K a r r i e r e. pharma marts 2009

Transkript

1 K a r r i e r e 6

2 AF ChRiSTiAn K. ThORSTED FOTO OLE ZiEgLER Farmaceut gør en forskel i Vollsmose 68 procent af indbyggerne i Odense-bydelen Vollsmose har en anden etnisk baggrund end dansk. Danskkundskaberne er ofte ringe, og mange mangler helt grundlæggende viden om egen sygdom og medicin. Det gør det særligt svært at sikre denne gruppe patienter effektiv behandling af deres lidelser. Farmaceut Lene Lauridsen har med base i Sundhedscenter Vollsmose vist vejen frem. 7

3 K a r r i e r e Blå Bog lene lauridsen, 56 år Farmaceut gør en forskel i Vollsmose Patienter med anden etnisk baggrund end dansk udgør en særlig udfordring for det danske sundhedsvæsen. Kulturelle forskelle, sprogforvirring og patienternes generelle uvidenhed om medicin og sygdom betyder, at deres behandling alt for ofte tabes på gulvet. Men farmaceut Lene Lauridsen, har i et projekt med medicingennemgang demonstreret, at denne gruppe særligt udsatte patienter kan hjælpes.»det er rigtig frustrerende, at vi på apoteket nogle gange må udlevere medicin til ikke-etniske danskere, hvor vi ikke kan være sikre på, at medicinen bliver anvendt rigtigt. Kommunikationen er for svær. Andre gange kan vi ved at se på deres recepter regne ud, at den skulle have været fornyet for flere måneder siden, og at noget derfor må være galt,«fortæller Lene Lauridsen, Skt. hans Apotek i Odense. Særligt når hun og kollegerne arbejder på apotekets filial i Vollsmose er problemerne tydelige.»nogle gange har vi hentet den arabiske grønthandler overfor for at få ham til at oversætte, eller fået hjælp fra de børn, som eventuelt var med. Bare sådan en simpel ting som at forklare, at en patient skal komme igen klokken 16 for at hente sin medicin kan være nærmest umuligt. hvordan skal vi så kunne forklare dem vigtigheden af, at de bruger deres medicin rigtigt?«1977 Cand. Pharm, Danmarks Farmaceutiske Højskole Otterup Apotek Odense Løve Apotek Odense Sct. Hans Apotek Har holdt indlæg på FARMA om sit arbejde i Sundhedscentret. Derudover har hun lavet indlæg for Pharmakon på et af dets kurser om Etniske minoriteter og Sundhed. Lene Lauridsen var derfor ikke i tvivl om, at der var behov for en speciel indsats. Samtidig erkendte hun, at opgaven er for tung til at kunne løses i hverdagen i apoteksskranken. 8

4 AF ChRiSTiAn K. ThORSTED FOTO OLE ZiEgLER Lene Lauridsen har et tæt samarbejde med sundhedscenterets sundhedsformidlere, som bl.a. kommer fra Tyrkiet, Somalia og Bosnien. inspirationen til en løsning kom fra projektet Sikker og effektiv medicinbrug, som i alt 12 fynske apoteker tidligere havde deltaget i. Projektet viste gode resultater med medicingennemgang til patienter med forhøjet blodtryk. Lene Lauridsen gik i gang med at skrue en model for medicingennemgang sammen, som kunne bruges over for medicinbrugere med udenlandsk baggrund. Det blev til en model, der indebar et tæt samarbejde med Sundhedscenter Vollsmose og dets korps af sundhedsformidlere. Områdets læger har også været med og har bl.a. henvist en gruppe egnede patienter til projektet. Fire samtaler Lene Lauridsen fik alle oplysninger om patienterne fra deres læger, krydstjekkede med oplysningerne i den personlige elektroniske medicinprofil (PEM) og gennemførte herefter fire interview med hver patient om deres medicin, deres opfattelse af sygdom og viden om medicin. Sundhedscenterets sundhedsformidlere fungerede som tolke i samtalerne og som kulturformidlere, når der var behov for det.»det var overraskende, hvor lidt kendskab patienterne havde til deres sygdom. Rigtig mange af dem havde ikke taget deres medicin, som de skulle, fordi de ikke havde nogen forståelse for, hvorfor de skulle tage medicinen. Måske har nogen forsøgt at forklare det for dem, men de har ikke forstået det.«flere patienter fortalte, at deres læge havde givet dem medicin mod forhøjet blodtryk, men at de lod være med at tage den, fordi de ikke kunne mærke, at medicinen virkede.»den type patienter tror jeg, at man vil finde langt oftere i denne gruppe end hos danskere. Det er forståeligt, at de ikke tager deres medicin, hvis de ikke forstår, hvorfor de skal tage den. Flere gav udtryk for, at de ikke vidste, hvad det betød, når lægen sagde, at de havde forhøjet blodtryk. Derfor er det godt at give dem noget viden.«lene Lauridsen har oplevet, at flere af hendes patienter ikke har kunnet læse og skrive, og at fint informationsmateriale på fx arabisk derfor ikke kunne anvendes.»så fandt vi en anden løsning, og sådan var der overraskelser undervejs. Projektet har lært mig, at man ikke skal tage noget for givet.«god respons Lene Lauridsen fortæller, at hun selv var meget spændt på, hvordan hun ville blive modtaget af patienterne. Men responsen har været enormt positiv, siger hun.»de siger, at det er dejligt at komme et sted, hvor der er tid, og hvor de bliver taget alvorligt og bliver respekteret. Det mener nogle af dem, at de ikke bliver hos lægerne.«lene Lauridsen var ikke mindst spændt på, hvordan muslimske mænd ville opfatte hende. Men her var der heller ikke nogen problemer.»jeg sad med en arabisk mand, der havde sukkersyge og forhøjet blodtryk, og han passede slet ikke sin medicin, fordi han ikke ville være afhængig. Da han spurgte ind til sine seksuelle problemer, som han troede ville blive værre, hvis han tog medicinen, så tænkte jeg yes. Det betød nemlig, at han accepterede mig som fagperson, og så var det ikke helt tosset, det jeg gjorde.«vigtigt med den rigtige tilgang Lene Lauridsen understreger, at det er meget vigtigt, hvilken tilgang man har til patienter med udenlandsk baggrund.»det kan lyde floskelagtigt, men man skal møde dem som mennesker. ikke bare se en arabisk sukkersygepatient, men se hassan fra Libanon. Og man opnår lynhurtigt respekt, når man selv viser dem respekt. Man skal kunne sætte sig i deres sted, have empati og være i > >> De siger, at det er dejligt at komme et sted, hvor der er tid, og hvor de bliver taget alvorligt og bliver respekteret. Det mener nogle af dem, at de ikke bliver hos lægerne << 9

5 K a r r i e r e var spændende at se den forandring på kun fire møder.«hun indrømmer, at det er en indsats, som er meget tidskrævende.»men jeg tror stadig på, at forebyggelse er bedre end helbredelse, og at man med indsatsen vil kunne spare nogle komplikationer senere i forløbet. Det er kun et pilotprojekt, men alle tendenser viser, at det nytter.«alle patienternes læger kunne også se en forskel efter projektet, men sagde samtidig, at der var behov for opfølgning, fordi nogle af patienterne falder tilbage i gamle vaner. Derfor håber Lene Lauridsen, at medicingennemgang enten gøres til et permanent tilbud i sundhedscenstand til at kommunikere på et niveau, hvor de kan være med. Det ville ikke have nyttet noget, hvis jeg havde slynget om mig med fine ord. Det skal ned på et plan, hvor man er sikker på, at de forstår, hvad man siger. Men samtidig var jeg da bange for at komme til at tale ned til dem det var det sidste, jeg ønskede. Jeg ville gerne hjælpe dem, for det er jo ikke deres skyld, at de mangler viden. De har bare aldrig haft den mulighed for fx uddannelse, som vi har haft.«hun mener, at der ofte tegnes et meget negativt billede af Vollsmose og af beboerne.»men det tegnes ofte af folk, som aldrig har været herude. Når man giver sig tid til at høre på deres livshistorie, så får man dem ind under huden og får en helt anden opfattelse af den gruppe. Mere nuanceret og positivt.«lene Lauridsen har fået ros for, at hun har en god fornemmelse for de udenlandske patienter.»men det er også fordi, jeg holder af dem. Det er så dejligt at arbejde med dem, fordi man kan mærke, at man hjælper dem. De er så taknemmelige de kommer med kage, og jeg er blevet inviteret med til alverdens ting.«det har virket Lene Lauridsens projekt er nu afsluttet og er blevet evalueret af Center for Anvendt Sundhedsforskning og Teknologivurdering (CAST). Evalueringen viser, at projektet har flyttet patienterne.»i projektet kunne vi se, at de blev mere motiverede til at tage deres medicin, jo mere viden de fik, og dermed blev de også mere compliante gode til at tage deres medicin korrekt. De kunne pludselig forstå meningen med det. Det Leder af sundhedscenteret: Håber, det bliver fast tilbud teret eller afprøves yderligere i et større projekt Selv om projektet er afsluttet, er Skt. Hans Apotek i øvrigt stadig til stede på sundhedscenteret. Centeret har nemlig købt konsulenttimer af apoteket. Derfor udfører Lene Lauridsen og tre farmakonomer hver anden onsdag formiddag bl.a. målinger af blodsukker og blodtryk og lærer patienter at bruge et blodsukkermåleapparat.»sundhedscenteret har opdaget de kompetencer, apoteket har, og det er rigtig spændende for os på apoteket. Men det var os selv, der skulle gøre centeret opmærksom på, hvad vi kunne.«n Læge Ellen Breddam, leder af Sundhedscenter Vollsmose, er fuld af lovord om Lene Lauridsens projekt.»i sundhedscenteret har vi kunnet se de samme behov for viden om sygdom, medicin og krop, som apoteket kunne. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at vi skulle gå ind i samarbejdet om medicingennemgang. Det rigtig gode har været, at projektet er blevet systematisk gennemført, og at der har været en meget fin opsamling af erfaringer og resultater.«ellen Breddam mener, at der var en oplagt idé at tilbyde medicingennemgang til sundhedscenterets brugere.»vi vidste, at medicingennemgang har haft effekt hos andre patientgrupper, så det ligger lige for at tilpasse det til sundhedscenterets målgruppe. Det er sådan, vi gerne vil arbejde med vores tilbud.«hun håber, at tilbuddet kan fortsætte i en eller anden form.»jeg vil frygtelig gerne have, at vi fandt nogle penge, så vi kunne lave det som en egentlig kontrolleret undersøgelse. Men på baggrund af de resultater vi har haft i projektet, kunne man også godt gå videre med det og tage det ind som en sygesikringsydelse. Der er brug for tilbuddet. Det er en dyr indsats, men sundhedsøkonomisk er det formentlig en fornuftig investering.«10

6 AF ChRiSTiAn K. ThORSTED FOTO OLE ZiEgLER Lene Lauridsen er efter afslutningen af projektet stadig tilstede i sundhedscenteret en gang om ugen bl.a. for at måle blodtryk på patienterne. 11