Skole-hjem samarbejdet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skole-hjem samarbejdet"

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Skole-hjem samarbejdet Kvalificering til en ny opgave i den flerkulturelle skole? Læreruddannelseskonference Odense 15. november 2016 Barbara Day 1

2 Erfaringer med specialiseringsmodul i læreruddannelsen Ressourcebaseret skole-hjem-samarbejde Studerende efterlyser metoder til traditionelle samarbejdsformer. Studerende har ikke fokus på behovene i den flerkulturelle skole. 2

3 Lærere på efter- og videreuddannelse Oplever at Skole-hjem samarbejde med forældre til børn med dansk som andetsprog er en ny og vanskelig opgave Udtryk for 1. Problemdiskurs 2. Oplevelse af fremmedhed og usikkerhed 3

4 Kalder på kvalificering 1. Behov for viden & erfaring Kulturel mangfoldighed som potentiale i den flerkulturelle skole Forældres vidensressourcer og muligheder for at støtte deres barns læring 2. Behov for kulturelle kompetencer Håndtering af fremmedhed Konkrete erfaringer med dialog Forankring i organisationen 4

5 1. Behov for viden & erfaring 5

6 Forældre som ressource hovedpointer fra forskning 1. Forældrenes positive deltagelse i deres barns skolegang har en signifikant effekt på deres barns skoleresultater. 2. Alle børn uanset forældrenes uddannelsesniveau, kan forbedre deres læringsudbytte og få mere positive erfaringer i skolen, hvis skole og hjem samarbejder godt. Forældreinvolvering indebærer et væsentligt potentiale i forhold til børns læring. Kilder: Desforges 2003, Nordahl 2008, Harris & Goodall 2008,

7 Læring = omdrejningspunkt & mål Ikke blot et spørgsmål om at få forældrene til at komme til sociale aktiviteter på skolen (Harris & Goodall 2008) Mest signifikant når forældre deltager i læringsaktiviteter (Kofoed 2010) 7

8 Hvordan kan forældre deltage i deres barns læring? Ud over At hjælpe med lektier 8

9 Forældrenes betydning for deres barns læring Forældre (hjemmets erfaringsverden) Elevens eksisterende viden/ erfaring Kobling Kognitivt (erfaringer legitimeres/aktiveres) Emotionelt /socialt (identiteten legitimeres/anerkendes) Den nye læring Forudsætningen for læring er, at det nye kan knyttes an til det kendte: 9

10 Hvordan kan forældre støtte deres barns læring? I hverdagen hos alle familier er der forskellige former for viden og færdigheder, som indgår i og udvikles i det liv som familien lever Fx sproglige og kulturelle ressourcer Forældrene kan medvirke ved at aktivere deres børns erfaringer & viden Alle forældre har en funktion i forhold til barnets læring og er en værdifuld ressource.. Også selv om forældrene ikke har majoritetssprog/ faglig viden (Harris & Goodall 2008, Kofoed 2010; Nordahl, T. 2008)

11 Men hvad med forældre som kaldes ressourcesvage? Forældresamarbejde baseret på mangelsyn fastholder forældre i passive roller. (Matthiesen 2016) Gode grunde til at gå ressourceorienteret til værks udnytte potentialerne i at forældrene får muligheder for (aktiv) deltagelse Nødvendigt at kende til forældrenes erfaringsbaggrund for at få øje på ressourcer - og koble til dem Udfordringen: Ressourcer kan være ukendte for personer, som har en anden kulturel baggrund og en anden erfaringsbaggrund

12 Pilotprojekt Baseret på Funds of Knowledge Hvordan kan lærere og pædagoger få indblik i deres elevers vidensressourcer på en sådan måde, at det bliver muligt at opbygge konstruktive relationer med forældrene og tilrettelægge en mere kulturelt relevant pædagogik? Kulturelt relevant undervisning knytter an til familiernes vidensressourcer 12

13 En lærer om at se anderledes på eleverne Det er forbløffende, hvad man kan finde ud af, når man lytter og observerer og reflekterer over, hvad folk siger. Jeg husker en familie, jeg besøgte [moren] havde snakket med mig om sit job Jeg vidste, at hun var sygeplejerske, men ikke mere end det. Jeg vidste ikke noget om alle de andre ting hun lavede i sin fritid. Hun var en fantastisk kok. Og hun syede og lavede håndarbejde, og jeg lærte en masse andre ting om faren, ud over hans job. Jeg indsamlede mere information. Jeg så eleverne i et andet lys, fordi jeg begyndte at se dem som bidragere til undervisningen...før var det mig, der kom med opgaver, de skulle klare hjemme. Det var en hel anden tilgang. Kilde: Gonzáles m.fl. 2005: 186, egen oversættelse

14 Vidensressourcer i familien -indblik og inddragelse 200 hjemmebesøg hos familierne Udgangspunkt: Forældrene er eksperterne og har værdifulde viden og erfaringer. Dialog om fx 1. Familiens (migrations)historie og netværk 2. Familiens arbejdserfaringer 3. Rutiner og praksisser i hjemmet

15 Erfaringer fra et pilotprojekt Flertallet af lærerne erfarede, at deres syn på forældrene blev ændret af hjemmebesøget. Mine fordomme blev gjort til skamme. De opdagede ressourcer i familierne, som de ikke før havde kendt til. Hun (en mor) havde mange flere ressourcer end jeg var opmærksom på, havde boet i mange lande og kendte mange sprog. 15

16 Andre lærerudtalelser I skolen ser vi det, som børnene ikke kan de ting, som ikke fungerer. Når vi kommer på besøg hjemme, ser vi en hel masse, der helt tydeligt fungerer. At der er mange ting, som der er styr på. De her besøg har givet lyst til og mod på at besøge nogle af de familier, som vi har rigtig svært ved at etablere et ordentligt samarbejde med. Når man tænker på, hvor givende det har været i forhold til at skabe kontakt, og hvad man kan snakke med barnet om bagefter, fordi man har fået den her viden der er simpelthen så meget man kan bygge på. Det må der også være for de familier, som vi har svært ved at få fat i eller de familier, som lige er flyttet hertil og hvor vi tænker, hvordan kan vi dog få startet. 16

17 Eksempler på ressourcer: Viden om: At bevæge sig i et internationalt felt og have kontakter ude i verden Forskellige kulturelle praksisser - og forståelse herfor Interkulturel kompetence Forskellige sprog og religioner Krig, fred og konfliktløsning at leve sammen på tværs af forskellige religioner og etnisk tilknytning Forskellige politiske styreformer og deres konsekvenser At agere i nye sammenhænge Religionsfrihed og frihed til at vælge uddannelse Hvordan man får en familie til at fungere At klare sig trods vanskelige forhold i familien At lære nyt sprog og tage en uddannelse i et nyt land Migration og hvad det vil sige at flygte fra eller forlade sit hjemland og etablere sig i et nyt land 17 Etablering af selvstændig virksomhed

18 Mere generelle udtryk for ressourcer i forbindelse med håndtering af hverdagslivet Kærlighed, varme, omsorg, humor, lune og lighed i familien Menneskeligt overskud, der gør det muligt fx ikke at blive slået ud af racistiske oplevelser Gæstfrihed Social kapital og netværk Ønsket om at klare sig i samfundet og etablere relationer til andre danskere og forældre i skolen Ønsket om at støtte børnene i deres skolegang og i, at de får en uddannelse 18

19 Andre erfaringer fra pilotprojektet Hjemmebesøg kan føre til bedre relationer, hvor forældrene kommer på banen. Med forældre som vi tidligere ikke en gang kunne sende en besked til, kan vi nu få kontakt og snakke med dem på skolen. 19

20 Resultater 1. De professionelle kommer i dialog med forældrene 2. De professionelle får indblik i familiernes vidensressourcer gennem dialogen (direkte erfaringer) 3. Forældrene får mulighed for at bidrage med deres ressourcer 4. Både eleverne og forældrene oplever, at hjemmets erfaringer er værdifulde. 20

21 2. Behov for kulturelle kompetencer Kulturel kompetence i den flerkulturelle skole Evnen til at udnytte mulighederne i kulturel fleksibilitet og i tilbuddet om det fleksible fællesskab (Hastrup 2004) Interpersonelle & kommunikative kompetencer Udvikling af denne professionel kompetence Transformativ ændring af tænkning, mindset, optikker, praksis Lange individuelle processer Fremmes af konkrete erfaringer Fungerer bedst ikke som tillæg til, men som integreret i uddannelsen Fordrer forankring i organisationen (nytter ikke med monokulturelle politikker & praksisser) (Wallace 2000) 21

22 Fremmedhed Over for personer som man ikke selv er socialiseret sammen med (ikke samme baggrund) Kan vanskeliggøre professionelt arbejde i flerkulturelle kontekster, som kræver håndtering af Forskellige (og ofte ukendte) kulturelle opfattelser og praksisser Forskellige sproglige baggrunde Kompleksiteten (flertydighed i kulturelle indflydelser) i situationer og relationer Pluralisme: Accept af og respekt for erfaringer, kulturelle praksisser, værdier mm. som er anderledes i forhold til ens egne - En professionel håndtering fordrer kulturel kompetence (Wallace 2000) 22

23 Konsekvenser af fremmedhed Børns og familiers fremmedhed overfor skolens middelklasseværdier og -praksisser får ofte følge af lærernes fremmedhed over for og uvidenhed om andre folks børn, deres sociale netværk og boligområder (Delpit 1995, 2006; Lange 2003) Denne fremmedhed bidrager til, de kan opleve samarbejdet med forældre i udsatte positioner som udfordrende. Familierne virker ressourcesvage. 23

24 Fremmedhed kan føre til berøringsangst og tilbageholdenhed Jeg ville ikke have spurgt (forældrene) til deres baggrund, hvis ikke jeg havde haft det her kursus. Jeg ville have været bange for at virke snagende. Lærer og kursist på efteruddannelseskursus om skole-hjem samarbejde. 24

25 Det handler bl.a. om mod til at turde indgå i relationer til andre folk Lærerstuderende med somalisk baggrund i et interview om, hvordan læreruddannelsen kan give mulighed for at udvikle de kulturelle kompetencer, som der er brug for i forhold til skole-hjem samarbejde: Hun undrer sig over, at medstuderende er så optaget af, at hun går anderledes klædt. De ser hende som fremmed. Hun foreslår, at der i uddannelsen rammesættes møder og diskussioner mellem studerende med forskellige kulturelle baggrunde. (Konkrete erfaringer med dialog på tværs ) Det handler om at snakke sammen på tværs som mennesker. 25

26 Spørgsmål Kommentarer Diskussion

27 Litteratur Christensen, M.V., Day, B. & Jørgensen, H.H. (2011). Interkulturel didaktik i Hedegaard, K.M. & Krogh-Jespersen, K. (red.) Professionsidaktik - grundlag for undervisning i professionsrettet uddannelse. Klim Day, B. (2015). Fra vidensressourcer i familien til ressourcer i skolen i Unge Pædagoger nr Deforges, C (2003). The Impact of Parental Involvement, Parental Support and Family Education on Pupil Achievement and Adjustment. A Litterature Review. Nottingham, England. Delpit, L. (1995). Other People s Children: Cultural conflict in the classroom. New York: The New Press. Delpit, Lisa (2006). Lessons from Teachers. Journal of Teacher Education, vol. 57, no.3, s González, N., & Moll, L. C., & Amanti, C. (Eds.) (2005). Funds of knowledge: Theorizing practices in households, communities, and classrooms. New Jersey: Erlbaum. Harris, A. & Goodall J. (2008). Do parents know they matter? Engaging all parents in learning. Educational Research, 50:3, Hastrup, Kirsten (2004). Det fleksible fællesskab. Århus Universtitetsforlag. Kofoed, U. (2010). Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk Forlag. Lange, M. (2003). Nothing Personal. Kandidatspeciale nr Institut for Antropologi. Københavns Universitet. Matthiesen, N. (2015). Skole og hjem. Når voksne arbejder sammen om børns læring. I: Klitmøller, J. og Sommer, D. red.(2015): Læring, dannelse og udvikling. Hans Reitzels Forlag. Matthiesen, N. (2016). Working together in a deficit logic. Race, Ethnicity & Education. Nordahl, T. (2008, anden udgave 2015). Hjem og skole. Hvordan skaber man et bedre samarbejde? Hans Reitzels Forlag. Wallace, B.C. (2000). A Call for Change in Multicultural Training at Graduate Schools of Education: Educating to End Oppression and for Social Justice. Teachers College Record. Vol. 102, December Teachers College, Columbia University. 27

Inkluderende praksisser i skole-hjemsamarbejdet med nyankomne forældre

Inkluderende praksisser i skole-hjemsamarbejdet med nyankomne forældre Gør tanke til handling VIA University College Inkluderende praksisser i skole-hjemsamarbejdet med nyankomne forældre Multikulturelle Skoler Nyborg Strand, 21. november 2017 Barbara Day bada@via.dk 1 Inkluderende

Læs mere

Forældresamarbejde og nyankomne elever

Forældresamarbejde og nyankomne elever Gør tanke til handling VIA University College 10.-11. marts 20156 Barbara Day bada@via.dk Forældresamarbejde og nyankomne elever Hvilken betydning har migrationsbaggrund for forældresamarbejde? Hvilken

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?

Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Åbenhed i online uddannelser

Åbenhed i online uddannelser Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Programmet for i dag. Med udgangspunkt i jeres udfordringer (cases) Konkrete redskaber metodiske/pædagogiske

Programmet for i dag. Med udgangspunkt i jeres udfordringer (cases) Konkrete redskaber metodiske/pædagogiske Programmet for i dag Med udgangspunkt i jeres udfordringer (cases) Konkrete redskaber metodiske/pædagogiske Interkulturel kommunikation NUSSA Resurseorienteret familiesamarbejde 1 NUSSA - Legen som redskab

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder

Læs mere

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske

Læs mere

Undervisningsrum og læringsoplevelser

Undervisningsrum og læringsoplevelser Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

3 værktøjskasser til skole-hjem

3 værktøjskasser til skole-hjem 3 værktøjskasser til skole-hjem samarbejde Udviklingen af værktøjskasserne Amondo og AZENA har med økonomisk støtte fra Integrationsministeriet udviklet 3 værktøjskasser til skole-hjem samarbejde med tosprogede

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Egebjerg Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Definition: Inklusion er at undgå eksklusion Børn skal opleve sig som en del af et fællesskab Skift fra individfokus til fællesskabsfokus

Læs mere

Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent

Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent Kulturel og sproglig mangfoldighed er en ressource i klassen Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent 46 At undervise elever med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt Undervisningsningsministeriet 4. september 2014 Baggrundspapir til BUU s studietur til Norditalien Dette baggrundspapir vedrører

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Forældresamarbejde med fokus på børns læring

Forældresamarbejde med fokus på børns læring Forældresamarbejde med fokus på børns læring Temadag: Styrk sproget gennem fokus på sprog og faglighed samt forældreinddragelse Vejle, den 3. februar 2014 Marta Padovan-Özdemir Ph.D.-studerende Institut

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Det er dejligt,at jeg ikke længere bare skal bage kage Oplæg for Skole og Forældre Hotel Nyborg Strand den 20.11.2015 Birgit Orluf, lektor ved UC

Det er dejligt,at jeg ikke længere bare skal bage kage Oplæg for Skole og Forældre Hotel Nyborg Strand den 20.11.2015 Birgit Orluf, lektor ved UC Det er dejligt,at jeg ikke længere bare skal bage kage Oplæg for Skole og Forældre Hotel Nyborg Strand den 20.11.2015 Birgit Orluf, lektor ved UC Lillebælt Læreruddannelsen på Fyn Uddrag fra oplæg- fotos

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Resiliensforskning i skolen

Resiliensforskning i skolen education forskning i skolen 16. april 2013 Individuel resiliens Fælles resiliens er en relation og en proces er en læringsproces Baggrunden: udfordringerne i uddannelsessystemet i dag. 2 Navigation (at

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Forskning i Haver til Maver

Forskning i Haver til Maver Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Grundoplysninger: Gjellerupskolen Skolebakken 4 7400 Herning Herning Kommune Telefon: 96287150 Skoleleder: Erik Tangen Søgaard - gjees@herning.dk Pædagogisk viceskoleleder/praktikansvarlig:

Læs mere

Modersmålets betydning for tosprogede familiers identitet

Modersmålets betydning for tosprogede familiers identitet Modersmålets betydning for tosprogede familiers identitet Juni Söderberg Arnfast, INSS Konference om integration, kultur og identitet Hotel Fåborg Fjord, 29.-30. maj 2017 20-06-2017 2 Hvad kommer jeg omkring

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP a r t s VELKOMMEN TIL! Målet med workshoppen: At kvalificere et læringsbegreb om

Læs mere

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier?

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier? Lektier og lektiestøtte i forandring Adam Valeur Askjær-Hansen, Cand.pæd. i generel pædagogik, Afdelingsleder på Grønvangskolen i Vejen og konsulent Den tid, eleverne bruger på lektiearbejde, om det er

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus

Læs mere

UCL på engelsk, opdateret december 2016

UCL på engelsk, opdateret december 2016 Notat Afdeling/enhed: Vestre Engvej 51 C Oprettelsesdato: 17-09-2014 Udarbejdet af: dahl Journalnummer: 0300-1825-2013 Dokument: 2014 engelske godkendte e og titler Dokumentnummer: 481390 på engelsk, opdateret

Læs mere

UCL på engelsk, opdateret 3. feb. 2017

UCL på engelsk, opdateret 3. feb. 2017 Notat Afdeling/enhed: Vestre Engvej 51 C Oprettelsesdato: 17-09-2014 Udarbejdet af: dahl Journalnummer: 0300-1825-2013 Dokument: 2014 engelske godkendte e og titler Dokumentnummer: 481390 på engelsk, opdateret

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet

Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet Solveig Gaarsmand, cand.mag., fhv. konsulent i Skole og Forældre Forældre i skole Skole-hjem samarbejde er obligatorisk i den danske folkeskole.

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORMIDLINGSDAG 18. JUNI 2008 Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORANDRINGER I MISBRUGENDE UNGES SOCIALE NETVÆRK Hvad Et pilotprojekt baseret på kvalitative interviews med ca. 15 unge med

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil. Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være

Læs mere

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser. 1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK BØRNE- OG UNGEPOLITIK INDLEDNING Vision for området Kære borger i Varde Kommune Du præsenteres hermed for Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik. Politikken danner grundlag for en fælles forståelse og indsats

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde hos UCN act2learn Pædagogik!

Velkommen til gå-hjem-møde hos UCN act2learn Pædagogik! Velkommen til gå-hjem-møde hos UCN act2learn Pædagogik! Dagens tema: Flygtningebørn og deres familier i dagtilbud og skole 1. december 2015 Dagens spørgsmål Hvordan modtager vi bedst muligt flygtningebørn

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND

BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND Lærer Silkeborg 1. Praktik, kompetencemålsprøve 156 152 97% 156 7,97 2. Praktik, kompetencemålsprøve

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer.

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Grundoplysninger: Karensmindeskolen Mastrupvej 75, 9530 Støvring 9988 7980 www.karensmindeskolen.dk karensmindeskolen@rebild.dk

Læs mere

Uddannelsesplan Sunds skole

Uddannelsesplan Sunds skole Uddannelsesplan Sunds skole Sunds skole Nøddevej 13 7451 Sunds Mailadresse: sunds-skole@herning.dk Telefon: 96287750 Skoleleder Ebba Kyed sunky@herning.dk Viceskoleleder Ole Overgaard sunoo@herning.dk

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

TEMADAG Multikulturel vejledning

TEMADAG Multikulturel vejledning TEMADAG Multikulturel vejledning 1 HVORFOR TERMINOLOGIEN MULTIKULTUREL VEJLEDNING? Begreberne interkulturel, multikulturel, tværkulturel og flerkulturel vejledning bruges ofte i flæng, men da man ofte

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet

KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet Anne Nguyen-Quy, Aarhus Kommune Morten Jakobsen, Aarhus Universitet Andel med erhvervskompetencegivende

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Vejen ind i reformen En rejse, vi indledte i efteråret 2013 Vores WHY hvad er vores

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Forældre som ressource for børns læring

Forældre som ressource for børns læring Forældre som ressource for børns læring 9. April 2015 kl. 9.00-16.00 Hotel Opus Horsens Lektor og konsulent Ulla Kofoed mail: uk@ucc.dk Formålet med oplægget At give inspiration til hvordan vi som fagprofessionelle

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Professionalisering af skole-hjemsamarbejdet

Professionalisering af skole-hjemsamarbejdet Professionalisering af skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Publiceret i: Liv i skolen, nr. 4, 2009. VIA Århus. Tema: Forældre og skolen. Manchet:

Læs mere

Uddannelsesplan Klippen, Den kristne Friskole

Uddannelsesplan Klippen, Den kristne Friskole Uddannelsesplan Klippen, Den kristne Friskole Generelt om skolen Klippen er en kristen friskole der blev oprettet i 1977 og er i dag en fuldt udbygget skole med undervisning for 0. - 9. klasse samt en

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Afslutningskonference

Afslutningskonference Afslutningskonference Styrket samarbejde med forældre til flygtningebørn og andre nyankomne børn www.nyankomneforældre.dk Mandag d. 11. december 2017 Hotel Storebælt Styrket samarbejde med forældre til

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

International mobilitet (IT)

International mobilitet (IT) International mobilitet (IT) Formål Der er masser af gode grunde til at tage til udlandet på et praktikophold. To af disse grunde er den sprogindlæring og " interkulturelle kompetenceudvikling, der som

Læs mere