PRINCIPIEL DOM OM RISIKOBETONET ARBEJDE TIL VARETAGELSE AF ALMENE SAMFUNDSINTERESSER

Transkript

1 13. MARTS 2012 PRINCIPIEL DOM OM RISIKOBETONET ARBEJDE TIL VARETAGELSE AF ALMENE SAMFUNDSINTERESSER Da Forsvarsministeriets ammunitionsrydningstjeneste forsøgte at demontere en ueksploderet flybombe fra 2. Verdenskrig, som blev gravet frem under byggearbejde i Esbjerg, eksploderede bomben og forvoldte omfattende skader på de omkringliggende bygninger. Under erstatningssag anlagt af en række forsikringsselskaber mod Forsvarsministeriet fik Østre Landsret anledning til at tage stilling til principielle spørgsmål om erstatningsansvar for skader opstået i forbindelse med risikobetonet arbejde til varetagelse af almene samfundsinteresser. bygninger. Der var uenighed mellem et antal forsikringsselskaber, F, og Forsvarsministeriet om, hvorvidt A inden forsøget på at demontere bomben havde iværksat de nødvendige foranstaltninger for at afværge eller begrænse omfanget af skader ved en eventuel eksplosion. Der blev i den anledning gennemført syn og skøn. Skønsmanden fandt, at A på en række punkter havde begået fejl og dermed ikke på korrekt og tilstrækkelig vis havde sikret, at skaderne ved en eksplosion blev begrænset bedst muligt. På grundlag af denne skønserklæring anlagde F herefter erstatningssag mod Forsvarsministeriet, der under sagen bestred skønsmandens konklusioner. Under et byggeri i Esbjerg i marts 2002 dukkede en ueksploderet flybombe fra 2. Verdenskrig op. Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste, A, opbyggede en vold omkring bomben ved hjælp af halmballer og jord/grus. Under forsøg på at demontere bomben eksploderede den. Der skete lykkeligvis ingen personskade; men eksplosionen medførte store skader på de omkringliggende F gjorde bl.a. gældende, at A's handlinger og undladelser skulle vurderes efter den norm, der gælder for professionsansvar. Ifølge skønsmanden forelå der ikke en sådan akut fare for personskade - heller ikke for så vidt angik A's eget personel - at der var grundlag for at forcere arbejdet eller undlade sikkerhedsforanstaltninger, som man under normale omstændigheder ville kunne have foreta-

2 2/3 13. MARTS 2012 get. Efter de gældende forskrifter og normer kunne og burde A bl.a. have opbygget en større og bedre vold rundt om bomben, hvilket ifølge skønsmanden ville have mindsket skadevirkningerne ved eksplosionen. Endvidere kunne A have anvendt en såkaldt fordæmning i stedet for en vold, ligesom A kunne have foretaget en række supplerende beskyttelsesforanstaltninger. F gjorde endvidere gældende, at det måtte komme Forsvarsministeriet til skade, at man ikke havde stillet de oplysninger og det materiale til rådighed for skønsmanden, som denne havde udbedt sig. Forsvarsministeriet gjorde bl.a. under henvisning til vidneforklaringerne fra A's mandskab gældende, at A ud fra de faktiske og praktiske forhold på stedet havde foretaget en fagligt baseret beslutning, som var korrekt under hensyntagen til vurderingen af risikoen for en utilsigtet eksplosion. Det blev endvidere bl.a. anført, at der er tale om et skadevolderområde, hvor alene det offentlige udfører de potentielt farlige handlinger, hvilket kan have en afsmittende effekt på uagtsomhedsvurderingen. Sagen er nu afgjort ved Østre Landsrets dom af 8. marts Kopi af dommen vedhæftes. Endvidere vedhæftes Østre Landsrets pressemeddelelse om dommen. Landsretten fremhæver i præmisserne, at der er tale om arbejde, der udføres til varetagelse af almene samfundsinteresser og som kan være risikobetonet for A's folk. Efter vidneforklaringerne antager landsretten, at arbejdet skulle udføres under et tidspres, da der bestod en latent risiko for, at bomben også uden ydere påvirkning kunne eksplodere (afhængigt af brandrørets type og tilstand). Landsretten tager ikke direkte stilling til, om skønsmandens meget betydelige kritik af A er korrekt eller ej, men udtaler, at "selv hvis" det efter skønsmandens erklæringer og udtalelser lægges til grund, at bombens sprængstofindhold var større end anslået, og at volden derfor ikke var korrekt placeret eller med korrekt åbning, findes det ikke godtgjort, at A foretog "en sådan fejlvurdering" af sprængstofmængden i bomben, voldens placering og åbning i forhold hertil, opbygningen af volden og behovet for bygningsbeskyttelse i forhold til de nærmeste bygninger, at der er handlet ansvarspådragende "i den foreliggende situation". Landsretten anfører videre, at man navnlig har lagt på følgende momenter: - A's pligt til at beskytte og begrænse risikoen for tab af liv. - Oplysninger fremkommet ved hovedforhandlingen om farligheden af en sådan bombe. - A's konkrete og erfaringsbaserede vurdering af, at såvel yderligere aktiviteter i forbindelse med beskyttelsesforanstaltninger som den yderligere tid, der ville medgå hertil, forøgede risikoen for eksplosion. Landsretten har således ikke lagt vægt på, at det var skønsmandens opfattelse, at A havde tilstrækkelig tid til at vurdere situationen og udføre de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger på optimal vis. Forsvarsministeriet (og det medsagsøgte Justitsministerium) blev herefter frifundet for F's erstatningskrav. Advokat Morten Ruben Brage repræsenterede Forsvarsministeriet og Justitsministeriet under sagen, mens advokat Michael S. Wiisbye repræsenterede forsikringsselskaberne. Kommentar: Dommen kan formentlig tages som udtryk for, at man ved udførelse af risikobetonet arbejdet som dette, der udføres til varetagelse af almene samfundsinteresser, ved den erstatningsretlige uagtsomhedsvurdering vil tillade skadevolder et større fejlskøn, når arbejdet skal tilrettelægges og udføres. Det gælder nok navnlig i en

3 3/3 13. MARTS 2012 situation som den foreliggende, hvor arbejdet var farligt og skulle besluttes samt udføres under tidspres. Det betyder ikke, at den person eller myndighed, der i forbindelse med sådant arbejde forvolder skade, vil være ansvarsfri blot fordi arbejdet er risikabelt og samfundsmæssigt vigtigt. Men skadevolder vil efter omstændighederne have en større margin for skønsmæssige vurderinger og beslutninger, når arbejdet skal tilrettelægges og udføres. Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til den nye dom. MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK Frederiksberggade 16, 1459 København K Tel Fax DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVERENSSTEMMELSE MED DE ADVOKATETISKE REGLER.

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35