AGENDA 12. Nytilkomne flygtninge får oftere job
|
|
- Silje Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 29. juni Integration Starthjælp, tidlig indsats og flere års fokus på integrationen af indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet giver resultater. Grupper, som har været kortest tid i landet, har oplevet størst beskæftigelsesfremgang, viser nye tal fra DA Nytilkomne flygtninge får oftere job Integrationspolitik giver nu klare resultater. En analyse fra DA - som vil medgå i en kommende rapport om integration - af indvandrere og flygtninges tilknytning til jobmarkedet over de sidste seks år viser, at de grupper, som har opholdt sig kortest tid i landet, har haft klart størst fremgang i beskæftigelsen. For de årige flygtninge og indvandrere - som har været i landet i mere end 1 år - faldt beskæftigelsesandelen fra 52 procent i 1999 til 5 procent i 25. Men gruppen af indvandrere med mindre end et års ophold i landet øgede i samme periode sin beskæftigelsesandel fra 15 til 23 procent. Gruppen, som havde været i landet mellem 1 og 2 år øgede beskæftigelsesfrekvensen fra 26 til 4 procent. Ser Integrationsindsatsen virker Andel af flygtninge og indvandrere fra ikke vestlige lande, der er i beskæftigelse, fordelt efter opholdstid, i pct >1 år 1-2 år 2-3 år 3-6 år 6-1 år 1 år og Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik længere Indvandrere og flygtninge fra ikke-vestlige lande, som har opholdt sig i landet i mindre end 3 år, har klart større fremgang i beskæftigelsesfrekvensen end grupper med længere opholdstid i landet. Indvandrere med 2 til 3 års ophold i Danmark har fra 1999 til 25 øget deres beskæftigelsesfrekvens fra 25 til 4 procent. man alene på gruppen af flygtninge, som er omfattet af det fulde introduktionsprogram og starthjælpen, er tendensen endnu mere klar. Beskæftigelsesfrekvensen for gruppen af nytilkomne flygtninge, som har været i landet i mindre end 1 år, steg fra 1 procent i 1999 til 7 i 25. Det er udtryk for, at integrationspolitikken virker, siger integrationsminister Rikke Hvilshøj, der tilføjer: Tallene viser, hvor vigtigt det er, at vi tager tidligt fat. På den ene side stiller vi klare krav, og på den anden side gearer vi systemet til at løfte opgaven. Vi ved, at starthjælpen skaber beskæftigelse. Det økonomiske incitament gør en forskel, og det er vigtigt, at det kan betale sig at tage et arbejde, siger Rikke Hvilshøj. Opholdstid kun en del af forklaringen Det har hidtil været overbevisningen, at længere gennemsnitlig opholdstid - som følge af udlændingepolitikken - var hovedforklaringen på den stigende beskæftigelse for indvandrere og flygtninge: Jo længere ophold i landet, jo større chance for at komme i job. Ifølge Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, er opholdstiden stadig afgørende for, om indvandrere og flygtninge får job. Men de senere års udvikling tyder også på, at integrationsindsatsen sætter sig spor, mener han. Begge faktorer er i spil. Det ser ud til, at introduktionsprogrammerne har haft en effekt. Dels har de styrket beskæftigelsen, og dels kan de have ændret sam- Erhvervssygdomme koster På bare fem år er udgifterne til erhvervssygdomme fordoblet, målt pr. tilfælde. Side 3 Tidlig AF-indsats virker En tæt og tidlig kontakt kombineret med tidligere aktivering har været en succes. Side 4 Vi lever længere Restlevetiden for 6- årige stiger langt hurtigere end først antaget. Side 5
2 29. juni 26 Side 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: 4.5 ISSN: Næste velfærdsreform ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Politik er det muliges kunst. Og kan man ikke tælle til halvfems mandater, sidder man ikke længe på ministertaburetterne. I det lys skal man selvfølgelig se det velfærdsforlig, som i sidste uge blev indgået på Christiansborg. Koncentrerer man sig om indholdet, er det dog utilfredsstillende, at det var umuligt at få et mere hurtigt virkende resultat ud af velfærdsforhandlingerne. Hvorfor begejstringen for efterlønsordningen er så stor, at man ikke kan tage et egentligt opgør med ordningen, som med over 25 mia. skattekroner årligt betaler raske og arbejdsduelige mennesker for at forlade et arbejdsmarked med et voksende behov for arbejdskraft, savner vi stadig en god forklaring på Flere flygtninge i beskæftigelse Andel af flygtninge, der er i beskæftigelse, i pct <1 år 1-2 år 2-3 år Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Opholdstid Flygtninge som har været i landet i mindre end 3 år, har på få år kraftigt øget deres beskæftigelsesfrekvens. Hvor kun 12 procent af dem, som havde været i landet i 1-2 år, havde job i 23, var det 23 procent i 25. mensætningen af dem, som kommer til landet, siger Torben Tranæs. Jørgen Søndergaard, direktør for SFI, er glad for, at de nye tal viser, at det går i den rigtige retning for alle grupper. Den helt store beskæftigelsesstigning målt i antal skyldes, at den gennemsnitlige opholdstid er steget. Men det er meget positivt, at der også er lidt bedre beskæftigelse for de nytilkomne grupper af flygtninge. Om det skyldes integrationspolitikken eller måske flygtningegruppens sammensætning, ved vi ikke noget om endnu, siger Jørgen Søndergaard, der hidtil har været kritisk over for integrationspolitikken. Vi bruger mange penge på den, og hidtil har det været svært at se klare resultater. Disse nye tal nuancerer billedet, men der mangler undersøgelser af, om det er integrationsindsatsen, der virker, eller beskæftigelsesfremgangen for de nytilkomne skyldes, at de seneste års flygtninge har bedre forudsætninger for at klare sig på arbejdsmarkedet i Danmark, siger Jørgen Søndergaard. - mbh Reaktionerne på velfærdsforliget tyder da også på, at befolkningen er kommet sig hurtigere over det sidste efterlønsindgreb end politikerne, der stadig virker traumatiserede. Almindelige mennesker er jo også begyndt at se og mærke, hvad dansk velfærdspolitik vil føre til. Mangelen på arbejdskraft viser sig i alle dele af samfundet. Det er allerede svært at få en håndværker til at skifte taget, rengøringspersonale er svært at finde, børnehaverne kan vanskeligt afse tid til at passe børnene, og hospitalerne leder længe, og ofte forgæves, efter sygeplejersker. Mangelen efter arbejdskraft i det private er på ingen måde mindre end i det offentlige, men konsekvenserne er knap så synlige, fordi det hér handler om mistede ordrer og indtjening og job som aldrig oprettes. Det gør ikke problemet mindre, og med en hastigt svindende arbejdsstyrke vil mangelen på arbejdskraft brede sig hurtigt i årene fremover, med store velfærdstab til følge. Virkeligheden vil indhente os. Meget snart vil det være tydeligt, at den netop indgåede velfærdsaftale langt fra var omfattende nok, når basale tjenesteydelser ikke kan leveres. Den næste velfærdsreform vil derfor ikke være så umulig at få gennemført, fordi det om få år vil stå lysende klart for alle, at uden arbejdskraft forsvinder velfærden op i den blå luft.
3 29. juni 26 Side Erhvervssygdomme Udgifter til erhvervssygdomme stiger Erstatningerne til erhvervssygdomme er i dag næsten dobbelt så store som for fem år siden. Antallet af sygdomsramte er det samme, men den enkelte får markant mere i erstatning. En anerkendt erhvervssygdom giver i dag næsten det dobbelte i erstatning, af hvad den gjorde for fem år siden. Selv om vi stort set har det samme antal tilfælde af erhvervssygdomme i dag, så er de samlede erstatningsudgifter steget mærkbart siden 2, viser Arbejdsskadestyrelsens nye skadesrapport for 25. Mens antallet af anerkendte erhvervssygdomme, som kunne være en diskusprolaps i ryggen eller tennisalbue, i 25 var godt 2.7 og i 2 lå på lidt over 3.2, så blev der næsten brugt 9 mio. kr. til erstatninger sidste år mod 53 mio. kr. i 2. Tallene er korrigeret for prisstigninger i perioden. I gennemsnit får hver person, der får anerkendt en erhvervssygdom, udbetalt næsten 4. kr. Marianne Helweg-Larsen, souschef i Arbejdsskadestyrelsen, peger på, at det er udgifterne til erhvervsevne-tab, der er steget voldsomt. Erstatning gives i to former. En godtgørelse for varige mén, der bygger på den lægelige følge af erhvervssygdommen og så tabet af erhvervsevne. Tabet af erhvervsevne er det, der virkeligt er dyrt, og som følge af en række domme i Samme antal syge men stigende udgifter Venstre akse er antal erhvervssygdomme, hvor der er tilkendt erstatning. Højre akse er gennemsnitlig erstatning, i 1. kr Kilde: Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsskadestatistik 25 I 2 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen lidt over 3.2 tilfælde af erhvervssygdomme. I 25 var det antal stort set det samme, men erstatningsbeløbet pr. person er i mellemtiden steget til næsten det dobbelte, fraregnet prisstigninger i perioden. Højesteret er praksis for fastsættelse af erhvervsevnetab ændret på nogle områder. Derfor stiger udgifterne ganske meget, siger hun. Privat forsikring mærker også presset Den private syge- og ulykkesforsikring mærker også, at sygdom fylder mere og mere. Siden 21 er udgiften til erstatninger på området for erhvervsevnetab næsten fordoblet i Danica, og selskabet udbetaler nu tæt på 1,3 mia. kr. årligt. Ifølge cheføkonom i Danica, Jens Christian Nielsen oplever hele branchen det samme. Udgiften pr. forsikret, der får udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne, er steget markant og kan ikke følge med præmieindtægterne. Det er især de mindre psykiske lidelser som for eksempel stress, der driver udviklingen. Dertil kommer i en vis udstrækning også, at folk er blevet mere opmærksom på muligheden for erstatning. Udviklingen er ikke kun et problem for private og offentlige kasser. Det er et samfundsproblem, siger han. Svært at vurdere fremtidig udvikling Arbejdsskadestyrelsen mener, at det er vanskeligt at vurdere, hvordan udviklingen vil blive fremover. Nogle forhold peger i retning af stigende udgifter, blandt andet det lempede erhvervssygdomsbegreb, der trådte i kraft 1. januar 25, og den seneste dom om revalidering, der betød, at vi har måttet genoptage et stort antal sager og formentlig i mange tilfælde må tilkende mere i erstatning. Til gengæld har vi fået en lovændring, der formodentlig for alvor slår igennem fra 27 og frem. Den går ud på, at erstatningen til folk i fleksjob bliver forskellen mellem, hvad man kunne have tjent uden arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet inklusive det kommunale tilskud. Hidtil har vi ikke måttet indregne lønnen fra fleksjobbet, siger Marianne Helweg-Larsen. - dbe
4 29. juni 26 Side Ledighed Tidlig indsats får ledige hurtigere i job Hvis AF holder de ledige i hånden med tæt kontakt fra dag ét og tilbyder tidlig aktivering, så kommer de ledige hurtigere i arbejde, viser et forsøg. Ledige kommer hurtigere i arbejde, hvis de bliver mødt med en tidlig indsats med tæt kontakt til arbejdsformidlingen og hurtigt tilbud om aktivering. AF i Sønderjylland og i Storstrøm er halvvejs i et forsøg, der er døbt Hurtigt i Gang, hvor over 2 ledige er blevet fulgt tæt af arbejdsformidlingen helt fra den første dag, de bliver arbejdsløse. Sammenlignet med en kontrolgruppe, der bliver mødt med den sædvanlige indsats, forsvinder den særlige gruppe hurtigere fra ledighed i begge regioner, viser en midtvejsrapport om Hurtigt i gang. Hos AF-Storstrøm er 75 pct. af deltagerne kommet i beskæftigelse tre måneder efter første ledighedsdag, mens 25 pct. stadig er ledige. I kontrolgruppen, der blev mødt med den sædvanlige indsats, er 38 pct. stadig ledige efter tre måneder. Hos AF i Sønderjylland er 32 pct. af deltagergruppen stadig ledig efter tre måneder, mens det gælder for 41 pct. af kontrolgruppen. I AF-Storstrøm betegner arbejdsmarkedschef Per Bech Grønning ordningen som en succes. Jeg håber, at det her forsøg kommer til at indgå i overvejelserne over, hvordan Klar effekt af projektet Overlevelseskurve for AF Storstrøm fordelt på deltager- og kontrolgruppe, eksklusiv tilbagefald. I pct. over ledighedsuger Deltagergruppe Kontrolgruppe Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Midtvejsevaluering af projekt Hurtigt i gang vi arbejder fremover. Det er hårdt, og det kræver ressourcer, men det er en rigtig god måde at følge de ledige på, siger han. Per Bech Grønning peger især på den tætte kontakt, som en afgørende faktor. Jeg har mange eksempler på, at ledige fik et job, de ellers ikke havde overvejet at søge, fordi vi så ofte var i kontakt og kunne præsentere jobbet, så snart det dukkede op, siger han. Forsøget viser også, at den tætte kontakt ikke har presset de ledige til at tage kortere, midlertidige job for at slippe for den tidlige indsats, så disse personer hurtigt ville vende tilbage til ledighed igen. Der kan ikke konstates nogen nævneværdig forskel på tilbagefaldet til ledighed mellem Hurtigt i Gang -gruppen og kontrolgruppen, viser midtvejsrapporten. Den ledige bliver undervist i jobsøgning og skal i starten af forløbet til et ugentligt møde, for at drøfte, hvordan det går med at få arbejde. Dernæst får den ledige allerede inden for de første fire måneder et tilbud om aktivering eller uddannelse. Får job lige inden aktivering Det fremgår af midtvejsevalueringen, at de ledige i projektet finder job lige inden tidspunktet for aktivering og anden tidlig indsats. Per Bech Grønning bekræfter denne motivationseffekt. Men den er den samme, som det vi kan se hos alle ledige. Her sker det bare hurtigere, siger han. Han peger desuden på det forhold, at arbejdsgiverne er blevet tilbøjelige til at holde på deltagerne i Hurtigt i Gang De risikerer, at de ledige hurtigt forsvinder til en anden arbejdsgiver, hvis de slipper dem, så derfor holder de lidt mere på dem, siger Per Bech Grønning. - dbe Deltagergruppen, der får den tætte kontakt, forlader ledighedskøen hurtigere end kontrolgruppen, der modtager den almindelige indsats.
5 29. juni 26 Side Velfærd Ny dramatisk stigning i levetiden De, som ikke berøres af velfærdsforliget, når 22 års otium, hvis de går på efterløn. Det var kun meningen, at de skulle have 19,5, men restlevetiden for 6-årige stiger i et langt hurtigere tempo end hidtil antaget. Inden støvet har lagt sig fra forhandlingerne om velfærdsforliget, viser ny fremskrivning af restlevetiden for de 6-årige, at velfærdsudfordringen er langt større end hidtil antaget. Dream-gruppen - et uafhængigt analyseinstitut, ejet af Finansministeriet og Økonoministeriet - har lagt sidste hånd på en ny prognose, som forudsiger en gennemsnitlig levealder, der er op mod tre år højere, end Velfærdskommissionen har regnet med. Og hvor kommissionen konkluderede, at 28. flere skulle i arbejde, medmindre bundskatten skulle hæves med 8,7 procentpoint i 24, nærmer den nye befolkningsprognose sig det alternative scenarie i kommissionens rapporter, hvor beskæftigelsen skal øges med op mod en halv million mennesker for at få pengene til at række til velfærden. Velfærdsforliget på Christiansborg vil kun skaffe job til 125. flere i 24. Ifølge Dream-gruppens forskningschefkontorchef, Lars Haagen Pedersen, der også var sekretariatschef i Velfærdskommissionen, stiger danske 6-åriges restlevetid i øjeblikket med mellem,15-,25 år om året, mens Velfærdskommissionen kun regnede med stigninger på,5 år. En række andre lande oplevede et skifte i restlevetidens vækstrate i firserne. I Danmark er skiftet først sket efter 1995, og da ingen af de andre lande er faldet tilbage i vækstrate, har vi ingen grund til at tro, at det vil ske for Danmark, siger Lars Haagen Pedersen om den nye prognose. Professor Niels Haldrup fra Århus Universitet, der var manden bag Velfærdskommissionens fremskrivning af levealderen, har set Dream-gruppens resultater, og han mener, at hans egne beregninger for Velfærdskommissionen allerede er forældede. Jeg ville nå det samme resultat som Dream, hvis jeg skulle lave beregningerne i dag. Der har været et væsentligt fald i dødelighedsraterne, og det har en stor effekt for levetiden. Sammenlignet med andre lande er middellevetiden i Danmark i den lave ende, og det er bestemt ikke urealistisk, at vi er ved at indhente de andre nu, siger Niels Haldrup. Generationernes kamp Torben M. Andersen, professor i økonomi og tidligere formand for Velfærdskommissionen, er også bekendt med de nye resultater, og de får ham til at lægge afstand til kommissionens eget grundforløb. Det understreger, at vi i Velfærdskommissionen var for forsigtige. Vi blev kritiseret for at overdrive problemerne, men som vi kan se, passede det ingenlunde. Holdbarhedsproblemet kan meget vel være større, end vi påpegede, siger Torben M. Andersen. Han er tilfreds med, at velfærdsforliget betyder, at efterløns- og pensionsalder automatisk hæves, hvis restlevetiden stiger. Men den meget lange indfasning, hvor efterlønsalderen tidligst stiger igen i 225, er han kritisk over for. Det betyder, at de som går på pension tidligere, får en levetidsbonus, som senere generationer ikke får del i. Der er en generationsdimension i dette, siger Torben M. Andersen. Dertil kommer, at velfærdsforligets automatiske regulering kun løser problemet med at finansiere ofveførslerne, ikke stigningerne i serviceudgifterne, som følge af stigende levealder. I tørre tal betyder den stigende levetid, at mens forligspartierne vil begrænse kommende generationers pensionstid til 19,5 år i gennemsnit, hvis de vælger efterløn, så vil nuværende generationer opleve et otium, som i gennemsnit vil kunne strække sig til op mod 22 år, hvis de går på efterløn i 22 som 6-årige. - mbh
6 29. juni 26 Side 6 Ledighed Akademikere er længe om at få arbejde De højtuddannede er blandt dem, der er længst tid om at gå fra ledighed til arbejde. Især de nyuddannde søger ikke bredt nok, lyder forklaringen Mens ufaglærte samt lavtuddannede finder et arbejde hurtigt efter, at de er blevet ledige, så bliver de højtuddannede længe i arbejdsløshedskøen. Hvis man tager ledige akademikere og ledige ufaglærte og følger dem i et år, så er antallet af ledige ufaglærte halveret efter 14 uger. Derimod skal der gå 24 uger, før halvdelen af de ledige akademikere har fået arbejde. Faglærte i Byggeriet og Metals a-kasser går det også væsentligt stærkere med. Allerede efter 8 uger er antallet af ledige inden for byggeriet halveret. Det viser en undersøgelse af søgeledigheden for en række a-kasser, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har lavet. I Akademikernes Centralorganisation erkender chefkonsulent Benjamin Holst, at især nyuddannede akademikere søger længe efter drømmejobbet. Der er ingen tvivl om, at visse grupper akademikere kunne have glæde af at søge bredere. Især gruppen af humanistisk uddannede og biologer. Der er god mening i, at de ikke styrter ud og tager ufaglærte job, men der er nok en norm om, at man godt kan bruge måske et halvt år på at finde sit drømmejob, før man ser andre Ledige i byggesektoren får hurtigere arbejde Andel nyledige, som ikke er kommet i beskæftigelse, pct., 24 Bygge HK Akademikere Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM og egne beregninger Uger Analysen følger ledige i forskellige a-kasser i løbet af et år. Hver gang en ledig får arbejde, forsvinder han fra gruppen. Dermed kan vi se, hvor hurtigt de enkelte faggrupper får arbejde. Ledige i byggeriet kommer hurtigt i job, mens HK ere og akademikere er længere om det. 3F Metal Fakta om analysen Analysen er baseret på data fra 129. ledige i 24. De ledige, der har været på dagpenge i mindre endfire uger, er sorteret fra, bl.a. for at undgå midlertidige hjemsendelser. Byggeri indeholder følgende a-kasser: Træ-Industri-Byg (TIB), Blik- og Rørarbejderne, El-faget, Malerfagets og Maritim a-kasse. Akademikerne indeholder: Akademikernes, civiløkonomernes, ingeniørernes og magistrenes a.kasser. steder hen. Og hvis man breder sig for langsomt, så er man pludselig langtidsledig, og så bliver det ekstra svært, siger han. Derudover fremhæver Benjamin Holst, at ansættelsesprocessen er væsentlig længere for akademikere end ufaglærte, og at der lige nu bliver uddannet 5. flere akademikere om året, end der er ældre akademikere, som går på pension. Det understreger også nødvendigheden af at tænke bredt, og desværre er der mange nyuddannede, der kun søger de store virksomheder, selv om vi kan se stort potentiale i de mindre virksomheder. Vi arbejder med at udvide det akademiske arbejdsmarked, og det går også godt, men kan blive bedre, siger Benjamin Holst. De Konservatives arbejdsmarkedsordfører, Jakob Axel Nielsen, der selv er cand. jur., mener, at det er et problem, hvis den lange søgeledighed er et udslag af, at akademikere bliver holdt fast af deres drømme og ikke er tilstrækkeligt realistiske. Man kan sagtens bruge et relevant job, der måske ikke 1 pct. opfylder ens forventninger, som et udgangspunkt for at finde det helt rigtige på sigt. Der mener jeg, at AC burde tage fat og vejlede deres medlemmer bedre om, hvor jobbene er, siger han. - dbe
7 29. juni 26 Side Velfærdsforlig Velfærdsforlig øger pensionsopsparingen Danskerne vil spare omkring 15 mia. kroner mere op til pensionslivet, som følge af velfærdsforliget. To år mere på arbejdsmarkedet, vil for en typisk faglært give 1.5 kroner mere i arbejdsmarkedspension om måneden, før skat. Men han skal i så fald ikke gå på efterløn. To år mere på arbejdsmarkedet, som er målet med Velfærdsforliget i første omgang, giver kontante fordele i pensionslivet. Beregninger foretaget af ArbejdsMarkeds- Politisk Agenda viser, at en gennemsnitlig faguddannet lønmodtager vil have 1.5 kroner mere om måneden i arbejdsmarkedspension, hvis han går på pension som 67-årig. I beregning er forudsat, at lønmodtageren arbejder fra han er 25 til pensionsalderen - med en gennemsnitlig årsindkomst de sidste ti år på arbejdsmarkedet på omkring 3. kroner. Før velfærdsreformen ville det give 4 års opsparing, og en pensionsudbetaling før skat på cirka 94. kroner årligt resten af livet. Med en pensionsalder på 67 år spares der op i 42 år, og det hæver udbetalingen med knap 2 procent til 112. lønfaste kroner. Lige nu ligger den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder dog omkring 62 år, væsentligt lavere end pensionsalderen på aktuelle 65 år. En tidlig tilbagetrækning, på f.eks. efterløn, vil tilsvarende reducere arbejdsmarkedspensionen, der også skal modregnes i forhold til efterlønnen. En højere pensionsudbetaling skal selvfølgelig også modregnes i folkepensionen efter de gældende regler. Også de privattegnede pensioner vil stige markant, som følge af velfærdsforliget. Det forudser Danica Pension, som i en ny analyse skønner, at de samlede pensionsindbetalingerne stiger med 15 mia. kr. på lang sigt. Stigningen er primært båret af, at de flere år på arbejdsmarkedet giver højere arbejdsmarkedspensioner. Men reformen er ikke helt nok. Der er stadig et hul, der skal fyldes ud. Reformen friholder de, der går pension inden for de næste knap 15 år, og skubber dermed også en byrde foran sig, skriver Danica Pension i analysen. - mbh
Seniorer på arbejdsmarkedet
Seniorer på arbejdsmarkedet - de kan og vil 15. januar 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereDet fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne
Læs mereHurtigt i gang. det betaler sig
Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv
Læs mereAGENDA. De gode tider i dansk økonomi sætter arbejdsmarkedet
8. september 05 1 Flaskehalse Der er stigende mangel på kvalificerede medarbejdere. Den gode danske økonomi har sat arbejdsmarkedet under pres. Stigende mangel på arbejdskraft På bare et år er antallet
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 611 Offentligt T A L E September 2016 Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet
Læs mereArbejdsstyrken falder mere end forventet
5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereOvergangsydelsens død skabte jobboom
3. JUNI 25 11 BESKÆFTIGELSE Overgangsydelsens død skabte jobboom De ældre har båret hele væksten i den danske beskæftigelse de seneste syv år. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen. 1 9
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereDe unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereAf Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE DA: Drop forestillingen om en reserve af arbejdskraft blandt folk på deltid Torsdag den 11. oktober 2018 Manglen på arbejdskraft kan ikke afbødes ved, at folk på deltid går op i tid, sådan som
Læs mereKritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42
SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde
Læs mereAnalysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede
Læs mereMichael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011
Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen
Læs mereTo ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47
JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Et flertal i Folketinget har besluttet, at pensionsalderen skal sættes op, fordi vi bliver ældre i gennemsnit! Det betyder
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereKonsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder
21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mere+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208
Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal Vækst i % Ikke-vestlig baggrund 34.448 79.656 + 45.208 + 131 Vestlig baggrund 7.981 12.159 + 4.178 + 52 I alt 42.429 91.815
Læs mereKonsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer
18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsløsheden i 2003
Orientering fra s Kommune Statistisk Kontor Arbejdsløsheden i 2003 Nr. 9. 22. april 2004 Arbejdsløsheden i 2003 Bent Regner Andersen Tlf.: 33 66 28 16 1. Indledning Hermed bringes hovedtal for arbejdsløsheden
Læs mereAf Mette Hørdum Larsen Økonom i LO
ANALYSE Skræmmekampagne om overophedning på baggrund af uvirkeligt eksempel Tirsdag den 16. oktober 2018 Dansk Arbejdsgiverforening advarer om fare for, at økonomien kommer op i alt for højt et gear, så
Læs mereDokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereEU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030
2. marts 218 EU venter 3. flere i beskæftigelse frem mod 23 Ifølge en ny fremskrivning fra EU-kommissionen står dansk økonomi over for en fremgang i beskæftigelsen på næsten 3. personer frem mod 23. Det
Læs mereGuide: Få styr på dine efterlønspenge
Guide: Få styr på dine efterlønspenge Det er NU, man skal beslutte sig for, om man vil lade efterlønspengene stå eller indkassere dem skattefrit Af Louise Kastberg, september 2012 03 Sidste udkald for
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsløsheden i 2004
Orientering fra s Kommune Statistisk Kontor Arbejdsløsheden i 2004 Nr. 7. 27. maj 2005 Arbejdsløsheden i 2004 Bent Regner Andersen Tlf.: 33 66 28 16 1. Indledning Hermed bringes hovedtal for arbejdsløsheden
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereKæmpe forskelle i a-kasser ramt af den stigende ledighed
Kæmpe forskelle i a-kasser ramt af den stigende ledighed Arbejdsløsheden er steget meget bredt i det danske samfund. Nogle grupper og områder er imidlertid hårdere ramt end andre. Der er især store stigninger
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereEfterlønsordningen i dag
Efterlønsordningen i dag For at kunne gå på efterløn forudsætter det blandt andet, at man er medlem af en a- kasse og har betalt efterlønsbidrag i 3 år. Der er i dag omkring 5. personer, som er med i efterlønsordningen.
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereAntallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012
Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri
Læs mereKender du din pensionsalder?
Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension
Læs mereDAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00
DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer
Læs mereGuide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død
Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Som plaster på såret for at aflive kapitalpensionen tilbyder staten i hele 2013 en skatterabat til opsparerne. Her bliver du klogere på, hvordan du
Læs mereAf Ingerlise Buck Økonom i LO
ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan
Læs mereFrokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn
Læs mereSide 1 af 5. Den hurtigste vej til job for en flygtning eller indvandrer i Danmark går gennem en. dansk erhvervsuddannelse.
HURTIG I JOB? Flygtninge med erhvervsuddannelser har størst chance for job Af Allan Christensen @journallan Onsdag den 7. juni 2017 Modsat etniske danskere får flygtninge og ikke-vestlige indvandrere i
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereFlygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning
JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereArbejdsskadestatistik 2010
Forord Med et stærkt fokus på at skabe den bedst mulige sagsbehandling har Arbejdsskadestyrelsen i de senere år afsluttet flere sager, end der er blevet anmeldt. I 2010 havde styrelsen en samlet tilgang
Læs mereArbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser
1. maj 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen (33 55 77 12 eller 28 42 42 72) Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser Den økonomiske krise har for
Læs mereVelfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed
Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra pensionsordninger med indbygget tryghed Selvstændige sparer op hos Pension For Selvstændige Pension For Selvstændige (PFS) er etableret for at give dig adgang
Læs mereARBEJDSLØSE ALLEREDE TIL EFTERÅRET
29. januar 9 Af Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen tlf. 33 55 77 12 eller 28 42 42 72 Resumé: 1. ARBEJDSLØSE ALLEREDE TIL EFTERÅRET Dagens tal for december 8 viste en stigning på næsten
Læs mereLederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese
Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereUddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job
Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.
Læs mereAGENDA. 270.000 i 2010-50.000 flere end i dag, viser en en fremskrivning, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget.
6. april 26 6 Tilbagetrækning Det koster velfærdsstaten 9 mia. kroner, at 25. ekstra går på efterløn de kommende fire år. Tilbagetrækningen foregår frivilligt for langt de fleste. 6 5 4 5. ældre trækker
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereDjøfs seniorarbejdsmarkedspolitik
Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereDen danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible
Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereHver fjerde flygtning er i job efter 10 år
7. marts 2015 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er det hver fjerde, der er i beskæftigelse. Det kræver økonomiske incitamenter,
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereTusindvis af skjulte ledige
Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,
Læs mereTidsbegrænset førtidspension giver store gevinster
Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereFlere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,
Læs mereBeskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen
Thomas Michael Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 Kirstine Flarup Tofthøj kift@di.dk, 3377 4649 FEBRUAR 2019 Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Finanslovsaftalen for 13 på beskæftigelsesområdet Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel i september 1 Internationalt Stigende amerikansk beskæftigelse
Læs mereMarkant stigning i ledigheden blandt unge
Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til
Læs mereI de sidste år er uligheden vokset i Danmark.
1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken
Læs mereForslag om udvidet ungeindsats
Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 40 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-16 Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereTendenserne i industrien er ikke set bedre i fem år
ØKONOMISK ANALYSE 15.maj 18 Tendenserne i industrien er ikke set bedre i fem år Der er gennemgående optimisme blandt tillidsrepræsentanter i industrien. Det viser en stor rundspørge fra Dansk Metal. Seks
Læs mereEuropa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen
15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning.
Læs mereAGENDA. Det viser helt nye tal fra DA s kommende Arbejdsmarkedsrapport 2006, der har fokus på erhvervsuddannelserne.
15. juni 26 11 Erhvervsuddannelse Unge forsvinder lynhurtigt fra praktikpladskøen, viser analyse. Men faktisk går det endnu hurtigere, mener formanden for Foreningen af Skoleledere. Samtidigt får 32. praktikplads
Læs mereFakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mere