Årsberetning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "01.07.2003-30.08.2004. Årsberetning 2003-2004"

Transkript

1 Årsberetning

2

3 Et stærkere FTF Mere fokus på en række kerneområder, mere inddragelse af organisationerne, mere dokumentation og analyse og større synlighed. Det har været overskrifterne for FTF s arbejde, siden kongressen i november Med kongressen fik FTF for første gang både en mission og visioner for arbejdet, og det blev vedtaget, at FTF i den kommende kongresperiode især skal lægge vægt på tre tværgående indsatsområder - Fremtidens velfærdssamfund, Fremtidens arbejdsliv og EU og fremtiden. I det hele taget var kongressen startskuddet til et mere ambitiøst FTF, der tydeligt vil gøre sig gældende som en aktiv og betydende hovedorganisation med selvstændige bud og forslag til mere strategiske og langsigtede problemstillinger. Siden kongressen har FTF fire gange inviteret organisationernes formænd til møde om forskellige emner. Målet med disse formandsmøder er at give flere lejlighed til at påvirke de politiske beslutninger, og formændene har taget den udfordring positivt op. Det er en væsentlig nyskabelse, at FTF nu får mulighed for at inddrage synspunkter fra en bredere kreds af medlemsorganisationerne i arbejdet, og det er derfor helt oplagt, at disse formandsmøder fortsat skal styrke FTF s demokratiske debat. FTF s synlighed i offentligheden, som var ét af de store emner i forbindelse med arbejdet med at gøre FTF til en handlekraftig hovedorganisation, er øget. Vi har med held brugt vores nye medie Resonans til aktivt at placere FTF-synspunkter i dagspressen. Synligheden kan naturligvis hele tiden blive bedre, og det er fortsat et vigtigt fokusområde for os, fordi politisk gennemslagskraft og synlighed hænger meget tæt sammen. Vi har gennem året styrket lobbyarbejdet ganske meget. Hvis FTF skal påvirke de politiske beslutninger, skal vi gøre vores synspunkter gældende før sidste punktum sættes. Derfor står det politiske lobbyarbejde fortsat højt på FTF s dagsorden. Kongressens beslutninger har medført en større omstillingsproces i FTF, som især har præget det første halve år. Det er sket strukturelle ændringer i sekretariatet og arbejdet med at konkretisere de tre indsatsområder har fyldt meget. Nu, hvor det strukturelle er på plads, vil arbejdet med det indholdsmæssige blive yderligere intensiveret. Så alt i alt står FTF godt rustet til at cementere sin position som en handlekraftig hovedorganisation. Bente Sorgenfrey Formand

4 Indhold Fremtidens velfærdssamfund...1 Fremtidens Arbejdsliv...6 EU og fremtiden...11 FTF s internationale arbejde...15 Samfund og Arbejdsliv...18 Løn- og personalepolitiske forhold...26 Serviceordninger...29 Kommunikation...34 FTF s regionale arbejde...36 FTF-organisatorisk...37

5

6 Indsatsområde Fremtidens velfærdssamfund Målsætning FTF skal på grundlag af analyser og dokumentation opstille strategier og arbejde for at sikre: en solidarisk og holdbar finansiering af velfærdssamfundet en udvikling af velfærdssamfundet baseret på solidaritet og fællesskab, demokratisk kontrol og indflydelse, lige muligheder for alle samt tryghed brugerne kvalitet og professionalitet i velfærdsydelserne og kvalificeret arbejdskraft til FTF-områderne. Velfærdssamfundets finansiering under pres Udviklingen af en velfungerende offentlig sektor og et velfærdssamfund med velfærdsydelser af høj kvalitet kræver, at der er tilstrækkelig finansiering til rådighed. FTF har derfor gentagne gange kritiseret regeringens skattestop, der medvirker til at udhule skatteprovenuet, så der er færre midler til rådighed i den offentlige sektor. FTF har også kritiseret skattestoppet ud fra den betragtning, at det i realiteten giver flere skattelettelser til de velstillede, fordi skattestoppet på beskatning af fast ejendom specielt tilgodeser de velstillede grupper. FTF har derfor været mere positiv over for Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres såkaldt intelligente skattestop. Skattestoppet er ikke så firkantet som regeringens. Alle satser skal ikke fastholdes, men man vil åbne for, at der kan ske ændringer af beskatningen på enkelte områder indenfor et samlet skatteloft. For FTF er målet, at få lempet beskatningen på beskæftigelse, men at der samlet set som minimum fastholdes et skatteprovenu, der sikrer finansieringen af det danske velfærdssamfund. FTF har derfor taget afstand fra regeringens skattelettelser, selvom de også letter skatten på beskæftigelse. Årsagen er, at skattelettelserne er ufinansierede, så skattelettelserne i realiteten finansieres ved, at de offentligt ansatte skal løbe stærkere, og at der ikke er mulighed for at udbygge velfærden i tilstrækkeligt omfang. Skattelettelserne, der blev indført med den såkaldte Forårspakke, handlede i realiteten om at fremrykke de allerede vedtagne skattelettelser og at suspendere SPindbetalingerne. Det er ikke en løsning, der tilgodeser finansieringen - hverken på kort eller lang sigt. Skattelettelserne er finansieret af folks pensionsopsparing, uden at der er skabt holdbare løsninger i forhold til at påvirke beskæftigelsesudviklingen i en positiv retning. 1

7 Kommunalforhandlinger og Finanslovsforslag 2005 FTF har i foråret gennemført et omfattende lobbyarbejde for at søge indflydelse på de kommunal-økonomiske forhandlinger mellem regeringen og de kommunale organisationer og på finanslovsforslaget for FTF har især problematiseret de meget snævre økonomiske rammer for kommuneforhandlingerne og har påpeget, at omkostningerne ved en strukturreform skal tilvejebringes af staten. Det har for FTF været afgørende at gøre opmærksom på, at de ekstremt snævre rammer på 0,5 pct. for realvæksten i den offentlige sektor ikke levner plads til den nødvendige udvikling af de velfærdsydelser, som borgerne forventer af den offentlige sektor. På en lang række områder fører de snævre rammer til direkte nedskæringer og forringelser i de offentlige velfærdsydelser, og forringer de offentligt ansattes muligheder for at levere en professionel indsats. Sekretariatet har som led i indsatsen udarbejdet en række analyser og dokumentationer vedr. det økonomiske råderum blandt andet med vægt på skattestoppets betydning for kommuner og amters mulighed for at udmønte de snævre rammer, analyse af konsekvenserne af ufuldstændige lønfremskrivninger, og FTF har sammen med Det Kommunale Kartel sat fokus på betydningen af befolkningsudviklingen i forhold til vækstbehovet i den offentlige sektor. Desværre må det konstateres, at den aftale om amters og kommuners økonomi, der blev indgået i juni måned, fastholder de uhyre snævre rammer for velfærdsudviklingen, og der blev ikke taget højde for den kommende strukturreforms omkostninger. FTF har i forbindelse med vurderingen af aftalen tydeligt tilkendegivet sin kritik heraf. I forhold til finansloven for 2005 har FTF yderligere argumenteret for behovet for at styrke velfærdsområderne blandt andet gennem uddannelse og forskning og en øget indsats for at sikre en positiv beskæftigelsesudvikling, blandt andet med en mere omfattende indsats på uddannelsesområdet, som er blevet skåret de seneste år. På den baggrund kan det konstateres, at regeringens finanslovsforslag er skuffende. Organisatorisk har FTF s sekretariat taget initiativ til at etablere et koordineringsforum med deltagelse af interesserede organisationer med henblik på løbende at drøfte initiativer og analysebehovet i forhold til økonomisk-politiske problemstillinger. Deltagerne er pt. BUPL, DSR, DLF og Finansforbundet. Der er desuden på sekretariatsplan etableret et samarbejde med Det Kommunale Kartel, og der har blandt andet været holdt et fælles orienteringsmøde for organisationerne om indhold og proces i de kommunaløkonomiske forhandlinger. Strukturreform Den fremtidige struktur for den offentlige sektor er af helt afgørende betydning for indretningen af det danske velfærdssamfund i mange år fremover. FTF har derfor også prioriteret dette område meget højt. 2

8 FTF har haft meget tæt kontakt og samarbejde med både politikere, embedsmænd og organisationer under hele forløbet både op til, under og efter de politiske forhandlinger om strukturreformen. Sideløbende med Strukturkommissionens arbejde har FTF sammen med LO og AC udarbejdet et oplæg om behovet og sigtelinier for en kommende strukturreform. FTF har sammen med LO holdt en fælles konference om Strukturkommissionens forslag. Der har også i FTF-regi været holdt regionale konferencer om Strukturkommissionens forslag, og der er afviklet regionale konferencer for ledere. Det politiske forløb efter offentliggørelsen af Strukturkommissionens betænkning i januar har været mere end ualmindeligt særpræget. Regeringen valgte at spille hårdt ud med en model med en meget snæver regionsmodel og en voldsom kommunalisering af de øvrige opgaver. Dansk Folkeparti tilkendegav umiddelbart herefter sin tilslutning til regeringens model, hvorefter forhandlingerne med oppositionen blev noget kaotisk. FTF er meget kritisk over for, at regeringen valgte at indgå et meget snævert forlig udelukkende med Dansk Folkeparti. Det kan både rejse tvivl om sagligheden i reformen og ikke mindst om den politiske holdbarhed, hvilket vil kunne være ødelæggende for den nødvendige og konstruktive udvikling i den offentlige sektor. FTF har givet udtryk for, at aftalens balance mellem kommuner og regioner er skæv, og det er usikkert, om kommunerne vil være i stand til at løfte alle opgaverne forsvarligt. Hertil kommer, at FTF-løsningerne på beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet ikke er tilfredsstillende, jfr. bemærkningerne under disse punkter i beretningen. FTF har understreget behovet for en særskilt finansiering af gennemførelsen af strukturreformen og finder det meget kritisk, at der ikke er taget højde herfor. Det er af afgørende betydning for gennemførelsen af en strukturreform, at spørgsmålene om rammer og vilkår for de offentligt ansatte er afklarede. Regeringen har her valgt at lægge virksomhedsoverdragelseslovens minimumskrav til grund. Det finder FTF overraskende, når der tænkes på reformens omfang og personalets afgørende betydning for reformens udfald. På samme måde kan det konstateres, at aftalen ikke forholder sig til behovet for at sikre, at den hidtidige faglige kompetence videreføres og udvikles i forbindelse med opgaveflytning. Som opfølgning på den politiske aftale er der i september holdt en FTF-konference med fokus på den personalepolitiske vinkel, perspektiver og udfordringer. Her blev finansministeren og de kommunale arbejdsgivere konfronteret med FTForganisationernes ønsker og forventninger til den videre proces. I de kommende år vil gennemførelsen af strukturreformen blive en kæmpeopgave både for FTF og medlemsorganisationerne. 3

9 Velfærdskommissionen Velfærdskommission, som er nedsat af regeringen, udsendte i maj sit første debatoplæg. I debatoplægget tager Kommissionen udgangspunkt i, at Danmark står overfor fire udfordringer: Demografien, øgede forventninger til velfærdssamfundet, individualisering og endelig globaliseringen. Velfærdskommissionen mener, at der er behov for store og omfattende reformer af det danske velfærdssamfund og dets indretning. FTF er enig i, at der er væsentlige udfordringer i forhold til finansieringen af fremtidens velfærd, men ikke i samme voldsomme omfang som Velfærdskommissionen. Andre økonomiske institutioner, som Det Økonomiske Råd, har med andre forudsætninger også fundet, at finansieringsproblemet er af en noget mindre størrelse end den, Velfærdskommissionen peger på, hvilket for FTF tyder på, at fremskrivningerne er højst usikre. For FTF er der ingen tvivl om, at velfærdssamfundets udfordringer primært løses ved, at der gøres en indsats for at nedsætte ledigheden og for at øge tilbagetrækningsalderen. Der skal skabes attraktive arbejdspladser, og efteruddannelse af arbejdskraften spiller en væsentlig rolle for muligheden for øget beskæftigelse. Samtidig er den kvalitative udvikling af velfærdstilbuddene nødvendig for, at den offentlige velfærd stadig kan spille en central rolle for udviklingen af et moderne samfund og danne grundlag for en velfungerende privat sektor. Sekretariatet har udarbejdet et notat, der problematiserer Velfærdskommissionens analyse, som blandt andet blev drøftet med formanden for Velfærdskommissionen på et formandsmøde i juni Prisopgave om fremtidens velfærdssamfund FTF udskrev i foråret 2004 en prisopgave om fremtidens velfærdssamfund. Dommerkomiteen bestod af FTF s formand Bente Sorgenfrey, Professor Jørgen Goul Andersen, AUC og Forskningschef Niels Ploug, SFI. Vinderen af prisopgaven blev Bent Gravesen, der i sin besvarelse lægger vægt på at afsøge andre tilgange end Velfærdskommissionen. Fokus rettes ikke så meget mod spørgsmålet om, hvor og hvordan der kan skæres ned eller fra i den offentlige velfærd men derimod om, hvordan velfærdssamfundet kan forandres og ny- /videreudvikles. Tesen er, at den grundlæggende udfordring for velfærdens holdbarhed er af holdningsmæssig og politisk karakter. Bedre beskæftigelsesmuligheder Det er FTF s opfattelse, at der er behov for at tage konkrete initiativer til at forbedre beskæftigelsesmulighederne for faggrupper med stigende ledighed. Derfor har FTF sammen med de relevante organisationer taget initiativ til en række projekter, der skal bidrage til synliggørelsen heraf. Der er således iværksat et projekt, som nærmere undersøger mulighederne for jobskabelse for de ledige datamatikere i regionerne Nord- og Midtjylland. Det er 4

10 også aftalt at iværksætte to større special-it-projekter på Sjælland forankrede i AF- Storkøbenhavn. Desuden er der lavet foreløbig aftale om iværksættelse af tværregionale relevante IT-projekter i Syd-, Sønderjylland og Fyn. I tilknytning hertil er der taget initiativ til at holde halvårlige møder med AFregionscheferne i de tværregionale netværk med henblik på at optimere en målrettet tværregional indsats for de hyppigt små FTF-grupper. Udlicitering Regeringens Udliciteringsråd udsendte i slutningen af september 2004 en rapport med fokus på øget udlicitering i forbindelse med strukturreformen. Her siger Udliciteringsrådet, at det er vigtigt at få en diskussion af muligheden for øget konkurrenceudsættelse af offentlige arbejdsopgaver. Det er vigtigt, at opgaven udføres, hvor det kan ske bedst og billigt, hedder det i rapporten. Men det går som en ledetråd gennem hele redegørelsen, at Udliteringsrådet mener, at bedst og billigst opnås ved at overføre så mange opgaver som muligt fra det offentlige til det private. Det hedder således, at der er "gode muligheder for at ændre arbejdsdeling mellem offentlig og privat sektor", når der skal laves ny struktur. FTF mener, at det vil lægge gift ud for en i forvejen meget vanskelig proces, hvis kommuner og regioner følger Udliciteringsrådets anbefaling af, at strukturreformen skal bruges til at udlicitere og privatisere offentlige opgaver i større stil. I en pressemeddelelse lagde FTF vægt på, at de offentligt ansatte i forvejen er i en meget utryg situation, fordi der er så mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med den ændrede kommunale struktur. Denne utryghed vil blive voldsomt forstærket, hvis de ansatte nu også skal frygte udlicitering af deres arbejdsplads. FTF finder det desuden mere end tvivlsomt, om en voldsom øget privatisering af offentlige velfærdsopgaver er samfundsmæssig ønskelig. Der er ingen garanti for, at det giver bedre løsninger, at lade private udføre opgaverne. Etnisk balance I samarbejde Politiforbundet, Centralforeningen af Stampersonel og DSR lokalt er der taget initiativ til at udvikle en række konkrete projekter med henblik på en målrettet rekruttering til uddannelserne på områderne. Desuden sigtes der mod at etablere tiltag, der bidrager til at fastholde studerende af anden etnisk baggrund, så frafaldet mindskes. Analyser og projekter på vej FTF s sekretariat har desuden arbejdet med at udvikle en række andre projekter og analyser, som i den kommende tid vil bidrage til FTF s indsats på velfærdsområdet. Det drejer sig blandt andet om velfærdssamfundets finansiering og skattekilder, samspilsproblemer i velfærdsøkonomien, seminarer om reformer i velfærdssamfundet, analyse af styreformer i den offentlige sektor, frit valg og brugerbetaling. 5

11 Indsatsområde Fremtidens Arbejdsliv Målsætning FTF skal på grundlag af analyser og dokumentation opstille strategier og arbejde for at sikre, at kompetenceudvikling bliver en naturlig del af arbejdslivet, herunder at uddannelsestænkning og uddannelsesplanlægning får en central placering på den enkelte arbejdsplads, at der fremmes en udvikling, hvor man gennem hele livet har mulighed for at udbygge sine kvalifikationer og skaffe sig nye kompetenceniveauer gennem livslang læring, at forebyggelse af stress tænkes sammen med den samlede arbejdspladsudvikling, at øget viden/forskning om sammenhænge mellem psykiske belastninger, reaktioner og udviklingsmuligheder i arbejdet fremmes, at der udvikles værktøjer, organisationerne kan anvende i deres arbejde med stress, og at udviklingen af det sociale engagement og ansvar på virksomhederne fremmes, således at der på arbejdspladsen tages hensyn til personer, som af den ene eller anden grund midlertidigt eller permanent står i en udsat situation på arbejdsmarkedet. Globaliseringen og FTF erne Spørgsmålet om globaliseringens konsekvenser for beskæftigelsen og effekter på arbejdslivet i bredere forstand trænger sig i stigende omfang også på for FTFgrupperne. På en del af det private område opleves det direkte. Det gælder fx for lufthavnsfunktionærer, IT-området og finansområdet. Men også på store dele af det offentlige område har globaliseringen konsekvenser om end i mere indirekte form. FTF har derfor taget initiativ til at etablere et overblik over mulige udviklingstendenser og konsekvenser for arbejdslivet på FTF-områderne og har fået udarbejdet et notat om globalisering og de mulige arbejdslivskonsekvenser for FTF ere, som et bidrag til debat om globaliseringen med et FTF-perspektiv. Notatet er drøftet i Forretningsudvalget og blev i september 2004 drøftet på et formandsmøde og i FTF s politiske udvalg. Sigtet er, at der i forlængelse heraf fastlægges en politik og strategi for FTF s videre arbejde med spørgsmålet. Forskning i psykisk arbejdsmiljø Det er FTF s opfattelse, at der er behov for at øge viden og forskning om sammenhænge mellem psykiske belastninger, reaktioner og udviklingsmuligheder i arbejdslivet. For at kunne forebygge de forskellige former for overbelastningsreaktioner blandt FTF-grupperne, er det nødvendigt at kunne skelne dem fra hinanden og at kunne uddrage en arbejdsmæssig årsag. Det kræver regulær forskning på området. Med henblik på at motivere forskere til at beskæftige sig med disse problemstillinger har FTF taget initiativ til at samle en bred gruppe af forskere på området til en fælles drøftelse af muligheder og perspektiver. Det er aftalt, at kontakten med for- 6

12 skerkredsen udbygges, og der vil blandt andet årligt blive inviteret til et forskerseminar i FTF-regi. Vold i arbejdslivet Antallet af personer, der har været udsat for vold eller trusler om vold på FTFarbejdspladser er stigende og udgør for en del FTF ere en klar belastning i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. En seriøs forebyggelse af problemerne forudsætter en viden om omfang og årsager. FTF har derfor taget initiativ til i samarbejde med en række organisationer at afdække problemerne på en række FTF-områder i en kvalitativ undersøgelse, der forventes afsluttet i efteråret Vilkår for efter- og videreuddannelse Kompetenceudvikling og frem for alt gode muligheder for efter- og videreuddannelse er helt centralt for FTF s medlemmer. Der stilles stadig flere og nye krav til kvalifikationer og kompetencer i arbejdslivet. Mulighederne for FTF-grupperne er imidlertid begrænsede, og FTF har derfor taget initiativ til udarbejdelse af en analyse af beskæftigede og ledige FTF-medlemmers aktuelle muligheder for efter- og videreuddannelse. Der lægges i analysen vægt på at afdække behovet for efter- og videreuddannelse og en analyse af udbud, finansiering og uddannelsesplanlægning. Analysen sker i et samarbejde med et bredt udsnit af FTF s organisationer. Analysen har som mål at kunne medvirke til at sætte fokus på behovet for en øget økonomisk og politisk prioritering af området. Analysen vil således kunne indgå i forhold til de kommende trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelse og i forbindelse med finanslovsarbejdet. Realkompetence De øgede krav til kompetencer og kvalifikationer i arbejdslivet fører i stigende omfang også til øget fokus på spørgsmålet om, hvor og hvordan læring foregår og anerkendes. Hidtil har der primært været fokus på de kvalifikationer og kompetencer, der erhverves i uddannelsessystemet og giver formel anerkendelse. Men udover uddannelsessystemet finder der også læring sted i arbejdslivet og for så vidt også i privat- og fritidslivet. FTF har, med afsæt i en forventning om at Undervisningsministeriet har et udspil på vej, analyseret problemstillingen om de så kaldte realkompetencer. Både Uddannelsesudvalget og Forretningsudvalget har drøftet problemstillingen, og FTF er positiv overfor tanken om anerkendelse af realkompetencer. Dog er der en lang række principper og forudsætninger, der skal afklares konkret, og FTF vil, når Undervisningsministeriets udspil foreligger, inddrage interesserede organisationer i det videre arbejde. Det hele liv til debat Som en del af indsatsområdet vedr. fremtidens arbejdsliv vil FTF sætte fokus på debatten om Det hele liv for at synliggøre de konflikter og dilemmaer, der er opstået i kølvandet på et stadig stigende krav om fleksibilitet og effektivitet fra arbejdsmarkedets side. Ønsket om at skabe Det hele liv er dog langt fra realiteter- 7

13 nes verden, hvor der er store problemer med at sikre en ordentlig sammenhæng mellem arbejdslivet og de øvrige livsopgaver og -aktiviteter, så man i højere grad oplever helhed i tilværelsen. FTF er med inddragelse af interesserede organisationer i gang med at udarbejde et debatoplæg om sammenhængen mellem arbejde og fritids-familieliv i et FTF perspektiv. Virksomhedernes sociale ansvar FTF ser en udvidelse af virksomhedernes sociale ansvar som en grundlæggende forudsætning for at sikre en arbejdsmarkedstilknytning for personer med nedsat arbejdsevne. På den baggrund har FTF understreget behovet for en mere offensiv indsats på området. Beskæftigelsesministeren har tidligere meddelt, at regeringen vil fremlægge en strategihandlingsplan på området, men alt tyder på, at planen dels bliver en del forsinket dels bliver temmelig tynd. FTF forfølger sagen blandt andet i Beskæftigelsesrådet og overfor ministeriet. Herudover forsøger FTF i samarbejde med en række FTF-organisationer at iværksætte et projekt vedr. afprøvning af Det Sociale Indeks på en række FTFarbejdspladser. Lederarbejde FTF har i september gennemført LederPejling4 med emner: Hvad gør lederjobbet attraktivt? Den offentliggøres i oktober Der medvirker 22 organisationer i undersøgelsen, som dækker over 90 procent af de ledere, der hører til på FTF-området. I januar gennemførtes en undersøgelse, med LederPejlings faste panel, om ledernes syn på den netop offentliggjorte rapport om strukturreformen. I februar/marts offentliggjorde FTF en række nye dokumentationer om især kønsforskelle i ledelse, med baggrund i den store datamængde fra tidligere LederPejlingsundersøgelser. LederPejling giver FTF en god omtale i medierne, men også enkeltorganisationer har opnået at få synliggjort egne vinkler på lederne og deres vilkår. LederPejling har opnået den status, at LederPejling inddrages, hvor der foregår diskussioner om ledelse på arbejdsgiversiden og i forskningsmiljøer. Tænketank FTF ønsker i samarbejde med organisationerne at sætte betingelser for god ledelse og udvikling af lederne på den politiske dagsorden. For at samle organisationerne omkring dette udviklingsarbejde opretter FTF en Tænketank et dialogforum med indbudte eksperter. Formålet med Tænketanken er, at FTF s organisationer kan bliver klogere på, hvilke vigtige udfordringer, FTF lederne står overfor. Tænketanken skal, ved at opridse gode eksempler på god ledelse, komme tættere på at fastlægge indholdet i det gode lederskab på FTF-området. 8

14 Et af temaerne bliver betydningen af den faglige baggrund for lederne. Tænketanken skal drøfte denne udfordring og opstille argumenter for betydningen af sammenhængen mellem faglighed og ledelse. Et andet tema bliver at være leder for nogen, og at have en leder over sig. Der lægges i disse år mere ansvar ud til lederne forvaltnings- og centralniveauet rykker ud på arbejdspladsen og det kan gøre afstanden opadtil større. Det stiller krav om god ledelse af mellemlederen. Tænketanken skal opstille bud på hvilke opmærksomhedspunkter, der er væsentlige i dialogen mellem lederen og lederens leder - ansvar, kompetence, kommunikationsveje, centrale og decentrale opgaver osv. Tænketanken etableres i efteråret 2004 og fungerer indtil videre kongresperioden ud. Tænketanken planlægges og gennemføres i samarbejde med uddannelseschef Annemette Digmann, Århus Amt, der til daglig har fokus på mellemlederne og de specielle krav og udfordringer, lederne står over for. Deltagerkredsen i Tænketanken vil være fast i Tænketankens levetid og består af ca. 15 personer - FTF-politikere og ledere fra det virkelige liv. FTF kan således efter kongressen 2006 samle og omsætte disse mange drøftelser til aktiviteter for FTF på ledelsesområdet. En række af de ting, FTF i dag er involveret i, skal styrkes og bruges i lyset af den nye viden. På baggrund af Tænketanken og de ledelsesmæssige udfordringer bliver FTF s rolle at være den, der opsamler udfordringer og stiller disse til diskussion blandt FTF s medlemsorganisationer. Lederudvikling i kommunerne KTO og KL arbejder sammen i et stort projekt om Lederudvikling i kommunerne og FTF-K deltager i projektledelsen. Projektets første del succesfulde ledere har gennem 39 interviews beskæftiget sig med de særlige egenskaber, disse ledere besidder. Målet med projektet er at kortlægge, hvad der karakteriserer succesfulde ledere i danske kommuner og identificere, hvilke af disse egenskaber, der med fordel kan tillæres, og hvilke der kan tages højde for i lederrekrutteringen. De udvalgte interviewpersoner er ligeligt fordelt mellem ældre-, skole-, børne- og administrationsområdet. Materialet fra interviewene bliver bearbejdet og anonymiseret og resulterer i en række rapporter, artikler og guidelines omkring udvælgelse og udvikling af gode ledere. Let vejen for de nye ledere En del peger på, at de nye ledere ofte har det hårdt og kunne støttes bedre og mere effektivt, end de bliver i dag. Denne del af projekt lederudvikling i kommunerne deles op i 2 halvdele, hvor første halvdel lægger op til at afdække de snublesten, 9

15 der især ligger på de nye lederes vej, med det formål at kunne sætte ind med mere effektiv støtte fra både arbejdsgivers og de faglige organisationers side. Og i anden halvdel af indsatsområdet afprøves en række støtteordninger for de nye ledere. Disse metoder tager afsæt i resultaterne fra første del af projektet. Udvikling af attraktive arbejdspladser FTF-K og KL bygger med projekt Udvikling af attraktive arbejdspladser videre på de meget positive erfaringer fra to tidligere projekter: Senior med nyt ansvar for sygeplejersker i hjemmeplejen i Ballerup, pædagoger og pædagogmedhjælpere i Stenløse og lærere ved tre skoler i Horsens og Det gode arbejdsliv hele livet fra hele folkeskoleområdet i Horsens. Målsætningen med projekt Udvikling af attraktive arbejdspladser er at uddanne et antal medarbejdere og ledere i to kommuner, således at de selv kan arbejde med processen på egen arbejdsplads. Projektet er således et train the trainer projekt, og kommunens egne folk uddannes til proceskonsulenter i denne måde at udvikle attraktive arbejdspladser. Projektet samarbejder med arbejdspladser fra Holstebro kommune: skole, daginstitution, hjemmepleje/plejehjem og socialforvaltning. Endnu en kommune vil indgå i projektet. Det er vigtigt at sikre spredning af de deltagende kommuners forskellige erfaringer. Ambitionen er at skabe et værktøj, som mange kommuner kan bruge til at skabe mere attraktive arbejdspladser. 10

16 Indsatsområde EU og fremtiden Målsætning FTF skal på grundlag af analyser og dokumentation opstille strategier og arbejde for, at fastholde princippet om universel adgang til grundlæggende velfærdsydelser - uanset den enkeltes arbejdsmarkedstilknytning, at sikre, at der i EU kan anvendes reguleringsinstrumenter, der rummer såvel overenskomster og aftaler som direktiver og lovgivning med respekt for medlemslandenes historiske og kulturelle traditioner. Det skal særligt sikres, at reguleringen af løn- og arbejdsvilkår også kan foregå gennem overenskomster og aftaler, jf. den danske aftalemodel, at forbedre FTF'ernes mulighed for mobilitet på det europæiske arbejdsmarked gennem fjernelse af sociale, arbejdsmarkeds- og uddannelsesmæssige barrierer, sikre, at integration af arbejdskraft fra andre lande på FTF-områderne sker på grundlag af krav og vilkår, som er gældende for danske lønmodtagere. Skattesystemerne FTF arbejder blandt andet for, at den enkelte medlemsstat i EU kan finansiere velfærdssamfundet efter egne traditioner og metoder, så negativ skattekonkurrence undgås. I den forbindelse har sekretariatet udarbejdet en analyse vedr. selskabsbeskatning i EU-landene. Analysen har to hovedsigter: For det første at fastslå om udvidelsen af EU vil igangsætte en negativ skattekonkurrence inden for selskabsskatteområdet ved, at de nye EU-lande har en væsentlig lavere selskabsskatteprocent end de gamle EU-lande. For det andet, om der i de senere år har været en udvikling i selskabsskattesatserne, der sandsynliggør, at de gamle EU-lande tilpassede skattesatserne i forventninger om de nye EU-landes satser. Analysen viser, at sidstnævnte var tilfældet. Men samtidig viser analysen, at de nye EU-lande havde forberedt sig endnu mere grundigt til optagelsen i 2004 ved at sænke deres selskabsskattesatser væsentligt mere end de gamle EU-lande havde fået sænket deres. På baggrund af analysen har FTF peget på behovet for, at der på udvalgte skatteområder i EU sker en koordinering i forhold til fx selskabsskatten, så de administrative initiativer og indholdet i skattebasen på dette område er mere eller mindre ensrettet. En egentlig harmonisering af selskabsskatten har FTF s formand dog taget afstand fra. 11

17 Den danske velfærdsmodel FTF har løbende, fx i det almindelige arbejde i forhold til høringer m.v., peget på, at der kan opstå problemer i forhold til at opretholde det danske velfærdssamfund, med dets værdier om blandt andet solidaritet og lige adgang til velfærdsydelser. Et eksempel herpå har været Kommissionens forslag til servicedirektiv, som efter FTF s opfattelse rejser en række spørgsmål, fordi der åbnes muligheder for at serviceydelser - også inden for FTF-området - kan købes i virksomheder med registreringssted i andre EU-lande, der ikke har samme krav til uddannelsesniveau, kvalitetsindhold m.v., som i Danmark. FTF har over for de nordiske tjenestemandsorganisationer og NFS taget de udfordringer til den nordiske velfærdssamfund op, som en øget EU-integrering medfører. FTF har i den forbindelse taget initiativ til, at der i Nordisk Tjenestemandsregi udarbejdes et fælles oplæg om udfordringerne til og principperne i den nordiske velfærdsmodel. Det er tanken, at et sådant notat på sigt kan anvendes som et fælles nordisk udgangspunkt for drøftelserne i EFS om velfærdssamfundets fremtid. Mobiliteten på arbejdsmarkedet FTF arbejder blandt andet for, at der skabes en bedre international anerkendelse af FTF-gruppernes kvalifikationer og kompetencer, så FTF ernes adgang til job og videreuddannelse i andre EU-medlemslande lettes. FTF har nationalt og internationalt arbejdet for at fremme FTF-gruppernes mobilitet - først og fremmest ved at prioritere arbejdet med at skabe større gennemsigtighed i de nationalt opnåede uddannelser, fx gennem anvendelsen af internationalt anerkendte tillæg til eksamensbeviser eller meritsystemer. Et vigtigt initiativ, som FTF ligeledes ønsker at fremme, er udarbejdelsen af en kvalifikationsnøgle, der beskriver de kvalifikationer og kompetencer, der ligger bag ved uddannelsestitlerne fx korte videregående uddannelser og professionsbacheloren. FTF er i øvrigt ved at forberede en analyse, der har fokus på anerkendelse og vurdering af kvalifikationer og kompetencer. Analysen forventes afsluttet i marts Sociale sikringsordninger FTF arbejder blandt andet for, at EU-landenes sociale sikringsordninger koordineres, så FTF-gruppernes sociale tryghed bevares ved mobilitet ud af landet, og så der ikke sker en utilsigtet anvendelse af de danske sociale ordninger. I december 2003 blev der indgået en aftale mellem Folketingets partier om vandrende arbejdstagere fra de nye EU-lande. Aftalen blev fulgt op af en ændring i udlændingeloven. Hovedprincippet i aftalen og lovændringen er, at der i en overgangsperiode på fem år (med mulighed for forlængelse til syv år) kræves en konkret arbejdstilladelse for vandrende arbejdstagere fra de nye EU-lande. Samtidig etableres en løbende overvågning af udviklingen. FTF har tilsluttet sig principperne i lovændringerne. Samtidig har FTF understreget, at det er helt afgørende, at løn- og ansættelsesvilkår kommer til at svare til de overenskomstmæssige eller på anden måde bliver som de sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår på det danske arbejdsmarked. Desuden lagde FTF vægt på, at over- 12

18 vågningen af den faktiske udvikling bliver effektiv, og at de faglige organisationer altid bør have ret til høring ved meddelelse af arbejdstilladelse. FTF vil i den kommende tid analysere konsekvenserne af aftalen på FTF ernes arbejdsmarkeder. Den danske aftalemodel FTF arbejder blandt andet for at sikre og udvikle principperne i den danske aftalemodel og for, at implementering af EU-regulering i Danmark i videst muligt omfang sker via de kollektive aftaler og overenskomster. FTF s FU, Internationalt udvalg m.fl. har på baggrund af et responsum fra professor dr. jur. Jens Kristiansen om Grænseoverskridende virksomheder og overenskomster på et europæisk arbejdsmarked haft en række drøftelser om de udfordringer, den danske aftalemodel står over for, dels på grund af etableringen af stadig flere grænseoverskridende virksomheder, dels på grund af EU-ønsker om regulering af visse vilkår på arbejdsmarkedet. FTF har overfor de øvrige nordiske organisationer rejst spørgsmålet om disse udfordringer til aftalemodellens fremtid, idet udfordringerne er fælles for de nordiske organisationer. Der er i den forbindelse enighed om vigtigheden af, at de nordiske organisationer optræder i fællesskab i forhold til EU. Flere direktiver er for tiden ved at blive implementeret i de danske overenskomster eller er til høring blandt de danske hovedorganisationer. Det drejer sig blandt andet om direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, direktivet om indførelse af en generel ramme for information og høring samt arbejdstidsdirektivet. FTF følger nøje udarbejdelsen og implementeringen af disse direktiver, blandt andet i regeringens implementeringsudvalg. FTF har på dette område etableret et netværk for medlemsorganisationerne. Netværket har til formål at følge udarbejdelsen af direktiver og disses implementering i aftaler og overenskomster. Netværket følger endvidere eventuelle forhandlinger om europæiske aftaler. Europæiske aftaler og tvisteløsning FTF arbejder blandt andet for, at en eventuel EU-regulering af ansættelsesvilkår i videst muligt omfang sker ved frivillige aftaler mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter, og at der etableres et europæisk tvisteløsningssystem vedr. sådanne aftaler. Med afsæt i forhandlingerne mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter, CEEP og EFS, om en europæisk aftale om vilkår for udførelsen af tele-hjemmearbejde, som indledtes i 2002, opstod der en diskussion om, i hvilket omfang eventuelle tvister i relation til aftalen kunne løses på et nationalt eller et europæisk niveau. Spørgsmålet er blevet yderligere aktuelt i forbindelse med en netop indgået stressaftale. FTF og LO har i forbindelse med godkendelsen af denne aftale understreget over for EFS, at der nu er behov for, at der formuleres konkrete forslag til et europæisk tvisteløsningssystem. 13

19 FTF og LO mener, at såfremt der skal være holdbarhed i yderligere indgåelse af europæiske aftaler af forpligtende karakter, er der behov for at etablere et system, der kan tage stilling til eventuelle tvister. FTF og LO vil i den kommende tid søge at udarbejde et fælles forslag til et tvisteløsningssystem med henblik på, at forslaget i første omgang drøftes med de øvrige nordiske organisationer. 14

20 FTF s internationale arbejde De overordnede målsætninger for FTF's internationale arbejde er at sikre at EU-reguleringen fremmer mulighederne for udvikling af velfærdssamfundet i Danmark og i de øvrige europæiske lande, at sikre og udvikle principperne i den danske aftalemodel, at styrke mulighederne for FTF-gruppernes mobilitet på tværs af landegrænserne, at sikre, at globaliseringen ud over at dreje sig om økonomi og handel, også handler om grundlæggende arbejdstagerrettigheder, at støtte fagbevægelsen i udviklingslandene, og at understøtte medlemsorganisationernes internationale arbejde I det følgende redegøres i hovedtræk for de væsentligste konkrete udviklinger og FTF-initiativer mv. på de forskellige politikområder i forhold til de fastlagte målsætninger. FTF s holdninger og initiativer på politikområderne skal desuden ses i sammenhæng med aktiviteterne under indsatsområderne, idet der naturligt er en tæt relation mellem opgaveløsningen på en række områder. Velfærdssamfundet En væsentlig del af FTF s internationale arbejde vedr. velfærdssamfundet sker gennem repræsentationerne i det Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU) i EU samt i Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS). ØSU, der består af arbejdstagergruppen, arbejdsgivergruppen og en gruppe øvrige, herunder forbrugere, landbrugere og andre repræsentanter for civilsamfundet, anmodes i henhold til traktaten om at udtale sig til hovedparten af de lovgivningsinitiativer, som passerer igennem EU-apparatet. Gennem repræsentationen i ØSU har FTF lejlighed til at deltage i en bred dialog om forslag til direktiver mv. vedr. arbejdsmarkeds- og uddannelsesspørgsmål, men også vedr. spørgsmål, som ikke specifikt knytter sig til arbejdsmarkedet. FTF s faglige omdrejningspunkt i forhold til EU er EFS, hvor FTF er repræsenteret i eksekutivkomiteen og en række fagspecifikke udvalg. EFS høres sammen med arbejdsgiverne forud for ethvert EU-initiativ på arbejdsmarkedsområdet. Det unikke er, at organisationerne med udgangspunkt i denne høring kan bestemme selv at forhandle en aftale, som efterfølgende bliver vedtaget som et direktiv af EU s normale lovgivningsapparat. Dette giver FTF en unik mulighed for at være med i det lovforberedende arbejde. Derudover har FTF gennem EFS-repræsentanterne mulighed for at påvirke indholdet i de rene aftaler, som de europæiske parter indgår fx tele-/hjemmearbejdsaftalen og stressaftalen. FTF har nøje fulgt forhandlingerne om den nye forfatningstraktat for EU. FTF har især haft fokus på de sociale rettigheder og rettighederne for arbejdstagerne, arbejdsmarkedets parters indflydelse på EU-lovgivningen og afsnittet om en fælles handelspolitik, hvor man har fjernet en eksplicit undtagelse af uddannelser. FTF har i en pressemeddelelse forholdt sig positivt til styrkelsen af de faglige og sociale rettigheder, men kritisk over for bestemmelserne om uddannelse. 15

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. 9.1 Ad dagsordenens punkt 9: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning hertil vedlægges

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Vedtaget på HK/Danmarks 30. ordinære kongres Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforbund og arbejdspladsens foretrukne

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Fax 33 36 88 80 Email: ftf@ftf.dk www.ftf.dk FTF OG VELFÆRDSSAMFUNDET FTF og velfærdssamfundet

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

LBR Lokalt Beskæftigelses Råd

LBR Lokalt Beskæftigelses Råd LBR Lokalt Beskæftigelses Råd Onsdag den 16. juni 2010, kl. 16.00 18.00 Mødet afholdes i mødelokalet 1, Rådhuset, Torvegade 10, 7800 Skive Preben Andersen, Bent Møller Winther, Gert Ringgaard, Jørgen Knudsen,

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE Baggrund for ligestillingspolitikken Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv. Fremme af ligestilling med hensyn til

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere