0. REFLEKSIONSFELT. Korttidshukommelsen er ofte nedsat. Man husker ikke det der skete for 10 min siden eller hvad man er midt i.

Transkript

1 0. REFLEKSIONSFELT Nogle oplever af personligheden ændres f.eks. i kraft af mistede interesser eller adfærd. Svækkelse af sociale færdigheder Pludselige skift i humør: gråd, vrede, glæde Korttidshukommelsen er ofte nedsat. Man husker ikke det der skete for 10 min siden eller hvad man er midt i. Erindringer der ligger år tilbage kan stå helt friske. Flere har svært ved at afstandsbedømme. Hørelsen er muligvis ikke så god. Larm er meget forstyrrende. Nogle for svært ved at genkende mennesker og ting, eller forstå og tolke lyde. Underlaget og niveauforskelle kan være svært at se pga. nedsat syn eller fejltolkning. Sorte/blå farver er svære at se og kan fremstå som huller f.eks. en sort måtte på gulvet. Man spejler rigitgt meget hvad andre gør. Det kan være svært at finde de rigtige ord. Lugtesansen bliver ofte ved med at være god, selv om de andre sanser forværres. Det bliver svært at tale og forstå, hvad der siges. Fornemmelse for tid og sted forsvinder. Mange lever i fortiden, ofte deres formative år. For nogle skaber berøring tryghed, mens det for andre er forbundet med ubehag Mennesker med demens kan let blive overstimuleret af for mange indtryk og input Simple opgaver, som at lave kaffe indeholder mange trin. Det er svært for mange at overskue, hvad næste trin er i selv enkle opgaver. Mange har svært ved at finde ud af, hvor deres krop befinder sig i rummet og i forhold til andre ting. Mange har svært ved at tage initiativ. Nogle mangler evnen til at beherske og sammensætte muskelbevægelser.

2 1. EKSEMPLER PÅ NUDGING Brug inspirationskortene som afsæt for at diskutere og forstå begrebet nudging. Nudging eksempel Udfordring: Adfærdsindsigt: Løsning:

3 Mange Få 2. VÆLG JERES UDFORDRING Udfordringerne læses højt og placeres i diagrammet herunder. Udvælg den udfordring, I ønsker at arbejde videre med. Vælg gerne en udfordring, der ligger udenfor den stiplede kasse. Hvor mange oplever udfordringen Lidt Meget I hvor høj grad er udfordringen skadelig eller til gene for beboerne

4 3. UDFORDRINGENS KERNE Tal om hvornår, hvorhenne udfordringen opstår, så I finder ind til kernenen af udfordringen. Muligvis er der flere grunde til udfordringen, forsøg at finde dem alle. Hvornår på dagen sker udfordringen? Hvor henne sker udfordringen? I boligen, udenfor, i stuen ect. Hvor ofte sker udfordringen? Hvem er tilstede når udfordringen sker? Hvorfor sker udfordringen?

5 4. DEN SPIRENDE IDÉ Hvordan kunne en løsning se ud? Gense eksemplerne fra felt nummer 2, og overvej om disse kan bruges i jeres idé. Find først på idéer hver for sig i stilhed, og del dem med hinanden bagefter. Før I går videre til næste felt, skal I udvælge én idé.

6 5. IDÉUDVIKLING Hvordan tager jeres idé højde for målgruppen, er der noget, der kan tydeliggøres? Hvilken rolle har personalet i løsningen? Træk også gerne på felt nummer 0. Hvordan forholder løsningen sig til beboernes fysiske tilstand? Hvad gør løsningen intuitiv? Hvordan gøres løsningen visuelt tydelig og let afkodelig? Hvordan kan løsningen være gavnlig for flere beboere? Hvorhenne er løsningen optimalt placeret? Hvordan er personalet indtænkt i løsnignen?

7 6. DEN FÆRDIGE IDÉ Udfyld så præcist som muligt løsningskortet med jeres færdige idé. Planlæg derefter i detaljen hvordan implementeringen af løsningnen skal foregå. 1. Den færdige idé Udfordringen: Adfærdsindsigt: Løsning: 2. Kan løsningen implementeres med det samme, eller kan der laves en prototype på løsningen, som let kan testes? Hvilke arbejdsopgaver er forbundet med implementeringen og hvordan vurderes der om nudget virker efter hensigten? Desuden anbefales det at fastlægge, hvem der udfører arbejdet, hvilke materialer der er nødvendige og hvem, der har det overordnede ansvar?