Stauder på en ny måde -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stauder på en ny måde -"

Transkript

1 Stauder på en ny måde - Af April 2013

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Blomster på en helt ny måde i Danmark... 2 Inspirationskilden... 2 Miksplantning... 3 Fordele... 3 Udfordringer... 4 Forslag til hvor Miksplantninger kan bruges... 4 Forudsætninger for succes og fremgangsmåde... 5 Hvordan bruges plantelisten?... 8 Drift Nedklipning Ukrudtsbekæmpelse Husk Planlægger Etablering Drift Bilag: Diverse plantelister: Sommerflimmer til meget tør og veldrænet jordbund i sol Glitrende skygge til fugtig, nærings-, kalk- og humusrig jordbund i skygge; sol - 4 timer/dag Skyggespejl til fugtig, nærings- og humusrig jordbund i halvskygge-skygge, sol -4 timer/dag FlowerPower til tør og veldrænet jordbund i sol til pletvis, let skygge Surprise tåler tør jordbund i skygge og læ Salttolerant til tør og veldrænet jordbund i sol mindst 6 timer/dag Fodposer ved bytræer (forskellige forslag) 1

3 Blomster på en helt ny måde i Danmark Siden starten af 1990-erne, har man både i Sverige og Tyskland arbejdet målbevidst med at udvikle attraktive, blandede staudebeplantninger, så de bliver mindre driftskrævende. Det er disse erfaringer, samt egne erfaringer og iagttagelser, der ligger til grund for dette materiale, som er en manual for plantning af flerårige, blomstrende urter; stauder, med lave driftsomkostninger. Inspirationskilden Tyskerne har systematisk eksperimenteret og efterprøvet mange forskellige sammensætninger siden midten af 1990-erne. Der er pt. lister med 32 forskellige forslag til sammensætninger af flerårige, blomstrende urter. Disse er testet og afprøvet gennem mindst 5 år under forskellige klimatiske forhold i Tyskland, Østrig og Schweiz. 1 Ikke alle lister kan bruges i Danmark, da nogle af arterne ikke overlever vores vintre. Jeg har taget udgangspunkt i to af deres Artenliste. Disse har jeg bearbejdet, så plantesammensætningen nu passer til det danske klima. De to tyske Artenliste kaldes på tysk Silbersommer og Schattenglanz, her kaldes de henholdsvis Sommerflimmer, og Glitrende skygge. Der er links til de tyske originaler på de respektive plantelister. Ud over disse to bearbejdede, tyske lister, har jeg sammenstillet lister til andre vækstbetingelser, ud fra de samme principper, som de tyske. Alle arter, jeg anfører i listerne, er hårdføre, ingen er invasive, alle passer til de beskrevne vækstbetingelser og alle er de afpasset til naboplanterne i forhold til vækstkraft, udseende og med henblik på blomstring fra forår til efterår. Det vil sige at, hvis anvisningerne i denne manual følges, er succesen sikker og bedet vil byde på oplevelser i mange år frem. Miksplantninger vil mere have karakter af natur end af kultur, hvilket er vigtigt at få formidlet til både borgere og personale. 1 Se 2

4 Miksplantning Målet med de foreslåede plantesammensætninger er blomstrende, farverige mosaikker med mange arter, der skal give oplevelser hele året og som kræver et minimum af pleje efter 2-3 års etableringspleje. Sammensætningen af plantearter, i den enkelte planteliste, er omhyggeligt designet til de bestemte vækstbetingelser, der angivet i de enkelte plantelister. Ligesom mængdefordeling mellem arterne og antal planter pr. m 2 er nøje tilpasset, for at nå målet. Beplantningerne er dynamiske og udtrykket vil variere over tid. Enkelte arter forsvinder måske helt efter nogle år og andre vil efterhånden dominere, men det samlede billede skal stadig være et varieret og attraktivt blomstrende bed. Tyskerne kalder denne type beplantning for Mischplanzungen. På dansk kan vi kalde dem Miksplantninger. Miksplantninger består af forskellige arter af stauder, i forskellige mængder, der bliver tilfældigt fordelt på arealet. Bedets ønskede udtryk, opnås gennem arternes forskellige blomstringstidspunkt, harmoniske farvekombinationer og variation i tekstur, såvel som gennem struktureret højdeforskel. Sammensætningen af arter er selvregulerende og beplantningen vil udvikle sig dynamisk - udtrykket vil være forskelligt fra år til år. Den enkelte planteliste er en pakkeløsning udarbejdet til specifikke vækstbetingelser! Fordele Væsentlige fordele ved at lave blomstrende bede med Miksplantninger er Nemmere og forenklet planlægning og anlæg o Der skal ikke bruges en beplantningsplan, som til et traditionelt staudebed, hvilket sparer tid ved planlægning. o Da der ikke skal arbejdes efter en beplantningsplan spares tid til afsætning ved plantningen. Lave driftsomkostninger o Da plantevalget og plantemængden er nøje afstemt efter stedets vækstbetingelser, opnås hurtigt en naturlig frodighed, der vedligeholdes ved selektiv lugning. o Beplantningen er selvregulerende, dvs. stauderne skal ikke omplantes, med bedet udvikler sig dynamisk. o Efter en etableringsperiode på 2-3 år, kan arbejdet i årene fremover udføres i perioden november-marts, blot jorden ikke er snedækket. o Tyske undersøgelser viser at plejeforbruget, i gennemsnit, er 4-8 min/m 2 /år. Højt æstetisk niveau og større oplevelsesværdi o Der er i plantelisterne lagt vægt på, at arterne er afstemt i forhold til hinanden i vækstkraft, højde, tekstur, struktur, vinterstandere, blomstringstidspunkt og farve, så bedet fremstår attraktivt i en stor del af året. 3

5 o De dynamiske beplantninger vil byde på skiftende udtryk gennem året og i årene fremover. o Stor biodiversitet, især til gavn for insekter og fugle. Dynamisk og længelevende o Hårdføre, robuste stauder i en nøje afpasset sammensætning, giver længelevende og selvregulerende beplantninger. o Det er bedets samlede udtryk der er vigtigt; ikke de enkelte arters overlevelse og fremtræden i Miksplantningen. o I de første år kan beplantningen domineres af arter, der vil forsvinde på sigt de fylder hullerne ud, mens de længelevende arter etablerer sig. o Arter, der selv etablerer sig i beplantningen, og som vi plejer at betragte som ukrudt, kan bydes velkomne. Dette skal nøje overvejes og stiller krav til lugepersonalets plantekendskab. Ligesom de skal have kendskab til intentionerne og det ønskede udtryk af beplantningen. Stauderne skades ikke fysisk af sneplovens snevolde, hvilket buske ofte gør. Vejsaltet bør holdes væk fra beplantningerne. Se dog plantelisten Salttolerant, hvor planterne er salttolerante. Udfordringer Lugning skal varetages af personer med det nødvendige plantekendskab og som besidder stor motivation for dette, meget vigtige, stykke arbejde. Det er vigtigt, at borgerne får præsenteret projektet som en slags bynatur og ikke som et staudebed. Der ligger en nødvendig formidlingsopgave i at bedene mere er natur end kultur, hvis ikke borgere og politikere skal blive skuffede. Et velovervejet ordvalg og en positiv vinkling bør prioriteres. Forslag til hvor Miksplantninger kan bruges Vejrabatter, rundkørsler, heller og lignende Parker Industriområder Skovbryn, under trægrupper eller trærækker Fællesarealer, kanter af rammebeplantninger eller læhegn Haver, gårdhaver, taghaver; langs mure og hegn Ved institutioner skoler, plejehjem, osv. Kirkegårde 4

6 Forudsætninger for succes og fremgangsmåde Der er visse betingelser der skal være opfyldt for at staudeplantningerne lykkes og forbliver en succes i mange år. Jorden skal være 100 % fri for flerårigt rodukrudt inden der plantes. Hverken råjord eller muld må være komprimeret. Jorden skal være veldrænet til de fleste Miksplantninger. Se plantelisterne. Ingen grundgødskning medmindre der er særlige mangler, evt. påvist ved jordbundsanalyse. Kanter mod tilstødende arealer er vigtig. Grænser bedet op til græsarealer vil græsset gro ind i bedet, uanset hvor hyppigt græsset slås. Der bør etableres en fast kant mellem bed og græs, gerne af cortenstål eller aluminium. Kanten bør hæves mindst 5 cm over jordniveau og under jorden bør der være cm. Det vil altid være en god ide at plante gode bunddækkende planter yderst i kanterne. Disse er mærket med K i listerne og udvalgt ud fra, at de dækker jorden rigtigt godt og ikke lægger sig ud over kanten. Alt efter hvilke arter der plantes langs kanterne, og uanset om de plantes tæt på kanten eller ej de vil blot brede sig til de ikke kan komme længere -, kan visse arter lægge sig ud over kanten og skjule denne. Det vil også få græsset nærmest kanten til at visne. Ønskes en skarp kant, hele året, kan der laves en kant af belægning på ydersiden af bedet og helt ind til stålkanten. Kanten kan også laves af f.eks. beton- eller granitsten, men der er risiko for at græsset gror ind i bedet via fugerne. Det kan synes som en fordyrende og besværlig løsning, men det er en investering for at minimere dyre lugetimer mange år ud i fremtiden. Beplantningen kan også støde direkte op til fortove, cykel- og gangstier, vej eller anden belægning. Er dette scenariet, skal der enten plantes helt lave planter i den yderste ½ meter nærmest kanten, eller der skal tages højde for stauder, der lægger sig ud over kanten, når belægningen dimensioneres. Støder kanten ikke direkte op til færdselsarealer, eller er stien/vejen bred nok, kan der bruges både høje og lave stauder helt ud til kanten. Det er vigtigt at, jorddækket har den rigtige lagtykkelse (5-7 cm) helt ud til kanten. Bedkant der er så høj, at bedet kan betegnes som et højbed. Billedet viser princippet i en solid og effektiv kantning. 5

7 Naboarealer med træer, buske eller urter, der har spredningspotentiale ind i bedet, bør også med i overvejelserne. Træer, som f.eks. ask, ahorn og birk; buske, som f.eks. rynket rose og brombær og/eller urter, som f.eks. stor nælde, gederams, og lodden dueurt, vil udgøre en risiko for et ukrudtsproblem, des tættere på Miksplantningen, de befinder sig. Til en nabogrund, hvor der er en potentiel mulighed for spredning af f.eks. skvalderkål, kan det være nok med en klippet græsrabat på mindst 1 m brede. Græsset skal klippes 1 gang om ugen i sæsonen. Det vil forhindre skvalderkålen i at sprede sig ind i Miksplantningen, men også hindre spredning til nabogrunden fra staudebedet. Afstem arealstørrelser, der tilplantes med resurserne i driftsafdelingen. Det er afgørende, at etableringsplejen er optimal i hele sin udstrækning. Jorden skal dækkes med 5-7 cm groft grus. Tyskerne anbefaler knust granit ( Splitt ) kornstørrelse 8-16 mm eller komposteret bark. Svenskerne bruger flere forskellige materialer, men typisk enten grus med en noget mindre kornstørrelse, f.eks. 2-4 mm eller 4-8 mm, eller komposteret bark i en sortering kaldet 0-20 mm. Materialet til jorddække skal være frit for jord, muld og ukrudtsfrø. Vi har ikke tradition for at bruge komposteret bark i Danmark og det findes næppe på det hjemlige marked. En efterspørgsel vil nok kunne ændre dette billede, men min erfaring er at den fine bark let danner grobund for ukrudtsfrø, ligesom den kommunale kompost vil. Ønskes et alternativ til gruset, som kan virke fremmed i f.eks. en skovbund, kan en fin barkflis bruges, men kun i et lag på 5-7 cm. Sorteringen kan f.eks. hedde mm og bør være smuldfri, uden større flisstykker og gerne ensartet. Barkflisen vil hæmme ukrudtet, men ikke lige så godt som grus. Arealet skal gødes for at kompensere barkens forbrug af især N under nedbrydningen. Jorddækket lægges ud efter plantning, i et jævnt lag over hele arealet. På de enkelte plantelister er angivet hvilken type jorddække, der anbefales til netop den beplantning. Plantekvalitet skal overholde kravene i Plantestandard 2002 (Dansk Planteskoleejerforening). Plantemængde, og dermed planteafstand, er beregnet med den forudsætning at planterne leveres i C1 l (pottestørrelse). Ændres pottestørrelse, og dermed plantekvaliteten, til en større størrelse, skal plantemængden mindskes modsvarende. Benyttes mindre plantestørrelse, f.eks. P10-P11,5 cm (jf. Plantestandard 2002, fra Dansk Planteskoleejerforening), øges plantemængden tilsvarende. Bestilles planterne ved projekteringen, 2-3 år før etablering, vil det give planteskolen mulighed for at give en god pris, levere den ønskede kvalitet; herunder de rigtige arter og sorter. Skal arbejdet ud i licitation, er det vigtigt at den ønskede kvalitet beskrives i udbudsmaterialet og at der sikres levering af de ønskede arter og sorter (ingen erstatningsleverancer uden aftale med bygherren). Der plantes i marts-april. 6

8 Huskeliste til planlæggeren: 1. Start planlægning i god tid gerne 2-3 år før plantning 2. Vælg omhyggeligt placering 3. Forudsætninger for succes iværksættes a. Aftale med Driftsafdelingen om resurser til forarbejde og etableringsplejen b. Arealet skal være 100 % frit for flerårigt rodukrudt inden plantning c. Fokus på kanter og nærmeste omgivelser 4. Mål arealet præcist op 5. Vælg en planteliste, der passer til vækstbetingelserne på stedet 6. Beregn antal planter 7. Bestil de rette arter og sorter i god tid - gerne 2-3 år før plantning, for at få den ønskede kvalitet billigst muligt Faren for spredning af ukrudt fra naboarealer til bed, er en af de faktorer der skal med i overvejelserne når der besluttes hvor bedet skal placeres. Det betyder forskellen på 1 gang lugning hvert - hvert andet år eller lugning 3-4 gange/år. Her vil det, sandsynligvis, betyde lugning 3-4 gange/år. Foto fra 7

9 Hvordan bruges plantelisten? Principper for Miksplantninger For at definere struktur og funktion i beplantningen er arterne delt ind i følgende grupper: Skeletplanter er typisk over 70 cm høje og dækker cirka 1-10 % af det samlede areal. De skal danne skelet i beplantningen. De er klumpdannende stauder, som bliver hvor de er sat (acceptorer), samtidig som de har et udtryk, hvor de er blikfang gennem en så stor del af sæsonen som muligt. De danner rygraden i beplantningen. De enkelte arter kan plantes i spredte, uregelmæssige grupper. Eller samles som et bølget bånd gennem beplantningen. Se illustrationer side Ledsageplanter er typisk cm høje og dækker % af det samlede areal. Danner, sammen med de bunddækkende planter, årstidsvariationen i beplantningen. Ledsageplanterne er af middelhøjde, klumpdannende acceptorer, der samlet set bidrager til blomsterrigdommen. Fyldplanter dækker 5-10 % af det samlede areal og er især vigtige i bedets etableringsfase. Det er ustabile arter der vandrer eller sår sig selv og derfor nemt kan udfylde huller, hvor disse måtte opstå. Med tiden undertrykkes de af de mere stabile arter og vil måske helt forsvinde fra plantningen. Bunddækkende planter er typiske 5-40 cm høje og dækker cirka 50 % af det samlede areal. Danner, sammen med ledsageplanterne, årstidsvariationen i beplantningen. Det er planter der dækker jorden godt, spreder sig ved udløbere, evt. også ved frø, og ofte har vintergrønne blade ved jorden. Løg og knolde har en kort vegetationsperiode i foråret, hvor de bidrager med en vigtig blomstringsperiode. Typisk regnes der med løg eller knolde/m 2. De foreslåede arter kan uden videre erstattes af andre eller helt udelades. Hvis de forårsblomstrende løg og knolde udelades, vil der mangle blomster i forårsmånederne, så det kan ikke anbefales. Forslaget er velovervejet, men der er bestemt andre muligheder. Løg og knolde med lange vegetationsperioder, f.eks. erantis og perlehyacinter, eller arter som hurtigt formerer sig, f.eks. Scilla, bør ikke bruges. Ligeså er arter, hvor løvet lægger sig ud over naboplanterne i nedvisningsperioden problematiske, da de hæmmer stauderne og der opstår huller i beplantningen, hvor ukrudt nemt kan etablere sig. Eksempler på sådanne er narcisserne og spansk skilla (Hyacinthoides hispanica). Bruges disse arter, bør de sættes med god afstand, så der ikke dannes større grupper eller felter. Dvs. de sættes enkeltvis med en afstand på cirka ½ m. Det er vigtigt at plantelisternes angivelser på arter og plantemængder overholdes. Eneste gruppe, der uden videre kan ændres på, er Løg og knolde, se ovenfor. Husk: Den enkelte planteliste er en pakkeløsning! 8

10 Plantning Inden plantning skal evt. kanter være sat, jordbearbejdningen gjort og arealet planeret til maks. gab på 20 mm på en 3 m retskede. Alle planter holdes fugtige under hele plantearbejdet. Planternes rodklump skal være gennemvædet. Er jorden i bedet tør, bør den opfugtes inden arbejdet påbegyndes gerne dagen før. Ved store bede kan det være en fordel at færdiggøre et område ad gangen, som så gennemvandes, mens næste område tilplantes. Alternativt skal der være mange om arbejdet, så planterne hurtigt kommer i jorden og arealet kan vandes. Fremgangsmåden ved tilfældig plantning er at planterne sættes ud på jorden. Start med skeletplanterne, derefter i nævnt rækkefølge, ledsageplanter, bunddækkeplanter og fyldplanter. Stauderne kan spredes helt tilfældigt eller i et mønster. Mønstret må aldrig blive regelmæssigt, hvilket er en udfordring. Der kan plantes i grupper eller bånd. Løg og knolde, til forårsblomstring, sættes i perioden september-oktober og er ikke afhængige af vanding. For at undgå forurening af jorddækket med muld, kan løgene sættes efteråret umiddelbart før plantning af stauderne. Helt tilfældig placering af planterne: Eller i grupper, som her: Skitse til placeringen af Skeletplanter i grupper: 9

11 Eller i grupper og bånd : Planterne plantes, der hvor de er placeret, og jorden jævnes igen imellem planterne inden jorddækket lægges ud over det hele, dvs. planterne dækkes også af jorddækket. Der må ikke køres på arealet med maskiner. Jorddækket kan med fordel grabbes ind. Husk at vande grundigt efter plantning. Planterne sættes her ud efter at jorddækket er lagt på, hvilket er en fejl. Det er vigtigt, at der plantes inden gruset lægges på som jorddække, for at undgå forurening af gruset med muld. Stauderne vil gro op igennem gruslaget. Illustrationer hentet fra 10

12 Ukrudt, i denne sammenhæng, er planter der konkurrerer med de udplantede planter og som begrænser artsrigdommen. Planter der selv indvandrer i bedet, men ikke generer de plantede arters vækst og ikke forstyrrer udtrykket i beplantningen, er ikke ukrudt. Det betyder, at planter, som i anden sammenhæng ville betragtes som ukrudt, ikke nødvendigvis er det her. Det vurderes hele tiden af personalet, der praktiserer selektiv lugning af både selvsåede stauder fra de udplantede arter og af ukrudtet. Pleje under etableringen Lugning ved hurtige, men regelmæssige og hyppige, gennemgange af beplantningen. De tyske erfaringer siger at i de første år, i etableringsfasen, skal der luges 5-6 gange/år, senere cirka 3-4 gange. (Plejeforbrug i gennemsnit 4-8 min/m 2 /år). Det er et relativt højt plejeniveau og bør praktiseres i bede der kan betragtes tæt på af publikum. Hvis en smule ukrudt kan accepteres, er en gang lugning pr. år nok. Det gøres af personale med det nødvendige plantekendskab. Personalet skal være motiveret, og bevidste om at ukrudt nærmest planterne konkurrerer mest og derfor også skal bortluges. Planterne bør kunne identificeres på kimbladstadiet, for sortering i ønskede eller uønskede arter. Ukrudtsarter der har potentiale til at blive flerårigt rodukrudt, bortluges altid med rod. Ingen brug af hakkejern, kultivator eller lignende, dvs. kun håndlugning. Selektiv lugning. F.eks. efterlades selvsåede planter, hvad enten de stammer fra plantede arter eller vurderes som tilladte vilde urter indvandret udefra, der vil kunne lukke huller i beplantningen. Målet er at jorden dækkes 100 % af ønskede urter, så der ikke bliver plads til fremspiring af ukrudtsarter. Se definition af ukrudt i boks øverst på denne side. Vanding kun i den første vækstsæson, til planterne er vokset fast. Cirka 25 l/m 2 /gang. Arterne er valgt efter at de derefter kan klare sig under de givne vækstbetingelser. Gødskning er kun nødvendig på ekstremt næringsfattig jordbund. Evt gram N/m 2 i april. Anvendes barkflis som jorddække, skal der gødskes for at kompensere for, især kvælstof, som flisen bruger under nedbrydningen. Én gang om året klippes de visne staudetoppe ned. Det gøres inden løg og evt. tidlige stauder begynder at strække sig. Klip i december-februar; se anbefalet tidspunkt på de enkelte plantelister. Kan gøres med hækklipper, trimmer/buskrydder, fingerklipper eller større maskine. Under etableringsplejen fjernes afklippet, da det generer planternes tilvækst og er i vejen ved lugningerne. Da der er valgt mange forskellige sunde og hårdføre arter, til de enkelte Miksplantninger, vil sygdomme og skadedyr næppe blive et problem. En undtagelse kan være angreb af 11

13 snegle. Udgør sneglegnav et stort problem, kan de bekæmpes. Sneglefjender ynder de samme levesteder, som sneglene, så det er klogt at udvis en smule tålmodighed. Beplantningen vil udvikle sig dynamisk. Lugning af nyetableret bed i Sävsjö, Sverige, primo juli Bedet er uden jorddække og områdets eksisterende grusede, morænejord ses tydeligt mellem planterne. Lugeholdet er bagud, så det er første gang bedet luges efter udplantning primo maj. Der er endnu ikke luget i billedets forgrund. Foto: Huskeliste til plejepersonalet under etableringsplejen: Motiveret personale med det nødvendige plantekendskab til lugning Hyppige gennemgange vigtigt at ukrudtet ikke smider frø Kun håndlugning Fra anden vækstsæson praktiseres selektiv lugning Kanter er vigtige Vanding i den første vækstsæsons første måneder Nedklipning 1 gang/år i vintermånederne. Afklip fjernes Husk at beplantningen vil og skal udvikle sig dynamisk! Drift Nedklipning Der er Miksplantninger der ikke skal klippes. Se plantelisterne; f.eks. Skyggespejl og Glitrende skygge. I disse plantesammensætninger er 80 % af beplantningen stedse- eller vintergrøn og resten falder helt sammen i løbet af vinteren, så der er intet behov for nedklipning. Alle stauder kan sagtens klare sig uden nedklipning, der udelukkende gøres for at opnå det ønskede udtryk. 12

14 Ønskes en nedklipning, gøres det inden løg og tidlige stauder begynder at strække sig. Vejret og plantevalget er afgørende for tidspunktet, men det vil oftest ligge i perioden december-februar. Metoden afhænger af forholdene og den tilgængelige maskinpark. Der er muligheder i alt fra hækklipper til større traktorbugserede maskiner. Der må ikke køres på plantearealet, men ved siden af, f.eks. med sidehængt klipper som dem der bruges til vej- og grøftekanter. Hvorvidt afklippet skal fjernes fra bedet eller ej, afhænger af det ønskede udtryk efter nedklipningen, mængden af nedklippede plantedele, muligheden for at findele afklippet og muligheden for at sprede afklippet i bedet. Afklippet må ikke hæmme staudernes vækst. Alternativt kan afklippet evt. spredes i naboarealer, såsom under buske eller i den øvrige skovbund. Ukrudtsbekæmpelse Efter etableringen bør beplantningen gennemgås hvert år af personale med det fornødne plantekendskab, for en vurdering af hvorvidt der skal gøres en indsats og bedet luges. Husk: altid håndlugning, så der ikke opstår huller i beplantningen. Hyppigheden af lugning efter etableringsplejen på 2-3 år, vil afhænge meget af muligheder for spredning udefra. Bedet bør, som minimum, gennemgås hvert år. Lugetidspunktet kan ligge mellem august og nedklipning, blot jorden ikke er bundet af frost. Hold særligt øje med: o Selvsåede træer og buske, som f.eks. brombær, ask, birk og ahorn. o Rodskud, fra f.eks. rynket rose. o Græs, der gror ind fra omkringliggende arealer. o Etablering af flerårigt ukrudt, som f.eks. agersnerler, stor nælde og kvik. Andre arealer, hvor risikoen for spredning af ukrudt udefra er mindre, f.eks. rundkørsler uden (plæne)græsser og fodposer under træerne i bymidten, bør der stadig være en gennemgang hvert eller hvert andet år. Der vil efterhånden komme en erfaring med hvor problemerne kan opstå og disse steder kan så prioriteres. Det er vigtigt at der bliver holdt øje med beplantningerne af personale med det fornødne plantekendskab, og sat ind i tide med en effektiv bortlugning af evt. ukrudt. Huskeliste til plejepersonalet ved drift: Der er Miksplantninger der ikke skal klippes ned. Øvrige klippes ned 1 gang/år i vintermånederne. Motiveret personale med det nødvendige plantekendskab til vurdering af behov for lugning, mindst 1 gang/år og inden nedklipning Kun håndlugning 13

15 Nogle eksempler på urter, der kan dukke op, og hvor der skal vurderes, om de er velkomne i selskabet eller ej. Øverst række, tv. korsknap, th. ranunkel. 2. Række fra oven, tv. vild gulerod, th. martsviol. 3. Række fra oven, tv. kongepen, th. gederams. Nederste række, tv. ærenpris, th. hvid okseøje. 8 fotos er hentet på Google billeder, 2 er forfatterens. 14

16 Husk Planlægger Mere natur end kultur vigtig formidling Afstem resurserne til etablering og etableringspleje i samarbejde med Drift Udvælgelse af stedet til staudebedet, skal overvejes omhyggeligt. Der skal tages højde for o lokalitetens vækstbetingelser o risiko for spredning af ukrudt fra naboarealer Vælg planteliste, der passer til de givne vækstbetingelser Fokus på kanter find en løsning; helst en fast kant Bestil planter i god tid Etablering Arealet skal være 100 % fri for rodukrudt Kanter laves inden plantning Personalet der skal plante, skal kende intentionerne og det ønskede udtryk Personalet skal have det fornødne plantekendskab til plantelistens planter Plant i marts-april Jordoverfladen skal være jævn inden plantning Plant først jorddække på til sidst Vanding i de første måneder hyppigst i starten Hyppig, hurtig lugning Kun håndlugning af personale med det fornødne plantekendskab Selektiv lugning efter 1. vækstsæson Nedklipning inden løgplanterne strækker sig, typisk i perioden december- februar Afklip fjernes Drift En eventuel nedklipning af de visne staudetoppe, skal ske inden løgplanterne strækker sig, typisk i perioden december- februar Der er plantelister, hvor der ikke skal foretages en nedklipning Efter etableringsperioden, kan afklippet findeles og blive i bedet Et bed plantet efter den tyske planteliste Silbersommer. 4 år efter etablering. Foto hentet fra 15

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011 Studietur til Sävsjö og Enköping Juni 2011 2 svenske byer med en tydelig parkprofil Enköping ligger ca. 30 km. fra Stokholm. Der er knap 40.000 indbyggere i kommunen Sävsjö ligger midt i Småland mellem

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Pleje- og vedligeholdelsesplan Udearealer. Afd. 1-71 Irmelinen

Pleje- og vedligeholdelsesplan Udearealer. Afd. 1-71 Irmelinen Pleje- og vedligeholdelsesplan Udearealer Afd. 1-71 Irmelinen fsb juli 2014 Indholdsfortegnelse GENERELT VEDRØRENDE PLEJE- OG VEDLIGEHOLDELSESPLANEN 4 Formål 4 Omfang 4 ARBEJDETS UDFØRELSE 5 Generelt 5

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej.

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej. Plejeplan 72-74: Vridsløsevej. Arealet indeholder følgende elementer: Fast belægning (beton-belægningssten), (parklamper, trådhegn, borde-bænke, havepejs, flagstang, gynger, legebåd ), Brugsplæne, Fritvoksende

Læs mere

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD Takster gældende fra: 1. januar 215 31. december 215 TAKSTER PR. 1. JANUAR 215 GÆLDENDE FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse, Begravelse og

Læs mere

Et naturligt samarbejde...

Et naturligt samarbejde... Et naturligt samarbejde... 2 visioner NYGAARDS visioner er: - at skabe et levende grønt udemiljø med planter, der gror og trives. - at være en naturlig samarbejdspartner for vores kunder. - at være en

Læs mere

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI Takster gældende fra: 1. januar 213 31. december 213 Kirkegårdenes kontor Kong Magnus Vej 13 4 Roskilde Tlf. 4635 89 www.roskilde-kirkegaarde.dk

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 ROSKILDE DOMPROVSTI Kirkegårdenes Brugerark med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 Brugerarket er fælles for alle kirkegårde i provstiet med justering for Himmelev Sogns Kirkegård Kirkegårdstakster

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Takster for. Aabenraa Kirkegård. pr. 1. januar 2014. Aabenraa Sogn. Afregning

Takster for. Aabenraa Kirkegård. pr. 1. januar 2014. Aabenraa Sogn. Afregning Afregning Afregning for kirkegårdens ydelser sker forud for 1/2 år ad gangen, således at fakturaer vedr. vedligeholdelse og blomster udsendes primo året, mens fakturaer vedr. grandækning mv. udsendes medio

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Plant legepladsen grøn

Plant legepladsen grøn Plant legepladsen grøn Matas Danmarks Matas Naturfredningsforening. Danmarks Naturfredningsforening Frie Børnehaver. Kræftens og Fritidshjem Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Ny inspiration til legepladsen?

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Anlæg og pasning af gravsteder

Anlæg og pasning af gravsteder Anlæg og pasning af gravsteder Gravstedstyper På de tre kommunale kirkegårde Almen-, Søndre- og Østre Kirkegård findes følgende gravstedstyper: Traditionelle kistegrave Denne type gravsteder giver mulighed

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Assens Provsti Gias ydelser

Assens Provsti Gias ydelser Assens Provsti Gias ydelser Pleje og Vedligehold (1 års aftaler) Gennemgang ca. hver 3. uge i sæsonen Lugning Almindelig beskæring Indsamling af buketter Rivning og fejning Opsamling af løv Rensning af

Læs mere

Kvalitetssikring af Planteleverancer

Kvalitetssikring af Planteleverancer Kvalitetssikring af Planteleverancer Udarbejdet af Danske Anlægsgartnere Dansk Planteskoleejerforening Oktober A. Formål. Med denne aftale fastlægges procedure for kvalitetssikring af planteleverancer

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Etageejendomme Bestemmelserne er gældende for alle afleveringssteder i en etageejendom.

Etageejendomme Bestemmelserne er gældende for alle afleveringssteder i en etageejendom. Bygningsreglementet (Uddrag af kapitel 4) Trapper i fælles adgangsveje skal have en fri bredde på mindst 100 cm, ved tofamiliehuse dog mindst 90 cm. Gange, reposer og ramper i fælles adgangsveje skal have

Læs mere

Aars Kirkegårde Velkommen til Aars Kirke GRAVSTEDS- OG YDELSESOVERSIGT FOR 2014 INTRODUKTIONSFOLDER TIL AARS KIRKE OG KIRKECENTER

Aars Kirkegårde Velkommen til Aars Kirke GRAVSTEDS- OG YDELSESOVERSIGT FOR 2014 INTRODUKTIONSFOLDER TIL AARS KIRKE OG KIRKECENTER Aars Kirkegårde GRAVSTEDS- OG YDELSESOVERSIGT FOR 2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 GRAVSTEDSTYPER KIRKEGÅRDEN BLÅBÆRDALEN... 3 Lynghaven (park og natur gravsted 2 urnepladser)...3 Stauderhaverne (park

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

Kursusudbud for den faglærte / ufaglærte anlægsgartner

Kursusudbud for den faglærte / ufaglærte anlægsgartner Kursusudbud for den faglærte / ufaglærte anlægsgartner Uddannelse stopper aldrig helt Derfor har vi her samlet de seneste trend inden for afvanding, regnvand, taghaver og træpleje i et spændende kursusudbud

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium Side 2 Side 3 INDHOLD SILKEBORG KIRKEGÅRDE OG KREMATORIUM Valg af begravelsesform (kiste eller urne)... 6 Rettigheder

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 6 - Grønne opgaver

Baggrundspapir til kapitel 6 - Grønne opgaver 1 af 7 21-08-2013 12:58 Baggrundspapir til kapitel 6 - Grønne opgaver Journal nr. 4/0106-0401-0008/ISA/JEBA Kapitel 6 i Konkurrenceredegørelsen 2006 ser på markedet for grønne opgaver. Grønne opgaver er

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse på kirkegårde

Ukrudtsbekæmpelse på kirkegårde Ukrudtsbekæmpelse på kirkegårde KIRKEMINISTERIET CENTER FOR SKOV, LANDSKAB OG PLANLÆGNING INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Fra 1996 til 1998 gennemførte Forskningscentret for Skov & Landskab, der er en del af

Læs mere

D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 2010 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE ERHVERVELSE OG FORNYELSE AF GRAVSTEDER

D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 2010 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE ERHVERVELSE OG FORNYELSE AF GRAVSTEDER D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 21 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse og fornyelse, Begravelse og urnenedsættelse, Benyttelse af kirke og kapel samt Kremation

Læs mere

Kirkegårdstakster & Ordensregler. for. Magleby & Borre Kirkegårde

Kirkegårdstakster & Ordensregler. for. Magleby & Borre Kirkegårde Kirkegårdstakster & Ordensregler for Magleby & Borre Kirkegårde Takster gældende for 1. jan. 2015 31. dec. 2015 I. Medlem af folkekirken Inden for komm. Ved Medlem af folkekirken Indenfor komm. forstås

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

2008 Aftalehåndbog vedrørende Hyrdeengens fællesarealer

2008 Aftalehåndbog vedrørende Hyrdeengens fællesarealer 2008 Aftalehåndbog vedrørende Hyrdeengens fællesarealer Indhold G1 - Græsarealer... 4 G2 - Regnvandsbrønde... 5 G3 Træer... 6 G4 - Buskads... 7 G5 Hække... 8 G6 Snerydning... 9 G7 Oprydning... 10 G8 Ukrudtsbekæmpelse...

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Ravnsborgvej Køge Boligselskab

Ravnsborgvej Køge Boligselskab Ravnsborgvej Køge Boligselskab Plejeplan Landskab Sagsnr. 460 Dokumentnr. RK_DPLAN_L_001 Dato: 2011.02.07 Rev. Dato: 2012.02.22 Totalentreprenør Landskabsarkitekt E. Pihl & Søn A/S Thing & Wainø ApS Nybrovej

Læs mere

Takster og vejledning for erhvervelse, fornyelse, ren- og vedligeholdelse mv. af gravsteder på kirkegårde i året 2014.

Takster og vejledning for erhvervelse, fornyelse, ren- og vedligeholdelse mv. af gravsteder på kirkegårde i året 2014. Holstebro Provsti Kirkestræde 9A Tlf. 96 10 08 63 E-mail: holstebro.provsti@km.dk Menighedsrådene i Holstebro Provsti, Viborg Stift Bedes omdelt til kasserer, kirkeværge, graver og kirkegårdsleder. Januar

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

Holdningen og kærligheden. En gruppe entusiastiske fag- stor i Berlin. Befolkningen opfatter. juni tog til Berlin for at studere

Holdningen og kærligheden. En gruppe entusiastiske fag- stor i Berlin. Befolkningen opfatter. juni tog til Berlin for at studere TRÆERNES BY Berlin er fyldt med store, sunde bytræer. Det er ingen tilfældighed, for berlinerne elsker deres træer, og de plantes og passes med stor kyndighed Af Christian Nørgård Nielsen, Henning Looft

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Referat fra Grundejerforeningen Damgårdens Jorder Mandag den 19. marts 2012 i Fårup-Sabro Sognegård.

Referat fra Grundejerforeningen Damgårdens Jorder Mandag den 19. marts 2012 i Fårup-Sabro Sognegård. Hjemmeside: www.damgaardens-jorder.dk Referat fra Grundejerforeningen Damgårdens Jorder Mandag den 19. marts 2012 i Fårup-Sabro Sognegård. 1. Valg af dirigent Efter formandens velkomst blev Poul Øxenholt

Læs mere

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 30-12-2014 Sagsnr.: 13/45122 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Kendelse Søndermarken

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

VIBEN 8C PRØVEHUS 01_LBF 1 STJERNE

VIBEN 8C PRØVEHUS 01_LBF 1 STJERNE VIBEN 8C PRØVEHUS 01_LBF 1 STJERNE KONCEPT LBF Basisrenovering plus mindst mulige nødvendige ekstra ustøttede arbejder BEBOERE Ældre ægtepar, som altid har boet i bebyggelsen. Ønsker at alt skal være som

Læs mere

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE Information om gravsteder BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE Handlingen i kirken samt erhvervelse af gravsted i fredningstiden, er gratis for medlemmer af folkekirken, der bor eller

Læs mere

Robert Bosch GmbH. Mål!-væg. Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjemme i haven.

Robert Bosch GmbH. Mål!-væg. Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjemme i haven. Mål!-væg Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjee i haven. 1 Indledning Målvæggen er klassikeren for alle fodboldfans. Vi viser dig en model i stabil Birk-multiplex, som kan adskilles

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv. ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---

Læs mere

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Har et areal på 30.000 m2, og rummer 2850 kistegravsteder og 800 urnegravsteder. Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet

Læs mere

Gartner- og viceværtmedhjælper

Gartner- og viceværtmedhjælper Gartner- og viceværtmedhjælper KILDEN er et enestående uddannelses- og beskæftigelsestilbud for unge og voksne med særlige behov. Kilden er kendt som et sted der i tæt samarbejde med oplevelsesattraktionen

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling den 14. maj 2014 i Sognehuset, Sønderris:

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling den 14. maj 2014 i Sognehuset, Sønderris: Dagsordenen for den ordinære generalforsamling den 14. maj 2014 i Sognehuset, Sønderris: 1) Valg af dirigent. Ad 1. Bestyrelsesmedlem Claus Madsen blev valgt 2) Valg af referent Ad 2. Bestyrelsesmedlem

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Holbæk Kommune Teknik og Miljø

Holbæk Kommune Teknik og Miljø Holbæk Kommune Teknik og Miljø Administrationsgrundlag for PARKDRIFT Godkendt af Udvalget for Kultur og Fritid d. 23. maj 2011 1 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING... 3 1 PARKER... 4 2 GRØNNE AREALER... 10

Læs mere

1. Etape. Vi vil gerne skabe

1. Etape. Vi vil gerne skabe Projektbeskrivelse Askov lokalråd ønsker at skabe et attraktivt område omkring Torvet, Brugsen og Dammen. Formålet er en byfornyelsen som skal skabe et fælles holdepunkt for befolkningen i Askov. Et sted,

Læs mere

Forsyning Ballerup med i kampen om at blive Danmarks mest velsmagende hanevand

Forsyning Ballerup med i kampen om at blive Danmarks mest velsmagende hanevand Forsyning Ballerup med i kampen om at blive Danmarks mest velsmagende hanevand Det rene postevand i Danmark er indbegrebet af sundhed og livskvalitet, men det smager meget forskelligt. Fredag 10. oktober

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 0209 13 Grundejerforeningen Helmklit v/formand Kenn

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Projekt. Æblehaven. The little Apple. Niels Knudsens Plads Nordenskov

Projekt. Æblehaven. The little Apple. Niels Knudsens Plads Nordenskov Projekt Æblehaven The little Apple Niels Knudsens Plads Nordenskov Projekt: The little Apple. Æblehaven. Motivation: Da den gamle købmandsgård i Nordenskovs centrum Niels Knudsens købmandshandel blev revet

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 ROSKILDE DOMPROVSTI Kirkegårdenes Brugerark med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 Brugerarket er fælles for alle kirkegårde i provstiet med justering for Jyllinge Kirkegård TAKSTER

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske Krydderurter Træer Side 2 Akebia Quinata kaldes også for klatreagurk eller chokoladevin og farven er vel også nærmest

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Ny skovafdeling på en mindre kirkegård Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Humlebæk Sogn 9.434 indbyggere heraf er ca. 74 % medlem af folkekirken Humlebæk Kirkegård

Læs mere

Pas på ledningerne og livet. Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt

Pas på ledningerne og livet. Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt Pas på ledningerne og livet Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt Indledning Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet stærkstrømsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens afsnit 5A omhandler sikkerhedsforskrifter

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere