Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
|
|
- Ivar Overgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt fritidsliv. Institutionerne tager udgangspunkt i børnenes og de unges ressourcer og kompetencer og sikrer alle deltagelse i fællesskabet uanset social baggrund eller et eventuel handicap. Dagtilbuddene i København arbejder ud fra 6 politisk vedtagne pejlemærker for pædagogisk kvalitet i tilbuddene fra 0 18 år. Fokus i forhold til de enkelte mål vil for de enkelte institutionstyper være varierende afhængigt af børnene / de unges alder, da børnene / de unges muligheder, behov og interesser for et aktivt fritidsliv ændrer sig over tid bl.a. som følge af øget mobilitet og selvstændighed. Fritidscentrene er fysisk placeret på flere matrikler med forskellige fysiske rammer og muligheder for forskellige pædagogiske aktiviteter. Fritidscentrene arbejder i forhold til de årige og de 14 17/25 årige, hvor de unge kommer fra forskellige skoler og unge der ikke går i skole mere. Fritidscentrets arbejde med denne aldersgruppe udføres i samarbejde med de relevante grundskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, ungdomsskolen og ungdomsuddannelserne. Specifikt for fritidscentrenes ældre brugere arbejdes der målrettet med udslusning og overgangen fra det 18. år til voksenlivet. Enkelte klubber kan, efter aftale, arbejde med unge helt frem til og med det 25. år. Tilbuddet 14 17/25 år arbejder med et brugerbegreb et tilbud til alle unge og skal skabe attraktive tilbud samt etablere samarbejde med lokalområdets interessenter i forhold til de unges fritidsliv. Herudover arbejdes der med en gadeplansindsats ift. de unge, der skønnes at have behov for støtte. Succeskriterierne til fritidscentre og skoler er, at der opnås et helhedsorienteret samarbejde om den enkelte unges trivsel, læring og udvikling, hvor: - alle unge bliver så dygtige, som de kan og får forudsætninger for et indholdsrigt fritidsliv og gennemføre en uddannelse - at betydningen af social baggrund for unges trivsel, læring, dannelse og udvikling mindskes - at unge får forudsætninger for at deltage som aktive, demokratiske borgere i det danske samfund
2 Dette kræver, at der etableres et ligeligt og gensidigt forpligtende samarbejde, en ændret praksis af begge parter og, at de involverede personalegrupper føler sig respekterede. Herudover arbejdes der med et forstærket fokus på - vejledning og rådgivning om personlige forhold, der kan understøtte især udsatte unges overskud til at fastholde uddannelsesperspektivet - at introducere de unge til byens foreningsliv og andre fritidstilbud Her beskrives, hvorledes vi i København ønsker, at fritidscentrene arbejder med de 6 pejlemærker for de (23) årige. De enkelte pejlemærker er nævnt for sig, hvorefter der i skemaform er beskrevet mål for pejlemærket og forventninger til hvorledes, der skal arbejdes for at opnå dette mål, der målrettes de lokale ønsker og behov. Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag Alle unge har ret til en positiv voksenkontakt hver dag og udsatte unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse Fritidscenteret er et lærings og udviklingssted, der ruster de unge til at indgå i samfundet. Fritidscenteret giver de unge en socialpædagogisk og kriminalpræventiv støtte med henblik på at skabe stabilitet omkring deres liv. 1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet i forhold til relationsdannelsen 2. at der arbejdes med relationsdannelsen og organisering fx via et relationsskema, teamopdeling, kontaktpersoner o.a. 3. at udarbejde handleplaner for unge med særlige behov med inddragelse af forældrene og andre relevante samarbejdsparter 4. at tilbyde vejledning og rådgivning om personlige/trivselsforhold 5. at arbejde tæt sammen med skole, Socialforvaltningen, Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen, Kultur og Fritidsforvaltningen og SSP om de enkelte kriminalitetstruede og udsatte unge 6. at udarbejde en plan for, hvorledes de unge over 18 år kommer videre i relevante aktiviteter og tilbud i samarbejde med den unge 2
3 Inklusion og fællesskab børne- og ungefællesskaber til alle Alle unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for de unges egne kulturfællesskaber er central Fritidscenteret udfordrer de unge på deres personlige, sociale og faglige dannelse. Fritidscenteret er et attraktivt møde og aktivitetssted for de unge, hvor meningsfulde aktiviteter og nærværende voksenkontakt skaber sociale fællesskaber på tværs af sociale og etniske forskelligheder. 1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet i forhold til inklusion og fællesskab 2. at skabe samværsformer præget af respekt, tolerance og ansvarlighed 3. at støtte unge i at blive en del af et socialt fællesskab, feks. via Ung til Ung metoden 4. at arbejde med selvindsigt og empati hos de unge for at de kan blive aktive medborgere 5. at inddrage ungdomsskolen, fritids-, kultur- og foreningslivet samt andre interessenter i arbejdet med inklusion og fællesskab i forhold til aktivitetsplanlægningen 6. at udarbejde en sorg/kriseplan, antimobbepolitik, plan for konflikthåndtering mv. Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Alle unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog Fritidscenteret udvikler modeller for demokratisk dannelse af de unge på alle niveauer i centerets daglige liv. Fritidscenteret understøtter de unges sproglige udvikling, så de bliver i stand til at udtrykke tanker, følelser og beslutninger. Det betyder, fritidscentret opfylder målet ved: 1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet i forhold til sprog og medborgerskab 2. at støtte de unge i at tage fælles beslutninger og uddelegere opgaver 3. at etablere relevante interesse- og ungeråd, hvor de unge har indflydelse på aktiviteter og økonomi, og hvor de unge får mulighed for at repræsentere andre unge i fritidscenterets/klyngens forældreråd/ bestyrelse 4. at skabe gode sprogmiljøer med særlig fokus på de unges sprogbrug overfor hinanden og mi forskellige kontekster med de voksne som gode rollemodeller 5. at give mulighed for at de unge kan få hjælp til lektier, jobsøgning o.a. 6. at være vejvisere og rådgivere i brug af sociale medier og digitale kommunikative muligheder 3
4 Forældresamarbejde forældrepartnerskab Forældre og institution skal indgå i et tæt samarbejde om deres børn og skal ses som en del af et partnerskab. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som en del af et partnerskab. Fritidscenteret samarbejder med forældrene om deres barns dannelse, trivsel og udvikling. Fritidscenteret inddrager forældrenes ressourcer i centerets aktiviteter. 1. at inddrage forældrerådet/ forældrebestyrelsen / brugerbestyrelsen i definitionen af hvilke værdier institutionen bygger sit forældresamarbejde og partnerskab på 2. at arbejde for, at forældrene deltager i fritidscenterets arrangementer med respekt og forståelse for familiens baggrund. 3. at der sikres kontakt til nye forældre 4. at samarbejde med forældrene og skolen om den udsatte unge Sammenhæng også i overgange Alle unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang Fritidscenteret støtter de unges trivsel og dannelse, så de kan gennemføre skolegang og ungdomsuddannelse. Fritidscenteret ruster de unge til livsduelighed ved at udvikle deres sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige kompetencer 1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet med overgange 2. at tilbyde vejledning og rådgivning om vej til uddannelse og job, herunder hjælp til fritidsjob 3. at styrke og udvikle samarbejdet med grundskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, ungdomsskolen, socialforvaltningen og ungdomsuddannelserne 4. at åbne fritidscenteret for og mod foreningslivet og andre aktørers fritidstilbud 5. at deltage i udarbejdelsen og udførsel af en klub bydelsplan, herunder etablere et opsøgende gadeplansarbejde 4
5 Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (0-18 år) Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions ungegruppe og øvrige lokale forhold Fritidscenteret anvender metoder/ systematikker i planlægningen af alle pædagogiske tiltag. Fritidscenteret gennemfører løbende evalueringer af de metoder og systematikker fritidscenteret arbejder med. Det betyder, fritidscentret opfylder målet ved: 1. at planlægge alle aktiviteter med udgangspunkt i de unges behov og interesser 2. at der kontinuerligt afholdes personalemøder til refleksion, sparring, planlægning og evaluering. 3. at anvende relevant forskningsmæssigt viden i den pædagogiske praksis 4. at målsætte og evaluere alle aktiviteter ved brug af udvalgte metoder 5. at udarbejde en tidsplan (f.eks. årshjul) for refleksion af institutionens pædagogiske praksis. 6. at anvende dokumentationsmetoder som f.eks. logbøger eller tilsvarende materiale 7. at fritidscenterets gadeplansarbejde dokumenteres via BUF logbogen 5
Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs merePejlemærker og mål for Fritidsinstitutioner
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidsinstitutioner I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereFaglige temaer i Klynge IBØ D Med baggrund i pædagogiske pejlemærker og læreplan
Faglige temaer i Klynge IBØ D Med baggrund i pædagogiske pejlemærker og læreplan Indholdsfortegnelse Alsidig personlig udvikling... 1 Krop og bevægelse... 1 Naturen og naturfænomener... 2 Kulturelle udtryksformer
Læs mereVedr. Reviderede mål for den faglige kvalitet i fritidstilbuddene
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vedr. Reviderede mål for den faglige kvalitet i fritidstilbuddene BUU vedtog d. 18. marts 2015 en overordnet
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs mereVejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner
Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet
Læs mereTilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:
Læs mereFaglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år
Pædagogisk tilsyn i KKFO Børneborgen d. 2.6.2014 Tilstede: KKFO leder Nicole Pehrson & Souschef Tina Ong. Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen. Det er ikke et mål at enheder og inst. befinder sig
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs mereFAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG
KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGTILBUD 0-5 ÅR JUNI 2017 1 Indhold 1. Sociale relationer 2 2. Inklusion og fællesskab 3
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereVejledning for klubbydelsplansarbejdet
Vejledning for klubbydelsplansarbejdet Børne- og Ungdomsforvaltningen, København Kommune Juni 2018 1 Indledning Klubbydelsplanen er et koncept og et redskab på fritidsområdet i Københavns Kommune, der
Læs mereNy institutionsstruktur
Ny institutionsstruktur KL-konference om de nye fritidstilbud 26. februar 2015 Gitte Lohse Områdechef BUF Nørrebro-Bispebjerg 1 Børne- og Ungdomsforvaltningens organisering Den nuværende fritidsstruktur
Læs mere23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på
Læs mereFolkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard
Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mere1 Selvregistrering. 2 Faglig dialog. Tilsynsrapport for Tingbjerg FC Nov. 2017
1 Selvregistrering År 2017 Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? reglerne for befordring af børn? kravene i bekendtgørelsen om legetøjsstandard? reglerne om røgfri miljøer?
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Kernehuset
Tilsynsrapport 2019 for Kernehuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereFaglige temaer i Klynge IBØ D Med baggrund i pædagogiske pejlemærker og ny styrket læreplan
Faglige temaer i Med baggrund i pædagogiske pejlemærker og ny styrket læreplan Indholdsfortegnelse Fagligt grundlag og ramme... 1 Børnesyn... 1 Klyngens børnesyn betyder derfor at:... 2 Dannelse... 2 Læring...
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereDagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019
Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019 Forord I Hjørring Kommune har vi i fællesskab udviklet en ny ambitiøs politik, der sætter en fælles retning for udviklingen af dagtilbudsområdet i de kommende
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset
Tilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset Tilstede: Forældrerådsmanden: Pædagog: Pædagogiskleder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereSamtidigt lægger vi vægt på, at børnene dannes både i byen på Vesterbro og i naturen med friluftsliv i Utterslevmose.
De 6 pejlemærker for Valdes Børnehus Valdes Børnehus er en integreret institution med 21 vuggestuepladser og 48 børnehavepladser. Vuggestuen har til huse i Valdemarsgade 27 med tilhørende legeplads. Børnehaven
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereIndsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.
Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indledning: Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen og tilbuddene til alle kommunens
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereUng, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.
Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereKLYNGE J ØBRO-BØRNENE LÆREPLAN Himmelrummet
KLYNGE J ØBRO-BØRNENE LÆREPLAN 2018 Himmelrummet Indholdsfortegnelse Forord Salamancaerklæringen FN s børnekonvention Dagtilbudsloven Pædagogiske læringsmål for de 0-5-årige Pædagogiske pejlemærker i Københavns
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mere2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud
2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles ansvar - fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereHoldningsnotat for dagtilbudsområdet
Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereIndstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereVærdisæt for Tingbjerg Skole
Værdisæt for Tingbjerg Skole Skolens vision Skolen hvor hvert barn gennem læring og trivsel udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet de bedst mulige forudsætninger for sin fremtid
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDagsorden. Formelt tilsyn klubområ det, Slångerup
Dagsorden Formelt tilsyn klubområ det, Slångerup Oplysninger og data fra kalenderår 2016 Dato for tilsyn Deltagere ved tilsynet Distriktsklubleder Rasmus, bestyrelsesmedlem afbud, TR/medarbejder repræsentant
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet.
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereStyrkede pædagogiske læreplaner
1 Gode dagtilbud gør en forskel for alle børn 2 PROGRAM Fakta og baggrund Indhold og fokus Læringsmiljø Børn i udsatte positioner Forældresamarbejde 3 Fakta og baggrund Læreplaner siden 2004 Synliggjort
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereDagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereNOTAT Grundlag for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT Grundlag for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde 07-03-2014 Indledning: Et nyt Børne- og Ungdomsudvalg er ved årsskiftet gået
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Forfatterhuset
Tilsynsrapport 2019 for Forfatterhuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereDer tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori:
Dato: 02.10.2015. Tilsyn i: KKFO en på Øresundsskolen. Tilstede: Skoleleder Susanne Rørby Bardrum, KKFO leder Bjarne Balleby, pædagog Anette Sonne Cliffort og pædagogisk konsulent Jan Bertelsen. Faglig
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereLæring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mere