, at der ikke er anvendt så meget medicin som i andre, dette er sandsynligvis, når personalet i stalden har haft is nok i maven til at vente med at sætte medicin på vandet. Derfor har der til dette hold nok kun været behov for 1 behandling. I andre måneder er håndteringen af sygdommen korrekt udført idet der er sorteret syge ud og medicineret særskilt. Det har været positivt, at opleve at det har været muligt at kontrollere sygdommen. Vaccination blev forsøgt i håb om at kunne kontrollere Lawsonia intracellularis noget lettere og kunne nedsætte både dødelighed samt medicinforbrug. Det var samtidig håbet, at tilvæksten blandt slagtesvin ville kunne øges. Denne ligger lavt på ca. 850 gram, men grunden til, at her ikke er uddybet mere heromkring i denne case-report, er at grisene i slagtesvinestalden smittes med Mycoplasma hyopneumoniae. Her er klinik i stalden og ved udvidet slagtekontrol er vist at mere end 10% af lungen er angrebet. Ved opgørelse af medicinforbrug samt kritisk gennemgang af ordinationer, viser det sig, at dyrlægen har registreret medicinen til forkerte aldersgrupper. Det har derfor været meget lærerigt og 11

12 udbytterigt at være kritisk. At lave egne kurver på forbruget og angive i ml som både landmand og lægmand lettere kan forholde sig til har på samme måde været en god proces. ADD er en akademisk udregning som er svær at forklare til landmanden. Men det skal bemærkes, at både injektionsmedicin og oral medicin er sat i samme i kurve. Dette, fordi at injektionsmedicin ikke tæller væsentligt i medicinregnskabet, idet her kun behandles enkelte dyr. Doxylin fylder ikke meget på kurven, men det er også kun ordineret få gange. Skal forbruget vises helt korrekt burde der have været en særskilt figur pr. præparat. Udregning af stikprøvestørrelsen viser at virkeligheden og dagligdagen er langt fra epidemiologi. Denne påstand, fordi der langt fra er taget tilstrækkeligt med blodprøver hvis der sammenlignes med hvad Win Episcope har udregnet. Prævalensen i eksemplet i figur 7 er sat til 50. Ændres prævalensen til 80 er antallet af blodprøver skal tages 53 stk. Populationsstørrelsen er sat til 1 sektion idet vi skulle se hvor mange positive der var ved en bestemt alder. Ændres kun på populationsstørrelsen til hele klimastalden på 2160 grise er 62 stk blodprøver resultatet. For at nøjes med det antal blodprøver som forfatteren tog, skal vi sætte den forventede prævalens til 97%(se tabel 1). Dette er meget højt sat. Udregningerne viser derfor som ovenfor skrevet, at praktiserende dyrlæger ofte tager for få blodprøver når der skal påvises en sygdom eller et agens. Tabel 1: Antal blodprøver ved forskellige pop. str. og prævalens. Kilde Win Episcope 2.0. Exp. Prevalence, Accepted error, Population størr. Confidens int., % Antal prøver % % Om vaccinen har den forventede effekt kan først afgøres efter d. 1/ Men, som det tegner lige nu med den høje vaccine pris og ingen klinisk effekt endnu, er det meget sandsynligt at vaccinationen stopper. Der må derfor fortsat kæmpes for at få behandlet på rettidige tidspunkt. Dyrlægen vil da sandsynligvis igangsætte vaccination for Mycoplasma for at øge tilvæksten blandt slagtesvin. Denne er ikke sat i gang endnu idet effekt af Enterisol Ileitis afvente først. Det er efter forfatterens overbevisning ikke at anbefale at sætte 2 tiltag i værk på samme tidspunkt. Især ikke da vaccination med Enterisol Ileitis er en kostbar affære i disse tider hvor afregningspriserne er lave. Viser vaccinen sig, at have effekt, må det siges at markedsføringen med at have produktet til ½ pris i en periode har virket. Det vil samtidig have overbevist dyrlægen om at vaccinen virker og muligvis inspirere til at starte vaccination op i andre besætninger. 12

13 Referencer Anonym, 2009: Veterinærmedicinsk Industriforening. Chouet, S., Prieto, C., Mieli, L., Veerhuizen, M.F. & McOrist, S Patterns of exposure to Lawsonia intracellularis infection on European pig farms. Veterinary Record vol 152, pp Guedes, R.M.C.,Gebhart, C.J., Armbruster, G.A., Roggow, B.D., 2002, Serologic follow-up of an repopulated swine herd after anutbreak of proliferative enteropathy. Canadian Journal of Veterinary Research vol. 6, pp Guedes, R., Update on epidemiology and diagnosis f porcine prolifeative enteropathy. Journal of Swine Health and Production. Vol. 12, no.3. pp Jones, G.F., Ward, G.E., Murtaugh, M.P., Lin, G. & Gebhart, C.J. 1993, Enhanced detection of intracellular organism of swine proliferative enteritis, ileal symbiont intracellularis, in feces by polymerase chain reaction, Journal of clinical microbiology. Oct 1993; 31(10) pp Kyriakis, S.C., Bourtzi-Hatzopoulou, E., Alexopoulos, C., Kritas, S.K., Lekkas, S., Gardey, L., 2002 Field Evaluation of the effect of In-Feed Doxycycline for the Control of Ileitis in Weaned Piglets, Journal of Veterinary Medicine vol. 49. pp Lawson, G.H.K. & Gebhart, C.J 2000, "Proliferative Enteropathy ", Journal of Comparative Pathology, vol. 122, no. 77, pp Lee, S.W., Kim, T.J., Park, S.Y., Song, C.S., Chang, H.K., Yeh, J.K., Park, H.I., Lee, J.B. 2001, Prevalence of Porcine Proliferative Enteropathy and It Control with Tylososin in Korea. Journal of Veterinary Science vol. 2 no. 3 pp Lægemiddelstyrelsen, Produktresumé for Enterisol Ileitis vet., Tilgængelig på on pdf McOrist, S. & Smits, R. J. 2007, Field evaluation of an oral attenuated Lawsonia intracellularis vaccine for porcine proliferative enteropathy (ileitis), Veterinary Record, vol 161, pp McOrist S,. Smith S. H,. Shearn M. F. H, Carr M. M., Miller D. J. S, 1996 Treatment and prevention of porcine proliferative enteropathy with oral tiamulin The Veterinary Record, Vol 139, Issue 25, pp Smith, D.G.E. & Lawson, G.H.K. 2001, Lawsonia intracellulars: getting inside the pathogenesis of proliferative enteropathy, Veterinary Microbiology, vol 82, pp Stege, H., Jensen T. K., Møller K., Bækbo P., Jorsal S. E., 2000, Prevalence of intestinal pathogens in Danish finishing pig herds Preventive Veterinary Medicine, Vol 46, no 4, pp

14 Stege, H., Jensen, T.K., Møller, K., Vestergård, K., Bækbo, P., Jorsal, S.E. 2004, Infection dynamics of Lawsonia intracellularis in pig herds, Veterinary Microbiology vol. 104, pp Veterinærinstituttet Walter, D., Gebhart, C., Kroll, J., Holck, J.T., Chittick, W., 2004, Serologic profiling and vaccination timing for Lawsonia intracellularis. Journal of Swine Health and Production, vol. 12, pp

15 Bilag 1a 15

16 Bilag 1b 16

17 Bilag 2 17

18 Bilag 3 18

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

Feltundersøgelse af effekten af Enterisol Ileitis på tilvækst og dødelighed i besætninger med Lawsonia Infektion.

Feltundersøgelse af effekten af Enterisol Ileitis på tilvækst og dødelighed i besætninger med Lawsonia Infektion. Feltundersøgelse af effekten af Enterisol Ileitis på tilvækst og dødelighed i besætninger med Lawsonia Infektion. Skrevet af: A.K. Frandsen Bettina Jensen Summary The effect of Enterisol Ileitis on average

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk Ken Steen Pedersen, Adm. direktør, specialdyrlæge, Ø-Vet A/S Hvad er diarre? 3 til 8 uger efter

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Diarré hos smågrise og slagtesvin Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen

Læs mere

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PH Rathkjen Sr. Global Teknisk Chef for PRRS, Boehringer Ingelheim De 5 trin til PRRS kontrol 1. Enighed om målet (kontrol eller elimination) 2.

Læs mere

Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden

Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden Dagens program Motivation Diagnosen Cost / benefit Handling eller ej med nogle cases som eksempler! Dagens program

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar

Læs mere

Anders Mikkelsen. Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002

Anders Mikkelsen. Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002 Anders Mikkelsen Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002 Motivation - økonomi Typisk vaccinationsstrategi i en besætning Søer Coli/tarmbrand Rødsyge/PPV 17 kr. x 2,35 kuld/år = 40 kr 15 kr. x 2,35 kuld/år = 35

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF

INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF ERFARING NR. 1701 Patogen coli (F4/F18) blev fundet ved PCR i 17 ud af 17 undersøgte besætninger med fravænningsdiarré. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES, DEN RULLENDE

Læs mere

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord

MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord Fagdyrlæge i svinesygdomme og management Anders Holm Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk : 10 svinedyrlæger 4 svinedyrlæger- ca

Læs mere

Fokus på medicinomkostninger og forbrug. Jakob Bagger

Fokus på medicinomkostninger og forbrug. Jakob Bagger Fokus på medicinomkostninger og forbrug Jakob Bagger Gram antibiotika pr kg produceret kød USA Holland Frankrig Tjekkiet UK Tyskland Danmark Schweiz Finland Sverige Norge Lavt dansk forbrug internationalt

Læs mere

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater

Læs mere

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph. Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig

Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig Dan Bysted, fagdyrlæge i Ø-Vet A/S Ø-Vet A/S består af 11 svinedyrlæger, som yder veterinær rådgivning Nødvendige, men dyre Vacciner til søer og grise

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder

Læs mere

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRSV FOREKOMST Globalt Alle aldre, mest alvorligt kalve < 9 mdr Hyppige reinfektioner

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

STOR REDUKTION AF ANTIBIOTIKAFORBRUGET I 12 AF 16 BESÆTNINGER

STOR REDUKTION AF ANTIBIOTIKAFORBRUGET I 12 AF 16 BESÆTNINGER STOR REDUKTION AF ANTIBIOTIKAFORBRUGET I 12 AF 16 BESÆTNINGER ERFARING NR. 1306 Manual til God antibiotikapraksis hjalp 12 ud af 16 svineproducenter med at reducere deres antibiotikaforbrug markant. Producenterne

Læs mere

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor

Læs mere

DLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen

DLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Hvordan gør jeg det? Hvad kan vi? I DLBR SvineIT skal du oprette de mediciner, du anvender i produktionen se

Læs mere

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard 24 9 213 Emner Velkommen til Fagligt nyt 24.-25.9.213 Direktør Nicolaj Nørgaard Ros Udfordringer DanAvl Nyt lovgivning Bedre økonomi/bytteforhold Fremgang på miljø Fremgang på dyrevelfærd DC-aftale Tak

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge.

Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge. Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge. Case Report Fagdyrlægeuddannelse 2006-2008 Andreas Birch

Læs mere

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme

Læs mere

Kan man bruge big data diagnostisk?

Kan man bruge big data diagnostisk? Kan man bruge big data diagnostisk? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden Hot Spot 22. November 2016 Kan vi stille diagnoser med big data? Kan vi stille diagnoser med big data? Kan vi stille

Læs mere

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Hvad kan man bruge vægtene til? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden 2 Er vi bagefter med teknik i svineproduktionen? Kan vi stille

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

One Health - Danske erfaringer og udfordringer. Jens Peter Nielsen Professor

One Health - Danske erfaringer og udfordringer. Jens Peter Nielsen Professor One Health - Danske erfaringer og udfordringer Jens Peter Nielsen Professor Befolkningstilvækst Rejser Klimaændringer Fødevare import Migration Infektionssygdomme hos dyr og mennesker Zoonoser overføres

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Charlotte Sonne Kristensen,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Erika Busch Master i dyrevelfærd Winie Larsen Sekretær FÅ STYR PÅ PRRS Lotte Skade 16. November 2016 Kjellerup Claus

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

) udgør forbruget til indikationen gastrointestinale

) udgør forbruget til indikationen gastrointestinale Smågrisediarre Kliniske, patologiske og mikrobiologiske forhold ved klinisk smågrisediarre Ken steen pedersen AdjunKt i svinesygdomme specialdyrlæge, ph.d., diplomat ecphm institut for produktionsdyr og

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk FÅ STYR PÅ PRRS Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Evaluering for sygdomsfrihed

Evaluering for sygdomsfrihed 1 Evaluering for sygdomsfrihed Fagdyrlægeogave Kjetil Johansen FD-2006 Formål med opgaven: At forstå nogle af de epidemiologiske begreber og værktøjer der bruges til at evaluere diagnostiske tests. At

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016)

Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016) Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016) Af kvægdyrlæge Erling Andersen, LVK Vaccinationer i slagtekalveproduktionen. For nogle uger siden deltog jeg i verdenskongressen for kvægdyrlæger,

Læs mere

SEGES P/S seges.dk ANTIBIOTIKAFORBRUG (2013) BRANCHENS STRATEGI (= DET OFFENTLIGE)

SEGES P/S seges.dk ANTIBIOTIKAFORBRUG (2013) BRANCHENS STRATEGI (= DET OFFENTLIGE) BAGGRUND FOR REDUKTION OG POLITISK SITUATION RUND OG POLITISK STATUS Status på ANTIBIOTIKAforbrug Differentieret gult kort MRSA FRAVÆNNING UDEN ZINK OG ANTIBIOTIKA - ER DET MULIGT? Poul Bækbo og Niels

Læs mere

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser

Læs mere