I skyggen af et folkedrab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I skyggen af et folkedrab"

Transkript

1 I skyggen af et folkedrab Rwanda ti år efter T i d s s k r i f t f o r i n t e r n a t i o n a l e s t u d i e r DIIS - København DEN NY VERDEN 2004:2 I skyggen af et folkedrab 1

2 Mary Kayitesi Blewitt Arrene fra folkemordet Aldrig mere? Efter Holocausts rædsler var blevet afdækket og dets gerningsmænd dømt, sagde det internationale samfund Aldrig mere. Men overlagte forsøg på at udrydde hele folkeslag er ulykkeligvis ikke begrænset til det tidlige tyvende århundredes historiebøger. Siden hen har folkemord fundet sted i Bosnien og Rwanda, for bare at nævne to steder. Medierne har været tilbøjelige til at underspille folkemord, eller endda fremstille det, som i Rwandas tilfælde, som stammekrig. Det internationale samfund har ikke grebet ind for at forhindre folke-mord, ej heller meldt sin støtte til de overlevende efter sådanne forbrydelser. Uanset hvad man har lært, forbliver de overlevende glemt, og udsatte grupper kan ikke føle sig sikre på, at aldrig mere virkelig betyder aldrig mere. Hundrede dages svigt ti års lidelser Det er først nu, ti år efter krigen og det grufulde folkemord, der med et i 1994 bragte Rwanda i verdens søgelys, at indbyggerne i dette lille, smukke afrikanske land langsomt begynder at lægge den mest traumatiske periode i landets historie bag sig. Ingen ved præcist, hvor mange mennesker, der døde i det vilde myrderi, der fandt sted i løbet af 100 skæbnesvangre dage i 1994, men det er anslået, at omtrent en million mennesker omkom. I løbet af 100 dages massemord, iværksat som politisk strategi af regeringen i et forsøg på at fastholde magten, blev hele grupper af det etniske mindretal tutsierne udslettet sammen med mange moderate hutuer. For at gøre ondt værre vendte hele verden ryggen til Rwanda og så uvirksomt til, mens massakrerne fortsatte. Efter dette er der blevet gjort enorme anstrengelser for at imødegå Rwandas komplekse problemer. Men arven efter denne død og ødelæggelse er en generation af overlevende, som ikke alene er traumatiserede af deres oplevelser under folkemordet, men som også skal overvinde tab, fattigdom, HIV-smitte som følge af voldtægt, og andre onder. DEN NY VERDEN 2004:2 Arrene fra folkemordet - Aldrig mere? 21

3 DEN NY VERDEN 2004:2 Mary Kayitesi Blewitt Men som så mange tidligere grusomheder er folkemordet blevet glemt. Da mændene med macheterne endelig blev standset i juli 1994, blev det antaget, at historien om folkemordet var slut. Men Rwandas arv efter folkemordet er langt fra forsvundet. De anslået kvinder, der blev voldtaget og med overlæg smittet af HIV-positive mænd i 1994, fik deres liv skånet for at dø en langsom død af HIV/AIDS. Flere kvinder har vidnet om, at stort set alle voldtægterne fandt sted, efter de var blevet tvunget til at overvære hvordan deres familier blev slagtet. Kun du får lov at leve, blev de ofte fortalt af voldtægtsmændene, så du kan dø af sorg. Verden overlod Rwanda til folkemord, tortur, lemlæstelse og seksuel vold. De FN-styrker, som kunne have stoppet det, blev fløjet ud af landet, og udenlandske regeringer instruerede deres mandskab i ikke at bruge ordet folkemord, fordi det ville indebære en forpligtelse til at reagere. Som FN-missionens øverstbefalende, general Roméo Dallaire, sagde: Mens det meste af verden så den anden vej, fortsatte slagteriet og voldtægterne ufortrødent. Det internationale samfund svigtede Rwanda i Det efterfølgende forsøg på at skaffe retfærdighed har været langsommeligt og kostbart. Nu truer et nyt folkemord på grund af manglen på midler, der kan sikre de HIV/AIDS-smittede adgang til antiretroviral medicin. De overlevendes fond Næsten alle mine slægtninge var blandt de dræbte: Halvtreds medlemmer af min familie. Kun min brors kone og hendes to børn overlevede. Jeg var heldig. I det mindste ved jeg, hvor de blev dræbt. De befandt sig i min bedstefars hjem, hvor de altid søgte tilflugt i urolige tider. Men denne gang var der ingen sikre tilflugtssteder. Sammen med andre tutsi-familier blev de brutalt og koldblodigt nedslagtet. Eftersom jeg ikke var i landet, da folkemordet begyndte, undslap jeg massakren. Hvis jeg havde befundet mig i Rwanda, ville jeg med sikkerhed have været enke nu eller død. Jeg kan kun forestille mig, at mit liv blev skånet, så jeg kan hjælpe andre, der ligesom jeg overlevede. Så da jeg vendte tilbage til England efter otte måneders frivilligt arbejde for Rwandas Ministerium for Rehabilitering, hvor jeg havde arbejdet for at genforene familier og søgt efter døde, oprettede jeg de Overlevendes Fond (Survivor s Fund, SURF). Jeg følte pligt til at hjælpe mit folk, en pligt der var så meget desto mere tvingende i lyset af de hundreder af overlevende i England, som ingen støtte modtog. 22 SURF hjælper og støtter ikke blot overlevende i England, men også i Rwanda gennem samarbejdet med græsrodsorganisationer som fx AVEGA.

4 Dette udgør kun en mindre del af vores opgaver. Vi sikrer også, at de overlevendes stemmer bliver hørt, at erindringerne om folkemordet bliver holdt i live, og at ofrene aldrig bliver glemt især dem, der ti år senere stadig lever med arrene. Vi ønsker, at så mange som muligt hører de overlevendes beretninger. Beretninger som fortæller hele sandheden, som advarer os om, hvad mennesket er i stand til, og som minder os om de lidelser, vi aldrig mere må lade overgå nogen nogetsteds i verden. Mændene med macheter Myrderierne blev ført an af de bander, der var kendt som Interahamwe, et ord fra kinyarwanda, der betyder de som angriber sammen. Disse mænd, der var nådesløse og utæmmede i deres vildskab, var primært arbejdsløse og oprørske unge, optrænet til massemord af Præsidentens Garde og indoktrineret med had til tutsierne. Interahamwe benyttede sig af frygtelige drabsmetoder, hvor de brugte macheter, sømbesatte køller, økser, knive, skydevåben, granater og selv landbrugsredskaber såsom hakker som våben. De tævede folk ihjel, skar lemmer af, begravede ofre levende, druknede andre og voldtog kvinder. Mange overlevende har den dag i dag ar på underarmene fra machetesår, som blev tilføjet dem, mens de forsøgte at beskytte ansigt, hals eller hoved mod slagene. Mens tusinder af tutsier omkom i massakrerne, blev hundredevis dræbt en for en i folkemordets vanvid. De blev fanget i deres hjem, jaget ud af sumpe og skove og standset, voldtaget og nedslagtet ved vejspærringer. Mange ofre endte i massegrave, nogle begravet mens de endnu trak vejret og råbte på hjælp. Talløse tusinder af unavngivne skeletter er den dag i dag synlige over hele Rwanda, bevaret som mindesmærker på de steder massakrerne fandt sted, i kirker og i skoler. Bridgette Sheema var kun 15, da Interahamwe kom til hendes hjem en tidlig morgen i 1994: Mine forældre var rædselsslagne. Deres ansigter var fordrejet i desperation og hjælpeløshed. Selv de kunne ikke beskytte os. Jeg undslap og kravlede op i træ. Mens jeg sad der og skælvende kæmpede for at sidde stille, blev min mor trukket ud af huset og hakket ihjel, mens hun bad om nåde. Den dag i dag er det, det eneste minde jeg har om min mor. Interahamwe forsvandt med vores ejendele. Jeg samlede resterne af min mor op, varme efter at have ligget i solen, og bar hende tilbage til huset. Min far og mine fire brødre var døde. Jeg vandrede formålsløst rundt hele natten i dybt chok. Mange mennesker gik forvildede rundt. DEN NY VERDEN 2004:2 Arrene fra folkemordet - Aldrig mere? 23

5 DEN NY VERDEN 2004:2 Mary Kayitesi Blewitt 24 Til sidst blev jeg stoppet ved en vejspærring. Interahamwe trak tøjet af mig og voldtog mig på skift. De beholdt mig der i ugevis. Voldtægt som våben Folkemordet var skueplads for en udbredt brug af voldtægt som våben. Det var som led i en overlagt strategi beregnet på at ødelægge samfundets fundamentale struktur af mellemmenneskelige relationer, og knuse ofrenes følelse af tryghed og identitet. Ikke alene overværede rwandiske kvinder og piger torturen af og drabene på deres familier og ødelæggelsen af deres hjem de blev også udsat for brutale former for seksuel vold: Voldtægt, gruppevoldtægt og seksuel lemlæstelse. Mange døde af mishandlingen. Højgravide og kvinder der lige havde født var ikke undtaget. Kvinder i alle aldre var mulige ofre det yngste voldtægtsoffer var kun 6 år i 1994 og det ældste 71: Gerningsmændene skelnede ikke. De fleste af de overlevende bærer mærker efter machetehug og mentale såvel som fysiske ar. De skal ikke blot overvinde traumerne efter en sådan mishandling; deres lidelser forværres af den yderligere efterfølgende sociale isolation. Efter folkemordet døde en række kvinder som følge af de klodset og primitivt udførte aborter, som de tyede til, da de opdagede at gerningsmændene havde gjort dem gravide. Abort er ulovligt i det hovedsageligt katolske Rwanda. De kvinder som har født deres mishandleres børn kalder dem skæbnebørn eller de slette minders børn. Mange af voldtægtsofrene er i dag ved at dø af HIV/AIDS på grund af manglen på medicin, almindelig fattigdom, traumer og isolation. Af de kvinder, der blev smittet i 1994, er så godt som alle enten døde eller døende. Rwandas børn, som allerede har mistet deres øvrige familie, venter nu på at møde fremtiden alene. Uweras vidnesbyrd Uweras vidnesbyrd er typisk for de kvinder, der blev voldtaget og smittet med HIV under folkemordet. Hun berettede om sine oplevelser som led i SURF s Hearing & Healing: A Remembrance Initiative for Rwanda: Jeg var syv måneder henne i sommeren 1994, da mine naboer og jeg flygtede fra vores landsby. Før slagteriet begyndte, lykkedes det mig at gemme mig oppe i et træ, hvor jeg blev i flere dage. Jeg mistede fornemmelsen af, hvor lang tid jeg opholdt mig i træet, men omsider mente jeg, at det var sikkert at forlade det. Den nat kom jeg ned for at søge efter mad. Det jeg fandt var ligene af min mor, mine børn, mine sø-

6 stre og brødre deres lig var blevet smidt i en latrinkule. Min far var blevet dræbt flere dage tidligere lige under det træ, som jeg gemte mig oppe i. Den nat kravlede jeg ned for at begrave ham alene gravede jeg en grav. Jeg opdagede, at min 6-årige datter stadig var i live. Sammen forsøgte vi at slippe væk fra området, men vi nåede ikke langt, før vi blev fanget. Min lille pige blev voldtaget på skift af tre mænd. Ja, jeg ved, hvem de var. Ja, jeg kan navngive dem. Så voldtog de mig for øjnene af min datter. Vi blev begge efterladt for at bløde ihjel. Jeg håbede, at det barn jeg bar ikke ville dø; jeg havde allerede mistet to af mine børn. Min 16-årige datter Safari og jeg er nu HIV-positive. Vi ved begge, hvordan vi blev smittet. Min lille pige, som nu er ti, er negativ. Men mit helbred bliver dårligere. Safaris immunsystem er stabilt. Men jeg frygter for begge mine børns fremtid. Hvis min datter, som nu er 16 år, kunne få antiretroviral behandling, ville hun have en chance for at leve længere. Så ville hun være i stand til at tage sig af sin yngre søster. Uden hende går min lille pige en fremtid i møde som forældreløs og uden nogen til at tage sig af hende. Hele min familie blev dræbt. Jeg har ingen familie at støtte mig til. Tabt barndom Folkemordets grusomme ideologi skånede ikke børn. Man har vurderet, at omkring en tredjedel af dem, der blev dræbt under folkemordet i Rwanda, var børn omkring børneofre. Tvunget eller opmuntret til det af voksne dræbte børn andre børn. Mere end halvdelen af børnene i Rwanda så familiemedlemmer blive dræbt, og de fleste så andre mennesker blive hakket ihjel. Gravide kvinder, spædbørn og små børn blev slagtet. Nogle Interahamwe flåede spædbørn fra deres mødres rygge og dræbte dem. De børn som overlevede blev trukket levende ud fra bunkerne af lig eller fundet, mens de vandrede rundt alene i de øde gader uden mål og med. Nogle havde overlevet ved at gemme sig i skabe eller buskadser, hvorfra de kunne høre deres familier blive massakreret, mens de selv intet kunne gøre. I 1998 udgav Rwandas socialministerium statistikker, der viste, at børn og unge under 19 år havde overlevet blodbadet. I dag forholder verden sig med ligegyldighed overfor disse overlevende, hvoraf mange er forældreløse. De forbliver glemte og oversete. DEN NY VERDEN 2004:2 Arrene fra folkemordet - Aldrig mere? 25

7 DEN NY VERDEN 2004:2 Mary Kayitesi Blewitt 26 Et råb om retfærdighed: Jeg er rede til at tilgive, men der er ingen der har undskyldt Myrderierne er ganske vist ophørt, men smerten fortsætter for millioner af rwandere. Nu kommer retfærdigheden i centrum, for indtil retfærdigheden sker fyldest kan hverken enkeltpersoner, lokalsamfund eller nationen som helhed komme videre. Folkemordet i Rwanda handlede ikke om dunkle spørgsmål om afrikansk etnicitet eller om et irrationelt udbrud af uforklarligt barbari. Det var et resultat af den menneskelige natur, og det kunne være sket hvor som helst som også Holocaust har vist det. Hvis ikke vi ser folkemord som det virkelig er, og gør op med det på rette vis, så kan det ske igen, hvor som helst, når som helst. Det internationale samfunds langsommelighed med hensyn til anerkendelsen af folkemordet i 1994 og den manglende politiske vilje til indgriben genspejles i den efterfølgende forsømmelse af at retsforfølge gerningsmændene som siden hen er flygtet fra Rwanda. Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda (ICTR), som ligger i Tanzania, blev etableret af FN i ICTR har kæmpet for at sikre udleveringen af anklagede fra de lande, hvor de opholder sig, oplevet ledelsesmæssige og logistiske problemer fx med at få bragt vidner fra Rwanda til Arusha samt et problematisk forhold til den rwandiske regering, men resultaterne er efter 10 års arbejde nedslående. På trods af at domstolen har et personale på over 800 og har brugt mere end en halv milliard dollar, har arbejdet indtil videre blot resulteret i en håndfuld domme. 19-årige Bernadette, der blev gjort forældreløs under folkemordet, føler ikke længere, at der er udsigt til retfærdighed: Jeg ved ikke, hvordan vi skal kunne blive hjulpet i vores søgen efter retfærdighed. Jeg er alene, eftersom hele min familie blev dræbt. Hver gang jeg tager tilbage til mit fødested for at spørge mine tidligere naboer om, hvem der dræbte min familie, siger de, at de ikke ved noget om det. Jeg kendte ikke de mænd, der voldtog mig, og jeg ville ikke ane, hvordan jeg skulle føre en sag mod dem ved en domstol. Både Rwandas regering og folk har tillid til, at positive værdier som tolerance og retfærdighed kan etableres mellem de overlevende og gerningsmændene via tilvejebringelsen af gensidig forståelse og respekt for andre mennesker og menneskerettigheder. Dette er dog kun muligt, når morderne påtager sig det fulde ansvar for deres gerninger, og retfærdigheden er sket fyldest. Ti år efter folkemordet kalder de overlevende bare det at overleve en pinsel. De er traumatiserede, de har både fysiske og mentale skader, og mange lever i fattigdom. Arven efter folkemordet hjemsøger dem fortsat. Ingen større institutioner har meldt sig med støtte til de overlevende: Dem som undslap massakrerne forventes blot at komme på fode igen og leve videre. Mens nogle overlevende dør af sult, modtager de fængslede

8 tre måltider mad om dagen. Fanger har ifølge folkeretten rettigheder, og der er foranstaltninger til støtte for de anklagede, men hvem er der til at støtte ofrene, så snart kameraerne og medierne er forsvundet? Ved krigens afslutning var mere end personer tilbageholdt under mistanke for at have organiseret eller deltaget i folkemordet. Retssagerne begyndte i slutningen af 1996, men konfronteret med det enorme antal sager besluttede regeringen sig for at benytte Gacaca-retssystemet. Det er en modificeret udgave af det traditionelle rwandiske system til konfliktløsning i lokalsamfundet, og man håbede, at brugen af det ville fremskynde retssagerne og landets tilbage-venden til normale tilstande. Forsøg på at omgå denne proces og skyde genvej er at risikere, at historien gentager sig. Løsladelsen af tusindvis af anklagede, som fandt sted for nylig, blot fordi fængslerne var overfyldte, er ikke retfærdighed for de overlevende, som allerede har ventet for længe. Andre anklagede blev løsladt gennem Gacaca og dræbte efterfølgende 30 overlevende i Gikongoro-området. Dette kan ikke kaldes retfærdighed. Gertrude i Cyangugu er tynget af fortvivlelse og bekymringer om retfærdighed: De mennesker, der dræbte vore familier, bliver stillet til ansvar gennem Gacaca. Men ingen nærer noget virkeligt håb om, at ofrene vil opnå egentlig retfærdighed. Ingen vil stå til ansvar for deres forbrydelser. Mens de overlevende forsøger at komme med detaljer om, hvad de så og hørte, så benægter familierne til gerningsmændene det der skete. De påstår, at de overlevende er syge i sindet af traumer og deres brændende ønske om hævn. Nu er vi bange for at vidne offentligt, da vi frygter at blive brændt levende i vores hjem. De overlevende mener, at de uskyldige skal løslades. Men der bør oprettes et system til at beskytte overlevende og vidner mod hævntogter, når de anklagede bliver løsladt. Retfærdighed i det omfang, der er brug for i Rwandas, er kompliceret, og ingen enkelt løsning kan sikre de overlevende fuldkommen retfærdighed. Men hurtige løsninger resulterer måske blot i senere skade for landet. Det internationale samfund forventer, at rwanderne skal søge forsoning, men ingen kan tidsbegrænse det enkelte menneskes forsøg på at tilgive og glemme. I mellemtiden er det de overlevende, der er blevet glemt. De har ikke modtaget nogen kompensation eller erstatning for, hvad der overgik dem. Selvom Gacaca-processen giver de overlevende mulighed for at opklare, hvem der var indblandet i mordene på deres kære og hvorfor, så er det for meget at forvente, at de skal forsone sig efter ti år, hvor alle har svigtet dem. Forsoning bliver anset for at være rwandernes ansvar, men i virkeligheden bør det være det internationale samfund, der forsoner sig med rwanderne. Det var det internationale samfunds handlinger, der i 1994 kunne have reddet liv. DEN NY VERDEN 2004:2 Arrene fra folkemordet - Aldrig mere? 27

9 DEN NY VERDEN 2004:2 Mary Kayitesi Blewitt Forpligtelsen til at sikre, at viljen og midlerne til at opnå retfærdighed er til stede, påhviler både Rwanda og det internationale samfund. Håndteringen af situationen efter krigen og folkemordet og genopbygningen af landet er krævende opgaver, som fordrer betragtelige materielle og finansielle midler. Rwandas regering overtog et ødelagt, forarmet land. Manglen på sikkerhed, lov og orden gjorde oprettelsen af regeringsstrukturer til første prioritet. I 1999 oprettede regeringen dog en fond, Regeringens Fond for Overlevende (FARG), som alle skatteydere bidrager til. Men med så mange behov at dække har fondet kun formået at finansiere uddannelse til forældreløse. Rwanda er afhængig af økonomisk bistand fra det internationale samfund for at kunne brødføde og tage vare på sårbare grupper, både overlevende og fængslede. En gavmild og medfølende indstilling fra det internationale samfunds side er påkrævet for at lette byrden og gøre national genopbygning til en realitet. Den vigtigste besked fra de overlevende er en bøn om retfærdighed. Sandheden skal frem, og morderne drages til ansvar. Først når det er sket, kan forsoning og national genopbygning finde sted. De efterladtes hverdag Størstedelen af støtten til overlevende er kommet fra de overlevende selv gennem lokale foreninger, der skød op overalt efter folkemordet for at tage sig af de mange sårbare grupper. De vigtigste organisationer på området er: AVEGA (Foreningen af Folkemordets Enker), børnevelgørenhedsinstitutionen Barakabaho, paraplyorganisationen Ibuka, Solace Ministries, Uyisenga N Manzi, ARJ Impuhwe og ASRG Mpore. Kun begrænset international støtte har fundet vej til de overlevende. På trods af dette, og på grund af de lokale foreningers ukuelighed, er det dog lykkedes de overlevende at opbygge selvværd, samhørighedsfølelse og tillid til sig selv. Blandt disse organisationers programmer er: Psykosocial Støtte. Dette program har været afgørende for at skabe mening i de overlevendes oplevelser. Lindring gennem samtale har gjort det muligt for visse overlevende at påbegynde den vanskelige opgave at formidle deres lidelser og frygt. Det har sat nogle af dem i stand til at genvinde deres identitet og komme videre med tilværelsen. Uddannelsesstøtte. I mange hjem er overhovedet et barn, der har været tvunget til at forlade skolen for at tage sig af sin familie. Lokalforeninger har kunnet supplere regeringsstøtten ved at indkøbe skolematerialer til forældreløse. 28 Sikring af levebrød. Ved at styrke familiers mulighed for at tjene til livets ophold har indkomstgenererende projekter givet overlevende en redningsline.

10 Husbyggeri. Husly er første prioritet for de mange overlevende, som mistede deres hjem under folkemordet eller var nødt til at forlade deres egn på grund af fortsatte trusler fra dem, der myrdede deres familier. I den hensigt at sørge for fredfyldte omgivelser, der gør det muligt for overlevende at håndtere fortiden, bygger lokalforeninger til stadighed huse til de mest sårbare overlevende. Optræning i erhverv og håndværk. Dette program har været essentielt for at sikre børn uden formel uddannelse muligheden for at erhverve sig færdigheder, der sætter dem i stand til at være produktive og dermed tjene til livets ophold. Adgang til antiretroviral behandling. Især voldtægtsofrene lider endnu; mange har ingen udsigt til at komme sig. Blot en lille andel af kvinderne har takket være hjælp fra humanitære organisationer og kirker adgang til antiretroviral medicin. At forsyne HIV/AIDS-ramte enker i Rwanda med denne behandling ville ikke blot redde liv, men er livsnødvendig for den økonomiske genopbygning af landet. I mangel på en kur og adgang til HIV-medicin er det i stedet for lokalforeninger, der sørger for medicinsk støtte til kvinder, så de kan bekæmpe infektioner og bevare deres immunsystemer sunde. Men også disse organisationers anstrengelser er i høj grad begrænset til et lille antal overlevende. Væsentligheden af de sociale netværks støtte til enkeltpersoner kan næppe overvurderes i lande som Rwanda, hvor statens evne til at tilbyde socialog sundhedsydelser er begrænset, og arbejde og husly er en mangelvare. For mange andre er der intet liv efter folkemordet: En stor del har mistet hele deres familie familien der i Afrika udgør samfundets rygrad. Disse står ofte tilbage uden netværk eller adgang til sundhedsydelser. Andre er meget fattige, i stort omfang smittet med HIV/AIDS, og tilmed ansvarlige for store familier. Således bliver den positive effekt af disse programmer reduceret af folkemordets eftervirkninger, i særdeleshed sygdom og dødsfald som følge af HIV/AIDS. De voldtægtsmænd, som med overlæg smittede kvinder og piger med HIV, og som nu tilbageholdes af krigstribunalet i Arusha, får gratis behandling og HIV-medicin, mens deres ofre dør uden at efterlade penge til køb af så meget som en kiste. Opretholdelsen af status quo, hvor størstedelen af de HIV/AIDS-smittede ikke har adgang til effektiv behandling, udgør en daglig krænkelse af menneskerettig-hederne. Ingen kan genoplive den million mennesker, der døde under folkemordet, men det er bestemt ikke uden for regeringernes, de internationale institutioners og NGO ernes rækkevidde ved samarbejde at genopbygge disse kvinders livskvalitet. Et andet almindeligt problem for overlevende er traumer. Tusinder af traumatiserede mennesker modtager støtte fra blot en håndfuld uddannede terapeuter. Især de, som har født deres mishandleres børn, må DEN NY VERDEN 2004:2 Arrene fra folkemordet - Aldrig mere? 29

11 DEN NY VERDEN 2004:2 Mary Kayitesi Blewitt 30 betale en høj pris; deres familier fornægter dem og deres børn. At blive fornægtet af sine få overlevende slægtninge er en kilde til følelsesmæssige kvaler, som vi næppe kan forestille os, og isolationen øges endvidere af den stigmatisering som voldtægt, ensomhed, magtesløshed og tab af værdighed forårsager. Det som først og fremmest optager tankerne hos de enker og forældreløse, der fungerer som familieoverhoveder, er at sørge for børnenes livsnødvendigheder. På grund af den kroniske mangel på egnede boliger frygter de, at deres børn, som for det meste ingen eller kun få yderst fattige slægtninge har, vil blive hjemløse, når de selv ikke længere kan være der for dem. Nogle må også kæmpe for de børn, som har behov for særlig omsorg som følge af traumer. Disse unge mennesker var vidne til ekstreme voldshandlinger, nogle blev tvunget til at se på, mens deres mødre blev voldtaget. Den eneste kilde til opmuntring findes i de overlevendes mulighed for at støtte sig til hinanden gennem lokale foreninger, der samler forældreløse, enker og de mest trængende overlevende. En dødbringende arv Voldtægt har i sig selv øget spredningen af HIV/AIDS. I årene efter massevoldtægterne fandt sted i Rwanda, er ofrene gradvist blevet klar over faren for HIV/AIDS, og en del er blevet testet. 70% af de kvinder, som har ladet sig teste, er HIV-positive. Følelsesmæssige, økonomiske og praktiske forhindringer afholder mange kvinder fra at få fastslået deres HIV/AIDS-status. Selvom de ikke har fået lægelig bekræftelse, har flere en mistanke om, at de er smittede. Deres modvilje mod at blive testet stammer hovedsageligt fra følelsen af den magtesløshed, de føler på alle livets områder, og især med hensyn til HIV/AIDS. I de fleste tilfælde kan de enkelte ofre ikke bevise, at de blev smittet som følge af voldtægt, men de mulige følger af gruppevoldtægt og seksuel tortur er åbenlyse. På den anden side blev mange overlevende såret af macheter, spyd og stumpe våben, og blodet fra andre mennesker blev spredt, når Interahamwe brugte deres mordvåben mod det ene offer efter det andet. På denne måde kunne blodet fra et offer spredes til et andet, hvilket derfor førte virus videre. Den relativt høje forekomst af HIV-smitte i Rwanda i 1994 og den kendsgerning, at et anseligt antal ofre blev voldtaget mere end én gang, betyder, at mange blev smittet som følge af voldtægt. Eftersom de psykiske følger efter folkemord er nemmere at skjule end de fysiske, lider mange overlevende i stilhed under deres traumer. Der er bred enighed om, at antallet af overlevende, som har talt om, hvad

12 der overgik dem, er få i forhold til det samlede antal ofre. Hvad enten de er unge eller gamle, HIV-smittede eller ej, er deres udsigter dystre. De forventer ikke at leve længe, og deres største frygt angår deres børn. Ofrenes muligheder for at forbedre deres tilværelse er begrænsede og deres problemer særdeles virkelige. Deres ringe helbred forhindrer dem i at tænke på fremtiden, i stedet fokuserer de hårdnakket på folkemordet og den bitterhed og smerte, der er forbundet med det. Adèle mistede fem børn og sin mand. Udover sorgen må hun kæmpe med erindringen om voldtægterne: De grusomheder jeg oplevede under folkemordet, har påvirket mig dybt. Jeg kan ikke glemme dem. Det er ufatteligt at se nogen, som netop har myrdet dine brøde og søstre, dine forældre, vende sig mod dig og kræve, at du går i seng med ham. Vores moral var stærkt medtaget, og selv nu er følelsen ikke forsvundet. Det er umuligt at slå ud af hovedet. Jeg er plaget af problemer, som jeg ingen løsning har på, sagde Dativa. Bekymring for hendes børns helbred og fremtid, mad, medicin, ensomhed og tabet af værdighed hjemsøger hende. Alle områder i mit liv er fortvivlende. Jeg har så mange behov, som jeg ikke ved, hvordan jeg skal dække. Verden har endnu ikke lært På trods af begivenhederne i Rwanda synes verdenssamfundet stadig ikke at forstå. Darfur er blot et enkelt nutidigt eksempel. Det internationale samfund siger en masse og debatterer vidt og bredt behovet for at handle, men gør tilsyneladende meget lidt. Beklageligvis forekommer det som om historien får lov til at gentage sig nu, hvor vi begynder at høre alt for velkendte historier fra Sudan om etnisk udrensning og massevoldtægt. Ikke alene har verden tilsyneladende ikke lært af handlingslammelsen i løbet af det rwandiske folkemords 100 dage; den har heller ikke forstået følgerne af de sidste ti års ineffektivitet efter folkemordet. Som vist ovenfor tilsidesættes de efterladte fra folkemordet fortsat. De overlevendes budskab er: læren af folkedrabet bliver ofte debatteret, men sjældent lært folkemordet i Rwanda blev planlagt, kontrolleret og udført, mens verden stiltiende så til de overlevende efter folkemordet i Rwanda har hverken forventninger eller tillid til det internationale samfund. At de allerede er blevet svigtet en gang er nok. Den sørgelige lære for dem er, at de ikke kan stole på andre end sig selv de overlevende vil aldrig lade verden glemme den million mennesker, der omkom i Rwanda, eller de overlevende, der til stadighed kæmper for retfærdighed DEN NY VERDEN 2004:2 Arrene fra folkemordet - Aldrig mere? 31

13 DEN NY VERDEN 2004:2 Mary Kayitesi Blewitt Det er den røde tråd i hele SURF s arbejde; ønsket om at sikre, at de overlevendes stemmer bliver hørt, at erindringen om folkemordet bliver holdt ved lige, og at ofrene aldrig bliver glemt i særdeleshed dem, der stadig lever med arrene efter folkemordet i Rwanda. Ulykkeligvis stoppede folkemordet ikke, da myrderierne hørte op. Det fortsætter den dag i dag. Manglen på handling bidrager til forestillingen om straffrihed, som igen fremmer nye forbrydelser mod menneskeheden. Men vi har alle et ansvar for at forhindre menneskelig lidelse. Hver og en af os må løfte vores del af ansvaret og give vores mening til kende. Mary Kayitesi Blewitt er formand for Survivors Fund. Litteratur Oversat af Anna De Laine. Besøg for flere oplysninger om SURF s arbejde. African Rights Broken bodies, torn spirit. Living with genocide, rape and HIV/AIDS. London: African Rights. Keane, Fergal Season of blood: A Rwanda journey. England: Penguin Books. 32

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Dobbelt forhold: Familie og pornografi

Dobbelt forhold: Familie og pornografi Fra Church News, 24. marts 2007, af Sarah Jane Weaver Dobbelt forhold: Familie og pornografi Oprettet: 31. marts 2007 De fleste kvinder kan hjælpe deres ægtefælle med at hæve sig over pornografi - og bevarer

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Den forældreløse GENERATION

Den forældreløse GENERATION HIV & AIDS AF EVA NITSCHKE Den forældreløse GENERATION Fridah viser Antallet af forældreløse børn i Zambia stiger eksplosivt. Forældrene dør af aids, og den afrikanske storfamilie er ved at bryde sammen

Læs mere

DEN NY VERDEN 2004:2 I skyggen af et folkedrab

DEN NY VERDEN 2004:2 I skyggen af et folkedrab DEN NY VERDEN 2004:2 I skyggen af et folkedrab 1 DEN NY VERDEN 2004:2 Kolofon 2 Faglige redaktører på dette nummer: Martin Mennecke Elisabeth Moltke Ansvarshavende redaktør: Jesper Linell Tekstredaktion

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Noget om hovedrengøring

Noget om hovedrengøring 1 Noget om hovedrengøring Prædiken til 3. søndag i fasten I Det er marts måned; foråret så sagte kommer; solen er igen i tiltagende. For mig er der en ting, der hører foråret til nemlig forårsrengøring.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Et hul i taget. Huskevers: En ven kan være mere trofast end en bror. (Ordsp 18,24)

Et hul i taget. Huskevers: En ven kan være mere trofast end en bror. (Ordsp 18,24) LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 3 Et hul i taget Ugens tekst og referencer: Luk 5,17-26. Den store Mester, kap. 27. Huskevers: En ven kan være mere trofast end en bror. (Ordsp 18,24) Hovedformålet er, at

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah er født i Algeriet, men var bosat i Bosnien. Han har været tilbageholdt på uden sigtelse siden januar 2002. Anklagerne mod Bensayah bygger på usikre

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

Psykolog i MOZAMBIQUE

Psykolog i MOZAMBIQUE UDSTATIONERET AF ELSEBETH ALLER Psykolog i MOZAMBIQUE FOTOS: ELSEBETH ALLER Da Maria Christensen flyttede med sin familie til Mozambique blev hun hurtigt psykolog for de mange udlændinge i landet. Snart

Læs mere

Den sidste vilje giver ro

Den sidste vilje giver ro foto ı morsi Den sidste vilje giver ro I dag lever vi sammen på mange forskellige måder. Nogle lever i ægteskab, andre ikke. Et testamente sikrer, at ens arv bliver fordelt til de mennesker, man ønsker

Læs mere

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker 1. Med vilje at forårsage fysisk skade på en selv, som følge af impulsive handlinger Tanker om at springe ud fra et højt vindue Tanker om at springe

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere