Case-report Lawsonia intracellularis FDS Kathrine Poll Broksøvej Haslev. Ø-Vet Center allé Rønnede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Case-report Lawsonia intracellularis FDS 2006. Kathrine Poll Broksøvej 73 4690 Haslev. Ø-Vet Center allé 6 4683 Rønnede"

Transkript

1 Case-report Lawsonia intracellularis FDS 2006 Kathrine Poll Broksøvej Haslev Ø-Vet Center allé Rønnede 1. marts

2 Indledning I denne case-report vil et rådgivningsforløb samt en problemstilling og løsningsforslag blive fremstillet og diskuteret. Rådgivning er en del af det daglige arbejde som praktiserende svinedyrlæge. Her mødes mange mennesker som er forskellige af både sind, opdragelse, kultur og sprog. Dette stiller foruden de faglige kvalifikationer også store menneskelige krav til den praktiserende dyrlæge. Kommunikation og formidling er en vigtig del af dagligdagen. Jeg har i denne case-report valgt at tage udgangspunkt i en mellemstor besætning som har flere ansatte som alle har hver deres ansvar, men som afløser hinanden ved behov. Besætningen har i perioder haft skiftende personale, men samme driftsleder. I sådanne besætninger er det for både driftsleder og dyrlæge en udfordring, at styre og gentagne gange lære hvordan en sygdom håndteres og forebygges. Denne besætning køres i samarbejde mellem 2 dyrlæger, og det skal derfor bemærkes at beslutninger og handlingsplan for besætningen er et samarbejde mellem de 2 dyrlæger. Den faglige problemstilling er diarré forårsaget af Lawsonia intracellularis, medicinforbrug til behandling af diarré og opstart af vaccination for Lawsonia intracellularis. Inspirationen til emnet om netop Lawsonia intracellularis er et på fagdyrlægeuddannelsen tidligere gennemført litteraturstudie om samme emne. Samt at sygdommen har været og er yderst aktuel stadigvæk. Den får sandsynligvis skylden for meget af den diarré vi møder i det daglige. Og måske uden at det egentlig er den primære årsag. Der er derfor netop ved at blive afsluttet et Ph.d. projekt om patogenesen for Lawsonia intracellularis samt startet et andet projekt som bl.a. omhandler smittedynamik og effekt af enteritis hos smågrise. Medicinforbruget er i Danmark såvel som i Europa et altid omdiskuteret emne, som vi som dyrlæger har et dagligt fokus på. I denne case er der derfor taget beslutning om at prøve at vaccinere og dermed nedsætte medicinforbruget. Litteratur Lawsonia intracellularis er en obligat intracellulær bakterie (Jones et al, 1993). Indtil 1993 var bakterien kendt som en Campylobacter lignende bakterie (Jones et al, 1993). Den forårsager sygdom i tarmen og manifesterer sig ved 2 hovedformer (Lawson & Gebhart, 2000). Den persisterende eller kroniske form har flere navne såsom Porcin Intestinal Adenomatose (PIA) (Lawson & Gebhart, 2000) eller intestinal enteropathi (Smith & Lawson, 2001). Især i USA kaldes sygdommen ileitis (Mcorist & Smits, 2007). Den akutte form kaldes proliferativ hæmmoragisk enteropati (PHE). PHE ses hovedsagligt hos større grise over 4 måneder, og kan også ses hos gylte. Der er ofte en dødelig udgang ved PHE som har et hurtigt forløb med blod i lumen og fibrin ansamlinger (Lawson & Gebhart, 2000). Intestinal enteropati Makroskopisk er sygdommen karakteriseret ved en fortykket tarm som til tider kan ligne en haveslange. Forandringerne ses oftest i den bagerste del af ileum, i caecum samt i den første del af colon. Der ses proliferation af mucosa laget som vil være fortykket og foldet på langs eller på tværs. Der kan ses områder med nekrose, ligesom hele ileum kan opleves med nekrotiserende enteritis (Smith & Lawson, 2001). Det er oftest større klimagrise og ungsvin som angribes af sygdommen. Klinisk ses anorexi, diarré og nedsat vækst i flere uger. Her er lav dødelighed sammenlignet med den akutte form (Lawson & Gebhart, 2000). 2

3 Udbredelse I Danmark er der udført et prevalensstudie af Stege et al. (2000) hvor bl.a. forekomsten af Lawsonia intracellularis blev undersøgt. 79 besætninger indgik i undersøgelsen som blev udført i I hver besætning blev 20 fæcesprøver udtaget. De fandt bakterien i 74 (93,7%) af de undersøgte besætninger. I en europæisk undersøgelse (Chout et al., 2003) indgik 33 franske og 29 spanske besætninger. I hver besætning blev grise blodprøvet ved 4, 8, 12, 16, og 20 ugers alderen. 15 polte og 15 søer blev ligeledes blodprøvet. Resultatet var at 7 besætninger (4 franske og 3 spanske) var seronegative i alle prøver. Alle andre var positive. I USA er der i 2000 i en national rapport rapporteret at i mere en 1/3 del slagtesvinebesætninger forekommer Lawsonia intracellularis (Guedes, 2004). I et koreansk studie (Lee et al., 2001) er blodprøvet 828 grise i 65 besætninger. 100% af de undersøgte besætninger er positive. Maternelle antistoffer I en undersøgelse af Stege et al., 2004 er der i alt 7 grise som er seropositive for Lawsonia intracellularis allerede ved fravænning ved 4 ugers alderen. Dette tyder iflg. forfatterne på maternelle antistoffer. Dette stemmer overens med et andet studie fra 2004 af Jensen et al. De påviser maternelle antistoffer i alderen 2-4 uger. I et studie fra 2002 påviser Guedes et al. maternelle antistoffer hos 4 ud af 19 testede pattegrise ved 1-2 ugers alderen. Den ene af disse grise er stadig positiv ved 5 uger. Serokonvertering og bakterieludskillelse Serokonvertering kommer 6 uger efter fravænning ved 10 ugers alderen i en dansk undersøgelse. Alle grise fra 3 besætninger i undersøgelsen er serokonverteret ved 14 ugers alderen. I samme undersøgelse er der undersøgt for hvornår den bakterielle udskillelse i fæces forekommer. Den kommer ca 2 uger før serokonvertering. Den daglige tilvækst falder under udskillelsen af bakterien i fæces (Stege et al., 2004). I en lignende undersøgelse af Guedes et al. (2002) udført i USA sker den bakterielle udskillelse hos 1 gris ud af 19 ved 7 uger hvorimod de fleste andre først kommer ved ugers alderen. Som i studiet af Stege et al. (2004) finder Guedes et al (2002) ligeledes at den fæcale udskillelse kommer før serokonvertering. Vaccination I maj 2005 fik lægemiddelfirmaet Boehringer Ingelheim første markedsføringstilladelse på vaccinen Enterisol Ileitis Vet. Det er en levende svækket vaccine mod Lawsonia intracellularis. Vaccinen er modsat de fleste andre vacciner på markedet en oral vaccine (Lægemiddelstyrelsen, 2008). Den bedste effekt af vaccination opnås hvis man vaccinerer på det optimale tidspunkt. Idet grisene smittes på forskellige tidspunkter alt afhængig af besætning, sektionering og verdensdel kan man ikke sige et fast vaccinationstidspunkt som er effektivt hos alle. Det er nødvendigt at tage en serologisk profil i den enkelte besætning. Der går 3 uger fra vaccination til der opnås fuld effekt af vaccinen (Walter et al., 2004). 3

4 Et forsøg udført i 3 besætninger og rapporteret i USA i 2007 (McOrist & Smits, 2007) viser, at der i den ene besætning var en god sundhed blandt de vaccinerede grise. Dødeligheden var signifikant lavere i den vaccinerede gruppe sammenlignet med kontrol gruppen. Den daglige tilvækst var signifikant højere blandt de vaccinerede grise. I de andre 2 besætninger kom App til og havde sandsynligvis indflydelse på resultatet. Lægemiddelfirmaet beskriver i deres produktresumé samt i markedsføringsannoncer, at der i feltforsøg er observeret en forskel i gennemsnitlig daglig tilvækst på op til 30 g/dag ved sammenligning af vaccinerede grise med ikke-vaccinerede grise (Lægemiddelstrelsen, 2008). Prisen på vaccinen er pr. 19/ ,33 kr. pr dosis ved køb af 50 doser (Anonym, 2009). Case beskrivelse Besætningen er beliggende på midtsjælland. Sundhedsstatus er blå SPF +myc+ap12. Besætningen har 680 årssøer. Diegivningsperioden er dage. Fravænningsvægten er 7,7 kg. Der fodres med vådfoder i alle staldafsnit. Foderet er færdigfoder fra DLG. Farestalde køres sektioneret. Der fravænnes til sektionerede nyere klima stalde opført i november Der kan medicineres sektionsvist. I sygestalden kan medicineres stivis. Figur 1: Foto af klimastald Klargøring af klimastalde Sektionen tømmes som regel tirsdag eller onsdag. Torsdag sættes sektionen i blød i 3 timer og vaskes. Vaskeproceduren udføres ved grovvask, udlægning af sæbe Jerico, vask med højtryk. Der desinficeres med Nordic Glutardes. Stalden opvarmes til 22 grader med gulvvarme og rumvarme. Der strøs med halm under overdækning. Grisene sættes ind mandag formiddag. Procedure ved fravænning Grisene løber selv fra farestalden til klimastalden. De sorteres i størrelse og der sættes 30 grise i hver sti. Der fodres med Zingro 8 piller tilsat zinkoxid (DLG) på gulv i de første 10 dage. De startes langsomt på vådfodring (foderblanding 2) efter ca 1 uge mens de stadig får foder med zink på gulvet. Omkring dag 14 får de kun vådfoder af blanding 2. Der gives dagligt halm. Temperaturen følger automatisk en fastlagt kurve, som justeres dagligt alt efter hvordan grisene opfører sig i stierne. 4

5 Besætningens problem med Lawsonia intracellularis Besætningen har igennem mange år haft problemer med diarré. Dette afspejles i besøgsrapporter som jeg har tilbage til Fravænningsdiarréen kontrolleres udmærket med zinkoxid i foderet i de første 14 dage efter fravænning. Den efterfølgende diarré som opstår er Lawsonia intracellularis diarré. Dette problem sås også i de gamle klimastalde. Efter opførelse af nye klimastalde fortsatte samme problem. Dette på trods af, at det er helt nye stalde som let kan vaskes og desinficeres samt at fravænnede grise fra samme ugehold kommer ind i de rene stalde. Det skal bemærkes at her har været store indkøringsvanskeligheder med vådfoderet i de nye stalde. Det har været større problemer end det burde, hvad dette præcist skyldes vides ikke men sandsynligvis en kombination af mekanik/computerfejl, management samt manglende erfaring med anlægget fra de som har den daglige gang i stalden. En del af fejlene var manglende udfodring eller for meget foder. Foderanlægget har dog kørt udmærket i det seneste års tid. At det er Lawsonia intracellularis der er tale om dokumenteres ved laboratoriesvar fra Veterinærinstituttet i København (bilag 1a-1b). Det fremgår af bilag 1a-1b at de indsendte 3 tarme var negative for E.Coli, Brachyspira hyodysenteriae, Brachyspira pilosicoli, Salmonella samt PCV2. Figur 2: Grødet afføring klimasti Den afføring som er mødt ved samtlige besøg er en grålig ofte grødet afføring (figur 2, rød ring). Der har enkelte gange været rødlig lind afføring uden tilblanding af slim. Der er ved samtlige besøg fundet flere grise som af varierende grad har været tynde, skarpryggede og haft lind afføring. Dette er typiske kliniske tegn på intestinal enteropati eller kronisk Lawsonia (Lawson & Gebhart, 2000). Ved obduktioner er fundet fortykkede tarmvægge i ileum og caecum, der er set nekrotiserende enteritis i ileum. Der har i besætningen hovedsagligt været anvendt Tiamulin som vand og fodermedicinering til behandling af Lawsonia intracellularis. I perioder har Doxycyclin i vandet været anvendt. At disse er virksomme mod Lawsonia intracellularis er beskrevet i litteraturen (McOrist et al., 1996; Kyriakis et al., 2002). Oxytetracylin har været anvendt som injektions medicin mod sygdommen. Der har både fra staldens personale og fra dyrlægens side været en tilfredsstillende effekt af medicinering. I perioder med skiftende personale og ferie samt sygdom har det for afløseren været svært at finde det optimale behandlingstidspunkt. Derfor har rettidig og korrekt behandling af sygdommen været et fast punkt på dagsordenen ved det månedlige besøg i stalden. 5

6 Netop det rigtige tidspunkt at behandle på har været svært for personalet at ramme, derfor har det i perioder været nødvendigt at gennemføre 2 behandlinger i vandet til det enkelte ugehold. Dette har været medvirkende til et stigende antibiotikaforbrug. Der har ved flere besøg været indtryk af, at personalet har valgt den lidt nemmere løsning: at medicinere hele sektionen, frem for at injektions behandle maksimalt 15 dyr om dagen. Netop denne problemstilling er svær at forsikre travlt ungt personale om. Her har - heldigvis for dyrlægen - været succesperioder hvor, det er lykkedes at sortere de grise som falder fra med Lawsonia intracellularis til en særskilt sti i sektionen. I denne sti er der medicineret direkte i truget inden udfodring således at netop kun de frasorterede grise fik medicin. Ved de fleste besøg har de rigtig medtagne grise som var tynde og utrivelige været taget fra til sygestien og sat på medicin. Ellers blev personalet orienteret om at udføre det efter besøget. Her blev det pointeret, at grisene skulle injektionsbehandles samtidig med indsættelse for at sikre at den syge gris fik medicin. Det af dyrlægen ordinerede medicin registreres i Vetstat af apoteket og er vist nedenfor. Figur 3: Medicinforbrug 2007, klimagrise, opgjort i Vetstat. Figur 4: Medicinforbrug for 2008, klimagrise, opgjort i Vetstat 6

7 Forbruget i Vetstat opgøres i såkaldte ADD (Defined Animal Daily Dosages). Det er standardiserede doser, hvor der tages hensyn til det enkelte præparat og dets potens. Det er den gennemsnitlige vedligeholdelsesdosis for et døgn, hvori indregnes gennemsnittet af doseringsspektrum og antal behandlinger pr. dag (Veterinærinstituttet, 2009) På figur 3 og 4 er vist forbruget i hhv og Ved at kigge nærmere på registreringerne i Vetstat og sammenligne med de tal vi selv har registreret på besætningen, finder vi, at det ikke helt stemmer overens. Der kan være tale om fejlindtastninger fra apotekets side og fejl fra dyrlægens side. Det sidste er tilfældet her. Der er fra dyrlægens side angivet forkerte koder til apoteket, som derfor har registreret medicin til en anden aldersgruppe. Medicin til behandling af Lawsonia intracellularis er registreret til slagtesvin og søer og ikke til klimagrise som det burde. Derfor er dyrlægens ordineringer gennemgået og registreret i Excel. Det må bemærkes, at det her IKKE er opgjort i ADD. Men registreret direkte i ml og g. Det forbrug, som er vist på figur 1 og 2 er hovedsagelig forbrug til behandling af coli diarré i klimastalden. Det forbrug som er interessant i denne sammenhæng er forbruget til Lawsonia intracellularis. Derfor vises på figur 5 og 6 forbrug af Tiamulin (Denagard ), oxytetracyklin injektion (Aquacykline 180mg/ml) samt doxycyclin (Doxylin ) i hhv og Det er disse antibiotika, som i denne besætning er anvendt mod Lawsonia intracellularis. Medicinforbrug 2007, opgjort af KP g/ml Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måneder Denagard opl., ml Denagard oral pulv.,g. Aquacykline inj., ml Doxylin, g Figur 5: Medicin forbrug til Lawsonia intracellularis

8 Medicin forbrug 2008, opgjort af KP g/ml Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan- 09 måned Denagard opl.,ml Aquacykline inj,ml Doxylin, g Figur 6: Medicinforbrug til Lawsonia intracellularis Af figur 5 og 6 fremgår det, at der har været et jævnt og bestemt ikke faldende medicinforbrug til Lawsonia intracellularis. På baggrund af dette forbrug diskuterede dyrlægen og besætningens personale at starte vaccination for Lawsonia intracellularis. Men vaccinen er dyr, og det blev taget af dagsordenen. Problemerne fortsatte med diarré og for mange grise døde. I september 2008 blev vaccinen udbudt til ½ pris i en periode og derfor blev det besluttet at prøve vaccinen i en begrænset periode. Der blev udtaget blodprøver i 2 omgange for at finde det mest optimale tidspunkt at vaccinere på. På bilag 2 fremgår det, at der ved grise på ca. 20 kg er både negative og positive blodprøver for Lawsonia intracellularis. Det sås samtidig at grise på ca. 25 kg og ca. 50 kg alle var seropositive. Det blev derfor besluttet, at udtage endnu 10 blodprøver på grise som var 5 uger fra fravænning (bilag 3). Her fremgår det, at 4 grise er negative, 1 ligger lige på grænsen til seropositiv på 8 og resten er seropostive allerede 5 uger efter fravænning. På baggrund af disse blodprøver blev beslutning om at vaccinere i farestalden taget. Med Enterisol Ileitis vaccinen er det mere praktisk besværligt at vaccinere i farestalden, idet vaccinen skal gives oralt via drench. Men personalet var villige til at prøve vaccinen, og gik i gang med såkaldt at drenche i farestalden. Den bliver givet mellem dag Blev der taget nok blodprøver? For at være sikker på at få et mere sandt og præcist billede af sygdommen Lawsonia intracellularis kunne der være udregnet en stikprøvestørrelse inden udtagning af blodprøver. Til hjælp til udregning er anvendt programmet Win Episcope version 2.0, (samples, Estmate Percentages) (figur 7). Der er sat en populationsstørrelse på 360 grise. Dette er hvad en sektion og dermed et ugehold rummer i klimastalden. Den forventede prævalens er sat til 50%, en acceptabel præcision på 10% samt et konfidensniveau på 95%. Af figur 7 (rød pil) fra Win Episcope fremgår det at stikprøvestørrelsen skal være 76. Af bilag 3 fremgår det at her kun er udtaget 10 blodprøver. 8

9 Figur 7:Win Episcope 2.0, stikprøvestørrelse. Er valget om vaccination det rigtige? Et egentlig resultat på tilvækst i slagtesvinestalden foreligger ikke endnu. Grisene som blev vaccineret i oktober måned er i skrivende stund først lige kommet til slagtesvinestalden. Der er umiddelbart ikke noget som tyder på at de er kommet hurtigere igennem klimastalden. Om tilvæksten er steget venter vi på e-kontrol data til 1/4 hvor 1. kvartal 2009 er opgjort. Personalet og dyrlægen har besluttet at fortsætte vaccination til1/ hvor der skulle foreligge e-kontrol data på dødelighed og tilvækst på de vaccinerede grise. Rent klinisk er billedet af diarré svingende i klimastalden på nuværende tidspunkt. Her ses stadig grise som bliver tynde og falder fra flokken. Det er stadig nødvendigt at medicinere grisene for diarré. Om det er Lawsonia intracellularis som er hovedårsagen til denne diarré og sygdom kan ikke med sikkerhed fastslås. Det vil her være nødvendigt at udtage prøver og få obduceret en hel del grise. For at få en idé om hvordan besætningen har ligget i 2007 og 2008 er dødeligheden samt daglig tilvækst opgjort nedenfor i figur 6 og 7. På figur 8 ses en faldende tendens i dødeligheden, men idet vaccinationen først blev sat i gang i oktober 2008, er de første af de vaccinerede grise først lige nået i klimastalden på tidspunktet hvor 4. kvartal 2008 blev opgjort. Det er først i 1. kvartal 2009 at her udelukkende vil være vaccinerede klimagrise. Den daglige tilvækst ser ud til at være faldende. Gennemsnitlige daglige tilvækst over de 2 år er 476,5 g. Gennemsnitlig dødelighed i de 2 år er 4,2%. 9

10 Døde, pct % 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2, Tid, kvartal, årstal Figur 8: Dødelighed, %, for 2007 og 2008 i klimastalden. Tal er taget fra e-kontrol. Dagl. Tilvækst 520 gram dgl. tilvækst Tid, kvartal, årstal Figur 9: Dødelighed, %, for 2007 og 2008 i klimastalden. Tal er taget fra e-kontrol. Som nævnt er det besluttet at evaluere på vaccinationen pr. ¼-09. Der er siden 1/ betalt fuld pris for vaccinen. Såfremt vaccination skal fortsætte, skal den daglige tilvækst i slagtesvinestalden og i klimastalden vise sig at stige mindst gram. Dødeligheden skal gerne holde nuværende niveau på de 3%. Diskussion Det i litteraturen beskrevne forløb og symptomer minder meget om forløbet i case-besætnigen. I studie af Stege et al. (2004) samt af Guedes et al. (2002) finder de, at den daglige tilvækst falder under udskillelsen af bakterier i fæces. Dette er ikke undersøgt i case besætningen, idet det for landmanden er uden relevans. Men igen tvivl om, at det kunne være interessant at veje grise og 10

11 udtage fæcesprøver, men i den daglige praksis er der ingen anden end dyrlægen selv, til at finansiere sådanne projekter. De positive blodprøver som er taget i case-besætningen 5 uger efter fravænning tyder mest i retning af ikke at være maternelle antistoffer. Denne tese på baggrund af sammenligning med litteraturen. Her siger Stege et al. (2004) og Guedes et al. (2002) at de maternelle antistoffer ses ved 2-4 ugers alder. De grise som er testede er ca 9 uger gamle idet de har gået ca 4 uger i farestalden og 5 uger i klimastalden. På daværende tidspunkt skulle de maternelle antistoffer være ude af grisen. Enterisol Ileitis Vet. er en dyr vaccine til 8,33 kr. pr. gris. Det er samtidig en vaccine, som skal administreres på en atypisk måde i forhold til hvad svineproducenterne er vant til. De er vant til et stik bag øret og så er det gjort. Men Enterisol Ileitis Vet. skal man enten give direkte i munden eller via vandet. Vaccination over vandet er risikofyldt idet man ikke ved om alle får det de skal have. I denne besætning med skiftende personale er et sikreste at give den i munden i farestalden. Det valgte tidspunkt for vaccination på dag 9-18 er for tidligt i forhold til hvad vaccinen er registreret til. Den er registreret til brug fra 3 ugers alderen (Lægemiddelstyrelsen, 2008). Set i forhold til litteraturen er det ligeledes for tidligt, idet her stadig er høj sandsynlighed for maternelle antistoffer (Stege et al., 2004, Guedes et al., 2002). Da besætningen blev instrueret i brug af vaccinen, blev de fortalt at den ikke skulle gives før 3 ugers alderen. Det er først efterfølgende ved et uformelt besøg i besætningen i forbindelse med denne case-report at de 9-18 dage blev nævnt af en ansat i stalden. Besætningens procedure omkring fravænning og klargøring af klimastalden er i orden. Det bedste ville være hvis stalden kunne stå tom og tør i 1 uge, men dette er ikke praktisk muligt. Der er ingen tvivl om at problemet med Lawsonia intracellularis er vanskeliggjort af, at det ikke er en fast person alle dage som passer klimastaldene. Problemer med vådfodring har ikke gjort problemet mindre. Meget kan løses ved et godt management, og ved at der gribes ind i tide med enkeltdyrs behandlinger. Medicinen har en udmærket effekt, men idet dyrene smittes på forskellige tidspunkter er det svært at ramme det helt optimale tidspunkt for medicinering. Nemlig at de ikke behandles for tidligt men heller ikke for sent. På blodprøvesvarene ses, at de har forskellige titre og smittes på forskellige tidspunkter i ugeholdet. I perioder ses det, at der ikke er anvendt så meget medicin som i andre, dette er sandsynligvis, når personalet i stalden har haft is nok i maven til at vente med at sætte medicin på vandet. Derfor har der til dette hold nok kun været behov for 1 behandling. I andre måneder er håndteringen af sygdommen korrekt udført idet der er sorteret syge ud og medicineret særskilt. Det har været positivt, at opleve at det har været muligt at kontrollere sygdommen. Vaccination blev forsøgt i håb om at kunne kontrollere Lawsonia intracellularis noget lettere og kunne nedsætte både dødelighed samt medicinforbrug. Det var samtidig håbet, at tilvæksten blandt slagtesvin ville kunne øges. Denne ligger lavt på ca. 850 gram, men grunden til, at her ikke er uddybet mere heromkring i denne case-report, er at grisene i slagtesvinestalden smittes med Mycoplasma hyopneumoniae. Her er klinik i stalden og ved udvidet slagtekontrol er vist at mere end 10% af lungen er angrebet. Ved opgørelse af medicinforbrug samt kritisk gennemgang af ordinationer, viser det sig, at dyrlægen har registreret medicinen til forkerte aldersgrupper. Det har derfor været meget lærerigt og 11

12 udbytterigt at være kritisk. At lave egne kurver på forbruget og angive i ml som både landmand og lægmand lettere kan forholde sig til har på samme måde været en god proces. ADD er en akademisk udregning som er svær at forklare til landmanden. Men det skal bemærkes, at både injektionsmedicin og oral medicin er sat i samme i kurve. Dette, fordi at injektionsmedicin ikke tæller væsentligt i medicinregnskabet, idet her kun behandles enkelte dyr. Doxylin fylder ikke meget på kurven, men det er også kun ordineret få gange. Skal forbruget vises helt korrekt burde der have været en særskilt figur pr. præparat. Udregning af stikprøvestørrelsen viser at virkeligheden og dagligdagen er langt fra epidemiologi. Denne påstand, fordi der langt fra er taget tilstrækkeligt med blodprøver hvis der sammenlignes med hvad Win Episcope har udregnet. Prævalensen i eksemplet i figur 7 er sat til 50. Ændres prævalensen til 80 er antallet af blodprøver skal tages 53 stk. Populationsstørrelsen er sat til 1 sektion idet vi skulle se hvor mange positive der var ved en bestemt alder. Ændres kun på populationsstørrelsen til hele klimastalden på 2160 grise er 62 stk blodprøver resultatet. For at nøjes med det antal blodprøver som forfatteren tog, skal vi sætte den forventede prævalens til 97%(se tabel 1). Dette er meget højt sat. Udregningerne viser derfor som ovenfor skrevet, at praktiserende dyrlæger ofte tager for få blodprøver når der skal påvises en sygdom eller et agens. Tabel 1: Antal blodprøver ved forskellige pop. str. og prævalens. Kilde Win Episcope 2.0. Exp. Prevalence, Accepted error, Population størr. Confidens int., % Antal prøver % % Om vaccinen har den forventede effekt kan først afgøres efter d. 1/ Men, som det tegner lige nu med den høje vaccine pris og ingen klinisk effekt endnu, er det meget sandsynligt at vaccinationen stopper. Der må derfor fortsat kæmpes for at få behandlet på rettidige tidspunkt. Dyrlægen vil da sandsynligvis igangsætte vaccination for Mycoplasma for at øge tilvæksten blandt slagtesvin. Denne er ikke sat i gang endnu idet effekt af Enterisol Ileitis afvente først. Det er efter forfatterens overbevisning ikke at anbefale at sætte 2 tiltag i værk på samme tidspunkt. Især ikke da vaccination med Enterisol Ileitis er en kostbar affære i disse tider hvor afregningspriserne er lave. Viser vaccinen sig, at have effekt, må det siges at markedsføringen med at have produktet til ½ pris i en periode har virket. Det vil samtidig have overbevist dyrlægen om at vaccinen virker og muligvis inspirere til at starte vaccination op i andre besætninger. 12

13 Referencer Anonym, 2009: Veterinærmedicinsk Industriforening. Chouet, S., Prieto, C., Mieli, L., Veerhuizen, M.F. & McOrist, S Patterns of exposure to Lawsonia intracellularis infection on European pig farms. Veterinary Record vol 152, pp Guedes, R.M.C.,Gebhart, C.J., Armbruster, G.A., Roggow, B.D., 2002, Serologic follow-up of an repopulated swine herd after anutbreak of proliferative enteropathy. Canadian Journal of Veterinary Research vol. 6, pp Guedes, R., Update on epidemiology and diagnosis f porcine prolifeative enteropathy. Journal of Swine Health and Production. Vol. 12, no.3. pp Jones, G.F., Ward, G.E., Murtaugh, M.P., Lin, G. & Gebhart, C.J. 1993, Enhanced detection of intracellular organism of swine proliferative enteritis, ileal symbiont intracellularis, in feces by polymerase chain reaction, Journal of clinical microbiology. Oct 1993; 31(10) pp Kyriakis, S.C., Bourtzi-Hatzopoulou, E., Alexopoulos, C., Kritas, S.K., Lekkas, S., Gardey, L., 2002 Field Evaluation of the effect of In-Feed Doxycycline for the Control of Ileitis in Weaned Piglets, Journal of Veterinary Medicine vol. 49. pp Lawson, G.H.K. & Gebhart, C.J 2000, "Proliferative Enteropathy ", Journal of Comparative Pathology, vol. 122, no. 77, pp Lee, S.W., Kim, T.J., Park, S.Y., Song, C.S., Chang, H.K., Yeh, J.K., Park, H.I., Lee, J.B. 2001, Prevalence of Porcine Proliferative Enteropathy and It Control with Tylososin in Korea. Journal of Veterinary Science vol. 2 no. 3 pp Lægemiddelstyrelsen, Produktresumé for Enterisol Ileitis vet., Tilgængelig på on pdf McOrist, S. & Smits, R. J. 2007, Field evaluation of an oral attenuated Lawsonia intracellularis vaccine for porcine proliferative enteropathy (ileitis), Veterinary Record, vol 161, pp McOrist S,. Smith S. H,. Shearn M. F. H, Carr M. M., Miller D. J. S, 1996 Treatment and prevention of porcine proliferative enteropathy with oral tiamulin The Veterinary Record, Vol 139, Issue 25, pp Smith, D.G.E. & Lawson, G.H.K. 2001, Lawsonia intracellulars: getting inside the pathogenesis of proliferative enteropathy, Veterinary Microbiology, vol 82, pp Stege, H., Jensen T. K., Møller K., Bækbo P., Jorsal S. E., 2000, Prevalence of intestinal pathogens in Danish finishing pig herds Preventive Veterinary Medicine, Vol 46, no 4, pp

14 Stege, H., Jensen, T.K., Møller, K., Vestergård, K., Bækbo, P., Jorsal, S.E. 2004, Infection dynamics of Lawsonia intracellularis in pig herds, Veterinary Microbiology vol. 104, pp Veterinærinstituttet Walter, D., Gebhart, C., Kroll, J., Holck, J.T., Chittick, W., 2004, Serologic profiling and vaccination timing for Lawsonia intracellularis. Journal of Swine Health and Production, vol. 12, pp

15 Bilag 1a 15

16 Bilag 1b 16

17 Bilag 2 17

18 Bilag 3 18

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge.

Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge. Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge. Case Report Fagdyrlægeuddannelse 2006-2008 Andreas Birch

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006

Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006 Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006 Medicinsk sanering for Mycoplasma, Ap6, Prrs vac og lawsonia Dyrlæge Jan Andersen Dyrehospitalet Gråsten I/S Indledning s 2 Formål s

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin KAMPAGNE FOR DYREVELFÆRD Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin Dansk Svineproduktion Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon 3373 2700 Fax 3311 2545 www.dansksvineproduktion.dk 2 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Preben Mortensen Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Det vil jeg tale om Svineinfluenza & svineinfluenza Hvordan ser influenza

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Giv dine pattegrise den bedste start

Giv dine pattegrise den bedste start Et kvalitetsprodukt fra Giv dine pattegrise den bedste start Kvalitetsjern til dine pattegrise www.uniferon.com Hvorfor vælge Uniferon 200? HURTIGERE VÆKST OG VÆGTFORØGELSE Forsøg har vist, at pattegrise,

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Energioptimering i svinestalde

Energioptimering i svinestalde Energioptimering i svinestalde Den mest vedvarende energi, er den der aldrig bliver brugt. Agerskov d. 28-02-2013 v. Energirådgiver Kurt Mortensen EnergiMidt A/S kmo@energimidt.dk 23 63 78 27 Disposition

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg

Læs mere

Absorbering af medicin

Absorbering af medicin Absorbering af medicin Af Dr. vet. Zsolt Talabèr Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Medicin til indvortes brug kan gives

Læs mere

Fødevarestyrelsens interne

Fødevarestyrelsens interne Fødevarestyrelsens interne Version 2.3 15. maj 2014 15. maj 2014 Side 1 af 36 1 Udpegning og økonomi... 4 1.1 Hvornår og hvem... 4 1.2 Hvad er datagrundlaget... 5 1.3 Økonomi og tidsregistrering... 6 1.3.1

Læs mere

Elbiler i distributionsnettene

Elbiler i distributionsnettene Elbiler i distributionsnettene Et case study af 2 lavspændingsradialer og mulighederne for tilslutning af elbiler v/ Allan Norsk Jensen, DEFU Dansk Energi Net temadag, Vejle 24.november 2009 Fleksibelt

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Supplementsprodukter med merværdi. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer maj + juni

Supplementsprodukter med merværdi. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer maj + juni Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode rabatter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer maj + juni Supplementsprodukter

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013 Notat Dato Skrevet af Journal nr. 3. januar 214 Kåre Strøm 11/1472 Underretninger i perioden 1. januar 213 31. december 213 Børneudvalget (BU) besluttede på sit møde den 27. februar 213 sag nr. 544, at

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol. Besætningsmanual for

Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol. Besætningsmanual for Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Besætningsmanual for CHR nr.: Følgende er et bilagsmateriale til medicinhåndteringskurserne. Materialet indeholder en

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA

DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA ERFARING NR. 1419 Flertallet af 263 adspurgte svineproducenter mener, at antibiotikaforbruget i deres egne besætninger har betydning i det samlede

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere