Værktøjskasse. vedr. forebyggelse og anvendelsen af tvang samt fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værktøjskasse. vedr. forebyggelse og anvendelsen af tvang samt fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen"

Transkript

1 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Værktøjskasse vedr. forebyggelse og anvendelsen af tvang samt fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen 2. reviderede udgave Februar 2009.

2 Forord Som en del af Hammel Neurocenters Voldspolitik er værktøjskassen udviklet i forhold til at omsætte politikkens retningslinier i praksis. Politikken fremstilles i to selvstændige dokumenter: Politik for forebyggelse og anvendelse af tvang i rehabiliteringen Politik for forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen. Værktøjskassen indeholder konkrete handleplaner, beskrivelse af eksempler på neuropædagogiske strategier, idélister og tips der bygger på best practice og erfaringsbaseret viden i forhold til ovenstående. Værktøjskassen er således under kontinuerlig udvikling. Centerledelsen Ledelsessekretariatet Regionshospitalet Hammel Neurocenter Voldbyvej Hammel udgave, november 2006 Arbejdsgruppen: Chefsygeplejerske Anne Just Ledende oversygeplejerske Vibeke Prenter Overlæge Jens Gyring Ledende ergoterapeut Merete Greve Daglig sikkerhedsleder Ulla Gaarsdal Sikkrehedsrepræsentant Birthe Nordstrøm Sikkerhedsrepræsentant Gitte Munk Tillidsrepræsentant Gitte Just Underarbejdsgruppe: Neuropsykolog Jens Erik Ries Klinisk udviklingsergoterapeut Rikke Kjær Jensen Godkendt af embedslægeinstitutionen, januar

3 Arbejdsgruppen v. revision, januar 2009: Daglig sikkerhedsleder Ulla Gaarsdal, tovholder Selvbeskyttelsesinstruktør Tove Grunnet, H3 Selvbeskyttelsesinstruktør Majbritt Kristensen, HB1 Selvbeskyttelsesinstruktør Louise Rasmussen, H4 Sikkerhedsrepræsentant Birthe Nordstrøm, H5 Sikkerhedsrepræsentant Gitte Munk, H3 Arbejdsleder/afsnitsleder Helle Dybkjær, H1 2. udgave godkendt af Centerledelsen, RHN, februar

4 Oversigt: Bilag 0 Årsager til udadreagerende adfærd...5 Bilag 1 Ideer til forebyggelse af vold...6 Bilag 2 Idekatalog til strategier for en udadreagerende patient...8 Idéliste til afsnit med udadreagerende patienter Bilag 3 Ledelsesmæssige og organisatoriske overvejelser ved fast vagt Bilag 4 Neuropædagogiske strategier Bilag 5 Neuropædagogisk strategi i tværfaglig mappe Eksempel 1: Patient med frontallapsskade Eksempel 2: Patient i konfusionstilstand Bilag 6 Skema til registrering af PADL-aktiviteter Bilag 7 Skema til dokumentation af tvangsbehandling og magtanvendelse Bilag 8 Observation og analyse af den udadreagerende adfærd Bilag 9 Observations- og analyseskema Dag Aften Nat Bilag 10 Handleplan for hjælp til medarbejdere udsat for vold/overfald Bilag 11 Instruks ved vold/overfald Bilag 12 Nødkuvert Bilag 13 Registreringsskema for personale, udsat for/vidne til vold/overfald Bilag 14 Psykologisk debriefing Handleplan ved indtræf af ekstraordinær hændelse..33 4

5 Bilag 0 Årsager til udadreagerende adfærd Patienter, som har fået en hjerneskade, kan i kortere eller længere tid udvise udadreagerende adfærd. Denne adfærd kan have sin årsag i vidt forskellige tilstande: 1. Patienter med svære og udbredte hjerneskader gennemløber ofte faser i deres fysiske opvågning (coma, vegetativ tilstand og minimal bevidsthedstilstand) og senere gradvise psykiske opvågning, der vil være præget af forskellige grader af konfusion. Konfusionstilstanden er kendetegnet ved en generel forstyrrelse af basale opmærksomhedsfunktioner, såvel som ophævet sammenhængende indlærings- og hukommelsesfunktion. Resultatet er, at disse mennesker er ude af sig selv, desorienterede og i en psykisk ustabil tilstand, hvor selv mindre ydre påvirkninger kan bevirke udvikling af angstfuld stresstilstand. Patienterne vil ofte søge mod det kendte i et ukendt miljø, patienten vil f.eks. mene, at denne skal på arbejde eller lignende. Pga. af konfusionstilstanden vil patienten (som i ovenstående eksempel) ikke være i stand til realistisk at vurdere egne vanskeligheder (anosognosi), der kan ligeledes være tale om forvanskninger af realiteterne med falske erindringer og overbevisninger (spontan konfabulation), der opleves ganske virkelige for patienten; eller der kan være tale om direkte visuelle hallucinationer. Resolutionen af konfusionstilstanden vil markere et væsentligt skift, personen vil så at sige komme til sig selv igen, dog på nye præmisser alt efter hjerneskadens omfang og placering. Der synes at være en sammenhæng mellem varighed af konfusionstilstand og sværhedsgrad af de blivende kognitive følger. 2. Patienter med skader i frontallapperne (specielt bifrontalt) eller frontalt netværk kan også efter konfusionstilstandens ophør være i en tilstand karakteriseret ved mangelfuld hæmning, der kan vise sig i impulsstyret og socialt upassende adfærd. Dette kan udtrykke sig i udadreagerende adfærd, fra verbale grovheder til egentlig fysisk vold. 3. Patienter med hjerneskader, der præmorbidt har en psykiatrisk diagnose såsom psykotisk sindslidelse, svær personlighedsforstyrrelse eller misbrugsproblematik, kan være en udfordring pga. de copingstrategier/forsvarsmekanismer disse, som led i deres psykiatriske lidelse, anvender overfor personalet. 4. Ved patienter med hjerneskade, der præmorbidt har anden organisk betinget lidelse (såsom mental retardering, ADHD eller lidelser indenfor det autistiske område), kan det være svært at skelne aktuel tilstand fra tidligere problematik. Her vil samarbejdet med de pårørende være særligt vigtigt for bedst at kunne håndtere patienten, og undgå udadreagerende adfærd. 5. Endelig ses kriseprægede reaktioner hos patienter, hvis hjerneskade primært har forårsaget fysiske vanskeligheder. Disse kan til tider, måske i forsøget på at genvinde kontrol over tilværelsen, udvikle uhensigtsmæssige copingstrategier og udvise grænseoverskridende adfærd overfor personalet. 5

6 Bilag 1 Ideer til forebyggelse af vold Kendskab: Hav kendskab til patientens personlighed, reaktionsmønster samt tidligere liv. Er der erfaring for, at nogle særlige ting tricker vedkommende? Hav kendskab til de strategier der er lagt for tilgangen til patienten. Støt dig til oplysninger fra de pårørende og dine kolleger. Skab dig, om muligt, et tilsvarende billede af den/de pårørende. Samarbejde: Mød patient og pårørende, hvor de er. Afklar gensidige forventninger. Udarbejd evt. en skriftlig samarbejdsaftale. Kommunikation: Ligeværdig kommunikation mellem personale og patient/pårørende. Lytte, rumme, undgå forsvar, vis empati. Vær overbevisende. Kend din begrænsning giv kun de svar, du er helt sikker på! Vær tydelig i dit udtryk. Vær tryg i din faglighed. Klar og tydelig tale. Opmærksomhed: Vær opmærksom på dine kolleger! - og på jeres gruppedynamik. Enighed blandt kollegaerne! Fælles og åben prioritering! Information til personalegruppen/vagter, - vær særlig opmærksom på at videregive relevant information til serviceassistenter, laborant og andre tværgående kolleger Vær opmærksom på, om patient/pårørende laver splitting. Udnævn én navngiven pårørende kontaktperson. Under konflikten Undgå optrapning: Ligeværdig dialog Vis rummelighed Undgå forsvar Lyt Vis empati Afslut konflikten: Vælg sceneskift Henvise til kontaktperson eller kollegaer Inddrag tredje person Nå fælles forståelse med patient/pårørende om, hvad I gør nu. I skal ikke nødvendigvis nå en fælles forståelse af problemet!!! Det kan ofte ikke lade sig gøre på dette tidspunkt. Afbryd 6

7 Bilag 1 Efter konflikten Informer afsnitsledelse og kolleger i vagt om, at der har været en konflikt. Definer årsag til konflikt Lav strategier med kollegaerne, for videre samarbejde med patient/pårørende. Lav aftaler/handleplan med patient/pårørende for videre forløb. Vær behjælpelig med at få evt. klager sendt det rigtige sted hen. Skal der justeres på rammer/ressourcer? Vær opmærksom på behovet for opfølgende refleksion, hos enkeltpersoner, i teamet/afsnittet. Revideret april, 2008/ug 7

8 Bilag 2 Idekatalog til strategier for en udadreagerende patient. Skærmning / tilpasning af af stimuli: - Analyser hvordan patienten reagerer på stimuli: Ikke for mange stimuli/input. Ikke for mange og ikke for længe? Bliver patienten urolig p.g.a. understimulering / for meget skærmning? - Eventuelt holde patienten inde på stuen - Eventuelt undgå kontakt med andre medpatienter, hvis patienten er uden for stuen - Overvej antallet af besøgende samt varigheden af besøg Aktiviteter og træning - Sørg for at prioritere hvad der er vigtigst - Sæt målene lavt. Det giver mulighed for succes og øger motivationen for patienten - Mange hvil / pauser, eventuelt dele aktiviteter op i mange enkeltdele. Vær opmærksom på patientens signaler, verbalt og nonverbalt: - Aflæs patientens kropssprog - Lyt til hvad patienten siger - Træk dig hvis patienten siger fra - Vis at du respekterer patienten - Giv eventuelt patienten en kort pause - Vælg eventuelt personskift Kommunikation med patienten: - Overvej hvad du siger / hvad du vil med patienten - Overvej dit eget kropssprog, patienten kan let aflæse dig - Brug korte og konkrete beskeder / sætninger - Analyser hvordan patienten reagerer på øjenkontakt. Nogle patienter bliver provokerede af øjenkontakt - Undgå nær kropslig kontakt med patienten. Stuens indretning: - Ikke for mange ting på stuen, som kan forvirre patienten - Gerne kendte hjemlige ting, eksempelvis tæppe, billeder osv. - Patienten skal ligge der, hvor der er mest ro, både på afsnittet og på stuen. - Overvej hvilke hensyn der skal tages til pareser, synsudfald mv, i forhold til hvordan patienten reagerer fysisk (f.eks. hvis patienten slår med højre hånd og er slap paretisk i venstre side, kan det være en god idé at lægge ham med venstre side ud mod rummet). - Brug eventuelt engangsbestik og plasticservice, hvis der er fare for at patienten kaster med tingene - Indret stuen således, at personalet altid er nærmest døren og hurtigt kan komme ud. - Hav eventuelt et Ropoxbord som du kan sætte mellem dig og patienten - Overvej indretningen af nichen uden for stuen, for eksempel med afskærmning, således at patienten ledes direkte fra stuen over til badeværelset. 8

9 Bilag 2 Personalets påklædning: - Undgå at have smykker på - Sæt langt hår op - Overvej ekstra kittel, hvis patienten griber fat i tøj - Overvej beskyttelse af hænder og arme, f.eks. ekstra handsker, hvis patienten vil kradse - Overvej at bruge hue og mundbind / visir, hvis patienten spytter. Organisering og planlægning: - Overvej hvor mange personer der skal være på patienten ad gangen, skal der for eksempel være to på stuen hele tiden, skal der stå en kollega udenfor døren eller skal der være en på kald? - Er der to personer, skal der aftales mål, tilgang og hvem der gør hvad. - Overvej hvor længe man kan holde til at være sammen med denne patient, samt hvor mange gange i løbet af en dag? Somme tider er skift hver time nødvendigt. - Vær opmærksom på, at vi som mennesker har forskellige tærskler for, hvad vi kan holde til, og at det kan variere fra dag til dag. - En udadreagerende patient er hele afsnittets opgave. Kald - Overvej hvilken type kald der skal anvendes: nødkald, armbåndskald, assistancekald. - Alle skal tage kald fra stuen alvorligt. Det gælder for hele afsnittet. Muligheder for hjælp og støtte til teamet og personalet: - Gennemgang af gårsdagens voldsregistreringer på morgenmødet, for at skabe læring: er der et mønster i hvad der skaber konflikter? Er der bestemte tilgange, vi skal undgå? - Ugentlige strategimøder med klinisk udviklingsperson, selvbeskyttelsesinstruktør og teamet? - Afsnitsmøde hvor forløbet diskuteres / evalueres? - Opsamlingsmøde sidst på dagen, hvor dagens begivenheder vendes med særligt fokus på, hvad der har virket godt? - Behov for andre refleksions-muligheder? Gode råd: - Forbered dig mentalt, inden du går ind til patienten, overvej situationen, hvad der det værste, der kan ske? - Vis, at du har kontrol over situationen! Ved langvarige forløb med en udadreagerende patient, kan det være en mulighed, at patienten flyttes til et andet afsnit. Dette sker i tæt samarbejde mellem personale og afsnitsledelse. Udarbejdet af Tove Grunnet og Anne Præst, november Redigeret til værktøjskassen af Ulla Gaarsdal, februar

10 Bilag 2 Ideliste til afsnit med udadreagerende patienter Listen bygger på konkrete erfaringer til sikring af optimale patientforløb og et godt arbejdsmiljø. Som udgangspunkt anvendes altid mindsteindgrebsprincippet. Sørg for at sætte målene for udadreagerende patienter lavt i forhold til det vi er vant til. Det giver succes for patienten, og dermed tilgængelighed og motivation. Overvej om daglige rutiner skal ændres og sørg også for at prioritere, hvad der er vigtigst, f.eks. er det mere værdigt for patienten at vente med at dække basale behov til han/hun er rolig. Et eksempel kan være at samle medicingivning til 2 gange i døgnet. Overvej, hvor længe det er muligt at opretholde en professionel kontakt. Overvej, hvor hyppige skift i personalet der er hensigtsmæssige. Har vi haft skift hver time eller blokopdeling af dagen. Vær opmærksom på, at de enkelte personalemedlemmer har forskellige tærskler i for hold til kontakten til patienten, og at disse kan være forskellige fra dag til dag. Dette i talesættes og der planlægges ud fra dette fra dag til dag. For at skabe læring, kan det være en fordel, at gennemgå gårdagens voldshændelser ved morgenmødet: Er der et mønster i, hvad der skaber konflikter, er der bestemte tilgange vi skal undgå etc. Det kan være en fordel at have et skema, hvor patientens primære aktiviteter for daglig livsførelse PADL-aktiviteter afkrydses, når de er gennemført. Dette for at skabe overblik over patientens dagrytme og aktivitetsniveau, og kan også være en hjælp for pårørende. Overvej hvilken form for hjælp teamet og personalet har brug for: - ugentlige teammøder/strategimøder med klinisk udviklingsperson i neurorehabilitering og teamet - Møder mellem team og neuropsykolog med henblik på konstruktive og realistiske forslag til mål og metoder. - Afsnitsmøde hvor forløbet diskuteres og evalueres - Opbakning til teamet fra resten af afsnittet og ledelsen og opmærksomhed på nederlagsfølelse, hvis det er svært, at finde en neuropædagogisk tilgang der virker. - Opsamlingsmøde sidst på dagen, hvor dagens begivenheder vendes med særligt fokus på, hvad der har virket godt. - Opsamlingsmøde med aften- og nattevagter. - Supervision. Det kan være en fordel for patienten og patientens rehabiliteringsproces at skifte team i afsnittet eller flytte til et andet afsnit. 10

11 Bilag 3 Ledelsesmæssige og organisatoriske overvejelser - ved fast vagt til udadreagerende patienter Patientens dag planlægges, så der er størst mulig kontinuitet og kvalitet i rehabiliteringen. Det tilstræbes, at det tilknyttede personale kender patienten og er kendt for patienten. Det tilstræbes, at det er erfarent personale, som tilknyttes en udadreagerende patient, d.v.s. at elever/studerende og nyansatte ikke vil være tilknyttet som primær-personer. Det tilstræbes også, at gravide og andre med behov for særlig hensyntagen ikke tilknyttes en udadreagerende patient. Fast vagt fra vikarbureau: Når det er nødvendigt at benytte vikar fra vikarbureau til denne opgave, SKAL det præciseres overfor vikarbureauet, at der er tale om en fast vagt til en udadreagerende patient, da opgaven kræver en særlig kvalificeret vikar. Der kan endvidere overvejes følgende: Hvilke opgaver medfører det konkret, at være fast vagt for den aktuele patient? Er det nødvendigt at sætte en eller flere personaler på patientopgaven ad gangen? Kræver situationen fysisk tilstedeværelse af personale på patientstue og/eller i umiddelbar nærhed? Hvad er tidsrammen for vagtens længde? - I særligt belastende situationer kan det være nødvendigt at skifte personale hver halve time. Revideret april 2008/ug 11

12 Bilag 4 Neuropædagogiske strategier Neuropædagogiske strategier og metoder drejer sig om, hvordan vi som professionelle handler og kommunikerer sammen med patienten, som har fået en hjerneskade. Gennem individuelt tilrettelagte pædagogiske tiltag skabes et værdigt møde mellem patienten og den professionelle fagudøver og patientens muligheder for at lære og udvikle sig bevares. Neuropædagogikken befinder sig i det tværfaglige praksisfelt, som anvender viden fra følgende områder: En viden om den enkelte patient og dennes hjerneskade Systematiserede praksiserfaringer Neuropsykologi Viden om læring Generel viden om hjernens opbygning og plasticitet Vi anvender bl.a. Vygotskys lærings-teori, som indeholder en forståelse af, at kun udfordringer, som ligger indenfor patientens nærmeste udviklingszone, skaber mulighed for læring og udvikling. Er udfordringen for lille, opstår kedsomhed og mangel på interesse; er udfordringen for stor, giver man op eller kan udvikle stressreaktioner. At finde patientens aktuelle udviklings-zoner kræver kontinuerlige, systematiske praksisobservationer, undersøgelser og analyser af patientens adfærd i dagligdagen. Det neuropædagogiske arbejde drejer sig bl.a. om: At lede efter det, der fungerer godt, og forstærke det. At tilpasse krav og stimuli i aktiviteter og omgivelser, så patienten oplever at kunne mestre situationen f.eks. succesfuldt at kunne udføre en aktivitet eller deltage i en samtale At skabe forudsigelige og trygge rammer for at opnå ro og minimere risikoen for udvikling af stress. At tilpasse krav og stimuli i aktiviteter og omgivelser, så der arbejdes indenfor patientens nærmeste udviklingszoner, og læring bliver muligt. At tilpasse aktiviteter og omgivelser, så patienten oplever, at han deltager i sammenhænge, der giver mening for ham. Metoder og fremgangsmåder skal tilpasses hver enkelt patient og beskrives samlet i en neuropædagogisk strategi (se værktøjskasse), som bl.a. indeholder en beskrivelse af forståelsen af patienten, metoder og fremgangsmåder i pleje og behandling af patienten. Strategien udarbejdes af patientens team og dokumenteres i patientens tværfaglige mappe, som er tilgængelig for alle faggrupper. Man har som personale på Hammel Neurocenter pligt til at orientere sig i/om strategien, inden man går ind til patienten. Samtidig kræver arbejdet, at man som medarbejder er nærværende og empatisk i samværet med patienten og kan agere fleksibelt og graduere sin tilgang i forhold til patientens dagsform. 12

13 Bilag 5 Neuropædagogisk strategi i tværfaglig mappe Strategien påbegyndes af patientens team på indlæggelsesdagen og revideres løbende i takt med, at teamets undersøgelser og analysearbejde skrider frem. Strategien indeholder derfor det til enhver tid bedste bud på forståelse af patienten og metoder og fremgangsmåder i behandlingen af patienten baseret på teamets viden om og erfaringer med patienten. Strategien er tilgængelig for alt personale i afsnittet, og man har pligt til at orientere sig om aktuelt relevant information, inden man går ind til patienten. Strategien kan beskrive: 1) Problemfelter Her beskrives de problemfelter, som strategien beskæftiger sig med, og som kan overføres fra patientens rehabiliteringsplan. 2) Forståelse af patienten Her beskrives det, hvordan teamets forståelse af patientens problemfelter og ressourcer er lige nu. 3) Mål De mål, der er relevante i forhold til strategien, overføres fra patientens rehabiliteringsplan. 4) Metoder og fremgangsmåder Her beskrives, hvilke metoder og fremgangsmåder, der anvendes overordnet og i aktiviteterne hos patienten. F.eks. hvilke aktiviteter kan anvendes, hvor længe kan patienten være i aktivitet, hvordan skal aktiviteterne tilrettelægges, hvordan kommunikerer man bedst med patienten, hvordan placerer man sig i rummet i forhold til patienten, skal man være to personer hos patienten og hvilke roller har personerne. 5) Hvordan evalueres interventionen Hvilke individuelle positive og negative tegn viser patienten, som respons på, om kravene i aktiviteter og omgivelser er tilpasset hans niveau. 13

14 Bilag 5 Overordnede metoder På Hammel Neurocenter anvender vi bl.a. følgende overordnede metoder i behandlingen af den udadreagerende patient, som gradueres og tilpasses den enkelte: Tilpasning af krav og stimuli for patienten for at undgå over- eller understimulering (tilstræbe et optimalt niveau). Her overvejes bl.a.: Hvilke fysiske rammer skal patienten færdes i stuen, gå på gangen, dagligstuen, ture ud? Hvilke aktiviteter kompleksitet, varighed, kendt/ukendt, motiverende? Tilgang i aktiviteterne grad af struktur/hjælp, tydelige mål? Påvirkninger/stimulation tilpasses den enkelte patients niveau Vekslen mellem aktivitet og hvile Hjælp til hvil? Aktiviteter, der giver ro? Interventionen evalueres kontinuerligt i den enkelte aktivitet og over dagen/dage. Stressreaktioner, autonome reaktioner, udadreagerende adfærd Orientere om dag, dato, sted, person-navne, hvad der er sket/skal ske. Tilbyde information frem for at udspørge patienten. Tilstræbe at undgå konfrontationer, hvor patientens opfattelse af virkeligheden devalueres. Anvende afledning ved uhensigtsmæssig adfærd. Vedlagt to eksempler på en neuropædagogisk strategi. 14

15 Bilag 5 Strategi i tværfaglig mappe Eksempel 1 Patient med frontallapsskade Strategi hos Ib Jensen den x.x.2006 Problemfelter: Ib siger ofte fra overfor vores tilbud om pleje og behandling, selvom han gennem længere tid ikke har været i bad, fået børstet tænder eller har fået plejet sit sår på skinnebenet. Han ligger mange timer om dagen på ryggen i sin seng og er ved at udvikle et decubitus på os sacrum. Når vi f.eks. prøver at overtale ham til at få skiftet sin ble kan han blive meget vred, råbe og skælde os ud og kan slå ud efter os med højre hånd. Ib ved ikke, hvorfor han er indlagt på HN, og taler ofte om, at hvis han bare havde sin bil her, ville han køre hjem til sig selv. Han giver udtryk for, at han savner social kontakt. Forståelse af patienten: Ib har en traumatisk hjerneskade. Han er ikke længere i PTA-fasen, men har pådraget sig omfattende skader i især frontallapperne og højre hemisfære. Dette giver ham udover en venstresidig hemiparese bl.a. problemer med at: udsætte sine behov styre følelsesmæssige impulser overskue konsekvenserne af sine valg sætte sig ind i andres situation (empati) planlægge og strukturere aktiviteter holde koncentrationen i en opgave afledes let Ib har gode verbale ressourcer og er meget talende. Vi har erfaring med, at konfrontationer og forsøg på at overtale Ib kun resulterer i verbal modstand og udadreagerende adfærd. Ib er af og til motiveret for at spille computerspil og er motiveret i forbindelse med måltiderne og små madlavningsaktiviteter. Når man sidder og taler med Ib, får han af og til selv idéer til aktiviteter, men hvis behovet ikke opfyldes her og nu, glemmer han det igen eller vil ikke, når man har fundet tingene frem. Mål: at undgå udadreagerende adfærd (råben, skælden ud, slåen) at opnå en positiv kontakt med Ib, så han samarbejder (defineres p.t. som fravær af udadreagerende adfærd) om aktiviteter 3 x ½ time dagligt udover måltiderne. at det bliver muligt at pleje Ibs sår at Ib kommer i bad og får børstet tænder 2 x ugentligt. Metoder og fremgangsmåder: Der er altid to personer hos Ib 1-eren har kontakten og 2-eren står i baggrunden og assisterer 1-eren samt er klar, hvis der er behov for personaleskift. Undgå konfrontationer med Ib; f.eks. når han taler om at ville køre hjem i bil glid af og foreslå i stedet en aktivitet (f.eks. et mellemmåltid eller computerspil). Når Ib giver lov til f.eks. sårpleje eller bad; stå ved hans venstre side, da han kan komme til at slå ud efter os, hvis noget er ubehageligt. Giv ham korte verbale forklaringer på, hvad du gør og hvad næste skridt er, men tal ellers ikke under aktivitet. 15

16 Hav tingene klar til de aktiviteter, du tilbyder Ib, så han ikke skal vente. Indled aktiviteten med at vise Ib den første relevante genstand og giv ham den i hånden så går han ofte relevant i gang af sig selv. Under aktiviteterne tilbyd Ib genstandene én ad gangen i relevant rækkefølge, da han ellers ikke kan strukturere og smider tingene fra sig. Aktiviteter foregår p.t. på stuen, badeværelset eller i dagligstuen. Dagen tilrettelægges, som Ibs dag så ud derhjemme, så tidligere rutiner efterlignes (se dagsprogram). Hvis Ib er ved at køre op skift med 2-eren eller afslut aktiviteten på en naturlig måde og giv ham en pause, hvor du forlader stuen. Fortæl Ib, hvornår du kommer igen. Ib kan være med i dagligstuen ca. ½ time sammen med en medpatient, hvis han har en medarbejder med som strukturerer samtalen. Ib skal udover bad, sårpleje og tandbørstning også tilbydes aktiviteter, som han er motiveret for - se liste med aktivitetsforslag. Evaluering af interventionen positive og negative tegn: De første tegn på, at Ib trænger til pause/kravene er for store, er: at hans blik flakker at han taler højere og mere at han får svedperler på overlæben Positive tegn: Fravær af udadreagerende adfærd At Ib ikke taler under en aktivitet, men koncentrerer sig om opgaven. Smil, afslappet ansigtsudtryk Bilag 5 Teamet: Sygeplejerske XX, Ergoterapeut YY, Fysioterapeut zz 16

17 Bilag 5 Strategi i tværfaglig mappe Eksempel 2 Patient i konfusionstilstand Strategi hos Børge Nielsen den x.x.2006 Problemfelter: At Børge er rastløs og vandrer omkring på gangen, og at dette gør, at han ikke har ro til at spise og drikke nok i løbet af dagen At Børge, når han lades alene på stuen, begynder at pakke sine ting, konfabulerer om at skulle hjem og passe sine børn og ikke får hvilet nok. At Børge under bleskift og vask ofte råber højt og slår ud efter personalet. At Børge går søgende rundt på afsnittet og kan finde på at drikke håndsprit eller spise blomsterne. Forståelse af Børge: Børge har fået en stor hjerneblødning og er lige nu i en konfusionstilstand, som bl.a. betyder følgende: Børge er ikke stabilt orienteret i tid, sted og egne data og har meget svært ved at selektere i indtryk fra omverdenen. Dette skaber en tilstand af stress og kaos, som gør, at Børge har svært ved at bevare fokus i aktiviteter og lære nyt. Det er vores hypotese, at Børge, når han lades alene på stuen og overlades til sine egne tanker, kommer i kaos, da han ikke kan sortere i disse tanker. Børges råben og motoriske uro, når han lades alene, tolkes som et tegn på angst og kaos og et råb om hjælp og støtte. Det, at Børge råber af og slår ud efter personalet, tolkes som tegn på, at han ikke ved, hvad vi vil have ham til; at han ikke kender målet med aktiviteten. Mål: At Børge ikke råber og slår efter personalet under vask og bleskift. At skabe ro, så Børge kan være koncentreret i en aktivitet i 15 minutter 3 gange dagligt; f.eks. under måltiderne. At Børge sover 5 timer sammenhængende om natten og 1 time ved middagstid. At Børge, med støtte til at se på tavlen på stuen, er orienteret i tid, sted og hvorfor, han er her. Metoder og fremgangsmåder: Der er indtil videre behov for kontinuerligt støtte fra en medarbejder, som skal sortere i stimuli for Børge og tilrettelægge, igangsætte og strukturere målrettet aktivitet. Dagligdagen skal tilrettelægges, så den indeholder kendte aktiviteter og rutiner (se dagsprogram). Aktiviteter skal foregå i rolige omgivelser (kun Børge og medarbejder til stede), hvor Børge har været mange gange før; oftest på stuen eller i træningssalen. Børge skal efter hver aktivitet (max. ¾ time) have støtte til at finde ro på stuen. Det er aftalt med pårørende, at deres besøg kun strækker sig over ¾ time ad gangen. Efter at Børge har hvilet sig, kan de komme tilbage. Børges stue skal indrettes med genkendelige ting hjemmefra. Der skal gives tydelige mål i aktiviteter ved hjælp af taktile og visuelle stimuli: o Irrelevante genstande fjernes som forberedelse til aktivitet o Relevante genstande er fundet frem, så Børge ikke skal lede efter genstande, og så medarbejderen ikke skal forlade Børge under aktiviteten o Medarbejderen støtter Børge i strukturen ved hele tiden at give ham næste relevante genstand i aktiviteten i hånden. 17

18 Bilag 5 Aktiviteter skal ikke indledes med et spørgsmål eller et valg f.eks. Har du lyst til det eller det?, men fortæl ham, hvad han skal og underbyg dette med at vise eller give ham en relevant genstand i hånden. Aflede frem for at konfrontere f.eks. hvis Børge er begyndt at pakke og vil hjem; forsøg da at aflede ham med en aktivitet, i stedet for at sige: Nej, det skal du ikke! Informere frem for at konfrontere start ikke med at udspørge Børge om dag og dato, eller hvad han har lavet, men fortæl ham det i stedet og lad ham supplere med det, han kan huske. Evaluering af interventionen positive og negative tegn: Eksempler på tegn, der viser, at kravene er for store: Børge siger fra overfor aktiviteten; f.eks. Det kan du selv gøre! Børge taler mere usammenhængende/sort end normalt - konfabulerer Børge bliver tiltagende urolig og rastløs Børge har et panisk udtryk i øjnene Børge er bleg, rystende og sveder synligt Børge slår, kradser eller råber Positive tegn udover fravær af ovenstående: Børge arbejder stille og koncentreret. Børge begynder at undre sig over, hvor han er og hvad der er sket med ham. Børge husker, hvad I har lavet i træningssalen, da I kommer ned på stuen igen. Teamet: Sygeplejerske XX, Ergoterapeut YY, Fysioterapeut zz 18

19 Bilag 6 Skema til registrering af PADL-aktiviteter Patient data (label) Dato: Aktivitet Bad Kl. Init. Ting som er lykkedes: Ting som er forsøgt, men mislykkedes: Øvre vask Rengøring omkring sonden Medicin morgen, kl. 8 Medicin, aften kl. 18 Tandbørstning, morgen Tandbørstning, efter aftensmaden Nedre vask Bleskift (sæt et kryds pr. gang) Skylle sonde igennem + give ekstra vand Barbering 19

20 Aktivitet, fortsat Kl. Init. Ting som er lykkedes hos Ting som er forsøgt, men mislykkedes Revideret april 2008/ug. Skemaet opbevares i tværfaglig mappe. 20

21 Pt. label: Bilag 7 Skema til dokumentation af tvangsbehandling og magtanvendelse overfor pt. Skemaet skal anvendes når der overfor en pt. udøves tvang, som ikke i forvejen er godkendt i journalen af lægen. Anvendes hvis lægen ikke er til stede. Lægen skal efterfølgende godkende handlingen ved snarest muligt at skrive under. Skemaet ligger i journalen, under undersøgelser. Pt.`s adfærd som var årsag til tvangsbehandlingen. 1. a. Pt. var verbalt aggressiv. b. Pt. truede med vold. 2. a. Pt. slog ud, sparkede. b. Pt. skubbede. c. Pt. rev i personalets hår/ tøj. 3. a. Pt. smadrede ting. b. Pt. kastede med ting. 4. a. Pt. havde en truende adfærd. b. Pt. angreb andre. 5. a. Pt. ville forlade afdelingen. b. Pt. gik ind på andres stuer. 6. a. Pt. kunne forsøge at rejse sig op og gå med risiko for at falde. 7. a. Andet: Tvangsbehandling/ tvangsforanstaltning. 1. a. Pt. blev fastholdt af 1-2 personer. b. Pt. blev fastholdt af flere personer. 2. a. Pt`s. hænder og arme blev fastholdt. b. Pt`s. ben blev fastholdt. 3. a. Pt. fik pn. beroligende medicin. b. Pt. fik vanlig medicin uden pt `s viden og samtykke. 4. a. Pt. skærmes fysisk med bord, pachskab og seng, så pt. ikke kan rejse sig. b. Pt. skærmes med pachsskab omkring seng. c. Pt. ligger på gulv på madras med pachsskabe, så han ikke kan kravle ud. 5. a. Pt. tilbageholdes på stuen. 6. a. Andet: Formål med tvangsbehandlingen. 1. Pt. skulle have hjælp til: a. Personlig hygiejne. b. Ernæring. c. Medicin d. Udskillelse 2. a. at sikre at pt. ikke faldt og slog sig b. at sikre at pt. ikke forvoldt skade på sig selv. c. at sikre at pt. ikke forvoldt skade på andre. 3. a. at sikre at pt. ikke forlod afd. idet han ikke er trafiksikker, og ikke kan orientere sig i nye omgivelser. 4. a. Andet: Dato Kl. Underskrift personale Pt.`s adfærd som var årsag til tvangsbehandlingen. Tvangsbehandling/ tvangsforanstaltning. Formål med tvangsbehandlingen. Lægens underskrift Tanja Tim 1b + 2a ( eksempel) 1a + 2b 1 d Niels Jensen 21

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen Regionshospitalet Hammel Neurocenter Politik for forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen 2. reviderede udgave Februar 2009. Personaleperspektiv Indhold FORMÅL... 3 BAGGRUND... 4 DEFINITION...

Læs mere

Politik. for. forebyggelse og anvendelse af tvang i rehabiliteringen

Politik. for. forebyggelse og anvendelse af tvang i rehabiliteringen Regionshospitalet Hammel Neurocenter Politik for forebyggelse og anvendelse af tvang i rehabiliteringen 2. reviderede udgave, Februar 2009 Patientperspektivet Indhold FORMÅL... 3 BAGGRUND... 4 TVANG...

Læs mere

Voldspolitik. Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler

Voldspolitik. Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Indholdsfortegnelse 1. Voldspolitik for Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling D...3 2. Hvorfor kan vold opstå...3 3. Forebyggelse af vold...3

Læs mere

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse Tvangsindlæggelse Det er vigtigt at pointere, at filmen Tvangsindlæggelse tager udgangspunkt i én af de muligheder, der er for at blive/være indlagt med tvang. Der findes andre måder at blive/være indlagt

Læs mere

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold Voldspolitikken,

Læs mere

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter skal være med til at skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med at forebygge vold og trusler på vores arbejdsplads. Vold, chikane og trusler mod medarbejdere

Læs mere

Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune

Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune BILAG 3 ( BØRN & FAMILIEUDVALGS MØDE DEN 20. DECEMBER 2012) Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune Skemaerne og teksten t tilrettes tt efterfølgende, f så de målrettes

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte. NOTAT Dato: 31. marts 2016 Kontaktoplysninger Ledelsescenter Jura, HR og Strategi Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Vejledning om håndtering af vold og trusler Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 2. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Voldspolitik for Lind skole

Voldspolitik for Lind skole Voldspolitik for Lind skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i vores arbejde med at forebygge vold og trusler om vold. Vold er

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Retningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning

Retningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning Retningslinier ved vold, trusler om vold samt mobning Vold og mobning - To sider af samme sag Indledning Hvis en medarbejder oplever vold eller mobning på arbejdspladsen, kan det påvirke den pågældende

Læs mere

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014.

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. 1 FORMÅL Større bevidsthed om trusler og forebyggelse af vold Konflikthåndtering

Læs mere

Udkast. Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane. Koncern HR, 1. september Indledning

Udkast. Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane. Koncern HR, 1. september Indledning Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane Indledning Denne politik beskriver indsats mod vold, trusler, mobning og chikane i Region Sjælland samt de selvejende institutioner, som Region

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Overordnet politik til forebyggelse af uacceptabel adfærd (vold, trusler om vold, mobning og chikane) Indledning Trusler om vold mod kommunens ansatte er desværre

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Sådan tackler vi vold mod ansatte

Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

GOD KLINISK PRAKSIS PLEJE AF BEBOER MED DELIR (NONFARMAKOLOGISK)

GOD KLINISK PRAKSIS PLEJE AF BEBOER MED DELIR (NONFARMAKOLOGISK) Hospice Søholm 1. Version Dato 19-5-06 Sidste revision Dato Næste revision senest, dato Emne: Pleje af beboer med delir (nonfarmakologisk) Udarbejdet af: KIG-delir Lone Hørmann, Vibeke Trillingsgaard,

Læs mere

1. Beskrivelse af det terapeutiske formål samt vejledning i udførelse af metoden.

1. Beskrivelse af det terapeutiske formål samt vejledning i udførelse af metoden. Introduktion 1 Navn Til forældre og pædagogisk personale. Dette udleverede kompendium med Wilbarger Metoden, som du nu skal i gang med og er blevet instrueret i, er udarbejdet personligt til *, og må derfor

Læs mere

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering Skjulte følger af en hjerneskade 2 Følger af hjerneskader En hjerneskade kan være større eller mindre og kan ramme vidt forskellige funktioner

Læs mere

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund)

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Når en beboer er døende, planlægges terminalforløbet så godt som muligt i samarbejde mellem medarbejderne, sygeplejen og lægen. Det er bostedets

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Velkommen til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit

Velkommen til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Velkommen til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Til patienter og pårørende Regionshospitalet Randers Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Telefon 7842 2020 Vi vil hermed byde velkommen til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit.

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed Kære kollegaer! Brøndagerskolens Arbejdsmiljøgruppe har udarbejdet denne mappe Den Røde Mappe for at sikre sig, at alle ansatte har eller får kendskab til, hvordan man handler, når man har været udsat

Læs mere

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit G2 Vordingborg Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Afsnit H3 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Voldbyvej 15 8450 Hammel Telefon: 78419264 Organisatorisk placering Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Bilag 1: vold og krænkelse af personlige fysiske grænser Virksomhed ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Plejehjemmet Torsbo består af to plejeafdelinger,

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M

Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M baggrundsinfo Højresidig hjerneblødning Venstresidig lammet Mand i 50érne

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

VOLDSPOLITIK For ansatte på Brårup Skole

VOLDSPOLITIK For ansatte på Brårup Skole Formålet med voldspolitikken er - at skabe tryghed og trivsel for ansatte VOLDSPOLITIK For ansatte på Brårup Skole - at beskytte ansatte mod voldssituationer - at have fokus på forebyggelse af voldssituationer

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Forebyg vold og trusler på arbejdspladsen Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. 04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,

Læs mere

18-11-2013. Sagsnr. 2013-0252614

18-11-2013. Sagsnr. 2013-0252614 KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Koncernløsninger NOTAT 18-11-2013 Politik og retningslinjer for en samlet indsats i Københavns Kommune for at forebygge, identificere og håndtere problemer med vold, mobning

Læs mere

Sådan gør du, når en medarbejder har stress

Sådan gør du, når en medarbejder har stress Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE VOLDSPJECE. Informationspjece for medarbejdere ved

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE VOLDSPJECE. Informationspjece for medarbejdere ved Informationspjece for medarbejdere ved PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Voldspjecen er oprindeligt udarbejdet i 1998-99 af 3 sikkerhedsrepræsentanter ved Krogstenshave : Ayoe Petersen, Anette Ridal og Mette

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

Helhedstilbuddet Blindenetværket. Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104

Helhedstilbuddet Blindenetværket. Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104 Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104 NIVEAU 1 (Problemfri adfærd) Anni er rolig hun sidder stille, går roligt med, accepterer at have ble på og er tavs eller snakker, synger eller siger lyde. Anni

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Selvstændig praktiserende neuropsykolog www.andersdegn.dk Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere