AGENDA 12. Nytilkomne flygtninge får oftere job

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AGENDA 12. Nytilkomne flygtninge får oftere job"

Transkript

1 29. juni Integration Starthjælp, tidlig indsats og flere års fokus på integrationen af indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet giver resultater. Grupper, som har været kortest tid i landet, har oplevet størst beskæftigelsesfremgang, viser nye tal fra DA Nytilkomne flygtninge får oftere job Integrationspolitik giver nu klare resultater. En analyse fra DA - som vil medgå i en kommende rapport om integration - af indvandrere og flygtninges tilknytning til jobmarkedet over de sidste seks år viser, at de grupper, som har opholdt sig kortest tid i landet, har haft klart størst fremgang i beskæftigelsen. For de årige flygtninge og indvandrere - som har været i landet i mere end 1 år - faldt beskæftigelsesandelen fra 52 procent i 1999 til 5 procent i 25. Men gruppen af indvandrere med mindre end et års ophold i landet øgede i samme periode sin beskæftigelsesandel fra 15 til 23 procent. Gruppen, som havde været i landet mellem 1 og 2 år øgede beskæftigelsesfrekvensen fra 26 til 4 procent. Ser Integrationsindsatsen virker Andel af flygtninge og indvandrere fra ikke vestlige lande, der er i beskæftigelse, fordelt efter opholdstid, i pct >1 år 1-2 år 2-3 år 3-6 år 6-1 år 1 år og Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik længere Indvandrere og flygtninge fra ikke-vestlige lande, som har opholdt sig i landet i mindre end 3 år, har klart større fremgang i beskæftigelsesfrekvensen end grupper med længere opholdstid i landet. Indvandrere med 2 til 3 års ophold i Danmark har fra 1999 til 25 øget deres beskæftigelsesfrekvens fra 25 til 4 procent. man alene på gruppen af flygtninge, som er omfattet af det fulde introduktionsprogram og starthjælpen, er tendensen endnu mere klar. Beskæftigelsesfrekvensen for gruppen af nytilkomne flygtninge, som har været i landet i mindre end 1 år, steg fra 1 procent i 1999 til 7 i 25. Det er udtryk for, at integrationspolitikken virker, siger integrationsminister Rikke Hvilshøj, der tilføjer: Tallene viser, hvor vigtigt det er, at vi tager tidligt fat. På den ene side stiller vi klare krav, og på den anden side gearer vi systemet til at løfte opgaven. Vi ved, at starthjælpen skaber beskæftigelse. Det økonomiske incitament gør en forskel, og det er vigtigt, at det kan betale sig at tage et arbejde, siger Rikke Hvilshøj. Opholdstid kun en del af forklaringen Det har hidtil været overbevisningen, at længere gennemsnitlig opholdstid - som følge af udlændingepolitikken - var hovedforklaringen på den stigende beskæftigelse for indvandrere og flygtninge: Jo længere ophold i landet, jo større chance for at komme i job. Ifølge Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, er opholdstiden stadig afgørende for, om indvandrere og flygtninge får job. Men de senere års udvikling tyder også på, at integrationsindsatsen sætter sig spor, mener han. Begge faktorer er i spil. Det ser ud til, at introduktionsprogrammerne har haft en effekt. Dels har de styrket beskæftigelsen, og dels kan de have ændret sam- Erhvervssygdomme koster På bare fem år er udgifterne til erhvervssygdomme fordoblet, målt pr. tilfælde. Side 3 Tidlig AF-indsats virker En tæt og tidlig kontakt kombineret med tidligere aktivering har været en succes. Side 4 Vi lever længere Restlevetiden for 6- årige stiger langt hurtigere end først antaget. Side 5

2 29. juni 26 Side 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: 4.5 ISSN: Næste velfærdsreform ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Politik er det muliges kunst. Og kan man ikke tælle til halvfems mandater, sidder man ikke længe på ministertaburetterne. I det lys skal man selvfølgelig se det velfærdsforlig, som i sidste uge blev indgået på Christiansborg. Koncentrerer man sig om indholdet, er det dog utilfredsstillende, at det var umuligt at få et mere hurtigt virkende resultat ud af velfærdsforhandlingerne. Hvorfor begejstringen for efterlønsordningen er så stor, at man ikke kan tage et egentligt opgør med ordningen, som med over 25 mia. skattekroner årligt betaler raske og arbejdsduelige mennesker for at forlade et arbejdsmarked med et voksende behov for arbejdskraft, savner vi stadig en god forklaring på Flere flygtninge i beskæftigelse Andel af flygtninge, der er i beskæftigelse, i pct <1 år 1-2 år 2-3 år Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Opholdstid Flygtninge som har været i landet i mindre end 3 år, har på få år kraftigt øget deres beskæftigelsesfrekvens. Hvor kun 12 procent af dem, som havde været i landet i 1-2 år, havde job i 23, var det 23 procent i 25. mensætningen af dem, som kommer til landet, siger Torben Tranæs. Jørgen Søndergaard, direktør for SFI, er glad for, at de nye tal viser, at det går i den rigtige retning for alle grupper. Den helt store beskæftigelsesstigning målt i antal skyldes, at den gennemsnitlige opholdstid er steget. Men det er meget positivt, at der også er lidt bedre beskæftigelse for de nytilkomne grupper af flygtninge. Om det skyldes integrationspolitikken eller måske flygtningegruppens sammensætning, ved vi ikke noget om endnu, siger Jørgen Søndergaard, der hidtil har været kritisk over for integrationspolitikken. Vi bruger mange penge på den, og hidtil har det været svært at se klare resultater. Disse nye tal nuancerer billedet, men der mangler undersøgelser af, om det er integrationsindsatsen, der virker, eller beskæftigelsesfremgangen for de nytilkomne skyldes, at de seneste års flygtninge har bedre forudsætninger for at klare sig på arbejdsmarkedet i Danmark, siger Jørgen Søndergaard. - mbh Reaktionerne på velfærdsforliget tyder da også på, at befolkningen er kommet sig hurtigere over det sidste efterlønsindgreb end politikerne, der stadig virker traumatiserede. Almindelige mennesker er jo også begyndt at se og mærke, hvad dansk velfærdspolitik vil føre til. Mangelen på arbejdskraft viser sig i alle dele af samfundet. Det er allerede svært at få en håndværker til at skifte taget, rengøringspersonale er svært at finde, børnehaverne kan vanskeligt afse tid til at passe børnene, og hospitalerne leder længe, og ofte forgæves, efter sygeplejersker. Mangelen efter arbejdskraft i det private er på ingen måde mindre end i det offentlige, men konsekvenserne er knap så synlige, fordi det hér handler om mistede ordrer og indtjening og job som aldrig oprettes. Det gør ikke problemet mindre, og med en hastigt svindende arbejdsstyrke vil mangelen på arbejdskraft brede sig hurtigt i årene fremover, med store velfærdstab til følge. Virkeligheden vil indhente os. Meget snart vil det være tydeligt, at den netop indgåede velfærdsaftale langt fra var omfattende nok, når basale tjenesteydelser ikke kan leveres. Den næste velfærdsreform vil derfor ikke være så umulig at få gennemført, fordi det om få år vil stå lysende klart for alle, at uden arbejdskraft forsvinder velfærden op i den blå luft.

3 29. juni 26 Side Erhvervssygdomme Udgifter til erhvervssygdomme stiger Erstatningerne til erhvervssygdomme er i dag næsten dobbelt så store som for fem år siden. Antallet af sygdomsramte er det samme, men den enkelte får markant mere i erstatning. En anerkendt erhvervssygdom giver i dag næsten det dobbelte i erstatning, af hvad den gjorde for fem år siden. Selv om vi stort set har det samme antal tilfælde af erhvervssygdomme i dag, så er de samlede erstatningsudgifter steget mærkbart siden 2, viser Arbejdsskadestyrelsens nye skadesrapport for 25. Mens antallet af anerkendte erhvervssygdomme, som kunne være en diskusprolaps i ryggen eller tennisalbue, i 25 var godt 2.7 og i 2 lå på lidt over 3.2, så blev der næsten brugt 9 mio. kr. til erstatninger sidste år mod 53 mio. kr. i 2. Tallene er korrigeret for prisstigninger i perioden. I gennemsnit får hver person, der får anerkendt en erhvervssygdom, udbetalt næsten 4. kr. Marianne Helweg-Larsen, souschef i Arbejdsskadestyrelsen, peger på, at det er udgifterne til erhvervsevne-tab, der er steget voldsomt. Erstatning gives i to former. En godtgørelse for varige mén, der bygger på den lægelige følge af erhvervssygdommen og så tabet af erhvervsevne. Tabet af erhvervsevne er det, der virkeligt er dyrt, og som følge af en række domme i Samme antal syge men stigende udgifter Venstre akse er antal erhvervssygdomme, hvor der er tilkendt erstatning. Højre akse er gennemsnitlig erstatning, i 1. kr Kilde: Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsskadestatistik 25 I 2 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen lidt over 3.2 tilfælde af erhvervssygdomme. I 25 var det antal stort set det samme, men erstatningsbeløbet pr. person er i mellemtiden steget til næsten det dobbelte, fraregnet prisstigninger i perioden. Højesteret er praksis for fastsættelse af erhvervsevnetab ændret på nogle områder. Derfor stiger udgifterne ganske meget, siger hun. Privat forsikring mærker også presset Den private syge- og ulykkesforsikring mærker også, at sygdom fylder mere og mere. Siden 21 er udgiften til erstatninger på området for erhvervsevnetab næsten fordoblet i Danica, og selskabet udbetaler nu tæt på 1,3 mia. kr. årligt. Ifølge cheføkonom i Danica, Jens Christian Nielsen oplever hele branchen det samme. Udgiften pr. forsikret, der får udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne, er steget markant og kan ikke følge med præmieindtægterne. Det er især de mindre psykiske lidelser som for eksempel stress, der driver udviklingen. Dertil kommer i en vis udstrækning også, at folk er blevet mere opmærksom på muligheden for erstatning. Udviklingen er ikke kun et problem for private og offentlige kasser. Det er et samfundsproblem, siger han. Svært at vurdere fremtidig udvikling Arbejdsskadestyrelsen mener, at det er vanskeligt at vurdere, hvordan udviklingen vil blive fremover. Nogle forhold peger i retning af stigende udgifter, blandt andet det lempede erhvervssygdomsbegreb, der trådte i kraft 1. januar 25, og den seneste dom om revalidering, der betød, at vi har måttet genoptage et stort antal sager og formentlig i mange tilfælde må tilkende mere i erstatning. Til gengæld har vi fået en lovændring, der formodentlig for alvor slår igennem fra 27 og frem. Den går ud på, at erstatningen til folk i fleksjob bliver forskellen mellem, hvad man kunne have tjent uden arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet inklusive det kommunale tilskud. Hidtil har vi ikke måttet indregne lønnen fra fleksjobbet, siger Marianne Helweg-Larsen. - dbe

4 29. juni 26 Side Ledighed Tidlig indsats får ledige hurtigere i job Hvis AF holder de ledige i hånden med tæt kontakt fra dag ét og tilbyder tidlig aktivering, så kommer de ledige hurtigere i arbejde, viser et forsøg. Ledige kommer hurtigere i arbejde, hvis de bliver mødt med en tidlig indsats med tæt kontakt til arbejdsformidlingen og hurtigt tilbud om aktivering. AF i Sønderjylland og i Storstrøm er halvvejs i et forsøg, der er døbt Hurtigt i Gang, hvor over 2 ledige er blevet fulgt tæt af arbejdsformidlingen helt fra den første dag, de bliver arbejdsløse. Sammenlignet med en kontrolgruppe, der bliver mødt med den sædvanlige indsats, forsvinder den særlige gruppe hurtigere fra ledighed i begge regioner, viser en midtvejsrapport om Hurtigt i gang. Hos AF-Storstrøm er 75 pct. af deltagerne kommet i beskæftigelse tre måneder efter første ledighedsdag, mens 25 pct. stadig er ledige. I kontrolgruppen, der blev mødt med den sædvanlige indsats, er 38 pct. stadig ledige efter tre måneder. Hos AF i Sønderjylland er 32 pct. af deltagergruppen stadig ledig efter tre måneder, mens det gælder for 41 pct. af kontrolgruppen. I AF-Storstrøm betegner arbejdsmarkedschef Per Bech Grønning ordningen som en succes. Jeg håber, at det her forsøg kommer til at indgå i overvejelserne over, hvordan Klar effekt af projektet Overlevelseskurve for AF Storstrøm fordelt på deltager- og kontrolgruppe, eksklusiv tilbagefald. I pct. over ledighedsuger Deltagergruppe Kontrolgruppe Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Midtvejsevaluering af projekt Hurtigt i gang vi arbejder fremover. Det er hårdt, og det kræver ressourcer, men det er en rigtig god måde at følge de ledige på, siger han. Per Bech Grønning peger især på den tætte kontakt, som en afgørende faktor. Jeg har mange eksempler på, at ledige fik et job, de ellers ikke havde overvejet at søge, fordi vi så ofte var i kontakt og kunne præsentere jobbet, så snart det dukkede op, siger han. Forsøget viser også, at den tætte kontakt ikke har presset de ledige til at tage kortere, midlertidige job for at slippe for den tidlige indsats, så disse personer hurtigt ville vende tilbage til ledighed igen. Der kan ikke konstates nogen nævneværdig forskel på tilbagefaldet til ledighed mellem Hurtigt i Gang -gruppen og kontrolgruppen, viser midtvejsrapporten. Den ledige bliver undervist i jobsøgning og skal i starten af forløbet til et ugentligt møde, for at drøfte, hvordan det går med at få arbejde. Dernæst får den ledige allerede inden for de første fire måneder et tilbud om aktivering eller uddannelse. Får job lige inden aktivering Det fremgår af midtvejsevalueringen, at de ledige i projektet finder job lige inden tidspunktet for aktivering og anden tidlig indsats. Per Bech Grønning bekræfter denne motivationseffekt. Men den er den samme, som det vi kan se hos alle ledige. Her sker det bare hurtigere, siger han. Han peger desuden på det forhold, at arbejdsgiverne er blevet tilbøjelige til at holde på deltagerne i Hurtigt i Gang De risikerer, at de ledige hurtigt forsvinder til en anden arbejdsgiver, hvis de slipper dem, så derfor holder de lidt mere på dem, siger Per Bech Grønning. - dbe Deltagergruppen, der får den tætte kontakt, forlader ledighedskøen hurtigere end kontrolgruppen, der modtager den almindelige indsats.

5 29. juni 26 Side Velfærd Ny dramatisk stigning i levetiden De, som ikke berøres af velfærdsforliget, når 22 års otium, hvis de går på efterløn. Det var kun meningen, at de skulle have 19,5, men restlevetiden for 6-årige stiger i et langt hurtigere tempo end hidtil antaget. Inden støvet har lagt sig fra forhandlingerne om velfærdsforliget, viser ny fremskrivning af restlevetiden for de 6-årige, at velfærdsudfordringen er langt større end hidtil antaget. Dream-gruppen - et uafhængigt analyseinstitut, ejet af Finansministeriet og Økonoministeriet - har lagt sidste hånd på en ny prognose, som forudsiger en gennemsnitlig levealder, der er op mod tre år højere, end Velfærdskommissionen har regnet med. Og hvor kommissionen konkluderede, at 28. flere skulle i arbejde, medmindre bundskatten skulle hæves med 8,7 procentpoint i 24, nærmer den nye befolkningsprognose sig det alternative scenarie i kommissionens rapporter, hvor beskæftigelsen skal øges med op mod en halv million mennesker for at få pengene til at række til velfærden. Velfærdsforliget på Christiansborg vil kun skaffe job til 125. flere i 24. Ifølge Dream-gruppens forskningschefkontorchef, Lars Haagen Pedersen, der også var sekretariatschef i Velfærdskommissionen, stiger danske 6-åriges restlevetid i øjeblikket med mellem,15-,25 år om året, mens Velfærdskommissionen kun regnede med stigninger på,5 år. En række andre lande oplevede et skifte i restlevetidens vækstrate i firserne. I Danmark er skiftet først sket efter 1995, og da ingen af de andre lande er faldet tilbage i vækstrate, har vi ingen grund til at tro, at det vil ske for Danmark, siger Lars Haagen Pedersen om den nye prognose. Professor Niels Haldrup fra Århus Universitet, der var manden bag Velfærdskommissionens fremskrivning af levealderen, har set Dream-gruppens resultater, og han mener, at hans egne beregninger for Velfærdskommissionen allerede er forældede. Jeg ville nå det samme resultat som Dream, hvis jeg skulle lave beregningerne i dag. Der har været et væsentligt fald i dødelighedsraterne, og det har en stor effekt for levetiden. Sammenlignet med andre lande er middellevetiden i Danmark i den lave ende, og det er bestemt ikke urealistisk, at vi er ved at indhente de andre nu, siger Niels Haldrup. Generationernes kamp Torben M. Andersen, professor i økonomi og tidligere formand for Velfærdskommissionen, er også bekendt med de nye resultater, og de får ham til at lægge afstand til kommissionens eget grundforløb. Det understreger, at vi i Velfærdskommissionen var for forsigtige. Vi blev kritiseret for at overdrive problemerne, men som vi kan se, passede det ingenlunde. Holdbarhedsproblemet kan meget vel være større, end vi påpegede, siger Torben M. Andersen. Han er tilfreds med, at velfærdsforliget betyder, at efterløns- og pensionsalder automatisk hæves, hvis restlevetiden stiger. Men den meget lange indfasning, hvor efterlønsalderen tidligst stiger igen i 225, er han kritisk over for. Det betyder, at de som går på pension tidligere, får en levetidsbonus, som senere generationer ikke får del i. Der er en generationsdimension i dette, siger Torben M. Andersen. Dertil kommer, at velfærdsforligets automatiske regulering kun løser problemet med at finansiere ofveførslerne, ikke stigningerne i serviceudgifterne, som følge af stigende levealder. I tørre tal betyder den stigende levetid, at mens forligspartierne vil begrænse kommende generationers pensionstid til 19,5 år i gennemsnit, hvis de vælger efterløn, så vil nuværende generationer opleve et otium, som i gennemsnit vil kunne strække sig til op mod 22 år, hvis de går på efterløn i 22 som 6-årige. - mbh

6 29. juni 26 Side 6 Ledighed Akademikere er længe om at få arbejde De højtuddannede er blandt dem, der er længst tid om at gå fra ledighed til arbejde. Især de nyuddannde søger ikke bredt nok, lyder forklaringen Mens ufaglærte samt lavtuddannede finder et arbejde hurtigt efter, at de er blevet ledige, så bliver de højtuddannede længe i arbejdsløshedskøen. Hvis man tager ledige akademikere og ledige ufaglærte og følger dem i et år, så er antallet af ledige ufaglærte halveret efter 14 uger. Derimod skal der gå 24 uger, før halvdelen af de ledige akademikere har fået arbejde. Faglærte i Byggeriet og Metals a-kasser går det også væsentligt stærkere med. Allerede efter 8 uger er antallet af ledige inden for byggeriet halveret. Det viser en undersøgelse af søgeledigheden for en række a-kasser, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har lavet. I Akademikernes Centralorganisation erkender chefkonsulent Benjamin Holst, at især nyuddannede akademikere søger længe efter drømmejobbet. Der er ingen tvivl om, at visse grupper akademikere kunne have glæde af at søge bredere. Især gruppen af humanistisk uddannede og biologer. Der er god mening i, at de ikke styrter ud og tager ufaglærte job, men der er nok en norm om, at man godt kan bruge måske et halvt år på at finde sit drømmejob, før man ser andre Ledige i byggesektoren får hurtigere arbejde Andel nyledige, som ikke er kommet i beskæftigelse, pct., 24 Bygge HK Akademikere Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM og egne beregninger Uger Analysen følger ledige i forskellige a-kasser i løbet af et år. Hver gang en ledig får arbejde, forsvinder han fra gruppen. Dermed kan vi se, hvor hurtigt de enkelte faggrupper får arbejde. Ledige i byggeriet kommer hurtigt i job, mens HK ere og akademikere er længere om det. 3F Metal Fakta om analysen Analysen er baseret på data fra 129. ledige i 24. De ledige, der har været på dagpenge i mindre endfire uger, er sorteret fra, bl.a. for at undgå midlertidige hjemsendelser. Byggeri indeholder følgende a-kasser: Træ-Industri-Byg (TIB), Blik- og Rørarbejderne, El-faget, Malerfagets og Maritim a-kasse. Akademikerne indeholder: Akademikernes, civiløkonomernes, ingeniørernes og magistrenes a.kasser. steder hen. Og hvis man breder sig for langsomt, så er man pludselig langtidsledig, og så bliver det ekstra svært, siger han. Derudover fremhæver Benjamin Holst, at ansættelsesprocessen er væsentlig længere for akademikere end ufaglærte, og at der lige nu bliver uddannet 5. flere akademikere om året, end der er ældre akademikere, som går på pension. Det understreger også nødvendigheden af at tænke bredt, og desværre er der mange nyuddannede, der kun søger de store virksomheder, selv om vi kan se stort potentiale i de mindre virksomheder. Vi arbejder med at udvide det akademiske arbejdsmarked, og det går også godt, men kan blive bedre, siger Benjamin Holst. De Konservatives arbejdsmarkedsordfører, Jakob Axel Nielsen, der selv er cand. jur., mener, at det er et problem, hvis den lange søgeledighed er et udslag af, at akademikere bliver holdt fast af deres drømme og ikke er tilstrækkeligt realistiske. Man kan sagtens bruge et relevant job, der måske ikke 1 pct. opfylder ens forventninger, som et udgangspunkt for at finde det helt rigtige på sigt. Der mener jeg, at AC burde tage fat og vejlede deres medlemmer bedre om, hvor jobbene er, siger han. - dbe

7 29. juni 26 Side Velfærdsforlig Velfærdsforlig øger pensionsopsparingen Danskerne vil spare omkring 15 mia. kroner mere op til pensionslivet, som følge af velfærdsforliget. To år mere på arbejdsmarkedet, vil for en typisk faglært give 1.5 kroner mere i arbejdsmarkedspension om måneden, før skat. Men han skal i så fald ikke gå på efterløn. To år mere på arbejdsmarkedet, som er målet med Velfærdsforliget i første omgang, giver kontante fordele i pensionslivet. Beregninger foretaget af ArbejdsMarkeds- Politisk Agenda viser, at en gennemsnitlig faguddannet lønmodtager vil have 1.5 kroner mere om måneden i arbejdsmarkedspension, hvis han går på pension som 67-årig. I beregning er forudsat, at lønmodtageren arbejder fra han er 25 til pensionsalderen - med en gennemsnitlig årsindkomst de sidste ti år på arbejdsmarkedet på omkring 3. kroner. Før velfærdsreformen ville det give 4 års opsparing, og en pensionsudbetaling før skat på cirka 94. kroner årligt resten af livet. Med en pensionsalder på 67 år spares der op i 42 år, og det hæver udbetalingen med knap 2 procent til 112. lønfaste kroner. Lige nu ligger den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder dog omkring 62 år, væsentligt lavere end pensionsalderen på aktuelle 65 år. En tidlig tilbagetrækning, på f.eks. efterløn, vil tilsvarende reducere arbejdsmarkedspensionen, der også skal modregnes i forhold til efterlønnen. En højere pensionsudbetaling skal selvfølgelig også modregnes i folkepensionen efter de gældende regler. Også de privattegnede pensioner vil stige markant, som følge af velfærdsforliget. Det forudser Danica Pension, som i en ny analyse skønner, at de samlede pensionsindbetalingerne stiger med 15 mia. kr. på lang sigt. Stigningen er primært båret af, at de flere år på arbejdsmarkedet giver højere arbejdsmarkedspensioner. Men reformen er ikke helt nok. Der er stadig et hul, der skal fyldes ud. Reformen friholder de, der går pension inden for de næste knap 15 år, og skubber dermed også en byrde foran sig, skriver Danica Pension i analysen. - mbh

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

AGENDA. Overraskende Det er en overraskende positiv udvikling, mener vismand og professor i nationaløkonomi

AGENDA. Overraskende Det er en overraskende positiv udvikling, mener vismand og professor i nationaløkonomi 26. januar 2006 1 Integration Under den seneste lavkonjunktur på arbejdsmarkedet lykkedes det højst overraskende indvandrerne at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Det viser en specialkørsel fra Danmarks

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Høringsnotat Bemærkninger til høringssvar vedrørende udkast til: Forslag til lov om ændring

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op?

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op? Hvad er meningen? 5 hurtige om dig og din pension Læs side 3 Hvor meget kan du spare op? Læs side 6 Din pensionsoversigt Få en enkel forklaring på side 4-5 Vind 200 kr. til Netto vi trækker 20 vindere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

Jobformidling mellem regioner halter

Jobformidling mellem regioner halter 11. DECEMBER 2003 AF På trods af den støt stigende ledighed er der alligevel mangel på faglært arbejdskraft i visse dele af landet. Jobformidling mellem regioner halter Mens samlet set flere tusinde elektrikere,

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Ældre får lige så ofte arbejde som unge

Ældre får lige så ofte arbejde som unge 2. JUNI 25 9 BESKÆFTIGELSE Ældre får lige så ofte arbejde som unge Ældre ledige, som AF henviser til en jobsamtale, får lige så ofte jobbet, som unge gør. Det er nemt at få folk over 45 år i arbejde, siger

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Storstilet dagpengereform i Norge

Storstilet dagpengereform i Norge 23. JANUAR 2003 1 DAGPENGE I Norge har man kortet dagpengeperioden ned fra tre til to år for at få flere i arbejde. OECD anbefaler at gøre noget lignende i Danmark. Storstilet dagpengereform i Norge Den

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003)

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003) Sagsnr. 14.03-02-1018 Ref. JER Den 30. marts 2003 %HY JHOVHUPHOOHPDNDVVHUQHHIWHUWY UIDJOLJHDNDVVHU Den 1. september 2002 blev det muligt for a-kasserne at overgå til tværfaglige a- kasser, ligesom fagligt

Læs mere

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Sådan fungerer Lønsikring Med Lønsikring kan du få en kompensation, der udgør helt op til 80 % af bruttolønnen

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere