Ny kontorindretning et videndelingsværktøj eller bare smart?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny kontorindretning et videndelingsværktøj eller bare smart?"

Transkript

1 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj Ny kontorindretning et videndelingsværktøj eller bare smart? af Eva Bjerrum, og Anne Bøgh Fangel, Center for New Ways of Working, Alexandra Instituttet A/S Mange virksomheder gennemgår i disse år store indretningsmæssige forandringer. Vægge brydes ned og de gammelkendte kontorbygninger med lange gange og cellekontorer erstattes af åbne kontormiljøer, hvor medarbejderne sidder sammen. Der etableres sofamiljøer og cafeborde, og nogle steder har medarbejderne ikke længere faste pladser, men flytter rundt og sidder forskellige steder afhængig af, hvilke opgaver, de er i gang med. Øget videndeling er ofte argumentet for ny kontorindretning Beslutningen om ny kontorindretning træffes af den øverste ledelse, og argumenterne er som oftest øget videndeling og øget samarbejde i en organisation eller virksomhed. Fra at tænke kontorer som en nødvendig udgift til medarbejdere er der kommet en bevidsthed om, at den fysiske indretning kan medvirke til enten at hæmme eller fremme en organisations mål og strategier. Den fysiske indretning er blevet et redskab på linje med forskellige organisatoriske tiltag og forskellige tekniske og kommunikationsmæssige løsninger. Mange ledere hylder principperne for ny kontorindretning og taler begejstret om de mange fordele, der er forbundet med at skabe nye og mere fleksible fysiske rammer for organisationen, men de oplever også meget modstand, når de introducerer ideen om nye mere åbne kontormiljøer. Før man overhovedet er begyndt at snakke om, hvordan man kunne nyindrette arbejdspladsen er virksomhedens opslagstavler og personalemøder fyldt til bristepunktet af 5/September 2004 Knowledge Management 1

2 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj artikler og historier om, hvordan åbne kontormiljøer forringer arbejdsmiljøet og i virkeligheden nedsætter effektiviteten i organisationer. Så man kan sige, at ny kontorindretning under alle omstændigheder er en glimrende temperaturmåler på en organisation. Man behøver ikke lave store forkromede klimamålingsundersøgelser. Man kan bare tage emnet op og se hvad der sker. Hvis organisationen har et godt klima, drejer debatten sig om, hvilke muligheder en sådan forandring kan give. Hvis organisationen har et dårligt arbejdsklima, går den straks i feberchok, og debatten drejes over i støj, træk, stress osv. Et spørgsmål presser sig på. Er ny kontorindretning bare en smart trend? Kan nye fleksible fysiske rammer være med til at understøtte videndeling og samarbejde i organisationen. Eller handler det i virkeligheden om at spare kvadratmeter og etablere smarte kontormiljøer, der imponerer virksomhedens kunder? 1. Arbejdspladsen er ikke længere et sted Der var engang arbejdspladsen var et sted. Et sted, hvor man mødte hver morgen. Det var et sted, hvor man tilbragte mange år af sit voksne liv. Man kendte sine arbejdsopgaver og havde en fast afgrænset rolle i organisationen. Man havde typisk én chef, og kollegerne var dem, der sad i kontorerne lige ved siden af. Sådan er det ikke længere De gamle organisationsdiagrammer er blevet lagt på hylden Arbejdet har de senere år været præget af store forandringer. Stigende krav om øget produktivitet og konstant fornyelse har betydet, at mange organisationer har lagt de gamle organisationsdiagrammer på hylden. Projektarbejde, tværgående samarbejde og tværfaglige teams; mange organisationer er begyndt at arbejde med nye organisationsformer, som er mere fleksible og understøtter samarbejde på tværs af eksisterende funktioner i organisationen. Samtidig har nye teknologiske muligheder været med til at flytte grænserne for hvordan, hvor og hvornår arbejdet foregår. I vores daglige arbejde bliver vi konstant udfordret på vores forståelse af, hvad arbejde er. Hjemmearbejde, mobilt arbejde og tværgående samarbejde breder sig til flere og flere grupper på arbejdsmarkedet; vores arbejde er ikke længere forankret til ét fysisk sted, eller for den sags skyld én organisatorisk enhed. Vi arbejder mere mobilt og i mange forskellige sammenhænge. Vi har ikke længere bare én chef, 2 Knowledge Management 5/September 2004

3 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj men indgår i mange skiftende samarbejdsrelationer på kryds og tværs i organisationen. Det er blevet sværere at definere rammerne for vores arbejde. Vores arbejdsopgaver er ikke længere så fast afgrænsede, og vores nærmeste kolleger sidder måske spredt rundt i organisationen eller i andre organisationer, andre byer eller andre lande. Stadig flere arbejds- og informationsopgaver er blevet digitaliserede, og en stor del af arbejdsstyrken arbejder med håndtering og udveksling af viden og information såkaldte vidensarbejdere. Det betyder, at det vigtigste produktionsapparat er mellem ørene på folk, og at arbejdsprocesserne bliver mere og mere usynlige. Derfor er der i de fleste virksomheder et stort fokus på videnledelse og videndeling som konkurrenceparameter. 2. Fokus på viden Viden og videnledelse har for længst gjort sit indtog på direktionsgangen, og mange virksomheder arbejder nu målrettet med at udvikle nye måder at organisere og styre vidensprocesserne i organisationen. Dette fremgår bl.a. af en nordisk Gallup undersøgelse, der er foretaget i forbindelse med et nordisk forskningsprojekt, DEKAR 1, om samspillet mellem kontorindretning og videndeling. Ud af de 150 danske ledere som deltog i undersøgelsen angav: 87% at videndeling blandt de ansatte er vigtig for virksomhedens konkurrenceevne. 50% at teamwork er meget vigtig for udviklingen af nye produkter og processer 87% at de gør en indsats for at stimulere videndeling blandt de ansatte 90 erne har haft fokus på at gøre viden eksplicit og tilgængelig Op gennem 90 erne har der været et stigende fokus på, hvordan man kan udvikle og styre viden i organisationer. Man har fokuseret på at gøre viden eksplicit og tilgængelig bl.a. gennem udvikling af it-systemer, der skulle opfange, lagre og distribuere de store mængder af viden, der findes i organisationen. It blev i den sammenhæng betragtet som et centralt redskab til at optimere og kontrollere videnprocesserne i organisationen og viden, data, og information blev nævnt i flæng som udtryk for det samme. Tanken var, at jo 1) DEKAR, Den Nordiske Kunnskapsarbeitsplassen, støttet af Nordisk InnovationsCenter 5/September 2004 Knowledge Management 3

4 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj flere informationer, man kunne gøre tilgængelige, des bedre grundlag ville medarbejderne have for at tage beslutninger og handle i en stadig mere kompleks organisatorisk kontekst. Mange virksomheder har følgende brugt mange ressourcer på at udvikle ekspertsystemer, videndatabaser og intranetløsninger, men har efterhånden måtte sande, at it-systemer i sig selv ikke løser de mange udfordringer, virksomhederne står overfor i arbejdet for at skabe de optimale betingelser for innovation og videndeling i organisationen. Viden er andet og mere end de data og informationer, man kan opsamle og distribuere via avancerede ekspertsystemer og databaser. En blødere tilgangsvinkel til knowledge management I slutningen af halvfemserne begyndte såvel forskere og praktikere derfor i stigende grad at problematisere den teknologibegejstrede tilgang til knowledge management og argumenterede i stedet for en mere blød tilgang til viden og knowledge management. De hævdede, at data og informationer i sig selv ikke bidrager til nogen værdiforøgelse i organisationen. Værdiforøgelsen opstår først i den konkrete brugssammenhæng, hvor informationen bliver gjort til genstand for handling. At understøtte videndeling i organisationer handler altså ikke kun om at udvikle teknologiske løsninger, der stiller en masse data og informationer til rådighed for medarbejderne. Det handler også om at udvikle organisatoriske rammer, der understøtter samarbejde og videndeling mellem medarbejderne. Tavs viden Meget af den viden som findes i organisationer er tavs. Det er den viden, der ikke umiddelbart kan forklares, nedskrives og lagres i it-systemer. Den er erfaringsbaseret og kontekstafhængig og skabes løbende i den sociale interaktion mellem medarbejderne i en organisation. Knowledge management har i den forbindelse udviklet sig fra primært at være et teknologisk projekt til i langt højere grad at handle om organisationsudvikling og organisationsdesign. Mange virksomheder er efterfølgende begyndt at arbejde målrettet med nye organisationsformer, der i højere grad end den klassiske funktionsopdelte organisation understøtter videndeling og samarbejde på tværs i organisationen. Nonaka og Konno 2 taler i den forbindelse om, at skabelse af individuel og kollektiv viden kræver a shared space. Dette rum skal forstås abstrakt, som skabelse af forudsæt- 4 Knowledge Management 5/September 2004

5 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj ninger og betingelser for videndeling i en organisation. Denne tankegang er i virkeligheden på mange måder identisk med den udvikling, der sker i øjeblikket, hvor mange virksomheder er begyndt at fokusere mere og mere på videndeling i det fysiske rum. Her handler det også om at skabe forudsætninger og betingelser for videndeling, men her er redskabet så fysiske rum, åbenhed og gennemsigtighed i indretning, møbler osv. Her sættes personkontakt og kommunikation i centrum, og individet bliver den væsentligste aktør for vidensskabelse i et procesorienteret vidensyn Videndeling og rum Den nordiske Gallup undersøgelse foretaget i forbindelse med DEKAR-projektet 4 viste, at hver tredje leder i Norden har planer om at forandre eller ombygge virksomhedens kontorer inden for de næste to år. Så det må siges at være et område med stort fokus og med en erkendelse af et stort udviklingspotentiale. Mange virksomheder er således begyndt at indrette åbne kontormiljøer, hvor medarbejderne, i stedet for at arbejde i enkeltmandskontorer, sidder sammen med deres nærmeste kolleger i større eller mindre kontorfællesskaber. Man er begyndt at fokusere på arbejdspladsen som et mødested og som det sted, hvor der kan udveksles en form for viden, som ikke udveksles pr og mobiltelefon. Becker and Sims beskriver udviklingen således: Rather than thinking of the office as a place primarily for solitary activity, from which one occasionally breaks out in time and space to settings intended for social activity, the office is designed primarily for social setting, from which one occasionally seeks out more private places for contemplation, concentration and confidentiality. 5 2) Nonaka, I & Konno, N (1998) The Concept of "Ba": Building a Foundation for Knowledge Creation": California Management Review, Vol. 40, no. 3, spring, s ) Bukh, P. N., Christensen, K. S. & Mouritzen, J. (red.) (2003) Videnledelse: Et praksisfelt under etablering. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s ) DEKAR, Den Nordiske Kunnskapsarbeitsplassen, støttet af Nordisk InnovationCenter. 5/September 2004 Knowledge Management 5

6 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj Arbejdspladsen skal understøtte dannelsen af sociale og faglige relationer Arbejdspladsen skal ikke længere bare understøtte individuelt arbejde, der kræver koncentration og fordybelse. Den skal også understøtte dannelsen af sociale og faglige relationer på kryds og tværs. Tanken er, at medarbejderne i mere åbne kontormiljøer får et bedre indblik i hinandens hverdag og opgaver. Når man kender hinanden bliver det nemmere at hjælpe og få hjælp, og man involverer sig automatisk mere i hinandens opgaver. Man lærer hinanden bedre at kende på tværs af afdelinger og bliver dermed en del af et større arbejdsfællesskab. Videndeling bliver en naturlig del af hverdagen. Den form for videndeling, der fokuseres på i mere åbne kontormiljøer er altså den mundtlige viden og den tavse viden 6. Den mundtlige videnoverførsel er bl.a. at holde spontane møder, uformelle møder, overhøre hinandens telefonsamtaler, sidemandsoplæring eller bare have en perifer deltagelse 7. Den tavse viden og den personlige viden er den viden, som er svær at udtrykke, men som kan overføres og læres gennem iagttagelser af praksis. De virksomheder, som nyindretter for at optimere videndeling har fokus på mødet i åbne rum, projektrum, cafémiljøer og forskellige andre former for møderum. De virksomheder, som arbejder strategisk og seriøst med ny kontorindretning som et videndelingværktøj, springer ikke fra en traditionel kontorindretning med lange gange og private kontorer, til at placere medarbejdere udelukkende i åbne miljøer. I de virksomheder findes netop erkendelsen af, at arbejde ikke er én aktivitet, men mange forskellige aktiviteter (som vist i illustrationen herunder fra arkitektfirmaet DEGW). Cellekontorer understøtter fordybelse, åbne miljøer interaktion. Men de fleste ledere og medarbejdere i dag har et arbejdsmønster, som er langt mere varieret, og derfor indrettes arbejdspladsen med en række forskellige rum, der understøtter forskellige former for arbejdssituationer. 5) Becker, F. & Sims, W. (2001) Offices that Work: Balancing Communication, Flexibility and Cost. Ithaca, New York: Cornell University, s ) Bjerrum, Eva og Susanne Bødker (2003). Knowledge Sharing in the New Office possiblility or problem? Paper på ecscw, Helsinki. 7) Lave, J. &Wenger, E. (1991) Situated Learning: Legitimate peripheral participation. Cambridge: Cambridge University Press. 6 Knowledge Management 5/September 2004

7 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj Arbejdspladsen skal afspejle arbejdslivets forskellige opgaver Hvor man før udførte de fleste arbejdsopgaver på sit kontor, arbejder man nu mange forskellige steder i løbet af en dag eller en uge. De forskellige rumlige udformninger kan både understøtte og styrke arbejdsprocesser, aktiviteter og samarbejde. I åbne miljøer kan man holde uformelle småmøder, høre hinandens telefonsamtaler, se hinandens praksis. Et åbent cafemiljø giver mulighed for lige at diskutere en problemstilling eller få sig en uformel snak i de bløde sofaer henne ved kaffemaskinen. Kontoret eller hjemmearbejdspladsen giver mulighed for fordybelse. Mødelokalet understøtter formelle møder og kan også være billedet udadtil. I touch down 8 området ordnes hurtigt et par mailkorrespondancer mellem to møder. I toget, i bilen, på hotellet kan arbejdes og flere og flere offentlige caféer, servicestationer og offentlige pladser tilbyder trådløs netadgang eller internetadgang, så det bliver muligt at arbejde fra mange forskellige steder og på mange forskellige tidspunkter. Nutidens fysiske arbejdsplads er kun ét sted ud af flere steder, hvor medarbejdere arbejder. Derfor anser man det ikke længere for optimalt at placere medarbejde i enkeltmandskontorer det fleksible og mobile arbejde udfordrer arbejdspladsen som hovedarbejdsplads. Når det er muligt at arbejde andre steder fra, får arbejdspladsen strategisk værdi som mødested, som magnet, som et sted, medarbejderne trives og har lyst til at komme til og udveksle erfaringer og viden med hinanden. 8) Touch Down er et udtryk hentet fra amerikansk fodbold, hvor bolden skal ned at røre jorden for at score. Begrebet dækker over et område, hvor medarbejdere lige kan tjekke mails og lave hurtige telefonopkald mellem møder. 5/September 2004 Knowledge Management 7

8 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj Figur 1. Tidens nye arbejdsmiljø. Arkitektfirmaet DEGW s model for aktivitetsbaseret arbejde. Aktivitetsbaseret kontorindretning Nogle kalder denne tilgang til kontorindretning for aktivitetsbaseret. Og det er faktisk en central pointe. Ny kontorindretning handler ikke bare om at etablere åbne kontormiljøer, hvor medarbejderene kan videndele hen over skrivebordene. Lange gange med cellekontorer og kontormiljøer, der udelukkende er åbne, understøtter derfor arbejdsprocessen lige dårligt. 4. Barrierer for videndeling Gennem vores casestudier kan vi se, at virksomhederne faktisk ofte laver de samme fejl, når de bestemmer sig for at arbejde målrettet med udviklingen af mere fleksible arbejdsformer. Virksomhederne begår ofte de samme fejl Når virksomheder beslutter sig for at arbejde målrettet med at udvikle rammerne for videndeling og samarbejde, vælger de ofte at fokusere på enkelte elementer, fordi behovet typisk starter forskellige steder i organisationen: hos ledelsen, it-afdelingen, HR-afdelingen eller bygnings-/indretningsfolk (facility management). Måske starter man flere 8 Knowledge Management 5/September 2004

9 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj forskellige løsrevne initiativer og glemmer at tænke det i en helhed. Bygninger, indretning, it og personalepolitik er alt sammen rammer omkring mennesker og arbejdsopgaver. Rammer, der kan medvirke til enten at fremme eller hæmme arbejde, samarbejde og arbejdsopgaver. Hvis rammerne tænkes ind i en helhed, så de bedst muligt understøtter virksomhedens strategier og mål og medarbejdernes arbejdsopgaver og trivsel er der tale om rammer, som tilsammen kan medvirke til at give en kulturændring og en større arbejdsglæde. Faldgruberne I vores arbejde har vi fundet nogle generelle faldgruber/fejlgreb hos de virksomheder, der indfører ny kontorindretning. Bare en enkelt af disse fejl kan resultere i, at medarbejderne modarbejder forandringen og dermed opnår man ikke den tilsigtede forandring. Men alle disse fejlgreb er nemme enten at undgå eller rette op på igen. Herunder er nogle af eksemplerne på det, vi oplever: At der er større fokus på æstetik end på trivsel I nogle virksomheder vejer æstetiske hensyn tungere end medarbejdernes trivsel. I den slags virksomheder indfører man regler om, at medarbejderne ikke må vise hverken faglig eller personlig identitet. At der er større fokus på æstetik end på arbejdsmiljø Et eksempel: Skodderne for vinduet er rigtig nydelige og står med deres sølvgrå skær rigtig godt til det sorte betonhus. Men styringen er automatisk og skodderne dækker 4 vinduer af gangen og udelukker dermed de individuelle behov for sol eller afskærmning. At der er et misforhold mellem signalerne om indflydelse og realiteterne Medarbejderne får at vide, at de har stor indflydelse på processen og indretningen. Men i virkeligheden er alle beslutninger truffet, og indflydelsen indskrænker sig til at vælge, hvilken musemåtte, man gerne vil have. At et nyt hus eller en indretning ses som en forandringsagent i sig selv Det at ændre på de fysiske rammer giver ikke i sig selv mere vidensdeling. Hvis man kun ændrer på de fysiske rammer uden at ændre andet kan resultatet lige så let blive mindre videndeling. (f.eks i en kultur, hvor viden er magt) At processen stopper, når indflytning eller ombygning er overstået 5/September 2004 Knowledge Management 9

10 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj Det er her erfaringerne og mulighederne for løbende justeringer opstår. At der laves husregler på forhånd I nogle virksomheder er det første man gør at nedsætte en adfærdsgruppe, som så laver alle mulige og ikke mindst umulige regler for Takt og tone i åbne kontormiljøer. Reglerne er ofte ude af trit med virkeligheden og modarbejder arbejdsglæde At ledelsen ikke går forrest At ledelsen sætter en forandring i gang, men bliver i det store hjørnekontor, virker utroværdigt og vækker en del modstand Eller at ledelsen agerer i et åbent miljø, som om de stadig sad på deres lederkontor. De tager den bedste plads med den bedste udsigt, flytter sig aldrig og overtager et af stillerummene, som så bliver til deres personlige kontor. De bruger aldrig uformelle møderum eller caféer, og på den måde bekræfter de medarbejderne i, at det ikke er legalt at sidde der. At man udelukkende arbejder i åbne rum Arbejdet består sjældent af én arbejdsform. I de casestudier, vi har foretaget, har forskellige medarbejdere og forskellige faggrupper forskellige arbejdsmønstre, som varierer fra dag til dag, fra uge til uge. Det understøttes ikke af udelukkende at kunne arbejde i et åbent rum, så der må andre slags rum til også. At lade det fysiske arbejdsmiljø dominere debatten om nyindretning i virksomheden Det fysiske arbejdsmiljø skal være i orden. Ofte er diskussionerne om det fysiske arbejdsmiljø katalysator for andre problemer i virksomheden. Hvis man ikke kommer bagom og finder den egentlige årsag, vil man kunne forandre en bygning i det uendelige uden af den grund at opnå en større tilfredshed hos medarbejderne. De ovenstående faldgruber er nemme at håndtere. Det handler om at lære af pionerernes dårlige erfaringer og tage højde for de mest oplagte fejl, før de vokser virksomheden og ledelsen over hovedet. Det er sund fornuft. Men den helt altafgørende barriere, når det kommer til vidensdeling og ny kontorindretning, kan desværre ikke løses i et snuptag. Vores erfaringer viser, at den altafgørende barriere er arbejdsopfattelsen. Hvordan arbejdsopfattelsen kan variere, og hvilken indflydelse den har, vil vi eksemplificere i næste afsnit. 10 Knowledge Management 5/September 2004

11 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj 5. Cases og metoder I Center for New Ways of Working beskæftiger vi os indgående med samspillet mellem nye arbejdsformer, it og kontorindretning bl.a. gennem en lang række forsknings- og rådgivningsaktiviteter i forhold til et bredt spektrum af private og offentlige organisationer. Når vi laver casestudier eller rådgiver virksomheder om, hvordan de kan skabe bedre rammer for videndeling og samarbejde i organisationen, tager vi udgangspunkt i organisationens arbejdsprocesser og undersøger, hvordan de teknologiske, organisatoriske og fysiske rammer i samspil understøtter den måde, organisationen fungerer og arbejder på. Medarbejdernes arbejdsmønstre analyseres Vores casestudier tager typisk udgangspunkt i en analyse af medarbejdernes arbejdsmønstre. Over en periode på 4-5 uger registrerer medarbejderne, hvor de opholder sig i løbet af dagen. Dette giver os et nøje indblik i, hvilke arbejdsformer, der fylder meget i virksomheden, og hvor stor variationen er på tværs af de forskellige medarbejder-grupper. Vi foretager observationer i virksomheden, hvor vi undersøger organisationens kultur- og adfærdsmønstre og studerer anvendelsen af de fysiske og teknologiske rammer: formelle og uformelle møder, brug af rum, lyde, telefoner m.v. Vi laver tilstedeværelsesanalyser og optællinger af medarbejdere på kontoret. Vi interviewer medarbejdere og ledere i organisationen om arbejdsopgaver, samarbejde m.m. Vi bruger en kombination af metoder, fordi vi ofte oplever, at der er uoverensstemmelse imellem, hvad folk siger, de gør, og hvad vi ser, de rent faktisk gør. Ved at bruge en bred vifte af forskellige metoder, forsøger vi at få et klart billede af, hvordan organisationen rent faktisk fungerer og arbejder. Det vil vi illustrere i følgende case. 6. Casestudie i advokatfirma I efteråret 2003 lavede vi et casestudie i et større dansk advokatfirma, som arbejder strategisk med samarbejde og videndeling. For at skabe mere åbenhed og samarbejde havde man valgt at erstatte væggene i kontorerne og mødelokaler 5/September 2004 Knowledge Management 11

12 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj med glas. Ellers var det en traditionel indretningsmæssig løsning med individuelle kontorer til partnere og advokater, delekontorer til fuldmægtige og åbne kontormiljøer til sekretærerne. Formålet med casestudiet var at undersøge, hvordan arbejdspladsens indretning understøtter samarbejde og videndeling i advokatfirmaet, og i hvilket omfang arbejdsformerne i advokatbranchen kan siges at stille særlige krav til arbejdspladsens indretning. Casestudiet blev foretaget over en periode på tre måneder i en afdeling med 40 ansatte, hvor vi lavede en analyse af deres arbejdsmønstre, tilstedeværelsesanalyser, interviewede alle medarbejderne og foretog forskellige feltobservationer på arbejdspladsen. I advokatfirmaet havde de fleste den holdning, at det var nødvendigt for partnere og advokater at have eget kontor, fordi de har en meget støjende adfærd med mange telefonsamtaler og diktat. Samtidig har de behov for koncentration og fordybelse, når de laver sagsarbejde og forbereder sig til retsmøder. Man mente derfor ikke advokatarbejde egnede sig til åbne kontormiljøer. Figur 2. Det samlede arbejdsmønster i casevirksomheden I vores interviews med medarbejderne oplevede vi et meget stort fokus på individuelt sagsarbejde. Mange havde en forestilling om, at advokatarbejde primært er individuelt arbejde. Vores casestudie gav imidlertid et noget andet billede arbejdsformen i advokatfirmaet. 12 Knowledge Management 5/September 2004

13 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj Arbejdsmønstret i advokatfirmaet var nemlig langt mere varieret, end man umiddelbart skulle forestille sig, og der var en meget stor variation i arbejdsmønstret på tværs af de forskellige medarbejdergrupper i afdelingen. Partnerne havde typisk mange møder med klienter og tilbragte en stor del af deres arbejdstid væk fra kontoret. De fuldmægtige og sekretærerne tilbragte derimod næsten al deres tid på kontoret og havde meget få møder både internt og eksternt. Figur 3. Dette kunne man umiddelbart læse ud af medarbejdernes egne registreringer af deres arbejdsmønster. Men hvad man ikke kunne læse var, at det individuelle sagsarbejde faktisk ikke var så individuelt, når det kom til stykket. Gennem vores interviews og især gennem observationer fandt vi ud af, at de faktisk havde en stor mængde små, uformelle møder i løbet af dagen. Der var en konstant trafik ind og ud af hinandens kontorer, men det blev ikke rigtigt betragtet som en del af det rigtige sagsarbejde. Det sås som en ekstra luksus og mange kompenserede for den tid, de brugte på uformelle diskussioner, ved at lave usynligt arbejde om aftenen på kontoret eller derhjemme. Det store fokus på det individuelle sagsarbejde var måske især paradoksalt, fordi man i advokatfirmaet havde en strategisk målsætning om at styrke teamsamarbejdet og videndelingen i faggrupperne. Selvom vi oplevede et utroligt engagement og en fantastisk arbejdsglæde i afdelingen, så var det faktisk ikke lykkedes dem at styrke teamsamarbejdet indenfor faggrupperne. Alle medarbejderne var enige om, at der var et rigtig godt samarbejdsklima i afdelingen med masser af samarbejde og videndeling, men deres primære samarbejdsrelationer byggede på personlige og sociale relationer. 5/September 2004 Knowledge Management 13

14 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj I forhold til den dominerende arbejdsopfattelse i advokatfirmaet var den fysiske kontorindretning rigtigt tænkt. Den understøttede et fokus på det individuelle arbejde. Men behøver det at være sådan? Kræver arbejdsformerne i et advokatfirma individuelle kontorer, eller kunne man gøre det anderledes? Vi besøgte et advokatfirma i England. Her havde man også arbejdet strategisk med at styrke rammerne for samarbejde og videndeling, men havde valgt en helt anden indretningsmæssig løsning. Udfra devisen how open are open doors really havde man indrettet sig i åbne kontormiljøer, hvor alle medarbejderne sad fordelt i faggruppeteams: partnere, fuldmægtige, sekretærer og advokater mellem hinanden. Der var ingen som havde eget kontor, men der var forskellige andre rum at arbejde i. Deres valgsprog var: A teamleader s most important task is to be disturbed and interrupted Hvis man kigger på de to firmaer, så er der ikke umiddelbart nogen forskel. De har den samme type klienter og de samme opgaver. Arbejdsmønstrene er begge steder et mix mellem at stenografere, diktere, fordybe sig, tale i telefon, have formelle og uformelle møder osv. Den store forskel ligger i arbejdsopfattelsen og det strategiske fokus, man havde valgt. I det engelske advokatfirma havde man bevidst valgt at prioritere interaktion og samarbejde til fordel for koncentration og fordybelse. I det danske advokatfirma har man i indretningen af arbejdspladsen valgt at fokusere på det individuelle sagsarbejde. Hvis man flyttede det første advokatfirma ind i et åbent kontormiljø som det i England, ville det gå helt galt. Medarbejderne ville slet ikke kunne se nogen idé i det, og de ville slet ikke mene, at den indretning svarede til deres arbejdsopgaver og arbejdsfunktioner. Så hvis det skulle blive en succes, skulle man først gennem en organisatorisk og ledelsesmæssig indsats ændre fokus i firmaet fra en individuel arbejdsopfattelse til en mere team- og fagbaseret holdning. Der er ingen tvivl om, at vil man fremme teamånd, videndeling og samarbejde på tværs så kan en mere åben struktur vise sig at være et glimrende redskab. 14 Knowledge Management 5/September 2004

15 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj 7. Arbejdsopfattelse Vores eksempel fra advokatfirmaerne viste markante forskelle i arbejdsopfattelse. Forskelle i arbejdsopfattelsen er ofte meget udtalt Gennem vores øvrige arbejde er vi stødt på virksomheder, hvor den individuelle arbejdsopfattelse er endnu mere udtalt: Har mest brug for ro. Synes der er for meget støj. At der bliver taget for lidt hensyn til dem, der arbejder. Er begyndt at sende mails til kollegaen overfor, fordi dem der sidder ved siden af tysser Man får et blik eller bliver tysset på 9 Et stort antal medarbejdere har en arbejdsopfattelse, som ikke harmonerer med at sidde i samme rum som deres kolleger. Arbejdsopfattelsen er, at det rigtige arbejde er individuelt og kræver fordybelse og koncentration. Og at arbejde er ensbetydende med at være stille. Rigtigt arbejde er noget der foregår på pladsen, og rigtigt arbejde er individuelt. Det medfører en opfattelse, hvor stilheden altid har ret. Og hvor støj er, at der ikke er stille. Arbejdsopfattelsen medfører en adfærd, hvor det er tilladt at tysse på andre, hvor det er tilladt at blive irriteret over, at nogen taler, og hvor det er tilladt at kigge skævt til dem, der går forbi ens plads. Det giver en legal grund til at være sur, irritabel og brokke sig. For det er jo ikke til at arbejde! Hvis man har den arbejdsopfattelse, og bliver placeret i et åbent miljø med kollegerne, så vil det ikke medføre en større videndeling tværtimod. Det vi ser, er, at den arbejdsopfattelse ofte får overtaget på virksomheder, som forsøger sig med nyindretning i mere åbne miljøer. Også i virksomheder, som har en stor mængde medarbejdere, som arbejder fleksibelt og har en mere nuanceret arbejdsopfattelse. Vi ser en tendens til, at den individuelle arbejdsopfattelse får overtaget, og så hæmmer den alle medarbejderes adfærd, både fagligt og socialt, og man kan derfor risikere, at videndeling bliver mere sporadisk end i individuelle kontormiljøer. Når man har den arbejdsopfattelse hæmmer det hele arbejdspladsen og hæmmer alle 9) Citat fra virksomhed, hvor vi har lavet rådgivning. 5/September 2004 Knowledge Management 15

16 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj medarbejdernes adfærd både fagligt og socialt. I værste fald kan man bringe organisationen i en undtagelsestilstand, med hvad det medfører af effektivitetsforringelse og produktivitetsnedgang Arbejdsopfattelsen og de faktiske arbejdsprocesser er ofte ude af trit med hinanden Vi møder medarbejdere, som har den arbejdsopfattelse, hvor det er overensstemmelse mellem opfattelsen og med den måde, de arbejder på. Men det er de færreste. Vores generelle erfaring er, at arbejdsopfattelsen eksisterer, selvom den er ude af trit med de faktiske arbejdsprocesser vi observerer. På arbejdspladser, som udtrykker denne arbejdsopfattelse, hvor vores optællinger, viser at tilstedeværelsesprocenten på kontoret altid ligger under 50%: the average office desk is occupied for only 45% percent of the office hours the rest of the time the worker will be in meetings, visiting clients, on holiday, training or sick. 10 Vi interviewer på arbejdspladser, hvor medarbejderne siger: Mit arbejde kræver fred og ro og fordybelse. Og jeg er sådan en, der tilbringer al min tid på arbejdspladsen. Når personen så bliver gået nærmere på klingen, viser det sig temmelig ofte, at arbejdsbegrebet bliver udvidet. Det viser sig, at personer med den arbejdsopfattelse har hele hjemmearbejdsdage, har mødeaktivitet internt og eksternt o.s.v. Nogle medarbejdere har den individuelle arbejdsopfattelse af vane, og arbejdsopfattelsen er ubevidst. Det er ikke noget, de reflekterer så meget over. De har bare en opfattelse af, at det rigtige arbejde er sådan og at møder, uformelle snakke m.v. er lidt forstyrrende for det at producere noget. De føler sig ikke i samme grad produktive, når de bliver forstyrrede, selvom det set i et organisationsperspektiv kan øge effektiviteten. Andre medarbejdere har den individuelle arbejdsopfattelse som en protest, og arbejdsopfattelsen er bevidst. De bruger deres arbejdsmønster som et værn mod at blive placeret sammen med andre. Den første gruppe kan rykkes, den anden gruppe vil gøre, hvad de kan for at holde fast. Hvad kan man så gøre? 10) The distributed workplace. Edited by Andrew Harrison, Poul Wheeler and Carolyn Whitehead DEGW. 16 Knowledge Management 5/September 2004

17 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj Ledelsens opgave er at holdningsbearbejde medarbejderne Hvis man gerne vil bruge ny kontorindretning til at øge vidensdeling og samarbejde skal man først og fremmest arbejde med arbejdsopfattelse og ledelse. Ledelsen skal have visioner og tro på dem det smitter. Ledelsen skal holdningsbearbejde. Ledelsen skal turde udfordre og imødegå den individuelle arbejdsopfattelse. Anvende metoder i forskellig målestok, som viser, hvordan medarbejderne arbejder, hvordan virksomhedens kontorer eller rum benyttes. Det handler om at få en opfattelse af arbejdet, som harmonerer med den måde arbejdet foregår på og skabe en variation af rum, der både imødekommer samarbejde og fordybelse. Og så skal man lære af pionerernes gode og dårlige erfaringer. Nye arbejdsformer er en proces. En proces, hvor arbejdet og dets rammer løbende skal justeres og videreudvikles. I Center for New Ways of Working er vores erfaring, at de fysiske rammer kan spille en vigtig rolle i understøttelsen og udviklingen af videndeling og samarbejde, men kun hvis man arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv og sammentænker udviklingen af de fysiske rammer med udviklingen af de organisatoriske og teknologiske rammer for nye arbejdsformer. Men det kræver, at man har gennemtænkt organisationens arbejdsprocesser og arbejder målrettet med forandringsprocessen. Ellers risikerer man, at ny kontorindretning bliver mere smart end anvendeligt. 5/September 2004 Knowledge Management 17

18 Ny kontorindretning et videndelingsværktøj 18 Knowledge Management 5/September 2004

Er det her forkert arbejde?

Er det her forkert arbejde? Er det her forkert arbejde? 1 Er det her rigtigt arbejde? 2 Er det her det eneste rigtige arbejde? 3 Problemet med det rigtige arbejde er, At det ikke kan foregå de forkerte steder, som f.eks. her Og det

Læs mere

Observationer af personer

Observationer af personer new ways of working Spørgeskema Workshop Observationer af personer Observationer i rum Interviews Observationer af møder Snapshots Inspirationsforedrag Episoder Arbejdsmønsteranalyse Metoder til at afdække

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

evaluering af ny indretning/

evaluering af ny indretning/ Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 evaluering af ny indretning/ ARBEJDSPROCESSER & ADFÆRD faaborg midtfyn kommune, BROBY - 16.09.2013

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

MED LOV SKAL LAND BYGGES!

MED LOV SKAL LAND BYGGES! MED LOV SKAL LAND BYGGES! MØDET MED 2 ADVOKATFIRMAER I ÅRHUS RECEPTION ADVOKATFIRMA I ÅRHUS VENTEVÆRELSE ADVOKATFIRMA I ÅRHUS FORDELINGSGANG ADVOKATFIRMA I ÅRHUS BIBLIOTEK ADVOKATFIRMA I ÅRHUS ADVOKATKONTOR

Læs mere

INDRETNING OG BRUG AF STORRUMSKONTORER

INDRETNING OG BRUG AF STORRUMSKONTORER INDRETNING OG BRUG AF STORRUMSKONTORER UNI VERSITET STORRUMSKONTORER Storrumskontorer forbandelse eller velsignelse Arbejdstilsynets regler for indretning af kontorer generelt Anbefalinger for brug af

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

RUMFORSKNING. AM2014, 11. november 2014. Peter Holdt Christensen. Copenhagen Business School

RUMFORSKNING. AM2014, 11. november 2014. Peter Holdt Christensen. Copenhagen Business School RUMFORSKNING AM2014, 11. november 2014 Peter Holdt Christensen Copenhagen Business School Arbejdsrum er.. ligesom vejret. Alle er udsat for det, men ingen gør noget ved det. 12 Peter Holdt Christensen

Læs mere

CCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9

CCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9 INDHOLD Fakta side 3 Hvorfor vælge? Hvordan er opbygget? side 6 side 9 Hvor og hvordan afvikles? side 10 2 FAKTA handler om at blive bevidst om, hvordan sammenhængen mellem tankemønstre, adfærd og sprogbrug

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Arbejdet under forandring v. professor Susanne Bødker, Center for New Ways of Working, Aarhus Universitet.

Arbejdet under forandring v. professor Susanne Bødker, Center for New Ways of Working, Aarhus Universitet. Arbejdet under forandring v. professor Susanne Bødker, Center for New Ways of Working, Aarhus Universitet. Arbejdet gennemgår kraftige forandringer i disse år. Flere og flere arbejdsopgaver består i at

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen?

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Af: Søren Dybdal, NYE Visioner & Niels Overgaard, No Communication Du kan få mere fra hånden på kortere tid, hvis du lærer at arbejde mere effektivt. Denne artikel

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

Reportage fra workshoppen Innovationsrum

Reportage fra workshoppen Innovationsrum co/alexandra Instituttet A/S Åbogade 34 8200 Århus N Tlf. 8942 5757 info@nfbi.dk Reportage fra workshoppen Innovationsrum Onsdag d. 15. nov. 2006 var Danisco vært for NFBi-workshoppen Innovationsrum. Arrangementet

Læs mere

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ

PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ November 203 Undervisning Fly-inn F Fritidsaktiviteter Understøttende Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Individuel fordybelse Fordybelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Gå på opdagelse i SIGNAL s seneste bogudgivelse: "Rum i arbejde" og få dokumentation for at rummet skaber resultater!

Gå på opdagelse i SIGNAL s seneste bogudgivelse: Rum i arbejde og få dokumentation for at rummet skaber resultater! Gå på opdagelse i SIGNAL s seneste bogudgivelse: "Rum i arbejde" og få dokumentation for at rummet skaber resultater! RUM SOM REDSKAB TIL BEDRE PERFORMANCE KLOGE M2 TOP MARGIN Får mennesker til at performe

Læs mere

RUM, ARBEJDSPROCESSER OG ADFÆRD UNDER LUP

RUM, ARBEJDSPROCESSER OG ADFÆRD UNDER LUP ARBEJDSPROCESSER RUM, ARBEJDSPROCESSER OG ADFÆRD UNDER LUP VI GÅR PÅ OPDAGELSE Af EVA BJERRUM, forskningsog innovationschef New Ways of Working Lab, Alexandra Instituttet 22 I New Ways of Working Lab har

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen GrapeDesign ApS Rentemestervej 64, 2 DK-2400 Copenhagen NV +45 38 878 800 grapedesign.dk grapecollection.com VAT no.: DK 28993919 6. mar.

Læs mere

Case study Philips Workplace Innovation. Beliggenhed Philips Lighting. København, Danmark LED-armaturer og -lyskilder

Case study Philips Workplace Innovation. Beliggenhed Philips Lighting. København, Danmark LED-armaturer og -lyskilder Case study Philips Workplace Innovation Beliggenhed Philips Lighting København, Danmark LED-armaturer og -lyskilder Forbedret belysning er et af de mest effektive midler til at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12.

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12. Facilities Management i DFM-konferencen 2007: Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12.00 Indlæg v/ projektchef Peter Joensen DFM Titel konferencen indsættes ved den at vælge 2. februar SKAT 2007

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar

DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG I ET ADVOKATFIRMA 1 Løft blikket TM ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG Om os Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

ESB-netværket. MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Præsentation af resultater Odense, d. 1. juni 2015 Nicolai Malbek, Ennova A/S

ESB-netværket. MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Præsentation af resultater Odense, d. 1. juni 2015 Nicolai Malbek, Ennova A/S MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse ESB-netværket Præsentation af resultater Odense, d. 1. juni 2015 Nicolai Malbek, Ennova A/S MEDARBEJDERMÅLINGER KUNDEMÅLINGER BRUGERTILFREDSHEDSMÅLINGER ACT

Læs mere

Skub din leder ned fra ølkassen

Skub din leder ned fra ølkassen Skub din leder ned fra ølkassen K- rådgiverne bør skubbe lederne ned fra ølkassen, så de kan tale mere med deres medarbejdere. Det er den nære, regelmæssige og personlige kommunikation, der skaber de engagerede

Læs mere

Stress som et kollektivt fænomen

Stress som et kollektivt fænomen Stress som et kollektivt fænomen Tanja Kirkegaard, psykolog, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest Universitetsklinik Den nuværende stressforskning Arbejdsmiljøorienteret tilgang Individualistisk

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Det gode storrumskontor

Det gode storrumskontor Det gode storrumskontor Arbejdsmiljøkonferencen 2013 1 Præsentation af COWI 12 kontorer i DK ca. 6000 medarbejdere i alt Hovedopgaver inden for arbejdsmiljø: - kemi - Indeklima - Ergonomi - Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv - Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

DU giver OS DINE kompetencer. VI giver DIG EN fantastisk UDDANNELSE

DU giver OS DINE kompetencer. VI giver DIG EN fantastisk UDDANNELSE DU giver OS DINE kompetencer. VI giver DIG EN fantastisk UDDANNELSE ADVOKATFULDMÆGTIGUDDANNELSEN 1 Løft blikket TM ADVOKATFULDMÆGTIGUDDANNELSEN Om os Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er et

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde om åbne kontorer d. 25.04.2007

Velkommen til fyraftensmøde om åbne kontorer d. 25.04.2007 Velkommen til fyraftensmøde om åbne kontorer d. 25.04.2007 Et samarbejde mellem Dansk Facilities Management og COWI A/S Program 15.00: Ankomst 15.00-15.15: Velkomst og præsentation af program v/carsten

Læs mere

Projektbeskrivelse - Økonomiafdelingen på vej i Ny Campus Vejle Målsætning En samlet fleksibel og mobil økonomiafdeling på vej i ny Campus i Vejle Afprøve at arbejde i forskellige zoner & i forskellige

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden dbio s Lederforum 13. marts 2013 v/bettina Skårup aksia-institute.dk bettinaskaarup.dk Lyn-baggrund 27 dybdegående interviews i kommuner og regioner

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere