Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan EUX MURER. Byggeri. Side 1 af 43

Transkript

1 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan EUX MURER Byggeri Side 1 af 43

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech Didaktiske principper i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag Overordnede bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Eksamensregler Organisation Information Eksamen Beskrivelse af prøveformer Regler for eksamensafvikling Sanktioner ved overtrædelse af regler Klager over eksamen Eksamensreglement for EUD-elever Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Fagenes formål og profil Uddannelsesspecifikke fag formål og profil Grundfag formål og profil Valgfag formål og profil Struktur og indhold i undervisningsforløbet Faglige mål Fagligt formål, indhold og opgaver Tilknyttede mål i de enkelte undervisningsmoduler Fagintegration Prøver og eksaminer Særlige krav til udstyr og lærerkvalifikationer Løbende evaluering Afsluttende standpunktsbedømmelse Side 2 af 43

3 2.7.4 Eksaminationsgrundlag Bedømmelsesgrundlag Bedømmelseskriterier Svendeprøven Løbende ajourføring af den lokale undervisningsplan Side 3 af 43

4 1.0 Generelt for skolen 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech Det pædagogiske didaktiske grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech rummer følgende hovedmålsætninger. Udarbejdelse af personlig uddannelsesplan for skolens elever sker i et samarbejde med eleven og tager afsæt i en vurdering af den enkeltes kompetencer Skolens tilrettelæggelse af uddannelserne søger vedvarende at sikre et læringstilbud, der differentieret matcher den enkeltes særlige forudsætninger og uddannelsesønske Skolen kvalificerer elever til deltagelse på arbejdsmarkedet gennem 37 timers ugentlig læring Undervisningen er overvejende praksisnær, problemorienteret og projektbaseret. Det betyder, at lærlingene på Learnmark Tech individuelt eller i projektgrupper arbejder selvstændigt med aktuel og virksomhedsnær opgaveløsning Tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne på Learnmark Tech hviler på ligeværdighed, medindflydelse og aktiv inddragelse Skolen evaluerer generelt, vedvarende og i faste intervaller på kvaliteten af sine erhvervsuddannelser og udvikler dem i dialog med skolens elever Side 4 af 43

5 Lærerne er organiseret i teams og løser her faglige og pædagogiske problemstillinger i relation til undervisningen Skolen prioriterer et godt og tidssvarende skole- og studiemiljø både hvad angår fysiske rammer, indretning, materialer og læringsfaciliteter Skolen indgår aktivt i forskellige lokale, nationale og internationale netværk. Målet er endvidere at styrke skolens udvikling inden for følgende områder Kvalitetsudvikling af undervisningen Iværksætteri og innovation Internationalisering Partnerskab med erhvervslivet IT-integration i undervisningen Pædagogiske forsøgs- og udviklingsprojekter Udvikling af fag- og uddannelsestilbud Didaktiske principper i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte fagretning. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger og skal endvidere tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag og understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring Overordnede bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt. Skolebedømmelsen skal medvirke til at Klarlægge elevens viden om eget niveau Udpege områder, som kræver forstærket indsats Informere praktiksted og skolesystem om progression i elevens uddannelsesforløb Inspirere eleven til yderligere læring. 1 Grundforløb 1. og 2. del. Fagtyper, erhvervsfag, fagretninger, overgangskrav, uddannelsesspecifikke fag og pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet 11. juni Side 5 af 43

6 Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevens vurdering af undervisningsindhold og metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på uddannelsesniveau Den løbende evaluering Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer) Eksamen (eksamenskarakter). På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling som undervisningen i det hele taget for kontinuerligt at fremme kvaliteten for eleven og dennes udbytte af undervisningen. Standpunktskarakterer udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt karakteren gives. Eksamenskarakteren fremkommer ved eksaminator og censors fællesvurdering af elevens målopfyldelse af de kompetencemål, der gør sig gældende for det pågældende fag jf. fagenes bekendtgørelser. Karakteren skal afgives ud fra en helhedsvurdering af elevens præstation. Alle karakterer afgives efter 7-trinsskalaen. 1.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer I skolens kompetencevurdering indgår følgende overordnede kriterier ved optagelse i alle skolens erhvervsuddannelser. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på via tidligere uddannelse. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, fx i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om fx sprog- eller matematikkundskaber er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Bemærk at eleven skal oplyse mindst tre uddannelsesønsker i sin uddannelsesplan, hvis eleven ønsker adgang til skolepraktik efter grundforløbet (jf. HB 56 stk. 2). Side 6 af 43

7 1.4 Eksamensregler Skolens centrale eksamensreglement følges i alle skolens erhvervsuddannelser og rummer følgende bestemmelser: Organisation Uddannelseslederen er eksamensansvarlig og forestår arbejdet med udarbejdelse af eksamensplaner, tilrettelæggelse af eksaminer og svendeprøver m.m. i henhold til sit ansvarsområde. Den praktiske gennemførelse kan varetages af en eksamensansvarlig lærer for området Information Alle elever informeres skriftligt, om tid og sted for afholdelse af de eksaminer/prøver den enkelte skal deltage i. I tilfælde af regler om lodtrækning mellem flere fag gælder følgende: Udtrukne fag meddeles underviseren 20 arbejdsdage før eksamensdagen, mens elever får meddelelsen ti arbejdsdage før eksamensdagen Eksamen Eksamen består af prøver og bedømmelse af disse. Mundtlige og skriftlige prøver gennemføres normalt i slutningen af en skoleperiode. Indstilling til eksamen Senest 14 dage før eksamensdagen træffer skolen afgørelse om eksamensindstilling af den enkelte elev. Elever, der ikke indstilles til eksamen, får umiddelbart efter afgørelsen besked med angivelse af årsag til den manglende indstilling. Der gives endvidere besked om klageadgang. Klagen skal væres skriftlig, begrundet og stilet til områdets eksamensansvarlige uddannelsesleder. Såfremt eleven ønsker at anke skolens afgørelse, og skolen ikke følger anken videresendes klagen til ministeriet inden ti dage jf. 12 i Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne nr af 22/09/ Beskrivelse af prøveformer Mundtlige grundfagsprøver gennemføres som en dialog mellem eleven og eksaminator, og bør indeholde dels en selvstændig fremlæggelse og dels besvarelse af spørgsmål. Prøven tager udgangspunkt i fagbilaget for det aktuelle grundfag og spørgsmålene skal afspejle faget som helhed jf. 8 i BEK 1009, 22/09/2014. Censor kan stille spørgsmål efter aftale med eksaminator. Eksaminator og censor er til stede under hele prøveforløbet. Skriftlige prøver gennemføres som individuelle skriftlige besvarelser af skriftlige opgaver, som ikke på forhånd er kendt af eleven. Besvarelserne udarbejdes skriftligt uden vejledning og inden for et fastsat begrænset tidsrum. Praktisk prøve gennemføres ved at eleven demonstrerer sine færdigheder i forhold til en praktisk opgave i henhold til et afgrænset i henhold til reglerne for det pågældende fag. Ved projektprøve, er projektet en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen er særligt tilrettelagt inden for et eller flere faglige områder og som af skolen på forhånd er særligt udpeget for den eller de studerende som bedømmelsesgrundlag for eksamen. Projektet afleveres som skriftlige rapporter med evt. tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet. Side 7 af 43

8 Der henvises i øvrigt til de enkelte uddannelsers regler for eksamensafvikling herunder de to lokale bedømmelsesplaner, der er beskrevet i de lokale undervisningsplaner nedenfor i afsnit 2 jf. 3 i BEK nr. 41, 16/01/2014 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Beskrivelsen nedenfor af prøve- og eksamensformer for de enkelte uddannelser oplyser generelt om Adgangskrav for deltagelse i prøve eller eksamen i form af eksempelvis projekt- eller opgaveafleveringer Anvendelse af hjælpemidler Prøveformer herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer Eksamensgrundlag det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra Bedømmelsesgrundlag hvilke produkter, processer og præstationer indgår i bedømmelsen og hvordan vægtes de enkelte elementer Anvendelse af 7-trinsskala eller anden form for bedømmelse Regler for eksamensafvikling Eleven møder senest 10 minutter før prøvens fastsatte starttidspunkt i det anviste lokale. Starttidspunktet for centralt stillede skriftlige prøver og skriftlige eksaminer er normalt ens for alle elever i det pågældende fag. For mundtlige prøver udarbejder eksaminator en rækkefølge, som udleveres til eleverne samt ophænges foran eksamenslokalet. Skolen kan bede eleven identificere sig med billedidentifikation. Eleven må under skriftlige og mundtlige prøver ikke modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de til den aktuelle prøve fastsatte. Elektroniske hjælpemidler kan i særlige tilfælde efter aftale med eksaminator anvendes. For elever med særlige forudsætninger tilrettelægges prøveforløbet under former og vilkår, der imødekommer elevernes forudsætninger i overensstemmelse med reglerne om specialpædagogisk støtte jf. Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelserne mm. nr af Regler for hjælpemidler og andre særlige forhold fremgår af de lokale undervisnings- og bedømmelsesplaner for den enkelte uddannelse og fag. En eksamen anses for igangsat, når alle elever har modtaget de til prøven hørende opgaver, den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder meddeler tydeligt start og afslutning af prøvetiden. Ved skriftlige prøver skal eleven skrive sit navn, fag og niveau op hvert enkelte stykke papir, der udleveres, og besvarelsesarkene nummereres fortløbende. Alt, hvad der ønskes bedømt, skal afleveres samlet. Hvis kladden skal bedømmes, skal der tydeligt henvises til dette. Alt udleveret papir skal afleveres. Eleven kan aflevere når han/hun mener sig færdig dog ikke den sidste halve time inden afslutningen af prøven, for at undgå forstyrrelse af de øvrige eksaminander. I det materiale der skal afleveres til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det og hvad der ønskes bedømt. Under prøveforløbet må eleven ikke udvise forstyrrende adfærd og henstillinger fra tilsynet skal følges. Ved prøven må kun anvendes papir, hæfter mv. der udleveres af skolen umiddelbart før prøvens begyndelse. Eksaminanden medbringer selv tegnerekvisitter, skriveredskabet og elektroniske hjælpemidler med mindre andet er aftalt. Evt. mulighed for elektronisk aflevering fremgår af den aktuelle fagbeskrivelse. Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske med den tilsynshavende eller dennes foresattes tilladelse og kun under ledsagelse. Ved alle skriftlige prøver skal der være tilsynsførende til stede i eksamenslokalet. Den tilsynsførende må ikke have undervist de pågældende elever i eksamensfaget. Side 8 af 43

9 1.4.6 Sanktioner ved overtrædelse af regler Såfremt henstillinger fra tilsynet ikke følges eller eleven uretmæssigt modtager hjælp eller forsøg herpå, bortvises eleven fra prøven og elevens præstation vil normalt ikke blive bedømt. Bortvisning foretages af den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder. Elever der er bortvist har selv ansvar for at blive tilmeldt til en ny eksamen. Eleven skal gøres bekendt med klageadgang i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel 10 (BEK nr. 41, ). Elever, der kommer for sent til en skriftlig eller mundtlig prøve, kan normalt ikke deltage i den pågældende prøve. Eventuel deltagelse afgøres af den eksamensansvarlige. Eleven kan under særlige omstændigheder deltage i sygeeksamen. Bliver en elev på grund af sygdom forhindret i at møde til eksamen, skal dette straks meddeles skolen, der kan forlange lægeerklæring. Eleven skal snarest muligt have mulighed for at gennemføre prøve/eksamen i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 7. Bliver en elev væk fra eksamen uden gyldig grund, er det elevens ansvar at tilmelde sig eksamen på et andet tidspunkt. Udebliver en elev fra eksamen uden grund, tæller det for et eksamensforsøg Klager over eksamen Eleven kan indgive klage til skolen over opnåede karakterer indtil to uger efter at karakteren er meddelt på sædvanlig måde. Klagen skal være skriftlig, begrundet og stilet til områdets eksamensansvarlige uddannelsesleder. Er klageren under 18 år og ugift kan klagen også indgives af forældremyndighedens indehaver. Klagen kan indeholde: Eksamens/prøveforløbet De stillede spørgsmål eller deres forhold til fagets mål Bedømmelsen Hvis der er tale om centralt stillede opgaver fremsender skolen straks klagen til ministeriet ledsaget af skolens kommentarer. Skolen forelægger i alle tilfælde klagen for eksaminator og censor med anmodning om en udtalelse. Disse udtalelser forelægges klageren, som inden for en uge kan fremkomme med sine kommentarer. Klager som vedrører svendeprøver eller lignende afgøres i samråd med det faglige udvalg for uddannelsen. Skolen tilstræber, at klagen er besvaret inden for en tidsramme på samlet en måned. Hvor der ikke er tale om centralt stillede opgaver træffer skolen afgørelsen, som straks forelægges klageren og eventuelle andre berørte. Denne afgørelse kan indeholde: Meddelelse om, at der foretages en ny bedømmelse Tilbud til eleven om ny prøve(omprøve) eller Meddelelse om at klagen er afvist. Klager over skolens afgørelse indgives til skolen senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven. Hvis ikke klagen kan tages til følge af skolen og eleven fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens afgørelse. Der henvises til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, kapitel 10. Side 9 af 43

10 1.4.8 Eksamensreglement for EUD-elever Learnmark Techs eksamensreglement gældende for EUD-elever er vedlagt denne lokale undervisningsplan som bilag. 1.5 Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik Inden afslutning af grundforløb, indkalder skolen skriftligt til orienteringsmøde omkring vilkårene for optagelse i skolepraktikordningen. Der er mødepligt til orienteringsmødet. Møder eleven ikke fortaber han/hun retten til at blive optaget i skolepraktikordningen. Indstilling til skolepraktik foregår efter en helhedsvurdering af elevens egnethed (EMMA-kriterierne) til at gennemføre hele uddannelsen. Her gælder følgende optagelseskrav, der alle skal opfyldes jf. 66a i BEK af Lov om erhvervsuddannelser nr. 1309, samt Hovedbekendtgørelsen ) Egnede, praktikpladssøgende elever påbegynder skolepraktikken en måned efter, de har afsluttet grundforløbet på det adgangsgivende forløb Elever, som senest ved afslutningen af grundforløbet har ladet sig registrere som praktikpladssøgende på og her indsat oplysninger om sig selv, der er egnede til at give virksomheder mulighed for at træffe beslutning om en eventuel praktikpladsaftale Elever, som forgæves har søgt praktikplads også i andre relevante erhvervsuddannelser, hvor der er praktikpladser Elever, som forgæves har søgt praktikplads i hele landet på inden for de hovedforløb, eleven ifølge sit grundforløb har adgang til Egnede, praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse Elever som har mistet sin uddannelsesaftale, og hvorom der køres tvistighedssag, kan ikke optages i skolepraktikordningen før sagen er afgjort. Der kan ikke dispenseres fra reglen. Skolen vurderer løbende om skolepraktikeleverne opfylder ovenstående kriterier herunder om eleven kontinuerligt er aktivt søgende. 1.6 Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser Der er ingen adgangsbegrænsning på EUX murer hovedforløb. 1.7 Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser Til bedømmelse af svendeprøven bruges censorer / skuemestre, der er godkendt af det lokale uddannelsesudvalg. Selve indholdet af undervisningen på murernes hovedforløb fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. 1.8 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Elevens læring i skoleundervisningen i de respektive grundforløb på Learnmark Tech har et tidsmæssigt omfang, der svarer til en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Side 10 af 43

11 2.0 Fagenes formål og profil 2.1 Uddannelsesspecifikke fag formål og profil Formålet med de uddannelsesspecifikke fag er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. Erhvervsuddannelsen til murer har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Planlægning, udførelse og kvalitetskontrol af alle arbejdsprocesser inden for murerfaget i overensstemmelse med fagets regler, normer og traditioner. 2) Kommunikation og samarbejde om byggeprojekter i alle faser med kunder, byggeledelse og kolleger inden for eget fag og tværfagligt, herunder forståelse og udfærdigelse af arbejdstegninger og anvendelse af it til planlægning og information. Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med specialet murer, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 3. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb. Uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb omfatter alle uddannelsens kompetencemål. Stk. 4. Uddannelsen udbydes med talentspor inden for fagområderne energi, restaurering, renovering og fliser. 2.2 Grundfag formål og profil Dansk A: Hovedforløb Arbejdet med dansk bidrager til uddannelsens overordnede formål ved at forberede eleven til videregående uddannelse. Eleverne skal styrke deres evne til at bruge det danske sprogs udtryksmuligheder til præcist og nuanceret at udtrykke deres viden og holdninger skriftligt og mundtligt. Formålet er endvidere gennem et grundigt arbejde med sprog, tekster og medier at bidrage til elevernes identitetsdannelse og sproglige bevidstgørelse. Faget skal samlet styrke elevernes evne og lyst til at læse og skrive, til kritisk og konstruktivt at arbejde med deres egen og andres brug af dansk og til at reflektere over indhold og form i de tekster, de møder i uddannelsen og i deres omverden i øvrigt. Engelsk B: Hovedforløb 1 I engelsk B er formålet at udvikle færdigheder i at forstå og anvende det engelske sprog og dermed skabe forudsætninger for, at eleven kan deltage aktivt i internationale og globale sammenhænge både personligt og fagligt. Faget skal desuden skabe grundlag for, at eleven kan kommunikere på tværs af kulturelle grænser både i almene og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige sammenhænge. Side 11 af 43

12 Fagets forskellige discipliner skal bidrage til at skabe sproglig viden og bevidsthed som forudsætning for fortsat tilegnelse af faget og for videregående studier inden for engelsk eller studier, hvortil der kræves kompetencer i engelsk. Matematik B: Hovedforløb 1+2 Med udgangspunkt i praktiske og matematiske problemstillinger skal eleven erhverve sig såvel en formel som en reel studiekompetence. Faget medvirker til at udvikle elevens personlige kompetencer, herunder strukturering og logisk tænkning. Eleven skal gennem uddannelsen stifte bekendtskab med videnskabsfaget matematik. Gennem samspillet med uddannelsens øvrige fag skal eleven opleve, at matematik er et kraftfuldt redskab til at beskrive, analysere og løse problemer inden for mange fagområder først og fremmest inden for de tekniske/teknologiske og naturvidenskabelige fag. Arbejdet med matematisk stof skal lede frem til, at eleven opnår matematiske kompetencer, der sætter den enkelte i stand til at forstå, vurdere og træffe beslutninger i hverdags-, erhvervs- og studiemæssig sammenhæng. Faget afsluttes efter hovedforløb 2, men kan via valgfag løftes til A niveau og fortsætter så på Hovedforløb 3 Teknologi B: Hovedforløb 1 Faget bidrager til htx-uddannelsens formål ved at styrke elevernes forudsætninger for videregående uddannelse, især inden for teknik, teknologi og naturvidenskab. Formålet er, at eleverne udvikler deres forståelse af teoretisk viden fra uddannelsens forskellige fag som redskab for analyse af virkelighedsnære og sammensatte problemstillinger. Eleverne opnår indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskab, teknologi og samfundsudvikling, så de kan forholde sig kritisk og reflekterende til teknologisk udvikling og samfundsmæssige forhold. Faget giver viden om og forståelse for teknologi som løsning på problemer, teknologi som skaber af problemer og nødvendigheden af at inddrage aktører og interessenter i teknologiudviklingen for at tage hensyn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser. I tilknytning hertil er det formålet, at eleverne får kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet, til idéudvikling og innovative og kreative processers betydning i forbindelse med udvikling af produkter. Formålet er endvidere, at eleverne får erfaring med at arbejde med sammenhængen mellem naturvidenskabelig teori og praktik i værksteder og laboratorier og baggrund for valg af fremstillingsprocesser. Endelig er formålet, at eleverne får erfaring med problembaseret læring i længere projektforløb, herunder selvstændigt arbejde, både individuelt og i samarbejde med andre, samt studie- og arbejdsmetoder, som er relevante i videregående uddannelse. Fysik B: Hovedforløb 2 Faget bidrager til uddannelsens overordnede formål ved, at eleverne skal kunne anvende naturvidenskabelige begreber og metoder til løsning af praktiske og teoretiske problemstillinger. Faget giver baggrund for, at eleverne kan arbejde med den naturvidenskabelige arbejdsmetode, projektarbejdsformen, eksperimentelle emner, fysikkens teorier, modeller og praktiske problemstillinger i værksteder og laboratorier. Faget sætter eleverne i stand til at kombinere teoretisk viden med eksperimenter og anvende modelbeskrivelser inden for det teknologiske og tekniske område. Faget styrker samspillet mellem fagene i studieretningen ved at inddrage den tilegnede viden fra andre fag i konkrete projekter og temaer. Faget bidrager til elevernes forståelse af naturvidenskabeligt baserede spørgsmål af almen menneskelig, teknologisk og samfundsmæssig karakter og til elevernes studiekompetence inden for det naturvidenskabelige, teknologiske og tekniske område. Side 12 af 43

13 Kemi C: Hovedforløb 2 Faget kemi bidrager til uddannelsens overordnede målsætning, ved at kursisterne opnår indsigt i fagets metoder, begreber, lovmæssigheder og i anvendelser af kemi i hverdagen. Kursisterne opnår kendskab til relevante stoffer og disses egenskaber på baggrund af viden om og forståelse for, at alt stof er opbygget af atomer. Kursisterne får desuden indsigt i kemis betydning for omverden, teknologi og produktion, såvel aktuelt som i historisk perspektiv. Arbejdet med faget giver kursisterne en forståelse af, at kemisk viden finder anvendelse til gavn for mennesker og natur, og at uhensigtsmæssig anvendelse kan påvirke sundhed og miljø. Kursisterne opnår kendskab til naturvidenskabelig tankegang og metode, hvilket sætter den enkelte i stand til at forholde sig reflekterende og ansvarligt til aktuelle problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold samt at forstå bæredygtighed som et princip. Teknikfag B Byggeri og Energi: Hovedforløb 2+3 Teknikfaget bidrager til eux-forløbets overordnede formål ved, at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område. Teknikfaget udvikler evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden. Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter. Endvidere er formålet, at eleverne udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag i projekter, der samtidig understøtter de øvrige fag i uddannelsen. Endelig skal teknikfaget bidrage til, at eleverne opnår viden og erfaring i projektbaserede metoder, herunder selvstændigt arbejde både individuelt og i samarbejde med andre. 2.3 Valgfag formål og profil På den uddannelsesspecifikke del er der ingen valgfag, der skal dog vælges 8 ugers specialefag inden for et af områderne: Murer fagområde, 8 uger Flise fagområde, 8 uger Energi fagområde, 8 uger Restaurering og renoverings fagområde, 8 uger Tag fagområde, 8 uger Specialet vælges i samarbejde med virksomheden inden opstart af 2. hovedforløb På B og A niveauerne er der følgende valgfag af varighed på 5 uger: Matematik niveau A Kemi niveau B Samfundsfag niveau B Side 13 af 43

14 2.4 Struktur og indhold i undervisningsforløbet EUX Murer, hovedforløbet varer 3 år og 2 måneder GF1 + GF2 40 uger Praktik 1. H 21 uger Praktik 2. H 21 uger Praktik 3. H 21 uger Praktik 4. H 5 uger Fag - Nr. Fag Uddannelsesspecifikke fag EUX murer (ver. 8) Varighed uger Forløb H1 H2 H3 H4 Hele forløbet Byggepladsindretning og affaldshåndtering 0,5 0, Nivellering og afsætning 0,5 0, Byggeri og arbejdsmiljø Murerteknik 2 1,8 1,6 1, Puds og overfladebehandling 0,2 0,3 0,3 0, Fliseteknik 1 1 0,5 2, Gulvteknik 1 0,5 1, Tagarbejde Restaurering 0,2 0, Tegning 0,2 0,4 0,2 0, Digitalt byggeri 0,3 0,5 0, Byggeri og samfund 0,5 0, Systemstillads (indkaldes evt. så det passer med EUD forløb) 2,8 2,8 Valgfri specialefag: Murer / Flise / Energi / Restaurering og renovering / Tag Uger i alt Side 14 af 43

15 2.5 Faglige mål Kompetencemål for hovedforløbet er følgende: 1. Eleven kan genkende og navngive forskellige stilarter inden for arkitektur og design og er opmærksom på de æstetiske kvaliteter i det murede byggeri. 2. Eleven kan informationssøge om lovkrav, produkter, arbejdsprocesser, påvirkninger og reguleringer af faget og byggebranchen. 3. Eleven kan gøre rede for, hvilken betydning de sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige konsekvenser. 4. Eleven kan redegøre for arbejdsmarkedets opbygning, overenskomstmæssige forhold og det fagretlige system. 5. Eleven kan kommunikere og samarbejde med kunder og byggeriets aktører samt arbejde med innovative processer og vise kendskab til iværksætteri. 6. Eleven kan redegøre for, hvad det betyder at indgå i arbejdsmiljøorganisationen på byggepladsen og i virksomheden. 7. Eleven kan arbejde med kold asfalt, bitumen, i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav. 8. Eleven kan opstille, ændre og nedtage systemstillads i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav. 9. Eleven kan planlægge og arbejde ud fra udleverede tegninger og arbejdsbeskrivelser. 10. Eleven kan foretage kvalitetssikring af sit eget arbejde. 11. Eleven kan udføre alle fagligt relaterede matematiske beregninger. 12. Eleven kan udføre almindeligt forekommende murværkskonstruktioner ved nybyggeri, byfornyelse, renovering og restaurering. 13. Eleven kan udføre almindeligt forekommende opbygning af gulvkonstruktioner i ikke-organiske materialer. 14. Eleven kan udføre konstruktion og underlag for fliser på gulv og væg. 15. Eleven kan udføre gulv- og vægbeklædning i fliser ved nybyggeri, renovering og restaurering. 16. Eleven kan udføre overfladebehandling ved nybyggeri, renovering og restaurering. 17. Eleven kan udføre tagarbejde med tegl og betonprodukter ved nybyggeri, renovering og restaurering. 18. Eleven kan udføre energibesparende konstruktioner. 19. Eleven kan anvende murerfagets materialer og intelligente materialer samt vise kendskab til deres egenskaber. I EUX-forløb skal følgende fag m.v. gennemføres ud over ovenstående kompetencemål: 1. Dansk på A-niveau, jf. bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen), dog med uddannelsestiden 175 timer svarende til 7 uger. 2. Engelsk på B-niveau, jf. htx-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 130 timer svarende til 5,2 uger. 3. Matematik på B-niveau, jf. htx-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 140 timer svarende til 5,6 uger. 4. Fysik på B-niveau, jf. htx-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 105 timer svarende til 4,2 uger. Side 15 af 43

16 5. Kemi på C-niveau, jf. bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hfenkeltfagsbekendtgørelsen) eller bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne (grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen), uddannelsestid 75 timer svarende til 3 uger. 6. Teknologi på B-niveau, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, dog med uddannelsestiden 75 timer svarende til 3 uger. 7. Teknikfag på B-niveau, byggeri og energi, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, dog med uddannelsestiden 100 timer svarende til 4 uger. 8. Større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, uddannelsestid 25 timer svarende til 1 uge. 9. Eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, uddannelsestid 25 timer svarende til 1 uge. 10. Valgfag i form af et løft af niveau i et fag, uddannelsestid 125 timer svarende til 5 uger. Skolen skal som minimum udbyde følgende valgfag: Matematik på A-niveau. Alle skoleperioder, med undtagelse af den sidste, skal bestå af undervisning i både gymnasiale fag og erhvervsuddannelsesfag i et sådant omfang, at der er mulighed for samspil og synergi mellem de enkelte aktiviteter. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen i eux-forløbet skal sikre synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål og målene for de gymnasiale fag efter stk. 4. Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt knytter an til den konkrete elevgruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, begreber og indhold fra den enkelte elevs uddannelse. Uddannelsestiden for de gymnasiale fag i hovedforløbet omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Uddannelsestid omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. Omfanget af det skriftlige arbejde i fagene opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. For elever i eux-forløb skal der mindst afsættes 500 timers elevtid til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Elevtiden fordeles af skolen med passende inddragelse af de principper for fordeling af elevtid, som fremgår af reglerne om de gymnasiale uddannelser. Dele af elevtiden kan af hensyn til synergien i det samlede eux-forløb og elevernes progression afvikles i forbindelse med andre dele i forløbet end de gymnasiale fag, herunder grundfag i grundforløbet. 2.6 Fagligt formål, indhold og opgaver Uddannelsesspecifikke fag: Byggepladsindretning og affaldshåndtering: I faget byggepladsindretning og affaldshåndtering er der fokus på dit byggeprojekt og de miljømæssige overvejelser omkring byggeaffald m.v. Der vil være opgaver vedrørende indretning af byggeplads, hvor der tages hensyn til vejrliget, velfærdsforanstaltninger, adgangsveje, materialeopbevaring osv. Faget fordeler sig på H1 og H2. Side 16 af 43

17 Formålet er at: 1. Eleven kan foretage funktionel planlægning og indretning af en mindre byggeplads under hensyntagen til velfærdsordninger, adgangsveje, afskærmninger, affaldssortering og vinterforanstaltninger 2. Eleven kan under normal arbejdsindsats sikre, at vintervejrlig ikke kan volde skade på materialer og konstruktioner før, under eller efter arbejdets udførelse 3. Eleven kan i kendte situationer indsamle, sortere og bortskaffe affald fra mindre byggepladser under hensyn til love og regler samt ud fra ressource-, bæredygtigheds- og økonomiske betragtninger 4. Eleven kan i kendte situationer deltage i udarbejdelse af procedurer for håndtering, sortering og genanvendelse af byggeaffald 5. Eleven kan i kendte situationer vurdere behov for tilkaldelse af særligt uddannet personale til håndtering af person- og miljøfarligt bygge- og anlægsaffald Nivellering og afsætning: I faget nivellering og afsætning vil der være teoretiske og praktiske opgaver vedrørende linjenivellement og du skal udfylde en målebog. Der skal afsættes en byggegrund i terrænet med galger og snor. Faget afvikles på H2. Formålet er at: 1. Eleven kan til brug for afsætning og nivellering ved almindeligt forekommende højdeafsætninger og fladenivellement opstille og anvende forskellige typer af relevante nivelleringsinstrumenter 2. Eleven kan ud fra udførte nivelleringer føre en målebog og udregne koter 3. Eleven kan medvirke ved opmåling og afsætning af produktionsemne i terræn Byggeri og arbejdsmiljø: I faget byggeri og arbejdsmiljø skal du arbejde med og forholde dig til problemstillinger vedrørende fysisk, psykisk og kemisk arbejdsmiljø. En stor del af faget vil være holdningsbearbejdning. Der vil være teoretiske opgaver, hvor du skal dokumentere din viden omkring det lovmæssige og holdningsmæssige arbejdsmiljøaspekt. Faget afvikles på H1 Formålet er at: 1. Eleven kan bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø gennem deltagelse i og gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV) 2. Eleven kan anvende arbejdspladsbrugsanvisninger til brug for substitution med henblik på at forebygge arbejdsskader 3. Eleven kan anvende viden om det fysiske, kemisk-biologiske og psykosociale arbejdsmiljø til at tilrettelægge hensigtsmæssige arbejdsgange med henblik på at forebygge belastninger 4. Eleven kan identificere og beskrive årsager til problemer i arbejdsmiljøet, samt kan forholde sig til, hvordan arbejdsmiljøproblemer kan løses eller forebygges, blandt andet ved at inddrage arbejdsmiljøaktørerne, herunder branchearbejdsmiljøråd, Arbejdstilsynet og bedriftssundhedstjeneste m.v. 5. Eleven har kendskab til og kan deltage i arbejdet med arbejdsmiljø- og miljøstyringssystemer Murerteknik: Side 17 af 43

18 I faget murerteknik, som fordeler sig over samtlige hovedforløb, er der fokus på det praktiske murerarbejde i dine projekter. Praktisk er faget er bygget op omkring et eller flere opgaver/projekter i hvert hovedforløb, som du udfører og planlægger til mindste detalje. Teoretisk skal du arbejde med projektering af dine projekter og der vil være en del teoretiske opgaver. Formålet er at: 1. Eleven kan planlægge, mængdeberegne og kvalitetssikre eget murearbejde 2. Eleven kan udføre anlæg efter tegning ud fra de almindeligt forekommende 3. Eleven kan udføre almindelige grundlæggende murværkskonstruktioner med tegl-, porebeton- og letklinkerprodukter 4. Eleven kan udføre og begrunde anvendelsen af, trykkede fuger og skrabefuger 5. Eleven kan anvende rensemidler til rensning af murværk 6. Eleven kan overholde gældende regler og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anvendelse og bearbejdning af forskellige opmuringsmaterialer 7. Eleven kan kommunikere om mureteknik under anvendelse af fagets terminologi 8. Eleven kan søge relevant information om murværkskonstruktioner under anvendelse af elektroniske medier 9. Eleven kan kvalitetssikre det færdige arbejde 10. Eleven kan udføre grundlæggende tegninger af murværkskonstruktioner under anvendelse af et CAD-program Puds og overfladebehandling: I faget puds og overfladebehandling, som fordeler sig over alle hoveforløb, vil du praktisk komme til at udføre forskellige pudsetyper i forbindelse med de praktiske opgaver, som er på alle hovedforløb. Du vil teoretisk få opgaver som kan afdække din viden omkring metoder og krav til pudsearbejde. Formålet er at: 1. Eleven kan planlægge og vurdere pudsearbejde og overfladebehandling, hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø og håndtering af bygningsaffald 2. Eleven kan udføre udkast og grovpuds, under hensyntagen til underlagets beskaffenhed og nødvendigheden af forudgående behandling 3. Udføre finpuds og filtsning under hensyntagen til underlagets beskaffenhed og nødvendigheden af forudgående behandling 4. Eleven kan udføre reparation af puds og overfladebehandling 5. Eleven kan kvalitetssikre det færdige arbejde Fliseteknik: I faget fliseteknik arbejdes der praktisk med opsætning og inddeling af fliser omkring vinduer, ved hjørner, dekorationer og regulere flader. Du skal udføre vådrumstætning. Teoretisk skal du arbejde med produktkendskab til fliser, klinker, fliseklæb og fugemasser samt de lovgivningsmæssige krav der er til vådrum. Faget fordeler sig på H1, H2 og H4 Formålet er at: 1. Eleven kan planlægge og kvalitetssikre eget flisearbejde på gulv og væg, herunder inddrage hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø Side 18 af 43

19 2. Eleven kan vurdere almindeligt forekommende underlags beskaffenhed forud for udførelse af flisearbejde på gulv og væg 3. Eleven kan udføre grundlæggende opmåling og opdeling af vægfelter til almindeligt forekommende flisearbejde 4. Eleven kan anvende grundlæggende matematik, herunder beregne og konstruere vinkler samt geometriske figurer, til brug for opsætning af fliser, friser og dekorationer 5. Eleven kan udføre vådrumssikring med egnede materialer efter gældende regler 6. Eleven kan anvende egnet klæb og fugemateriale til udførelse af flisearbejde på gulv og væg 7. Eleven kan anvende almindeligt forekommende materialer af keramik, glas og natursten til brug for flise og gulvarbejde 8. Eleven kan udføre mindre formgivnings- og designopgaver ved flisearbejde på gulv og væg ud fra tekniske og æstetiske krav 9. Eleven kan anvende værktøj til flisearbejde på gulv og væg samt skærende og slibende værktøj til bearbejdning af fliser i keramik, glas og natursten 10. Eleven kan udføre reparation af nye og gamle flise- og klinkeoverflader, herunder områder med vådrumssikring Gulvteknik: I faget gulvteknik skal du praktisk udføre afretningslag både med og uden fald. Udføre vådrumssikring, klinkegulv og ud-fugning. Teoretisk får du opgaver som skal afdække din viden omkring gulvmaterialernes sammensætning og de lovmæssige krav der er til gulvopbygning. Faget fordeler sig på H2 og H4. Formålet er at: 1. Eleven kan planlægge og kvalitetssikre eget gulvarbejde herunder inddrage hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø 2. Eleven kan udføre afsætning og nivellering til brug for gulvarbejde 3. Eleven kan udføre opsætning af forskalling, armering, støbning og færdiggørelse af vådrumsbund efter gældende anvisning 4. Eleven kan anvende materialer og værktøj til gulvarbejde samt udføre blanding af beton efter recept 5. Eleven kan planlægge og udføre eksempler på gulvopbygning med radonsikring og overgang til fundament 6. Eleven kan udføre slidlag med og uden fald 7. Eleven kan vurdere, disponere og bearbejde gulvflader til brug for nedlægning af klinker og fliser 8. Eleven kan udføre indstøbning af afløb, rørføringer, kloaker og installationer i gulvopbygninger 9. Eleven kan udføre reparation af nye og gamle gulve, herunder reetablering af områder med vådrumssikring Tagarbejde: I faget tagarbejde skal du praktisk udføre tagbelægning og rygning/grat oplagt i mørtel, samt tildanne skotrende. Teoretisk arbejder du med indfaldskravene til udførelsen af tagbelægninger. Faget afvikles på H3. Formålet er at: 1. Eleven kan planlægge og vurdere tagarbejde hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø og håndtering af bygningsaffald 2. Eleven har kendskab til retningslinjer for tage oplagt med forskellige tagstensprodukter Side 19 af 43

20 3. Eleven har kendskab til tagkonstruktionens forankring, taghældningens betydning for tæthed og nødvendigheden af ventilation af tagrummet 4. Eleven kan vurdere sikkerhedsforskrifterne ved tagarbejde 5. Eleven kan udføre oplægning af tag, rygning med og uden mørtel, grat og skotrende efter gældende anvisning, idet der arbejdes med udmåling af dækbredde, lægteafstand, oplægning og binding. Arbejdet udføres med gængs hugge-, klippe- og skæreværktøj 6. Eleven kan kvalitetssikre eget arbejde Restaurering: I faget restaurering skal du praktisk udføre en murgennembrydning og teoretisk arbejde med principperne og konsekvenser ved renovering af murværk. Faget afvikles på H3. Formålet er at: 1. Eleven kan anvende afstivningsmetoder til brug for restaurerings- og renoveringsopgaver. Tegning: I faget tegning skal du udarbejde arbejdstegninger til dine byggeprojekter, som minimum plantegninger, snit, opstalt af facader samt isometrisk afbildning. Faget fordeler sig på alle hovedforløbene. Formålet er at: 1. Eleven kan vurdere og bearbejde almindeligt forekommende tegningsmateriale og arbejdsbeskrivelser 2. Eleven forstår tegningens og skitsens funktion 3. Eleven kan udføre tegning i forskellige tegningsformer i målestoksforhold i relation til bygnings- og konstruktionstegninger, herunder dobbelt retvinklet projektionstegning, snit og isometri 4. Eleven kan udføre tegninger ved anvendelse af digitale tegne programmer Digitalt byggeri: I faget digitalt byggeri skal du sammenfatte dit projekt i et produktionskort, som udarbejdes elektronisk. Faget fordeler sig på H1,H2 og H3. Formålet er at: 1. Eleven har kendskab til begreber og metoder, der er nødvendige for digital kommunikation på byggepladser, herunder overordnede begreber i det digitale byggeri. 2. Eleven kan udarbejde produktionskort i forbindelse med praktiske opgaver. 3. Eleven kan anvende elektronisk kommunikation og informationsindsamling på grundlæggende niveau. Side 20 af 43

21 4. Eleven kan betjene generelle funktioner i informationsteknologiske værktøjer til tekst- og talbehandling samt forstå nytteværdien af brugen af disse IT-værktøjer i byggeriet 5. Eleven har kendskab til datalovgivningen og registerloven. 6. Eleven forstår begreber og metoder, der er nødvendige for anvendelse af computere til opgaveløsning indenfor undervisningens mål. 7. Eleven kan redegøre for de generelle krav til arbejdsmiljø i forbindelse med indretning og anvendelse af en computerarbejdsplads. 8. Eleven har kendskab til metoder for sikring af data tab og generel it sikkerhed, herunder backup. Byggeri og samfund: I faget byggeri og samfund skal du planlægge opstarten af din egen virksomhed og deltage i licitation af et mindre fiktivt byggeprojekt. Faget afvikles på H3. Formålet er at: 1. Eleven får kendskab til innovations- og iværksætter- og selvstændighedsbegrebet. 2. Eleven kan gøre rede for etableringsforhold, herunder virksomhedens daglige drift, finansieringsmuligheder, og for vilkår ved virksomhedens ophør. 3. Eleven kan planlægge og tilrettelægge eget arbejde samt vurdere kvaliteten i en selvevaluering ud fra plan, proces og arbejdsresultatet under hensyn til gældende standarder og normer. 4. Eleven kan søge, finde og bearbejde informationer til brug ved produktionens eller serviceydelsens planlægning og udførelse, herunder anvende IT-udstyr til planlægning af systematisk kvalitetskontrol og vedligehold. Systemstillads: I faget systemstillads skal du praktisk opbygge stilladser af forskellige typer og teoretisk vil der være opgaver som skal afdække din viden omkring de lovmæssige krav til stilladsbygning. Faget afvikles på H1, men i tilfælde af utilstrækkelig elevtilslutning vil der blive indkaldt til Systemstillads kursus, når de ordinære EUD forløb afholder kurset. Formålet er at: 1. Eleven kan efter endt uddannelse selvstændigt og i samarbejde med andre opstille, ændre og nedtage ramme-, enkeltsøjle og rulle- og bukkestilladser, således at eleven kan arbejde med alle systemstilladser omfattet af uddannelseskravet i henhold til Arbejdstilsynets aktuelle gældende regler og bekendtgørelse om arbejde med systemstilladser højere end 3 meter. Stilladsarbejdet omfatter stilladsopstilling, som den fremgår af leverandørens brugervejledning og branche vejleding "Standardblade for Stilladser". 2. Eleven kan montere portalrammer, skærme, net, presenninger, konsoller, skakte, gitter, dragere, blindrum, elhejs, udvendige opgange, rør og koblinger samt redegøre for de foranstaltninger, der skal træffes. Side 21 af 43

22 EUX Grundfag: Dansk A: I dansk A arbejder eleverne med et varieret udvalg af tekster, som typisk er arrangeret i tematiske eller litteraturhistoriske forløb. Der stilles krav om, at eleverne arbejder med mindst en tekst af de såkaldte kanonforfattere samt svenske og norske tekster på originalsproget. Der er i faget fokus på at forbedre elevernes evne til både at bruge og analysere det danske sprog. Derudover skal eleverne forbedre deres evner til at vælge og anvende forskellige analyseteknikker, som skal sikre nuancerede analyser af de læste tekster. Eleverne arbejder også med forskellige opgaver, der skal styrke deres kompetencer til at argumentere og diskutere både mundtlige og på skrift. Arbejdet med de skriftlige opgaver skal sørge for, at eleverne kan fremlægge en faglig viden på skrift. Der udarbejdes en bred vifte af tekster, som tilsammen skal styrke elevernes evner til at skrive i et korrekt og klart sprog. I slutningen af forløbet er der særlig fokus på de skriftlige eksamensgenrer. Engelsk B: Engelsk B er et kulturfag først og fremmest. Der er fokus på USA og Storbritannien, og igennem studier af historie, kultur og samfundsforhold forsøger vi at kigge ned i en brite og en amerikaner for at se, hvorfor de er, som de er. Videre er HTX/EUX Engelsk B et fag, som opererer i krydsfeltet imellem det teknisk/teknologiske/naturvidenskabelige og det humanistiske interesseområde. Vi arbejder således med forløb, som har et teknisk/teknologisk/naturvidenskabeligt indhold, som sammen med det kulturelle, historiske og det samfundsmæssige tegner et portræt af USA og Storbritannien, og hvor det giver mening relateres de teknisk/teknologiske områder til elevernes faglige uddannelse. Det sproglige er væsentligt, og struktureret grammatik er en central del af undervisningen. Fysik B: I fysik beskæftiger du dig med de grundlæggende spørgsmål i teknik og om naturen. Det er et fag du helt sikkert kommer til at få brug for i fremtiden. Efter at du har haft fysik på B niveau, kender du teorien bag det infrarøde kamera, som bruges til termografi af huse, og du kender også baggrunden for varmepumper. Andre relevante emner er mekanik, energi, tryk, opdrift og elektricitet. Dagligdagen varierer mellem forsøg/eksperimenter, teoretisk undervisning, opgaver og projekter. Et projekt kan f.eks. være om Projektiler og vakuumbazooka. Til sidst kommer du til at lave et eksamensprojekt i et valgfrit emne, som du finder mest interessant at undersøge. I fysik og byggeri har EUX erne også besøgt VIA University College, hvor de har bygget og testet broer og er blevet klogere på konstruktør og ingeniør uddannelserne, der måske venter bagefter. I det hele taget er fysik B krav for at komme ind på en række uddannelser, så fremtiden er åben. Matematik B: I matematik B på EUX læres grundlæggende matematiske emner som bl.a. trigonometri, funktioner, differentialregning og integralregning, derudover læres det at formulere og løse matematiske problemer både i teoretiske og i praktiske orienterede opgaver vha. bl.a. matematiske modeller. Faget giver eleven matematiske kompetencer, som gør dem i stand til at forstå, vurderer og træffe beslutninger i mange sammenhænge, da faget udvikler kompetencer som strukturering og logisk tænkning. Side 22 af 43