OmKreds H. TEMA: Spot på løn og arbejdstid. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR DEN INVOLVERENDE STUEGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OmKreds H. TEMA: Spot på løn og arbejdstid. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 4 2014 DEN INVOLVERENDE STUEGANG"

Transkript

1 NR OMKREDS H OmKreds H Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden TEMA: Spot på løn og arbejdstid GENERALFORSAMLING OG SYGEPLEJERSKEPRIS DEN INVOLVERENDE STUEGANG

2 OmKreds H NR. 4/ årgang ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Kredsformand Vibeke Westh JOURNALISTISK REDAKTION: Kommunikationskonsulent Anne G. Poulsen, Kommunikationskonsulent Vibeke Hvas, Redaktionen står for tekst og fotos, hvor intet andet er angivet OPLAG: eksemplarer DESIGN OG PRODUKTION: vahle+nikolaisen, Aarhus ADRESSE DSR Kreds Hovedstaden Frederiksborggade 15, København K Tlf.: Fax: web: INDHOLD LEDER 3 NYT FRA KREDSEN Arbejder du jul og/eller nytår? 4 Kredsens åbningstider jul og nytår 4 Bornholms Syge plejerskepris uddelt 5 Opslag med udækkede vagter 5 Ros og kritik i 1813-rapport 5 Næstformandsvalg tæt på medlemmerne 6 Kursen sat for psykiatrien 6 Hej, jeg ringer fra DSR 7 Alumnenetværk på Metropol 7 Vigtig lovændring på vej 7 ÅBNINGSTIDER Kontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse. Man-tirs, tors-fre Onsdag Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales. GENERALFORSAMLING SYGEPLEJERSKEPRISEN 2014 Råb op vores viden er vigtig 10 KONTAKT TIL TEAMS Sekretariat og formandskab: Team Hospital, Psykiatri og Stat: Team Kommune og Privat: Team Politik og Kommunikation: Bogholderi: ÆLDREPLEJE Skovhuset tager hul på fremtiden 12 POLITIK Regionsrådsformand: Sygeplejersker er vigtige for regionen 14 Kontakt det team, der dækker dit ansættelsesområde, hvis du er ansat i basisstilling. Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på KONTAKT TIL LEDELSESCENTRET Som ledende sygeplejerske skal du kontakte DSRs Ledelsescenter, tlf , hvis du ønsker at tale med en faglig konsulent inden for dit ansættelsesområde KREDSLEDELSE Kredschef Anne Tovborg Teamleder Iben Frödin (sekundærteamet) Teamleder Anne Laulund (primærteamet samt det administrative team) KREDSFORMANDSKAB Kredsformand Vibeke Westh 1 kredsnæstformand Vibeke Schaltz 2 kredsnæstformand Charlotte Engell Kredsnæstformand Kristina Robins Kredsnæstformand Signe Hagel Andersen Kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich Se hjemmesiden for kontaktinformation til kredsformand samt kredsnæstformand TILBAGEBLIK Pride med fest og farver 15 Workshops for privatansatte 15 Patientsikkerhed og sektorovergange til debat 15 Hjemmesygeplejen i fremtiden 15 Tjek din lønsedddel den er penge værd! 15 Ny i faget hvad nu? 15 PATIENTINDDRAGELSE Den Involverende Stuegang giver bonus 16 MINITEMA OM LØN OG ARBEJDSTID En håndfuld vigtige råd ved jobskifte 18 Vejen til bundlinjen 19 STRESS Vi tog signalerne alvorligt 21 Stress tur-retur 22 KALENDER Arrangementer i DSR Kreds Hovedstaden 24 SATELLITKONTOR BORNHOLM: Haslevej 50, 3900 Rønne Tlf.: Fax: Telefonåbningstider som i København, se ovenfor. Kontoret er åbent for personlig henvendelse man-tirs og tors kl Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales Forsidefoto: På kredsens generalforsamling 28. oktober fulgte deltagerne opfordringen til at fløjte til lønkamp. Se flere billeder fra generalforsamlingen inde i bladet. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR s største lokale kreds. Vi organiserer cirka sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm. Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse.

3 LEDER OMKREDS H KRAV OG RESSOURCER SKAL PASSE SAMMEN UANSET FOKUS! Sidst på året faldt nogle store politiske aftaler på plads i forbindelse med finansloven Det betyder blandt andet, at regeringen har forpligtet sig til at afsætte en god halv mia. kr. i 2015 til at mindske overbelægning på især medicinske afdelinger og begrænse travlhed på fødeafdelingerne. Og frem mod 2018 betyder sundhedsaftalen, at der tilføres yderligere 6,5 mia. til sundhedsvæsenet, som blandt andet skal gå til bedre psykiatri, bedre overlevelse af kræft, øget inddragelse af patienter og pårørende, fokus på kroniske sygdomme, bedre rammer til praksissektoren osv. Det er godt, at politikerne har øje for sundhedsvæsenets udvikling og fokuserer på at imødekomme udviklingen i patienternes og borgernes behov. Det er jo derfor, både de og vi er her. Og der er ikke tvivl om, at sygeplejersker og sygeplejefaglighed fylder rigtig meget, når initiativerne og planerne fra sundhedsaften skal realiseres. Men der er så sandelig heller ikke tvivl om, at krav og ressourcer allerede i dag hænger dårligt sammen mange steder. Der er massivt pres på vores faggruppe rigtig mange steder i sundhedsvæsenet, og det må og skal politikerne rette deres opmærksomhed imod. Man kan ikke forbedre patienternes vilkår, hvis personalet ikke kan følge med. Punktum. Derfor er det lidt bekymrende allerede nu at erfare, hvordan arbejdsgiverne rasler med sablen forud for forhandlingerne om ny overenskomst Regionerne melder ud, at OK15 skal stå i patienternes tegn. Patienterne skal i centrum, og vi skal blive bedre til at indrette os på deres præmisser ( ) for os kommer OK15 IKKE til at handle om, at de ansatte skal løbe hurtigere eller arbejde mere, siger regionernes topforhandler Anders Kühnau. Samme sang lyder fra KL, som også lægger op til at bruge forhandlingerne til at skabe bedre sammenhæng i opgaveløsningen, bl.a. gennem ændringer i aftalerne om, hvordan arbejdstiden tilrettelægges. Endnu et år med store forandringer venter forude spændende nye opgaver, skærpet fokus, konstant udvikling, stigende efterspørgsel på sygeplejerskers arbejdskraft og faglighed. Men også komplekse forandringer, opgaveglidning mellem sektorer, øget pres på sammenhængen mellem krav og ressourcer, pres på balancen mellem arbejdsliv og fritid. Der er nok at se til. Støt op om din fagforening og hjælp os med at hjælpe dig! Vibeke Westh Kredsformand

4 4 NYT FRA KREDSEN Arbejder du jul og/eller nytår?... kan du opfriske reglerne for søgnehelligdagsbetaling og regulering af normtimeregnskabet i 2014 her. Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag. Dem er der mange af i forbindelse med jul og nytår På en søgnehelligdag skal antallet af timer, der kan tjenesteplanlægges med i normperioden (mødeplanperioden) nedskrives med 7,4 timer, hvis du er ansat på fuld tid. Hvis du er ansat på deltid, nedskrives timetallet i forhold til de timer, du er ansat. JULEAFTENSDAG Juleaftensdag falder i år på en onsdag. Dagen ligestilles med en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse. Normtimeregnskabet nedskrives derfor svarende til ansættelsesbrøken for alle ansatte, undtagen faste nattevagter. Selvtilrettelæggere i kommunerne har fri hele dagen. 1. JULEDAG OG NYTÅRSDAG 1.1. Begge dage falder på en torsdag og er søgnehelligdage. Normtimeregnskabet nedskrives svarende til din ansættelsesbrøk. 2. JULEDAG Juledag falder på en fredag og er en søgnehelligdag. Normtimeregnskabet nedskrives svarende til din ansættelsesbrøk. regioner. På kommunale arbejdspladser regnes for en søgnehelligdag fra kl. 12. Selvtilrettelæggere har dog fri hele dagen. For kommunalt ansatte i fast dagvagt nedsættes antallet af timer, der kan tjenesteplanlægges i mødeplanperioden med det antal timer, der normalt ligger efter kl. 12. For ansatte på deltid foretages forholdsmæssig nedsættelse. For ansatte i fast aftenvagt eller ansatte i skiftende vagter ligestilles dagen med en søgnehelligdag. Normtimeregnskabet nedskrives svarende til ansættelsesbrøken. For faste nattevagter sker der ingen nedsættelse i antallet af timer, der kan tjenesteplanlægges. På regionale arbejdspladser skal de ansatte så vidt muligt holde fri fra kl. 12 den Hvis man skal arbejde mellem kl , får man weekendbetaling. Nytårsaftensdag regnes dog ikke for en søgnehelligdag, så normtimeregnskabet skal ikke nedskrives. Der gives heller ikke erstatningsfri for at arbejde efter kl. 12. ER DU I TVIVL? Hvis du hverken er kommunalt eller regionalt ansat, eller hvis du er ansat med særlige arbejdstidsvilkår, kan der gælde andre regler. Spørg din tillidsrepræsentant eller din leder, hvis du er i tvivl. Du er også velkommen til at kontakte kredskontoret i åbningstiden på tlf NYTÅRSAFTEN I REGION OG KOMMUNER Nytårsaftensdag falder i år på en onsdag. Der er lidt forskel på arbejdstidsreglerne i henholdsvis kommuner og KREDSENS ÅBNINGSTIDER JUL OG NYTÅR Kredskontoret på Frederiksborggade 15,4. (ved Nørreport) har åbent som følger i forbindelse med jul og nytår 2014: Man-tirsdag : Åbent for telefonisk og personlig henvendelse kl Ons-fredag : Kredskontoret er lukket Man-tirsdag : Åbent for telefonisk og personlig henvendelse kl Ons-torsdag : Kredskontoret er lukket Fredag 2.1.: Åbent for telefonisk og personlig henvendelse kl Du kan også se åbningstiderne på

5 OMKREDS H OPSLAG MED UDÆKKEDE VAGTER BORNHOLMS SYGE PLEJERSKEPRIS UDDELT Helt i stil med traditionen uddelte Klub for Sygeplejersker på Bornholm Sygeplejerskeprisen 2014 til en lokal sygeplejerske i forbindelse med klubbens generalforsamling 2. oktober. I år gik det smukke stykke blå glaskunst til Rita Mogensen, der netop er fratrådt sin stilling på intensivafdelingen på Bornholms Hospital til fordel for et liv som efterlønner. DSR Kreds Hovedstaden ønsker Rita Mogensen stort tillykke med prisen og held og lykke i dit fremtidige virke. I kredsen er vi bekendt med, at ledelsen i stigende grad hænger lister op på afdelingerne med udækkede vagter. Hensigten er, at sygeplejerskerne frivilligt kan melde ind og tage de vagter, de har mulighed for. Det er ikke brud på reglerne at hænge den slags lister op og på den måde efterspørge medarbejdernes indsats ud over den planlagte tjenestetid. Men det er vigtigt at huske på, at det altid er ledelsen/vagtplanlæggeren, der har ansvar for, at alle vagter er dækket. Og at det er ledelsen/vagtplanlæggeren, der tilrettelægger din tjeneste, så du kender dine vagters placering mindst fire uger FØR de skal afholdes. Når du vælger at melde ind på udækkede vagter, skal du være opmærksom på, at arbejdsmiljølovens bestemmelser skal overholdes. Loven siger, at du maksimalt må arbejde seks dage i træk, uanset om der er tale om planlagte eller ekstra vagter. Du skal også være opmærksom på, at hviletidsreglen på 11 timer skal overholdes. ROS OG KRITIK I 1813-RAPPORT I oktober udkom en evalueringsrapport omkring planlægning og etablering af regionens enstrengede, visiterede akutberedskab (EVA) og herunder akuttelefonen Rapporten, som er udarbejdet for Region Hovedstaden af rådgivningsfirmaet COWI, omhandler kun beslutningsprocessen og implementeringen frem til GOD IDE MEN KORT PROCES COWIs rapport konkluderer, at beslutningen om indføre EVA er en god ide, men at den politiske beslutningsproces var forhastet, især beslutningen om at opsige aftalen med PLO Hovedstaden om lægevagten. Planlægningstiden blev derfor meget kort, og der blev truffet uhensigtsmæssige valg undervejs, blandt andet om at åbne 1813-funktionen i den nye form nytårsnat 1.1. som er et af årets travleste tidspunkter. Regionens kommunikationskampagne fokuserede kraftigt på at skabe kendskab til akuttelefonen 1813 og budskabet om etableringen af et enstrenget, visiteret akutsystem fik for lidt opmærksomhed. DSR BAKKER EVA OP -I DSR har vi hele tiden bakket op om intentionerne bag EVA, og det gør vi fortsat. Jeg noterer, at rapporten peger på, at de faglige organisationer skulle have været tættere og tidligere ind over processen. Det er vi enige i, men nu er det en ny tid, hvor mange af de politiske og administrative aktører er skiftet ud, og vi må se fremad, siger kredsformand Vibeke Westh og fortsætter: -Nogle af beslutningerne trækker stadig spor, f.eks. de aktuelle udfordringer med at rekruttere sygeplejersker til akuttelefonen. De medarbejdere, der er der, gør en fantastisk indsats. Men det er jo ikke holdbart, at det er svært at rekruttere. Vi nærmer os omsider en fælles og god løsning i forhandlingerne om en helt ny lønmodel. Til januar udkommer den samlede evalueringsrapport af EVA. Analyseinstituttet KORA står bag den store analyse, som vil samle delkonklusioner og se på både teknologi, økonomi, organisering og patienttilfredshed i perioden

6 6 NYT FRA KREDSEN Næstformandsvalg tæt på medlemmerne Efter flere ugers hård valgkamp blev det 7. november afgjort, at DSRs to næstformænd også i de kommende fire år hedder Anni Pilgaard og Dorte Steenberg. De i alt fem kandidater til de to næstformandsposter besøgte alle kredse i forbindelse med valget også Hovedstaden, hvor ca. 40 medlemmer mødte op 22. oktober. De fik lejlighed til at komme i tæt dialog med alle kandidaterne, som slog sig ned ved alle borde på skift. På billedet ses til højre kredsnæstformand i Hovedstaden, Charlotte Engell, som var en af de fem kandidater. Charlotte Engell vandt med flest stemmer i Hovedstaden, men da alle stemmer var talt op, var der genvalg til de to siddende næstformænd. 23,8 pct. eller knapt en ud af fire stemmeberettigede medlemmer i Hovedstaden stemte ved næstformandsvalget. På landsplan stemte 25,5 pct. af de stemmeberettigede. KURSEN SAT FOR PSYKIATRIEN Uddannelse, forskning og et brud med kassetænkning er vejen frem for psykiatrien. Det sætter Kreds Hovedstaden fokus på i et nyt udspil, som har ambitioner for psykiatrien i både region og kommuner. I sensommeren lagde kredsbestyrelsen i Kreds Hovedstaden sidste hånd på et nyt strategiudspil for psykiatrien. Det SYGEPLEJEFAGLIGHED OG KOMPETENCEUDVIKLING Der skal være langt flere sygeplejersker med en psykiatrisk specialuddannelse både i region og kommuner. Og så skal sygeplejeprofilen stå stærkere, så der bliver en fagligt begrundet arbejdsdeling og lettere rekruttering til området. FOKUS PÅ FORSKNING I PSYKIATRISK SYGEPLEJE Der er alt for lidt viden om, hvad psykiatrisk sygepleje er og kan. Der skal øremærkes midler til forskning i sygepleje. Og så skal der skabes forsknings- og læringsmiljøer i hverdagen, så der bliver skabt grund for evidensbaseret arbejde. KVALITET OG SAMMENHÆNG I PATIENTFORLØB Psykisk syge skal have én indgang til systemet og én person, som følger dem gennem alle led. Vi skal skrotte de styringsredskaber, som ikke fremmer faglighed, kvalitet og sammenhæng kommer i kølvandet på et fornyet fokus på området siden regeringens udspil i november Udspillet skal nu følges op af politisk benarbejde i region og kommuner. Strategien sætter fokus på tre områder, som skal løfte psykiatrien.! DSR MENER -Vores strategi lægger vægt på, at psykisk sygdom er netop det: En sygdom, som skal behandles og plejes af sundhedsfagligt personale også i kommunerne. Mennesker med psykisk sygdom skal ses som enkeltindivider med en specifik sygdom en sygdom, som kræver et specialiseret tilbud, der tager højde for den enkeltes situation og personlige kompetencer. Vi har bevidst valgt ikke at have fokus på tvang og medicinering, selvom det er nogle af de store udfordringer i psykiatrien. Men vi tror på, at hvis man prioriterer de faglige kompetencer og satser mere på sygeplejefaglig forskning, så vil det blandt andet betyde mindre tvang og overmedicinering. Det vil også forbedre arbejdsmiljøet og endda gavne pengekassen i form af mindre sygefravær, bedre fastholdelse og rekruttering samt bedre kvalitet i patientforløbet. Men politikerne skal prioritere normeringer og udvikling af fagligheden. Det vil vi arbejde for, at de gør. v/ kredsnæstformand METTE SOFIE HAULRICH

7 OMKREDS H ALUMNENETVÆRK PÅ METROPOL HEJ, JEG RINGER FRA DSR.. Kreds Hovedstadens formandskab gentog i efteråret succesen med at ringe rundt til nyuddannede sygeplejersker. Formålet med de i denne omgang 139 opkald var at tage temperaturen på sygeplejerskernes trivsel et par måneder efter overgangen fra studerende til færdiguddannet. Opkaldene blev også denne gang de fleste steder godt modtaget, og tilbagemeldingerne var overvejende positive. For selv om overgangen fra bøger og eksaminer til patienter og vagtplaner er hård for alle, følte langt de fleste sig rigtig godt taget imod på deres nye arbejdsplads. Den tilbagemelding vakte tilfredshed hos DSRs kredspolitikere, herunder Signe Hagel Andersen, som ses på fotoet. De seneste års politiske fokus på vilkårene for oplæring og introduktion ser ud til at have båret frugt. Kredsen har en række initiativer målrettet studerende og især nyuddannede sygeplejersker i kredsen, f.eks. mentorprojektet, tema- og kursusdage og et netværk. I samme boldgade har professionshøjskolen Metropol gennem to år haft et tilbud til skolens gamle og nye dimittender i form af et alumnenetværk, som er forbeholdt dimittender fra Metropol, tidligere uddannede sygeplejersker fra Herlev og København og nuværende studerende på uddannelsens sidste del. Formålet er at opretholde kontakten til dimittenderne med et forum, hvor der gensidigt mellem dimittender og sygeplejerskeuddannelsen kan udveksles erfaringer, nyheder og informationer til gavn for klinisk praksis og uddannelsen. Der er aktuelt over 500 medlemmer i netværket. Omdrejningspunktet er Facebook-gruppen Sygeplejersker fra Metropol, men der afholdes også to fysiske arrangementer på Metropol årligt, nemlig 2. tirsdag i maj og 2. tirsdag i november. Arrangementerne tiltrækker omkring 100 deltagere, og de studerende bliver også inviteret. Kontakt Dorte Samson, lektor og kvalitetskoordinator på Metropol, hvis du er interesseret i at vide mere. Ring eller mail: VIGTIG LOVÆNDRING PÅ VEJ En gruppe arbejdsmiljørepræsentanter fra DSR har i samarbejde med FTF vedholdende fastholdt, at der er behov for en tilføjelse til arbejdsmiljøloven: Ansatte, som bliver udsat for arbejdsrelateret vold, når de har fri, skal omfattes af lovgivningen. Indsatsen har betydet, at der nu er et lovforslag i spil, som forventes vedtaget inden årets udgang. Med lovændringen bliver sygeplejersker bedre beskyttede juridisk, hvis de bliver udsat for chikane eller trusler om vold i fritiden fra borgere, patienter eller pårørende, som de har haft kontakt med i arbejdssammenhæng. Samtidig bliver arbejdsgiver forpligtiget til at tænke forebyggelsen af voldsrisiko ud over arbejdstidens rammer. Er dine børn ligeglade med, hvornår du henter dem? Hvis det er vigtigt for dig at hente dem fra institutionen som aftalt, så glæd dig over Arbejdstidsaftalen. Uden en aftale forsvinder forudsigelighed og planlagt fritid. 6 små videoer gør dig klogere på din arbejdstid(saftale). Se dem på

8 8 GENERALFORSAMLING GENERALFORSAMLING 2014 DGI-byen bag Københavns Hovedbanegård var fyldt med sygeplejersker fra hele regionen, da Kreds Hovedstaden traditionen tro inviterede til generalforsamling sidste uge i oktober. Inden generalforsamlingens start var der som altid livlig aktivitet i foyeren, hvor nye og gamle kollegaer hilste på hinanden over kaffe og kage. Det var en fyldt sal, som hørte årets faglige oplæg. I år stod konsulent Hans Jørgen Nielsen, bureauet Slotsholm, for oplægget med titlen Indflydelse på din arbejdsplads? - ti fif, der stiller dig bedre. Igen i år var der mulighed for via storskærm og direkte transmission at følge generalforsamlingen fra kredsens kontor på Bornholm. Her taler fællestillidsrepræsentant Anette Lund til salen i DGI-byen. Vibeke Westh leverede sin beretning, hvor hun bl.a. satte fokus på sygeplejerskers troværdighed og store vilje til udvikling af faget og sundhedsvæsnet. Den skriftlige beretning kan du læse på hovedstaden, hvor den ligger på forsiden.

9 OMKREDS H Der var masser af snak og god stemning, mens maden blev spist med flot udsigt til København by night. Modtageren af Sygeplejerskeprisen 2014 Vibeke Hejgaard Nielsen fra Center for Sårbare Gravide på Rigshospitalet blev bakket flot op af sine kolleger. Læs mere om prismodtageren og arbejdet med de sårbare gravide i artiklen s Der blev helt bogstaveligt blæst til kamp for bedre lønaftaler ved jobskifte. Se mere om kampagnen En håndfuld gode råd ved jobskifte i bladets mini-tema på side STATUS PÅ INDSATSOMRÅDERNE Kredsbestyrelsen benyttede generalforsamlingen til at orientere om de aktuelle fem indsatsområder. Kredsbestyrelsens medlemmer har valgt sig ind i arbejdsgrupper for hvert område og har fastlagt handlinger: Et godt sygeplejerske-liv hele livet sætter fokus på det rummelige og inkluderende arbejdsmarked. Hvordan kan vi gøre DSR mere nærværende for medlemmerne? indsamler postkort med forslag fra medlemmerne. Kampagnen En håndfuld gode råd ved jobskifte er sat i søen af arbejdsgruppen Løn og arbejdsvilkår. Læs mere i temaet s Hvordan kan vi påvirke de samfundsskabte rammer for god sygepleje og faglighed? indsamler dagbogsfortællinger fra sygeplejersker for at sætte fokus på unødig dokumentation. Sygeplejerskers roller i fremtidens sundhedsvæsen arbejder på at kortlægge akutfunktioner i kommunerne.

10 10 SYGEPLEJERSKEPRISEN 2014 Sygeplejerskeprisen 2014: Råb op vores viden er vigtig Sygeplejerske og sundhedsplejerske Vibeke Hejgaard Nielsen brænder for de sårbare gravide og deres børn. Hun har været med til at få etableret Center for Sårbare Gravide på Rigshospitalet, hvor 10 pct. af hospitalets fødende kvinder er tilknyttet. Og så er hun modtager af DSR Kreds Hovedstadens Sygeplejerskepris Vibeke Hejgaard Nielsen har arbejdet med familier og børn i 24 år. I sine år som sundhedsplejerske på Østerbro mødte hun mange familier, som var præget af sårbarhed eller psykisk sygdom og med forskellige psykosociale problemstillinger oveni. Her blev interessen grundlagt for, hvad sygeplejersker og sundhedsplejersker med deres særlige faglighed kan gøre for at fremme tryg tilknytning mellem forældre og børn helt fra graviditeten og gennem barnets tidlige opvækst. -Egentlig er det enkelt. Tidlig opsporing og en forebyggende indsats er alfa og omega, men der er mangel på viden og på systematik. Og de mange kvinder, der slås med angst, depression eller alvorligere psykiatriske diagnoser, vil gerne have hjælp i deres graviditet. Den skal vi kunne give dem for børnenes og familiernes skyld. Og vi kan jo hjælpe de allerfleste, siger Vibeke Hejgaard. NYT SENGEAFSNIT Den efterspurgte viden og systematik har man siden 1. april i år kunnet finde på Center for Sårbare Gravide, som på det tidspunkt blev formelt etableret med et sengeafsnit med plads til 10 kvinder og deres mand eller en anden pårørende i tilknytning til Rigshospitalets obstetriske klinik. Indtil da blev opgaverne med de sårbare gravide løftet af et dagligt tværfagligt team af jordemødre, psykologer, en socialrådgiver og Vibeke Hejgaard som syge- og sundhedsplejerske. Teamet mødes ugentligt og har derudover tværfaglige konferencer med en række faste samarbejdspartnere fra psykiatrien om de sårbare patienter. Teamet er Centrets omdrejningspunkt og har nok at gøre: Målgruppen omfatter gravide, fødende og barslende kvinder med tidligere eller nuværende psykiske diagnoser samt diverse psykosociale problemstillinger som f.eks. incest, trafficking, tvivl om forældreevne, omsorgssvigt i egen opvækst etc. ET SPEJL AF MODEREN Sygeplejefagligt arbejde er der masser af i hverdagen på centret. -De sårbare kvinder kræver kompetent pleje og pasning. Mange får medicin, som ikke går godt i spænd med graviditet, og de kræver behandling og pleje og en masse ro omkring sig. Meget af det, jeg gør, handler om at mødre mødrene, at anerkende dem og gøre dem trygge. Barnet spejler altid moderens psykiske tilstand. Når mødrene er trygge og rolige og bevarer roen, er deres børn også rolige. Men det tager ikke mange måneder at gøre uoprettelig skade på børnenes evne til at opbygge tryghed og udvikle relationel kompetence. Derfor er det forebyggende arbejde med de gravide og barslende mødre i forhold til at skabe tryg tilknytning mellem forældre og børn før, under og efter fødslen utroligt vigtigt, konstaterer Vibeke Hejgaard. TVÆRFAGLIGHED VIRKER -I hele obstetrisk klinik kan man virkelig mærke synergieffekten af tværfagligt arbejde. Kombinationen fungerer fantastisk, men det er et kæmpe koordinationsarbejde, hvis den forebyggende indsats skal optimeres hele vejen rundt og involvere systemet udenom, f.eks. socialforvaltninger mv. Det sted, hvor jeg har set det fungere bedst, er faktisk her på Rigshospitalet, fordi her er så mange fagligheder at trække på og fysisk mulighed for at samarbejde. Det er desværre mange steder en forhindring for at sikre en systematisk forebyggende, tværfaglig indsats mange steder. Men der er ikke tvivl om, at etableringen af tværfaglige teams med en sygeplejerske som koordinator vil styrke forebyggelsen massivt, påpeger prismodtageren. Hun peger på flere muligheder for at styrke opsporing og tidlig indsats, bl.a. et mobilt depressionsteam, der kan tage ud døgnet rundt og foretage psykiatriske vurderinger ved behov. NÅR LANGT FRA ALLE Tallene taler deres tydelige sprog om behovet for tidlig opsporing og forebyggelse. Ud af de årlige fødsler på Rigshospitalet er ca. 10 pct., eller 600 gravide kvinder, tilknyttet Center for Sårbare Gravide. Men det er langt fra alle, for forskning viser, at 12,3 pct. af alle fødende udvikler

11 OMKREDS H en fødselsdepression. Blandt fædrene er det 5-7 pct. Yderligere 5-10 pct. udvikler angst eller andre psykiske reaktioner efter fødslen. Langt størsteparten af kvinderne er tilknyttet centret, fordi de tidligere har haft depressioner eller er i behandling med antidepressiva. Derudover er der kvinder indlagt, som f.eks. har bipolære lidelser, skizofreni, psykoser eller selvskadende adfærd, ofte i kombination med flere psykosociale problemstillinger. ULYKKELIGE OMSORGSSVIGT -Vi ved, at psykisk syge forældre kan påvirke deres barns udvikling ved f.eks. at mangle nærvær, være passive eller uforudsigelige osv. Hvis man har en depression, kan man ikke respondere på barnets behov. Og hvis man selv har oplevet fysisk eller psykisk omsorgssvigt i sin opvækst, betyder det ofte nedsat forældreevne, som ofte medfører en negativ social arv med utrygt tilknytningsmønster, mangel på empati og omsorg mv, siger Vibeke Hejgaard og fortsætter: - Det er på den baggrund, at dybt ulykkelige sager som Brønderslev, Esbjerg og Tønder dukker op, hvor man må spørge sig selv, hvor de professionelle og den forebyggende indsats var henne. Der kan jo gøres meget for at undgå dette, forklarer Vibeke Hejgaard og understreger: -Det er muligt med en professionel faglig indsats at skabe grobund for en god start for familierne og dermed for en tryg opvækst for barnet. Derfor er arbejdet så meningsfuldt. Når jeg ser en tidligere svært depressiv kvinde vise glæde og engagement i samspillet med barnet efter fødslen, fordi teamet har hjulpet hende gennem graviditeten, skaber det virkelig dyb mening at være sygeplejerske, sagde årets prismodtager Vibeke Hejgaard Nielsen i sin takketale på kredsens generalforsamling 28. oktober. LISBETH ZORNIG-EFFEKTEN Det ligger Vibeke Hejgaard stærkt på sinde, at de fagprofessionelle forstår, hvor vigtig deres viden er og at de skal bruge den aktivt til at skabe det, hun betegner som Lisbeth Zornig-effekten : -Som sygeplejersker har vi en moralsk forpligtelse til at råbe op og fortælle politikere og forvaltninger osv. om forholdene. Lovgivningen er sådan set god nok, men der er enorme forskelle på kommunerne, på distriktspsykiatrierne og de tilbud, som vi sender patienterne ud til. Vi kan ikke stå alene med opgaverne omkring familier med multi-problemer, men vi kan virkelig bidrage til holdbare løsninger med viden og faglig indsigt, slutter årets modtager af kredsens Sygeplejerskepris.

12 12 ÆLDREPLEJE Velfærdsteknologi er en integreret del af hverdagen på plejecentret Skovhuset i Hillerød. Kredsnæstformand Signe Hagel Andersen (tv) får demonstreret sanserummet af sygeplejerske Hanne Jensen, mens kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich stod bag kameraet. Skovhuset tager hul på fremtiden Beboerne på Hillerøds nye plejecenter Skovhuset har taget et stort skridt ind i den fagre velfærdsteknologiske verden i form af smart-gulve, der kan registrere fald og bevægelse, automatiske vaske-tørre-toiletter og nødkald med intern positionering. Men fremtidens ældrepleje handler om meget mere end bare teknologi. For plejecenterleder Charlotte Kock Petersen er ny teknologi på velfærdsområdet ikke interessant i sig selv. Til gengæld er det rigtig interessant som middel til at nytænke begrebet ældrepleje og understøtte et fagligt individuelt pleje- og omsorgstilbud. Derfor er bevægelsesfølsomme smart-gulve med zoner med individuelle indstillinger og automatiske vaske-tørre toiletter mv. en integreret del af hverdagen på det store nybyggede plejecenter Skovhuset, som ligger smukt i det østlige Hillerød med i alt 104 boliger, heraf otte midlertidige pladser. Over halvdelen af beboerne har demens eller lignende udfordringer. -Teknologien kan flytte grænser i forholdet mellem borgerens autonomi og værdighed på den ene side og til behovene for opsyn og sikkerhed på den anden. Målrettede natte-kik har afløst tidligere tiders runder i nattevagten, fordi vores smart-gulve kan sende faldkald, hvis en beboer står op. På den måde bliver borgere, som kan klare sig hele natten, ikke forstyrret af rutinemæssig og kontrollerende adfærd, men sætter rammen for eget liv, fortæller Charlotte. NØGLEORD: SAMSKABELSE -Med Skovhuset har vi fået mulighed for at skifte perspektiv fra daglige rutiner, opsyn og kontrolforanstaltninger til at fokusere på individets meningsfulde liv og på det grundprincip, vi betegner samskabelse at skabe den gode hverdag for beboeren i tæt samspil med familie og netværk. Vi skal imødekomme rigtig mange forskellige interesser her, og derfor skal vi ramme bredt med vores tilbud, uddyber plejecentrets leder. -Vi har arbejdet målrettet på at tilgodese både det lille og det store fællesskab. Vi har haft stor medindflydelse på, hvordan huset blev bygget og indrettet, fordi vi sad med i byggeudvalg og styregruppe fra start sammen med Lejerbo, som stod for selve byggeriet. Den tidlige dialog var utrolig vigtig for at tilgodese vores grundtanke om tilgængelighed og meningsfuldhed for alle beboere og brugere, fortæller Charlotte. KOMPLEKS PLEJE Den faglige kvalitet har høj prioritet hos plejecenterlederen. -Vi ønsker, at omgivelserne og hverdagsliv her skal være så hjemligt som overhovedet muligt og tage udstrakte hensyn til den enkeltes behov, men det sker i kombination med meget høj faglighed. Den går vi ikke på kompromis med. Ny teknologi giver os en mulighed for at kikke på egen praksis og måske frigøre nogle ressourcer til at sikre et bedre samvær. På den måde gør teknologi os i stand til at

13 OMKREDS H løfte mere komplekse opgaver og måske forhindre unødige indlæggelser. Vi kan løfte opgaver her, som vi ikke kunne i samme omfang, før vi fik smart-gulvet, fortæller Charlotte og illustrerer udsagnet: -Vi har oplevet, at beboere kan udskrives tidligere fra sygehuset, f.eks. efter operation. Vores smart-gulv sikrer jo mulighed for hurtig hjælp og reducerer derfor behovet for fast vagt. -De forskellige teknologiske redskaber understøtter generelt, at borgeren kan klare flere ting selv i egen bolig og i trygge rammer med mindst mulig præg af institution, siger hun. - Jeg tror, at vi stadig lider under en vis træghed, og at sygeplejersker måske stadig synes, at det er en myte at tale om plejecentre som fagligt udfordrende arbejdspladser. Det er ærgerligt, for i min optik er det jo virkelig hos os i kommunerne, at udviklingen rykker, slutter Charlotte Kock Petersen, som peger på den vigtige opgave, organisation og lokale tillidsvalgte har i den forbindelse.! DSR MENER KRAV OM EFTERUDDANNELSE Generelt prioriterer Hillerød kommune sygeplejefagligheden højt. Samtlige sygeplejersker i kommunen skal gennemgå et særligt udviklet kursus på professionshøjskolen UCC, som klæder dem på til at sidde for bordenden og tage ansvar for den sygeplejefaglige ledelse. Den tilgang understøtter i høj grad måden at tænke faglighed på på Skovhuset, siger Charlotte: - Kommunen har gjort også det håndterbart for os alle at få omsat nye evidensbaserede vejledninger til praksisnær virkelighed. Vi har fået uddannet en gruppe sygeplejersker til at omsætte de kliniske retningslinjer til lokale instrukser. Kommunens prioritering centralt af sygeplejen styrker vores lokale opgaveløsning. VIGTIG BRANDING I alt er der på Skovhuset ansat hele 12 sygeplejersker og fem ledere, hvoraf de fire er sygeplejersker. Sygeplejerskerne arbejder hver anden weekend, og der er derfor ofte sygeplejerskebemanding i centret aften og weekends. Vagtplanlægning sker i de såkaldte medledende teams, som både sygeplejersker, pædagoger, husassistenter og øvrigt plejepersonale indgår i. Men trods det store fokus på udvikling, fremtidens ældrepleje og de komplekse faglige opgaver er det ikke let at rekruttere sygeplejersker til Skovhuset eller andre plejecentre. Ældrepleje er hot! Et moderne plejecenter er ikke et sted, hvor man kommer, bare fordi man er gammel. Beboere på plejecentre har ofte et komplekst sygdomsbillede, et stort medicinforbrug og et massivt behov for pleje. Det er et udfordrende sted for sygeplejersker. v/ kredsnæstformand SIGNE HAGEL ANDERSEN Ældrekommissionen har for længst anbefalet at styrke de sundhedsfaglige kompetencer på landets plejecentre. Alligevel har kun godt 50 pct. af plejecentrene ansat sygeplejersker, og det skal laves om! I kredsen er vi derfor ved at færdiggøre en række anbefalinger om at øge kvaliteten på fremtidens plejecentre. Plejecenter-sygeplejersker fra regionens kommuner har deltaget i arbejdet med ideer, erfaringer og eksempler på, hvad der fungerer godt hos dem. Anbefalingerne skal udbredes til kommunale politikere og arbejdsgivere. Budskabet er klart: Sygeplejersker på plejecentre er en investering i mere kvalitet på plejecentrene. Det gælder lige fra svære etiske beslutninger i plejen til forebyggelse af indlæggelser og tidlig opsporing, korrekt medicinhåndtering og meget mere. Rekrutteringen - og dermed kvaliteten på plejecentrene skal øges. Med andre ord: Vi skal udbrede, at ældrepleje er hot! Betyder det noget for dig at vide i god tid, om du kan deltage i familiefester? Hvis det gør, så glæd dig over Arbejdstidsaftalen. Uden en aftale forsvinder forudsigelighed og planlagt fritid. 6 små videoer gør dig klogere på din arbejdstid(saftale). Se dem på

14 14 POLITIK REGIONSRÅDSFORMAND: SYGEPLEJERSKER ER VIGTIGE FOR REGIONEN I november besøgte Sophie Hæstorp Andersen kredsen for at mødes med kredsbestyrelsen og tale om sit syn på sygeplejerskernes fremtidige rolle i regionen. -I dag er 32 pct. af regionens ansatte sygeplejersker, og efterspørgslen fortsætter. Jeg synes, det er vigtigt at sikre ikke bare den kliniske kvalitet, men også den organisatoriske, og det kan sygeplejersker i høj grad bidrage til. Med den stigende efterspørgsel på de faglige kompetencer har vi faktisk et ønske om at der bliver optaget flere på grunduddannelsen. Men der er også andre veje, sagde regionsrådsformanden og fortsatte: -I regionen skal vi have et større fokus på sygeplejerskernes efter- og videreuddannelse. Udviklingen viser os jo tydeligt, at der er forskel på sygeplejersker og at der er brug for alle kompetencerne, uanset om det er sundhedsplejersker, behandlersygeplejersker eller f.eks. sygeplejersker, der arbejder på Sundhedsplatformen. Vi ser også stadig flere selvgjorte akademiske sygeplejersker. Og vi får brug for at styrke dobbeltheden i fag meget mere i fremtiden, f.eks. sygeplejefagligheden i kombination med IT eller teknik. Vi kommer slet ikke uden om at dyrke tværfagligheden i sundhedsvæsenet, også på tværs af sektorer, konstaterede Sophie Hæstorp. sammenhænge og tænker innovativt i forhold til sundhedsfaglige arbejdsgange og teknologiske løsninger. -For at kunne varetage de opgaver i fremtiden kræver det høj faglighed og både specialist- og generalistkompetencer. Det kræver såkaldte relationelle kompetencer og evnen til at inddrage patienter og pårørende i behandlingsforløbet, sagde regionsrådsformanden. Hun understregede sin pointe ved at fortælle, at når en klage lander på hendes bord, handler den stort set altid om kommunikation og sammenhæng og næsten aldrig om kvaliteten af behandlingen. -Det er meget sigende, og det er jo også derfor, at vi med regionens nye strategi Fokus og Forenkling sætter sammenhæng for patienten i højsædet, sluttede Sophie Hæstorp. KONSEKVENS FOR ROLLEN Sygeplejersker har en fordomsfri tilgang og kan se det hele menneske bag en diagnose eller en sygdomstilstand. Det er en sindssygt vigtig professionel kompetence, sagde Sophie Hæstorp og understregede, at hun ser sygeplejersker som omdrejningspunkt i at skabe gode behandlingsforløb, som dem, der indgår i tværprofessionelle og tværsektorielle! DSR MENER v/ kredsformand VIBEKE WESTH Det er glædeligt, at regionen vægter sygeplejersker og sygeplejerskers faglighed så højt. Vi vil også meget gerne bidrage. Men der er stort pres på vores medlemmer allerede, og det er vigtigt at sætte en fed streg under behovet for sammenhæng mellem krav og ressourcer i sundhedsvæsenet. Det er helt, helt nødvendigt at sikre den sammenhæng politisk i form af bedre normeringer, et sundt og sikkert arbejdsmiljø osv. Den 40-årige socialdemokrat Sophie Hæstorp Andersen har været regionsrådsformand i Region Hovedstaden siden 1. januar 2014 og fik en god dialog med kredsbestyrelsen.

15 OMKREDS H WORKSHOPS FOR PRIVATANSATTE PRIDE MED FEST OG FARVER For tredje år i træk deltog medlemmer af kredsen i Copenhagen Pride-paraden i august. Sygeplejerskerne slog igen i år et farverigt slag for temaet Mangfoldighed på arbejdspladsen og startede den store paradedag med morgenmad og hyggeligt samvær på kredskontoret, hvor folketingsmedlem for de Radikale Lone Loklindt holdt tale. I oktober inviterede kredsen endnu en gang til fyraftensarrangement for privatansatte sygeplejersker i samarbejde med DSR-C. Godt 60 sygeplejersker hørte blandt andet formanden for Etisk Råd, Jakob Birkler tale om dilemmaer i sundhedsfaglig praksis. Efter spisepausen valgte deltagerne sig ind på forskellige workshops om f.eks. utilsigtede hændelser og sygeplejefagligt ansvar. PATIENTSIKKERHED OG SEKTOROVERGANGE TIL DEBAT Der sker for mange fejl og utilsigtede hændelse i borgernes forløb over sektorgrænser. Med projekt Kom sikkert frem og tilbage har risikomanagerne Ea Petersen fra Ballerup kommune og Benedicte Schou, Herlev Hospital høstet mange erfaringer til at styrke patientsikkerheden. De delte deres indsigter på kredsens velbesøgte videnscafe 2. oktober. HJEMMESYGEPLEJEN I FREMTIDEN Hjemmesygeplejerskens rolle nu og i fremtiden var til debat, da kredsen inviterede til videnscafe om emnet Forsker Tomas Ellegaard, RUC, præsenterede et forskningsprojekt om, hvordan hjemmesygeplejerskernes faglighed kan bidrage til udviklingen af det kommunale sundhedsvæsen, hvor inddragelse af og samarbejde med borgeren er et centralt omdrejningspunkt. 70 medlemmer mødte op til en livlig aften med gode faglige diskussioner. TJEK DIN LØNSEDDDEL DEN ER PENGE VÆRD! Der er fejl på hver 3. lønseddel snyd ikke dig selv! Det var budskabet, da 70 sygeplejersker 30. oktober var samlet til gå-hjem-møde i kredsen om lønsedler og arbejdstid. Fællestillidsrepræsentant Jørn Nørby Thomasen stod for oplægget og understregede, at de mange fejl ikke skyldes snyd, men manglende kendskab til reglerne hos ledelsen. Derfor er det vigtigt, at man altid tjekker sin lønseddel og sikrer sig, at vagter og tillæg er tastet rigtigt ind. Hvis du er i tvivl, kontakt din tillidsrepræsentant eller kredsen på tlf NY I FAGET HVAD NU? I Netværk for nyuddannede tilbyder kredsen forskellige aktiviteter for sygeplejersker, der har været uddannede i under to år. Et af de tilbagevendende tilbud er arrangementet Ny i faget som blev afholdt 6. november. Her sættes spot på de udfordringer, livet som ny sygeplejerske bringer. Det drejer sig tit om det store ansvar, om hvad man må og ikke må og hvornår det er i orden at sige fra. Netværk for nyuddannede holder også til på Facebook og arrangementer og aktiviteter er åbne for alle medlemmer af Kreds Hovedstaden.

16 16 PATIENTINDDRAGELSE Lone Lundbak Mathiesen (tv), udviklingssygeplejerske og Malene Fogh Nielsen, afdelingssygeplejerske på Apopleksi-enheden på Glostrup Hospital mener begge, at erfaringerne fra Den Involverende Stuegang kan anvendes på andre typer afdelinger. Det er en måde at tænke på; ønsker man at have patientens mening og holdninger med undervejs i et behandlingsforløb? Så kan det lade sig gøre på den ene eller anden måde konkluderer begge sygeplejersker. Den Involverende Stuegang giver bonus Patient og pårørende deltager i alle overvejelser og beslutninger omkring behandling og træning på rehabiliteringsafsnittene på Glostrups Hospitals Apopleksi-enhed. Det har givet mere tid, bedre udskrivninger og styrker både tvær- og monofagligheden Skepsis var der nok af, da overlæge Helle Iversen på Glostrup Hospital for snart tre år siden ville afprøve en ny form for stuegang. Ideen var at erstatte alle de møder og fora, hvor de fagprofessionelle talte om og lagde planer for patienterne med en stuegang, hvor patient og pårørende er involveret i selv at træffe beslutninger og sætte mål for træning og behandling. -Det tager for lang tid. Vi kan ikke afsætte en halv time pr. patient hver uge til sådan et møde. Det var et af væsentlige modargumenter, husker Lone Lundbak Mathiesen, udviklingssygeplejerske i Apopleksi-enheden på Glostrup Hospital. Hun fortsætter: -En anden bekymring var, hvordan pårørende og patienter ville reagere på eventuelle uenigheder mellem de fagprofes-

17 OMKREDS H sionelle. Kunne vi sidde foran patient og pårørende og lufte uenigheder og få de faglige drøftelser og synspunkter frem, som vi har brug for hver især? POPULÆR STUEGANG Her næsten tre år senere er betænkelighederne gjort til skamme. Både ansatte og patienter er meget tilfredse med Den Involverende Stuegang (DIS) og kunne ikke tænke sig at vende tilbage til tidligere tiders rutiner. Alle patienter, der er indlagt på enhedens rehabiliteringsafsnit, har hver uge en halv times stuegang på et fast tidspunkt. Det meldes ud til både patienter og pårørende ved indlæggelsen på afsnittet. Hver dag er der fire stuegange henholdsvis formiddag og eftermiddag. Til stede er patienten og dennes behandlerteam: Læge, sygeplejerske, fysio og ergoterapeut, talepædagog, neuropsykolog og patientens pårørende, nabo, ven den eller de personer fra netværket, som patienten ønsker at have med. Alle overvejelser og planer drøftes på stuegangen sammen med og i en respektfuld dialog med patienten. KLARHED I STRUKTUR, MÅL OG ROLLER -Det er vigtigt at forstå det som en stuegang. Det er her, patienten og lægen mødes. Derfor er lægen mødeleder og sidder for bordenden sammen med patienten, forklarer Malene Fogh Nielsen, der er afdelingssygeplejerske på apopleksiafsnittet. -Desuden er der en fast ramme for møderne, altså nogle punkter, som vi skal igennem. Det handler om, hvordan ugen er gået med hensyn til træning, resultater af diverse undersøgelser, dagligdagen og i det hele taget patientens fysiske og mentale tilstand, siger hun. Et vigtigt udgangspunkt på stuegangen er de fælles tværfaglige træningsmål, som bliver defineret på stuegangen af og sammen med patienten. Fra uge til uge bliver målene drøftet og ændret. På stuegangen kommer hver faggruppe med sin vinkel og syn på, hvordan det går med de fælles mål. -Og meget vigtigt får vi lige her og nu også både patientens og de pårørendes syn på og vurdering af, hvordan det går med træningsmål, og hvad de i øvrigt tænker om behandlingen og resultaterne af diverse undersøgelser. Hvad tænker de om det, der bliver sagt? Hvad genkender de? Hvad fylder mest hos dem? siger Malene og tilføjer: - Det har endnu aldrig givet anledning til problemer eller akavede situationer, at vi som fagpersoner ikke altid er enige og giver udtryk for det under stuegangen. Der var ganske enkelt ikke noget hold i den betænkelighed, vi havde omkring det. Men det er kun på stuegangen, sammen med patient og pårørende, at vi tværfagligt drøfter patientens problemstillinger, forklarer Lone. Det har bragt en tidsbesparelse med sig, fordi man på afdelingen ikke længere holder tværfaglige konferencer, tavlemøder og andre tværfaglige møder som tidligere. -Men vi oplever også, måske især som sygeplejersker, at vi ikke længere bruger så meget tid på koordinering som før, fortæller Malene. -Når eksempelvis en udskrivelse nærmer sig, er alle faggrupper og patient og pårørende med på den. Det er jo aftalt og drøftet på stuegang, planerne er lavet, og dem kender vi alle, fordi de bliver drøftet løbende på stuegangen, fortsætter Lone. -Kommunikation og koordinering med pårørende er også blevet meget mindre tidskrævende. Vi undgår helt situationer, hvor vi skal forklare og oversætte for de pårørende, hvad der er sket, og hvilke beslutninger, der er truffet og hvorfor. De er med hele vejen og føler sig fuldt ud inddraget. MONO- OG TVÆRFAGLIGHED På Apopleksi-enheden på Glostrup Hospital har man altid haft et meget stærkt tværfagligt samarbejde og meget stort fokus på at have patienten i centrum. -Det ligger lidt i den sygdom som apopleksi er, og den situation, den bringer patienter og pårørende i: En ofte stor omvæltning i dagligdagen og fokus på det helt konkrete funktionsniveau, som den enkelte kan opnå, forklarer Malene. -Det er ikke fremmed for os at arbejde tværfagligt. Men samtidig styrker denne form for stuegang vores monofaglighed. De enkelte faggruppers fokus bliver tydeligt i den involverende stuegang, og vi skal være skarpe på, hvad vores bidrag er og skal være, forklarer hun. -Vi arbejder med plejeplaner og sygeplejefaglige mål, som vi altid har gjort. Nogle af dem er relevante i de tværfaglige mål, mens andre ikke er det. Det skærper vores faglighed at tage stilling til det, slutter Malene Fogh Nielsen.! DSR MENER FÆRRE MØDER OG MINDRE KOORDINERING Der er afsat præcis en halv time til hver patient. Alle ankommer til tiden og sætter sig omkring afdelingens konferencebord. Når stuegangen er slut, hæves mødet samtidig. -Det er en vigtig pointe, at vi i behandlerteamet ikke taler sammen eller holder formøder før stuegangen. Vi forbereder os hver især monofagligt på vores bidrag til stuegangen. v/ kredsnæstformand CHARLOTTE ENGELL Historien fra Glostrup er et rigtig flot og vellykket eksempel på betydningen af involvering og inddragelse. Kredsen er i færd med at planlægge en fagdag i efteråret 2015 med netop dette tema, så hold øje med kredskalenderen og glæd dig!

18 18 LØN OG ARBEJDSTID I dit nye job skal lønnen på skrift, før du accepterer et skift En håndfuld vigtige råd ved JOBSKIFTE Forhandl altid løn i dit kommende job, før du siger det gamle op! Insistér på at få dine K-tillæg med, så din livsløn ikke går ned! Sæt ord på kompetencerne, så arbejdsgiver forstår, hvilken stor gevinst de får Brug din tillidsrepræsentant til lønforhandling Alene er det svært at skabe forvandling

19 OMKREDS H Vejen mod bundlinjen Sygeplejerskers løn består af en fast grundløn og forskellige variable tillæg. Her på siderne kan du blive klogere på, hvordan din løn er sat sammen, hvordan DSR konkret arbejder for at forbedre den og hvad du selv kan gøre for at sikre, at du får den løn, du er berettiget til. Sygeplejerskers løn har siden indførelsen af Ny løn i det offentlige i 1997 været skruet sammen efter en særlig lønmodel. Lønnen består af tre dele: En fast grundløn, individuelle funktions- og kvalifikationstillæg og forskellige ulempeydelser. Grundlønnen afhænger af anciennitet. Nyuddannede sygeplejersker bliver indplaceret på trin 4. Når man når løntrin 6 (regionen) og løntrin 7 (kommunen), er det ikke muligt ved hjælp af anciennitet at komme højere op som sygeplejerske i basisstilling i forhold til grundlønnen. Dog kan du som ansat i regionen efteruddanne dig med en af følgende fire specialuddannelser: Anæstesi, intensiv, onkologi eller psykiatri. Hvis du arbejder inden for disse specialer og har specialuddannelsen, vil dine anciennitetsbestemte grundlønstrin være trin 5 og 7 i stedet for 4 og 6. Som DSR-medlem kan du se de konkrete løntrin i kroner! DSR MENER v/ kredsnæstformand VIBEKE SCHALTZ og øre på under fanen Løn og job. Her finder du de forskellige oversigter over indplacering, beløb mv. TILLÆG OG ULEMPEYDELSER Den anden del af lønnen består af individuelle funktions- og kvalifikationstillæg. Disse tillæg forhandles direkte med din arbejdsgiver af enten din tillidsrepræsentant eller din kreds, og de er målrettet den enkelte sygeplejerske. De forhandles løbende imellem de centrale overenskomstforhandlinger, f.eks. i forbindelse med nyansættelse, jobskifte eller specifikke nye funktioner. Funktionstillæg har man, så længe man udøver den funktion, man har aftalt med sin leder. Kvalifikationstillæg bruges til at anerkende dine ekstrauddannelser eller de kompetencer, du på anden vis har oparbejdet, f.eks. gennem erfaring. Gennem dit arbejdsliv bygger du hele tiden ny viden ovenpå dine færdigheder. Derfor tager du tillægget med dig fra arbejdsplads til arbejdsplads, så længe du arbejder for samme hovedarbejdsgiver, f.eks. region Hovedstaden. Den tredje del af lønnen er ulempeydelserne. De er forhandlet centralt via overenskomstforhandlingerne, og de er ens for alle. Det gælder f.eks. ekstrabetaling for at arbejde aften, nat, weekend eller helligdage. Ydelserne er altid pensionsgivende, dog kun med to pct. Løn ved jobskifte en håndfuld gode råd DSR forhandler din løn. Men uden din egen indsats/hjælp kan vi kan ikke sikre, at du faktisk får den løn, du er berettiget til. Et af de områder, hvor DIN indsats gør en forskel, er ved jobskifte. Vi har desværre oplevet, at nogle arbejdsgivere ikke umiddelbart vil give sygeplejersker de optjente komptence- og kvalifikationstillæg med ved jobskifte. Hvis vi ikke får rettet op på det, bliver konsekvensen, at sygeplejerskers livsløn falder. Det kræver flere ting at få ændret på det: Der SKAL en forhandling til mellem dig og din nye arbejdsgiver om løn og vilkår Du skal kontakte din tillidsrepræsentant eller kredsen inden denne forhandling Aftalen SKAL være på plads om samlet løn og vilkår INDEN du siger din nuværende stilling op Vi har samlet en håndfuld gode råd ved jobskifte på siden til venstre. Hæng dem op på din arbejdsplads som en praktisk guide og hjælp os med at hjælpe dig! SÅDAN PÅVIRKER DSR LØNNEN Dansk Sygeplejeråd arbejder på alle tre fronter for at forbedre sygeplejerskernes samlede lønudvikling. Grundløn og FORSTÅ DIN LØN MEDLEMSMØDER I KREDSEN Kredsen inviterer alle medlemmer til temamøder med oplæg og debat om lønmodellen og arbejdstidsaftalen i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger. Hvis du vil være klogere på, hvordan DSR arbejder med at sikre sygeplejerskerne bedre løn og vilkår, så kom og vær med. Møderne er under planlægning i januar og februar, så hold øje med kredskalenderen på for nærmere oplysninger om dato, tidspunkt og tilmeldingsfrist.

20 20 LØN OG ARBEJDSTID ulempeydelser forhandles centralt på organisations-niveau, mens de individuelle funktions-, kompetence- og kvalifikationstillæg forhandles decentralt på arbejdspladsen gennem tillidsrepræsentant og kreds. Ved overenskomstforhandlingerne forhandler DSR via hovedorganisationerne (tidligere Sundhedskartellet, nu Forhandlingsfællesskabet) med arbejdsgiverne i Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om at forbedre grundlønnen og ulempeydelserne. Forhandlingerne om den kommende overenskomst 2015 starter nu til jul, og medlemmerne skal til urafstemning om resultatet, formentlig i marts Den nye overenskomst skal i givet fald gælde fra 1. april ARBEJDSTIDSAFTALEN SÆTTER RAMMER I forbindelse med forhandling af arbejdstidsaftalen, som hører sammen med overenskomsten, fastlægges både aftaler om f.eks. antal arbejdsdage i streg, antal fridage pr. måned, antal timer for en fridag, honorering for at arbejde aften, nat, weekend og helligdage samt tidsrum for honoreringen, honorering ved rådighedsvagter osv. Kort sagt er det arbejdstidsaftalen, som rummer alt det, der har at gøre med at tilrettelægge og beregne sygeplejerskers arbejdstid, og som er med til at lave skel mellem fritid og arbejdstid. De konkrete beløb for at arbejde på skæve tidspunkter, blive kaldt ind på en fridag og alle de andre områder, som arbejdstidsaftalen regulerer, forhandler parterne via overenskomstforhandlingerne. Tjek under Løn og job, hvis du vil vide mere om løntrin, konkrete beløb eller aftalerne om løn- og ansættelsesvilkår. SÅDAN KAN DU SELV PÅVIRKE LØNNEN Den enkelte sygeplejerske spiller også selv en vigtig rolle i løndannelsen. DSR kan ikke fysisk tjekke alle de mange tusinde lønsedler, der udarbejdes hver måned i regioner og kommuner. Vi ved fra en helt ny undersøgelse, at der er fejl på lønsedlen hos hver 3. sygeplejerske ofte af uvidenhed og vanvare, ikke af ond vilje. Ud over at tjekke lønsedlen hver gang og sikre, at den stemmer med dine egne notater om vagter mv., er det en vigtig opgave for den enkelte sygeplejerske at kende sin ret. Det handler f.eks. om at være uenig i arbejdsgivers forslag om løn og vilkår at sikre sig at løn og tillæg er helt på plads inden et jobskifte at være bevidst om værdien af egne kompetencer at være opmærksom på ændringer i arbejdsvilkår at huske at kontakte tillidsrepræsentant eller kreds, når som helst løn eller ændrede arbejdsvilkår er i spil.! DSR MENER Arbejdstidsaftalen: Mulighed for stor fleksibilitet Når overenskomstforhandlingerne går i gang om lidt, vil arbejdsgiverne både i kommuner og regioner have arbejdstidsreglerne i spil. De ønsker friere rammer til at planlægge sygeplejerskers og andre faggruppers arbejdstid uden at det skal koste dem noget. Vi er uenige. Det er vigtigt at have forpligtende aftaler med arbejdsgiverne, som regulerer hvor meget, hvor længe og hvor hyppigt sygeplejersker skal arbejde. Til det formål har vi allerede en fleksibel arbejdstidsaftale, som i vores øjne er et stærkt fælles arbejdsredskab, der skal sikre sammenhæng mellem krav og ressourcer. Og sygeplejersker ER meget fleksible. Men vi er uenige i arbejdsgivernes opfattelse af fleksibilitet. For dem betyder det f.eks. at kunne ændre vagter med kort varsel mod lav honorering. Dansk Sygeplejeråd arbejder altid for at sikre sygeplejerskernes ret til at holde fri, når de har fri og for at sikre, at rammerne er i orden, så det kan lade sig gøre! v/ kredsnæstformand CHARLOTTE ENGELL DSR ARBEJDER VED AT PÅVIRKE BÅDE GRUNDLØN, YDELSER OG TILLÆG FAST GRUNDLØN TILLÆG ULEMPEYDELSER MÅNEDSLØN

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen og Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Baggrund

Læs mere

OmKreds H. TEMA: Samarbejde og inddragelse. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 2 2015 AKUTFUNKTIONER I KOMMUNERNE SUNDHEDSPLATFORMEN TAGER FART

OmKreds H. TEMA: Samarbejde og inddragelse. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 2 2015 AKUTFUNKTIONER I KOMMUNERNE SUNDHEDSPLATFORMEN TAGER FART NR. 2 2015 OMKREDS H 02 15 OmKreds H Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden TEMA: Samarbejde og inddragelse SUNDHEDSPLATFORMEN TAGER FART AKUTFUNKTIONER I KOMMUNERNE OmKreds H NR. 2/2015 8. årgang ANSVARSHAVENDE

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Arbejdstidsaftale kort fortalt

Arbejdstidsaftale kort fortalt Arbejdstidsaftale kort fortalt Kommenteret udgave af arbejdstidsaftalen med tilhørende eksempler og lønarter. 4 Normperiode og søgnehelligdage Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer pr. uge

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere Kursuskatalog Ergoterapeutforeningens 2015 for tillidsvalgte og ledere I 2015 kan Etf s og F, AMiR og ledere vælge mellem uddannelse, kurser og workshops og glæd dig til flere nye tilbud på programmet

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

OmKreds H. Psykiatri i rampelyset TEMA: Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 4 2013 PRIS TIL BØRNESMERTE- SYGEPLEJERSKE

OmKreds H. Psykiatri i rampelyset TEMA: Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 4 2013 PRIS TIL BØRNESMERTE- SYGEPLEJERSKE NR. 4 2013 OMKREDS H 04 13 OmKreds H Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden TEMA: Psykiatri i rampelyset PRIS TIL BØRNESMERTE- SYGEPLEJERSKE GENERALFORSAMLING OG NYVALGT KREDSBESTYRELSE OmKreds H NR. 4/2013

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print. ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print. ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14 OK11 DEBATOPLÆG 1 OK 11 Debatoplæg Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14 Copyright Sundhedskartellet 2010 Alle rettigheder

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR 1. JANUAR 2014

DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR 1. JANUAR 2014 DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR 1. JANUAR 2014 Farmakonomer i basisstillinger i Danske Regioner er omfattet af ny lønmodel for Sundhedskartellet. Lønmodellen, som gælder for alle Sundhedskartellets basisstillinger,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

OmKreds H. TEMA: Politiske sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 1 2014 SÅRBEHANDLING EN MINIGUIDE KREDSBESTYRELSEN I ARBEJDSTØJET

OmKreds H. TEMA: Politiske sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 1 2014 SÅRBEHANDLING EN MINIGUIDE KREDSBESTYRELSEN I ARBEJDSTØJET NR. 1 2014 OMKREDS H 01 14 OmKreds H Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden TEMA: Politiske sygeplejersker KREDSBESTYRELSEN I ARBEJDSTØJET SÅRBEHANDLING EN MINIGUIDE OmKreds H NR. 1/2014 7. årgang ANSVARSHAVENDE

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

OK15. Kommuner og regioner. Tryghed med perspektiv

OK15. Kommuner og regioner. Tryghed med perspektiv OK15 Kommuner og regioner Tryghed med perspektiv Program: 14.00 Velkomst og introduktion v/gunner Gamborg 14.10 Løn og pension 14.30 Spørgsmål og svar 14.40 Kandidater, forskning og professionsudvikling

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

Ergo TERAPEUTFORENINGEN. Fra studerende til jobsøgende

Ergo TERAPEUTFORENINGEN. Fra studerende til jobsøgende Ergo TERAPEUTFORENINGEN Fra studerende til jobsøgende 1 Kære nye kollega! Tillykke med din uddannelse som ergoterapeut og velkommen til det faglige fællesskab omkring ergoterapifaget. Du er nu en del af

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Den 29. oktober 2012. Søgnehelligdage. Vejledning om søgnehelligdage for månedslønnet personale på KL s døgndækkede ældreområde (79.

Den 29. oktober 2012. Søgnehelligdage. Vejledning om søgnehelligdage for månedslønnet personale på KL s døgndækkede ældreområde (79. Søgnehelligdage Vejledning om søgnehelligdage for månedslønnet personale på KL s døgndækkede ældreområde (79.01) Fællesvejledning 1 Indholdsfortegnelse Hvad er en søgnehelligdag?... 3 Hvilke søgnehelligdage

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere