Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2244 Rugvænget i Øster Bjerregrav. Prøvegravning. Bjerregrav By, Øster Bjerregrav matr. nr.

Transkript

1 Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK Randers - Telefon Fax Hjemmeside: khm@khm.dk BERETNING Prøvegravning KHM 2244 Rugvænget i Øster Bjerregrav Bjerregrav By, Øster Bjerregrav matr. nr. 29 ac Øster Bjerregrav Sogn Sønderlyng Herred Viborg amt. Stednr Sb.nr. Kuas j.nr. FOR

2 Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 3 Øvrige data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 3 Målesystem... 4 Udgravningsmetode... 4 Undersøgelsens resultater... 6 Undersøgelsens resultater Sammenfatning... 8 Abstract Ved prøvegravningen af lokaliteten Rugvænget i Øster Bjerregrav, blev der lokaliseret bebyggelse i form af stolpehuller, kogestengruber og affaldsgruber fra overgangen mellem yngre bronzealder og ældre keltisk jernalder. Desuden blev et gravlignende fyldskifte fra ældre germansk jernalder delvist undersøgt. De forhistoriske anlæg dækker et areal på op til omtrent 1,2 ha. 2

3 Undersøgelsens forhistorie Purhus Kommune fremlagde i september 2004 lokalplan nr. 383 til offentlig høring. Lokalplanen omfattede udstykningsplaner til etablering af boligkvarteret Rugvænget i den sydvestlige del af Øster Bjerregrav by. Området omfatter 2,4 ha og ligger på en del af matrikel nr. 29 ac Bjerregrav By, Øster Bjerregrav. Da Kulturhistorisk Museums kunne meddele, at der tidligere er registreret mange fund af bosættelse fra næsten hele forhistorien i og omkring Øster Bjerregrav, var det sandsynligt at finde spor af aktivitet på det berørte område. I den forbindelse ville Purhus Kommune gerne have foretaget en prøvegravning af det berørte område, som fremgår af lokalplanens kortbilag 1 og figur 1. Forundersøgelsen blev herefter iværksat Figur 1 Administrative data Udgravningen blev finansieret af Purhus Kommune ifølge lov nr. 473 af 7/6-2001, kapitel 8 25, 26 og 27. Budgettet for udgravningen var på ,60 kr. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen. Kulturhistorisk Museum i Randers var ansvarlig for undersøgelsen. Oldsager, naturvidenskabelige prøver og originaldokumentation opbevares samme sted. Sagsgang herunder brevveksling mv. opbevares i KHMs arkiv under sagsnummeret, og er desuden listet i DSI-databasen under journalnummeret. Listen er vedlagt som bilag til beretningen. Øvrige data Prøvegravningen af de ca m 2 blev iværksat 29/ med Claus Kjeld Jensen som ansvarlig leder, Malene Nymann som daglig leder og Ida Demant som assistent. Det undersøgte område ejes af Purhus Kommune, som ville udstykke arealerne til boligbyggeri. Muldafrømningen blev udført af entreprenør Erik Pedersen. Muldlaget blev afrømmet med gravemaskine på gummihjul med en 2 meter bred rabatskovl. Arbejdet blev udført i henholdsvis tørt vejr med solskin og regnvejr med blæst. Indtastning af listerne er foretaget af Malene Nymann. Topografi, terræn og undergrund Det prøvegravede område ligger i det sydvestlige Øster Bjerregrav, umiddelbart syd for Tulipanvej og vest for Violvej. Områderne syd og vest for området er landbrugsarealer. Set i et større perspektiv ligger det undersøgte område på en knold af moræneler og -sand mellem Bjerregrav Mose og Fussing Sø ved indgangen til en landtunge, der skærer sig ud i et vådområde skabt af Nørre å og Skals Å. Arealet var på muldoverfladen relativt jævn med et svagt fald mod sydvest og øst. 3

4 Omtrent midt på det undersøgte området udfor Tulipanvej 17 danner landskabet en svag forhøjning. Koten for arealet er på forhøjningen 70 m over DNN, imens landskabet falder til 65 m over DNN i udkanten af området mod vest og øst. Mod nordvest og sydøst stiger landskabet svagt. Under muldafrømningen blev det klart, at muldlagets tykkelse var meget varierende over hele arealet. På baggrund af prøvegravningen har jeg fremstillet en omtrentlig kote for muldtykkelsen på det undersøgte område på figur 2. Muldlagets tykkelse varierer over hele området mellem 35 og 100 cm. Overfladen på arealerne virkede uden muldlaget langt mere kuperet, hvor områderne med de tykkeste muldlag lå som små slugter, hvilket også fremgår af figur 2. Muldlaget var tykkest mod øst og sydøst, hvor fællesområdet samt parcel 17 og 19 er placeret. Der skar sig også en slugt ind fra sydvest på parcel 1 og 23 samt petanque-banen, hvor muldlaget var 80 cm tykt. På resten af området lå gennemsnitstykkelsen på omtrent en halv meter muld. Udjævningen af terrænet er sandsynligvis sket som følge af jordarbejde i forbindelse med dyrkning. Figur 2 Muldtypen varierede med undergrundstypen. Undergrunden var meget uens og vekslede mellem fire typer undergrund; lyst gult sand, lyst gult leret sand, lyst gult eller beige sandet ler og beige let sandet ler. Den sandede undergrund fandtes hovedsageligt i den sydøstlige del af det undersøgte felt, imens den sandede ler fandtes i den nordlige del af feltet og midt på den nordlige del af feltet var undergrunden let sandet ler. På resten af feltet var undergrunden hovedsageligt leret sand, men de andre tre andre typer undergrund forekom også ind imellem. Målesystem I forbindelse med prøvegravningen blev søgegrøfterne registreret ved at udlægge et målebånd midt i grøften omtrent nord-syd, hvorefter anlæggene blev tegnet i 1:50. Placeringen og afstanden mellem søgegrøfterne blev udmålt med målebånd. Der blev i forbindelse med prøvegravningen ikke nivelleret. Udgravningsmetode Søgegrøfterne blev placeret omtrent nord-syd, hvilket passede med at lægge den første grøft parallelt med markskellet mod vest. Grøft 1 startede altså 6 meter fra markskellet mod vest og 7 meter fra Tulipanvej. Længden af grøfterne blev målt med målebånd, hvor længden blev bestemt efter kortbilag 1 i lokalplanen. Alle grøfterne var omtrent 100 meter med undtagelse af grøft 1, som var 140 meter. 4

5 Der var 10 meter mellem grøft 1-7, imens der var 20 meter mellem grøft De første grøfter blev gravet med 10 meters mellemrum, idet der var stor sandsynlighed for, at der kunne dukke gravanlæg op på området. Så længe muldtykkelsen ikke oversteg de 35 cm, som var i grøft 1-4, kunne det sagtens nås indenfor budgettet. Mod syd i grøft 4 og i grøft 5 og 6 blev muldlaget tykkere, og da der dukkede reelle stolpehuller op i grøft 7, blev afstanden mellem grøfterne lagt ud i 20 meter. Nu da vi havde fundet reelle anlæg vidste vi, hvor der skulle lægges et felt i tilfælde af en egentlig udgravning. Derfor var det ikke længere nødvendigt, at lægge Figur 3 Søgegrøfternes placering grøfterne så tæt. Desuden gav muldtykkelsen problemer med at holde tidsrammen, hvis vi havde fortsat med 10 meters afstand. Mulden blev trukket af i 2 meter brede baner med gravemaskine, hvorefter alle anlæggene renset op med skovl og indridset med samme. Anlægget blev herefter markeret med en gul blomsterpind. For at kunne danne sig et overblik over hvor stort et område, de forhistoriske anlæg strakte sig over, blev grøfterne tegnet i 1:50. For at undersøge, om der var tale om reelle forhistoriske anlæg, blev et udvalg af anlæggene snittet. Anlæggene blev udvalgt efter, hvor tydelige de var i fladen og efter, hvor mange andre tydelige anlæg, der lå ved siden af. Det vil sige, at stolpehuller der var tydelige i fladen og stolpehuller i nærheden af disse blev snittet. Udover stolpehullerne var der en del større anlæg, som var meget tydelige i fladen, hvoraf enkelte indeholdt keramik. Disse anlæg blev også snittet for at bestemme, hvilken type anlæg, der var tale om. Det samme gjaldt for kogestengruberne, hvoraf et udvalg blev snittet eftersom de lå på række. Undersøgelsen af dem kunne muligvis afsløre om der var tale om specielle anlæg. Snittene i anlæggene blev tegnet i 1:10, for at kunne sammenligne eksempelvis stolpehullerne med evt. andre stolpehuller i forbindelse med en reel udgravning. De større anlæg blev tegnet i profilen for at kunne dokumentere anlægstypen sammenholdt med de eventuelle fund i anlæggene, der blev samlet ind og givet x- eller D-nummer. Anlæg A1-A5 blev snittet med maskine, imens de øvrige anlæg blev snittet med skovl og spade. Der blev ingen billeder taget under prøvegravningen, og der blev heller ikke brugt metaldetektor. 5

6 Fyldskifter, tolket som anlæg, er henført til som A-nr. Tolkninger af konstruktioner (huse, gårdsanlæg osv.) bestående af anlæg er ligeledes givet A-nr. Genstande fra udgravningen er registreret som x-nr. Trækuls- og jordprøver er gemt som D-nr. Fotolisten er fortløbende, startende med film 1, billede 1. Det er registreret, i hvilken form fotodokumentationen foreligger (digitalt eller analogt). Flade- og profiltegninger er registreret under T-nr., og det er anført på tegningen, i hvilket målestoksforhold, de er udført. Undersøgelsens resultater Ved prøvegravningen fremkom elleve kogestensgruber, ni større anlæg herunder en mulig grav og fire med keramik, fire områder med i alt otte reelle stolpehuller, hvoraf to indeholdt keramik. I alt seks af kogestensgruberne (A3, A16, A17, A18, A19 oga20) blev snittet med skovl og spade, med undtagelse af A3, som blev snittet med maskine. Alle seks profilsnit blev tegnet i 1:10 på tegningerne T14, T15 og T16. De var alle foret med et trækulslag i bunden og kogesten i topfylden og enkelte steder i også i trækulslaget. Af de 22 stolpehuller der blev snittet, var der kun otte reelle stolpehuller. I grøft 1 var der tre stolpehuller, i grøft 3 et enkelt stolpehul, i grøft 7 tre stolpehuller og i grøft 9 et enkelt. Det er oplagt at udvide omkring disse stolpehuller, især omkring stolpehullerne i grøft 7 og 9, idet der er fundet keramik i disse. Desuden er der kogestensgruber omkring alle de reelle stolpehuller, hvilket ligeledes sandsynliggør regulær bebyggelse på stedet. A1 Grube med keramik. Dimensioner: Anlægget målte omtrent 4,5 meter nord-syd. Bredden var vanskeligere at definere, idet anlægget mod vest gennemskæres af en drængrøft. Bredden er dog over 2 meter. Dybden var 30 cm. Fyld, udseende og undergrund: Fylden i anlægget var gråbrunt, homogent, humøst og leret sand. Anlæggets afgrænsning var tydelig men med en diffus form. Undergrunden var gult leret sand med en del småsten. x-nr.: x1 sideskår et enkelt med vandret vulst. T-nr.: 1, 15. Forstyrrelser og stratigrafi: Anlægget gennemskæres mod vest af en drængrøft. Der er sandsynligvis tale om en affaldsgrube fra overgangen mellem yngre bronzealder og ældre keltisk jernalder at dømme efter keramikken og anlæggets form. A2 Anlægget viste sig ved snitningen at være en naturlig lavning. A4 Grube med keramik Dimensioner: Anlægget målte omtrent 177 cm i diameter. Dybden var 45 cm. 6

7 Fyld, udseende og undergrund: Fylden var brunsort og meget sandet ler, hvilket stod i tydelig kontrast til undergrunden, der var lyst gult meget sandet ler. Omridset var cirkulært, imens siderne og bunden var irregulære. x-nr.: x7 sideskår med påsat liste med fingerindtryk. T-nr.: 12, 17. Forstyrrelser og stratigrafi: Ingen. Anlæggets funktion kunne ikke nærmere bestemmes, men keramikken daterer anlægget til overgangen mellem yngre bronzealder og ældre keltisk jernalder. A5 Dimensioner: Anlægget målte 187 cm nord-syd, imens anlægget målte over 2 meter østvest. Den reelle bredde kunne ikke måles idet anlægget fortsatte ind under udgravningsgrænsen. Dybden var 130 cm. Fyld, udseende og undergrund:. Fylden var i toppen brunt med en grålig tone, humøst sandet ler, hvilket stod i tydelig kontrast til undergrunden, der var lyst gult meget sandet ler. Det så i fladen ud til, at der var tale om to cirkulære fyldskifter ind over hinanden, men vi kunne ikke komme til at lægge snittet til belysning af en evt. stratigrafisk sammenhæng. x-nr.: x8 indeholder en del sideskår, men også en hank afsat ved randen, et sideskår med rudeornamentik, bunde med afsat fod, sideskår med pind-indstik, randskår med lige rand og fortykning på indersiden. Skårene fra det meste af et kar. T-nr.: 12, 17. Forstyrrelser og stratigrafi: Ingen registreret. Anlægget var meget vanskelig at afgrænse i snittet, idet siderne var meget utydelige og havde samme farve som undergrunden. Den sydlige afgrænsningen er sandsynligvis heller ikke fundet endnu og kan kun findes ved yderligere afgravning mod syd. Anlæggets nordside var lodret og afrundet mod bunden. Anlægget så i bunden ud til, at have en plan afsats mod nord i en dybde på en meter. Mod syd fortsatte anlægget yderligere 30 cm ned i undergrunden med endnu en lille afsats jf. tegning T17. Øverst lå et brungråt muldet lag, hvorunder lagene var skiftevis orangerødbrunt (okkerfarvet) og gråt/trækulssort. Det nederste lag var gråt/trækulssort. Hovedparten af keramikken lå i det øverste brune lag, imens enkelte stykker befandt sig i trækulslaget. Ved af gravningen var et kar blevet mast ind i under grunden modsat det øverste E-lag med en x-markering. Karret har altså været placeret på afsatsen omtrent ved x-markeringen. Karret daterer sandsynligvis til ældre germanertid. Mange indicier ved anlægget peger på, at der kunne være tale om en grav fra ældre germansk jernalder. De fleste keramikskår peger på en sådan datering. Enkelte skår fra den øverste fyld daterer muligvis til omkring 500 f.kr., hvilket ikke peger på en datering til ældre germansk jernalder. Det ser til gengæld ud til, at graven er gravet ned gennem et 7

8 bopladslag fra overgangen mellem yngre bronzealder og ældre keltisk jernalder. På denne måde kunne de ældre skår være havnet i graven. A32 Dimensioner: Anlægget var omtrent 2,5-3 meter langt og 40 cm bredt. Fyld, udseende og undergrund: Fylden var sortbrunt sandet ler, som stod i en skarp kontrast til den lyse gule sandede ler i undergrunden. Anlægget var en halvcirkel, som lå med buen mod vest umiddelbart ved siden af A33. x-nr.: Ingen. T-nr.: 6, 14. Forstyrrelser og stratigrafi: Ingen. Det er muligt, at der er tale om en gravet grøft i forbindelse med deponeringen af karret x2 i A33. Grøftens funktion er uvis, men hvis den hører sammen med A33 kan den dateres til omkring 500 f.kr. A33 Dimensioner: 30 x 40 cm orienteret øst-vest Fyld, udseende og undergrund: Fylden var gråligbrun leret sand opblandet med undergrundsler, som var gulligt. Fyldskiftet var ikke særligt tydeligt, men mindede nærmere om, at karsiden x2 var blevet presset ned i undergrunden. x-nr.: x2 en karside med vandret vulst. T-nr.: 6, 14. Forstyrrelser og stratigrafi: Ingen. Både A32 og A33 ligger på bunden af en lavning. Det kan være tilfældigt, at karsiden x2 lå på bunden af en lavning presset ned i undergrunden. Ved afgravning med maskine blev karret beskadiget og hovedparten af karret blev sandsynligvis gravet op med maskinen. Det lykkedes ikke efterfølgende at finde resterne af karret i bunken, men karret havde allerede gamle brud, viste det sig, da det blev indsamlet. Hvad formålet har været med karret i lavningen med en halvcirkulær grøft omkring, kan man kun gisne om. Der kunne muligvis være tale om en ofring. Dateringen af x2 ligger til gengæld omkring overgangen mellem yngre bronzealder og ældre keltisk jernalder. Undersøgelsens resultater Sammenfatning Anlæggene og genstandene, der blev fundet ved prøvegravningen, indikerer, at der er tale om et bopladsområde fra overgangen mellem yngre bronzealder og ældre keltisk jernalder. Udover bopladsen er der også lokaliseret en mulig gravlæggelse fra ældre germansk jernalder. Der er tidligere fundet en lang række bopladser fra en stor del af forhistorien, herunder også pladser fra yngre bronzealder periode IV ved Bjerregrav Stationsvej og nogle gruber i 8

9 Over Fussing med keramik fra netop overgangen mellem yngre bronzealder og ældre keltisk jernalder. Der er også tidligere fundet grave fra ældre germansk jernalder ved Ryleparken, Sneppevej og Rørsangervej. Men da gravene i ældre germansk jernalder ligger meget spredt i landskabet, er der stor sandsynlighed for, at gravene på Rugvænget hører sammen med de tidligere gravfund. Prøvegravningen viste, at der er indikationer på forhistoriske anlæg på omkring halvdelen af det berørte areal, som er markeret med rødt på figur 4. Indenfor dette område mellem søgegrøfterne er der stor sandsynlighed for, at der ligger flere forhistoriske anlæg. De mest interessante områder ligger i vejen mod vest ud for parcel 5 og 7, ud for parcel 1 og 3, samt på parcel 1,5 og 7 samt på parcellerne 9, 11, 13, 15 og 23. Her er der fundet forhistoriske anlæg i søgegrøfterne, og der er stor sandsynlighed for, at de fortsætter udenfor søgegrøfterne indenfor det markerede felt på figur 4. Det ville derfor være interessant, at afrømme mulden på det markerede område, for at finde ud af hvor mange Figur 5 hustomter, grave og kogestensgruber bebyggelsen består af, og hvordan de grupperer sig i eventuelle gårdsenheder. Bopladsen kommer til at udfylde et hul i Øster Bjerregravs bebyggelseshistorie. Randers 11/10/2004 Stud.mag. Malene Nymann 9