Krydseren Hejmdals togt til Middelhavet samt Kadetskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krydseren Hejmdals togt til Middelhavet 1908-1909 samt Kadetskolen 1904-1908."

Transkript

1 1 Krydseren Hejmdals togt til Middelhavet samt Kadetskolen I vinteren fra d. 15. oktober til d. 23. februar gjorde krydseren Hejmdal et togt til Middelhavet. Formålet med togtet var at give 6 nyudnævnte søløjtnanter af II klasse praktisk sejladserfaring på Atlanterhavet, at besøge en række havne i diplomatisk og efterretningsmæssigt øjemed samt at aflevere to 45 cm. torpedoer på Værftet San Giorgio i La Spezia, hvor Danmarks første ubåd var under bygning. Krydseren Hejmdal gjorde tilsvarende vintertogter i og i Hejmdal var fra fast tilknyttet kadetskolen som øvelsesskib og indgik fra tillige i Sikringsstyrken. I begyndelsen af 1900-tallet var det almindeligt, at en række af flådens skibe alene var udrustet i sommerhalvåret. Sommertogterne strakte sig fra maj til september, hvor man øvede sig i de sømilitære færdigheder. I vinterhalvåret udrustede man i reglen kun et skib, der i oktober kunne sejle til De Vestindiske øer for at vende tilbage i marts næste forår. Herudover kunne der alene være tale om sejlads med fiskeriinspektionsskibe typisk på Island og på Færøerne! Sejlads på Grønland kunne alene komme på tale i sommerhalvåret. Hejmdal krydser af III klasse , tons, besætning 156 mand Kadethold 1904: I foråret 1904 var der 19 unge mænd, der indstillede sig til optagelsesprøven på Kadetskolen. Den yngste HKH Prins Axel var knapt fyldt 16 år og den ældste var lidt over 18 år. Udover et uplettet levned var kravene ikke andre end, at man kunne bestå

2 2 optagelsesprøven samt mønstre med et godt og sundt helbred og gode tænder. Der forudsattes tillige 9 mdr. sejltid, der typisk var gennemført på et af flådens skibe som værnepligtig/aspirant. Der blev stillet meget skrappe krav til de boglige forudsætninger så udover en god skoleuddannelse, muligvis en præliminæreksamen, så var vejen igennem nåleøjet, at man havde søgt privat manuduktion på et kursus. Flere private kursusudbydere havde netop erfaring i at gøre ansøgere klar til Marinens strenge krav. Over ca. 14 dage i slutningen af april og maj måned 1904 blev ansøgerne prøvet i en række fag anført herunder: legemsøvelser Historie Frihåndstegning Geografi Matematik Dansk Tysk Engelsk Fransk Skrivning Naturlære På dette tidspunkt var det kun de bedste af de bedste, der kunne opfylde Marinens krav til at gennemføre uddannelsen på Søofficersskolen eller Kadetskolen, som den hed. Da Flådens officerer tillige skulle kunne fungere som sejlende ambassadører for Kongeriget Danmark, var der meget skrappe sociale krav til ansøgerne og var man af kongeligt blod eller højadel var det en væsentlig kvalifikation for at blive optaget. I 1908 var næsten alle i diplomatiet fra de højeste sociale lag og helst adelige eller kongelige. Betydnings af placeringen i de sociale rangklasser havde afgørende betydning. Af de 19 ansøgere blev 10 antaget til at begynde med sommertogtet på krydseren Hejmdal i sommeren Den sociale baggrund for de 10 antagne var typisk Københavns højborgerskab, en søn af en kaptajn i Marinen, en søn af en hofjægermester, to var sønner af grosserer, en søn af en pakhusbestyrer og to prinser Deres Kongelige Højheder Prins Aage og Prins Axel, hvis far Prins Valdemar var kaptajn i Marinen samt var broder til kronprins Frederik VIII, dronning Alexandra af England, Kong Georg I af Grækenland og enkezarina Maria Feodorovna af Rusland. Det var derfor utænkeligt at en lille Nyboderdreng med store evner kunne drømme om at blive Søofficer. Når man havde trådt sine børnesko i et håndværker, underofficers eller matroshjem var det højeste man kunne drømme om noget på samme niveau. I 1904 var begrebet social mobilitet endnu ikke opfundet. Datidens aviser fulgte meget nøje med i optagelsesprocessen og efter prøverne viste det sig at en kandidat havde bestået med udmærkelse. Det var den 17-årige Ole Hermann Quaade, der som den første i 15 år havde opnået dette resultat. Quaade havde modtaget sin forberedelse på Galster og Holbølls kursus. Kaptajn Carl Galster der var født i 1835 havde siden 1865 drevet et privat forberedelseskursus for unge mænd af det fine borgerskab som enten gerne ville optages på Søkadetskolen, Landkadetskolen eller Polyteknisk læreranstalt. Prisen for deltagelse i disse kurser var kr /md. men til gengæld ville der blive undervist fra kl Carl Galster var så eftertragtet en lærer, at selv prinserne Valdemar, Christian, Georg og Carl havde haft ham som lærer. Han kunde være streng nok, sparede ikke på korporlig tugtelse, når prinserne ikke kunde deres ting. Engang det var gået særlig ud over en af prinserne, kom dronning Louise og sagde: "Om det nu var nødvendigt sådan at banke lærdommen ind." Han svarede: "Ja, Deres

3 3 Majestæt, det er nødvendigt!" Men derfor var han alligevel vel lidt. Paul Bergsøe skrev følgende om ham i sin biografi: Galster var bekendt som en fortræffelig Matematiklærer, hvad man ogsaa øjeblikkelig maatte anerkende. Timerne hos ham var fantastisk morsomme. Hans gamle, kloge Hoved var dækket af en Paryk, i Timerne nød han en Flaske Porter og en Cigar, der blev halvt røget, halvt spist." Efter optagelsesprøverne blev de 10 der kom gennem nåleøjet, sendt ud til krydseren Hejmdal der sejlede ved udgangen af maj måned Det blev så til det første sommertogt. De nye kadetter fik her lov til at deltage i alle de klassiske maritime kundskaber såsom geværeksercits, sabelfægtning, udkig, travaljesejlads, sejlads med dampbarkasse, signaltjeneste, rorgænger, skydning, kullempning m.m. Sommer efter sommer kom kadetterne ud at sejle med krydseren Hejmdal. I takt med deres dygtiggørelse blev kadetterne betroet stadig mere ansvarsfulde opgaver. I vinterhalvåret fra primo oktober til primo maj var kadetterne indkvarterede på kadetskolen, der havde til huse i Gernersgade 20 i den tidligere Søetatens Pigeskole. På kadetskolen som på skibet var kadetterne under streng militær disciplin, hvor ældre kadetter havde opsynet med yngre kadetter. Hver kadet havde et lille tremmelukaf på ca. 2 m 2, men ellers foregik alting i det store fællesskab. Undervisningen var dagligt fra kl og på en vinter blev der typisk forelæst lektioner. Lærerne var for 1/3 dels vedkommende militære og for 2/3 dels vedkommende civile. De civile lærere havde de bedste universitetsuddannelser og kravene til kadetterne var store. Over de 4 år læstes ca. 25 hovedfag og kadetterne modtog bl.a. en grundig undervisning i de 3 hovedsprog engelsk, tysk og fransk. Alle fag blev afsluttet med eksamen og der var ikke tale om gruppeeksamen. Da kadetterne boede på skolen kunne de fuldkommen koncentrere sig om studierne, da de ikke skulle bekymre sig om indkøb, tøjvask, madlavning og rengøring. De skulle alene bekymre sig om deres studier og så det opsyn som de konstant var under. Hver dag kl ved aftenskafningen spiste alle sammen under ledelse af en officer, der nidkært tilså, at kadetterne blev trænet i at føre en høflig og levende konversation, holde ordentligt på spisetøjet, spise kultiveret og fremfor alt lære ikke at spilde på dugen. Den mindste form for slaphed, manglende subordinationsvilje, respektstridig opførsel, kvindagtighed, eller anden tilsvarende adfærd der ikke sømmedes sig for en søofficer medførte øjeblikkelig reprimandering og eventuelt straf. Alligevel på trods af alt, ansås det for meget stort at blive optaget på kadetskolen for at tjene Danmark og Dannebrog.

4 4 Kadetskolen i Gernersgade 20 Eneste ferieperiode på året var fra lidt før jul til lidt efter nytår, hvor eleverne kunne tage hjem til deres familier. Kobler man uddannelsens intensitet sammen med en daglig lektielæsning på 2-3 timers varighed og sommertogtet på de 5 mdr., er det min vurdering, at hvert år på kadetskolen mindst modsvarede 2 års undervisning på et gymnasium eller et universitet i år Det kan derfor godt være, at kadetterne kun var 16 år når de blev antaget og 20 år når de blev udnævnt til søløjtnanter af II klasse, men i forhold til nutidens unge var de uddannelsesmæssigt mindst på niveau med et ungt menneske, der dimitterer som 25-årige med en kandidatgrad, deres unge alder på trods. Kadetterne var inddelt i 4 klasser. Klasse A var de yngste og klasse D var de ældste. Der var meget strenge regler for hvad kadetterne ikke måtte og kun få regler om hvad de måtte. Der var en times legemsøvelser dagligt. Sådan gik kadetårene for kadethold og d. 29- september 1908 efter det 5. sommertogt blev 6, af de oprindeligt 10 optagne kadetter i 1904, udnævnt til søløjtnanter af II klasse. Det var almindeligt på kadetskolen at de kadetter der ikke kunne leve op til skolens strenge krav, at de blev afskediget. Hold 1908 var ikke anderledes end nogen andre. I sidste år var der således en kadet, der blev afskediget kort inden hans kammerater blev udnævnt til søløjtnanter. Den stakkels kadet havde ikke kunnet opfylde skolens strenge krav. For at illustrere hvor strenge kravene var, så havde man i årene gennemført normal undervisning i klasse C og klasse D. men en eneste kadet i klassen. Den meget nøje førte undervisningsprotokoller, der blev ført med spids og sirlig skrift dokumenterer, at det for Kadetskolen ikke betød det ringeste, at klassen kun kunne stille med 1 kadet til undervisning. Ingen fandt grund til at ændre det mindste ved studieårets gennemførsel om der var en eller 6 kadetter i en klasse. Det gennemsnitlige kadettal i årene var ca. 25 kadetter fordelt på de fire klasser A-D. Vintertogtet til Middelhavet d til : Efter sommertogtet 1908 blev der gjort klar til et vintertogt til Middelhavet. Alle de 6 nyudnævnte søløjtnanter af II klasse blev påmønstret for at få noget praktisk sejlerfaring på det dybe vand. Når krydseren Hejmdal havde 156 mands besætning på kun tons, siger det sig selv i sagens natur, at man boede endog meget tæt. Men i Marinen har man privilegier efter rang, så chefen havde en chefskahyt på ca. 25 m 2, hvor han både kunne brede sig og hygge sig. Næstkommanderendes kahyt var på kun ca. 6 m 2 og officerer måtte lade sig nøje med et lille lukaf på ca. 3 m 2, men havde trods alt noget de kunne kalde for deres eget. Men efter officererne skulle der jo også være plads til underofficererne og både officerer og underofficerer skulle have deres egen messe. Besætning der bestod af omkring 130 mand uden snore eller vinkler på ærmerne, de måtte tage til takke med en mandskabsbanje på ca. 60 m 2, hvor du kunne boltre sig i deres hængekøjer efter tapto og ellers skaffe ved borde og bænke. I officersmessen derimod har der været mahognimøbler, hvide damaskduge, porcelænstallerkener og krystalglas. Som nyudnævnt søløjtnant af II klasse var man pludselig steget betydeligt i graderne og søofficerer har jo altid haft flotte uniformer og sabel til at stive dem af. Til gengæld har lønnen for søofficerer altid holdt sig indenfor Statens magre muligheder. Fredag d kastedes los fra København yderhavn og krydseren satte kursen nordover rundt om Skagen Fyr for at sejle ned igennem Nordsøen. Den Engelske Kanal passeredes, hvor Hejmdal ankom til Portland Harbour i Dorset tirsdag d efter 820 sømils sejlads. Denne gennemsnitlige fart under forlægningen havde været adstadige 8 knob. Skibets maksimale hastighed var 16 knob, men enhver fyrbøder ved at den nødvendige kraft stiger eksponentialt med hastigheden. Hertil kom, at maskinen trængte til et hovedeftersyn,

5 5 hvorfor Orlogsværftets overingeniør havde pålagt chefen ikke at presse krydseren til fuld kraft. Kulforbruget til overfarten til Portland var kg der blev taget ombord på 5 ¼ time. Det gennemsnitlige kulforbrug havde derfor været ca. 750 kg kul i timen. Det har derfor selv ved moderat fart kravet stærke folk at lempe kul. Men ikke kun lempe kul også fjerne slagger. Stenkul har nemlig den kedelige egenskab at efterlade ca. 200 kg slagger for hver 750 kg kul der brændes. Disse slagger blev med usvigelig sikkerhed lempet lige ud i havet til bagbord eller styrbord. Ved hver eneste af de mange havne man anløb undtagen i Konstantinopel, blev der givet 21 skuds salut for nationen inden man sejlede ind i havnen. Salutten blev ærbødigt besvaret med samme 21 skuds salut fra land. Portland var en af de store krigshavne på Englands sydkyst og senest under Napoleonskrigene havde der været god brug for havne, der kunne beskytte Storbritanien imod ærkefjenderne Frankrig og Spanien. Under besøget i Portland blev der sædvanemæssigt holdt en række besøg og genbesøg af krydserens officersbesætning. I 1908 var Udenrigsministeriet nemlig ikke en kæmpe organisation med snesevis af ambassader over hele verden. Flådens skibe fungerede derfor som en slags omsejlende ambassader, med det formål at repræsentere Kongeriget Danmark. Under vintertogtet var det typiske havneophold af 8 dages varighed og den typiske forlægning af 4 dages varighed. For hver dag i søen var man derfor 2 dage i havn. I 1908 var kosten i Flådens skibe stadig stort set den samme som den havde været det på Tordenskjolds tid. Fra flådens depoter i Proviantgården modtog skibene store fade med saltet

6 6 oksekød, og saltet flæsk. Hertil store tønder med korn, mel og tørrede ærter og det hele kunne så tilberedes undervejs. Maden blev indtaget med rigelige mængder skibsøl 4-5 liter pr. mand pr. dag. Alle kunne spise sig mætte i søbemad, beskøjter, brød og slukke sin tørst i det herlige skibsøl. For besætningen var det også forplejningen når man lå i havn, men for officererne, der skulle repræsentere Kongeriget Danmark bød der sig en helt anden formidabel forplejning, når man lå i havn. Der blev serveret stegte ænder, skinker, desserter og alskens salgs franske slotsaftapninger. Fine taffelkort blev trykt i flere farver m.m. Det er svært at forstå, hvordan man i 1908 har kunnet have så stor en forskel på officerer og besætning på så lille et skib. Men det var jo lang tid før der var noget der hed Bolsjevikker og før verden gik af lave. Enhver kendte sin plads og ingen kunne overhovedet drømme om at stille spørgsmålstegn ved om den måde verden var indrettet på nu også var sådan at verden den burde være. Officererne talte jo ikke med andre end hinanden. Officererne gav instruks til underofficererne, der herefter satte mandskabet i gang med de opgaver der skulle løses. Det var fast procedure hver gang man kom i havn, at få supplementeret kulbeholdningerne. I krydseren Hejmdals rapportbog fra togtet kan man således læse om der var tale om Gode Waleskul, om kullene var blandet med smuld, og de havde god varmeevne m.m. Lastningen af kul blev anført i kg og man kunne laste ca tons kul i timen. Det var noget slemt svineri at laste kul, men arbejdet skulle gøres. Kullempning var beskidt arbejde En hyggestund på fyrpladsen Dagene i Portland blev flittigt benyttet til omfattende efterretningsvirksomhed om havnens indretning forter, batterier og bestykning. Det blev noteret at der var torpedoudskydningsstation samt at de engelske officerer var meget forbeholdne om at udtale sig til danskernes nidkære nysgerrige spørgsmål. Efter Portland stod skibet d, sydover for at krydse Den Spanske Sø også kaldet Biskayen. Undervejs var bagbords bølgebryder blevet ødelagt af en uheldig sø, men ellers var rejsen forløbet uden problemer. Efter 4 dage og ca. 900 sømils sejlads anduvedes Lissabon d Ved ankomsten fik man besøg af konsejlspræsidenten, Udenrigsministeren og marineministeren samt en række højt stående officerer og embedsmænd. Alle visitter blev besvaret tilsvarende. HKH Prins Axel sammen med premierløjtnant Bergsøe blev to gange inviteret til taffel hos Majestæten. Medens man lå i Lissabon blev havnen anløbet af 25 danske dampskibe og 10 danske sejlskibe. Sejlskibenes tid fik først sin ende i årene op til 2. verdenskrig Udførslen fra Lissabon til København bestod næsten udelukkende af korktræ, anførtes det i beretningsbogen. Indførslen til Lissabon fra Danmark er ganske uden betydning men bestod af klipfisk, kirsebærlikør, øl og lidt konserves.

7 7 Den lettedes fra Lissabon og efter 3 dage i søen ankom man til Algier i Middelhavet i Fransk Algeriet. Opholdet her var uden særlige begivenheder udover de sædvanlige høflighedsvisitter. Som bekendt blev besættelsen af Algeriet begyndt i 1830 af borgerkongen Ludwig Napoleon. Besættelsen blev gjort for en gang for alle at standse pirateriet der blev udført fra Barbareskstaterne Tripolis, Tunis, Algier og Marokko. Det var også i 1830 at man grundlage Fremmedlegionen, der indtil 1962 havde hovedkvarter i Sidi Bel Abbes i Algeriet. For dem der ikke måtte vide det, er det forsat således i Fremmedlegionen at adgangen kun er for ikke franske statsborgere undtagen officererne der skal være franske officerer. Legionens motto er at Legionen er vores fædreland. Soldaterne rangerer blandt nogle af de skrappeste af de skrappe elitesoldater. Legionen har altid været indsat, der hvor farerne har været størst. Siden etableringen i 1830 er 10% af alle fremmedlegionærer omkommet under tjenesten og denne statistik holdes også i vores tid. I Algier i 1908 var det legionens primære opgaver at beskytte de franske jordbesiddere, at bevogte landet og føre krig mod de Berbere og Barylere oppe i Atlasbjergene, som havde den opfattelse at franskmændene burde tage hjem til Frankrig, hvor de kom fra. Den kastedes los fra Algier og kursen blev sat øst over mod Palermo på Sicilien. Søen var salig og vejret varmt. Den anduvedes Palermo kl. 3 eftermiddag. I havnen lå i forvejen en Italiensk torpedobåd og den tyske krydser SMS Hertha. Dagene herefter gik med visitter og genvisitter. I 1908 var Siciliens væsentligste eksportartikel citroner, limefrugter og olivenolie. Allerede på dette tidspunkt, blev denne handel styret og kontrolleret af Cosa Nostra eller Mafiaen. Fra Sicilien som fra resten af Italien var der i disse år en omfattende udvandring til USA. Denne folkevandring kulminerede i 1912, hvor ca. 1,2 mio. indvandrede steg i land på Ellis Island i New York. Italien var i 1908 et tilbagestående fattigt landbrugsland. Da landet i 1915 gik med i 1. verdenskrig var 70% af soldaterne således analfabeter. Det kan derfor virke besynderligt, hvorfor Hejmdal valgte at gå i havn i Palermo? Den kl. 1½ eftermiddag kastedes fortøjningerne og skibet forsatte østover for at passere Messinastræde og sejle ned til Tripolis som anduvedes kl. 9 formiddag d Der blev sædvanen tro givet 21 skuds salut for nationen. På dette tidspunkt var Tripolitaninen en del af det Osmanniske rige skønt at Ægypten var blevet engelsk i Skibet fik en usædvanlig og elskværdig modtagelse af de tyrkiske embedsmænd. Garnisonens officerer opførte et til lejligheden et forbudt tyrkisk skuespil, der forherligede friheden og som kunne føre til landsforvisning. Mandskabet fik landlov og opførte sig særdeles tilfredsstillende. Få år senere i 1911 blev Tripolitanien erobret af Italien under en erobringskrig mod det tyrkiske Osmannerrige. Fred i Tripolis fik Italienerne aldrig indtil de endeligt tog hjem i Den 1. december 1908 lettedes fra Tripolis og kursen sattes mod Konstantinopel, hvortil man ankom d Første gæst ombord var den svenske Minister og kammerherre Hr. Auehersvärd ledsaget af Kontreadmiral Said Pasha som ville attachere HKH Prins Axel under hans ophold i Konstatinopel samt Løjtnant i Rytteriet Halil Bey m.fl. Under hele besøget var det især Prins Axel, der havde tyrkernes opmærksomhed. I 1908 havde det afgørende betydning om man var prins af blodet eller om man ikke var det. En 20-årig prins der lige var udnævnt til Søløjtnant af II klasse havde derfor en langt højere placering i rangklassesystemet end chefen for krydseren Hejmdal. Allerede dagen efter ankomsten aflagde Prins Axel, Gesandten og Chefen visit hos Storvisir Kiamil Pasha samt udenrigsminister Fevrik Pasha. Tirsdag d. 8. december 1908 var det tid at besøge Sultan Abdul Hamid II. På dette tidspunkt havde sultanen regeret som enevældig hersker siden Han herskede over et mægtigt rige der forsat havde store besiddelser på Balkan skønt at man efter en række uheldige krige

8 8 havde måtte afgive land til de nye nationer, Grækenland, Serbien, Rumænien, Bulgarien, Montenegro og Albanien. Hele Orienten var forsat Osmannisk/Tyrkisk samt store dele af det nuværende Saudiarabien. Det tyske kejserrige var i denne tid meget aktiv med at hjælpe Tyrkerne til at blive en moderne nation. Det var således med tysk teknisk rådgivning at Hejaz jernbanen fra Damaskus til Hejaz kunne åbne på sultanens fødselsdag i september Et andet stor projekt var Berlin Bagdad banen, der begyndtes i 1903 hovedsageligt for tyske penge. Denne jernbane blev dog først færdig i Tyskerne havde også været så venlige at sælge Osmannerne flere moderne panserskibe og torpedobåde. Sultan Abdul Hamid II Osmannerriget Prins Axel, Chefen for Hejmdal og den Svenske gesandt blev modtaget i højtidlige audiens hos Kongelige Majestæt Sultan Abdul Hamid II. Ved denne lejlighed blev Prins Axel benådet med Osmannerordenen i Brillianter. Ved slottet paraderede en æresvagt men opfarten til Slottet og tilbage til skibet sket uden militær eskorte. Næste onsdag d. 09. december 1908 behagede det H.K.M. Sultan Abdul Hamid II at dekorere samtlige skibets officerer med en række ordener af forskellig finhedsgrad. Samme dag modtoges den Osmanniske Prins Abdul Rahid ledsaget af Feltmarshal Sjakir Pasha ombord på krydseren Hejmdal med fuld honnør og parade. Under krydserens Hejmdals besøg udviste Sultanen en stor opmærksomhed. Vejret i Konstantinopel var dog meget ringe med temperaturer ned til 1 graders celcius. Få dage forinden i Tripolis havde temperaturen været 30 graders Celcius. Chefen fandt derfor anledning til at skrive på trods heraf at sundhedstilstanden hos besætningen var særdeles tilfredsstillende. Den 13. december 1908 kastedes los fra bøjen i Konstantinopel for at sætte kursen mod Piræus. Sultan Abdul Hamid II skulle blive den sidste enevældige hersker i det Osmanniske rige idet han året efter blev afsat fra tronen af den Ungtyrkiske bevægelse. Sultanen der havde haft tæt på 30 ægteskaber bag sig og et utal af haremskvinder levede videres indtil 1918 hvor han døde. Hvorvidt han beholdt sine ca. 30 koner og utallige haremspiger medler historien intet om. Osmannerriget blev involveret i en række krige mod Italien i 1911, en række Balkanlande i og under første verdenskrig gik man med på Centralmagternes side for i 1918 at stå som en besejret nation på de besejredes side. Grækerne benyttede stormagtens opløsning og svaghed til at sende en hær ind på den Anatoliske Højslette for at denne hær foran Ankara måtte lide et forsmædeligt nederlag til krigshelten fra Gallipoli Kemal Atatyrk. Ved fredstraktaten i Lousanne 1923 måtte ca. 1½ mio. grækere der siden oldtiden havde leve i Lilleasiens kystbyer flytte ud på øerne i det Ægæiske hav. Selv i dag i år 2012 er der forsat et meget anstrengt politisk forhold imellem de to

9 9 nabolande Tyrkiet og Grækenland. Under Cypern krisen i 1975 var det næsten kommet til krig imellem de to lande, der begge er medlemmer af NATO. kong Georg d. I, Græske befolkningsgrupper 1908 Den 15. december 1908 fortøjede krydseren i Piræus. I 1908 blev Grækenland regeret af Kong Georg d. I. 45 år tidligere var han som en 17 år gammel Dansk prins Wilhelm blevet indsat som konge på den Græske trone. Han var broder til Prins Axels far prins Valdemar, der var kaptajn i Marinen. Prins Wilhelm havde efter sin ankomst til Grækenland hurtigt lært sig Græsk og forsøgt at få det tilbagestående bondeland moderniseret. Men også dengang var Grækenland et uregerligt land og det gik meget langsomt. I 1913 afgik han ved døden da han blev sprængt i luften ved et attentat. Prins Valdemar, der var far til Prins Axel, var i 1905 blevet anmodet om at blive konge af Norge. Prinsens svar på denne opfordring var, at han var kaptajn i Marinen og ingen kunne ønske sig en bedre tilværelse en denne. Det blev derfor hans nevø Prins Carl der i 1906 blev kronet som Kong Haakon VII. Opholdet i Pireus var planlagt til at skulle vare til efter nytår. Den 24- december 1908 blev der afholdt julefest ombord og alle menige og underofficer modtog hver en gave. Samme aften deltog Majestæterne og officererne i en julemiddag, der blev afholdt ombord på krydseren Hejmdal i officersmessen. Dagene i Pireus gik med skibsarbejder for besætningen og underofficererne og en lang rækker visitter for officererne. Skibet undergik en større maskinreparation. Den 28. december 1908 skete der en stor jordskælvskatastrofe ved Messina, hvor hen ved mennesker omkom og i vis af mennesker blev hjemløse. Først 2 dage senere d. 30. december 1908 nåede budskabet om denne katastrofe til Krydseren Hejmdal, der lå i Pireus. Skibet havde på dette tidspunkt ikke kul nok i kulkasserne til at sejle til undsætning. Først d kunne man derfor sejle fra Pireus mod Messina. Den hurtigste vej gik igennem den 6 km. lange Korintherkanal, der var blevet færdigbygget i Til undsætning af de nødstedte købtes kg. kød, kg brød, kg. ris, 555 kg. oliven, 272 kg. ærter, 450 kg. Maccarum, 700 kg. bananaer og 200 tæpper. Den gode vilje var til stede men det har forstrakt som en skrædder i helvede. Tirsdag d stod Hejmdal ind i Messinastrædet. Byen var jævnet med jorden og nøden var ubeskrivelig. I vis af indbyggere havde mistet alle deres ejendele og der herskede kaotiske tilstande. Skibets nødfornødenheder blev sendt i land og herefter stod

10 10 krydseren nordover, da man ikke kunne udrette mere. Den 09. januar 1909 anduvedes Neapel. Opholdet her blev et af rejsens korteste idet Hejmdal kastede los d for at sejle videre nordpå til La Spezia. Den ankom Hejmdal til La Spezia. Først den blev værftet besøgt. Det var her, at Flådens første ubåd Dykkeren var under bygning. Der var tale om en ren elektrobåd på kun 102 tons i uddykket stand og 132 tons i neddykket stand. Besætningen var på 12 mand og bevæbningen bestod af 2 45 cm. stævntorpedoer. Ubåden blev først søsat d Ubåden Dykkeren 1909 i La Spezia Ubåden Dykkeren ved Dokøen 1909 Krydseren Hejmdal afleverede 2 45 cm. torpedoer til ubådens anvendelse. der var i allerhøjeste grad tale om et teknologisk banebrydende våbensystem, hvor Danmark blev et af de første lande til at operere ubåde. Elektrobåden havde dog den ulempe, at den ikke kunne sejle ret meget længere end halvvejs til Hveen fra Københavns havn. Ubåden kunne derfor alene anvendes til forsvaret at København. Men i 1909 var der ingen forsvarsmidler imod ubåde. Det var først i 1916 at englænderne fandt på at smide med dybdebomber og en effektiv ASDIC kom først i 1930érne. Helt ind til midt i 2. verdenskrig skulle ubåde ind på få 100 meters skudsafstand for at have en rimelig træfsikkerhed. Til gengæld kunne en enkelt heldig torpedotræffer sænke det største panserskibe. Der var altså tale om en billigt våbensystem med stor ødelæggelsesevne og 100% usynlighed. Skæbnens paradoks for denne ubåd blev, at den efter en påsejlning den forliste udfor Taarbæk rev. Chefen for ubåden var Premierløjtnant Christiansen, der var en af de nyudnævnte søløjtnanter af II klasse fra hold Efter påsejlningen lykkedes det Christiansen at redde hele besætningen i live op til overfladen undtagen ham selv der omkom på Dykkeren under forliset. Dykkeren indgik i Flådens tal i Det blev den eneste elektroubåd i flåden idet alle efterfølgende ubåde både fik både dieselmotor og elektromotor. Den afgik Hejmdal fra La Spezia og satte kursen mod Villefrance sur Mer ved Nice på Cote D Azur. På Rheden lå flere amerikanske panserskibe samt den engelske flådes admiralitetsyacht. Der blev derfor i de kommende dage god lejlighed til en række visitter. Den kastedes los med kurs mod Gibraltar, hvortil Hejmdal ankom d I Gibraltar lå der mere end 30 panserskibe fra England, Rusland, USA og Frankrig. Alle blev noteret med navn og navn på chefen. Under besøget på Gibraltar fik besætningen landlov og chefen noterede at alle havde opført sig eksemplarisk.

11 11 Den afgik Hejmdal fra Gibraltar. Kursengik rundt om Tarifa fyr og op til Cape St. Vincent hvor Nelson i 1797 havde vundet en af sin store sejre. Rejsen til harwich blev den længste idet man først ankom Lørdag d lettedes fra Harwich med kurs mod Frederikshavn hvortil man ankom d Hejmdal ankom til Holmen d , men ikke uden et uheld under vejs. I Kattegat blev Hejmdal påsejlet af den engelske damper S.S. Astrakhan. Hejdal kunne forsætte rejsen ved egenkraft og skaden blev erstattet af den engelske ejer. Ved hjemkomsten var der brugt i alt kg. kul. Samlet havde Hejdal været ca timer i søen svarende til ca sømils sejlads. ca. 2/3 af kulforbruget havde været til fremdrivning og resten til elektrisk belysning, opfyring, destillation, kabys og bageovn, hjælpemaskine m.m. Chefen kaptajn Shultz udtrykte stor tilfredshed med besætningen både hvad angik subordinationen og det gode forhold indbyrdes. I sommeren 1909 blev de 6 Søløjtnanter af II Klasse alle udnævnt til Premierløjtnanter. Under d. 1. verdenskrig var alle 6 aktive i tjenesten, hvoraf den ene var på krydseren Hejmdal, 1 sejlede i torpedobåde og de 4 gjorde tjeneste i Ubådseskadren. I 1919 blev de 3 der forsat var i Marinen udnævnt til kaptajner. H.K.H. Prins Axel Kay Holger Bloch Svend Aage Christiansen Christian Vilhelm Evers Carl Hammerich Ole Hermann Quaade

12 12 I 1923 var der kun en af de 6 tilbage idet Prins Axel og Herman Ole Quaade begge blev fyret i 1923 som en del af fredsdividenden efter 1. verdenskrig. Ved forsvarsloven af 1922 blev Søværnet reduceret fra at kunne forsvare Danmark til kun at kunne afpatruljere Danmark. I 1923 blev 2/3 af officerskorpset afskediget. Den sidste af de 6 var kaptajn Evers og han sluttede sin tjeneste i Søværnet som kommandør og Chef for Søværnets Officerskolen fra Det har været en stor fornøjelse, at fordybe mig I krydseren Hejmdals togt til Middelhavet I samt blive klog på Søofficersuddannelsen fra Tidsforbruget til denne artikel samt mit foredrag der afholdes i Marinehistorisk Selskab d har været ca timer. Marinehistorisk Selskabs møder afholdes på Orlogsmuseet Overgaden Oven Vandet 62, Christianshavn, 1415 København K. Mødetid er kl Ønsker man at deltage i den efterfølgende spisning kan man tilmelde sig på Spisning koster kr København d Lars Wismann, projektchef og direktør Literaturliste: 1. Kommissionen vedrørende Kadetskolen, Beretning af 13. marts 1921, Nedsat af Marineministeriet Bisballerapporten, Forsvarskommandoen Søkadet-korpsets historie , Festskrift, H.C.A. Lund, lærer ved Søoffcersskolen 1901, Thieles Bogtrykkeri 4. Efterretninger om Sökadetakedemiet udgivne ved F. Paludan, captain og Chef for Søkadetkorpset Ridder af Dannebrog, Nogle ord om Søofficersskolens Ordning ved Steen Bille, Viceadmiral, Kjøbenhavn, C.A. Reitzels forlag Hvordan bliver jeg Søofficer!, København 1936, Egmont H. Petersens Kgl. Hof- Bogtrykkeri 7. Søværnets Officersskole 275 år, Søværnets Officersuddannelse , Finn Alsing kommandørkaptajn, Schultz Forlag Beretning om Undervisningsanstalterne ved Søværnet Skoleåret , Kjøbenhavn, Centraltrykkeriet Orlogsminder, Skildringer og Skitser fra danske Orlogstogter af E. Wessel Tolvig, Pios Boghandel Valkyrien og dens sidste togt, Carl Østen, Hirschprungs Forlag En dag med de danske Søkadetter, Søofficersskolen i dens eget hjem på Holmen, 1934 og Hvilke krav bør der stilles til kadetternes praktiske uddannelse til søs, besvaret af M, P. Knutzons Bogtrykkeri Vore krydsere, R. Steen Steensen, Kommandørkaptajn, Strubes Forlag, Fra Søofficersskolens forhistorie, H.D. Lind, Den nuværende Søofficersskole forslag til den udvidelse m.m., Monitor, Søetatens Pigeskole, en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder, Dorthe Bendtsen, Realea A/S Forsvarskommissionen af 1902, til Regering og Rigsdag, J.H. Schultz, 1908

13 Bygning og indretning af flådens skibe, Chr. I. E. Andersen, lærer ved Søværnets maskinskole, Nielsen og Lydiche, Det Danske Søofficerskorps, 1. januar september 1919, Th. A. Topsøe- Jensen, Gyldendals Boghandel, Kong Frederik den Femtes Søe-krigs-Artikels-Brev, dateret 8de januari i 1752, andet oplag Kiøbenhavn 1811, Boas Brünich 21. Quaades Arkiv, 2003, Hermann Ole Quaade 22. Aspiranter indmeldte op Søofficersskolen , Rigsarkivet 23. Udtalelser om eleverne , Rigsarkivet 24. Karakterlister , Rigsarkivet 25. Straffebog , Rigsarkivet 26. Rulle over Kadetkorpset , Rigsarkivet 27. Skibsjournal Krydseren Valkyrien 1915, Rigsarkivet 28. Skydeprotokol , Rigsarkivet 29. Undervisningsprotokol , Rigsarkivet 30. Undervisningsprotokol , Rigsarkivet 31. Undervisningsprotokol , Rigsarkivet 32. Øvelsesmateriale fra krydseren Hejmdal Rulle over søkadetkorpset Skibsjournal krydseren Valkyrien 1923, Rigsarkivet 35. Krydseren Hejmdal, 36. Med krydseren Hejmdal ved Messina, Prins Axel 37. Kadetliv, Cai Schaffalitzky de Muckadell 38. Telefoninterview d af Kommandør Svend Vestergaard Andersen der var kadet A-linjen SOS fra Telefoninterview d af Kommandørkaptajn Arne Holm der var kadet A- linjen SOS fra Rapportbog fra Krydseren Hejmdals togt Atlas of the world, Bartholomew, Søværnets Officersskole februar 2001 Festforelæsning, H.C. Bjerg 43.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da DFDS 1937-1970 Da Det Forenede Dampskibs Selskab, forkortet DFDS, blev stiftet i 1866, var ambitionen at samle dampskibe i datidens indenrigsfart med passagerer og stykgods, og dampskibe der især sejlede

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet

Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet I november 2013 besøgte Malene Elrond & Minna Therkildsen Baskent Universty og Baskent Hospital i

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Danske Orlogsskibe 1870-1943

Danske Orlogsskibe 1870-1943 Danske Orlogsskibe 1870-1943 2004 M a r i n e k a l e n d e r Panserskibet HELGOLAND 1878-1907 Mønstring på dækket af Panserbatteriet HELGOLAND Panserbatteriet, der blev søsat på 14-årsdagen for den danske

Læs mere

KONGELIGT BRYLLUP i Sverige

KONGELIGT BRYLLUP i Sverige KONGELIGT BRYLLUP i Sverige Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Det kongelige brudepar, samt kronprinsesse Victorias og prins Daniels forældre samlet, foran slottet, på bryllupsdagen. Dagene op til brylluppet

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Napoleons historie fortalt med mønter

Napoleons historie fortalt med mønter Napoleons historie fortalt med mønter Af Franck Petersson. rigs mest kendte konge, Louis XIV. Napoleons far var af lavadelen, og Napoleon var nr. 4 i en børnefl ok på 11, hvoraf tre døde som små. Heraf

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Foreningen for national Kunst

Foreningen for national Kunst 0 1 1. ^ FORTEGNELSE over Maleren PROFESSOR CHR. RLÅCHE' S Arbejder udstillede i Foreningen for national Kunst 1907, Malerier, Studier, Skitser og Tegninger. 1. Den gamle Havn ved Engelbrechts Badeanstalt.

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Til Middelhavet efter krigsfanger Krydseren Valkyriens togt juli september 1919

Til Middelhavet efter krigsfanger Krydseren Valkyriens togt juli september 1919 Til Middelhavet efter krigsfanger Krydseren Valkyriens togt juli september 1919 Af Søren Nørby, cand. mag. Under 1. Verdenskrig endte en række af indbyggerne i det Sønderjylland, som Danmark havde tabt

Læs mere

Udflugt med dampfærgen Skjelskør og besøg på Jægerspris Slot tirsdag den 19. maj 2015

Udflugt med dampfærgen Skjelskør og besøg på Jægerspris Slot tirsdag den 19. maj 2015 Udflugt med dampfærgen Skjelskør og besøg på Jægerspris Slot tirsdag den 19. maj 2015 Kære senior DHI Seniorklub indbyder til en forårstur med dampfærgen S/S Skjelskør på Roskilde Fjord og efterfølgende

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Sænkningen af undervandsbåden HAVFRUEN, 29. august 1943

Sænkningen af undervandsbåden HAVFRUEN, 29. august 1943 Sænkningen af undervandsbåden HAVFRUEN, 29. august 1943 Af Søren Nørby Soeren@noerby.net Som fortalt af Vilhelm Carl Tuxen, der i august 1943 var undermaskinmester af 1. grad ved Undervandsbådsdivisionen.

Læs mere

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Hallo Skovmus, så er det forår, kan I mærke at det kribler og krabler. Snart kan man bade uden at få lungebetændelse. Komme ud i teltene, og tænde bål, og side og hygge medens

Læs mere

Evalueringsskema for elever Skoleskibet GEORG STAGES togt 2014

Evalueringsskema for elever Skoleskibet GEORG STAGES togt 2014 Evalueringsskema for elever Skoleskibet GEORG STAGES togt 2014 Elev nr:_optalt af 59 elever Besvar venligst spørgeskemaet, det er et vigtigt redskab for os for at kunne forbedre opholdet for de næst elever.

Læs mere

Kl. 17:15 mødtes alle deltagerne i baren agter, hvor DFDS generøst bød på en drink. Foto: Hans-Henrik Fentz.

Kl. 17:15 mødtes alle deltagerne i baren agter, hvor DFDS generøst bød på en drink. Foto: Hans-Henrik Fentz. DFHS 1991-2016 I anledning af Dansk Færgehistorisk Selskabs 25 års-jubilæum den 20. april 2016 besluttede bestyrelsen at arrangere en jubilæumstur til Oslo for medlemmerne med ledsagere. Takket være stor

Læs mere

September 2010 11. Årgang Nr. 3

September 2010 11. Årgang Nr. 3 September 2010 11. Årgang Nr. 3 www.marna.dk Formanden har ordet Per Thomsen Hej allesammen i foreningen Marna.Sejlsæsonen er ved at gå på held og vi har sidste Mandagssejlads d. 25 okt. kl. 1830. Når

Læs mere

MED KONGESKIBET. Årgang: 18 Juni 1/2012. DANNEBROGSFORENINGEN Det Gule Palæ, Amaliegade 18, 1256 København K

MED KONGESKIBET. Årgang: 18 Juni 1/2012. DANNEBROGSFORENINGEN Det Gule Palæ, Amaliegade 18, 1256 København K MED KONGESKIBET Årgang: 18 Juni 1/2012 DANNEBROGSFORENINGEN Det Gule Palæ, Amaliegade 18, 1256 København K DANNEBROGSFORENINGEN Adresse: * Jagtkaptajnen * Det Gule Palæ 18 * 1256 København K. Formand:

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen

Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen Rejser 26.09.2014 kl. 17:16 Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen AF Oliver Batchelor Københavnerfamilie tog både skolebørnene og skolebøgerne med på jordomrejsen. Med tre sønner i skolealderen

Læs mere

På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Så blev det kaffetid om bord på færgen til Samsø Ældre Sagen i Egtved lærte pigen på Samsø at kende på grund af hendes store indsigt i Samsøs

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014.

Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Af Georg Zilmer For 4. gang havde Fjordagers cykelafdeling arrangeret en tur til Tyskland, hvor vi skulle deltage i "Saar-Pfalz Ekstrem Marathon".

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Arrangementer/aktiviteter 2015.

Arrangementer/aktiviteter 2015. Arrangementer/aktiviteter 2015. Generalforsamling og foredrag om flygtningene i Grove-Gedhuslejrene efter 2. verdenskrig Torsdag den 26. marts afholder Lokalhistorisk Forening sin årlige generalforsamling

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 Bestyrelsen Formand: Jytte Holt Nielsen, Bornholmsvej 8, 7400 Herning Tlf 20714010 j-k-hansen@mail.dk Kasserer: John F. Nielsen, jagtvej 10, 7400 Herning Tlf. 97118541 60738720

Læs mere

Evalueringsskema for elever Skoleskibet GEORG STAGES togt 2013

Evalueringsskema for elever Skoleskibet GEORG STAGES togt 2013 Evalueringsskema for elever Skoleskibet GEORG STAGES togt 2013 Besvar venligst spørgeskemaet, det er et vigtigt redskab for os for at kunne forbedre opholdet for de næste elever. Tak J I slutningen af

Læs mere

På vandring med Blicher

På vandring med Blicher Til Himmelbjerget! På vandring med Blicher På Blichers tid var der ingen tvivl om, at Himmelbjerget rakte helt ind i himlen! I 1777 anslog en geograf, at Himmelbjerget var over 5650 meter højt. Himmelbjerget

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere