Studienævnet ved INSS. Forum. Mødedato: 28. maj (Rasmus Rask) Sted:

Transkript

1 I N S T I T U T F O R N O R D I S K E S T U D I E R O G S P R O G V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 18. JUNI 2014 Forum Studienævnet ved INSS NJALSGADE 120. LOKALE Mødedato: 28. maj 2014 DK-2300 KØBENHAVN S Sted: (Rasmus Rask) MOB Til stede Ib Ulbæk, Anne Mette Hansen, Birgitte Guldbrandsen, Gro Johanne Vase, Esi Kuada, Gitte Gravengaard og John Tøndering. Gæster: Louise Lau Pedersen og Palle S. Lauridsen. Afbud: Carsten Elbro og Anna Kirstine Jørgensen. gqz768@hum.ku.dk REF: ME Referent: Malene K. K. Eriksen Dagsorden: 1) Godkendelse af dagsorden 2) Godkendelse af referat af SN-mødet Bilag 1: Referat af SN-mødet ) Orientering fra formanden Bilag 2-3: Referat af ekspeditionsudvalgets møder 30/4 og 13/5 Bilag 4: Anbefalede retningslinjer for referencer og citering på danskuddannelsen 4) Orientering fra studielederen

2 5) Nyt fra fagrådene SIDE 2 AF 8 6) Nyt fra Studievejledningen 7) Ændring af bachelortilvalgsstudieordningen i Sprog- og kommunikationsrådgivning Bilag 5: Sprog- og kommunikationsrådgivning BATV 2008 justeret i ) Ændring af bachelortilvalgsstudieordningen i Kulturformidling Bilag 6: Kulturformidling BATV ) Ny studieordning for kandidatuddannelsen i Dansk Bilag 7 - eftersendes 10) Tillæg til reglerne om genbrug af opgaver Bilag 8: Brug af egne opgaver eller genbrug i eksamensopgivelser 11) Input til INSS-seminar 12) Fjernstuderende 13) Fleksibilitet mellem bachelor og kandidat 14) Evt. Pkt. 1) Studienævnet godkendte dagsordenen. Pkt. 2) Studienævnet godkendte referatet. Pkt. 3) IU spurgte til forkortelsen EKA, der står for eksamenskodeaktivitet, mens UVA står for undervisningsaktivitet. Studienævnet drøftede bilag 4 Anbefalede retningslinjer for referencer og citering på danskuddannelsen. JT oplyste, at studienævnet via studielederen i november 2013 fik forelagt beskrivelser af referencesystemer udarbejdet af bibliotekar Susanne Willaing. Beskrivelserne blev dengang forelagt som udkast til institutnorm, hvilket blev afvist af repræsentanter fra lingvistik og audiologopædi, der i år har haft lignende beskrivelser for disse fagområder. GG havde ændringsforslag til bilag 4. Hun sender dem til ME. LLP påpegede, at processen med at udarbejde retningslinjerne har været meget lang, og at man fremadrettet kunne overveje, om det kunne gøres på en anden måde. JT svarede, at det er svært at undgå, at processen bliver lang, hvis man skal inddrage så mange som muligt for derved at sikre enighed om det, der vedtages.

3 Opfølgning: ME undersøger, om Susanne Willaings beskrivelser fra november stemmer overens med de nye retningslinjer for referencer og citering. SIDE 3 AF 8 Studienævnsformanden orienterede kort om studiefremdriftsreformen: Alle nye bachelorstuderende bliver fra første september tilmeldt eksamen og reeksamen administrativt. I den forbindelse overvejer man at rykke på deadlines omkring kursustilmelding, reeksamensperioden m.m. Hver kandidatstuderende skal tilbydes minimum én studieprocessamtale med en VIP. Måske kunne samtalerne finde sted i forbindelse med vejledning af bachelorskrivere. LLP mente, det giver god mening at lægge samtalerne i slutningen af bacheloren, men vi skal huske, at der kommer nogle udefra, som ikke tager en bachelor hos os. Studienævnet var enigt om, at studerende udefra skal tilbydes en anden mulighed for studieprocessamtale. GG spurgte, om studienævnet skal lave en skabelon/samtaleark. JT oplyste, at det allerede findes, men måske skal der også laves et på INSS seminaret i oktober. Pkt. 4) Studielederen orienterede om: Planlægningen af kursusudbuddet i foråret 2015 er sat lidt i stå pga. igangværende ansættelse af nye VIP ere på dansk. Instituttet afventer stadig akkrediteringsrapporten om kandidaten i finsk, der er akkrediteret betinget positiv. Akkrediteringsinstitutionen havde indstillet kandidaten til ubetinget positiv akkreditering, men Akkrediteringsrådet valgte at ændre denne til betinget positiv. De studerende er i slutevalueringen blevet spurgt om, hvor meget de i gennemsnit forbereder sig til undervisningen pr. uge. JT har fået tilbagemeldinger fra undervisere, der er chokerede over, at nogle studerende forbereder sig meget lidt. På kurser.ku.dk er der et regnestykke over, hvor meget forberedelse der kræves til det enkelte kursus. JT overvejede, om man kunne lave frokostmøder med fokus på undervisning (didaktik, læring). Pkt. 5) BG fortalte, at Sprogpsykologi har valgt to som hovedrepræsentanter for faget. Audiologopædi havde intet nyt at berette. EK fortalte, at fagrådet på Dansk har holdt møde om idéer til forbedring af studiemiljøet. Der blev bl.a. foreslået faglige aftenarrangementer og dage ud af huset (med fagligt indhold). Der var generel enighed om, at KUA2 fungerer bedre, fordi der er sofagrupper, plads til at lave gruppearbejde, mindre larm og mindre træk.

4 EK fortalte også, at Katrine Eiter er gået af som formand for fagrådet på Dansk, og at der kommer møbler til studielokalet ved siden af Kaffebaren. GJV påpegede, at det har en negativ effekt på studiemiljøet, at kantinen lukker tidligt. GG spurgte, om vi skal lave en undersøgelse af, hvilke forbedringer af studiemiljøet de studerende ønsker. JT understregede, at det er nødvendigt at samarbejde med studiemiljøudvalget. Der sidder ingen studerende i dette udvalg, fordi man ikke har kunnet finde nogen, der var interesserede. JT fortalte, at han på opfordring af studiechefen har sendt et forslag til studiemiljøtiltag samt et estimat på pengeforbrug til studiechef Annette Moe. SIDE 4 AF 8 ME orienterede om, at der er kommet nye festregler, som indskrænker reglerne for fest. De studerende på hvert institut må kun holde to fester pr. semester, eksklusive julefrokosten. Pkt. 6) Studievejledningen havde intet nyt at berette. Pkt. 7) GG fortalte, at dispensationen til ændret prøveform, som Faglig formidling har fået gennem fem år, nu er blevet skrevet ind i studieordningen. Derudover er der blevet ændret lidt i kompetencemål og indholdsbeskrivelse. Ændringerne er koordineret med fagkoordinator Klaus Kjøller. Herefter orienterede JT om den ændrede prøveform i Faglig formidling samt den nye syge-/omprøve. JT spurgte, om studienævnet gerne vil fastholde tilstedeværelseskravet på 80 %. AMH mente, at 80 % er højt sat, 60 % er måske mere rimeligt. PSL mente, at tilstedeværelseskravet på 80 % er håndterbart og rimeligt. Det medvirker desuden til, at de studerende møder op til undervisningen i slutningen af semesteret, dvs. i den periode hvor de skriver opgave. GJV spurgte til argumenterne for kravet, idet det ikke sikrer, at de studerende lærer noget, og EK undrede sig over de tilfælde, hvor der både er tilstedeværelseskrav og eksamen. JT forklarede, at baggrunden kunne tænkes at være, at tilstedeværelseskravet får de studerende til at dukke op, og at det er vigtigt, at de studerende deltager i undervisningen, når der stilles flere små opgaver. GB påpegede, at skriftlige opgaver i løbet af semesteret i sig selv motiverer de studerende til at dukke op. GG fortalte, at hun ikke har oplevet, at de studerende har problemer med at være der 80 % af tiden. Hun tilføjede, at tilstedeværelseskravet er vigtigt, fordi selve undervisningen er en del af eksamen. Studienævnet besluttede at fastholde tilstedeværelseskravet på 80 %. Studienævnet diskuterede, om den aktive undervisningsdeltagelse skal bevare sin gyldighed i efterfølgende eksamensterminer, og vurderede, at spørgsmålet ikke giver mening, fordi selve prøven afvikles som aktiv undervisningsdeltagelse. Det vil sige, at hvis den studerende har fået godkendt den aktive undervisningsdeltagelse, så er eksamenen bestået, og der er ikke no-

5 get at overføre til en efterfølgende eksamenstermin. Vi skriver en bemærkning om dette, når vi sender studieordningen over til fakultetet. SIDE 5 AF 8 GG overvejede, om studierapporten skal tælle med i bedømmelsen, da det er tilfældet på andre kurser. JT så det ikke som nødvendigt i dette tilfælde, fordi opgaven bedømmes bestået/ikke bestået. LLP efterspurgte bedre information om studierapporten, da det dokument, der allerede findes, ikke er så brugbart. Beslutning: Studieordningen er godkendt med de bemærkninger, der er dukket op undervejs. Pkt. 8) JT fortalte, at studienævnet skal tage stilling til den ændrede prøveform i Praktisk Kulturformidling samt nogle mindre ændringer i de faglige mål. GG vurderede, at beskrivelsen af prøveformen er blevet mere præcis. Studienævnet diskuterede, om der i studieordningen skal stå, at transportudgifter i forbindelse med studieture betales af den studerende selv. Den generelle holdning var, at studerende ikke skal dumpe eksamen, fordi de ikke har råd til at tage på studietur. Studienævnet besluttede derfor at tilføje følgende til sætningen, der blev citeret ovenfor: Ekskursion kan, efter ansøgning til underviser, substitueres med afløsningsopgave, hvis man er forhindret i at deltage af økonomiske eller andre årsager. JT anbefalede at lade den aktive undervisningsdeltagelse miste sin gyldighed ved den pågældende eksamenstermins afslutning. Studienævnet tilsluttede sig denne anbefaling. PSL spurgte til formuleringen Underviseren kan stille krav om at hver opgave forsynes med en indledning og en afslutning på i alt ca. 2 normalsider. Det lyder som, underviseren kan vælge, hvilke studerende der skal skrive indledning og afslutning. JT forklarede, at det ikke angår den enkelte studerende, men den enkelte opgave. Studienævnet overvejede herefter, om ikke alle opgaver burde forsynes med indledning og afslutning. Studienævnet drøftede brugen af ordet alignment og besluttede at bruge andre ord med samme betydning. Ift. sætningen når alignment til kursets genstandsområde taler for det besluttede studienævnet at fjerne alignment til. Opfølgning: ME opdaterer studieordningen i Kulturformidling BA TV 2013 på baggrund af studienævnets drøftelse. Pkt. 9) JT fortalte, at formålet med en ny studieordning for kandidaten i dansk bl.a. er at forenkle 2008-studieordningen. Det vil sige, at den nye studieordning er dannet med udgangspunkt i den gamle ordningen har dog ingen specifikke kompetencemål for de enkelte fagelementer, som studienævnet kan overføre til den nye.

6 Ønsket er at beholde profilerne, men de skal dannes på en anden måde, så et bestemt antal ECTS udløser profil. Det er dog ikke givet, at dette bliver godkendt i Undervisning og Eksamen. Alternativet til profilerne er at lave fagpakker med kompetenceprofil til hver af dem, i så fald kommer profilen ikke på eksamensbeviset. Studienævnet tilsluttede sig den foreslåede profildannelse. Som følge heraf slettes kommentar 4 i studieordningen. SIDE 6 AF 8 Modulerne i den nye studieordning kaldes profilfag 1,2 og 3, dertil kommer et omverdensmodul og profilfag 4 Dansk i praksis. Den enkelte studerende får kun mulighed for at vælge de prøveformer, der passer til vedkommendes strukturerede forløb. JT forslog at knytte tre mulige prøveformer til hvert modul, gerne ved at bruge de samme tre prøveformer på profilfagene. Det er næppe muligt at få godkendt fire bedømmelsesformer til hvert modul. Studienævnet overvejede herefter, om de kandidatstuderende på dansk skal udprøves mundtligt min. én gang i løbet af uddannelsen, og om den bundne skriftlige hjemmeopgave skal være en mulighed på kandidaten. IU, GG og JT er som udgangspunkt interesserede i at beholde mundtlig eksamen med synopsis, fri skriftlig hjemmeopgave og portfolioeksamen bestående af 1-5 opgaver. AMH kunne godt forestille sig at bruge den bundne hjemmeopgave (10-dages opgave) på de engelsksprogede kurser. GG påpegede, at det kunne blive et problem, at der kun er knyttet en mundtlig eksamen til profilfag 2, fordi nogle fag egner sig bedre til en skriftlig eksamen, f.eks. Kommunikationsrådgivning med praktik. Måske burde studienævnet derfor fastholde tre prøveformer til hvert profilfag. JT oplyste, at Eksamensbekendtgørelsen ikke stiller krav om, at der skal være både mundtlige og skriftlige eksamener. På kandidaten i dansk har studienævnet dog tidligere stillet krav om min. én mundtlig og én skriftlig eksamen. GG spurgte til krav omkring andelen af henholdsvis intern og ekstern censur. JT forklarede, at min. en tredjedel af uddannelsens ECTS skal bedømmes med ekstern censur, dvs. min. 40 ECTS for en kandidatuddannelse på 120 ECTS. I forslaget til den nye studieordning er 45 ECTS bedømt med ekstern censur, hvilket er tilstrækkeligt. Samtidig må maks. en tredjedel være bedømt bestået /ikke bestået. I den nye studieordning er ingen eksamener bedømt bestået/ikke bestået, hvilket sikrer, at alle studerende på et kursus går op til samme bedømmelsesform. EK spurgte, om man som studerende kan nøjes med en eksaminator. Det er godt med en censor, hvis man vil klage, ellers er det den studerendes ord mod eksaminators ord. IU tilføjede, at censor er den studerendes advokat. JT oplyste, at en fjerdedel af undervisningsbudgettet bruges på ekstern censur. LLP spurgte, om eksamen ikke burde bedømmes bestået/ikke bestået, når den bedømmes med intern censur. Studienævnet drøftede, om de studerendes motivation ville dale, hvis nævnet ændrede bedømmelsesformen til bestået/ikke bestået. GJV påpegede, at motivationen er høj, men endnu høje-

7 re når der er karakter. AMH så ingen grund til at have bedømmelsen bestået/ikke bestået på en kandidatuddannelse. GG og PSL spurgte, om instituttet har hænder nok til så meget intern censur. JT svarede, at vi også kan bruge eksterne lektorer til intern censur. GG vurderede, at det er bedre med bestået/ikke bestået, hvis der kun er råd til én eksaminator. Bedømmelsesformen på Profilfag 1 kunne ændres til bestået /ikke bestået. JT foreslog at løse problemet ved at have censur på alle profilfag, men kun ekstern på et af dem. SIDE 7 AF 8 PSL spurgte, om det hedder med flere eksaminatorer. JT svarede, at det hedder det ifølge nyeste studieordningslingo. LLP savnede en række oplysninger i beskrivelsen af Projektorienteret forløb, herunder at man med henblik på at beskytte de studerende skriver, hvor mange timer den studerende maks. må arbejde. Studienævnet fandt frem til, at Projektorienterede forløb er dækket ind under de eksisterende, generelle bestemmelser for Projektorienteret forløb som også inkluderer timetal. LLP overvejede, hvornår de studerende skal rejse ud. Det er svært at rejse ud, når det ikke er tilvalg, da kurserne i udlandet i så fald skal være danskfaglige. JT svarede, at studienævnet skal diskutere, om tilvalget skal samles på et semester. Modul 3 og 4 kunne fungere som mobilitetsvindue. GG foreslog, at man ang. de faglige mål for Dansk i praksis kunne skrive, at de studerende skal kunne: 1) Koble erfaringer med praksis med den teori, som er relevant for det pågældende fagområde. 2) Demonstrere, at man kan bruge teorier til at løse praktiske opgaver. 3) Reflektere over relationen mellem teori og praksis. 4) Anvende teori til at løse praktiske problemer JT afsluttede med at fortælle, at det endnu skal besluttes, hvor bindende de strukturerede forløbe er. Beslutning: studienævnet tilsluttede sig, at JT forelægger profilmodellen for fakultetet. Indtil næste møde overvejer nævnet, om mundtlige eksamener med karakter skal bedømmes bestået/ikke bestået eller med karakter. Opfølgning: JT undersøger, hvordan de andre institutter har udformet deres strukturerede forløb. Pkt. 10) JT orienterede om et mindre tillæg til reglerne om genbrug af opgaver. Studienævnet besluttede at godkende tillægget, dvs. at reglerne for genbrug ikke finder anvendelse i forbindelse med projektbeskrivelser, der senere danner udgangspunkt for skriftlige opgaver. Pkt. 11) Studienævnet havde ikke flere input til INSS-seminar. Pkt. 12) JT orienterede om problematikken omkring studerende, der bor langt væk fra KU, f.eks. i Grønland, og ønsker at være fjernstuderende. Stu-

8 dienævnet vurderede, at alle studerende skal behandles lige, men traf ingen principiel afgørelse. SIDE 8 AF 8 Pkt. 13) JT fortalte, at han har modtaget præciseringer ang. fleksibilitet mellem bachelor og kandidat. Opfølgning: JT eller ME sender de nye oplysninger ud. Pkt. 14) Studienævnet overvejede, om vi skal diskutere specialefremlæggelsesseance næste møde. IU meldte afbud til det kommende studienævnsmøde d. 25. juni, da han har eksamen.