Stauder på en ny måde -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stauder på en ny måde -"

Transkript

1 Stauder på en ny måde - Af April 2013

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Blomster på en helt ny måde i Danmark... 2 Inspirationskilden... 2 Miksplantning... 3 Fordele... 3 Udfordringer... 4 Forslag til hvor Miksplantninger kan bruges... 4 Forudsætninger for succes og fremgangsmåde... 5 Hvordan bruges plantelisten?... 8 Drift Nedklipning Ukrudtsbekæmpelse Husk Planlægger Etablering Drift Bilag: Diverse plantelister: Sommerflimmer til meget tør og veldrænet jordbund i sol Glitrende skygge til fugtig, nærings-, kalk- og humusrig jordbund i skygge; sol - 4 timer/dag Skyggespejl til fugtig, nærings- og humusrig jordbund i halvskygge-skygge, sol -4 timer/dag FlowerPower til tør og veldrænet jordbund i sol til pletvis, let skygge Surprise tåler tør jordbund i skygge og læ Salttolerant til tør og veldrænet jordbund i sol mindst 6 timer/dag Fodposer ved bytræer (forskellige forslag) 1

3 Blomster på en helt ny måde i Danmark Siden starten af 1990-erne, har man både i Sverige og Tyskland arbejdet målbevidst med at udvikle attraktive, blandede staudebeplantninger, så de bliver mindre driftskrævende. Det er disse erfaringer, samt egne erfaringer og iagttagelser, der ligger til grund for dette materiale, som er en manual for plantning af flerårige, blomstrende urter; stauder, med lave driftsomkostninger. Inspirationskilden Tyskerne har systematisk eksperimenteret og efterprøvet mange forskellige sammensætninger siden midten af 1990-erne. Der er pt. lister med 32 forskellige forslag til sammensætninger af flerårige, blomstrende urter. Disse er testet og afprøvet gennem mindst 5 år under forskellige klimatiske forhold i Tyskland, Østrig og Schweiz. 1 Ikke alle lister kan bruges i Danmark, da nogle af arterne ikke overlever vores vintre. Jeg har taget udgangspunkt i to af deres Artenliste. Disse har jeg bearbejdet, så plantesammensætningen nu passer til det danske klima. De to tyske Artenliste kaldes på tysk Silbersommer og Schattenglanz, her kaldes de henholdsvis Sommerflimmer, og Glitrende skygge. Der er links til de tyske originaler på de respektive plantelister. Ud over disse to bearbejdede, tyske lister, har jeg sammenstillet lister til andre vækstbetingelser, ud fra de samme principper, som de tyske. Alle arter, jeg anfører i listerne, er hårdføre, ingen er invasive, alle passer til de beskrevne vækstbetingelser og alle er de afpasset til naboplanterne i forhold til vækstkraft, udseende og med henblik på blomstring fra forår til efterår. Det vil sige at, hvis anvisningerne i denne manual følges, er succesen sikker og bedet vil byde på oplevelser i mange år frem. Miksplantninger vil mere have karakter af natur end af kultur, hvilket er vigtigt at få formidlet til både borgere og personale. 1 Se 2

4 Miksplantning Målet med de foreslåede plantesammensætninger er blomstrende, farverige mosaikker med mange arter, der skal give oplevelser hele året og som kræver et minimum af pleje efter 2-3 års etableringspleje. Sammensætningen af plantearter, i den enkelte planteliste, er omhyggeligt designet til de bestemte vækstbetingelser, der angivet i de enkelte plantelister. Ligesom mængdefordeling mellem arterne og antal planter pr. m 2 er nøje tilpasset, for at nå målet. Beplantningerne er dynamiske og udtrykket vil variere over tid. Enkelte arter forsvinder måske helt efter nogle år og andre vil efterhånden dominere, men det samlede billede skal stadig være et varieret og attraktivt blomstrende bed. Tyskerne kalder denne type beplantning for Mischplanzungen. På dansk kan vi kalde dem Miksplantninger. Miksplantninger består af forskellige arter af stauder, i forskellige mængder, der bliver tilfældigt fordelt på arealet. Bedets ønskede udtryk, opnås gennem arternes forskellige blomstringstidspunkt, harmoniske farvekombinationer og variation i tekstur, såvel som gennem struktureret højdeforskel. Sammensætningen af arter er selvregulerende og beplantningen vil udvikle sig dynamisk - udtrykket vil være forskelligt fra år til år. Den enkelte planteliste er en pakkeløsning udarbejdet til specifikke vækstbetingelser! Fordele Væsentlige fordele ved at lave blomstrende bede med Miksplantninger er Nemmere og forenklet planlægning og anlæg o Der skal ikke bruges en beplantningsplan, som til et traditionelt staudebed, hvilket sparer tid ved planlægning. o Da der ikke skal arbejdes efter en beplantningsplan spares tid til afsætning ved plantningen. Lave driftsomkostninger o Da plantevalget og plantemængden er nøje afstemt efter stedets vækstbetingelser, opnås hurtigt en naturlig frodighed, der vedligeholdes ved selektiv lugning. o Beplantningen er selvregulerende, dvs. stauderne skal ikke omplantes, med bedet udvikler sig dynamisk. o Efter en etableringsperiode på 2-3 år, kan arbejdet i årene fremover udføres i perioden november-marts, blot jorden ikke er snedækket. o Tyske undersøgelser viser at plejeforbruget, i gennemsnit, er 4-8 min/m 2 /år. Højt æstetisk niveau og større oplevelsesværdi o Der er i plantelisterne lagt vægt på, at arterne er afstemt i forhold til hinanden i vækstkraft, højde, tekstur, struktur, vinterstandere, blomstringstidspunkt og farve, så bedet fremstår attraktivt i en stor del af året. 3

5 o De dynamiske beplantninger vil byde på skiftende udtryk gennem året og i årene fremover. o Stor biodiversitet, især til gavn for insekter og fugle. Dynamisk og længelevende o Hårdføre, robuste stauder i en nøje afpasset sammensætning, giver længelevende og selvregulerende beplantninger. o Det er bedets samlede udtryk der er vigtigt; ikke de enkelte arters overlevelse og fremtræden i Miksplantningen. o I de første år kan beplantningen domineres af arter, der vil forsvinde på sigt de fylder hullerne ud, mens de længelevende arter etablerer sig. o Arter, der selv etablerer sig i beplantningen, og som vi plejer at betragte som ukrudt, kan bydes velkomne. Dette skal nøje overvejes og stiller krav til lugepersonalets plantekendskab. Ligesom de skal have kendskab til intentionerne og det ønskede udtryk af beplantningen. Stauderne skades ikke fysisk af sneplovens snevolde, hvilket buske ofte gør. Vejsaltet bør holdes væk fra beplantningerne. Se dog plantelisten Salttolerant, hvor planterne er salttolerante. Udfordringer Lugning skal varetages af personer med det nødvendige plantekendskab og som besidder stor motivation for dette, meget vigtige, stykke arbejde. Det er vigtigt, at borgerne får præsenteret projektet som en slags bynatur og ikke som et staudebed. Der ligger en nødvendig formidlingsopgave i at bedene mere er natur end kultur, hvis ikke borgere og politikere skal blive skuffede. Et velovervejet ordvalg og en positiv vinkling bør prioriteres. Forslag til hvor Miksplantninger kan bruges Vejrabatter, rundkørsler, heller og lignende Parker Industriområder Skovbryn, under trægrupper eller trærækker Fællesarealer, kanter af rammebeplantninger eller læhegn Haver, gårdhaver, taghaver; langs mure og hegn Ved institutioner skoler, plejehjem, osv. Kirkegårde 4

6 Forudsætninger for succes og fremgangsmåde Der er visse betingelser der skal være opfyldt for at staudeplantningerne lykkes og forbliver en succes i mange år. Jorden skal være 100 % fri for flerårigt rodukrudt inden der plantes. Hverken råjord eller muld må være komprimeret. Jorden skal være veldrænet til de fleste Miksplantninger. Se plantelisterne. Ingen grundgødskning medmindre der er særlige mangler, evt. påvist ved jordbundsanalyse. Kanter mod tilstødende arealer er vigtig. Grænser bedet op til græsarealer vil græsset gro ind i bedet, uanset hvor hyppigt græsset slås. Der bør etableres en fast kant mellem bed og græs, gerne af cortenstål eller aluminium. Kanten bør hæves mindst 5 cm over jordniveau og under jorden bør der være cm. Det vil altid være en god ide at plante gode bunddækkende planter yderst i kanterne. Disse er mærket med K i listerne og udvalgt ud fra, at de dækker jorden rigtigt godt og ikke lægger sig ud over kanten. Alt efter hvilke arter der plantes langs kanterne, og uanset om de plantes tæt på kanten eller ej de vil blot brede sig til de ikke kan komme længere -, kan visse arter lægge sig ud over kanten og skjule denne. Det vil også få græsset nærmest kanten til at visne. Ønskes en skarp kant, hele året, kan der laves en kant af belægning på ydersiden af bedet og helt ind til stålkanten. Kanten kan også laves af f.eks. beton- eller granitsten, men der er risiko for at græsset gror ind i bedet via fugerne. Det kan synes som en fordyrende og besværlig løsning, men det er en investering for at minimere dyre lugetimer mange år ud i fremtiden. Beplantningen kan også støde direkte op til fortove, cykel- og gangstier, vej eller anden belægning. Er dette scenariet, skal der enten plantes helt lave planter i den yderste ½ meter nærmest kanten, eller der skal tages højde for stauder, der lægger sig ud over kanten, når belægningen dimensioneres. Støder kanten ikke direkte op til færdselsarealer, eller er stien/vejen bred nok, kan der bruges både høje og lave stauder helt ud til kanten. Det er vigtigt at, jorddækket har den rigtige lagtykkelse (5-7 cm) helt ud til kanten. Bedkant der er så høj, at bedet kan betegnes som et højbed. Billedet viser princippet i en solid og effektiv kantning. 5

7 Naboarealer med træer, buske eller urter, der har spredningspotentiale ind i bedet, bør også med i overvejelserne. Træer, som f.eks. ask, ahorn og birk; buske, som f.eks. rynket rose og brombær og/eller urter, som f.eks. stor nælde, gederams, og lodden dueurt, vil udgøre en risiko for et ukrudtsproblem, des tættere på Miksplantningen, de befinder sig. Til en nabogrund, hvor der er en potentiel mulighed for spredning af f.eks. skvalderkål, kan det være nok med en klippet græsrabat på mindst 1 m brede. Græsset skal klippes 1 gang om ugen i sæsonen. Det vil forhindre skvalderkålen i at sprede sig ind i Miksplantningen, men også hindre spredning til nabogrunden fra staudebedet. Afstem arealstørrelser, der tilplantes med resurserne i driftsafdelingen. Det er afgørende, at etableringsplejen er optimal i hele sin udstrækning. Jorden skal dækkes med 5-7 cm groft grus. Tyskerne anbefaler knust granit ( Splitt ) kornstørrelse 8-16 mm eller komposteret bark. Svenskerne bruger flere forskellige materialer, men typisk enten grus med en noget mindre kornstørrelse, f.eks. 2-4 mm eller 4-8 mm, eller komposteret bark i en sortering kaldet 0-20 mm. Materialet til jorddække skal være frit for jord, muld og ukrudtsfrø. Vi har ikke tradition for at bruge komposteret bark i Danmark og det findes næppe på det hjemlige marked. En efterspørgsel vil nok kunne ændre dette billede, men min erfaring er at den fine bark let danner grobund for ukrudtsfrø, ligesom den kommunale kompost vil. Ønskes et alternativ til gruset, som kan virke fremmed i f.eks. en skovbund, kan en fin barkflis bruges, men kun i et lag på 5-7 cm. Sorteringen kan f.eks. hedde mm og bør være smuldfri, uden større flisstykker og gerne ensartet. Barkflisen vil hæmme ukrudtet, men ikke lige så godt som grus. Arealet skal gødes for at kompensere barkens forbrug af især N under nedbrydningen. Jorddækket lægges ud efter plantning, i et jævnt lag over hele arealet. På de enkelte plantelister er angivet hvilken type jorddække, der anbefales til netop den beplantning. Plantekvalitet skal overholde kravene i Plantestandard 2002 (Dansk Planteskoleejerforening). Plantemængde, og dermed planteafstand, er beregnet med den forudsætning at planterne leveres i C1 l (pottestørrelse). Ændres pottestørrelse, og dermed plantekvaliteten, til en større størrelse, skal plantemængden mindskes modsvarende. Benyttes mindre plantestørrelse, f.eks. P10-P11,5 cm (jf. Plantestandard 2002, fra Dansk Planteskoleejerforening), øges plantemængden tilsvarende. Bestilles planterne ved projekteringen, 2-3 år før etablering, vil det give planteskolen mulighed for at give en god pris, levere den ønskede kvalitet; herunder de rigtige arter og sorter. Skal arbejdet ud i licitation, er det vigtigt at den ønskede kvalitet beskrives i udbudsmaterialet og at der sikres levering af de ønskede arter og sorter (ingen erstatningsleverancer uden aftale med bygherren). Der plantes i marts-april. 6

8 Huskeliste til planlæggeren: 1. Start planlægning i god tid gerne 2-3 år før plantning 2. Vælg omhyggeligt placering 3. Forudsætninger for succes iværksættes a. Aftale med Driftsafdelingen om resurser til forarbejde og etableringsplejen b. Arealet skal være 100 % frit for flerårigt rodukrudt inden plantning c. Fokus på kanter og nærmeste omgivelser 4. Mål arealet præcist op 5. Vælg en planteliste, der passer til vækstbetingelserne på stedet 6. Beregn antal planter 7. Bestil de rette arter og sorter i god tid - gerne 2-3 år før plantning, for at få den ønskede kvalitet billigst muligt Faren for spredning af ukrudt fra naboarealer til bed, er en af de faktorer der skal med i overvejelserne når der besluttes hvor bedet skal placeres. Det betyder forskellen på 1 gang lugning hvert - hvert andet år eller lugning 3-4 gange/år. Her vil det, sandsynligvis, betyde lugning 3-4 gange/år. Foto fra 7

9 Hvordan bruges plantelisten? Principper for Miksplantninger For at definere struktur og funktion i beplantningen er arterne delt ind i følgende grupper: Skeletplanter er typisk over 70 cm høje og dækker cirka 1-10 % af det samlede areal. De skal danne skelet i beplantningen. De er klumpdannende stauder, som bliver hvor de er sat (acceptorer), samtidig som de har et udtryk, hvor de er blikfang gennem en så stor del af sæsonen som muligt. De danner rygraden i beplantningen. De enkelte arter kan plantes i spredte, uregelmæssige grupper. Eller samles som et bølget bånd gennem beplantningen. Se illustrationer side Ledsageplanter er typisk cm høje og dækker % af det samlede areal. Danner, sammen med de bunddækkende planter, årstidsvariationen i beplantningen. Ledsageplanterne er af middelhøjde, klumpdannende acceptorer, der samlet set bidrager til blomsterrigdommen. Fyldplanter dækker 5-10 % af det samlede areal og er især vigtige i bedets etableringsfase. Det er ustabile arter der vandrer eller sår sig selv og derfor nemt kan udfylde huller, hvor disse måtte opstå. Med tiden undertrykkes de af de mere stabile arter og vil måske helt forsvinde fra plantningen. Bunddækkende planter er typiske 5-40 cm høje og dækker cirka 50 % af det samlede areal. Danner, sammen med ledsageplanterne, årstidsvariationen i beplantningen. Det er planter der dækker jorden godt, spreder sig ved udløbere, evt. også ved frø, og ofte har vintergrønne blade ved jorden. Løg og knolde har en kort vegetationsperiode i foråret, hvor de bidrager med en vigtig blomstringsperiode. Typisk regnes der med løg eller knolde/m 2. De foreslåede arter kan uden videre erstattes af andre eller helt udelades. Hvis de forårsblomstrende løg og knolde udelades, vil der mangle blomster i forårsmånederne, så det kan ikke anbefales. Forslaget er velovervejet, men der er bestemt andre muligheder. Løg og knolde med lange vegetationsperioder, f.eks. erantis og perlehyacinter, eller arter som hurtigt formerer sig, f.eks. Scilla, bør ikke bruges. Ligeså er arter, hvor løvet lægger sig ud over naboplanterne i nedvisningsperioden problematiske, da de hæmmer stauderne og der opstår huller i beplantningen, hvor ukrudt nemt kan etablere sig. Eksempler på sådanne er narcisserne og spansk skilla (Hyacinthoides hispanica). Bruges disse arter, bør de sættes med god afstand, så der ikke dannes større grupper eller felter. Dvs. de sættes enkeltvis med en afstand på cirka ½ m. Det er vigtigt at plantelisternes angivelser på arter og plantemængder overholdes. Eneste gruppe, der uden videre kan ændres på, er Løg og knolde, se ovenfor. Husk: Den enkelte planteliste er en pakkeløsning! 8

10 Plantning Inden plantning skal evt. kanter være sat, jordbearbejdningen gjort og arealet planeret til maks. gab på 20 mm på en 3 m retskede. Alle planter holdes fugtige under hele plantearbejdet. Planternes rodklump skal være gennemvædet. Er jorden i bedet tør, bør den opfugtes inden arbejdet påbegyndes gerne dagen før. Ved store bede kan det være en fordel at færdiggøre et område ad gangen, som så gennemvandes, mens næste område tilplantes. Alternativt skal der være mange om arbejdet, så planterne hurtigt kommer i jorden og arealet kan vandes. Fremgangsmåden ved tilfældig plantning er at planterne sættes ud på jorden. Start med skeletplanterne, derefter i nævnt rækkefølge, ledsageplanter, bunddækkeplanter og fyldplanter. Stauderne kan spredes helt tilfældigt eller i et mønster. Mønstret må aldrig blive regelmæssigt, hvilket er en udfordring. Der kan plantes i grupper eller bånd. Løg og knolde, til forårsblomstring, sættes i perioden september-oktober og er ikke afhængige af vanding. For at undgå forurening af jorddækket med muld, kan løgene sættes efteråret umiddelbart før plantning af stauderne. Helt tilfældig placering af planterne: Eller i grupper, som her: Skitse til placeringen af Skeletplanter i grupper: 9

11 Eller i grupper og bånd : Planterne plantes, der hvor de er placeret, og jorden jævnes igen imellem planterne inden jorddækket lægges ud over det hele, dvs. planterne dækkes også af jorddækket. Der må ikke køres på arealet med maskiner. Jorddækket kan med fordel grabbes ind. Husk at vande grundigt efter plantning. Planterne sættes her ud efter at jorddækket er lagt på, hvilket er en fejl. Det er vigtigt, at der plantes inden gruset lægges på som jorddække, for at undgå forurening af gruset med muld. Stauderne vil gro op igennem gruslaget. Illustrationer hentet fra 10

12 Ukrudt, i denne sammenhæng, er planter der konkurrerer med de udplantede planter og som begrænser artsrigdommen. Planter der selv indvandrer i bedet, men ikke generer de plantede arters vækst og ikke forstyrrer udtrykket i beplantningen, er ikke ukrudt. Det betyder, at planter, som i anden sammenhæng ville betragtes som ukrudt, ikke nødvendigvis er det her. Det vurderes hele tiden af personalet, der praktiserer selektiv lugning af både selvsåede stauder fra de udplantede arter og af ukrudtet. Pleje under etableringen Lugning ved hurtige, men regelmæssige og hyppige, gennemgange af beplantningen. De tyske erfaringer siger at i de første år, i etableringsfasen, skal der luges 5-6 gange/år, senere cirka 3-4 gange. (Plejeforbrug i gennemsnit 4-8 min/m 2 /år). Det er et relativt højt plejeniveau og bør praktiseres i bede der kan betragtes tæt på af publikum. Hvis en smule ukrudt kan accepteres, er en gang lugning pr. år nok. Det gøres af personale med det nødvendige plantekendskab. Personalet skal være motiveret, og bevidste om at ukrudt nærmest planterne konkurrerer mest og derfor også skal bortluges. Planterne bør kunne identificeres på kimbladstadiet, for sortering i ønskede eller uønskede arter. Ukrudtsarter der har potentiale til at blive flerårigt rodukrudt, bortluges altid med rod. Ingen brug af hakkejern, kultivator eller lignende, dvs. kun håndlugning. Selektiv lugning. F.eks. efterlades selvsåede planter, hvad enten de stammer fra plantede arter eller vurderes som tilladte vilde urter indvandret udefra, der vil kunne lukke huller i beplantningen. Målet er at jorden dækkes 100 % af ønskede urter, så der ikke bliver plads til fremspiring af ukrudtsarter. Se definition af ukrudt i boks øverst på denne side. Vanding kun i den første vækstsæson, til planterne er vokset fast. Cirka 25 l/m 2 /gang. Arterne er valgt efter at de derefter kan klare sig under de givne vækstbetingelser. Gødskning er kun nødvendig på ekstremt næringsfattig jordbund. Evt gram N/m 2 i april. Anvendes barkflis som jorddække, skal der gødskes for at kompensere for, især kvælstof, som flisen bruger under nedbrydningen. Én gang om året klippes de visne staudetoppe ned. Det gøres inden løg og evt. tidlige stauder begynder at strække sig. Klip i december-februar; se anbefalet tidspunkt på de enkelte plantelister. Kan gøres med hækklipper, trimmer/buskrydder, fingerklipper eller større maskine. Under etableringsplejen fjernes afklippet, da det generer planternes tilvækst og er i vejen ved lugningerne. Da der er valgt mange forskellige sunde og hårdføre arter, til de enkelte Miksplantninger, vil sygdomme og skadedyr næppe blive et problem. En undtagelse kan være angreb af 11

13 snegle. Udgør sneglegnav et stort problem, kan de bekæmpes. Sneglefjender ynder de samme levesteder, som sneglene, så det er klogt at udvis en smule tålmodighed. Beplantningen vil udvikle sig dynamisk. Lugning af nyetableret bed i Sävsjö, Sverige, primo juli Bedet er uden jorddække og områdets eksisterende grusede, morænejord ses tydeligt mellem planterne. Lugeholdet er bagud, så det er første gang bedet luges efter udplantning primo maj. Der er endnu ikke luget i billedets forgrund. Foto: Huskeliste til plejepersonalet under etableringsplejen: Motiveret personale med det nødvendige plantekendskab til lugning Hyppige gennemgange vigtigt at ukrudtet ikke smider frø Kun håndlugning Fra anden vækstsæson praktiseres selektiv lugning Kanter er vigtige Vanding i den første vækstsæsons første måneder Nedklipning 1 gang/år i vintermånederne. Afklip fjernes Husk at beplantningen vil og skal udvikle sig dynamisk! Drift Nedklipning Der er Miksplantninger der ikke skal klippes. Se plantelisterne; f.eks. Skyggespejl og Glitrende skygge. I disse plantesammensætninger er 80 % af beplantningen stedse- eller vintergrøn og resten falder helt sammen i løbet af vinteren, så der er intet behov for nedklipning. Alle stauder kan sagtens klare sig uden nedklipning, der udelukkende gøres for at opnå det ønskede udtryk. 12

14 Ønskes en nedklipning, gøres det inden løg og tidlige stauder begynder at strække sig. Vejret og plantevalget er afgørende for tidspunktet, men det vil oftest ligge i perioden december-februar. Metoden afhænger af forholdene og den tilgængelige maskinpark. Der er muligheder i alt fra hækklipper til større traktorbugserede maskiner. Der må ikke køres på plantearealet, men ved siden af, f.eks. med sidehængt klipper som dem der bruges til vej- og grøftekanter. Hvorvidt afklippet skal fjernes fra bedet eller ej, afhænger af det ønskede udtryk efter nedklipningen, mængden af nedklippede plantedele, muligheden for at findele afklippet og muligheden for at sprede afklippet i bedet. Afklippet må ikke hæmme staudernes vækst. Alternativt kan afklippet evt. spredes i naboarealer, såsom under buske eller i den øvrige skovbund. Ukrudtsbekæmpelse Efter etableringen bør beplantningen gennemgås hvert år af personale med det fornødne plantekendskab, for en vurdering af hvorvidt der skal gøres en indsats og bedet luges. Husk: altid håndlugning, så der ikke opstår huller i beplantningen. Hyppigheden af lugning efter etableringsplejen på 2-3 år, vil afhænge meget af muligheder for spredning udefra. Bedet bør, som minimum, gennemgås hvert år. Lugetidspunktet kan ligge mellem august og nedklipning, blot jorden ikke er bundet af frost. Hold særligt øje med: o Selvsåede træer og buske, som f.eks. brombær, ask, birk og ahorn. o Rodskud, fra f.eks. rynket rose. o Græs, der gror ind fra omkringliggende arealer. o Etablering af flerårigt ukrudt, som f.eks. agersnerler, stor nælde og kvik. Andre arealer, hvor risikoen for spredning af ukrudt udefra er mindre, f.eks. rundkørsler uden (plæne)græsser og fodposer under træerne i bymidten, bør der stadig være en gennemgang hvert eller hvert andet år. Der vil efterhånden komme en erfaring med hvor problemerne kan opstå og disse steder kan så prioriteres. Det er vigtigt at der bliver holdt øje med beplantningerne af personale med det fornødne plantekendskab, og sat ind i tide med en effektiv bortlugning af evt. ukrudt. Huskeliste til plejepersonalet ved drift: Der er Miksplantninger der ikke skal klippes ned. Øvrige klippes ned 1 gang/år i vintermånederne. Motiveret personale med det nødvendige plantekendskab til vurdering af behov for lugning, mindst 1 gang/år og inden nedklipning Kun håndlugning 13

15 Nogle eksempler på urter, der kan dukke op, og hvor der skal vurderes, om de er velkomne i selskabet eller ej. Øverst række, tv. korsknap, th. ranunkel. 2. Række fra oven, tv. vild gulerod, th. martsviol. 3. Række fra oven, tv. kongepen, th. gederams. Nederste række, tv. ærenpris, th. hvid okseøje. 8 fotos er hentet på Google billeder, 2 er forfatterens. 14

16 Husk Planlægger Mere natur end kultur vigtig formidling Afstem resurserne til etablering og etableringspleje i samarbejde med Drift Udvælgelse af stedet til staudebedet, skal overvejes omhyggeligt. Der skal tages højde for o lokalitetens vækstbetingelser o risiko for spredning af ukrudt fra naboarealer Vælg planteliste, der passer til de givne vækstbetingelser Fokus på kanter find en løsning; helst en fast kant Bestil planter i god tid Etablering Arealet skal være 100 % fri for rodukrudt Kanter laves inden plantning Personalet der skal plante, skal kende intentionerne og det ønskede udtryk Personalet skal have det fornødne plantekendskab til plantelistens planter Plant i marts-april Jordoverfladen skal være jævn inden plantning Plant først jorddække på til sidst Vanding i de første måneder hyppigst i starten Hyppig, hurtig lugning Kun håndlugning af personale med det fornødne plantekendskab Selektiv lugning efter 1. vækstsæson Nedklipning inden løgplanterne strækker sig, typisk i perioden december- februar Afklip fjernes Drift En eventuel nedklipning af de visne staudetoppe, skal ske inden løgplanterne strækker sig, typisk i perioden december- februar Der er plantelister, hvor der ikke skal foretages en nedklipning Efter etableringsperioden, kan afklippet findeles og blive i bedet Et bed plantet efter den tyske planteliste Silbersommer. 4 år efter etablering. Foto hentet fra 15

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011 Studietur til Sävsjö og Enköping Juni 2011 2 svenske byer med en tydelig parkprofil Enköping ligger ca. 30 km. fra Stokholm. Der er knap 40.000 indbyggere i kommunen Sävsjö ligger midt i Småland mellem

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte Græs klippet 2016 - plejeniveau 3 Græsset er i god vækst og ikke højere end 8 cm med 3,5 cm klippehøjde, dog 15 cm tæt ved genstande og øvrige elementer. Plænen fremstår som en overordnet jævn flade. Der

Læs mere

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger

Læs mere

SPRØJTEFRI HAVE Gør kål på ukrudtet uden sprøjtemidler

SPRØJTEFRI HAVE Gør kål på ukrudtet uden sprøjtemidler Bunddækkeplanter I naturen er der næsten aldrig store flader med samme art. Når et bed består af flere arter, er det ikke så udsat for angreb af plantesygdomme og skadedyr. Der er biologisk mangfoldighed.

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Frodige uderum ved stier og huse

Frodige uderum ved stier og huse Frodige uderum ved stier og huse Blomstrende sommerfuglebuske, tæt grønt bunddække og et væld af stauder lad os få mangfoldigheden tilbage. Buske og stauder sætter sanserne i spil og giver afslappende

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ

Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ Tøm ofte spanden med det grønne køkken affald, så undgår du lugt i køkkenet. Kompostering er nemt! Genbrug det grønne køkken affald Hjemmekompostering giver mere plads

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem

Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem Christian Philip Kjøller Dias 1 Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Indhold Udvikling

Læs mere

Pleje- og vedligeholdelsesplan Udearealer. Afd. 1-71 Irmelinen

Pleje- og vedligeholdelsesplan Udearealer. Afd. 1-71 Irmelinen Pleje- og vedligeholdelsesplan Udearealer Afd. 1-71 Irmelinen fsb juli 2014 Indholdsfortegnelse GENERELT VEDRØRENDE PLEJE- OG VEDLIGEHOLDELSESPLANEN 4 Formål 4 Omfang 4 ARBEJDETS UDFØRELSE 5 Generelt 5

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Vore blandinger. Crocus. tef_p. tef_p. uef_p. uef_p

Vore blandinger. Crocus. tef_p. tef_p. uef_p. uef_p 6 VERVER EXPORT 7 11000 11002 Crocus Det er med stor glæde, at vi kan præsentere dig for disse produkter. De er smukke, yder godt og meget nemme at anvende med vores maskine. Slut dig til alle vores kunder,

Læs mere

Afværgeprojekter AFGRAVNING AF FORURENET JORD PRAKTISKE INFORMATIONER TIL GRUNDEJEREN

Afværgeprojekter AFGRAVNING AF FORURENET JORD PRAKTISKE INFORMATIONER TIL GRUNDEJEREN Afværgeprojekter AFGRAVNING AF FORURENET JORD PRAKTISKE INFORMATIONER TIL GRUNDEJEREN Grunden bliver til en byggeplads Hvert år gennemfører Region Nordjylland, Kontoret for Jordforurening og Råstoffer,

Læs mere

SKRÆNTEN UDEAREALER. www.algreenarkitekter.dk

SKRÆNTEN UDEAREALER. www.algreenarkitekter.dk SKRÆNTEN UDEAREALER RESUME Indgreb 2b 5 Forslaget går i korthed ud på gradvist at renovere og forny beplantning og aktiviteter i takt med at der er økonomisk råderum. Forslaget er ikke fuldstændigt, men

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring.

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring. FORSLAG FÆLLES GÅRDhave Masnedøgadekarréen Masnedøgade 1-9, Jagtvej 207-209, Drejøgade 2-10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Drift af grønne områder ved institutioner

Drift af grønne områder ved institutioner Drift af grønne områder ved institutioner Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej 100 7000 Fredericia Att.: Jørn Jensen Kværndrup, den 4. september 2012 Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Baggrund for besøget var, at der for tiden er

Læs mere

Praktiske foranstaltninger for friarealer

Praktiske foranstaltninger for friarealer Praktiske foranstaltninger for friarealer 1 Indledning Dette bilag giver råd til, hvad man kan gøre for at undgå eksponering fra let forurenet jord: Generelt for alle råd er, at man skal tildække eller

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Hvordan kvalitetsbeskrivelser, Håndbogen og udviklingsplaner kan bruges i praksis

Hvordan kvalitetsbeskrivelser, Håndbogen og udviklingsplaner kan bruges i praksis Hvordan kvalitetsbeskrivelser, Håndbogen og udviklingsplaner kan bruges i praksis Pleje- og kvalitetsbeskrivelser Forskelligt formål, forskellig målgruppe 2 3 4 Sammenhæng i driftsstyringen Kvalitetsbeskrivelser

Læs mere

BÅRING EGE GRUNDEJERFORENING TILSTANDSVURDERING AF LANDSKABSARKITEKTONSIKE FORHOLD

BÅRING EGE GRUNDEJERFORENING TILSTANDSVURDERING AF LANDSKABSARKITEKTONSIKE FORHOLD BÅRING EGE GRUNDEJERFORENING TILSTANDSVURDERING AF LANDSKABSARKITEKTONSIKE FORHOLD Eksisterende forhold Eksisterende forh old Eksisterende forhold 3 Indledning Da udstykningen af Båring Sommerland blev

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 24. Brug en regnvandstønde for enden af dit nedløbsrør, så er vandet gratis. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 24. Brug en regnvandstønde for enden af dit nedløbsrør, så er vandet gratis. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 24 Af: Marianne Bachmann Andersen Sommervarme midt i foråret? Billeder: Sommerkrukker.jpg Det er ikke nemt at planlægge noget ud fra vejret, så tag nogle dages vejrudsigt in

Læs mere

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. LeT svært Sværhedsgrad: Det er kun middelsvært at lægge en ordentlig flisegang. Men det er til gengæld hårdt arbejde,

Læs mere

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL DANFUGESAND DANFUGESTENMEL Skal opbevares tørt DANFUGESAND til betonstensbelægninger DANFUGESTENMEL til betonsten, chaussesten og brostensbelægninger www.danfugesand.dk DANFUGESAND Lug ud i kemikalierne

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Østre Kirkegård

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Østre Kirkegård Tillæg til VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder Østre Kirkegård Horsens Kirkegårde den 14. oktober 2014 Side 1 af 16 Side 2 af 16 Generelt Disse beskrivelser

Læs mere

SELVVANDENDE PLANTEKASSE

SELVVANDENDE PLANTEKASSE februar 017 PasningsGuide SELVVANDENDE PLANEKASSE med internt reservoir INDHOLD NEM OG FLEKSIBEL DYRKNING MED PLANEKASSER 4 PLANEKASSENS OPBYGNING 5 5 5 PASNINGSGUIDE 6 Vanding de første 4 uger 6 6 6 Vanding

Læs mere

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne

Læs mere

anlæg og pasning af gravsted

anlæg og pasning af gravsted anlæg og pasning af gravsted Foto: Lars Gundersen Foto: Lars Gundersen anlæg og pasning af gravsted Når du har valgt et gravsted, skal du tage stilling til, hvordan anlægget skal se ud. Det vil sige, hvilke

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012 BR01 KANTSTEN Kantsten er kantbegrænsning af forskellige materialer, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller

Læs mere

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej.

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej. Plejeplan 72-74: Vridsløsevej. Arealet indeholder følgende elementer: Fast belægning (beton-belægningssten), (parklamper, trådhegn, borde-bænke, havepejs, flagstang, gynger, legebåd ), Brugsplæne, Fritvoksende

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende

Læs mere

Drift og pleje grøn del uden bygninger

Drift og pleje grøn del uden bygninger 2015 Ærø Kommune Park & Vej Godkendt den XXXX Drift og pleje grøn del uden bygninger Søby Indhold Forord... 2 Definition af grønne områder... 2 Oversigtskort... 3 Oversigtsskema... 3 Drift og pleje grøn

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer Retningslinjer for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indledning

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Planterne gror jo. - grønne områder er en levende proces. Nyt og sårbart

Planterne gror jo. - grønne områder er en levende proces. Nyt og sårbart Planterne gror jo - grønne områder er en levende proces Udearealer med nye planter er år om at vokse til, og der skal også plantes store robuste træer og buske for at området fungerer fra dag ét. Vær opmærksom

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter

ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter side 1 Godkendt af Miljø- og Teknikudvalget 24-6- 2014 Dokument nr. : 2014-71464 Indhold Indledning... 3 Fokus på grøftekanter... 3 Planens indhold...

Læs mere

Aftale om afvikling af brug af pesticider

Aftale om afvikling af brug af pesticider PESTICIDHANDLEPLAN Afvikling af brug af plantebeskyttelsesmidler på kommunale arealer Solrød kommune december 2002 Indholdsfortegnelse PESTICIDHANDLEPLAN... 1 Afvikling af brug af plantebeskyttelsesmidler

Læs mere

Greens; rødsvingel / alm hvene / poa

Greens; rødsvingel / alm hvene / poa Greens; rødsvingel / alm hvene / poa Synlige bare pletter må forekomme i begrænset omfang, afhængig af udbredelsen af Poa Annua. Klippehøjden er 3,7-5mm dog 5-8 mm i starten og slutningen af vækstsæsonen.

Læs mere

UDBUDSKONTROLPLANER ENTREPRISE Beplantningsarbejder Vejle - Grindsted >>> Bredsten - Vandel AUGUST 2012

UDBUDSKONTROLPLANER ENTREPRISE Beplantningsarbejder Vejle - Grindsted >>> Bredsten - Vandel AUGUST 2012 UDBUDSKONTROLPLANER ENTREPRISE 36320.50 Beplantningsarbejder 36320 Vejle - Grindsted >>> Bredsten - Vandel AUGUST 2012 UKP Indhold 36320.50 Udbudskontrolplaner Entreprenøren skal udarbejde en kontrolplan

Læs mere

Staudemåtter. mindre udsat for vandalisering og færdsel.

Staudemåtter. mindre udsat for vandalisering og færdsel. 116 r Komplet jorddække fra dag ét Veg Techs færdige måtter med bunddækkende arter af stauder giver et tæt grønt bed umiddelbart efter anlæg. De færdigudvoksede planter holder frøukrudt nede, så arealet

Læs mere

Græsslåningselementer

Græsslåningselementer Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 5 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Langs kørebanen Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Græsarmering Oversigter

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

I kvalitetsbeskrivelsen fastlægges driften af de grønne områder, der administreres af Park & Natur i Aalborg Kommune.

I kvalitetsbeskrivelsen fastlægges driften af de grønne områder, der administreres af Park & Natur i Aalborg Kommune. 1 Indledning Denne kvalitetsbeskrivelse er udarbejdet, for at samarbejdet mellem Park & Natur (bestiller) og entreprenøren (udfører) kan være baseret på et så godt og klart grundlag som muligt. I kvalitetsbeskrivelsen

Læs mere

Boldbaner og idrætsanlæg 2009

Boldbaner og idrætsanlæg 2009 Boldbaner og idrætsanlæg 2009 Dialogmøde mellem boldklubberne, Børne- og kulturforvaltningen og Park & Vejforsyningen. Torsdag den 25. juni 2009 kl. 19.00 21.00 Side 1 Pleje og vedligehold af boldbaner

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Et naturligt samarbejde...

Et naturligt samarbejde... Et naturligt samarbejde... 2 visioner NYGAARDS visioner er: - at skabe et levende grønt udemiljø med planter, der gror og trives. - at være en naturlig samarbejdspartner for vores kunder. - at være en

Læs mere

GOD IDÉ Rund terrasse med firkantede felter er en anderledes løsning med spændende grafisk effekt.

GOD IDÉ Rund terrasse med firkantede felter er en anderledes løsning med spændende grafisk effekt. Terrasse. Giv terrassen den rette hældning. Fast bund under stenene. Gruset rettes af 4. Læg sten og fliser Rund terrasse med firkantede felter er en anderledes løsning med spændende grafisk effekt. Blomsterbedet

Læs mere

Antistresshave. Læs mere. Modelhave i Geografisk Have

Antistresshave. Læs mere. Modelhave i Geografisk Have Antistresshave Læs mere Modelhave i Geografisk Have Antistresshaven i Geografisk Have Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur og grønne

Læs mere

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD Takster gældende fra: 1. januar 215 31. december 215 TAKSTER PR. 1. JANUAR 215 GÆLDENDE FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse, Begravelse og

Læs mere