BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSERAPPORT FOR SYDDANMARK December 212

2 Forord Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen i Syddanmark udarbejder hvert år en analyserapport, der redegør for udviklingstendenser, udfordringer og resultater på det syddanske arbejdsmarked. Rapporten har særligt fokus på de områder, som er omfattet af beskæftigelsesministerens ministermål. Ministerens 4 mål for 213 er: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Analyserapporten er udarbejdet med henblik på at understøtte den lokale tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen i de syddanske kommuner, herunder den lokale dialog om beskæftigelsesplanen for 214. Samtidig udgør analyserapporten grundlaget for Det Regionale Beskæftigelsesråds dialog med beskæftigelsesministeren. Rapporten indledes med et kapitel (1) om de overordnede udviklingstendenser på det syddanske arbejdsmarked, herunder udviklingen i beskæftigelse, ledighed og arbejdsudbud samt tendenser på uddannelsesområdet. Kapitlet samler op på den økonomiske tilbagegang under finanskrisen og de beskæftigelsesmæssige udfordringer, som opstår i den nuværende konjunktursituation. Herefter følger et kapitel (2) med fokus på jobcentrenes målgrupper. I kapitlet beskrives udviklingstendenser i forhold til forsørgelsestrykkets størrelse og sammensætning samt den overordnede udvikling i indsats og resultater. Resten af rapporten er struktureret med et kapitel (3-6) for hvert ministermål. Kapitel 3 afdækker unge- og uddannelsesområdet. I kapitlet er der særligt fokus på at beskrive udfordringerne og resultaterne for de offentligt forsørgede unge, der mangler en uddannelse. Blandt andet beskrives resultaterne i forhold til uddannelsesstart og -frafald. Kapitel 4 beskriver udviklingen i tilgangen til førtidspensionen, de nye førtidspensionister og risikogrupperne i forhold til den fremtidige tilgang. Endvidere præsenteres scenarier for den fremtidige tilgang til førtidspension og indsatsmæssige perspektiver i den forbindelse særligt i lyset af den nye førtidspensionsreform, der implementeres i 213. Kapitel beskriver udviklingen i langtidsledigheden og de langtidslediges kendetegn. Ligeledes opgøres hvem der er i særlig risiko for at blive langtidsledige og indsatsmæssige perspektiver i forhold til disse risikogrupper. Kapitel 6 indeholder en beskrivelse af vigtigheden af og potentialerne for en fortsat styrkelse af samarbejdet mellem jobcentrene og de lokale virksomheder i forhold til rekruttering, aktivering, fastholdelse, omskoling og opkvalificering. Rapportens sammenfatning indeholder de væsentligste konklusioner og perspektiver i rapporten.

3 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDANMARK BESKÆFTIGELSEN ER FALDET KRAFTIGT, MEN STABILISERES FREMADRETTET PÅ TRODS AF KRISEN ER DER FORTSAT MULIGHEDER PÅ ARBEJDSMARKEDET ANTALLET AF ERHVERVSAKTIVE I SYDDANMARK FALDER PÅ SIGT LEDIGHEDEN FORVENTES AT FALDE I LANGTIDSLEDIGHED OG MARGINALISERING SKAL MODVIRKES CENTRALT AT UDDANNELSESNIVEAUET ØGES FREMADRETTET UDVIKLINGEN I JOBCENTRENES MÅLGRUPPER OG INDSATS HVER FEMTE ER OFFENTLIGT FORSØRGET STORE FORSKELLE PÅ RESULTATERNE FOR JOBCENTRENES MÅLGRUPPER INDSATSEN FOR JOBCENTRENES MÅLGRUPPER UDDANNELSESINDSATSEN OVER FOR UNGE FLERE UNGE I UDDANNELSE UDVIKLINGEN I ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE HVEM ER DE LEDIGE UNGE I SYDDANMARK? DE UNGES FORSØRGELSESHISTORIK DE UNGES SOCIALE BARRIERER DE UNGE SKAL GENNEMFØRE EN UDDANNELSE INDSATSEN FOR UNGE UDEN EN UDDANNELSE INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION SKAL BEGRÆNSES UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FØRTIDSPENSIONISTER I SYDDANMARK TILGANGEN - DE NYE FØRTIDSPENSIONISTER UDVIKLINGEN I RISIKOGRUPPERNE FOR TILGANG TIL FØRTIDSPENSION INDSATSHISTORIK FOR DE NYE FØRTIDSPENSIONISTER SCENARIER OG INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER.... BEKÆMPELSE AF LANGTIDSLEDIGHEDEN LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN HVEM ER DE LANGTIDSLEDIGE HVILKE GRUPPER ER I SÆRLIG RISIKO FOR LANGTIDSLEDIGHED INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE ET STYRKET SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDERNE HVORFOR ER VIRKSOMHEDSINDSATSEN VIGTIG? FORTSAT POTENTIALER FOR AT STYRKE VIRKSOMHEDSINDSATSEN FORTSAT BEHOV FOR AT SKABE PLADS TIL UDSATTE GRUPPER BEHOV FOR AT SYNLIGGØRE JOBÅBNINGERNE FOR DE LEDIGE BEHOV FOR AT UNDERSTØTTE VIRKSOMHEDERNES REKRUTTERING FORTSAT BEHOV FOR AT UNDERSTØTTE FASTHOLDELSEN AF MEDARBEJDERE... 66

4 Sammenfatning og perspektivering Igennem de seneste 2 år har det syddanske arbejdsmarked generelt været kendetegnet ved en stabil udvikling. Beskæftigelsen og arbejdsstyrken har været svagt faldende, mens antallet af ledige og offentligt forsørgede er på nogenlunde samme niveau. Billedet af stabilitet står i skarp kontrast til udviklingen i de forudgående år med først højkonjunktur og siden markant tilbagegang som følge af finanskrisen. I Syddanmark har andelen af ledige stabiliseret sig under niveauet før højkonjunkturen, mens beskæftigelsen og især arbejdsstyrken er mindre end i første halvdel af erne. I denne nye normaltilstand efter finanskrisen viser der sig en række udfordringer, som især rammer de udsatte og unge i Syddanmark. Udfordringerne tæller blandt andet langtidsledighed, dimittendledighed, mangel på praktikpladser og ringere rummelighed på arbejdsmarkedet. Disse udfordringer truer med på sigt at bidrage til et stigende omfang af opbrugt dagpengeret, marginalisering og mangel på arbejdskraft ikke mindst i regionens sårbare yderområder. Dette års analyserapport beskriver denne nye normaltilstand og de udfordringer, mulige løsninger og udviklingspotentialer, som opstår i den nuværende situation. Endvidere gør analyserapporten status på de fire ministermål for 213. Mindre fald i beskæftigelsen Aktuelt er der ca. 43. fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Syddanmark, og i de kommende år forventes ingen ændringer i beskæftigelsesniveauet. Igennem de seneste 2 år er beskæftigelsen i Syddanmark faldet med 3.-. personer årligt, svarende til et fald på omkring 1 pct. I 28 og 29 faldt beskæftigelsen til sammenligning med i alt 43. personer. Det begrænsede aktuelle fald i beskæftigelsen dækker over betydelige forskelle mellem brancherne og landsdelene i Syddanmark. I den nordlige del af regionen, Sydvestjylland og Trekantsområdet, har beskæftigelsen været uændret de seneste år. Mens Grænselandet, som i første omgang blev ramt hårdest af finanskrisen, fortsat har de største fald i beskæftigelsen. Det seneste år er beskæftigelsen steget i dele af den private servicesektor, i landbruget og i fødevareindustrien. I det meste af industrien, i byggeriet og inden for handel/transport er beskæftigelsen faldet. Inden for den offentlige sektor er de forrige års svage fald i beskæftigelsen fortsat i 212. På trods af faldet i beskæftigelsen er der fortsat høj jobomsætning i Syddanmark, og omkring en tredjedel af alle nyledige finder job inden for 3 måneder. Ledigheden har stabiliseret sig omkring 6 pct. Der er omkring 3. fuldtidsledige i Syddanmark, og niveauet har været uændret over de seneste 2 år. Det aktuelle ledighedsniveau svarer til,9 pct. af arbejdsstyrken. Antallet af langtidsledige toppede i starten af 211 på omkring 12. personer, og siden er tallet faldet jævnt til ca. 1. langtidsledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til 1,9 pct. af arbejdsstyrken. 1

5 Faldet i arbejdsstyrken er aftaget, men vil fortsætte Arbejdsstyrken i Syddanmark består af 8. personer, hvilket svarer til 48 pct. af regionens befolkning. Arbejdsstyrken faldt med 1. personer i 21. Faldet er mindre end faldet i 29, hvor ca. 19. personer forlod den syddanske arbejdsstyrke. Faldet i arbejdsstyrken skyldes dels et faldende antal borgere i den erhvervsaktive alder som især finder sted uden for de større byer. De seneste års kraftige fald skyldes dog også lavkonjunkturen, der blandt andet har betydet, at ældre trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, og at flere unge starter eller udskyder afslutningen af uddannelse. Som følge af den demografiske udvikling vil den syddanske arbejdsstyrke fortsat falde, især i regionens yderområder. På grund af tilbagetrækningsreformen forventes dog kun et svagt fald i regionen som helhed i perioden frem til 224. Der er udsigt til ændret balance på arbejdsmarkedet i de kommende år Beskæftigelsen, som har været svagt faldende i de seneste år, forventes at stagnere eller stige svagt i de kommende år. I lyset af den faldende arbejdsstyrke betyder dette, at ledigheden forventes at falde svagt i de kommende år. En større stigning i beskæftigelsen vil kræve, at arbejdsstyrken udvides i de kommende år. Således bør den lokale beskæftigelsesindsats fortsat sigte på at fastholde og øge deltagelsen på arbejdsmarkedet i de kommende år. Allerede i 22 er der udsigt til mangel på uddannet arbejdskraft i Syddanmark. Det gælder især i forhold til højtuddannede, men også faglært arbejdskraft ser ud til at komme i underskud. Mange offentligt forsørgede i Syddanmark Antallet af offentligt forsørgede i Syddanmark har siden starten af 211 ligget stabilt på omkring 18. personer. De udsving, som er forekommet i perioden skyldes primært sæsonvariationer. Dermed ser den markante stigning på omkring 3. ekstra offentligt forsørgede i årene ud til at være bragt til ophør. De 18. offentligt forsørgede svarer til et forsørgelsestryk på ca. 2 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er ca. 2 procentpoint højere end i hele landet. Omkring halvdelen af de offentligt forsørgede modtager førtidspension eller er visiteret til fleksjob. Der er markante forskelle på kommunernes forsørgelsestryk og forsørgelsesudvikling samt på resultaterne af jobcentrenes indsats over for de forskellige målgrupper. For eksempel har en række kommuner i regionen både et højt og et stigende antal offentligt forsørgede. Ministerens mål for 213 Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 overordnede mål for jobcentrene for 213: Flere unge skal have en uddannelse: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Langtidsledigheden skal bekæmpes: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. 2

6 jan-jan jan-feb jan-mar jan-apr jan-maj jan-jun jan-jul jan-aug jan-sep jan-okt jan-nov jan-dec Kerteminde Tønder Vejen Fredericia Billund Varde Nyborg Haderslev Middelfart Svendborg Langeland Vejle Esbjerg Assens Sønderborg Faaborg-Midtfyn Nordfyns Fanø Kolding Aabenraa Odense Ærø Syddanmark Hele landet Ministermål 1: Uddannelsesindsatsen over for unge Antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget fra ca. 1. i juli 28 til ca. 24. i sep Stigningen er især sket blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne, som er mere end fordoblet fra omkring 8. i juli 28 til omkring 17. i september 212. Omkring tre fjerdedele af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er ufaglærte. Flere ledige ufaglærte unge starter uddannelse I perioden fra 28 til 211 er antallet af ledige ufaglærte unge, der starter uddannelse mere end fordoblet fra 8 til over 2. personer. Blandt de uddannelsesegnede unge under 2 år starter 32 pct. på en uddannelse, mens andelen der starter uddannelse er langt lavere blandt ufaglærte unge over 2 år og blandt unge forsørgere (hhv. 12 og 16 pct.). Uddannelsesgraden, som beskriver andelen af ledige ufaglærte under uddannelse, udgjorde i pct. Indtil videre ser uddannelsesgraden for 212 ud til at ende ca. procentpoint lavere. Figur 1: Udviklingen i uddannelsesgraden blandt ufaglærte unge i Syddanmark (ministermål) Figur 2: Uddannelsesgraden blandt ufaglærte unge i Syddanmark (ministermål) opgjort ultimo Mange unge frafalder de påbegyndte uddannelser Problemet med uddannelsesfrafald er særligt stort blandt unge, som kommer fra offentlig forsørgelse. Det gør sig gældende både for unge på forberedende og kompetencegivende uddannelser. Halvdelen af de offentligt forsørgede unge frafalder deres forberedende uddannelse inden for det første år. Der er især mange unge som starter på et grundforløb på erhvervsuddannelserne og falder fra undervejs i grundforløbet eller ved overgangen til hovedforløb. Ca. 2 pct. af de offentligt forsørgede unge frafalder deres kompetencegivende uddannelse inden for det første år. Fokusområder og potentialer for udvikling af indsatsen Der er således et stort behov for at fastholde de unge i uddannelse det gælder især blandt unge, der deltager i forberedende uddannelse (erhvervsfaglige grundforløb, gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser). 3

7 Der er allerede igangsat en række initiativer for at mindske frafaldet fra erhvervsskolerne og forbedre praktikpladssituationen. Det gælder blandt andet etableringen af praktikpladscentre, styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde, lettere adgang til skolepraktik og etablering af flere praktikpladser i det offentlige. Selv om betydeligt flere unge kommer i gang med en ordinær uddannelse i disse år, er der fortsat udviklingspotentialer for jobcentrene. Potentialerne ligger bl.a. i at pålægge flere uddannelsesegnede unge at gå i gang med en uddannelse, og at øge uddannelsesmotivationen hos ufaglærte over 2 år og unge forsørgere. Der er potentialer i at styrke klargøringen af unge til uddannelse. Jobcentrene kan bl.a.: Tage kritisk stilling til de unges uddannelsesparathed og frafaldsrisiko allerede ved tilmelding, bl.a. med fokus på den unges uddannelseshistorik og evt. tidligere frafald fra uddannelse Understøtte de unge i at træffe det rette uddannelsesvalg bl.a. ved at øge de unges viden om uddannelsesmuligheder, indhold samt krav i uddannelserne Inddrage UU og uddannelsesinstitutionerne i vejledningen af de unge, da de har specialiseret viden om netop uddannelsesmuligheder, indhold og krav i uddannelserne Afdække og evt. teste forudsætninger, kompetencer og motivation hos den unge i forhold til den valgte uddannelse, inden der afgives uddannelsespålæg Udvikle brobygningsforløb, der kan sluse de unge ind på uddannelser via praktik i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner Der er behov for at styrke fastholdelsesindsatsen overfor de unge. Jobcentrene kan bl.a. fokusere på: At følge den unge ind på uddannelsen evt. via mentorstøtte for at forebygge trivselsfrafald At øge brugen af støtteordninger, herunder mentorstøtte, støtte/kontaktpersoner og personlig assistance At etablere og formalisere et efterværn sammen med UU og uddannelsesinstitutionerne At skabe klarhed over, hvordan uddannelsesinstitutionen konkret følger op på risikovurderingen af den unge, f.eks. med lektiehjælp, kontaktlærer, fælles morgenmad, læsegrupper mv. Der er behov for at øge uddannelsesmotivationen hos ufaglærte over 2 år og unge forsørger. Jobcentrene kan bl.a. fokusere på: At vejlede om økonomi under uddannelse, herunder lånemuligheder og økonomiske perspektiver At informere om og synliggøre mulighederne for voksenlærlingeforløb At tilbyde flere ufaglærte over 2 år og unge forsørgere at påbegynde uddannelsen på hidtidig ydelse Der er behov for at sikre uddannede unge job. Jobcentrene kan bl.a. fokusere på: At øge de unges jobchancer tidligt i ledigheden igennem synliggørelse af job samt intensiv vejledning om jobmuligheder, søgeadfærd og gevinsterne ved faglig/geografisk mobilitet At afhjælpe længerevarende ledighed igennem tæt kontakt, afdækning af fastlåsningsproblemer og målrettet anvendelse af aktive tilbud, herunder udplacering i virksomhedsrettet aktivering og jobrotation, så de unge opnår og fastholder relevant erhvervserfaring 4

8 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 Årlig nytilgang i pct årige Ministermål 2: Indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension I 213 skal kommunerne implementere den nye reform af førtidspension og fleksjob. Reformen sætter nye rammer for og krav til indsatsen for at forebygge tilgangen til førtidspension. Implementeringen af den nye reform vil betyde et fald i tilgangen til førtidspension fordi de under 4-årige, som hovedregel ikke kan længere kan tilkendes førtidspension, men i stedet tilkendes et ressourceforløb. Det samme vil gøre sig gældende for en del af de over 4-årige. Tilgangen til førtidspension falder i Syddanmark Tilgangen til førtidspension i Syddanmark er allerede faldet betragteligt. Den årlige tilgang er faldet fra ca. 4.8 personer i januar 21 til ca. 3.3 personer i september 212 et fald på ca. 32 pct. Den faldende tilgang ses bredt på tværs af køns- og aldersgrupper, men har dog været kraftigst blandt de 3-39-årige (ca. 42 pct.) og blandt kvinder (37 pct.). I gennemsnit tilgår,4 pct. af de syddanske årige førtidspension hvert år. Risikoen for førtidspension er højst blandt grupperne af -9-årige (,8 pct.), ufaglærte (,7 pct.) og personer med ikke-vestlig baggrund (1,1 pct.). Figur 3: Den årlige tilgang til førtidspension i Syddanmark (ministermål) Figur 4: Andel førtidspensionister blandt årige og det årlige antal nytilkendelser i september 212 (ministermål) i pct. af de årige,8,7,6,,4,3,2 Aabenraa Gns. FborgMfyn Ærø Fredericia Billund Tønder Varde Nordfyns Esbjerg Syddanmark Sønderborg Vejle Hele landet Assens Fanø Kolding Odense Haderslev Svendborg Vejen Middelfart Kerteminde Nyborg Langeland Gns Andel af årige på førtidspension (pct.) Årsagerne til førtidspension er forskellige for personer under og over 4 år Ca. 7 pct. af nytilkendelser til personer under 4 år er baseret på psykiske lidelser, mens fysiske diagnoser dominerer tilkendelserne blandt de over 4-årige, hvor knap 6 pct. har helbredsproblemer, sygdomme i bevægeapparat eller nedslidningsproblemer. Ca. pct. af de nye førtidspensionister var i beskæftigelse for fire år siden. Det vidner om, at der for mange har været ressourcer at trække på i en forebyggende indsats. Ydelsesgrupperne med høj risiko for førtidspension vokser i Syddanmark Samlet set kommer tre ud af fire nye førtidspensionister i Syddanmark fra sygedagpenge eller kontanthjælp.

9 Risikoen for førtidspension er størst blandt kontanthjælpsmodtagere i match 3 og blandt sygedagpengemodtagere med lange forløb over 26 uger. I begge tilfælde tilgår 13 pct. førtidspension i løbet af et år. Risikoen er også betragtelig blandt modtagere af ledighedsydelse (12 pct.). Det er derfor en udfordring, at antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 er steget med 43 pct. i Syddanmark, og at antallet af ledighedsydelsesmodtagere samtidig er steget med 73 pct. i løbet af de senere år. Til gengæld er antallet af lange sygedagpengeforløb på over 26 uger faldet med 2 pct. Fokusområder og potentialer for udvikling af indsatsen Selv om kommunerne over de seneste år er lykkedes med at begrænse tilgangen til førtidspension, er der fortsat udviklingspotentialer. Potentialerne ligger bl.a. i at udvikle en forebyggende indsats med fokus på borgernes ressourcer og i tværfagligt samarbejde mellem kommunale forvaltninger. Der er behov for at implementere de forebyggende elementer i den kommende førtidspensionsreform. Jobcentrene kan med fordel have fokus på: At etablere tværfaglige rehabiliteringsteam, der kan styrke den forebyggende indsats At sikre repræsentation af alle relevante aktører og kompetencer i den forebyggende indsats, herunder styrke samarbejdet med regionen og sygehusvæsenet At sætte fokus på indhold, tilbudsvifte og kapacitet i rehabiliteringsindsatsen, herunder sikre den fornødne kapacitet til at håndtere psykiske lidelser At udvikle og synliggøre tilbudsviften på tværs af beskæftigelses-, social- og sundhedsfaglige områder At skabe smidig sammenhæng mellem behandlings- og beskæftigelsesrettet indsats på tværs af sektorer og forvaltninger Der er behov for at målrette indsatsen over for risikogrupperne. Jobcentrene kan bl.a. fokusere på: At identificere risikogrupperne til førtidspension i kommunen At styrke udpegning af risikogrupperne for førtidspension til en tidlig, forebyggende indsats, herunder bl.a. unge med psykiske lidelser og problemstillinger, ikke-vestlige personer, ufaglærte med hyppige sygedagpengeforløb, ældre over år mv. At målrette og differentiere tilbudsgivningen til de forskellige målgrupper og risikogrupper At fokusere på ressourcer og styrke samarbejdet med virksomhederne om rummelige arbejdspladser At bruge revalidering til at omskole og opkvalificere personer i risikogrupperne for førtidspension 6

10 jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 Ministermål 3: Bekæmpelse af langtidsledigheden I 213 risikerer en række ledige at miste retten til dagpenge som følge af afkortningen af dagpengeperioden. Det stiller derfor skærpede krav til beskæftigelsesindsatsens arbejde med at sikre ledige job, så de ikke risikerer at hænge fast i længerevarende ledighed. I Syddanmark er antallet af langtidsledige begyndt at falde efter store stigninger i 29 og 21. Antallet af langtidsledige er samlet set faldet med 1.6 personer til ca. 1. personer i september 212. Langtidsledigheden er ikke ligeligt fordelt Den syddanske langtidsledighed er aktuelt højest blandt nyuddannede med lang eller kort videregående uddannelse (ca. 6 pct.), ikke-vestlige borgere (,7 pct.), nyuddannede faglærte (4,4 pct.), ledige fra 3F (3 pct.) og -9-årige (2,3 pct.). Samlet set er langtidsledighedsprocenten i Syddanmark på ca. 1,9 pct. Langtidsledigheden er generelt højest på Fyn og lavest i de nordlige dele af regionen. Inden for det seneste år er antallet af langtidsledige faldet i 18 kommuner og steget i 4 kommuner. Stigningerne er kraftigst i Langeland (8,7 pct.), Haderslev (8,7 pct.), Billund (4,6 pct.) og Odense (2,2 pct.). Figur : Udviklingen i langtidsledigheden i Syddanmark (ministermål) Figur 6: Langtidsledighedsprocenten i august 212 og udviklingen det seneste år (pile) I alt Kvinder Mænd Nogle grupper har højere risiko for langtidsledighed end andre Der er en række faktorer, som øger risikoen for langtidsledighed. Det er blandt andet alder, begrænset erhvervserfaring, anden etnisk baggrund end dansk, begrænset mobilitet ift. jobsøgning og arbejdsopgaver, begrænset fagligt netværk, snævre kvalifikationer mv. Det manifesterer sig konkret i, at følgende grupper har højere risiko for at blive ramt af langtidsledighed, når de først er blevet ledige: personer med videregående uddannelse, seniorer, faglærte og ufaglærte kvinder samt ufaglærte mænd. Det er dog kendetegnende, at gruppen med videregående uddannelse og seniorer forholdsvis sjældent rammes af ledighed, men når det sker, fører det ofte til langtidsledighed. En stor gruppe af ledige har risiko for at miste retten til dagpenge Ca. 1. ledige i Syddanmark har modtaget brev fra deres a-kasse med tilbud om akuthjælp, fordi de har mindre end 31 uger tilbage af deres dagpengeperiode. 7

11 Den største gruppe af akutbrevsmodtagere er de over -årige (39 pct.). med ikkevestlig baggrund udgør 11 pct. af de udfaldstruede og 4 pct. af de beskæftigede og er således væsentligt overrepræsenteret i gruppen. Der er relativt få unge, der har modtaget akutbrev (3 pct.). På landsplan er 12 pct. af modtagerne af akutbrev på nuværende tidspunkt afgået til job eller uddannelse svarende til ca. 1.2 personer i Syddanmark. Fokusområder og potentialer for udvikling af indsatsen I den aktuelle situation på arbejdsmarkedet har beskæftigelsesindsatsen en vigtig opgave med både at forebygge og afhjælpe langtidsledigheden. Det stiller både krav om en tidlig indsats overfor ledige med risiko for langtidsledighed og en intensiveret indsats overfor de langtidsledige. Det gælder ikke mindst i lyset af, at afkortningen af dagpengeperioden giver kortere tid til at ramme rigtigt med indsatsen. Der er behov for at forebygge tilgangen til langtidsledighed. Jobcentrene kan bl.a. fokusere på: At anvende screeningsmetoder, der kan udpege nyledige med risiko for langtidsledighed At udvikle og anvende målrettede tilbud til risikogrupperne, f.eks. dimittender, ældre, ikkevestlige personer, ledige fra 3F, ufaglærte kvinder fra den offentlige sektor At differentiere den tidlige indsats efter de konkrete udfordringer, som øger risikoen for langtidsledighed hos den enkelte, f.eks. dimittendproblematikker, aldersbarrierer, arbejdsgiverpræferencer, fastlåsningsproblematikker, snævre/manglende kvalifikationer, begrænset erhvervserfaring mv. At håndtere evt. adfærdsmæssige jobbarrierer hos de nyledige, f.eks. snævert jobperspektiv, lav jobsøgningsfrekvens, begrænset geografisk eller faglig mobilitet mv. Der er behov for at afhjælpe langtidsledigheden. Jobcentrene kan bl.a. have fokus på: At afdække fastlåsningsproblemerne hos den ledige efter 6-8 måneders ledighed At anvende tilbud, der målrettet kan håndtere de afdækkede fastlåsningsproblemer hos den langtidsledige, f.eks. snævre/manglende kvalifikationer, snævert jobperspektiv, manglende netværk til virksomheder, kort erhvervserfaring, arbejdsgiverpræferencer, begrænset mobilitet mv. At tilbyde målrettet opkvalificering af langtidsledige, der skal flyttes over i nye brancher eller jobområder, herunder anvende privat løntilskud der generelt giver de bedste resultater At indarbejde jobsøgnings- og udslusningsaktiviteter i alle aktiveringsforløb for langtidsledige At bruge virksomhedsaktivering til at give langtidsledige fodfæste på konkrete arbejdspladser At intensivere den håndholdte indsats for personer med risiko for at miste retten til dagpenge At øge brugen af udplacering og jobformidling af langtidsledige og udfaldstruede At understøtte relevante opkvalificeringsvalg i tiden efter dagpengeperiodens afslutning 8

12 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 Ærø Fanø Billund Varde Vejen Tønder Haderslev Vejle Langeland Kolding Middelfart Esbjerg Fredericia Aabenraa Assens Svendborg Nyborg Faaborg-Midtfyn Odense Nordfyns Sønderborg Kerteminde Syddanmark Hele landet Ministermål 4: Et styrket samarbejde med virksomhederne I 213 er det vigtigt fortsat at forbedre samarbejdet med virksomhederne, så de ledige får de bedste muligheder for at finde job, og så virksomhederne får de bedste muligheder for at skabe vækst og dermed flere job i Syddanmark. Samarbejdet med virksomhederne stiger I de senere år har samarbejdet med virksomhederne spillet en stigende rolle i beskæftigelsesindsatsen. Flere virksomheder medvirker i aktiveringsindsatsen og flere af jobcentrenes målgrupper deltager i forløb i virksomhederne. Det betyder konkret: At ca. 34 pct. af virksomhederne i Syddanmark medvirker i aktiveringsindsatsen At ca. 39 pct. af alle ledighedsberørte deltager i virksomhedsaktivering At ca. 18 pct. af sygedagpengemodtagerne vender tilbage til job via delvis raskmelding At ca. 38 pct. af de svagere kontanthjælpsmodtagere deltager i virksomhedsrettet aktivering Figur 7: Udviklingen i antal personer, som deltager i virksomhedsrettet aktivering i Syddanmark Figur 8: Samarbejdsgraden med virksomhederne om aktivering Virksomhedspraktik offentligt Løntilskud offentligt Virksomhedspraktik privat Løntilskud privat Antallet af synlige jobåbninger er faldet Antallet af opslåede stillinger i jobnet.dk er mindsket fra ca. 2. til ca. 8. stillinger siden krisen. Det betyder, at de ledige har færre stillinger at søge og dermed mindre chance for at skabe det bedste match imellem deres kompetencer og arbejdsmarkedets efterspørgsel. Udfordringen skyldes blandt andet, at en stor del af jobåbningerne er usynlige. Mindre end hver femte jobåbning i Syddanmark er således synlig for de ledige. Stillingerne besættes i stedet igennem andre kanaler eksempelvis faglige netværk, uopfordrede ansøgninger, headhunting mv. Fokusområder og potentialer for udvikling af indsatsen Selv om der er skabt gode resultater i virksomhedsindsatsen i de senere år, er der fortsat udviklingspotentialer for jobcentrene. Potentialerne ligger bl.a. i at øge andelen af virksomheder, der samarbejder om beskæftigelsesindsatsen, og at øge synligheden af jobåbningerne på arbejdsmarkedet. Der er fortsat potentialer for at styrke virksomhedsindsatsen. Jobcentrene kan med fordel have fokus på: At synliggøre flest mulige jobåbninger for de ledige 9

13 At øge samarbejdet om opkvalificering af ledige At målrette virksomhedsaktiveringen mod gode jobområder At øge samarbejdsgraden med virksomhederne om aktiveringsindsatsen Der er fortsat behov for at skabe plads til udsatte grupper. Jobcentrene kan bl.a. fokusere på: At øge samarbejdet om rummelige arbejdspladser til de svageste ledige At øge virksomhedsaktiveringen af de udsatte grupper evt. i sammenhæng med opkvalificering At fastholde og styrke det individuelle sigte i virksomhedsaktiveringen, herunder målrette formål, indhold og varighed af virksomhedsaktiveringen efter de individuelle behov At styrke udplaceringen af udfaldstruede, ledighedsydelsesmodtagere mv. til job, herunder akutjob, fleksjob mv. Der er behov for at synliggøre jobåbningerne for de ledige. Jobcentrene kan bl.a. fokusere på: At øge dialogen med virksomheder og arbejdsgiverorganisationer om synlige jobåbninger At øge dialogen og kontakten med virksomhederne med henblik på at spotte jobåbninger At tilbyde rekrutteringsmodeller, der gør det attraktivt for virksomhederne at synliggøre deres jobåbninger, f.eks. samarbejde om screening af ansøgere, matchning af ledige eller jobformidling af egnede kandidater Der er behov for at hjælpe virksomheder med rekrutteringsproblemer. Jobcentrene bør have fokus på: At synliggøre egnede CV-profiler for virksomheder med rekrutteringsbehov At målrette de lediges jobsøgning mod virksomheder med ledige eller ubesatte stillinger At tilbyde og afstemme forskellige jobformidlingsformer efter arbejdsgivernes ønsker At øge det tværkommunale samarbejde om rekrutteringsservice Der er fortsat behov for at understøtte fastholdelsen af medarbejdere. Jobcentrene kan bl.a. have fokus på: At arbejde aktivt på at skabe rummelige arbejdspladser i lokalområdet At gå i dialog med virksomhederne om fastholdelse, delvis raskmelding, revalidering og fleksjob At etablere en hurtig kontakt og dialog med borgere om at bevare tilknytningen til job At øge andelen af aktive sygeforløb via delvise raskmeldinger 1

14 1. Situationen på arbejdsmarkedet i Syddanmark Efter flere års fald i beskæftigelsen i Syddanmark er udviklingen stabiliseret. Beskæftigelsen falder ganske svagt, og både ledighed og langtidsledighed er ikke længere stigende. Der er dog tale om forskellige udviklingstendenser geografisk. Udviklingen på arbejdsmarkedet er kendetegnet ved: Faldet i beskæftigelsen er aftagende: I 212 er beskæftigelsen i Syddanmark faldet med ca. 3. personer (,7 pct.) Beskæftigelsen er siden 28 faldet med 14 pct. i Grænselandet, 11 pct. på Fyn og 1 pct. i Sydvestjylland og i Trekantsområdet Antallet af opslåede stillinger er faldet fra ca. 2. til ca. 8. pr. kvartal. Der er dog fortsat høj jobomsætning og mange finder job hurtigt i Syddanmark I det seneste år er beskæftigelsen steget i dele af den private servicesektor, i landbruget og i fødevareindustrien Beskæftigelsen er faldet i det offentlige, i andre dele af industrien, i byggeriet og inden for handel/transport Ledigheden og langtidsledigheden stabiliseres: Antallet af ledige har i 21, 211 og 212 udgjort ca. 3. fuldtidspersoner Antallet af langtidsledige har stabiliseret sig på ca. 1. personer Pt. udgør antallet af ledige og langtidsledige hhv.,9 pct. og 1,9 pct. af arbejdsstyrken. Knap 1. ledige har modtaget et brev om akuthjælp, som følge af at de risikerer at opbruge deres dagpengeret i løbet af 1. halvår af 213. Aktuelt er hver fjerde af disse personer dog afmeldt som ledige Arbejdsstyrken vil falde fremadrettet: Især i udkantsområderne forventes der i fremtiden færre unge og flere ældre borgere Uden politiske indgreb vil arbejdsstyrken falde med 3. personer frem mod 23 Tilbagetrækningsreformen betyder, at faldet i arbejdstyrken udskydes til efter 224 Kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet vil fortsætte med at stige. Selv om flere lønmodtagere fremadrettet får en kompetencegivende uddannelse, kan der forventes et underskud af uddannet arbejdskraft i 22. Derimod kan der forventes at være overskud af ufaglært arbejdskraft i Beskæftigelsen er faldet kraftigt, men stabiliseres fremadrettet Beskæftigelsen i Syddanmark er faldet med 4. personer fra januar 28 til september 212. Udviklingen dækker over et markant fald i 28 og 29 på i alt 43. personer, svarende til et fald på knap 9 pct., jf. figur 9. Siden starten af 21 har beskæftigelsesudviklingen været mere stabil, men beskæftigelsen er dog faldet med ca. 11. personer, svarende til et fald på 2, pct. frem til september 212 Beskæftigelsesfaldet aftager løbende. Set et år tilbage fra september 212 er beskæftigelsen således faldet med ca. 3. personer (,7 pct.) mod ca.. personer (1,2 pct.) året før. I forhold til i 211 er nettobevægelserne til og fra beskæftigelse i Syddanmark kendetegnet ved følgende: 11

15 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 Andel lønmodtagere Større afgang til ledighed fra beskæftigelse Mindre tilgang af unge direkte til job Større nettofraflytning Mindre afgang fra beskæftigelsen til barsel, efterløn, uddannelse, død, førtidspension, kontanthjælp i match 2 og 3, sygedagpenge og revalidering Udviklingen i de syddanske arbejdskraftoplande følger samme tendens som i hele Syddanmark. Der har således i alle oplande været kraftige fald i lønmodtagerbeskæftigelsen. De største beskæftigelsesfald ses i Grænselandet, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen er faldet med ca. 12 pct. På Fyn er ca. 9 pct. af jobbene forsvundet, mens Trekantsområdet og Sydvestjylland er sluppet lettest med fald i beskæftigelsen på ca. 8 pct. Figur 9: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelse i Syddanmark januar 28 september Sæsonkorrigeret Faktiske tal Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Antal personer med lønindkomst i pågældende måned Figur 1: Andelen årige, der er lønmodtagere, og udviklingen i antallet af beskæftigede fra august 211 til august % 64% 62% 6% 8% 6% 4% 2% Billund Fanø Varde Nordfyns Vejle Middelfart Vejen Aabenraa Kolding Sønderborg Hele landet Assens Fredericia Esbjerg Fborg-Mfyn Haderslev Kerteminde Nyborg Tønder Syddanmark Ærø Svendborg Odense Langeland % -3% -2% -1% % 1% Udvikling antal lønmodtagere seneste år Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger Anm.: Y-aksen viser andelen af årige, der modtager lønindkomst i august 212. X-aksen viser den procentvise udvikling i antallet af årige lønmodtagere. Opgørelserne er fordelt efter lønmodtagernes bopæl. Ærø, Langeland og Fanø er ikke medtaget i figuren. Der er stor forskel på den aktuelle udvikling i de syddanske kommuner. Nogle kommuner er fortsat ramt af relativt store beskæftigelsesfald, mens de aktuelle fald er mere begrænsede i andre kommuner. Inden for det seneste år (august 211-august 212) har faldende været kraftigst i kommunerne Kerteminde og Nyborg (over 2 pct.). Til sammenligning har faldene været under 1 pct. i kommunerne Billund, Varde, Vejle og Esbjerg. Den aktuelle situation på arbejdsmarkedet øger forskellene kommunerne imellem. Der er således en tendens til, at kommuner, hvor en forholdsvis lille andel af borgerne er i job, også oplever de største fald i beskæftigelsen. Omvendt har kommuner med en høj andel borgerne i job generelt haft en mere skånsom udvikling over det seneste år, jf. figur 1. Store forskelle på beskæftigelsesfaldet i forskellige brancher De enkelte områder og kommuner er ramt med forskellig kraft blandt andet som følge af forskelle i deres lokale erhvervsstruktur, da der er store forskelle på udviklingen inden for de enkelte brancher. Desuden har en række store virksomheder især i starten af krisen haft større afskedigelsesrunder, der lokalt har ramt hårdt. Det gælder eksempelvis hos Danfoss og på Lindø-værftet. De hårdest ramte brancher under krisen findes inden for industrien og bygge- og anlæg. Industrien er blevet ramt af den faldende efterspørgsel på eksportmarkederne kombineret med et 12

16 faldende indenlandsk forbrug, mens byggeriet er ramt af krisen på boligmarkedet og de usikre konjunkturer en udvikling der ligeledes påvirker de dele af industrien, der producerer til byggeriet. Industrien har samlet set mistet ca. hver femte ansatte (2 pct.) siden starten af krisen. Inden for byggeriet er der et fald på ca. hver sjette ansatte (16 pct.). Det betyder konkret, at antallet af ansatte inden for industrien er faldet med ca. 18. personer. Særligt har nedgangen i beskæftigelsen ramt den store syddanske metalindustri, hvor beskæftigelsen er faldet med 28 pct. Beskæftigelsesfaldet inden for fødevareindustrien, har med 1 pct. været noget mindre end i Metalindustrien, og beskæftigelsen inden for fødevareindustri er steget inden for det seneste år. I den øvrige syddanske industri har der været et samlet fald i beskæftigelsen på 16 pct. henover perioden, jf. tabel 1 (nedenfor). Inden for byggeriet er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet med over. ansatte i Syddanmark, og udviklingen er med et 2 pct. fald i beskæftigelsen fortsat i 212. Inden for det seneste år har beskæftigelsesfaldet dog været kraftigst inden for finans/forsikring og inden for transportområdet. Den faldende beskæftigelse er således ikke domineret af udviklingen i industri- og byggesektorerne, hvilket også var tilfældet i 211. Tabel 1: Udvikling i antal lønmodtagere fordelt på brancher Antal august Aug-8 til aug-9 Aug-9 til aug-1 Aug-1 til aug-11 Aug-11 til aug-12 Udvikling i alt Antal august Landbrug mv % -2% 1% 4% 3% 14.1 Metalindustri % -9% % -3% -28% Fødevareindustri % -7% -2% 1% -1% Anden industri % -4% 2% % -14% 23.3 Byggeriet % -6% 1% -2% -16% Handel % -2% 1% -1% % 82.4 Transport % -1% 1% -4% -7% 28.7 Hotel/restau % 2% % 2% 11% IT/medier % -4% 4% 3% % Finans og forsikring % -% -4% -% -2% Videnservice % -6% 1% 4% -4% Operationel service % 18% 1% 1% 21% Andre serviceydelser % % -1% -1% % Off. brancher % -1% -1% % -1% 18.8 Uoplyst branche % 8% -34% -31% -7% 8.88 I alt.192-4,8% -1,9% -,8% -1,4% -8,6% 7.69 Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: De offentlige brancher inkluderer alle der arbejder inden for uddannelse, socialvæsen, sundhedsvæsen og offentlig administration samt alle der er ansat af offentlige institutioner. Hver person er højst medtalt én gang med oplysninger om det job der i pågældende måned giver den højeste løn. Inden for de offentlige brancher har antallet af beskæftigede inden for det seneste år været nogenlunde konstant, og de seneste to års fald er således ikke fortsat. De positive tendenser på det syddanske arbejdsmarked er inden for det seneste år kommet fra landbruget, videnservice, IT og medier, hotel/restaurant og i mindre grad fra operationel service og fødevareindustrien, jf. tabel 1. 13

17 Beskæftigelsen forventes at stabilisere sig fremadrettet I den kommende tid forventer beskæftigelsesregionen begrænsede fald i beskæftigelsen inden for landbruget, uændret beskæftigelse inden for privat service, mens der forventes begrænset vækst inden for de øvrige brancher. Den største vækst forventes inden for byggeriet, bl.a. som følge af de store anlægsinvesteringer i Syddanmark som for alvor tager fart i Brancheforventningerne betyder samlet at der i 212 og 213 forventes et mindre fald i beskæftigelsen. Den negative udvikling forventes, at nå sin afslutning i løbet af 214, hvor der samlet set forventes en begrænset stigning i beskæftigelsen frem mod 21, jf. figur 11. Der er dog fortsat væsentlige usikkerhedsmomenter, der kan påvirke den fremtidige udvikling i beskæftigelsen, som er afhængig af udviklingen på de store eksportmarkeder, udviklingen i rente og valutakurser, forbrugernes forventninger til fremtiden samt den fortsatte håndtering af gældskrisen i Sydeuropa. Figur 11: Den forventede udvikling i beskæftigelsen i Syddanmark i 213 og Prognose Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger Anm.: Der er i 29 et databrud i Danmarks Statistiks opgørelse af beskæftigede i størrelsesordenen 7. personer på landsplan. Databruddet skyldes ifølge Danmarks Statistik overgangen til en mere præcis datakilde (eindkomst). I denne analyse er beskæftigelsen fra før 29 derfor tilpasset, således at data er sammenlignelige i hele perioden På trods af krisen er der fortsat muligheder på arbejdsmarkedet Selv i en situation med krise i økonomien og faldende beskæftigelse er der stor jobomsætning og mange jobåbninger på det danske arbejdsmarked. Det er også kendetegnende for det syddanske arbejdsmarked. Dette ses ved at ca pct. af de nyledige hurtigt genfinder job. Det lykkes fortsat for mange nyledige at finde ny beskæftigelse inden for kort tid. Konkret viser en sammenligning, at 4-44 pct. af de nyledige fandt job inden for 3 måneder under højkonjunkturperioden fra 26 til medio 28, mens det fra medio 28 til 211 er pct., jf. figur 12. Selvom der kan registreres en vis konjunkturafhængighed i udslusningen af nyledige, er ovenstående udtryk for en stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet, hvor der løbende både skabes og nedlægges et stort antal arbejdspladser. Figur 12: Andelen af de arbejdsløse, der finder beskæftigelse inden for 3 måneder Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Nyledige jobklare kontanthjælpsmodtagere og a- dagpengemodtagere For gennemgående analyse af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af anlægsarbejderne se: Beskæftigelsesregion Syddanmark (212): Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Syddanmark. 14

18 Ærø Vejen Middelfart Haderslev Esbjerg Fredericia Kolding Vejle Nordfyn Sønderborg Aabenraa Nyborg Fanø Assens Kerteminde Odense Langeland Billund Faaborg-Midtfyn Varde Tønder Svendborg Syddanmark Hver fjerde lønmodtager skifter branche i løbet af et år Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet illustreres bl.a. af, at ca. hver fjerde lønmodtager i Syddanmark skifter branche i løbet af et år. Bevægeligheden er størst blandt de ikke-faglærte, hvor ca. hver tredje lønmodtager skifter branche fra et år til et andet, jf. figur 13. Det hænger bl.a. sammen med, at der er høj jobomsætning på store dele af det ufaglærte arbejdsmarked med korttidsansættelser, brug af vikarer, deltidsansættelser, jobskifte mv. Der er ligeledes stor bevægelighed blandt lønmodtagere med mellemlange videregående uddannelser, hvor ca. hver fjerde lønmodtager skifter branche i løbet af et år, jf. figur 13. Figur 13: Andelen af arbejdstyrken, der har skiftet branche i løbet af et år i Syddanmark fordelt efter uddannelsesniveau Figur 14: Andel af arbejdsstyrken, der har skiftet branche i løbet af et år i de syddanske kommuner Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Anm.: Arbejdsstyrken er opgjort, som bruttoledige og lønmodtagere dvs. selvstændige er ikke medtalt. Et brancheskift er, når én person, der var ansat under ét branchenummer året før, aktuelt er ansat under et andet branchenummer, eller når en person, der var ledig året før, aktuelt er i job. Der er en stor spredning i bevægeligheden blandt lønmodtagerne i de enkelte kommuner i Syddanmark. I Svendborg og Tønder er det mere end hver tredje lønmodtager som skifter branche, mens det i modsatte ende af skalaen i Ærø, Vejen og Middelfart er lidt over hver femte, som skifter branche fra et år til et andet, jf. figur 14. Pendling øger de lediges jobchancer og virksomhedernes konkurrenceevne Et andet udtryk for arbejdsmarkedets fleksibilitet er den geografiske mobilitet, pendlingen. Høj geografisk mobilitet sikrer på den ene side virksomhederne det bedst mulige udbud af arbejdskraft og øger derigennem virksomhedernes muligheder for effektivitet og vækst. På den anden side sikrer høj geografiske mobilitet den enkelte borgere et større jobudbud og dermed bedre mulighed for at finde konkrete job, der matcher den enkeltes kompetencer. Allerede i dag er mobiliteten generelt høj. Således pendler mange syddanske borgere hver dag til job, jf. kortet nedenfor. Kortet viser desuden, at der er en række kommuner, hvor pendling er en nødvendighed, fordi der er relativt få lokale job. Det betyder færre konkrete jobmuligheder lokalt. Derfor er geografisk mobilitet særlig vigtigt for ledige bosat i områder med relativt få jobmuligheder. 1

19 Tabel 2: Nettopendling fra kommunerne i Syddanmark samt pendlingsstrømme, 211 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Værdien i hver kommune angiver nettoudpendling som en procentdel af beskæftigede i kommunen. En negativ værdi angiver, at der er nettoindpendling. Pilene angiver, én eller to af de største andele beskæftigede, der pendler til en anden kommune. Der er ikke angivet udpendling fra Odense, da udpendlerne spreder sig på mange kommuner med en forholdsvis lille andel Antallet af erhvervsaktive i Syddanmark falder på sigt På længere sigt er udfordringen i Syddanmark fortsat, at arbejdsstyrken falder. Udviklingen udgør på sigt en trussel mod stigende beskæftigelse og vækst, og udfordringen skærpes af krisen, der kan betyde, at flere marginaliseres og potentielt forsvinder fra arbejdsstyrken. Andelen af erhvervsaktive falder, mens andelen af ældre stiger Alene som følge af demografien må den syddanske arbejdsstyrke forventes at falde. Fra 212 til 23 forventes antallet af syddanske borgere i den erhvervsaktive alder (16-66 år) således at falde med ca.. personer, samtidig med at antallet af ældre over 66 år forventes at stige med knap 9. personer. Tabel 3: Den demografiske udvikling i de syddanske kommuner for årige fra 212 til 23 Kilde: Danmarks Statistik befolkningsfremskrivning og egne beregninger Anm.: Opgjort i procent 16

20 Udviklingen er dog ikke ens på tværs af regionen, men rammer kommunerne meget forskelligt. De kraftigste fald forventes i regionens sydlige dele, hvor der forventes fald på over 1 pct. i alle kommuner. Omvendt forventes der et stigende antal årige i Odense, mens der forventes små fald i trekantsområdet. jf. kortet ovenfor. Det faldende antal borgere i den erhvervsaktive alder er en væsentlig årsag til, at arbejdsstyrken falder. De seneste års kraftige fald skyldes dog også lavkonjunkturen, der blandt andet har betydet, at ældre trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, og at unge søger mod uddannelsessystemerne og i nogle tilfælde udskyder deres eksaminer i håb om at starte arbejdslivet i en situation, hvor jobchancerne efter deres vurdering er bedre. Arbejdsstyrken i Syddanmark er allerede faldet kraftigt I Syddanmark faldt arbejdsstyrken i løbet af 21 med knap 1. personer. Dette fald er betragteligt, men dog mindre end faldet i 29, hvor ca. 19. personer forlod den syddanske arbejdsstyrke, jf. figur 1. Udviklingen betyder, at det fortsat er under halvdelen af de syddanske borgere, som deltager på arbejdsmarkedet. De ca. 8. personer i den syddanske arbejdsstyrke udgør således blot 48 pct. af de 1,2 mio. personer i den syddanske befolkning. Fremadrettet vil befolkningens aldring lægge et pres på udviklingen i arbejdsstyrken. Den vedtagne tilbagetrækningsreform forventes dog at afbøde de demografisk betingede fald i arbejdsstyrken. Dermed kan arbejdsstyrken fastholdes på nogenlunde det nuværende niveau frem mod 22, hvorefter der igen må forventes fald i arbejdsstyrken i Syddanmark. Der er dog et potentiale for en mere positiv udvikling i arbejdstyrken, hvis det lykkes at hæve erhvervsfrekvensen. Det ovenstående scenarium forudsætter, at erhvervsfrekvensen forbliver på det nuværende niveau. Hvis det på sigt lykkes igen at nå samme erhvervsdeltagelse som i 28, vil dette have en effekt i størrelsesordenen af ekstra 4. personer, som vil deltage på arbejdsmarkedet i Syddanmark. Derudover har tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft også et potentiale for at udvide arbejdsstyrken. Aktuelt er der således ca. 3. udlændinge i Syddanmark med dansk lønindkomst. Knap to tredjedele er bosat i Danmark, mens godt hver tredje er grænsependler. Den nuværende situation rummer dog omvendt også en risiko for, at erhvervsfrekvensen og dermed arbejdsstyrken falder yderligere. Det kan ske, hvis den nuværende lavkonjunktur fortsætter. En sådan udvikling kan blandt andet betyde: At flere ældre vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet At unge bliver længere tid i uddannelsessystemet At flere unge får vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet At flere ledige får lang ledighed og falder ud af arbejdsmarkedet Tilbagetrækningen blandt de ældre udgør en særlig risiko for udviklingen i arbejdsstyrken. Det skyldes, at de ældre sjældent vender tilbage til arbejdsmarkedet, når de først har trukket sig. Ligeledes udgør marginalisering som følge af langvarig ledighed en central udfordring, fordi det kan blive vanskeligt igen at integrere disse personer på arbejdsmarkedet. 17