16. årgang nr. 3 september oktober november Stiftsbladet. Aktuel information om Helsingør Stift. 3 Når det knirker 5 Den usynlige kirke 9.

Transkript

1 16. årgang nr. 3 september oktober november 2011 Aktuel information om Helsingør Stift Stiftsbladet 3 Når det knirker 5 Den usynlige kirke 9 hkrb

2 Nyansatte præster Bo Sonn, Ølstykke pastorat, Frederikssund provsti Jørgen Kvist Jensen, Karlebo pastorat, Fredensborg provsti Detlef von Holst, Sankt Olai pastorat, Helsingør Domprovsti Rebecca Rudd Se mig! At iscenesætte sig selv, er udfordringen i disse tider, hvor man let eksponeres alle vegne. De sociale netværk, reality-tv og de allestedsnærværende nyhedsmedier gør, at det ikke så meget handler om, hvordan man bliver kendt, som om hvad man vil være kendt for. Biskoppen skriver om sommerens tragedie, hvor det lykkedes en mand at synliggøre sig selv og sine vanvittige ideer, på bekostning af et ufatteligt og meningsløst tab af liv. Læs side 2 I den mere rolige ende af synlighedsdebatten, lyder den stadige opfordring til kirken: Vær dog lidt mere synlig! Al denne snak om synlighed får Torben Bramming til at spænde hanen på sin pistol. Han skyder dog kun med ord. Læs den kradse pen, side 5 Hør mig! At få sat fokus på dårlige kommunikationsvaner kan være yderst gavnligt, ikke alene for kirken, men også for ægtepar hvor forholdet knager. Amalie er uddannet PREP-vejleder, og jeg tog en snak med hende om, hvorvidt kirken skal blande sig folks private problemer? Og om hvad PREP betyder? Læs side 3 Et af kirkens mere populære tiltag i de seneste år, har været tilbuddet om Babysalmesang. Men hvornår giver babypludder og kulørte bamser mening i kirkerummet? Pernille Nærvig skriver om, hvad der efter hendes mening skal til. Læs side 10 Og også denne gang har stiftsbladet et hav af tilbud om kurser og inspirationsdage til stiftets præster, ansatte og rådsmedlemmer. Kig i kalenderen, side God fornøjelse med sensommerens stiftsblad Redaktøren Fratrådte præster Mette Møbjerg Madsen, Ramløse-Annisse pastorat, Frederiksværk provsti Erik Kjær-Pedersen, Brøndbyøster pastorat, Glostrup provst Forsidefoto: Bynke Maibøll Forsidefoto nr. 2 juni juli august 2011: Bynke Maibøll At sætte ordet i sving, og skabe grobund for evangeliet, uden at tabe den hellige, almindelig og usynlige kirke af syne, er en udfordring, også for redaktøren af herværende blad. PRÆDIKENENS TEOLOGI Internationalt åbningsseminar for Center for Kirkeforskning, Teologisk fakultet, 5. okt. kl Program: Professor Dr. George Pattison, University of Oxford og Christ Church, adjungeret professor i systematisk teologi ved Det Teologiske Fakultet: Preaching as Sacrament Respons ved professor dr. theol. Arne Grøn og ph.d.- studerende, cand. theol. Marlene Ringgard Lorensen. Professor, Dr. Alexander Deeg, Lehrstuhl für Praktische Theologie, Leipzig: Disruption, initation, and staging. The theological challenge of Christian preaching. Respons og second opinion ved lektor, dr. theol. Bent Flemming Nielsen. Fri debat på dansk/engelsk om prædikenens vilkår, teologiske egenart og opgave i folkekirken i dag, indledt af sognepræst, lærer i homiletik ved Pastoralseminariet i København, Jan Sievert Asmussen.

3 »Vi bærer vor sorg ind i kirkens rum«af biskop Lise-Lotte Rebel»Vi bærer vor sorg ind i kirkens rum«. Sådan sagde Oslos biskop ved mindegudstjenesten i Oslo domkirke ved den ubegribelige tragedie, som ramte Norge en lang fredag i juli. Vi blev stille og afmægtige, da omfanget af den frygtelige handling tikkede ind på alverdens nyhedsbureauer. Hvad stiller vi op? Hvor går vi hen, når»grundvoldene vakler«for os? Når livet gør ondt, så ved vi instinktivt, hvor vi skal gå hen. Vi går til kirken. Det hus, som ligger der, huset som ofte overses, som kan bagatelliseres, det er i den situation det eneste sted at gå hen. Spontant forventer vi, at der her er et rum for os, når alle andre rum er blevet for små, for trange og for smertefulde. Kirkens rum, som har stået iblandt os skandinaver i mere end tusinde år, åbner sig igen for os. Kun her kan vi holde ud at være med det liv, som er så uforudsigeligt. Den ene dag så ubegribeligt smukt. Den næste så ulideligt smertefuldt. KIRKENS RUM ÅBNER SIG Når ordene ikke mere rækker, når stemmen bliver hæs og svag, når der ikke er mere meningsfuldt at sige, så kan det ske, at kirkens rum åbner sig. Da kan det hænde, at gamle stærke ord, som vi næsten ikke mere troede havde noget at sige, viser en bærekraft og en styrke, som holder os oppe. Hvor vi ellers bildte os ind, at det var os, der skulle mestre og bære ordene. Da kan et ungt menneske, der kommer fra den mest dramatiske begivenhed i sit liv, lægge røst til de gamle ord fra en Davidssalme. Således som det skete i Oslos domkirke, da en af de unge, der havde gennemlevet mareridtet på Utøya, stilfærdigt læste de gamle ord: Herren bevare din udgang og din indgang fra nu og til evig tid! Og ordene blev virkelige, mere ægte, mere sande end alt det, vi selv kan diske op med. Det synes så uendeligt småt, men det er altid noget stort, når mennesker samles for at dele og bære sorgen sammen. Men den onde drage har kongens ansigt. Det onde er ikke blot de andre eller den anden. I Oslo domkirke sad de høj og lav, konge og borger, til mindegudstjeneste efter den voldsomme tragedie. I forfærdelsen stilles vi lige, lige for Gud og derfor også lige for hinanden. DET ONDE ER OGSÅ OS SELV I Helsingør domkirke er der flere steder et billede af kirkens navngiver, den norske helgenkonge Olav. Han ses som den vældige krigerkonge, der med sværdet udryddede hedenskabet og indførte kristendommen. Med magt og vælde ja, men ser man godt efter, så sker der ikke en glorificering af kongen i Olai kirke. Kongen er ganske vist afbilledet som en vældig kriger, der tramper det onde ned, det onde i form af en drage. Men den onde drage har kongens ansigt. Det onde er ikke blot de andre eller den anden. Det onde er også kongen selv. Sådan er kirkens rum. Det er det rum, hvor vi kommer som dem, vi hver især er, ingen af os uden skyld, ingen af os med rene hænder. Vi kommer ikke for at få medhold i vor berettigede harme eller vrede. Ikke for at få en politisk peptalk om, hvad vi bør eller burde gøre. Men vi kommer i vor tomhed med vore åbne, ubesvarede spørgsmål for at høre om ham, der kan rumme selv os: Den korsfæstede og opstandne herre, som kender til hele vort menneskeliv. Selv der, hvor menneskets råb lyder: Min Gud min Gud, hvorfor har du forladt mig? Kirkens Herre, Jesus Kristus, gennemlevede hele vort menneskeliv fra krybbe til kors. Han kender og deler råbet fra smertens mørke med os. Derfor bærer vi vor sorg ind i kirkens rum. 3

4 Kirken og de knirkende Interview med sognepræst Amalie Nørgaard Ranthje af Rebecca Rudd Jeg mødes med Amalie Nørgaard Rathje på en trendy fortovscafe på Østerbro. Her er fyldt med barnevogne og hylende unger. Vi sættes os ved en af de rød-hvid ternede duge og kigger på hinanden. Er her for meget larm? Det er typisk for kvarteret, at de unge familier fylder meget i gadebilledet. Fædre haster forbi med farvestrålende klapvogne, mødre jonglerer med sutteflasker og café latte, mens snakken går. Amalie er sognepræst i Farum Sogn og har desuden efteruddannet sig som PREP-vejleder hos Center for Familieudvikling, hvor hun også har fungeret som vejleder. Hun har gjort PREPkurset til ét af kirkens mange tilbud til sognets familier.»det var ret forskellige par, der meldte sig til det første kursus«fortæller Amalie.»De var både håndværkere, skolelærere og akademikere, nogle i klassiske kernefamilier, andre i sammenbragte familier, og aldersmæssigt var de mellem 30 og 50 år gamle. Sådan set ret forskellige mennesker, men med det samme udgangspunkt. At de gerne ville prioritere fem aftener i løbet af foråret med hinanden for forholdets skyld«.»man får dog ikke opskriften på et perfekt og problemfrit forhold for det findes ikke«.»og ingen af forholdene var mere konfliktramte end, hvad der er normalt. En vigtig indsigt i PREP er, at alle normale forhold er præget af konflikter og uenigheder og er et stadigt arbejde. På et kursus får man indsigt i nogle af de mønstre, der går igen, og bliver på den måde bedre til at tackle konflikter sammen. Man får dog ikke opskriften på et perfekt og problemfrit forhold for det findes ikke«.»hvordan foregår et PREP-kursus?Et PREP-kursus er bygget op som undervisning med individuelle parsamtaler. Det er på ingen måde som i gruppeterapi, hvor man skal fortælle de andre på holdet om sig selv. Kun vejlederen får indblik i forholdets tilstand, og kun hvis parret ønsker vejledning«. forklarer Amalie, mens vores kaffe bliver serveret.»undervisningen er baseret på amerikansk forskning og kognitiv psykologi. I den første halvdel af kurset får man indblik i hvilke kommunikationsmønstre, der kan være med til at nedbryde forhold, og dette punkt er ofte en øjenåbner. Den sidste halvdel af kurset er undervisning i de ting, der er med til at opbygge et forhold, og her handler det meget om at italesætte bestemte værdier«.»hvorfor syntes du at det er kirkens opgave at holde sådanne kurser?«spørger jeg Amalie.»Jeg ser undervisningen i PREP som en diakonal opgave, der har flere aspekter«, svarer hun. Og forklarer:»i kirken har vi tradition for at støtte de svageste i samfundet. De svageste udgøres af mange forskellige grupper, og en af dem er børn, som lever i spændingsfyldte familier. Et PREP-kursus er en håndsrækning til disse børn og deres forældre, en mulighed for bedre rammer for et familieliv«.»og hvor pokker skulle vi tale om disse ting, hvis ikke i kirken?«. Omkring par skilles hvert år, og det betyder at godt børn rammes hvert år af skilsmisse.»det er ikke sådan, at PREP er imod skilsmisser nogle gange er det simpelthen det, der skal til«, siger Amalie.»PREP er både for folk, der ser det livslange forhold som en værdi, eller som

5 ægteskaber savner redskaber til at skilles i god ro og orden«.»men et PREP-kursus er også et godt forum at tage nogle værdimæssige og eksistentielle diskussioner med sig selv og sin partner og med mig som præst«, siger Amalie endvidere.»konceptet rummer mulighed for at sætte ord på etiske temaer som kærlighed, næsten, forpligtelse, tilgivelse, sorg, lidelse«.»og hvor pokker skulle vi tale om disse ting, hvis ikke i kirken?«fortsætter Amalie indtrængende.»det er emner, der fylder meget i mange familier, også for dem, som måske ikke kommer i kirken. Her får jeg som præst en mulighed for at tilbyde noget værdifuldt og i mine øjne anderledes i forhold til, hvordan psykologer og NLPterapeuter arbejder«.»rummet var præget af dyb koncentration, intensitet og alvor«.»prep er på en måde en modkultur til vores brug-og-smid-væk mentalitet, som gælder alle områder i det moderne liv også kærlighedslivet. Man får sat fokus på værdien af et livsvidne, og ser på hvilke krav, forventninger og fordomme, vi møder hinanden med«.»det minder mig om det kristne vielsesritual?ja netop, PREP-kurset bliver i mine hænder til en praktisk bearbejdelse af ordene: vil du elske og ære i medgang og modgang? Hvad de ord betyder rent praktisk det arbejder vi helt konkret med«.»for kærligheden koster. Vil man bevare kærligheden i et livslangt forhold, må man ofre sig og give afkald på sig selv mange gange. Det er svært, og særligt i dag, hvor vi bombarderes med romantiske og idylliske idealer kombineret med individets stærke rettighedstænkning«. Amalie giver et eksempel:»en kvinde på kurset, spurgte mig, hvor længe man egentligt skulle nøjes nøjes med en partner, der ikke gad noget, var doven, pirrelig og uengageret. Det havde jeg ikke noget svar på, for nogle gange må det selvfølgelig være nok. Men jeg sagde til hende, at for mig var det personligt en stor tryghed at vide, at min mand har lovet mig, at han vil nøjes. Nøjes med mig også når jeg er kedelig, doven og uduelig, for det er jeg nemlig indimellem«.»men kommer der ikke ting op i sådan et forløb, der kan være svære at håndtere?jo, meningen er jo, at de par, der deltager, skal være nogenlunde psykisk stabile, og ikke slås med dybereliggende problemer. Det skal man være meget tydelig omkring. Nogle par får den indsigt, at de faktisk har dybereliggende problemer og den indsigt kan sparke dem i gang med et egentligt terapeutisk forløb i en anden sammenhæng, og det ser jeg som noget positivt«.»det var noget helt særligt at undervise de første kursister. Rummet var præget af dyb koncentration, intensitet og alvor. Vi vidste alle sammen, at det her handlede om noget af det Hos center for familieudvikling kan man læse om de forskellige muligheder omkring PREPkurser. allervigtigste i vores liv«, afslutter Amalie og må skæve til uret. Der skal hentes barn. Udflytterbørnehavens bus ankommer om 10 minutter, og det er barnets 2. dag med bussen. Bare det nu er gået godt. INFO Center for familieudvikling uddanner PREP-kursusledere i Danmark og afholder PREP-kurser for par. Centeret er støttet af Familiestyrelsen, og par med børn under 18 år kan modtage tilskud til at komme på kursus. Center for familieudvikling ledes af psykolog Annette Due Madsen, og teamet af undervisere består hovedsageligt af psykologer. Det koster ,- kr. at blive uddannet certificeret PREP-kursus leder. INFO PREP er forkortelse af Prevention and Relationship Enhancement Program. Frit oversat til dansk: Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold. Et PREP-kursus er et kursus i kommunikation og konflikthåndtering målrettet parforholdet. Mange par oplever efter nogle år at komme ind i en negativ spiral, hvor hverdagsstress og manglende nærvær skaber utryghed i familien og parforholdet, som i sidste ende kan føre til skilsmisse. Et PREP-kursus kan være med til at forebygge den negative spiral. 5

6 Om synlighed i kirken som det store problem i en usynlig hellig almindelig kirke Af Torben Bramming, sognepræst i Ribe domkirke og Seem kirke DEN KRADSE PEN Kirken skal være synlig, mere synlig, end den var før. Det gælder på alle områder. Menighedsrådene skal afholde et møde, hvor det fortæller om sine meritter og visioner. Menighedsrådene oversvømmes af papir, så man fra myndighederne kan se og gøre kirkens økonomi og forbrug synligt. Kirkerne skal være ligeså fulde som studiet i et underholdningsprogram i TV 2... Man forsøger på stifts- og provstiniveau at gøre kirkens visioner og målsætninger synlige. Kirken skal spille en større rolle på det sociale område, så den bliver mere synlig. Kirken skal have et organ, en synode, der kan tale på kirkens vegne, så den kan blive mere synlig, og politikere, journalister og andre betydningsfulde mennesker tager den mere alvorlig. Kirken skal også være mere synlig på nettet og på Facebook, hvor de unge er, for ellers ser de den ikke. EN OND DRØM Det går som en ond drøm igennem alle forpinte kirkefolks nattesøvn, at kirken skal være synlig for at komme til at betyde mere, fylde mere og vinde flere ind til kirkelige arrangementer, få flere til at gå i kirke og gøre samfundet bedre, få dem til at forstå det kristne budskab i en moderne tid, hvor de har vendt det ryggen. Kirkerne skal være ligeså fulde som studiet i et underholdningsprogram i TV 2, og deltagerne skal grine og klappe ligeså meget i gudstjenesten som til»hvem vil være millionær«, for ellers taber vi folk til andre dele af underholdningsbranchen. Præsten skal være en slags blanding mellem en entertainer og psykolog med gennemslagskraft i medierne og blandt alle unge, villig til mængder af tiltag, som gør kirken synlig, som man kan se i mange opslag om præstestillinger, som menighedsråd laver rundt om i landet. Det er en mærkelig trend, som i hvert fald ikke kommer fra kristendommen, hvor Kristus siger: lad ikke din venstre hånd vide, hvad din højre gør; hvis du vil bede, så gå ind i dit lønkammer, og luk din dør, og bed til din far, som er i det skjulte gør ikke som de hykleriske farisæere, der gør alt for at blive synlige i deres tro, står på gadehjørner og beder, og når de giver og gør noget, er de sikre på, at det bliver set af mange. Som Jesus siger: de har allerede fået deres løn her på jorden.»godmorgen, PRÆST«Hvad skal vi så, alle os døbte, der tilhører den hellige almindelige kirke, der her hos os for 80%'s vedkommende hedder Folkekirken? Hver morgen skal du, som er døbt, mens du sætter håret foran spejlet, se ind i det og sige:»god morgen, præst«.

7 Men så er det jo, at man skal på arbejde eller i skole, og så har man ikke tid til at studere den hellige skrift eller andre sager, som man burde gøre. Ja, nogle gange har man endda så travlt, man ikke kommer i kirken, og det er jo slemt, når præster glemmer det. For gudstjenesten om søndagen kræver, at præsten er der. Men vi skal også være klar over, at vi er almindelige præster alle sammen og forkynder vores præst ikke evangeliet, men en anden religion, så må han eller hun bare tilbage og være taxichauffør, slangetæmmer eller bankdirektør igen. Derfor er det sådan i Danmark, at præsterne ude på det almindelige arbejdsmarked har fået den ide at ansætte en præst, der er særlig ved, at hun eller han på fuldtid gør det, som alle burde gøre: studere Bibelen, Ny Testamente på græsk og Gammel Testamente på hebraisk. Så kan ingen bilde nogen noget ind, for hvad vi ved om Gud kommer derfra. Det er det lerkar eller de klude, som vores Gud er svøbt i. Hvad Kristus siger, og hvordan han viser os Gud, det ved vi derfra. Da de almindelige præster heller ikke har tid til at holde gudstjeneste med alt, hvad dertil hører: prædiken, dåb, nadver, konfirmation, og heller ikke til vielser og begravelser, så er det, at flere går sammen om at finde en, som har tid og endda har studeret Guds ord flittigt. Men vi skal også være klar over, at vi er almindelige præster alle sammen og forkynder vores præst ikke evangeliet, men en anden religion, så må han eller hun bare tilbage og være taxichauffør, slangetæmmer eller bankdirektør igen. VILDSPOR For vores kirke vokser fra neden, magten og retten til at lave en kirke kommer fra alle almindelige præster. Det er alle døbte, der er kirken. Sognepræsterne, provsterne og biskopperne er godt nok specielle, men de er det kun, fordi alle almindelige præster har sagt, de skulle være det. De har ingen særlig autoritet, de har ikke nogen særviden om kristendommen, de er ikke mere hellige end enhver anden folkekirkedansker. Derfor skal hverken de eller menighedsrådet være særlig hellige eller synlige. Hvem der indgår i den sande kirke, ved kun Gud, og den ukristelige trend til, at alt skal være synligt, leder os på vildspor i Folkekirken. Væk fra studiet af Skriften, som er de ganske vist gamle klude, som Kristus er gemt i, men stadigvæk de eneste vi har, og som alle almindelige præster er forpligtet på at studere flittigt. Folkekirken skal derfor ikke udvikle sig til en bod på loppemarkedet med en særlig talentfuld udråber af varerne, som trenden er nu. BOGANBEFALING POPULÆRE PRÆDIKENER Det er sjældent at en prædikensamling opnår at blive anmeldt i landets store formiddagsaviser, men samlingen»en åben dør/hvide marker«af Johannes H. Christensen fik ikke alene gode anmeldelser i bl.a. Jyllandsposten (hvor den tidligere sognepræst i Skovshoved selv er anmelder), men også anmeldelse og et helsidesinterview i Politiken. Johannes H. Christensen er kendt for sit indgående kendskab til film og litteratur, men også for sine skarpe holdninger, der leveres uden skåneærmer. I interviewet i Politiken karakteriserer han det kirkelige landskab på flg. måde:»det danske kirkelige landskab kan inddeles i tre. Det ene er Indre Mission. De lever så at sige deres eget liv. Inden i samfundet, men også i en vis forstand uden for det. Så er der Tidehverv (Søren Krarup m.fl., red.). De lever deres liv i et frontalt angreb på samfundet. Og så er der grundtvigianerne. De vil så gerne please de kulturradikale! De vil så gerne anerkendes og vise, at man godt kan være sjov og have progressive meninger, selv om man er præst og kristen«. Prædikensamlingen giver stof til eftertanke, og mange gode parallelfortællinger hentet fra historiens, filmen og litteraturens verden. Johannes H. Christensen:»En åben dør/hvide marker«prædikener til hver eneste søn- og helligdag efter første og anden teksterække, 2 bind a hver 448 sider. People's Press

8 FILMANBEFALINGER 2011: EN GANSKE RAR MAND Hans Petter Molands film om fristelse i rå mængder. 2009: DE USYNLIGE Den norske instruktør stærke film De usynlige med danske Trine Dyrholm i hovedrollen. Menneskelige skæbner rulles op i en indfølte og vedkommende form. Gabrielprisen Landsforeningens filmpris, er blevet uddelt siden Prisen støttes af forskellige kirkelige organisationer. En jury på 8 medlemmer fra både kirkens og filmens verden udpeger vinderfilmen blandt nordiske film, der har haft premiere i en dansk biograf. I forbindelse med uddelingen af prisen udarbejdes der undervisningsmateriale. 2010: SUPERBROR Birger Larsens underholdende og tankevækkende børnefilm Superbror. 2008: KARLAS KABALE Karlas Kabale, der er instrueret af Charlotte Sachs Bostrup, skildrer både børns og voksnes længsel efter den perfekte, vidunderlige. 2007: DRØMMEN En kompromisløs og fængende film om enerens kamp mod systemet og om drømmen om frihed, lighed og retfærdighed. Instruktør Niels Oplev. 2005: ONDSKAB Mikael Håfströms filmatisering af Jan Guillous erindringsroman fra tiden på en benhård kostskole. 2003: MANDEN UDEN FORTID»Manden uden fortid«af Aki Kaurismäki. 2006: ADAMS ÆBLER Her sættes det, med Jobs bog som klangbund, på spidsen: hvad er godt eller ondt, og hvem handler i det godes eller det ondes tjeneste? 2004: FORBRYDELSER Filmen er en usædvanlig fremstilling af et usædvanligt miljø - dets indre liv og dets samspil med omverdenen. Instruktør Annette K. Olesen. NÅR MENIGHEDEN SKAL I BIFFEN Af Caja Winterø, Slangerup sogn Det er ingen selvfølge, at en lille by og et lokalsamfund har sin egen biograf. Men det er et stort gode, når det er tilfældet som i Slangerup. Biografen drives som en foreningsbiograf af aktive, ulønnede og filminteresserede mennesker, og både bygningen og driften afspejler også, at der hersker en stor lokalpatriotisk følelse i byen og hos dens indbyggere. Så det er og har været et stort privilegium for kirken at have et samarbejde med biografen, særligt i de 3-4 forgangne år, hvor kirken har været uden menighedshus. For derigennem er samarbejdet blevet styrket, og biografen har»lagt hus«til adskillige sognearrangementer. Vi har omkring 100 konfirmander ad gangen, og de kan mageligt være i biografen med 150 siddepladser, og det har vi benyttet os af indtil flere gange i forbindelse med konfirmanddage i kirken. Der har været adskillige aftenarrangementer, et af de mest velbesøgte var til filmen»to verdener«, hvor folk blev længe efter filmens slutning til debat. Vi har vist Lutherfilmen, samt bl.a.»the Monastery«Hr. Vig og nonnen om den aldrende teolog Jørgen Laursen Vig, hvis livsdrøm var at lave et russisk-ortodoks kloster i det gamle slot Hesbjerg på Fyn. Og vi har haft en kavalkade af svenske film samt August-filmen»Jerusalem«, og den næste, vi skal se, er»guder og mænd«. Arrangementet annonceres i fællesskab mellem kirke og biograf. En forestilling koster ca kr. og folk/menigheden inviteres vederlagsfrit til filmaften med efterfølgende debat. Der serveres kaffe og the, og en enkelt gang bød vi på et glas vin. Et nyt sognehus står for indvielse i Slangerup, men samarbejdet og kan man sige denne form for sognearrangementer, vil vi fortsætte med.

9 hkrb Et par uger før jazzfestivalen for alvor blev skudt i gang, holdt man i Messiaskirken i Charlottenlund en meget speciel koncert med en håndfuld dygtige jazzmusikere, og kirkens præst, Kristian Høeg ved mikrofonen. Mens præsten messede og sang de gamle smukke profettekster på hebraisk, fik komponisten Katrine Suwalski og hendes kvintet, sammen med gæstesaxofonisten John Tchicai, det hele til at gå op i en højere musikalsk helhed. Ved at lytte til optagelser fra den jødiske bønnesang, der blomstrede mellem de to verdenskrige, blev Suwalski og Høeg inspireret af de særprægede tonearter og kraftfulde udtryk til et samarbejde om en komposition, hvor Suwalski skrev ny musik til udvalgte tekster. Søndag 20. november gentages koncerten i Messiaskirken kl. 16. Ved samme lejlighed liveoptages koncerten til udgivelse i UDDRAG FRA PROJEKTBESKRIVELSEN»Navnet Berakah er hebraisk for velsignelse. Det er det stadige omkvæd i den første skabelsesberetning i Genesis, at Gud velsigner det skabte. Det bliver kaldt frem til væren, idet Skaberen nævner det ved navn. Tidligt i jødisk tradition blev det opfattet således, at Gud sang den skabte verden frem. Hver gang mennesket lovpriser Gud, løsnes sangen, Gud selv har plantet dybt i det skabte. Menneskets kreativitet udfolder sig ved at improvisere videre på de motiver, Gud har givet. Denne kreative frihed kommer til udtryk i synagogens bønnetradition, hvor kantoren improviserer over motiver. Parallellen til jazz er påfaldende, hvor der improviseres over riffs«. Der blev båret albaer og en særlig rumænsk messehagel, dog kun som kostumer. Kristian Høeg messer Ezekiel på hebraisk. Komponisten Katrine Suwalski på saxofon. 9

10 Babyer og salmer Af Pernille Nærvig Petersen, religionspædagogisk konsulent Babysalmesang er en af folkekirkens publikumssucceser. Mange kirker i Helsingør Stift tilbyder babysalmesang og mange overvejer at begynde at tilbyde babysalmesang. Og det er der gode grunde til. EN INDGANG TIL KIRKEN Babysalmesang kan ses som dåbsoplæring og er en fantastisk mulighed for at give små børn og deres familier et forhold til kirken. Babysalmesang passer godt ind i forældrenes hverdag, mens de er på barsel, og er en mulighed at få nogle gode oplevelser sammen. Ofte kommer forældrene ikke primært, fordi det foregår i kirken, men fordi de gerne vil lave noget med deres børn. Men babysalmesang åbner kirken for dem og kan betyde, at de senere fortsætter med at være en del af kirkens liv f.eks. børnefamiliegudstjenester. Mange steder oplever præsten, at forældre, der ikke har taget stilling til, om deres barn skal døbes, efter nogle gange til babysalmesang vil tale med præsten om dåb. EN INDGANG TIL SALMER OG MUSIK Babysalmesang giver børnene et umiddelbart forhold til nogle af de kristne kernesalmer. Forskning viser, at de salmer og sange, man lærer som helt lille, lagrer sig i hjernen. Salmernes melodier lagres hos barnet og kobles med stemningen af tryghed og samvær. En mor fra et hold, fortalte glad, hvordan hun havde været på biblioteket og låne en CD med salmer, som hele familien lyttede til. Det var tydeligt, at babyen holdt af salmen»i østen stiger solen op«, og de lidt større søskende var begyndt at forlange salmer til godnatsang og sang selv med. Ikke kun babyerne får noget ud af babysalmesang. Det kan som det ses i eksemplet ovenfor give noget til hele familien. Også den voksne, der er med barnet til babysalmesang, kan blive mindet om nogle af deres gamle salmer igen, som moren, der fandt sine gamle konfirmationssalmer frem og spurgte om vi kunne synge og danse dem. HVAD VIL VI I VORES KIRKE MED BABYSALMESANG? Der er forskellige overvejelser, som det kan være godt at tænke igennem i planlægningen af babysalmesang.»babysalmesang er andet og mere end babyrytmik. Det er og skal være en del af kirkens liv«. siger Tina Brixtofte Andersen, der arbejder som religionspædagogisk konsulent i Aarhus Stift, og blandt andet undersøger mulighederne for at knytte en tættere kontakt mellem den lokale kirke og sognets børnefamilier.»derfor skal præsten være med til babysalmesang og den uformelle snak over kaffen. Der bliver stillet andre spørgsmål til præsten end til musikpædagogen, og præsten kan i samtalen være med til at bygge bro til kirke og kristendom. Præsten er også den, de møder i kirken ved andre lejligheder til dåb, konfirmation, vielse, begravelser m.m. Præstens rolle hænger tæt sammen med alle ritualerne, som er det, mennesker møder, når de kommer i kirke. Derfor er det vigtigt, at præsten bliver den primære kontakt til babysalmesang også i forhold til tilmelding og spørgsmål fordi mødrene/fædrene oplever at»gå i kirke«, når de er i kirken sammen med præsten. Når præsten er med, åbner babysalmesang for kontakten til kirken og dens ritualer på en helt anden måde, end hvis undervisningen varetages af en musikpædagog. Vi kan ikke udlicitere kirkens sammenhæng og funktion til timelønnede«.

11 HVORDAN OG HVORNÅR? Babysalmesang foregår efter forskellige modeller: Et fast hold med tilmelding, hvor man mødes gange á 45 minutter. Eller et mere åbent hold, hvor man løbende tilbyder 45 minutters babysalmesang på et fast tidspunkt hver uge, og alle kan komme uden tilmelding. Begge modeller kan kombineres med kaffe/te og brød enten før eller efter. Det veksler, om der tages penge for deltagelse. Et hold med tilmelding kan give en større fortrolighed mellem de voksne, men kan også betyde, at man må sige nej til nogle. Et åbent hold betyder, at alle kan være med, men kan også være mere kaotisk, hvis der kommer mange, og et åbent hold giver ikke nødvendigvis den samme kontinuitet i forløbet. Det er svært at fastlægge det bedste tidspunkt for babysalmesang. Babyerne har sjældent en regelmæssig rytme mht. sovetider og i hvert fald ikke den samme men formiddage er generelt bedst, så det ikke kommer i konflikt med ældre søskende, der skal hentes i institution. Det kan betale sig at undersøge, om der lokalt er andre tiltag for babyer og i givet fald lægge babysalmesang på andre tidspunkter for at undgå konkurrence. HVEM SKAL UNDERVISE? Der udbydes kurser i at lede babysalmesang over 6 uger med fire lektioner om ugen, hvor organister, præster, sognemedhjælpere eller kirkesangere kan deltage. På disse kurser læres både teori, praksis, tilrettelæggelse m.v. Der er endvidere udgivet gode materialer til babysalmesang. I nogle kirker betaler man en professionel musikpædagog fra Musikkonservatoriet til at lede babysalmesang. Tina Brixtofte Andersen (se artikel) påpeger en fare for at babysalmesang kan miste sammenhængen med resten af kirken, hvis undervisningen varetages alene af en timelønnet. Nogle steder har man gode erfaringer med to undervisere, både til at synge og huske tekster og til at pakke rekvisitter frem og tilbage. Sjællands Kirkemusik Skole, tilbyder bl.a. kurser i ledelse af babysalmesang. Er der plads til unge i kirken? Af Mette Frid Darré, Kirkepilotsekretær Unge har mange ideer og et stort potentiale for at udvikle gudstjenester og events. SUK, Samtaleforum Unge og Kirke, arrangerer i samarbejde med Brorsons Kirke, Kirkepilotkursus i København den oktober 2011 for unge mellem år. Unge er kirkens fremtidige kirkegængere og derfor en vigtig ressource for menigheden, menighedsrådet og præsterne. Det er derfor vigtigt, at de unge opfordres og støttes af deres lokale kirke eller forening til at tænke kreativt og gentænke deres opfattelse af, hvad der kan lade sig gøre i en kirke. Kirkepilotuddannelsen har siden 2004 uddannet 100 kirkepiloter. De har blandt andet afprøvet; rock- og hånd- boldgudstjenester, natkirke og cafeer i deres lokale kirke. I efteråret rejser unge igen til København fra hele landet for at udvikle og afprøve deres egne ideer omkring et kirkelig arrangement eller en event, de kan tage med hjem til deres sogn, forening eller provsti. I projektweekenden får de unge mulighed for at gennemarbejde deres ideer, og får redskaber og inspiration fra et professionelt team, så de besidder de bedst mulige redskaber til at skabe et projekt fra bunden. Kirkepiloterne modtager i kursusweekenden udannelse i: Projektledelse, PR, kreativ idéudvikling og får inspiration gennem foredrag om teatersport, frivillighed og iværksættelse. Læs mere om SUK og kirkepilotkurset på 11

12 STUDIETUR Besøg Tanzania februar 2013 Menighedsrødder, sognemedhjælpere, skole-kirke-konsulenter og præster tilbydes en enestående mulighed for et møde med en afrikansk kirke helt nede ved græsrødderne. Over alt blev vi modtaget med enorm stor gæstfrihed. Vi blev bogstaveligt modtaget med sang og dans og gaver. Vi måtte ofte undre os over, hvor folk fik livsmodet fra, for vi syntes deres hverdag er utrolig barsk! Af Ida Kongsbak»Vi følte os aldrig som turister. Altid blev vi budt velkommen som kære gæster!«sådan lød det gang på gang, da en gruppe på 16 fra Rødovre-Hvidovre provsti var på studietur til Karagwe stift i det Nord-vestligste hjørne af Tanzania Karagwe stift er en af Danmissions samarbejdskirker i efteråret I Rødovre-Hvidovre provsti er 6 af provstiets 8 sogne i gang med at samle ind til et udviklingsprojekt i Karagwe via Danmission. Her ønskede man ikke bare at skulle samle ind, men ville gerne vide mere om, hvad det er, der samles ind til. Derfor blev turen arrangeret. En anden årsag til at interessere sig for netop Tanzanias kirke er, at det i disse år er kirkerne i bl.a. Afrika, der vokser, mens de i Europa skrumper ind. For alle, der var med på turen, blev det en unik og meget lærerig oplevelse. Det var enestående at komme som gæster og blive modtaget i mange forskellige Tanzanianske hjem. Vi var på besøg i lerhytter, hvor vi blev beværtede, mens vi sad i hø på gulvet, og vi var i finere hjem med kæmpe lænestole og sofaer! Vi var til søndagsgudstjeneste, hvor vi sad på stole, mens alle andre i kirken sad i hø på gulvet. Men hvor kirken var fyldt med mennesker så fyldt, at de også stod udenfor, for at få del i gudstjenesten. Tur-deltagerne boede på gæstehuse med elektricitet, men der var også overnatninger på steder, hvor de ikke havde elektricitet endnu. Vi besøgte forskellige skoler, et hospital, og vi oplevede, hvordan der arbejdes med det projekt, der støttes af Danmission. Vi mødte udsendte missionærer. Vi planlægger en lignende tur for deltagere fra hele Helsingør stift, februar 2013 uge 7 og 8. I samarbejde med Danmission finder vi et projekt, vi gerne vil være med til at støtte gerne noget med børn og uddannelse! Pris for turen ca kr. inklusiv en safaritur, så vi får oplevet lidt af Afrikas storslåede dyreliv. Et orienterende møde afholdes i januar 2012, og i efteråret 2012 holdes forberedende møder om Tanzanias historie, om samfund og kirke, og om dagligliv i Tanzania. Interesserede kan henvende sig til Ida Kongsbak, sognepræst Avedøre Kirke, iko@km.dk, / eller Mette Madsen, sognepræst i Ramløse og Anisse, mmmken@gmail.com /

13 STIFTSKONVENT En hel del metafysik og en enkelt bamsedåb Biskoppen stiller spørgsmål Hvert år afholdes der stiftskonvent for stiftets præster, og på konventet sættes både aktuelle og klassiske teologiske emner på dagsorden af dygtige foredragsholdere. Årets tema var teologisk autoritet og førte mange vigtige diskussioner med sig, på tværs af kirkelige retninger og kirke- og bibelsyn. Her får præster, der til daglig sjældent ser kollegaer, mulighed for at møde hinanden på tværs af sognegrænser, og nye præster bliver budt velkommen i fællesskabet. Vigtige dage, som mange ser frem til hvert år. Også den traditionsrige stiftsrevy med røg både til biskop, præst og menighed. Professor Niels Grønkjær i diskussion i Datoerne for næste stiftskonvent: juni Revyholdet synger om Bamsedåb Fredensborg Provstis våben Fredensborg Provsti har som det første provsti i landet antaget sit eget våben. Våbenet beskrives heraldisk således: I sølv syv grønne græske kors, 1,2,1,2,1, en bølget blå sinister flanke. Våbenet viser provstiets geografiske beliggenhed, grænsende til det blå Øresund og syv grønne kors for provstiets syv sogne, der karakteriseres af skov og natur. I omskriften ses en rose, der henfører til rosen i Helsingør Stifts våben, og dermed til provstiets tilhørsforhold. Våbenet er komponeret og tegnet af kgl. våbenmaler Ronny Andersen i samarbejde med provst Hans-Henrik Nissen og provstiudvalget. I forvejen er fire af Danmarks ti stifter våbenførende, Haderslev, Viborg, Ribe og Helsingør. 13

14 STIFTETS EFTERUDDANNELSE FOR PRÆSTER LITURGISK LABORATORIUM Højmessen under lup Der kan findes flere grunde til at højmessen står svagt. Det er bydende nødvendigt både af hensyn til vores kirke- og menighedsopbygning og til vores pastorale selvforståelse at vi sætter højmessen under lup med henblik på at fastholde eller generobre den som en vigtig ytring i kirkens liv. Tanken med denne studiedag om gudstjenesten er at være optakt til et laboratoriearbejde med højmessen, hvor man regelmæssigt samles for via konkret gudstjenestepraksis og i samtalens refleksion over praksis at blive klogere på højmessens potentiale. Tirsdag d. 20 september i Sognegården, Kirkevej 2, 3460 Birkerød PROGRAM: 10.00: Velkomst v. teologisk konsulent Jørgen Demant 10.15: Præst og pastoralteolog Fredrik Modeus: Genopdagelse af gudsfolket 12.00: Frokost 13.00: Fredrik Modeus: Gudstjeneste og delagtighed 15.00: Jørgen Demant: Etablering af liturgisk laboratorium i stiftet EKSISTENSSAMTALEN (8.-9. november 2011) Relation eksistens identitet i kristelig udlægning At opbygge menighed er at opbygge relationer mellem præst og menighed. Det gælder præstens relation til f.eks. minikonfirmandens mor, konfirmanden, sjælesorgskonfidenten og gudstjenestedeltageren etc. Hvis samtalen skal føre videre til andre samtaler eller andre relationer hvor præsten skal udlægge eksistensen, så kræver det at man er i stand til at aflæse eller afkode de grundlæggende livserfaringer, der er på spil hos det enkelte menneske. Efterårets to-dages seminar vil at kaste lys over de livserfaringer der tegner den senmoderne identitetsdannelse, og præsentere fora hvor præsten kan indgå i den solidariske fortolkningsproces i relationen til det andet menneske. Oplægsholdere: professor Svend Brinkmann, samt sognepræsterne Mikkel Wold, Christian Juul Busch og Erik Høegh-Andersen Seminaret finder sted november. Detaljeret program udsendes senere. Tilmelding: teologiske konsulent, Jørgen Demant, jtd@km.dk Sjællands kirkemusikskole tilbyder kurser i Helsingør Stift: BABYSALMESANG med Anne-Mette Riis 6 torsdage fra uge 37, første gang 15. september Hver gang kl Sted: Ullerød Kirke, Frederiksværksgade 143, 3400 Hillerød Målgruppe: organister, præster, sognemedhjælpere, kirkesangere og musikpædagoger Indhold: Kurset vil omfatte teoretisk baggrund for, samt praktisk vejledning i at lede babysalmesang, med udgangspunkt i bogen: Salmer i dans og bevægelse Pris: kr for 24 lektioner Tilmeldingsfrist: 15. august SALMER I DANS OG BEVÆGELSE 5 mandage fra 12. september Hver gang kl Sted: Dyssegårdskirken, Dyssegårdsvej 19, 2900 Hellerup Målgruppe: organister, præster, sognemedhjælpere, kirkesangere og musikpædagoger Indhold: Sangens og bevægelsens betydning samt læringsteori, valg af salmerepertoire samt metodik til at starte en sang mm. For aldersgruppen omkring 9-14 år. Pris: Kr for 20 lektioner Tilmeldingsfrist: 15. august Se flere kursustilbud og hent tilmeldingsblanket på

15 DANMARKS KIRKELIGE MEDIECENTER HELSINGØR STIFTS DISTRIKTSFORENING SYD FYRAFTENSMØDE OM KIRKEN OG DE NYE MEDIER KIRKEFUNKTIONÆRERS ANSÆTTELSESVILKÅR Danmarks Kirkelige Mediecenter (DKM) inviterer til et fyraftensmøde om kirkens muligheder for at anvende nye medier i deres kommunikation. Direktør Simon Kangas Larsen vil præsentere en række værktøjer fra DKM målrettet sognenes kommunikation. Herunder en nyere udgave af DKM s hjemmesidesystem, et nyt SMS-værktøj, et online kalender- og bookingsystem samt Snapperklubben.dk en online dåbsklub for sogne og familier. Stiftet mediekonsulent, Rebecca Rudd vil også være tilstede og give en introduktion til stiftets tiltag på kommunikationsområdet, samt lidt om hvad der sker i folkekirken generelt. Fyraftensmødet er for præster, ansatte, MR og frivillige der arbejder med kommunikation i sogne og provstier. Tid: onsdag den 2. november kl Sted: Frederiksborg Slotskirke, Hillerød. Det er gratis at deltage. Da der vil blive serveret en sandwich undervejs, er tilmelding nødvendig på hjemmesiden Dette kursus omhandler bl.a.: Ansættelse Arbejdsbeskrivelse, lønfastsættelse og lønforhandling Arbejdsplanlægning, 5-dages uge, arbejdstid Procedure i forbindelse med afsked Hvad gælder for dem, der ikke er dækket af overenskomster Kurset henvender sig til kontaktpersoner og administrativt personale samt andre menighedsrådsmedlemmer. Tid: Torsdag den 6. oktober 2011 kl til Sted: Stavnsholtkirke, Stavnsholtvej 25, 3520 Farum Pris: 450 kr. Sidste frist for tilmelding: Tirsdag d. 26. september 2011 Bende Kragh, bendekragh@yahoo.dk Tlf.: / Stiftsbladet for Helsingør Stift Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med Stiftets faste udvalg og Distriktsforeningerne af Menighedsråd. De i bladet frem satte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Redaktion Ansvarshavende: sp. Rebecca Rudd, Tlf , rr@km.dk Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel (LR), sp. Jan Ulrik Dyrkjøb, sp. Henning Sundby Pedersen (Distriktsforeningen Frederiksborg), Mogens Taarup (Distriktsforeningen for Sokke lund Herred), Carl-Erik Denning, (Helsingør Stifts Distriktsforening Syd), sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget), Pernille Nærvig Petersen (Det religionpædagogiske udvalg), pr. Ove Kollerup (Medieudvalget) samt sp. Rebecca Rudd (ansv. redaktør). Om Stiftsbladet Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer, præster og andre kirkelige medar bejdere, samt til andre interesserede. Fra og med 2008 finansieres Stiftsbladet af det bin dende stiftsbidrag. Ønsker man at få bladet tilsendt skal man indsende sin adresse til kmhel@km.dk. Medde lelse om flytning eller bestilling af ekstra blade: Kontakt venligst Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør, tlf kmhel@km.dk Deadline Næste nr. udsendes 1. december Indlæg m.m. skal være hos redaktør Rebecca Rudd senest 1. november Layout og tryk: Strandbygaard Grafisk, Skjern

16 Afsender: Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør ID K A L E N D E R E N SEPTEMBER ONSDAG 7. SEPTEMBER KL TIL FYRAFTENSMØDE, FOKUS PÅ FAMILIE, FATTIGDOM OG JULEHJÆLP Sted: Hedegårdskirken, Hedeparken 21, 2750 Ballerup Tilmelding: Kjeld Thinggaard Kure: ktk@km.dk / Diakoniudvalget LØRDAG 10. SEPTEMBER KL TIL SENSOMMERTUR TIL NYKØBING FALSTER, KLOSTER- KIRKEN, SUNDKIRKEN OG TORKILSTRUP KIRKE Opsamling ved Islebjerg kirke, Udlejre kirke samt Hillerød banegård. Pris: 350,- inkl. frokost. Kirkekassen kan betale. Tilmelding: Senest den 7. september, Grethe Bahne Madsen, madsen.ullemose@mail.dk / Frederiksborg distriktsforening TIRSDAG 13. SEPTEMBER KL TIL INSPIRATIONSDAG FOR ORGANISTER I HELSINGØR STIFT 2011 Sted: Helsingør Stifts lokaler, Hestemøllestræde 3A, Helsingør Tilmelding: Morten Bech, bech@paradis.dk SØNDAG 18. SEPTEMBER KL TIL STIFTSSTÆVNE I VANGEDE KIRKE, YDRE MISSION Foredrag Rikke Vestergaard:»Svært, men nødvendigt at slippe«mission Afrika Sted: Vangede Kirke, Vangedevej 50, Gentofte Tilmelding: kirkekontoret, inden 12. sep. Udvalget for Ydre Mission TIRSDAG 20. SEPTEMBER STUDIEDAG FOR PRÆSTER Liturgisk Laboratorium - Højmessen under lup Værkstedsarbejde med den svenske pastoralteolog Fredrik Modeus. Sted: Birkerød sognegård, Kirkevej 2, 3460 Birkerød Tilmelding: Jørgen Demant, jtd@km.dk Se side 14 FREDAG 23. SEPTEMBER KL INTRODUKTION TIL COOPERATIVE LEARNING Sted: Tveje-Merløse kirkes sognegård, Gammel Ringstedvej 65, 4300 Holbæk. Tilmelding: Pernille Nærvig Petersen, pnp@km.dk MANDAG 26. SEPTEMBER KL DEBATAFTEN:»HVORDAN REKRUTTERER VI MED- LEMMER TIL DET KOMMENDE MENIGHEDSRÅD?«Oplægsholder: Journalist Bo Nygaard Larsen. Sted: Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej 3 A, 2740 Skovlunde. Tilmelding: Bende Kragh, bendekragh@yahoo.dk / Helsingør Stifts Distriktsforening Syd OKTOBER LØRDAG 1. OKTOBER LANDEMODE I HELSINGØR DOMKIRKE Årets taler: Joakim Garff om Søren Kierkegaard. TORSDAG 6. OKTOBER KL KIRKEFUNKTIONÆRERS ANSÆTTELSESVILKÅR Sted: Stavnsholtkirke, Stavnsholtvej 25, 3520, Farum Se side 15 LØRDAG 8. OKTOBER KONFIRMAND-EVENT, FRILANDSMUSEET Tilmelding er overskredet, kontakt Charlotte Chammon, chch@km.dk for evt. afbudspladser. ONSDAG 12. OKTOBER FORMIDLINGSKURSUS FOR SYGEHUSPRÆSTER Sted: Herlev Hospital Tilmelding: Stinna Ahrenst, stah@km.dk Læs mere: NOVEMBER ONSDAG DEN 2. NOVEMBER KL FYRAFTENSMØDE OM KIRKEN OG DE NYE MEDIER Se side 15 TIRSDAG NOVEMBER TO-DAGS SEMINAR FOR PRÆSTER Eksistenssamtalen: Relation eksistens identitet - i kristelig udlægning Se side 14 ANDRE DATOER FREDAG JANUAR 2012»INSPIRATIONSKURSUS«Sted: Pharmakon, Hillerød. Nærmere om programmet i næste nummer af Stiftsbladet. Distriktsforeningen Sokkelund Herred LÆS MERE OM ARRANGEMENTERNE PÅ: