Sortsforsøg spisekartofler

Transkript

1 212 Sortsforsøg spisekartofler

2 Spisekartofler Sortsforsøg 212 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, Danespo, Karmak, Scanax, Unipatatas, Danpotato, KWS og MYCO A/S. Formål Formålet med sortsforsøget er at sammenligne de mest dyrkede og de mest lovende nye middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter, på det danske marked, under ensartede dyrkningsbetingelser. Med ensartede betingelser menes der dels, at læggematerialet er opformeret og lagret under samme forhold året før, og at selve sortssammenligningen derefter sker i samme mark med samme klimatiske og dyrkningsmæssige forhold. Kartoflerne er dyrket på en JB 1 med relativt stort sygdomstryk af især rodfiltsvamp, skurv og rust, hvilket skal tages med i betragtning når resultaterne analyseres. Forsøgsplan De forskellige sorter indgår i randomiserede forsøg, og en parcel er 6,4 kvadratmeter (4, m * 1,6 m). Der er lagt 62.5 planter pr ha. Der er 4 gentagelser i forsøget. Forsøget er lagt d. 2. maj. Forfrugt er vårbyg med miljøgræs som efterafgrøde. Der er placeret 95 kg og yderligere tilført 35 kg Patentkali. Forsøget er sprøjtet med 1, l Fenix og 1,2 l Reglone. Mod skimmel er der sprøjtet forebyggende med Revus, Ranman, Dithane, Ridomil og Amistar mod bladplet. Hele forsøgsmarken er holdt fri for skadedyr med henholdsvis Mospilan, Teppeki og Karate. I 212 indgik der 27 sorter i forsøget, hvor alle sorter er opformeret i egen mark i 211 på nær Synergy som er nyt materiale. Resultater Forsøget er høstet med en forsøgsoptager, hvor hele målerækken (dvs. 3 m) er taget op til nærmere analyse. Kartoflerne er blevet størrelsessorteret i fraktionerne <28, 28-4, 4-6 og >6. Desuden er følgende kvalitetsparametre undersøgt: grønne, deforme, rodfiltsvamp, skurv, og rust. Resultaterne er angivet som gennemsnittet af de 4 parceller med angivelse af standardafvigelse. I bilaget er billeder af de forskellige sorter. Side 1 af 1

3 Udbytte Spisekartofler Sortsforsøg 212 Figur 1 viser bruttoudbytte for de forskellige sorter. Udbyttet har i 212 ligget noget over normalen. Gennemsnittet for hele forsøget var 582 hkg pr ha. Helt i top ligger Synergy med 825 hkg mens vi finder Salomé i bunden med 458 hkg. Hvis vi ser bort fra Synergy som ikke var dyrket på eget læggemateriale ligger VR 3-14 i toppen med 729 hkg Brutto udbytte hkg pr ha FIGUR 1 BRUTTOUDBYTTE SOM GENNEMSNIT AF 4 PARCELLER. BJ-AGRO 212. Figur 2 viser nettoudbyttet dvs. samlet udbytte af 28-6 mm. 9 Nettoudbytte 28-6 mm FIGUR 2 NETTOUDBYTTE AF 28-6 MM. BJ-AGRO 212. Det gennemsnitlige nettoudbytte er 52 hkg. Fakse viser igen her sit potentiale som en højproduktiv sort med et højt nettoudbytte. I 212 var nettoudbytte for Fakse 634 hkg pr ha. VR 3-14, Francisca og Finessa markerer sig også som højtydende med nettoudbytter over 58 hkg pr ha. I forsøget indgår bl.a. Sava som målesort som i 212 havde et nettoudbytte på 463 hkg pr ha. Side 2 af 1

4 Spisekartofler Sortsforsøg 212 Tabel 1 De 5 sorter i de enkelte år med de højeste nettoudbytter Årstal Sorter Fakse Fakse Fakse Rafaela Citadel VR 314 Francisca Rafaela Ampera Fakse Francisca Michelle Romera Elfe Fontane Finessa Finessa Elfe Agata Dali Toscana Mirage Challenger Ditta Gala Gennemsnit 52 hkg pr ha 471 hkg pr ha 463 hkg pr ha 415 hkg pr ha 368 hkg pr ha Tabel 1 viser top 5 over nettoudbytte for de sidste 5 år. Fakse ligger stabilt i toppen, hvor den i de 4 år den har været med har ligget bedst eller næstbedst. Knoldantal Figur 3 viser antal knolde pr plante. Antallet er beregnet ud fra det totale antal knolde delt med plantetallet ved 1 % fremspiring. 2, Knolde pr plante 18, 16, 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, 15,9 15,8 12,2 15,8 12,4 11,2 14,1 12,1 16,5 14,1 12,2 14,8 18, 13,8 14, 11,6 13,4 11,3 12,2 13,7 11, 16,4 1,8 13,8 13, 17,4 13,8 FIGUR 3 ANTAL KNOLDE PR PLANTE. BJ-AGRO 212 Der er en stor variation fra 1,8 knold pr plante i Suzan op til 18, knolde i Hansa. Fakse, Sava og Veneszia ligger i top med over 16 knolde pr plante. Tabel 2 Top fem i knoldantal pr plante for de sidste 5 år samt gennemsnitlig knoldantal for hele forsøget. Årstal Sorter Hansa Golden Nugget Golden Nugget Expuisa Allians Venezia Sava Romera Ampera King Edward Fakse Ballerina Hansa Fakse Exquisa Sava Hansa Vienna Fontane Jutlandia Allians Perline Agata Rafaela Gala Gennemsnit 13,6 12,6 12,1 14,4 11,4 Tabel 2 viser top 5 i knoldantal for de sidste 5 år. Det er ikke alle sorter som er med i forsøget hvert år. Grunden til at Golden Nugget ikke er med er at den har været med i baby-forsøget. Side 3 af 1

5 % af total Sortering Spisekartofler Sortsforsøg 212 Figur 4 viser sorteringen for de forskellige sorter. I figuren viser hver søjle fraktionerne af de forskellige sorteringer; <28 mm, 28-4 mm, 4-6 mm, >6 mm, grønne og deforme. Den procentvise fordeling er beregnet på basis af vægt. 1% Sortsforsøg Spisekartofler, BJ-Agro 212 Sortering 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Allia ns Bela na Belli nda Bintj e Ditta Erika Ever est Exell ente Faks e Fines sa FIGUR 4 SORTERING BEREGNET PÅ BASIS AF VÆGT AF DE FORSKELLIGE FRAKTIONER. BJ-AGRO 212. Flavi a Fran ciska Hans Inov a a Flere sorter har en andel i nettoudbytte (28-6 mm) på over 9 %. Det er interessant, at der i nogle af de højtydende sorter som Fakse og Finessa ikke er nogen overstørrelser dvs. over 6 mm og at ca. 75 % af udbyttet er i fraktionen 4-6 mm. Merida, Suzan og Toscana har alle omkring 5-12 % overstørrelser og en stor del i fraktionen 4-6 mm. Hvis man ser på potentialet for små kartofler skiller specielt Allians og Venezia sig ud, hvor udbytte af små ligger på omkring 4 % af totaludbyttet. Sava har i forsøget 36 % i 28-4 mm fraktionen. Mari ska Meri da Mich Rafa elle ela Ram Rosa Salo os gold mé Sava Suza n Syne rgy VR Tosc Vene 3- ana zia 14 % deforme % grønne % > % % % < Side 4 af 1

6 % grønne Spisekartofler Sortsforsøg Nettoudbytte og % af 28-4 mm 28-4 nettoudbytte. Pct. små FIGUR 5 NETTOUDBYTTE AF SMÅ (28-4 MM) I % OG HKG. BJ-AGRO 212. Figur 5 viser udbyttet af små kartofler dvs. i størrelsen 28-4 mm. Som nævnt ovenfor har både Allians og Venezia et stort udbytte af små kartofler, omkring 4 % svarende til ca hkg pr ha. De to sorter burde nok have været med i Baby-forsøget. Grønne og Deforme I forsøgsmarken foretages der ikke senhypning i bestræbelserne på at forbygge grønne. Derfor kan figur 6 bruges til at vurdere tendensen for grønne i de forskellige sorter. Af figuren kan det ses at Sava, der som bekendt har tendens til grønne, har 9 % grønne. Bellinda, Erika, Everest, Excellency og Suzan har samme tendens. Nogle sorter har meget få grønne heriblandt Finessa, Hansa og Mariska med 1 %. 16 Grønne % af total FIGUR 6 GRØNNE I % AF TOTAL. BJ-AGRO 212. Side 5 af 1

7 % deforme Spisekartofler Sortsforsøg 212 Der er forholdsvis få deforme i 211, hvor der i gennemsnit er 3 % deforme, se figur 7. Det er specielt Ditta med 16 % som trækker gennemsnittet op, derefter kommer Rosagold, Bintje og Merida med 6 % deforme. Fakse og Sava udemærker sig ved ikke at have deforme. 18 Deforme % af total FIGUR 7 DEFORME I % AF TOTAL. BJ-AGRO 212. Tabel 3 viser top 5 for de sidste 5 år over sorter med flest deforme. Ditta, Inova og Piccolo Star går igen flere gange i tabellen. Tabel 3 Top fem af flest deforme for de sidste 5 år samt gennemsnit for hele forsøget. Årstal Sorter Ditta Ditta Alegria Fontane King Edw Rosagold Inova Ditta Piccolo Star Juwel Bintje Ballerina Jelly Fakse Folva Merida Piccolo Star Bintje Bintje Ampera Bellinda Agata Inova Inova Picolo Star Gennemsnit 3% 4 % 7 % 9% 19 % Sclerotier Figur 8 viser %-knolde med sclerotier samt et Index som er udtryk for hvor mange sclerotier der er på knolden. Indekset er beregnet på basis af optælling af knolde, hvor de bliver delt i tre klasser alt efter hvor mange sclerotier der er på dem. Alle opgørelser er lavet på basis af 3 knolde. I beregningen tæller få sclerotier med karakteren 1 og mange med karakteren 2. Formlen for beregningen er: ((Få knolde*1)+(mange knolde*2))/(3*2)*1 = Index, dvs. et index på 1 opnås når kun 6 knolde har få sclerotier. Side 6 af 1

8 Index / % knolde med sclerotier Spisekartofler Sortsforsøg 212 Sclerotie index ( ingen sclerotier) 8 7 Sclerotie Index % knolde med sclerotier FIGUR 8 SCLEROTIE-INDEX SAMT %-KNOLDE MED SCLEROTIER. BJ-AGRO 212. Figur 8 viser tydeligt at der er stor sortsforskel på hvor godt sclerotierne bider på knoldene. Sorter som Belana, Bellinda, Everest, Finessa, Rafaela, Sava og Suzan har ingen sclerotier mens sorter som Ditta, Michelle, Rosagold, Toscana og Venezia har sclerotier på over 5 % af knoldene. Skurv pulver, alm. og net- 212 kan med rette igen udnævnes til pulverskurv-år, hvor det våde vejr i juli og august, satte skub i udviklingen. Figur 9 viser index for pulverskurv. 8 Pulverskurv Indeks ( ingen pulverskurv) FIGUR 9 INDEX FOR GRADEN AF PULVERSKURV. BJ-AGRO 212 Side 7 af 1

9 Spisekartofler Sortsforsøg 212 Som nævnt ovenfor har der været meget pulverskurv i år. Der er en tydelig forskel på de forskellige sorter, hvor eks. Ditta, Finessa, Mariska, Rafaela og Sava næsten ingen pulverskurv har fået, hvorimod Suzan er den værst angrebne, med et index på 5, tæt fulgt af Rosagold, Salomé og VR 3-14 med et index på omkring 45. Pulverskurv har helt overskygget alm.- og netskurv i 212. I opgørelsen af skurv er der ikke skelnet mellem alm.- og netskurv. Figur 1 viser index for alm.- og netskurv, det er kun Bintje som for alvor har fået skurv. Stort set alle sorter har lidt skurv, på nær Excellency, Hansa og Inova der ikke havde skurv. 6 Alm. skurv Indeks ( ingen alm. skurv) FIGUR 1 INDEX OVER ALM.- OG NETSKURV. BJ-AGRO 212 Rust En vigtig del af sortsforsøget er den rust screening vi kan lave i og med vi har et højt infektionstryk af begge typer rust i jorden. Alle opgørelser er lavet på basis af 3 knolde. I beregningen af rust index tæller prik (under 2 mm) med karakteren 1 og ring (over 2 mm) med karakteren 2 og plamage (over 1 cm 2 ) med karakteren 3. Formlen for beregningen er: ((Prik*1)+(Ring*2)+(Plamage*3))/(3*3)*1 = Index I 25 blev rustangrebne knolde analyseret på Flakkebjerg, hvor det blev konstateret, at både TRV og PMTV (rattle og mop-top) virus var til stede i knoldene. Derfor har vi fra 26 anlagt parceller rundt i hele forsøget som rustindikator, med Asparges og Saturna ved siden af hinanden, da disse sorter normalt kun viser symptomer for hver sin rust-type (Asparges = rattle, Saturna = mop-top). Som det fremgår af figur 11 er der mest rust i Saturna, hvilket tyder på at det primært er MopToprust i 211. Side 8 af 1

10 Spisekartofler Sortsforsøg Index og % knolde med Rust Index Efterår (1 mdr lagring) FIGUR 11 RUST SCREENING AF DE FORSKELLIGE SORTER. BJ-AGRO 212 De eneste sorter som i 212 ikke fik rust er Allians, Bintje og Fakse ellers blev det fundet fra meget lidt og optil 34 % af knoldene med rust. Mange af de sorter som er med i forsøget skal dyrkes på den lidt bedre jord, men forsøget skal bl.a. også bruges til at undersøge hvor rustfølsomme de er. Af de nyere sorter er det lovende at Excellency, Finessa, Francisca, Michelle, Rafaela og Salomé ikke får særlig meget rust. Tabel 4 Top fem over modtagelighed for rust for de sidste 5 år samt gennemsnit for hele forsøget. Årstal Sorter Suzan Suzan Leoni Exquisa Dali Everest Erika Alegria Juwel Hanna Bellinda Ditta Ditta Alegria Ditta Erika Mariska Romera Ditta Belana Flavia Ballerina Franceline Vienna Vienna Gennemsnit 7 % 1 % 19 % 12 % 14 % Tabel 4 viser top 5 over modtagelighed for rust for de sidste 5 år. Ikke overraskende er Suzan, Mariska og Erika med i top 5. Det er sorter hvor det er velkendt at de nemt får rust. Side 9 af 1

11 % tørstof i knolde Spisekartofler Sortsforsøg 212 Tørstof Vi har i 212 valgt at måle tørstof i vores spisekartofler. Figur 12 viser %-tørstof som gennemsnit af de 4 gentagelse. 25, % tørstof 2, 15, 1, 5,, 18,4 19,8 19,5 21,5 2,1 18, 19,5 21,1 19,1 19,9 2, 18,8 2,3 2, 2,6 18,4 19,8 18, 21,6 19,7 2, 2,3 18,8 13,8 17,5 18,7 17,2 FIGUR 12 TØRSTOFINDHOLD I DE FORSKELLIGE SORTER, BJ-AGR 212. Opsummering Forsøget blev lagt først i maj i en stabil periode, i en varm jord med en god fremspiring. Vi fik lavet en god ukrudtsbekæmpelse og marken er holdt fri for skadedyr med henholdsvis Mospilan, Teppeki og Karate. Udbyttemæssigt var 212 et godt år, vi havde få deforme i de fleste sorter og dermed høje nettoudbytter. På kvalitetssiden har der været gode forhold for pulverskurv. Næsten alle sorter fik pulverskurv men specielt enkelte skilte sig ud, både positivt og negativt. Sorternes tilbøjelighed til sclerotier varierer meget, hvor specielt enkelte sorter næsten ingen sclerotier har. Niveauet af rust ligger lidt under normalen. Side 1 af 1