Viden vi deler med andre. Social- og Sundhedsskolen i Odense
|
|
- Kjeld Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Viden vi deler med andre Social- og Sundhedsskolen i Odense
2 Sted Social- og Sundhedsskolen i Odense Tidspunkt Februar 2003 Uddannelse Social- og sundhedsassistentuddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 2. skoleperiode Antal deltagere 3 hold med i alt 70 personer (en hel årgang) Undervisningens omfang 3 sammenhængende dage (18 lektioner) Antal undervisere 10 undervisere inkl. projektledere og en gæstelærer Gæstelærer Ph.d. i kommunikationsvidenskab, konsulent Elene Fleischer, Odense Deltagende fag Sundheds- og sygeplejefag, social- og samfundsfag, pædagogik og psykologi, medicinsk faggruppe, aktivitetsfag, grundfag Projektledere Sygeplejerske, PD i ungdomspædagogik, underviser Vibeke Thorenfeldt Pædagog, PD i psykologi, underviser Lisbeth Nielsen Metode Tværfaglige temadage med vægt på arbejde i workshops og fælles formidling med udstilling og oplæg for hele social- og sundhedsskolen Projektets indhold ntroduktion, gæstelærer, foredrag, samtale og diskussioner, samtaleøvelser, kropslig læring, cases, rollespil, filmen Det tavse råb, individuelt og gruppearbejde samt workshops og brug af nternet Projektmål At øge elevernes viden om selvmord og selvmordsforsøg og skærpe deres opmærksomhed over for selvmordssignaler fra ældre og syge borgere. At lære at tage vare på sig selv og at bruge kolleger til at dele belastet viden med mplementering Undervisningen er gentaget i august 2003 og marts 2004 og er nu implementeret på uddannelsen Kontaktadresse Social- og Sundhedsskolen, Athenevænget 4, 5250 Odense SV Tlf Webadresse Kontaktperson Vibeke Thorenfeldt vibeke.mossing.thorenfeldt@soc-sundhedsskolen-odense.dk Fagligt pædagogiske overvejelser Projektet afgrænses til social- og sundhedsassistentuddannelsen, da eleverne allerede har personlig erfaring med at arbejde med ældre og meget syge borgere og måske også direkte oplevelser med selvmord eller selvmordsønsker. Det tværfaglige forsøgs- og udviklingsarbejde skal inddrage uddannelsens fag og dermed leve op til Undervisningsministeriets bekendtgørelse for en helhedsorienteret undervisning. Ud over det fagligt relevante indhold skal temadagene udvikle elevernes faglige og personlige kompetencer. Holdningsafklaring i forhold til selvmord er vigtig. Uden den er det svært at arbejde i dybden med emnet. Temadagene skal tilrettelægges, så hver enkelt elev bliver bevidstgjort om sin etiske holdning til selvmord. For at tilgodese at eleverne har forskellig tilgang til læring, valgte projektlederne en bred vifte af undervisningsmetoder. 11
3 Viden vi deler med andre Forsøgs- og udviklingsprojektet tog udgangspunkt i de praktiske problemfelter, som elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen kommer ud for i deres praktiktid og i deres senere ansættelser. Projektets mål Formålet med projektet var at øge elevernes opmærksomhed på selvmordssignaler og selvmordsadfærd. Samtidig var målet, at eleverne fik en forståelse af, at kollegiale netværk er værdifulde, når der skal udvikles professionelle håndteringsmetoder over for de svære problemer med temaets målgruppe: selvmordstruede ældre og syge. Blandt delmålene var, at eleverne: blev bevidste om egne og andres holdninger til selvmord og selvmordsforsøg, og at de derved fik forståelse for, hvad holdninger betyder i forhold til selvmordsforebyggelse. opnåede en viden om begrebet livsmod og om, hvordan de som professionelle kan være med til at skabe en dagligdag for borgeren, som styrker dennes livsmod. fik forståelse for deres rolle som professionelle over for borgere og patienter med selvmordstanker og selvmordsadfærd så de kan være med til at skabe muligheder for en bedre livskvalitet. lærte om kommunikation og øvede den i praksis, så de blev bevidste om vigtigheden af den gode samtale hos borgere med selvmordstanker. fik kendskab til deres samarbejdspartneres kompetenceområder og så betydningen af et tværfagligt samarbejde i forhold til selvmordsforebyggelse. lærte at handle inden for deres ansvars- og kompetenceområde i forhold til selvmordsproblematikker. fik kendskab til, hvor de kan søge yderligere viden om selvmordsforebyggelse. fik viden om, hvor vanskeligt det er at være pårørende til borgere, der har forsøgt eller udført selvmord. fik viden om, hvortil de kan henvise de de pårørende og efterladte. Alle disse mål kunne nødvendigvis ikke nås for alle elever i løbet af de tre temadage. ntentionen var, at den viden og holdningsafklaring, temadagene gav, kunne føre til en personlig udvikling hos deltagerne, som kunne fortsætte gennem resten af uddannelsen. Håbet var også, at temadagene kunne skabe en proces, så den viden, de enkelte elever fik, kunne sprede sig videre til alle temadagens deltagere, til skolen som helhed og til elevernes kommende arbejdspladser. Projektets baggrund tilrettelæggelsen af temadagene blev der taget udgangspunkt i, at elever, der optages på social- og sundhedsassistentuddannelsen oftest har en praktisk erfaring enten som social- og sundhedshjælpere, som sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere eller lignende. Mange af eleverne har derfor allerede mødt ældre og meget syge borgere med alvorlige tegn på mistrivsel, som direkte eller indirekte har givet udtryk for, at de har mistet livsmodet eller konkret har anmodet om hjælp til at få afsluttet livet. Og det kan ofte være svært for elever at håndtere den type belastende viden i en travl hverdag, hvor de endnu ikke har fundet deres eget faglige og personlige ståsted i praktikken. På den nuværende undervisningsplan havde undervisningen på social- og sundhedsassistentuddannelsen ikke nogen fast tværfaglig undervisning med fokus på selvmordstruede ældre og syge. En undervisning, som kan lære eleverne at afprivatisere den tunge viden, mødet med selvmordstruede er. En viden som kan virke handlingslammende på dem. En overlevelsesstrategi for eleverne kan derfor være at indkapsle belastende viden og dermed løsningsforslag, der kan virke selvmordsforebyggende. Den tværgående forsøgsundervisning skulle give eleverne den nødvendige viden om selvmord og forebyggelse og de nødvendige værktøjer til at møde ældre borgere, syge, pårørende eller efterladte, som har selvmordsproblematikken inde på livet. Samtidig kunne projektet give eleverne forståelsen af, at det er vigtigt at bruge hinanden i det kollegiale netværk. 12
4 Tilrettelæggelse af undervisningen déen til projektet var, at der på hele årgangen af social- og sundhedsassistentuddannelsen skulle afsættes undervisningstid til, at eleverne i deres 2. skoleperiode arbejdede med temaerne selvmord og forebyggelse i tre sammenhængende dage. Valget faldt på 2. skoleperiode, fordi eleverne på det tidspunkt allerede har arbejdet målrettet med emner, som knytter an til projektet: tavshedspligt, etik og kommunikationsformer. Ved at tage udgangspunkt i uddannelsens forskellige områdefag og grundfag var det muligt at få en god tværfaglig basis for undervisningen i selvmordsforebyggelse. Temadagene skulle bestå af introduktion til emnet, et foredrag om Ældre og selvmord, workshops og en udstilling. Det var tænkt, at udvalgte emner som f.eks. holdninger, livsmod, kommunikation, ansvar og kompetence, samarbejdspartnere og netværksarbejde skulle indgå i alle workshops. Desuden skulle den viden, eleverne fik om emnet, formidles til hele skolen. Det tværfaglige forsøgs- og udviklingsprojekt skulle introducere et studierelevant emne selvmord og samtidig leve op til intentionerne med undervisningsreformen. Her vægtes, at de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser tilrettelægger helhedsorienteret, tværfaglig undervisning om relevante temaer. Temadagene kunne samtidig udvikle elevernes faglige og personlige kompetencer, hvilket også vægtes højt i bekendtgørelsen. Blandt de personlige kompetencer kan nævnes lærings- og udviklingskompetencer. Planlægningsfasen Gennemførelsen af forsøgsprojektet skulle ske i februar Allerede i september 2002 orienterede de to initiativtagere lærergruppen om deres tanker og idéer med projektet, og mødte god opbakning fra deres kolleger. Frem til temadagene indsamlede de to projektledere viden om emnet, blandt andet på seminarer om selvmord og forebyggelse, og alt materialet blev samlet i en mastermappe, som alle i lærergruppen havde adgang til. januar 2003 var der atter lærergruppemøde, hvor idéerne bag og oplægget til projektforløbet blev gennemgået og kollegerne blev bedt om at overveje, hvilke bidrag de havde i forhold til den tværfaglige undervisning. Projektlederne fik kun få positive tilkendegivelser og ingen tilsagn om at ville bidrage, da flere kolleger mente, at de ikke kunne tilbyde tematiseret undervisning om selvmord, forebyggelse og hvordan man forholder sig professionelt hertil. Mødet sluttede med en opfordring til kollegerne om at bruge mastermappen og melde tilbage om, hvordan de kunne deltage i projektet. Projektlederne var nu opmærksomme på, at ikke alle var lige så begejstrede for projektet som de selv, og på det næste lærergruppemøde forsøgte de endnu en gang at motivere kollegerne til at deltage. Det lykkedes, fordi de lod det være mere op til de enkelte undervisere, hvilket workshopindhold de ville byde ind med. nden mødet sluttede, var der fundet undervisere til fem workshops. Underviserne beskrev nu kort indhold, formål og undervisningsform for de enkelte workshops. Materialet blev samlet med en introduktion til eleverne om det overordnede formål med temaundervisningen og en beskrivelse af de 3 dage. Denne oversigt fik eleverne udleveret halvanden uge før temadagene, så de kunne prioritere, hvilken workshop de ønskede at arbejde i. De fem udbudte workshops var: Workshop 1: Formidling til skolens øvrige elever om forebyggelse af selvmord Formål: At formidle viden til skolens øvrige elever om selvmordssignaler, selvmordsadfærd, og hvordan man som professionel tager vare på sig selv. Undervisningsform: Faktaopsamling via skriftligt materiale efterfulgt af mundtlig fremlæggelse for skolens øvrige elever. Workshop 2: Holdninger, livsmod og den professionelle omsorgsperson Formål: At arbejde med holdninger i samfundet, hos den enkelte og hos den professionelle om, hvilken rolle de har i forhold til selvmord og selvmordsforebyggelse. Undervisningsform: Oplæg, diskussioner, film, selvstændigt arbejde. 13
5 Workshop 3, del 1: Eutanasi skal selvmord altid forhindres? Formål: Holdningsafklaring i forhold til borgeres ønske om at begå selvmord eller at få hjælp til det. Hvordan er reglerne? Og hvordan agerer man professionelt i forhold til dem? Undervisningsform: artikler, video, oplæg, diskussioner og holdningsdebat. Workshop 3, del 2: Signaler fra selvmordstruede Formål: At eleverne kan genkende især kropslige signaler fra selvmordstruede, blive bevidste om dem og handle på dem. Undervisningsform: Der arbejdes hovedsageligt med kropslig læring. Workshop 4: Regler og statistik om selvmord, aktiv og passiv dødshjælp Formål: En gennemgang af selvmordstal og en diskussion om normer og værdier forbundet med selvmord. En gennemgang af love og regler vedrørende aktiv og passiv dødshjælp. Undervisningsform: klasseundervisning, gruppearbejde, cases og rollespil. Workshop 5: Hvad sker der med os som plejepersonale, når vi oplever et selvmord eller en patient truer med selvmord? Hvor kan vi finde hjælp og vejledning? Formål: At afdække de reaktioner og følelsesmæssige påvirkninger, der kan opstå under arbejdet med selvmordstruede patienter og at lære, hvor der er professionel hjælp at hente. Også fokus på supervision. Undervisningsmetode: Søgning på nternet efter relevante oplysninger, bl.a. med henblik på at udarbejde en folder, der beskriver, hvordan plejepersonale påvirkes af selvmord og hvor der kan hentes hjælp. Folderen kan siden uddeles på arbejdspladserne. Umiddelbart før temadagene opstod et praktisk problem: Det kunne ikke lade sig gøre at samle undervisningen i fløjen rundt om det fællesrum, som skulle være udstillingslokale. ntentionen havde været, at eleverne let skulle kunne besøge hinandens workshops og diskutere og lade sig inspirere. stedet fik de adgang til lokaler spredt rundt på skolen, men man valgte at bibeholde fællesrummet til udstillingslokale. Gennemførelse af undervisningen Bag projektet Viden vi deler med andre lå et ønske om, at resten af skolen skulle have udbytte af temaet. Forløbet var derfor planlagt, så fællestimerne i temaugen (onsdag) kunne bruges til et oplæg om selvmord og selvmordsforsøg for alle skolens elever, der ligeledes blev inviteret til at se den udstilling, de tre dage mundede ud i. Elevernes ønsker til workshops fordelte sig nogenlunde ligeligt, hvilket betød, at hovedparten fik deres 1. prioritering. Teamdagene ntroduktionen mandag havde følgende elementer: ntroduktion til emnet, og hvordan det er tænkt, at eleverne får bedst udbytte af temadagene Gennemgang af definitioner på selvmord og selvmordsforsøg De seneste tal om selvmord og selvmordforsøg Risikogrupper, hvem er i størst fare? Myter og fakta om selvmord og selvmordsforsøg Tirsdag begyndte med det fælles oplæg om ældre og selvmord ved Elene Fleischer, som sammen med Karin O. Oudshoorn har kortlagt Ældre og selvmord i en rapport fra Vejle Amt. Hun fortalte om omfanget af ældres selvmord og gjorde opmærksom på, at selvmord blandt ældre ofte skyldes problemer, der kunne have været løst, hvis fagpersonerne havde udvist tilstrækkelig opmærksomhed, havde haft den nødvendige faglige og teoretiske viden samt den fornødne tid til rådighed. Det blev et oplæg med udfordringer af elevernes fordomme og holdninger til selvmord, efterfulgt af en livlig og indholdsrig debat, hvor eleverne var særdeles aktive. 14
6 Mandag Tirsdag Onsdag ntro til tema i salen Arbejde i workshops Arbejdet i workshops fortsætter 8.10 ca. 11. Foredrag i salen v. Elene Fleischer Arbejde i workshops Arbejde i workshops Materiale fra workshops udstilles ndlæg for skolens elever i fællestime/ Udstilling af materiale fra workshops Evaluering Der blev arbejdet intensivt i de fem workshops både mandag og tirsdag eftermiddag. Onsdag formiddag færdiggjorde eleverne den fælles udstilling og den workshopgruppe, som skulle holde oplæg for alle skolens elever i fællestimen gjorde deres materiale klart. Alt elevmateriale blev samlet i et kompendium, som projekteleverne fik udleveret i kopi. På udstillingsdagen blev kommunikeret på kryds og tværs af de forskellige workshops. Eleverne var meget optagede af processen og gjorde et stort arbejde for at motivere skolens øvrige elever til at komme og høre det fælles oplæg. Da oplægsgruppen videregav sin formidling til resten af skolen, valgte kun få elever at høre oplægget. Udstillingen blev derimod flittigt besøgt, og i projektets ånd om at dele viden med andre, blev den stående 14 dage efter forløbet. Evaluering Afslutningen på temaarbejdet onsdag eftermiddag foregik med alle deltagere samlet. Eleverne fik udleveret et skriftligt evalueringsskema, som de skulle udfylde. Endvidere fik hver elev udleveret et skema til sin egen personlige refleksion over udbyttet af de 3 dage. Skemaet havde som mål at hjælpe eleven videre i processen, og de udsagn og spørgsmål, eleven skulle overveje, var: Jeg vil gerne i min uddannelse arbejde videre med følgende om selvmord og selvmordsforebyggelse Det vil jeg gerne gøre på følgende måde Som social- og sundhedsassistent vil jeg gerne have fokus på følgende om selvmord og selvmordsforebyggelse Det vil jeg gøre på følgende måde Til slut blev der lavet en fælles, mundtlig evaluering, hvor der var mulighed for at uddybe den skriftlige. Elevevaluering Eleverne har gennemgående evalueret arbejdet med temaet meget positivt. Her følger nogle uddrag af deres kommentarer: Efter foredraget tirsdag var vores workshop underligt stille, men arbejdede videre med gruppens emne på en flot, stille, handlekraftig og konstruktiv måde. Vi kunne mærke flow på trods af, eller måske på grund af, emnet. Det var meget livsbekræftende. Rigtigt, rigtigt godt godt samarbejde om temaet. Hvad med at samle alle landets social- og sundhedsklasser til et fælles arbejde med temaet. Med erfaringsudveksling og fælles arbejde? Ærgerligt, at vi ikke fik det hele med, der var foregået i de andre workshops. Måske er vi gået glip af noget. Teamarbejdet har været kanonfedt, kæmpeoplevelse, har fået meget ud af det, meget at tænke over og er slet ikke færdig. Det har været rart, at hele assistentholdet har været samlet om dette tema... og mærke, at der er bundet holdninger og meninger på den enkelte, og at disse kommer frem i arbejdet. dé til næste gang, for der bør være en næste gang: Formidlingsgruppen vil gerne have noget af den viden, der kommer frem i de andre workshops. Det kunne lade sig gøre ved, at medlemmerne i formidlingsgruppen var med i workshops de første dage, og derefter lavede deres foredrag om onsdagen. Godt at vi har fået materialet fra de andre workshops det vil hjælpe os fremover. Den skriftlige evaluering er i tråd med ovenstående. Eleverne har flere gange efterfølgende i deres skoleperiode været inde på, at de fandt arbejdet med temaet Viden vi deler med andre meget inspirerende. 15
7 Undervisernes evaluering Da emnet normalt ikke har været særligt højt prioriteret i uddannelsen, var de fleste undervisere bekymrede inden forløbets start, fordi de ikke følte sig tilstrækkeligt rustede til at undervise i temaet. Men underviserne, der deltog i projektet, fandt arbejdet meget interessant. De har udtrykt, at de havde stor glæde af den fælles mastermappe, der på forhånd var lavet af projektlederne. Elevernes begejstring for arbejdet med temaet er blevet bemærket af underviserne og har virket inspirerende. Projektledernes evaluering Projektlederne var og er begejstrede for workshopidéen, fordi den evnede at engagere eleverne til at yde en målrettet indsats. De vurderer også, at de samlende punkter: den fælles introduktion til temaet og oplægget om Ældre og selvmord, fungerede utrolig godt. Eleverne fik ikke kun faktuel viden, men også en ændret holdning og en helt anden tilgang til emnet selvmord, og det viste sig, at emnet egnede sig utroligt godt til tværfaglig temaundervisning. Arbejdet med holdninger og normer var vigtig, og det virkede, at der blev sat fokus på det i løbet af temadagene, hvor eleverne lagde mange gamle fordomme fra sig. Desuden opnåede eleverne en faglig tilgang og dermed mulighed for at handle ud fra et nyt ståsted, når de i fremtiden opfanger selvmordssignaler fra borgerne. Så der var en tydelig faglig og personlig udvikling til stede. ndsamlingen af materiale til et kompendium gav eleverne et helhedsindtryk af, hvad der var arbejdet med i alle workshops. Eleverne gav i evalueringerne udtryk for, at de var interesserede i dette kompendium, og at de anså det for at være brugbart og et vigtigt samlende element i temaarbejdet. Projektledernes konklusion var: Frem for alt har vi troen på, at vore elever efter temadagene har bedre vilkår og redskaber til at tackle mødet med selvmordstruede. Det er ligeledes positivt, at eleverne melder tilbage og fortæller, at de har fået meget ud af disse dage. Justeringer på baggrund af evaluering Som udgangspunkt er der ikke behov for at justere indholdet af temadagene på baggrund af evalueringerne. Ønsket er at afholde kommende temadage om forebyggelse af selvmord efter samme model, både med hensyn til form og indhold. Projektlederne påpeger, at når undervisningen skal have form af temadage, så skal der også i fremtiden anvendes tre hele dage på undervisningen, også selv om det kræver mange ressourcer. Rent praktisk vil man i fremtiden sørge for, at projektet får lokaler i samme fløj af skolen, og at der er mere ro omkring planlægningen. mplementering Eleverne flyttede sig meget i løbet af temadagene. Derfor var ønsket fra projektlederne, at temaet fremover indgår som en fast del af undervisningen på 2. skoleperiode på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Ønsket om, at temaet fremover vil få en fast plads i social- og sundhedsassistentuddannelsen er foreløbig imødekommet. Skolen har siden gennemført to nye forløb i hhv. august 2003, og marts Projektlederne arbejder også på at lade Forebyggelse af selvmord indgå i undervisningen på grundforløb og på social- og sundhedshjælperuddannelsen. så fald skal formen være en anden da disse elever ikke har arbejdserfaringer at trække på. Desuden arbejdes der med tanken om, at udbyde kurser i Forebyggelse af selvmord for uddannet personale. Projektlederne ønsker også at fortsætte samarbejdet med Fyns Amts Ungdomsuddannelsesafdeling med henblik på udbredelse af erfaringerne fra forsøgs- og udviklingsarbejdet såvel i Fyns Amt som på landsplan. Litteratur anvendt i projektet Andersen, Henrik, m.fl.. Social- og sundhedsassistent, uddannelse udvikling udfordring. Munksgaard 2000 Bilagsdel til Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Sundhedsstyrelsen
8 Cullberg, Johan. Dynamisk psykiatri. Hans Reitzels forlag 1999 Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Sundhedsstyrelsen 1998 Hansen, Lissi. Sygepleje og sygdomslære. Munksgaard 2000 Oudshoorn, Karin O; Fleischer, Elene. Ældre og selvmord i Vejle Amt. Kortlægningsundersøgelse. Vejle Amt 2002 Schiødt, Henrik (red). Synspunkter på selvmord en debatbog. Center for Selvmordsforskning 1998 Sørensen, Berit. Fra tabu til myte. Fakta om selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 3. Center for Selvmordsforskning 2002 Varming, Ole. Ældre menneskers selvmord. Faktaserien nr. 4. Center for Selvmordsforskning 2002 Zøllner, Lilian. Definitioner på selvmord og selvmordsforsøg. (ny titel: Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade). Faktaserien nr. 1. Center for Selvmordsforskning 2002 Zøllner, Lilian. Unges selvmordsforsøg og selvmordstanker. Faktaserien nr. 2. Center for Selvmordsforskning 2002 Ældre, demens, depression og selvmord. Ældreforum 1999 For supplerende litteratur om selvmordsadfærd og forebyggelse, se side
opnår kendskab til samarbejdspartneres kompetenceområder og betydningen af tværfagligt samarbejde i forhold til selvmordsforebyggelse,
Afrapportering af projektet Viden vi deler med andre et elevprojekt om selvmord og selvmordsforebyggelse gennemført på Social- og sundhedsskolen i Odense, marts 2003. Inspireret af et seminar i marts 2002
Læs mereIdékatalog. Inspiration til undervisning i selvmordsforebyggelse på grunduddannelserne. Det vi må lære før vi kan gøre det lærer vi ved at vi gør det
dékatalog nspiration til undervisning i selvmordsforebyggelse på grunduddannelserne Det vi må lære før vi kan gøre det lærer vi ved at vi gør det Aristoteles dékatalog nspiration til undervisning i selvmordsforebyggelse
Læs mereAfrapportering om forebyggende selvmordsundervisning
Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,
Læs mereSelvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet
Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet Sted Viborg-Seminariet Tidspunkt Efterårssemestret 2002 Uddannelse Pædagoguddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 4. semester Antal deltagere 40 deltagere Undervisningens
Læs mereSocialrådgivere og selvmord. Den Sociale Højskole i Odense
Socialrådgivere og selvmord Den Sociale Højskole i Odense Sted Den Sociale Højskole i Odense Tidspunkt Efterårssemestret 2003 Uddannelse Socialrådgiveruddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 4. semester Antal
Læs mereSelvmord i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv. Sygeplejeskolen i Viborg Amt
Selvmord i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv Sygeplejeskolen i Viborg Amt Sted Sygeplejeskolen i Viborg Amt, Afdeling Viborg og Afdeling Thisted Tidspunkt Efterårssemestret 2003 Uddannelse
Læs mereUngdom og identitet. CVU-Jelling
Ungdom og identitet CVU-Jelling Sted CVU Jelling Tidspunkt Efterårssemestret 2002 Uddannelse Pædagoguddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 5. semester Antal deltagere 25 studerende (1 klasse) Undervisningens
Læs mereSelvmordsforebyggelse. Den Sociale Højskole i Aarhus
Selvmordsforebyggelse Den Sociale Højskole i Aarhus Sted Den Sociale Højskole i Aarhus Tidspunkt Efterårssemestret 2003 Uddannelse Socialrådgiveruddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 5. semester Antal deltagere
Læs mereErfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt
Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten
Læs mereForebyggelse af selvmord. Social- og Sundhedsskolen i Viborg Amt
Forebyggelse af selvmord Social- og Sundhedsskolen i Viborg Amt Sted Social- og Sundhedsskolen Viborg Amt, afdeling Skive Tidspunkt Forårssemestret 003 Uddannelse Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Læs mereUddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende
Læs mereMå et menneske tage sit eget liv? CVSU Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg
Må et menneske tage sit eget liv? CVSU Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Sted CVSU Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Tidspunkt Efterårssemestret 2003 Uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereProfessionelle blandt selvmordstruede. Social- og Sundhedsskolen i Vejle Amt og Kolding Pædagogseminarium
Professionelle blandt selvmordstruede Social- og Sundhedsskolen i Vejle Amt og Kolding Pædagogseminarium Sted Social- og Sundhedsskolen i Vejle Amt, Fredericia Afd. (Sosu Vejle) Samarbejdspartner Kolding
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereAfrapportering af undervisning i selvmordsforebyggelse som del af tilvalget Forebyggelse på socialrådgiveruddannelsens 5. semester.
DEN SOCIALE HØJSKOLE I AARHUS 26. januar 2004 Afrapportering af undervisning i selvmordsforebyggelse som del af tilvalget Forebyggelse på socialrådgiveruddannelsens 5. semester. Af: Adjunkt, cand. psyk.
Læs mereTemaeftermiddag for praktikken
Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereSocial- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune.
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedsassistentuddannelse Lovgrundlag BEK nr 616 af 31/5/2017 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent Uddannelsesordning for Social- og sundhedsassistentuddannelsen,
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs merePraktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent
Praktikerklæring for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Somatisk
Læs mereSocial- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...
Læs mereAnsøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter
Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:
Læs mereValgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2
Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes
Læs mereRapport til Center for Selvmordsforskning Vedrørende undervisningsforløb Sygeplejeskolen Viborg Amt Mona Klit og Heidi Christensen Efterår 2003
Rapport til Center for Selvmordsforskning Vedrørende undervisningsforløb på Sygeplejeskolen i Viborg Amt Mona Klit og Heidi Christensen Efterår 2003 2 Anerkendelse: Dette projekt er opstået på baggrund
Læs mereDet gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt
Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund
Læs mereSkemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Læs mereIT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.
Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede
Læs mereMODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereRammekontraktbilag K Uddannelse af elever
Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende
Læs mereNB. Spørgsmål 1-8 skal besvares. Praktikvirksomhedens navn og adresse: Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.
Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedsassistentuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereSocial- og sundhedshjælperelever, der er ansat af Egedal Kommune
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag BEK nr 1117 af 18/08/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper Uddannelsesordning for Social- og sundhedshjælperuddannelsen,
Læs mereObligatorisk uddannelsesseminar om selvmord. Den Danske Diakonissestiftelse
Obligatorisk uddannelsesseminar om selvmord Den Danske Diakonissestiftelse Sted Den Danske Diakonissestiftelse, Afdelingen for Diakoni og Uddannelse Tidspunkt Oktober 2003 Uddannelse Sognemedhjælperuddannelsen/Kirkefaglig
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mereØvelse 3: Fakta og myter om selvmord
Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Instruktion til øvelsen Dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: et, der betegner myte, og ét, der betegner fakta. Læs udsagnene op,
Læs mereDet samlede forløb... - Mit udbytte af min deltagelse i udviklingsforløbet har overordnet set levet op til mine forventninger?
Det samlede forløb... - Mit udbytte af min deltagelse i udviklingsforløbet har overordnet set levet op til mine forventninger? 73% 8 27% 3 % % % % % 25% 5% 75% 1% Eventuelle supplerende kommentarer til
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereGrundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent
1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelserne. Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse:
Læs merePsykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.
Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU - Fyn igangsatte i 2003 et tværfagligt evalueringsprojekt
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereOpsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro
VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereKan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereUddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePraktikevaluering, forår 2018
Praktikevaluering, forår 2018 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs merePraktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017
Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017 Samlet status Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? 1 Har du haft en medvejleder i praktikforløbet?
Læs merePraktikevaluering, efteråret 2017
Praktikevaluering, efteråret 2017 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Censor Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad eleven opfylder uddannelsens kompetencemål,
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mere1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.
Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereRadiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6
Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende
Læs mereFællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET
Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner
Læs mereHvor møder de sygeplejestuderende de selvmordstruede mennesker? CVSU Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg
Hvor møder de sygeplejestuderende de selvmordstruede mennesker? CVSU Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Sted CVSU Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Tidspunkt Efterårssemestret 2003 Uddannelse
Læs mereProfessionel borgerkontakt - MBK A/S
Er du i kontakt med mennesker i og uden for organisationen? Vil du være bedre til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret? Kunne styre samtaler bedre?
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Vejledning og rådgivning af patienter/klienter og pårørende 44351 Udviklet af: Lise
Læs merePraktikevaluering, efterår 2018
Praktikevaluering, efterår 2018 Evalueringen er udsendt til 160 praktikvejledere. Heraf har 104 evalueret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 65. Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereLærings- & trivselsbarometer
Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereBilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.
Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereYdelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen
Læs merePraktikrapport - Metode, datagrundlag og spørgsmål
Praktikrapport - Metode, datagrundlag og spørgsmål Overblik over datagrundlaget i praktikrapporten Der er lavet praktikevaluering af elever og studerende på følgende uddannelser: Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Læs mereDu skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Læs mereBEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE
BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer
Læs mereBilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.
Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse
Læs mereLÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog
LÆRINGSAFTALEN Vejledning til Læringsaftalen Elevernes hæfter Idé-katalog i forhold til emner/kompetencemål 1 Projekt Læringsaftalen Vejledning til arbejdet med Læringsaftalen Formål At der arbejdes systematisk
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggelse af selvmord blandt sindslidende 42904 Udviklet af: Vibeke Mossing
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereDen røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013
Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Indhold Kontaktinformationer side 2 Oversigt over samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereMARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010
MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 3 - Kommunal praktik Gældende fra 16.02.15 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 3 - Kommunal praktik Gældende fra 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereNyt indhold i LUP for trin 1
Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs merewww.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA
www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en
Læs mere