Værktøjskasse. vedr. forebyggelse og anvendelsen af tvang samt fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værktøjskasse. vedr. forebyggelse og anvendelsen af tvang samt fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen"

Transkript

1 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Værktøjskasse vedr. forebyggelse og anvendelsen af tvang samt fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen 2. reviderede udgave Februar 2009.

2 Forord Som en del af Hammel Neurocenters Voldspolitik er værktøjskassen udviklet i forhold til at omsætte politikkens retningslinier i praksis. Politikken fremstilles i to selvstændige dokumenter: Politik for forebyggelse og anvendelse af tvang i rehabiliteringen Politik for forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen. Værktøjskassen indeholder konkrete handleplaner, beskrivelse af eksempler på neuropædagogiske strategier, idélister og tips der bygger på best practice og erfaringsbaseret viden i forhold til ovenstående. Værktøjskassen er således under kontinuerlig udvikling. Centerledelsen Ledelsessekretariatet Regionshospitalet Hammel Neurocenter Voldbyvej Hammel udgave, november 2006 Arbejdsgruppen: Chefsygeplejerske Anne Just Ledende oversygeplejerske Vibeke Prenter Overlæge Jens Gyring Ledende ergoterapeut Merete Greve Daglig sikkerhedsleder Ulla Gaarsdal Sikkrehedsrepræsentant Birthe Nordstrøm Sikkerhedsrepræsentant Gitte Munk Tillidsrepræsentant Gitte Just Underarbejdsgruppe: Neuropsykolog Jens Erik Ries Klinisk udviklingsergoterapeut Rikke Kjær Jensen Godkendt af embedslægeinstitutionen, januar

3 Arbejdsgruppen v. revision, januar 2009: Daglig sikkerhedsleder Ulla Gaarsdal, tovholder Selvbeskyttelsesinstruktør Tove Grunnet, H3 Selvbeskyttelsesinstruktør Majbritt Kristensen, HB1 Selvbeskyttelsesinstruktør Louise Rasmussen, H4 Sikkerhedsrepræsentant Birthe Nordstrøm, H5 Sikkerhedsrepræsentant Gitte Munk, H3 Arbejdsleder/afsnitsleder Helle Dybkjær, H1 2. udgave godkendt af Centerledelsen, RHN, februar

4 Oversigt: Bilag 0 Årsager til udadreagerende adfærd...5 Bilag 1 Ideer til forebyggelse af vold...6 Bilag 2 Idekatalog til strategier for en udadreagerende patient...8 Idéliste til afsnit med udadreagerende patienter Bilag 3 Ledelsesmæssige og organisatoriske overvejelser ved fast vagt Bilag 4 Neuropædagogiske strategier Bilag 5 Neuropædagogisk strategi i tværfaglig mappe Eksempel 1: Patient med frontallapsskade Eksempel 2: Patient i konfusionstilstand Bilag 6 Skema til registrering af PADL-aktiviteter Bilag 7 Skema til dokumentation af tvangsbehandling og magtanvendelse Bilag 8 Observation og analyse af den udadreagerende adfærd Bilag 9 Observations- og analyseskema Dag Aften Nat Bilag 10 Handleplan for hjælp til medarbejdere udsat for vold/overfald Bilag 11 Instruks ved vold/overfald Bilag 12 Nødkuvert Bilag 13 Registreringsskema for personale, udsat for/vidne til vold/overfald Bilag 14 Psykologisk debriefing Handleplan ved indtræf af ekstraordinær hændelse..33 4

5 Bilag 0 Årsager til udadreagerende adfærd Patienter, som har fået en hjerneskade, kan i kortere eller længere tid udvise udadreagerende adfærd. Denne adfærd kan have sin årsag i vidt forskellige tilstande: 1. Patienter med svære og udbredte hjerneskader gennemløber ofte faser i deres fysiske opvågning (coma, vegetativ tilstand og minimal bevidsthedstilstand) og senere gradvise psykiske opvågning, der vil være præget af forskellige grader af konfusion. Konfusionstilstanden er kendetegnet ved en generel forstyrrelse af basale opmærksomhedsfunktioner, såvel som ophævet sammenhængende indlærings- og hukommelsesfunktion. Resultatet er, at disse mennesker er ude af sig selv, desorienterede og i en psykisk ustabil tilstand, hvor selv mindre ydre påvirkninger kan bevirke udvikling af angstfuld stresstilstand. Patienterne vil ofte søge mod det kendte i et ukendt miljø, patienten vil f.eks. mene, at denne skal på arbejde eller lignende. Pga. af konfusionstilstanden vil patienten (som i ovenstående eksempel) ikke være i stand til realistisk at vurdere egne vanskeligheder (anosognosi), der kan ligeledes være tale om forvanskninger af realiteterne med falske erindringer og overbevisninger (spontan konfabulation), der opleves ganske virkelige for patienten; eller der kan være tale om direkte visuelle hallucinationer. Resolutionen af konfusionstilstanden vil markere et væsentligt skift, personen vil så at sige komme til sig selv igen, dog på nye præmisser alt efter hjerneskadens omfang og placering. Der synes at være en sammenhæng mellem varighed af konfusionstilstand og sværhedsgrad af de blivende kognitive følger. 2. Patienter med skader i frontallapperne (specielt bifrontalt) eller frontalt netværk kan også efter konfusionstilstandens ophør være i en tilstand karakteriseret ved mangelfuld hæmning, der kan vise sig i impulsstyret og socialt upassende adfærd. Dette kan udtrykke sig i udadreagerende adfærd, fra verbale grovheder til egentlig fysisk vold. 3. Patienter med hjerneskader, der præmorbidt har en psykiatrisk diagnose såsom psykotisk sindslidelse, svær personlighedsforstyrrelse eller misbrugsproblematik, kan være en udfordring pga. de copingstrategier/forsvarsmekanismer disse, som led i deres psykiatriske lidelse, anvender overfor personalet. 4. Ved patienter med hjerneskade, der præmorbidt har anden organisk betinget lidelse (såsom mental retardering, ADHD eller lidelser indenfor det autistiske område), kan det være svært at skelne aktuel tilstand fra tidligere problematik. Her vil samarbejdet med de pårørende være særligt vigtigt for bedst at kunne håndtere patienten, og undgå udadreagerende adfærd. 5. Endelig ses kriseprægede reaktioner hos patienter, hvis hjerneskade primært har forårsaget fysiske vanskeligheder. Disse kan til tider, måske i forsøget på at genvinde kontrol over tilværelsen, udvikle uhensigtsmæssige copingstrategier og udvise grænseoverskridende adfærd overfor personalet. 5

6 Bilag 1 Ideer til forebyggelse af vold Kendskab: Hav kendskab til patientens personlighed, reaktionsmønster samt tidligere liv. Er der erfaring for, at nogle særlige ting tricker vedkommende? Hav kendskab til de strategier der er lagt for tilgangen til patienten. Støt dig til oplysninger fra de pårørende og dine kolleger. Skab dig, om muligt, et tilsvarende billede af den/de pårørende. Samarbejde: Mød patient og pårørende, hvor de er. Afklar gensidige forventninger. Udarbejd evt. en skriftlig samarbejdsaftale. Kommunikation: Ligeværdig kommunikation mellem personale og patient/pårørende. Lytte, rumme, undgå forsvar, vis empati. Vær overbevisende. Kend din begrænsning giv kun de svar, du er helt sikker på! Vær tydelig i dit udtryk. Vær tryg i din faglighed. Klar og tydelig tale. Opmærksomhed: Vær opmærksom på dine kolleger! - og på jeres gruppedynamik. Enighed blandt kollegaerne! Fælles og åben prioritering! Information til personalegruppen/vagter, - vær særlig opmærksom på at videregive relevant information til serviceassistenter, laborant og andre tværgående kolleger Vær opmærksom på, om patient/pårørende laver splitting. Udnævn én navngiven pårørende kontaktperson. Under konflikten Undgå optrapning: Ligeværdig dialog Vis rummelighed Undgå forsvar Lyt Vis empati Afslut konflikten: Vælg sceneskift Henvise til kontaktperson eller kollegaer Inddrag tredje person Nå fælles forståelse med patient/pårørende om, hvad I gør nu. I skal ikke nødvendigvis nå en fælles forståelse af problemet!!! Det kan ofte ikke lade sig gøre på dette tidspunkt. Afbryd 6

7 Bilag 1 Efter konflikten Informer afsnitsledelse og kolleger i vagt om, at der har været en konflikt. Definer årsag til konflikt Lav strategier med kollegaerne, for videre samarbejde med patient/pårørende. Lav aftaler/handleplan med patient/pårørende for videre forløb. Vær behjælpelig med at få evt. klager sendt det rigtige sted hen. Skal der justeres på rammer/ressourcer? Vær opmærksom på behovet for opfølgende refleksion, hos enkeltpersoner, i teamet/afsnittet. Revideret april, 2008/ug 7

8 Bilag 2 Idekatalog til strategier for en udadreagerende patient. Skærmning / tilpasning af af stimuli: - Analyser hvordan patienten reagerer på stimuli: Ikke for mange stimuli/input. Ikke for mange og ikke for længe? Bliver patienten urolig p.g.a. understimulering / for meget skærmning? - Eventuelt holde patienten inde på stuen - Eventuelt undgå kontakt med andre medpatienter, hvis patienten er uden for stuen - Overvej antallet af besøgende samt varigheden af besøg Aktiviteter og træning - Sørg for at prioritere hvad der er vigtigst - Sæt målene lavt. Det giver mulighed for succes og øger motivationen for patienten - Mange hvil / pauser, eventuelt dele aktiviteter op i mange enkeltdele. Vær opmærksom på patientens signaler, verbalt og nonverbalt: - Aflæs patientens kropssprog - Lyt til hvad patienten siger - Træk dig hvis patienten siger fra - Vis at du respekterer patienten - Giv eventuelt patienten en kort pause - Vælg eventuelt personskift Kommunikation med patienten: - Overvej hvad du siger / hvad du vil med patienten - Overvej dit eget kropssprog, patienten kan let aflæse dig - Brug korte og konkrete beskeder / sætninger - Analyser hvordan patienten reagerer på øjenkontakt. Nogle patienter bliver provokerede af øjenkontakt - Undgå nær kropslig kontakt med patienten. Stuens indretning: - Ikke for mange ting på stuen, som kan forvirre patienten - Gerne kendte hjemlige ting, eksempelvis tæppe, billeder osv. - Patienten skal ligge der, hvor der er mest ro, både på afsnittet og på stuen. - Overvej hvilke hensyn der skal tages til pareser, synsudfald mv, i forhold til hvordan patienten reagerer fysisk (f.eks. hvis patienten slår med højre hånd og er slap paretisk i venstre side, kan det være en god idé at lægge ham med venstre side ud mod rummet). - Brug eventuelt engangsbestik og plasticservice, hvis der er fare for at patienten kaster med tingene - Indret stuen således, at personalet altid er nærmest døren og hurtigt kan komme ud. - Hav eventuelt et Ropoxbord som du kan sætte mellem dig og patienten - Overvej indretningen af nichen uden for stuen, for eksempel med afskærmning, således at patienten ledes direkte fra stuen over til badeværelset. 8

9 Bilag 2 Personalets påklædning: - Undgå at have smykker på - Sæt langt hår op - Overvej ekstra kittel, hvis patienten griber fat i tøj - Overvej beskyttelse af hænder og arme, f.eks. ekstra handsker, hvis patienten vil kradse - Overvej at bruge hue og mundbind / visir, hvis patienten spytter. Organisering og planlægning: - Overvej hvor mange personer der skal være på patienten ad gangen, skal der for eksempel være to på stuen hele tiden, skal der stå en kollega udenfor døren eller skal der være en på kald? - Er der to personer, skal der aftales mål, tilgang og hvem der gør hvad. - Overvej hvor længe man kan holde til at være sammen med denne patient, samt hvor mange gange i løbet af en dag? Somme tider er skift hver time nødvendigt. - Vær opmærksom på, at vi som mennesker har forskellige tærskler for, hvad vi kan holde til, og at det kan variere fra dag til dag. - En udadreagerende patient er hele afsnittets opgave. Kald - Overvej hvilken type kald der skal anvendes: nødkald, armbåndskald, assistancekald. - Alle skal tage kald fra stuen alvorligt. Det gælder for hele afsnittet. Muligheder for hjælp og støtte til teamet og personalet: - Gennemgang af gårsdagens voldsregistreringer på morgenmødet, for at skabe læring: er der et mønster i hvad der skaber konflikter? Er der bestemte tilgange, vi skal undgå? - Ugentlige strategimøder med klinisk udviklingsperson, selvbeskyttelsesinstruktør og teamet? - Afsnitsmøde hvor forløbet diskuteres / evalueres? - Opsamlingsmøde sidst på dagen, hvor dagens begivenheder vendes med særligt fokus på, hvad der har virket godt? - Behov for andre refleksions-muligheder? Gode råd: - Forbered dig mentalt, inden du går ind til patienten, overvej situationen, hvad der det værste, der kan ske? - Vis, at du har kontrol over situationen! Ved langvarige forløb med en udadreagerende patient, kan det være en mulighed, at patienten flyttes til et andet afsnit. Dette sker i tæt samarbejde mellem personale og afsnitsledelse. Udarbejdet af Tove Grunnet og Anne Præst, november Redigeret til værktøjskassen af Ulla Gaarsdal, februar

10 Bilag 2 Ideliste til afsnit med udadreagerende patienter Listen bygger på konkrete erfaringer til sikring af optimale patientforløb og et godt arbejdsmiljø. Som udgangspunkt anvendes altid mindsteindgrebsprincippet. Sørg for at sætte målene for udadreagerende patienter lavt i forhold til det vi er vant til. Det giver succes for patienten, og dermed tilgængelighed og motivation. Overvej om daglige rutiner skal ændres og sørg også for at prioritere, hvad der er vigtigst, f.eks. er det mere værdigt for patienten at vente med at dække basale behov til han/hun er rolig. Et eksempel kan være at samle medicingivning til 2 gange i døgnet. Overvej, hvor længe det er muligt at opretholde en professionel kontakt. Overvej, hvor hyppige skift i personalet der er hensigtsmæssige. Har vi haft skift hver time eller blokopdeling af dagen. Vær opmærksom på, at de enkelte personalemedlemmer har forskellige tærskler i for hold til kontakten til patienten, og at disse kan være forskellige fra dag til dag. Dette i talesættes og der planlægges ud fra dette fra dag til dag. For at skabe læring, kan det være en fordel, at gennemgå gårdagens voldshændelser ved morgenmødet: Er der et mønster i, hvad der skaber konflikter, er der bestemte tilgange vi skal undgå etc. Det kan være en fordel at have et skema, hvor patientens primære aktiviteter for daglig livsførelse PADL-aktiviteter afkrydses, når de er gennemført. Dette for at skabe overblik over patientens dagrytme og aktivitetsniveau, og kan også være en hjælp for pårørende. Overvej hvilken form for hjælp teamet og personalet har brug for: - ugentlige teammøder/strategimøder med klinisk udviklingsperson i neurorehabilitering og teamet - Møder mellem team og neuropsykolog med henblik på konstruktive og realistiske forslag til mål og metoder. - Afsnitsmøde hvor forløbet diskuteres og evalueres - Opbakning til teamet fra resten af afsnittet og ledelsen og opmærksomhed på nederlagsfølelse, hvis det er svært, at finde en neuropædagogisk tilgang der virker. - Opsamlingsmøde sidst på dagen, hvor dagens begivenheder vendes med særligt fokus på, hvad der har virket godt. - Opsamlingsmøde med aften- og nattevagter. - Supervision. Det kan være en fordel for patienten og patientens rehabiliteringsproces at skifte team i afsnittet eller flytte til et andet afsnit. 10

11 Bilag 3 Ledelsesmæssige og organisatoriske overvejelser - ved fast vagt til udadreagerende patienter Patientens dag planlægges, så der er størst mulig kontinuitet og kvalitet i rehabiliteringen. Det tilstræbes, at det tilknyttede personale kender patienten og er kendt for patienten. Det tilstræbes, at det er erfarent personale, som tilknyttes en udadreagerende patient, d.v.s. at elever/studerende og nyansatte ikke vil være tilknyttet som primær-personer. Det tilstræbes også, at gravide og andre med behov for særlig hensyntagen ikke tilknyttes en udadreagerende patient. Fast vagt fra vikarbureau: Når det er nødvendigt at benytte vikar fra vikarbureau til denne opgave, SKAL det præciseres overfor vikarbureauet, at der er tale om en fast vagt til en udadreagerende patient, da opgaven kræver en særlig kvalificeret vikar. Der kan endvidere overvejes følgende: Hvilke opgaver medfører det konkret, at være fast vagt for den aktuele patient? Er det nødvendigt at sætte en eller flere personaler på patientopgaven ad gangen? Kræver situationen fysisk tilstedeværelse af personale på patientstue og/eller i umiddelbar nærhed? Hvad er tidsrammen for vagtens længde? - I særligt belastende situationer kan det være nødvendigt at skifte personale hver halve time. Revideret april 2008/ug 11

12 Bilag 4 Neuropædagogiske strategier Neuropædagogiske strategier og metoder drejer sig om, hvordan vi som professionelle handler og kommunikerer sammen med patienten, som har fået en hjerneskade. Gennem individuelt tilrettelagte pædagogiske tiltag skabes et værdigt møde mellem patienten og den professionelle fagudøver og patientens muligheder for at lære og udvikle sig bevares. Neuropædagogikken befinder sig i det tværfaglige praksisfelt, som anvender viden fra følgende områder: En viden om den enkelte patient og dennes hjerneskade Systematiserede praksiserfaringer Neuropsykologi Viden om læring Generel viden om hjernens opbygning og plasticitet Vi anvender bl.a. Vygotskys lærings-teori, som indeholder en forståelse af, at kun udfordringer, som ligger indenfor patientens nærmeste udviklingszone, skaber mulighed for læring og udvikling. Er udfordringen for lille, opstår kedsomhed og mangel på interesse; er udfordringen for stor, giver man op eller kan udvikle stressreaktioner. At finde patientens aktuelle udviklings-zoner kræver kontinuerlige, systematiske praksisobservationer, undersøgelser og analyser af patientens adfærd i dagligdagen. Det neuropædagogiske arbejde drejer sig bl.a. om: At lede efter det, der fungerer godt, og forstærke det. At tilpasse krav og stimuli i aktiviteter og omgivelser, så patienten oplever at kunne mestre situationen f.eks. succesfuldt at kunne udføre en aktivitet eller deltage i en samtale At skabe forudsigelige og trygge rammer for at opnå ro og minimere risikoen for udvikling af stress. At tilpasse krav og stimuli i aktiviteter og omgivelser, så der arbejdes indenfor patientens nærmeste udviklingszoner, og læring bliver muligt. At tilpasse aktiviteter og omgivelser, så patienten oplever, at han deltager i sammenhænge, der giver mening for ham. Metoder og fremgangsmåder skal tilpasses hver enkelt patient og beskrives samlet i en neuropædagogisk strategi (se værktøjskasse), som bl.a. indeholder en beskrivelse af forståelsen af patienten, metoder og fremgangsmåder i pleje og behandling af patienten. Strategien udarbejdes af patientens team og dokumenteres i patientens tværfaglige mappe, som er tilgængelig for alle faggrupper. Man har som personale på Hammel Neurocenter pligt til at orientere sig i/om strategien, inden man går ind til patienten. Samtidig kræver arbejdet, at man som medarbejder er nærværende og empatisk i samværet med patienten og kan agere fleksibelt og graduere sin tilgang i forhold til patientens dagsform. 12

13 Bilag 5 Neuropædagogisk strategi i tværfaglig mappe Strategien påbegyndes af patientens team på indlæggelsesdagen og revideres løbende i takt med, at teamets undersøgelser og analysearbejde skrider frem. Strategien indeholder derfor det til enhver tid bedste bud på forståelse af patienten og metoder og fremgangsmåder i behandlingen af patienten baseret på teamets viden om og erfaringer med patienten. Strategien er tilgængelig for alt personale i afsnittet, og man har pligt til at orientere sig om aktuelt relevant information, inden man går ind til patienten. Strategien kan beskrive: 1) Problemfelter Her beskrives de problemfelter, som strategien beskæftiger sig med, og som kan overføres fra patientens rehabiliteringsplan. 2) Forståelse af patienten Her beskrives det, hvordan teamets forståelse af patientens problemfelter og ressourcer er lige nu. 3) Mål De mål, der er relevante i forhold til strategien, overføres fra patientens rehabiliteringsplan. 4) Metoder og fremgangsmåder Her beskrives, hvilke metoder og fremgangsmåder, der anvendes overordnet og i aktiviteterne hos patienten. F.eks. hvilke aktiviteter kan anvendes, hvor længe kan patienten være i aktivitet, hvordan skal aktiviteterne tilrettelægges, hvordan kommunikerer man bedst med patienten, hvordan placerer man sig i rummet i forhold til patienten, skal man være to personer hos patienten og hvilke roller har personerne. 5) Hvordan evalueres interventionen Hvilke individuelle positive og negative tegn viser patienten, som respons på, om kravene i aktiviteter og omgivelser er tilpasset hans niveau. 13

14 Bilag 5 Overordnede metoder På Hammel Neurocenter anvender vi bl.a. følgende overordnede metoder i behandlingen af den udadreagerende patient, som gradueres og tilpasses den enkelte: Tilpasning af krav og stimuli for patienten for at undgå over- eller understimulering (tilstræbe et optimalt niveau). Her overvejes bl.a.: Hvilke fysiske rammer skal patienten færdes i stuen, gå på gangen, dagligstuen, ture ud? Hvilke aktiviteter kompleksitet, varighed, kendt/ukendt, motiverende? Tilgang i aktiviteterne grad af struktur/hjælp, tydelige mål? Påvirkninger/stimulation tilpasses den enkelte patients niveau Vekslen mellem aktivitet og hvile Hjælp til hvil? Aktiviteter, der giver ro? Interventionen evalueres kontinuerligt i den enkelte aktivitet og over dagen/dage. Stressreaktioner, autonome reaktioner, udadreagerende adfærd Orientere om dag, dato, sted, person-navne, hvad der er sket/skal ske. Tilbyde information frem for at udspørge patienten. Tilstræbe at undgå konfrontationer, hvor patientens opfattelse af virkeligheden devalueres. Anvende afledning ved uhensigtsmæssig adfærd. Vedlagt to eksempler på en neuropædagogisk strategi. 14

15 Bilag 5 Strategi i tværfaglig mappe Eksempel 1 Patient med frontallapsskade Strategi hos Ib Jensen den x.x.2006 Problemfelter: Ib siger ofte fra overfor vores tilbud om pleje og behandling, selvom han gennem længere tid ikke har været i bad, fået børstet tænder eller har fået plejet sit sår på skinnebenet. Han ligger mange timer om dagen på ryggen i sin seng og er ved at udvikle et decubitus på os sacrum. Når vi f.eks. prøver at overtale ham til at få skiftet sin ble kan han blive meget vred, råbe og skælde os ud og kan slå ud efter os med højre hånd. Ib ved ikke, hvorfor han er indlagt på HN, og taler ofte om, at hvis han bare havde sin bil her, ville han køre hjem til sig selv. Han giver udtryk for, at han savner social kontakt. Forståelse af patienten: Ib har en traumatisk hjerneskade. Han er ikke længere i PTA-fasen, men har pådraget sig omfattende skader i især frontallapperne og højre hemisfære. Dette giver ham udover en venstresidig hemiparese bl.a. problemer med at: udsætte sine behov styre følelsesmæssige impulser overskue konsekvenserne af sine valg sætte sig ind i andres situation (empati) planlægge og strukturere aktiviteter holde koncentrationen i en opgave afledes let Ib har gode verbale ressourcer og er meget talende. Vi har erfaring med, at konfrontationer og forsøg på at overtale Ib kun resulterer i verbal modstand og udadreagerende adfærd. Ib er af og til motiveret for at spille computerspil og er motiveret i forbindelse med måltiderne og små madlavningsaktiviteter. Når man sidder og taler med Ib, får han af og til selv idéer til aktiviteter, men hvis behovet ikke opfyldes her og nu, glemmer han det igen eller vil ikke, når man har fundet tingene frem. Mål: at undgå udadreagerende adfærd (råben, skælden ud, slåen) at opnå en positiv kontakt med Ib, så han samarbejder (defineres p.t. som fravær af udadreagerende adfærd) om aktiviteter 3 x ½ time dagligt udover måltiderne. at det bliver muligt at pleje Ibs sår at Ib kommer i bad og får børstet tænder 2 x ugentligt. Metoder og fremgangsmåder: Der er altid to personer hos Ib 1-eren har kontakten og 2-eren står i baggrunden og assisterer 1-eren samt er klar, hvis der er behov for personaleskift. Undgå konfrontationer med Ib; f.eks. når han taler om at ville køre hjem i bil glid af og foreslå i stedet en aktivitet (f.eks. et mellemmåltid eller computerspil). Når Ib giver lov til f.eks. sårpleje eller bad; stå ved hans venstre side, da han kan komme til at slå ud efter os, hvis noget er ubehageligt. Giv ham korte verbale forklaringer på, hvad du gør og hvad næste skridt er, men tal ellers ikke under aktivitet. 15

16 Hav tingene klar til de aktiviteter, du tilbyder Ib, så han ikke skal vente. Indled aktiviteten med at vise Ib den første relevante genstand og giv ham den i hånden så går han ofte relevant i gang af sig selv. Under aktiviteterne tilbyd Ib genstandene én ad gangen i relevant rækkefølge, da han ellers ikke kan strukturere og smider tingene fra sig. Aktiviteter foregår p.t. på stuen, badeværelset eller i dagligstuen. Dagen tilrettelægges, som Ibs dag så ud derhjemme, så tidligere rutiner efterlignes (se dagsprogram). Hvis Ib er ved at køre op skift med 2-eren eller afslut aktiviteten på en naturlig måde og giv ham en pause, hvor du forlader stuen. Fortæl Ib, hvornår du kommer igen. Ib kan være med i dagligstuen ca. ½ time sammen med en medpatient, hvis han har en medarbejder med som strukturerer samtalen. Ib skal udover bad, sårpleje og tandbørstning også tilbydes aktiviteter, som han er motiveret for - se liste med aktivitetsforslag. Evaluering af interventionen positive og negative tegn: De første tegn på, at Ib trænger til pause/kravene er for store, er: at hans blik flakker at han taler højere og mere at han får svedperler på overlæben Positive tegn: Fravær af udadreagerende adfærd At Ib ikke taler under en aktivitet, men koncentrerer sig om opgaven. Smil, afslappet ansigtsudtryk Bilag 5 Teamet: Sygeplejerske XX, Ergoterapeut YY, Fysioterapeut zz 16

17 Bilag 5 Strategi i tværfaglig mappe Eksempel 2 Patient i konfusionstilstand Strategi hos Børge Nielsen den x.x.2006 Problemfelter: At Børge er rastløs og vandrer omkring på gangen, og at dette gør, at han ikke har ro til at spise og drikke nok i løbet af dagen At Børge, når han lades alene på stuen, begynder at pakke sine ting, konfabulerer om at skulle hjem og passe sine børn og ikke får hvilet nok. At Børge under bleskift og vask ofte råber højt og slår ud efter personalet. At Børge går søgende rundt på afsnittet og kan finde på at drikke håndsprit eller spise blomsterne. Forståelse af Børge: Børge har fået en stor hjerneblødning og er lige nu i en konfusionstilstand, som bl.a. betyder følgende: Børge er ikke stabilt orienteret i tid, sted og egne data og har meget svært ved at selektere i indtryk fra omverdenen. Dette skaber en tilstand af stress og kaos, som gør, at Børge har svært ved at bevare fokus i aktiviteter og lære nyt. Det er vores hypotese, at Børge, når han lades alene på stuen og overlades til sine egne tanker, kommer i kaos, da han ikke kan sortere i disse tanker. Børges råben og motoriske uro, når han lades alene, tolkes som et tegn på angst og kaos og et råb om hjælp og støtte. Det, at Børge råber af og slår ud efter personalet, tolkes som tegn på, at han ikke ved, hvad vi vil have ham til; at han ikke kender målet med aktiviteten. Mål: At Børge ikke råber og slår efter personalet under vask og bleskift. At skabe ro, så Børge kan være koncentreret i en aktivitet i 15 minutter 3 gange dagligt; f.eks. under måltiderne. At Børge sover 5 timer sammenhængende om natten og 1 time ved middagstid. At Børge, med støtte til at se på tavlen på stuen, er orienteret i tid, sted og hvorfor, han er her. Metoder og fremgangsmåder: Der er indtil videre behov for kontinuerligt støtte fra en medarbejder, som skal sortere i stimuli for Børge og tilrettelægge, igangsætte og strukturere målrettet aktivitet. Dagligdagen skal tilrettelægges, så den indeholder kendte aktiviteter og rutiner (se dagsprogram). Aktiviteter skal foregå i rolige omgivelser (kun Børge og medarbejder til stede), hvor Børge har været mange gange før; oftest på stuen eller i træningssalen. Børge skal efter hver aktivitet (max. ¾ time) have støtte til at finde ro på stuen. Det er aftalt med pårørende, at deres besøg kun strækker sig over ¾ time ad gangen. Efter at Børge har hvilet sig, kan de komme tilbage. Børges stue skal indrettes med genkendelige ting hjemmefra. Der skal gives tydelige mål i aktiviteter ved hjælp af taktile og visuelle stimuli: o Irrelevante genstande fjernes som forberedelse til aktivitet o Relevante genstande er fundet frem, så Børge ikke skal lede efter genstande, og så medarbejderen ikke skal forlade Børge under aktiviteten o Medarbejderen støtter Børge i strukturen ved hele tiden at give ham næste relevante genstand i aktiviteten i hånden. 17

18 Bilag 5 Aktiviteter skal ikke indledes med et spørgsmål eller et valg f.eks. Har du lyst til det eller det?, men fortæl ham, hvad han skal og underbyg dette med at vise eller give ham en relevant genstand i hånden. Aflede frem for at konfrontere f.eks. hvis Børge er begyndt at pakke og vil hjem; forsøg da at aflede ham med en aktivitet, i stedet for at sige: Nej, det skal du ikke! Informere frem for at konfrontere start ikke med at udspørge Børge om dag og dato, eller hvad han har lavet, men fortæl ham det i stedet og lad ham supplere med det, han kan huske. Evaluering af interventionen positive og negative tegn: Eksempler på tegn, der viser, at kravene er for store: Børge siger fra overfor aktiviteten; f.eks. Det kan du selv gøre! Børge taler mere usammenhængende/sort end normalt - konfabulerer Børge bliver tiltagende urolig og rastløs Børge har et panisk udtryk i øjnene Børge er bleg, rystende og sveder synligt Børge slår, kradser eller råber Positive tegn udover fravær af ovenstående: Børge arbejder stille og koncentreret. Børge begynder at undre sig over, hvor han er og hvad der er sket med ham. Børge husker, hvad I har lavet i træningssalen, da I kommer ned på stuen igen. Teamet: Sygeplejerske XX, Ergoterapeut YY, Fysioterapeut zz 18

19 Bilag 6 Skema til registrering af PADL-aktiviteter Patient data (label) Dato: Aktivitet Bad Kl. Init. Ting som er lykkedes: Ting som er forsøgt, men mislykkedes: Øvre vask Rengøring omkring sonden Medicin morgen, kl. 8 Medicin, aften kl. 18 Tandbørstning, morgen Tandbørstning, efter aftensmaden Nedre vask Bleskift (sæt et kryds pr. gang) Skylle sonde igennem + give ekstra vand Barbering 19

20 Aktivitet, fortsat Kl. Init. Ting som er lykkedes hos Ting som er forsøgt, men mislykkedes Revideret april 2008/ug. Skemaet opbevares i tværfaglig mappe. 20

21 Pt. label: Bilag 7 Skema til dokumentation af tvangsbehandling og magtanvendelse overfor pt. Skemaet skal anvendes når der overfor en pt. udøves tvang, som ikke i forvejen er godkendt i journalen af lægen. Anvendes hvis lægen ikke er til stede. Lægen skal efterfølgende godkende handlingen ved snarest muligt at skrive under. Skemaet ligger i journalen, under undersøgelser. Pt.`s adfærd som var årsag til tvangsbehandlingen. 1. a. Pt. var verbalt aggressiv. b. Pt. truede med vold. 2. a. Pt. slog ud, sparkede. b. Pt. skubbede. c. Pt. rev i personalets hår/ tøj. 3. a. Pt. smadrede ting. b. Pt. kastede med ting. 4. a. Pt. havde en truende adfærd. b. Pt. angreb andre. 5. a. Pt. ville forlade afdelingen. b. Pt. gik ind på andres stuer. 6. a. Pt. kunne forsøge at rejse sig op og gå med risiko for at falde. 7. a. Andet: Tvangsbehandling/ tvangsforanstaltning. 1. a. Pt. blev fastholdt af 1-2 personer. b. Pt. blev fastholdt af flere personer. 2. a. Pt`s. hænder og arme blev fastholdt. b. Pt`s. ben blev fastholdt. 3. a. Pt. fik pn. beroligende medicin. b. Pt. fik vanlig medicin uden pt `s viden og samtykke. 4. a. Pt. skærmes fysisk med bord, pachskab og seng, så pt. ikke kan rejse sig. b. Pt. skærmes med pachsskab omkring seng. c. Pt. ligger på gulv på madras med pachsskabe, så han ikke kan kravle ud. 5. a. Pt. tilbageholdes på stuen. 6. a. Andet: Formål med tvangsbehandlingen. 1. Pt. skulle have hjælp til: a. Personlig hygiejne. b. Ernæring. c. Medicin d. Udskillelse 2. a. at sikre at pt. ikke faldt og slog sig b. at sikre at pt. ikke forvoldt skade på sig selv. c. at sikre at pt. ikke forvoldt skade på andre. 3. a. at sikre at pt. ikke forlod afd. idet han ikke er trafiksikker, og ikke kan orientere sig i nye omgivelser. 4. a. Andet: Dato Kl. Underskrift personale Pt.`s adfærd som var årsag til tvangsbehandlingen. Tvangsbehandling/ tvangsforanstaltning. Formål med tvangsbehandlingen. Lægens underskrift Tanja Tim 1b + 2a ( eksempel) 1a + 2b 1 d Niels Jensen 21

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen Regionshospitalet Hammel Neurocenter Politik for forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen 2. reviderede udgave Februar 2009. Personaleperspektiv Indhold FORMÅL... 3 BAGGRUND... 4 DEFINITION...

Læs mere

Politik. for. forebyggelse og anvendelse af tvang i rehabiliteringen

Politik. for. forebyggelse og anvendelse af tvang i rehabiliteringen Regionshospitalet Hammel Neurocenter Politik for forebyggelse og anvendelse af tvang i rehabiliteringen 2. reviderede udgave, Februar 2009 Patientperspektivet Indhold FORMÅL... 3 BAGGRUND... 4 TVANG...

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed Kære kollegaer! Brøndagerskolens Arbejdsmiljøgruppe har udarbejdet denne mappe Den Røde Mappe for at sikre sig, at alle ansatte har eller får kendskab til, hvordan man handler, når man har været udsat

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Afsnit H3 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Voldbyvej 15 8450 Hammel Telefon: 78419264 Organisatorisk placering Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune

Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Indhold Forord. s. 2 Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Voldspolitikken i Center for Mental Sundhed. s. 5 Hvad er vold og trusler? Hvorfor skal vi have en voldspolitik hvad vil vi

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE FORORD Skoleafdelingen har vedtaget fælles retningslinjer for, hvad ledere og medarbejdere i skoler, SFOer, fritidshjem og klubber skal gøre, hvis

Læs mere

Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O

Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O Odense Universitetshospital Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O Ortopædkirurgisk afdeling O s retningslinier for Voldspolitik - med tillæg til

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Bilag 1: vold og krænkelse af personlige fysiske grænser Virksomhed ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Plejehjemmet Torsbo består af to plejeafdelinger,

Læs mere

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Virksomhed Århus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Beskrivelse af de faktiske forhold

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Dansk selskab for neurorehabilitering

Dansk selskab for neurorehabilitering Dansk selskab for neurorehabilitering DNSR d. 17. september 2015 BENTE JUUL SUSANNE BOMMELUND Case Bo er diagnos,ceret apopleksi og deraf frontale svækkelser. Bo har afasi og et meget sparsomt sprog. Det

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Adresse: Byparkvej 87 Postnummer: 2600 Telefonnr.til afd./ stedet: 45 11 70 65 Telefaxnr.: 45 11 70 99 Hjemmeside: Lederen Navn og titel:

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Ledelse i en forandrings og udviklingsproces

Ledelse i en forandrings og udviklingsproces Ledelse i en forandrings og udviklingsproces Tove Mosegaard, Birgit Haahr Olsen, Jytta Brun Regionshospitalet Hammel Neurocenter FSNS Neurokonference 18. 19. januar 2012 Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Brande Åcenter KOLLEGIAL OMSORGS-MAPPE

Brande Åcenter KOLLEGIAL OMSORGS-MAPPE Brande Åcenter KOLLEGIAL OMSORGS-MAPPE SAMTALEVEJLEDNING FOR PERSONALE AT TAGE HÅND OM KOLLEGER, DER HAR VÆRET UDSAT FOR GRÆNSEOVERSKRIDENDE OPLEVELSER. BEREDSKABSPLAN - trin for trin DEBRIEFING GUIDE

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Kontaktpersonfunktionen:

Kontaktpersonfunktionen: Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling Tlf.: 78 42 28 70 2 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 3 I denne pjece er der praktiske oplysninger, som kan have betydning

Læs mere

Personalemøde med MED-status

Personalemøde med MED-status Cafémøder er for alle beboere, familiemedlemmer og medarbejdere og afholdes hver 4.onsdag kl. 14.00 16.00 Dagsordenspunkter kan sættes på under mødet. Personalemøde med MED-status Dato: 22. april 2015

Læs mere

Beredskabsplan, instruks og forebyggelse

Beredskabsplan, instruks og forebyggelse Beredskabsplan, instruks og forebyggelse Vold Målsætning Hyblerne skal sikre tryghed og trivsel i personalegruppen. Hyblerne skal forebygge og mindske vold og trusler på arbejdspladsen. Hyblerne skal sikre

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

VELKOMMEN TIL AFSNIT Q-172 det lukkede delafsnit

VELKOMMEN TIL AFSNIT Q-172 det lukkede delafsnit juni 2014 Psykiatrisk Center Glostrup Afdeling Q Den retspsykiatriske funktion Til patienter og pårørende: VELKOMMEN TIL AFSNIT Q-172 det lukkede delafsnit nyttige oplysninger om vores regler og husorden

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere