Implementering af IFRS hvilke konsekvenser vil det få for den regnskabsmæssige behandling af omsætningen i NRGi koncernen

Transkript

1 HD Regnskab og Økonomistyring Erhvervsøkonomisk institut HD afhandling Foråret 2011 Forfatter: Tine Sørensen Vejleder: Torben Rasmussen Implementering af IFRS hvilke konsekvenser vil det få for den regnskabsmæssige behandling af omsætningen i NRGi koncernen Handelshøjskolen Århus Universitet Aarhus School of Business April 2011

2 behandling Indholdsfortegnelse af omsætningen i NRGi koncernen. Forord... 4 Executive summary Indledning og problemformulering Indledning Problemstilling Afgrænsning Afhandlingens struktur og metode Undersøgelsesformål Målgruppe Kildekritik Begrebsforklaring Koncernbeskrivelse Sammenligning af definition af omsætning i henhold til årsregnskabsloven og IFRS med de dertilhørende begrebsrammer Sammenligning af definitioner af omsætning i Årsregnskabsloven med begrebsrammen Sammenligning af definitioner i IAS 11 og IAS 18 med IFRS begrebsramme Delkonklusion Regnskabsmæssig behandling af omsætningen efter årsregnskabslovens regler og de internationale regnskabsstandarder Regnskabsmæssig behandling efter årsregnskabsloven Entreprisekontrakter i henhold til årsregnskabsloven Regnskabsmæssig behandling efter de internationale regnskabsstandarder side 2 af 84

3 behandling af omsætningen i NRGi koncernen IAS 18, Omsætning IAS 11, Entreprisekontrakter Identificering af forskelle mellem årsregnskabsloven og IFRS i forbindelse med indregning og måling af omsætning Delkonklusion Forslag til ændring af regnskabsstandarderne vedrørende omsætningen Delkonklusion Konklusion Litteraturliste side 3 af 84

4 Forord Denne afhandling i er skrevet med udgangspunkt i faget eksternt regnskab i tilknytning til HD (R). Afhandlingen afslutter hermed mit HD forløb. Den er skrevet i marts og april 2011, og det har været muligt at inddrage kildematerialer frem til dem 31. marts Afhandlingen afleveres den 28. april Afhandlingen henvender sig hovedsageligt til NRGi koncernens ledelse samt andre virksomheder, der overvejer at overgå til at aflægge regnskab efter de internationale regnskabsstandarder. Afhandlingens målgruppe bør kunne finde regelgrundlag og inspiration til, hvordan omsætningen skal behandles regnskabsmæssige behandling de internationale regnskabsstandarder. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de personer, der har været behjælpelig med tilvejebringelsen af denne afhandling i den foreliggende form og kvalitet. Specielt vil jeg gerne takke Carina Trolle Nielsen for hendes opbakning. Tine Sørensen, 28. april side 4 af 84

5 Executive summary Introduction For the majority of all businesses revenue is a significant account in the annual report. This is primarily because the company's stakeholders often attaches their focus to this account much focus as a company without revenue would have no livelihood. As our world becomes increasingly international, and nations melt together into unions such as the EU, the need for a standardization of rules for financial reporting becomes more necessary. It can be difficult and complex to compare the Company's financial position. Although it apparently can look like, accounts from different countries are similar, there are often substantial differences in the definitions in the accounts elements, and different criteria for the use of recognition, measurement and presentation of financial statements. This is because each country responds to different purposes of financial reporting. Due to the increased globalization and the rapid growth in information technology is a necessity for the international business and its stakeholders to compare with the best in the industry. In general there are great requirements for the accounting standards so that they are able to keep up with the international developments, as they manage to meet outside world's expectations. Sales transactions have through time become increasingly complex, which means, that there are several aspects related to recognition and measurement of revenue, which are to be taken into account. The international accounting standards that we currently use for the recognition and measurement of revenue, specifically IAS 18 Revenue and IAS 11, Construction side 5 af 84

6 Contracts, have both last been revised in 1993, meaning that they are almost 18 years old. In practice, the current accounting practice has forsaken many unresolved issues related to presentation of the annual report. Therefore, the IASB and the FASB joint a cooperated project back in 2002 regarding the development of a common accounting standard relating to the accounting treatment of revenue. They will build a new accounting standard based upon the fortune oriented principles, which are the same principles that are used in the IASB and the FASB's conceptual framework. It is therefore expected that adoption of the new accounting standard will result in substantial changes in the accounting treatment of revenue. Identification of the Problem The Danish group called NRGi is currently preparing their annual report in accordance with the Danish Financial Statement Acts. Therefore it is interesting to investigate what impact it will have for some of its companies, if the group sometime in the future chooses to prepare the annual report in accordance with the International Financial Reporting Standards (IFRS). Therefore this thesis was built around the following questions: What impact regarding accounting will it have for the NRGi Group, if it chooses to prepare the Annual Report for 2010 in accordance with the IFRS. Analytical method Introduction and identification of the thesis' problem (Chapter 1) The first chapter contains an introduction describing the reason for the thesis' subject. The introduction ends with an identification of a concrete problem. Afterwards, there is a description of the subjects that will not be processed in this thesis but that otherwise might have been relevant to the subject. Delineation is side 6 af 84

7 made in order to conduct a deeper analysis of the areas that are considered to be central to the thesis' problem. In addition, this chapter describes the used method and structure of the thesis. The chapter concludes with a definition of the thesis' target group and a critical assessment of the sources used in the thesis. Group Description (Chapter 2) Chapter 2 describes NRGi Group to the thesis' readers to provide them with a better insight into the group. The Chapter also includes an understanding of why exactly these specific companies, which will be used as practical examples in the thesis, were selected. Definition of revenue according to the Danish Financial Statements Act and IFRS (Chapter 3) In Chapter 3 the definitions of the revenue in the Danish Statements Act and IFRS are compared with the underlying rules and requirements for the Danish Statements Act and IFRS. The reason is to find out whether the definitions are consistent with these rules and requirements. Recognition and measurement of Revenue by the Danish Financial Statement Acts and IFRS (Chapter 4) This chapter begins with a brief description of the current accounting rules regarding recognition and measurement of revenue in order to explain the definitions, recognition and measurement criteria in the Danish Financial Statement Acts, IAS 18 and IAS 11. side 7 af 84

8 Project "Revenue Recognition" Consequences of the new Revenue standard (Chapter 5) In Chapter 5 the thesis describes the proposals to amend the current international accounting standards, which is developed in cooperation between IASB and FASB. The Chapter focuses on potential significant differences compared to the current accounting standards and what impact these might have on NRGi Group's Financial Statements in the future. Partial Conclusions Clarification of the thesis' investigation questions from page will continually result in a partial conclusion, which summarizes the key findings of each study. The partial conclusions also form the basis for the thesis' finally conclusion that exists in Chapter 6. Conclusion (Chapter 6) The thesis ends with a final conclusion which is a collection of the teams that continually have been found throughout the thesis. side 8 af 84

9 1 Indledning og problemformulering 1.1 Indledning For langt størstedelen af alle virksomheder er omsætningen den væsentligste regnskabspost i årsrapporten. Dette skyldes primært, at virksomhedens interessenter ofte tillægger denne regnskabspost stor fokus, idet en virksomhed uden omsætning ikke vil have noget eksistensgrundlag. En virksomheds nettoomsætning påvirker også den regnskabsklasse 1, som virksomheden havner i. Dette har stor betydning for aflæggelse af årsrapporten, da der er forskellige krav til indregning, måling og præsentation af årsrapportens oplysninger. I takt med vores verden bliver mere og mere international, og nationer smelter sammen i unioner som eksempelvis EU, bliver behovet for en mere ensretning af reglerne for regnskabsaflæggelse større. Det kan være besværligt og komplekst at sammenligne selskabers økonomiske forhold. Selvom det tilsyneladende kan se ud som om, regnskaber fra forskellige lande er ens, er der ofte væsentlige forskelle på definitionerne i regnskabernes elementer, samt forskellige kriterier for brugen af indregning, måling og præsentation i regnskabet. Dette skyldes, at de enkelte lande tilgodeser forskellige formål med regnskaberne. Grundet den øgede globaliseringen og den kraftige vækst i informationsteknologien er det en nødvendighed for det internationale forretningsliv og dets interessenter at kunne sammenligne sig med de bedste i branchen. 1 Regnskabsklasserne går fra klasse A (små virksomheder) til klasse D (helt store samt alle børsnoterede virksomheder). Inddelingen i regnskabsklasser skal medvirke til at fremme overskueligheden i årsregnskabslovens regler. Desto større virksomheden er, desto flere og mere detaljerede krav skal virksomheden overholde i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten. Der henvises til årsregnskabslovens 7 for oplysninger flere oplysninger herom. side 9 af 84

10 Generelt set stilles der store krav til, at regnskabsstandarderne kan følge den internationale udvikling, således de formår at imødegå omverdenens forventninger. Salgstransaktioner er igennem tiden blevet mere og mere komplekse, hvilket har betydet, at der i forbindelse med indregning og måling af omsætning skal tages hensyn til flere aspekter. De internationale regnskabsstandarder, som vi i dag anvender til indregning og måling af omsætning, nærmere betegnet IAS 18, Revenue og IAS 11, Construction contracts, er begge sidst revideret i 1993, hvilket vil sige, at de er næsten 18 år gamle. I praksis har den nuværende regnskabspraksis forsaget mange uafklarede spørgsmål i forbindelse aflæggelse af årsrapporten. Derfor har IASB og FASB tilbage i 2002 indgået et samarbejde om udarbejdelse af en fælles regnskabsstandard vedrørende den regnskabsmæssige behandling af omsætningen. Der er ikke tale om en opdatering af den nuværende regnskabspraksis. Derimod vil den nye regnskabsstandard blive bygget op omkring de formueorienterede principper, som fremgår af IASB og FASB's begrebsrammer 2. Det forventes derfor, at vedtagelsen af den nye regnskabsstandard vil medføre væsentlige ændringer i den regnskabsmæssige behandling af omsætningen. 1.2 Problemstilling NRGi aflægger i dag regnskab efter Årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledninger. Derfor er det interessant at undersøge, hvilken betydning det vil for den regnskabsmæssige behandling af omsætningen i udvalgte NRGi selskaber, hvis NRGi Koncernen i fremtiden vælger at aflægge regnskaber efter IFRS. Derfor er denne afhandling bygget op omkring følgende hovedspørgsmål: 2 Omsætning Forslag til ændringer for indregning og måling af omsætning under afsnittet "indledning". side 10 af 84

11 Hvilken regnskabsmæssig betydning vil det få for NRGi Koncernen, hvis de vælger at aflægge koncernens regnskaber i 2010 efter de internationale regnskabsstandarder? Besvarelsen af de i problemformuleringen tilknyttede problemstillinger vil, hvor det er praktisk anvendeligt, tage udgangspunkt i NRGi koncernen selskabers faktiske forhold. Ovenstående hovedspørgsmål søges operationaliseret ved besvarelse af nedenstående undersøgelsesspørgsmål: Hvordan defineres omsætningen i henholdsvis årsregnskabsloven og IFRS i de nuværende begrebsrammer? (Kapitel 3) Er der overensstemmelse mellem definitionerne i årsregnskabsloven og de grundlæggende krav til årsregnskabsloven? Er der overensstemmelse mellem definitionerne i IFRS og begrebsrammen hertil? (Kapitel 3) Er IFRS' begrebsramme i overensstemmelse med den formueorienterede eller præstationsorienterede regnskabsteori? (Kapitel 3) Hvordan behandles omsætningen i NRGi regnskabsmæssigt på nuværende tidspunkt efter årsregnskabsloven? (Kapitel 4) Hvordan vil omsætningen skulle behandles i NRGi regnskabsmæssigt efter de nuværende internationale standarder? (Kapitel 4) Hvilke forskelle er der på den regnskabsmæssige behandling af omsætningen efter årsregnskabsloven og de internationale regnskabsstandarder? (Kapitel 4) Hvilke forskelle er der på de nuværende internationale regnskabsstandarder, der regulerer omsætningen, og forslag til den nye internationale regnskabsstandard? (Kapitel 5) side 11 af 84

12 Hvilken betydning vil det få for NRGi koncernens regnskab, hvis forslaget til den nye standard vedtages? (Kapitel 5) Besvarelsen af ovenstående undersøgelsesspørgsmål resulterer i en hovedkonklusion, der belyser afhandlingens formål. 1.3 Afgrænsning Nærværende afsnit omfatter de emner, som relaterer sig til afhandlingens emne, men som er vurderet mindre væsentlige. Grundet afhandlingens begrænsede omfang afgrænses der fra følgende emner, således der er mere plads til at kunne foretage en dybere behandling af afhandlingens centrale problemstillinger. Der vil således alene blive fokuseret på de problemstillinger i årsregnskabsloven, IAS 11 og IAS 18, der har betydning for NRGi Koncernens regnskaber, hvorfor der afgrænses fra at behandle øvrige branchespecifikke problemstillinger, som er omfattet af øvrige standarder. Afhandlingen vil alene omfatte den regnskabsmæssige behandling af omsætning, der vedrører salg af varer, levering af tjenesteydelser og entreprisekontrakter. Der afgrænses derfor for den regnskabsmæssige behandling af de øvrige indtægter og former for omsætning, som er omfattet af IAS 18. Afhandlingen vil ikke omfatte de regler, som er omfattet i IFRS 1 First time adoption of IFRS. Standarden indeholder de bestemmelser, som er gældende, når et selskab skal aflægge sin første årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder. Som det fremgår af hovedspørgsmålet på side 10 omhandler afhandlingens centrale problemstilling den regnskabsmæssige behandling af indregning og måling af omsætning, hvorfor der afgrænses fra at behandle andre regnskabsposter i et eksternt årsregnskab end nettoomsætningen. Endvidere vil det, som det også side 12 af 84

13 fremgår, være den regnskabsmæssige behandling, der fokuseres på i denne afhandling, hvilket betyder, at der ikke vil blive kommenteret på de skattemæssige konsekvenser ved at aflægge årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder. Derforuden vil der ikke vil blive diskuteret problemstillinger vedrørende præsentation, klassifikation og oplysninger, såfremt eventuelle ændringer ikke spiller en væsentlig rolle. Den nye regnskabsstandard er på tidspunktet for aflevering af denne afhandling endnu ikke vedtaget, hvorfor denne afhandling tager forbehold for eventuelle ændringer i en fremtidig vedtaget standard. I det efterfølgende tager denne afhandling udgangspunkt i forslaget til ændring af regnskabsstandarden vedrørende omsætning. Afhandlingen vil ikke indeholde en detaljeret beskrivelse af IASB og FASB' fælles projekt "Revenue Recognition". Der vil blive foretage en kort gennemgang med henblik på at kunne identificere eventuelle ændringer, som vil kunne få betydning for NRGi koncernen. Der vil ligeledes ikke blive kommenteret på de enkelte projekter, der er opstået som en afledt effekt af ændringerne i projekt "Revenue Recognition", som eksempelvis definition og indregning af forpligtigelser. Der er for litteratursøgningen anvendt en skæringsdato pr. 31/ Afhandlingens struktur og metode Afhandlingen vil tage udgangspunkt i lovgrundlag, så som årsregnskabsloven og de internationale regnskabsstandarder. Denne primære litteratur bruges til at fastlægge den teoretiske baggrund for den regnskabsmæssige behandling af omsætning. Derudover vil der blive anvendt håndbøger om regnskabsaflæggelse og lignende litteratur typer til at fastlægge, hvordan den primære litteratur anvendes i praksis. side 13 af 84

14 Endvidere vil der blive brugt regnskaber fra fire selskaber i NRGi koncernen. Dette empiriske materiale benyttes til at analysere, hvordan den primære litteratur anvendes i aktuelle regnskaber og til at vurdere, hvilke konsekvenser det vil få for NRGi koncernens regnskaber, hvis NRGi havde valgt at aflægge 2010 årsregnskaber efter de internationale regnskabsstandarder. Afhandlingens struktur er illustreret i figur 1. Indledning og problemformulering (kapitel 1) Det indledende kapitel indeholder en indledning, der beskriver årsagen til afhandlingens problemstilling. Indledningen ender ud i en konkret problemformulering. Efterfølgende foretages der en afgrænsning af emner, der ellers kunne have været relevante at undersøge. Afgrænsningen er foretaget med henblik på at kunne foretage en dybere analyse af de områder, der er vurderet at være centrale i forhold til afhandlingens problemstilling. Endvidere indeholder dette kapitel en beskrivelse af den anvendte metode og afhandlingens struktur. Kapitlet afsluttes med en definition af afhandlingens målgruppe og en kritisk vurdering af de anvendte kilder i afhandlingen. Koncernbeskrivelse (kapitel 2) I kapitel 2 beskrives NRGi Koncernen for at give afhandlingens læsere et bedre indblik i koncernen, herunder en forståelse af, hvordan der er foretaget en udvælgelse af koncernens selskaber, som vil blive brugt som praktiske eksempler i afhandlingen. Definition af omsætning i henhold til Årsregnskabsloven og IFRS (kapitel 3) I kapitel 3 sammenholdes definitionerne af begrebet omsætning, som de er skrevet i henholdsvis årsregnskabsloven og i IFRS med de bagvedliggende regler og side 14 af 84

15 krav til årsregnskabsloven og IFRS. I den forbindelse fokuseres der på, hvorvidt definitionerne er i overensstemmelse med disse regler og krav. Figur 1 Afhandlingens struktur Indledning/problemformulering Kapitel Koncernbeskrivelse Kapitel 2 inkl. valg af selskaber Definition af omsætning jf. henholdsvis ÅRL og IFRS sammenlignet med Kapitel 3 bagvedliggende krav og begrebsramme Regnskabsmæssig behandling af omsætning efter ÅRL i NRGi koncernen Regnskabsmæssig behandling af omsætning efter nuværende IFRS i NRGi koncernen Kapitel 4 Identificerede forskelle ved ÅRL og IFRS - og deres betydning for NRGi koncernen Kapitel 5 Project "Revenue Recognition" Kapitel 6 Konklusion Kilde: Egen tilvirkning Indregning og måling af omsætning efter Årsregnskabsloven og IFRS (kapitel 4) Dette kapitel indledes med en kort beskrivelse af de nuværende regnskabsmæssige regler for indregning og måling af omsætningen med henblik på forklarer definitionerne, indregnings og målekriterier i de enkelte regnskabsstandarder. side 15 af 84

16 Projekt "Revenue Recognition" Ny omsætningsstandards betydning (kapitel 5) I kapitel 5 beskriver afhandlingen på de forslag til ændring af de nuværende internationale regnskabsstandarder, som IASB og FASB er kommet frem til i fællesskab.' Her fokuseres på de eventuelle markante forskelle, der er i forhold til de nuværende regnskabsstandarder og hvilken betydning disse eventuelt vil få for NRGi koncernens regnskaber i fremtiden. Delkonklusioner Afklaring af afhandlingens undersøgelsesspørgsmål, der fremgår på side 10 11, vil løbende munde ud i delkonklusioner, som opsummerer det centrale konstateringer ved de enkelte undersøgelser. Delkonklusionerne udgør endvidere grundlaget for afhandlingens hovedkonklusion, som forefindes i kapitel 6. Konklusion (kapitel 6) Afhandlingen afsluttes med en konklusion, hvori der foretages en opsamling af de forhold, der løbende er blevet konstateret igennem afhandlingen. side 16 af 84

17 1.5 Undersøgelsesformål Undersøgelsesformålet med denne afhandling beskriver, hvor omfattende og dybdegående analysen bliver. Nedenfor ses undersøgelsesformålets fem niveauer. Figur 2 Undersøgelsesformål Interventionsorienterede Problemløsende Forklarende Eksplorative/problemidentificerende Beskrivende Diagnosticerende Forstående Normative Interventionsorienterede Kilde: Den skinbarlige virkelighed s. 24 midt Afhandlingen vil indeholde følgende tre niveauer: Beskrivende Problemidentificerende Forklarende For det første er den beskrivende, idet undersøgelsen handler om at kortlægge de forskelle, der er på den regnskabsmæssige behandling af omsætning efter henholdsvis Årsregnskabsloven og IFRS. Derforuden vil afhandlingen også indledningsvis indeholde en virksomhedsbeskrivelse af NRGi koncernen for at læserne af denne afhandling kan få et indblik i koncernens produkter, markeder, strategier, beliggenhed, størrelse, struktur med mere. Herefter søges det at få identificeret de forskelle, der på den regnskabsmæssige behandling af omsætningen efter henholdsvis Årsregnskabsloven og IFRS og forklare disse. side 17 af 84

18 Afhandlingen vil nå det forklarende niveau i analyse/diskussionsafsnittet, hvor det søges at få belyst ovenstående forskelles betydning for NRGi koncernens regnskaber, hvis de i fremtiden vælger at aflægge regnskab efter IFRS. 1.6 Målgruppe Afhandlingens primære målgruppe er NRGi koncernens ledelse, der kan søge viden om de regnskabsmæssige konsekvenser ved at aflægge koncernens årsrapport efter IFRS. Sekundært henvender afhandlingen sig til øvrige virksomhedsledere, revisorer og studerende på HD studiet i Regnskab og økonomistyring samt øvrige interesserede, der ønsker en viden inden for området. Eftersom afhandlingen er skrevet som en del af det afsluttende forløb på HD studiet i Regnskabs og økonomistyring, udgør vejleder og censor en naturlig del af målgruppen. 1.7 Kildekritik Datagrundlaget for denne afhandling består af både primære og sekundære kilder. De primære kilder består af lovgivning i form af årsregnskabsloven og begrebsrammer samt regnskabsstandarder inden for IFRS, der regulerer omsætningen. De primære kilder vurderes at have en høj troværdighed og objektivitet, idet de er udstedt af respekterede og uafhængige lovgivende organer, som ikke påvirker med subjektive holdninger. Foruden de primære kilder er der også anvendt sekundære kilder i form af faglitteratur, artikler, publikationer og hjemmesider. Der er generelt løbende foretaget en kritisk gennemgang heraf for at vurdere kvalitet samt subjektivitet, idet disse kilder oftest vil være præget af forfatterens holdninger. De sekundære kilder, hvor validiteten kan anfægtes, anvendes kun som supplerende materiale. side 18 af 84

19 1.8 Begrebsforklaring I afhandlingen vil der løbende blive brugt forskellige begreber, som kan have flere betydninger. Nedenfor er der foretaget en uddybning af de forskellige begreber. Begreberne er listet alfabetisk. Internationale regnskabsstandarder: Standarder der er udarbejdet af IASB og de omfatter både IAS og IFRS. Omsætning: Ved brug af ordet omsætning i denne afhandling hentydes der til den første post i resultatopgørelsen. Denne har forskellige benævnelser. Blandt de hyppigst anvendte er nettoomsætning og indtægter. Omsætningen er en indtægt, der relaterer sig til virksomhedens ordinære drift. Varer: omfatter genstande, der er produceret for at sælge samt købte produkter, der er indkøbt med henblik på videresalg. Synonymer: Der er anvendt følgende synonymer i afhandlingen: Formueorienteret regnskabsteori værdibaseret regnskabsteori Framework Begrebsramme Produktionsmetoden Produktionskriteriet Præstationsorienteret regnskabsteori transaktionsbaseret regnskabsteori Salgsmetoden faktureringskriteriet Forkortelser: Der er anvendt følgende forkortelser i afhandlingen: FABS : IAS : IASB: Financial Accounting Standards Board International Accounting Standards International Accounting Standards Board side 19 af 84

20 IFRIC: IFRS: US GAAP: ÅRL: International Financial Reporting Interpretations Committee International Financial Reporting Standard United States General Accepted Accounting Principles Årsregnskabsloven side 20 af 84

21 2 Koncernbeskrivelse Dette kapitel har til formål at give afhandlingens læsere en forståelse af den koncern, som afhandlingens problemstilling er bygget op omkring, hvilket er NRGi Koncernen. Kapitlet indledes med en kort beskrivelse af koncernen som en helhed, samt en beskrivelse af de udvalgte selskaber. Dette gøres med henblik på, at give læseren en forståelse af de transaktioner, der indgår i de enkelte selskabets omsætning. Der vil blive gjort rede for nogle af de overvejelser, der ligger bag ved tanken om at skifte til at aflægge eksterne årsrapporter efter de internationale regnskabsstandarder. Endvidere vil kapitlet indeholde de overvejelser, som forfatteren har gjort sig i forbindelse med udvælgelsen af de selskaber, som senere vil blive brug som et eksempel på, hvordan teorien bruges i praksis. NRGi Koncernen har hovedsæde i Århus og er en forbrugerejet energikoncern, hvis ultimative ejere er alle andelshavere, der har en elmåler hos NRGi. Foruden at forsyne koncernens kunder med el opererer koncernen også inden for andre relaterede energiaktiviteter som eksempelvis rådgivning om el, elrelaterede produkter og energibesparelser til både erhverv og private, fiberbredbånd, alarmsystemer, byrumsinventar og software 3. Koncernens forsyningsområde strækker sig over trekantsområdet Horsens Juelsminde Vejle, Århus samt store dele af Djursland. Koncernen distribuerer el til omkring forbrugere, hvilket gør NRGi til et af Danmarks største energiselskaber. 3 side 21 af 84

22 Vi vil være et nyskabende, effektivt, betydende og energi og miljøbevidst selskab, der har fokus på til stadighed at udvikle og levere attraktive ydelser til konkurrencedygtige priser og med værdi for kunderne. Vi vil være et ansvarligt selskab, der med respekt for ejernes værdier arbejder for at mindske forbruget af energi til gavn for miljøet og vores klima. Herigennem vil vi være danskernes foretrukne energipartner. Det fremgår klart af koncernens vision 4, som er citeret på ovenover, at den vil arbejde hen imod at blive danskernes foretrukne leverandør af energi og rådgivning herom. Det er hensigten at nå dette mål ved at fortsætte udvikling og levering af attraktive energirelaterede produkter og ydelser, som giver værdi for kunderne. Dette er også budskabet, der fremkommer af selskabets mission 5. Det er selskabets mission at levere ydelser indenfor energi, teknik og kommunikation, der skaber værdi for kunder og ejere. NRGi koncernen består af NRGi A.m.b.a., som er koncernens øverste moderselskab. Under sig har moderselskabet 22 datterselskaber, som alle er 100 % ejet af NRGi a.m.b.a. I blandt de 22 datterselskaber er der enkelte, som selv er moderselskab for en mindre koncern. Foruden de datterselskaber, hvor NRGi a.m.b.a. har fuldstændig bestemmende indflydelse, har NRGi a.m.b.a. også købt andele i andre virksomheder, hvor ejerandele ligger imellem 10,4 % og 55,8 %. Det er bestemt i NRGi a.m.b.a.'s ledelse, at den regnskabspraksis, som anvendes i NRGi a.m.b.a., skal anvendes i alle de selskaber som er 100 % ejet af NRGi a.m.b.a. 4 NRGi Årsrapport for 2009 side 19 5 NRGi Årsrapport for 2009 side 19 side 22 af 84

23 NRGi Koncernen aflægger i dag koncernens årsrapporter efter årsregnskabslovens bestemmelser. Afhandlingen vil i kapitel 4 afspejle, hvilke regler der er for indregning og måling af omsætningen efter årsregnskabsloven, samt hvordan reglerne anvendes i NRGi på nuværende tidspunkt. Den primære årsag, til at NRGi koncernen inden for en årrække ønsker at overgå til at aflægge årsrapport efter IFRS, skyldes et ønske om at imødegå anbefalinger for god selskabsledelse 6 (Corporate Governance) ved at medvirke til øget åbenhed og gennemsigtighed i den eksterne årsrapport. Det er NRGi's forventning, at anvendelse og implementering af metoder, der er på niveau med andre større danske selskaber, vil sørge for, at koncernen har de mest optimale forudsætninger for at kunne drive en professionel og forretningsorienteret koncern og derved opnå en realisering af koncernens mission og vision 7. Der er i Danmark frihed for unoterede virksomheder til at vælge mellem regnskabsaflæggelse efter årsregnskabsloven eller IFRS. Valgfriheden gælder for henholdsvis koncernregnskab og moderselskabsregnskab. 6 side 8/19 pkt. 3 7 NRGi Årsrapport for 2009 side 22 side 23 af 84

24 Figur 3 Valgfrihed mellem to regnskabsgrundlag Enten Eller Regnskabsgrundlag Årsregnskabsloven EU- godkendte IFRS Primære fortolkningsbidrag og/eller supplerende krav Danske regnskabsvejledninger IAS IFRSbekendtgørelse (særlige danske krav) IFRS 2010 IFRS anno 2010 kan ikke på alle punkter anvendes til udfyldelse af bestemmelserne i årsregnskabsloven. Som hovedregel anvendes i stedet IAS og danske regnskabsvejledninger. Kilde: Indsigt i årsregnskabsloven side 43 Årsregnskabslovens seneste udformning er baseret på indregnings og målekriterierne, som de så ud i perioden Sidenhen er der sket en markant udvikling inden for IFRS i forhold til i årsregnskabsloven. Dette har medført, at det kun muligt at anvende de internationale regnskabsstandarder, der eksisterede på tidspunkt for lovbemærkningens tilblivelse, som fortolkningsbidrag til årsregnskabsloven 8. Udviklingen kunne tyde på, at årsregnskabslovens regler i fremtiden vil minde mere og mere om de internationale regnskabsstandarder. Kun tiden vil vise, hvorvidt den danske årsregnskabslov vil blive bevaret eller om alle danske selskaber i fremtiden skal aflægger deres årsrapporter efter de internationale regnskabsstandarder. Dette er ligeledes en af årsagerne til NRGi overvejer at aflægge koncernens årsrapporter efter 8 Indsigt i årsregnskabsloven side 43 side 24 af 84

25 Som tidligere nævnt vil der løbende blive inddraget eksempler på, hvordan NRGi koncernen regnskabsmæssigt behandler de forskellige typer af omsætning, som eksisterer på tværs af koncernen. Der vil blive taget udgangspunkt i årsrapporterne for for NRGi Administration A/S, NRGi Fibernet A/S, NRGi Net A/S og NRGi Rådgivning A/S. I det efterfølgende vil der være en kort beskrivelse af de udvalgt selskabers aktiviteter, samt en begrundelse for, hvorfor det pågældende selskab er interessant at se på i sammenhæng til afhandlingens problemstilling. NRGi Administration A/S NRGi Administration A/S er et service selskab, der varetager mange af de daglige administrative opgaver for NRGi koncernens selskaber, herunder styring af HR og personalepolitk, bank, debitor og kreditormodul. Derforuden varetages koncernens controller opgaver i selskabet. NRGi har ansvaret for den overordnet styring, koordinering, planlægning og forankring af koncernens tværgående indsatsområder og synergiprojekter. NRGi Fibernet A/S NRGi Fibernet A/S er som navnet indikerer et selskab, der tilbyder fibernetbaserede tjenester til private, erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner. Den primære opgave er at udrulle fiber til store dele af Østjylland og derigennem levere internetforbindelser, digitalt TV og telefoni via fibernettet til kunderne. NRGi Rådgivning A/S NRGi Rådgivning A/S har specialiseret sig indenfor rådgivning om energi og miljøbesparelser med stort fokus på realisering af energibesparelser hor erhvervsvirksomheder, offentlige institutioner og private husholdninger. 9 Der tages udgangspunkt i årsrapporterne fra 2009, da årsrapporterne for 2010 ikke var endelig færdig ved udarbejdelse af denne afhandling. side 25 af 84

26 NRGi Net A/S NRGi Net A/S' hovedaktivitet består i at distribuere el til forbrugere inden for selskabets bevillingsområde. Den primære opgave er at drive, driftsovervåge og vedligeholde elforsyningsnettet og derved sikre den lokale leveringssikkerhed. NRGi Nets driftsafdeling ligger i Århus og afdelingens vigtigste opgave er at rykke ud, hvis der sker strømudfald et sted i NRGi s forsyningsområde. De har tillige ansvaret for udbygning og reinvestering i elanlæggene samt vedligeholdelse af forsyningsnettet. Selskabet er i henhold til elforsyningsloven underlagt bekendtgørelser og regler fra Energistyrelsen, hvilket betyder, at selskabet skal sikre, at der udføres en energirådgivning forbrugerne, således der sker opfyldelse af de energisparemål, som selskabet pålægges årligt af myndighederne. Ovenstående fire selskaber er udvalgt fordi de tilsammen repræsenterer et bredt udsnit af de forskellige omsætningstyper, der udgør koncernens omsætning. side 26 af 84

27 3 Sammenligning af definition af omsætning i henhold til årsregnskabsloven og IFRS med de dertilhørende begrebsrammer Dette kapitel vil introducerer fundamentet 10, som ligger til grund for årsregnskabslovens regler samt de internationale regnskabsstandarder. Når der udstedes nye henholdsvise danske og internationale regnskabsstandarder, sker dette med udgangspunkt i disse begrebsrammer. Derfor er det et yderst relevant at gennemgå begrebsrammernes sammenhæng til henholdsvis årsregnskabsloven og IFRS for at få en bedre teoretisk forståelse af de nuværende regelsæt. Indledningsvis vil der først blive set nærmere på, om der er overensstemmelse mellem definitionerne i årsregnskabslovens regler og dens begrebsramme. Herefter undersøges det, hvorvidt der er overensstemmelse mellem IASB's begrebsramme og IAS 18 og IAS Sammenligning af definitioner af omsætning i Årsregnskabsloven med begrebsrammen Regnskabsbrugerne og deres informationsbehov Regnskabsaflæggelse er en vigtig kilde til information, hvorpå regnskabsbrugere træffer beslutninger om investering og långivning med mere 11. Et regnskabs vigtigste formål er at videregive brugbar information, som regnskabsbrugerne kan have tillid til. For at sikre regnskabets anvendelighed for regnskabsbrugerne er regnskabsreguleringen baseret på en såkaldt begrebsramme, som udgør lovens teoreti 10 Disse vil efterfølgende blive omtalt som begrebsrammerne. 11 FASB (1976), s. 3 introduktion side 27 af 84

28 ske fundament, samt et teknisk regelsæt af specifikke bestemmelser til implementering af begrebsrammen. Som nævnt i kapitel 2 på side 21 er årsregnskabslovens regler på mange områder i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, fordi de er baseret på de internationale regnskabsstandarder, som eksisterede i perioden På grund af en markant udvikling inden for udstedelse af nye samt opdatering af gamle internationale regnskabsstandarder, vil der være områder, hvor den regnskabsmæssige behandling inden for de to regnskabsgrundlag ikke stemmer overens. Årsregnskabslovens grundlæggende regnskabsprincipper Årsregnskabsloven har ikke ligesom de internationale regnskabsstandarder en egentlig begrebsramme, men derimod er der udstedt nogle generelle retningslinjer og kvalitetskrav for, hvordan årsrapporten skal udformes, for at den bliver mere informativ for regnskabsbrugerne 12. Desuden omfatter begrebsrammen det teoretiske fundament for de målesystemer, der implementeres i virksomhederne. Begrebsrammen fremgår af kapitel 3 i Årsregnskabsloven samt i bilag 1C og 1D. Årsregnskabsloven indeholder en generalklausul 13, hvilket vil sige en overordnet målsætning for regnskabsaflæggelsen: Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. 12 Elling Teori og regulering (2008) side ÅRL 11 side 28 af 84

29 Det overordnede formål med årsregnskabslovens bestemmelser er dermed at sikre, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Ifølge ÅRL 11 stk. 2 er der pligt til at supplere årsregnskabet med yderligere oplysninger, hvis ikke lovens bestemmelser alene medfører et retvisende billede. Foruden generalklausulen har årsregnskabsloven også nogle kvalitetskrav, som en årsrapport skal leve op til, for at den viser et retvisende billede. Ifølge årsregnskabslovens 12 stk. 2 og 3 skal årsrapporten oplyse om forhold, som er relevante og pålidelige i forhold til, hvad en regnskabsbruger normalt kan forvente. Relevans vedrører de beslutninger, som regnskabsbrugerne skal træffe på baggrund af årsrapporten. Hvis en information vil kunne få betydning for en regnskabsbrugers beslutningsproces, antages det, at informationen er relevant for årsrapportens indhold. Relevant information skal medtages, selvom der ikke kan sættes tal på 14. Det forventes, at årsrapporten indeholder pålidelige oplysninger, som er sandsynlige og realistiske, således regnskabsbrugernes kan stole på de angivet oplysninger og ikke får det forkerte indtryk af virksomheden. Pålidelighed indebærer, at oplysningerne i rimeligt omfang kan efterprøves samt at de er fri for væsentlige fejl og tendentiøse påvirkninger 15. Begreberne relevans og pålidelighed vil ofte være i indbyrdes konflikt, fordi det ikke umiddelbart er sikkert, at en oplysning, som kan være relevant for regnskabsbrugerens beslutning også vil være pålidelig. Spørgsmålet er så, hvilken én af de to kvaliteter man skal tillægge størst værdi. Det er forfatterens personlige holdning, at vægten bør lægges på relevans, og dermed lade det være op til regnskabsbrugeren 14 Finansiel rapportering teori og regulering side Finansiel rapportering teori og regulering side 188 side 29 af 84

30 at træffe en afgørelse på baggrund af de angivet oplysninger. Hvis pålideligheden blev prioriteret højest, kan der være en risiko for, at oplysninger vil blive undladt, som regnskabsbrugeren måske ville finde væsentlige i sin beslutningsproces. Årsregnskabslovens definition på nettoomsætning Nettoomsætningen defineres i årsregnskabslovens bilag 1 C punkt 11, nettoomsætningen: Nettoomsætningen er salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der henfører under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet. NRGi Net A/S har deres anvendt regnskabspraksis beskrevet deres nettoomsætning på følgende vis 16 : Nettoomsætningen omfatter PSO og nettjenester m.v. Indtægter fra netydelser m.v., der afregnes efter normaltariffen (C kunder), er baseret på et acontoafregningssystem, hvorefter forbrugerne afregnes hver måned successivt i løbet af året. Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem køb og salg er bruttosalget periodiseret. A og B kunder (storkunder) afregnes månedsvis. Den første linje i et selskabs resultatopgørelse er ofte nettoomsætningen. Når der kun indregnes nettoomsætning i resultatopgørelsen, kan det skyldes, at præsentation af nettoomsætning frem for en bruttoomsætning giver et mere retvisende billede af selskabets finansielle stilling. Årsregnskabslovens definition af omsætning har specificeret flere forhold, som bør modregnes i omsætningen, hvorefter nettoomsætningen fremstår. 16 NRGi Net A/S, Årsrapport 2009 side 12. side 30 af 84

31 Konsekvenser ved forkert indregning af omsætningen De forhold, som ifølge årsregnskabsloven skal fratrækkes, er ligeledes i overensstemmelses med kravene om en relevant og pålidelig indregning. Nettoomsætningen bruges i flere nøgletalsberegninger, som eksempelvis dækningsgraden 17 og overskudsgraden 18 : Figur 4 Nøgletal Dækningsgrad = Bruttoresultat *100 Nettoomsætning Overskudsgrad = Resultat af primær drift *100 Nettoomsætning Hvis der ikke foretages en modregning af prisnedslag, merafgifter og øvrige skatter, der er forbundet med salgsbeløbet, vil dette påvirke udfaldet af selskabets nøgletal. En undladelse af modregning i omsætningen vil medføre, at beregningsgrundlaget for nøgletallene ikke er korrekt og derfor vil nøgletallene ikke være pålidelige overfor regnskabsbruger. Eksempelvis fremgår det af NRGi Net A/S' årsrapport fra 2009, at der udbetales en rabat vedrørende netydelser og abonnement. Efter definition i årsregnskabslovens bilag C pkt. 11 burde denne rabat fratrækkes i selskabets nettoomsætning. Der er i det den efterfølgende figur foretaget en beregning af selskabets nøgletal ud fra to scenarium med henblik på at se, hvorvidt det har nogen væsentlig betydning at undlade modregningen. I det ene er der foretaget en modregning af rabatten i selskabet nettoomsætning, og i det sidste er der ikke foretaget nogen modregning. 17 Dækningsgraden viser den procentandel, der er tilbage af omsætningen til at dække faste omkostninger og overskud. 18 Overskudsgraden belyser indtjeningsevnen, det vil sige evnen til at skabe et overskud ud af omsætningen. side 31 af 84

32 Figur 5 Eksempel på beregning af nøgletal for NRGi Net A/S Inkl. modregning Ekskl. Modregning Nettoomsætning Bruttoresultat Resultat af primærdrift Dækningsgrad i % -19,09-28,80-10,30-12,48 Overskudsgrad i % -43,66-65,86-23,56-28,53 Kilde: Egen tilvirkning Ud fra figur 5 ses det tydeligt, hvilken betydning det har for NRGi Net A/S' nøgletal, når ikke der foretages nogen modregning i nettoomsætningen. Eksempelvis er overskudsgraden for 2009 inkl. modregning på 19,09 %, hvorimod den er på 10,30 %, når modregningen er foretaget. Dette betyder, at overskudsgraden er 8,79 procentpoint bedre, der hvor der ikke er sket nogen modregning, end der hvor den er foretaget. Årsregnskabslovens definition på en entreprisekontrakt Årsregnskabsloven indeholder ingen egentlig definition af en entreprisekontrakt. Efter som IAS 11 allerede eksisterede i perioden , er det tilladt for virksomheder, der aflægger årsrapport efter årsregnskabslovens bestemmelser, at anvende IAS 11 som fortolkningsbidrag. Dette kapitel vil senere gøre rede for, hvordan en entreprisekontrakt defineres i IAS 11. I den sammenhæng vil der ligeledes blive foretaget en sammenholdelse af denne definition med det overordnede formål samt de grundlæggende krav, som stilles i årsregnskabsloven. side 32 af 84

33 3.2 Sammenligning af definitioner i IAS 11 og IAS 18 med IFRS begrebsramme Begrebsrammen til de internationale regnskabsstandarder Begrebsrammen, som vi kender fra de internationale regnskabsstandarder, også kaldet framework, blev indført i Der blev udarbejdet af den organisation, som vi i dag kender som International Accounting Standards Board (IASB). Begrebsrammen blev indført med det formål, at den kunne danne basis udarbejdelse af fremtidige regnskabsstandarder. Begrebsrammen er ikke en regnskabsstandard, men derimod en hjælp til blandt andet udarbejdelse af nye regnskabsstandarder, således disse bliver udarbejdet konsistent og på er veldefineret grundlag sammenlignet med de øvrige regnskabsstandarder 20. Derforuden er begrebsrammen en hjælp til regnskabsaflæggere, revisorer og regnskabsbrugere i forbindelse med udarbejdelse og præsentation af ekstern finansiel rapportering. Begrebsrammens kvalitative egenskaber IASB framework er ligesom årsregnskabsloven bygget op omkring nogle kvalitative egenskaber, som eksempelvis relevans, pålidelighed, sammenlignelighed og forståelighed 21. Det vurderes, at de to første nævnte ligesom i årsregnskabsloven er de væsentligste. Når man i forbindelse med aflæggelse af finansielle informationer, anvender de ovennævnte kvalitative egenskaber, vil dette medføre, at oplysningerne viser det, der forstås som "et retvisende billede" IASB Framework er godkendt af IASC's bestyrelse i april 1989 og publiceret i juni 1989 ifølge Framework side Elling Teori og regulering (2008) side IASB Framework afsnit Elling (2002), s. 38 side 33 af 84

34 Et retvisende billede som det fremgår af årsregnskabsloven er ikke formuleret helt på samme måde, som det kendes fra eksempelvis i IAS 1, punkt 15 samt begrebsrammens punkt 46, men den grundlæggende tanke bag formuleringerne i henholdsvis IASBs begrebsramme og årsregnskabsloven må siges at være identiske. Årsregnskaber siges ofte at give et retvisende billede eller troværdig præsentation af virksomhedens finansielle stilling, indtjening og ændringer i den finansielle stilling. Selv om denne begrebsramme ikke direkte omhandler disse begreber, resulterer anvendelsen af de primære kvalitative egenskaber og af de passende regnskabsstandarder sædvanligvis i årsregnskaber, der giver, hvad der normalt forstås som et retvisende billede af eller en troværdig præsentation af information. (Framework pkt. 46) IFRS definerer et retvisende billede, som en residual, der fremkommer som resultat ved anvendelse af de kvalitative egenskaber i begrebsrammen samt de øvrige standarder under IFRS 23. Således fremstår regnskabet i overensstemmelse med et retvisende billede, når de kvalitative egenskaber og standarder følges. Der findes regnskabsstandarder, som er udarbejdet tidligere end begrebsrammen. Dette har medført, at der i enkelte tilfælde er uoverensstemmelser mellem reglerne i begrebsrammen og regnskabsstandarderne. I disse situationer er det reglerne i regnskabsstandarder, som er gældende. 24 Regnskabsteorier Overordnede eksisterer der to paradigmer for regnskabsteori henholdsvis den præstationsorienterede regnskabsteori og den formueorienterede regnskabsteori. 23 IAS 1.15 og Framework punkt IASB Framework afsnit 3 side 34 af 84

35 Den præstationsorienterede regnskabsteori kaldes også for den transaktionsbaserede teori, idet den relaterer sig til selskabets strøm af drifts, investeringsog finansieringstransaktioner. Selskabets overskud er en indikator for selskabets fremtidige pengestrømme og dermed en indikation om selskabets indtjeningsevne. Der fokuseres overordnet set på den historiske indtjeningsevne og ikke på formuen og dagsværdien pr. en given statusdag. I henhold til den præstationsorienterede regnskabsteori måles aktiverne til de historiske kostpriser, hvilket vil sige den værdi, som aktivet er anskaffet til i sin tid for at få overdraget kontrollen. Ud fra denne teori er balancens formål at samle op på de transaktioner, der endnu ikke er afsluttet, således de kan blive indregnet i resultatopgørelsen, så snart de er afsluttet. På grund af forsigtighedsprincippet indregnes der ikke urealiserede værdiændringer på aktiver og forpligtigelser i hverken resultatopgørelsen eller balancen, fordi fortjenester ikke må medtages, førend den er konstateret, mens et tab skal udgiftsføres, når blot det truer. I den formueorienterede regnskabsteori fokuseres der derimod på selskabets finansielle stilling, hvor der lægges mere vægt på selskabets formue i form af ændringer i selskabets balance. Den formueorienterede model måler aktiverne på grundlag af de fordele, som den efterfølgende kontrol og udnyttelse af aktiverne forventes at tilflyde virksomheden i fremtiden. I denne teori fokuseres der på aktivernes og forpligtigelsernes værdi. Selskabets resultatopgørelse er sekundær og udtrykker alene et resultat af ændringen i værdier på grundlag af en vurdering af fremtidig indtjeningsmulig og ikke som præstationsorienteret teori, historiske kostpriser. Regnskabsteori bag begrebsrammen Begrebsrammens formål giver udtryk for, at begge regnskabsteorier anvendes af IASB i forbindelse med udarbejdelse af internationale regnskabsstandarder, side 35 af 84

36 idet der lægges vægt på at der skal gives information omkring indtjening samt ændringer i den finansielle stilling 25. Målsætningen med årsregnskaber er at give information om virksomhedens finansielle stilling, indtjening og ændringer i den finansielle stilling, som er til nytte for en bred kreds af regnskabsbrugere ved deres økonomiske beslutningstagen. Framework 12 Definition på omsætning i henhold til begrebsrammen og IAS 18 Begrebsrammen har ingen særskilt definition af begrebet omsætning. Omsætningen er omfattet af begrebsrammens total definition af en indtægt 26. Indtægter er stigninger i økonomiske fordele i regnskabsåret i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtigelser, som medfører vækst i egenkapitalen, bortset fra stigninger ved indskud fra ejere. Begrebsrammens definition af indtægter bygger på den formueorienterede regnskabsteori, hvilket vil sige, at der fokuseres på selskabets økonomiske stilling og formue pr. en given statusdag. Indtægter skal altså efter den formueorienterede regnskabsteori indregnes på grundlag af ændringer i forpligtigelser og aktiver. Omsætningen defineres ifølge IAS 18.7 således: Omsætning er bruttotilgangen af økonomiske fordele i regnskabsåret, der opstår som led i en virksomheds ordinære drift, når disse tilgange resulterer i vækst i egenkapitalen, bortset fra forøgelser som følge af indbetalinger fra ejere. 25 IASB framework afsnit IASB' Framework pkt. 70 (a) side 36 af 84

37 Modsat begrebsrammens definition er IAS 18's definition baseret på den præstationsorienterede regnskabsteori, hvilket betyder, at det i praksis ikke er ændringer i aktiver og forpligtigelser, der danner grundlag for indregning af omsætningen. IAS 18 indikerer kun et enkelt sted, at omsætningen skulle være forankret i den formueorienterede regnskabsteori. Det er, hvor der i definitionen hentydes til omsætningen resulterer i en stigning i egenkapitalen. Derudover er der ingen yderligere henvisninger i IAS 18 til de formueorienterede regnskabsprincipper. Det kan diskuteres, hvilken betydning ovenstående konflikt mellem IASB framework og IAS 18 har for virksomheder, der indregner omsætningen i årsrapporten efter de internationale regnskabsstandarder. Det vurderes, at konflikten kan forsage forvirring blandt regnskabsaflæggerne og medvirke til, at virksomheder ikke indregner omsætningen efter samme principper. Dette kan betyde, at grundlaget for en sammenligning af flere selskabers omsætning ikke er ensartet. Denne problemstilling strider imod begrebsrammens krav om sammenlignelighed. I betragtning af IASB's framework er den grundlæggende teori til udformning af nye internationale regnskabsstandarder, vil det måske for nogle være oplagt at tro, at det er denne teori, der er den gældende, men da IASB's framework er udformet på et senere tidspunkt end nogle af de nuværende regnskabsstandarder, har IASB taget højde for disse konflikter ved at indarbejdelse af punkt 2 i deres Framework: Denne begrebsramme er ikke en international regnskabsstandard og fastlægger derfor ikke standarder for nogen bestemt måling eller oplysning. Ingen del af denne begrebsramme tilsidesætter nogen specifik international regnskabs I følge ovenstående er den rigtige definition af omsætningen, den som er baseret på de præstationsorienterede regnskabsprincipper og som er indeholdt i IAS 18. Derfor er det principperne, som er indeholdt i IAS 18, som skal anvendes i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling af omsætningen. side 37 af 84