Regnskovens rigdomme. fra orangutanger til oliepalmer. for en vild verden. Artikel af Kathrine Skeie på side. 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regnskovens rigdomme. fra orangutanger til oliepalmer. for en vild verden. Artikel af Kathrine Skeie på side. 8"

Transkript

1 Dansk Zoologisk Selskab s emagasin Dec 2011 for en vild verden 24 Matriarkernes Fald Ditte Dahl Lisbjerg 16 Bjørnefarme Anne Sofie Meilvang 29 Hajen og Mennesket Theuns Hurter Regnskovens rigdomme fra orangutanger til oliepalmer Artikel af Kathrine Skeie på side. 8

2 2 Habitat 2011 er skovenes år Indeværende år, 2011, er af de Forenede Nationer blevet udråbt til Year of Forests Internationalt skovår. Formålet med skovåret er at skabe opmærksomhed omkring den hast, hvormed verdens skove ødelægges og forsvinder. Men også at fremhæve vigtigheden af bevarelsen af skovene, som udgør et uundværeligt livsgrundlag for mindst 1,6 milliarder mennesker. Bevarelsen af verdens skove er også vigtig for resten af verdenssamfundet. Omend vi ikke er bevidste om det til dagligt, er vi dybt afhængige af de servicer skovene yder. Verdens skove renser vores drikkevand, og den luft vi indånder, de gøder jorden, som vi dyrker, og forsyner os med livsvigtig medicin og huser millioner af dyre- og plantearter. Og så har vi endnu ikke nævnt skovenes evne til at lagre CO2 og dermed modvirke globale klimaforandringer. Endnu en funktion, der er af uvurderlig værdi for os alle. I dette nummer af Habitat ser vi på, hvordan det står til med verdens skove lige nu og på hvilke tendenser - håb, fremskridt og udfordringer - der tegner sig for fremtiden. Et af de steder i verden, hvor skovfældning udgør et meget alvorligt problem, er i Indonesien og Malaysia. Her fældes til stadighed store mængder tropisk skov til fordel for, især, palmeolieplantager. En rapport, som netop er blevet udgivet af UNEP, viser, at skovfældningen i disse områder er tiltaget de seneste år. Et fænomen, der ikke alene udgør en trussel i form af stigende CO2-udledninger, men som også truer med at udrydde mange af de helt særlige dyrearter, der har hjemme i skovene, heriblandt orangutangen. I artiklen Regnskovens rigdomme fra orangutanger til palmeolie stiller vi skarpt på et af verdens 34 biodiversitet hotspots, Sundaland, der omfatter tropiske øer, heriblandt Borneo og Sumatra. I Sundaland hotspottet kæmper en række naturbevarende organisationer for at bevare regnskoven og de mange truede dyrearter, hvoraf mange kun findes her. Blandt aktørerne er den danskledet NGO, Red Orangutangen, som arbejder for at bevare en af vores nærmeste slægtninge; det smukke og karismatiske skovmenneske, orangutangen. Skove i hele verden er under pres. Men Habitat retter opmærksomheden mod Afrika hvor en ny form for skovforvaltning finder sted blandt andet i Tanzania, hvor den er blevet meget populær. Vi ser i dette nummer af Habitat nærmere på, hvilke muligheder der er for at involvere lokalbefolkningen i skovbevarelse på en måde, som kommer både skov og mennesker til gode. Herudover bringer vi dig naturligvis også en række andre spændende artikler om naturen fra nær og fjern, fra hajer til næsehorn og stjålne fotofælder. Med dette nummer af Habitat i hånden, eller på skærmen, ønsker vi dig velkommen i det grønne og i godt selskab. Rigtig god læselyst! kathrine SKEIE Illustration: Morgan Kessler

3 3 Habitat INDHold udgave #4 DEC 2011 Udgiver HABITAT Dansk Zoologisk Selskab(DZS) C/o Forlaget BIOS Vennemindevej 65 kld København Ø. Web: Redaktion Claudia Sick, Ditte Dahl Lisbjerg, Ida Hansen, Kathrine Skeie og Christina Lehmkuhl Noer Mail: 23 Matriarkernes Fald Ditte Dahl Lisbjerg 16 Bjørnefarme Anne Sofie Meilvang 08 Regnskovens rigdomme Kathrine Skeie 04 Skovenes sande tilstand Kathrine Skeie 36 Giganterne under overfladen Claudia Sick 45 LAKE NATRON 29 Hajen og mennesket Theuns Hurter 49 De truede kæmper Kathrine Skeie 54 SELOUS LION PROJEKT Henry Brink og Kirsten Skinner 57 Rejsebrev: Løver i Tanzania Anne-Sophie Delbanco 58 ANMElDELSE: Havets planter Dennis Lisbjerg KoRRektur Redaktionen Skribenter Anne Sofie Meilvang, Ditte Dahl Lisbjerg, Theuns Hurter, Kathrine Skeie, Henry Brink, Kirsten Skinner, Claudia Sick, Anne-Sophie Delbanco, Ida Hansen, Rolf Hansen, Louise Holst Hemmingsen, Dennis Lisbjerg, FORside Foto Red Orangutangen design Layout Cameron Gallacher abonnement Online via medlemsskab: 46 Pandaens lort OG klimaet Ida Hansen og Rolf Hansen 47 Fotofælden fløj Louise Holst Hemmingsen 60 NYT FRA DZS Næste nummer af Habitat (#5) udkommer til juni Har du lyst til at bidrage med en artikel, så skriv til redaktionen. Deadline for indsendte artikler er 20. april Læs mere på s.60 issn: Copyright HABITAT s artikler & illustrationer må ikke gengives uden skriftlig tilladelse fra HABITAT/Dansk Zoologisk Selskab.

4 Skovenes sande tilstand Skovåret går på hæld. Vi har hørt meget om Amazonas, og vi ved, at regnskoven er under pres. Men hvordan står det samlet set til med verdens skove? Fao har gjort status... Tekst: KatHRine Skeie I nogle dele af verden ser forsvinder skovene stadig med alarmerende hast. Dette område var engang en frodig, indonesisk regnskov. Foto: Rainforest Action Network

5 5 Habitat Tropical Deforestation by Region in thousands of hectares per year Africa Asia Central America Oceania South America North America I Sydamerika, Afrika og Asien, forsvinder tropisk skov med stigende hast. I Asien er de gode til at plante ny skov, men det er en ringe erstatning Kilde: FAO/Mongabay.com I oktober 2010 udgav FAO (The Food and Agricultural Organization of the United Nations, red.) deres Global Forest Resources Assessment Rapporten er den seneste i en række rapporter, der siden 1946 hvert 5. til 10. år har gjort status over kvantiteten og kvaliteten af verdens samlede skovressourcer. Overordnet set har rapporten til formål at dokumentere udviklingen inden for skovbrug og forvaltning, samt at give et overblik over hvilke tendenser, der sandsynligvis vil præge fremtiden for verdens skove på globalt plan. Der er en lang række årsager til, at vi bør bekymre os om verdens skove. Ifølge FAO er der 1,6 milliarder mennesker i verden for hvem adgang til skov er en forudsætning for opretholdelsen af det daglige liv. Derudover er verdens skove også livsvigtige for resten af menneskeheden, fordi de leverer en lang række ydelser, som vi alle er afhængige af. Skovene leverer rent drikkevand, renser luften, og gøder landbrugsjorden, de sikrer overlevelsen af millioner af dyr og planter og leverer råstoffer til udvinding af medicin, der redder menneskeliv. Og så fungerer skovene som CO 2 -lagre, der modvirker globale klimaforandringer. I følge FAO lagrer verdens skove på nuværende tidspunkt 289 gigatons CO 2 i deres biomasse alene, men det tal er støt dalende. Siden 2005 har verdens skove hvert år lagret et halvt gigaton mindre CO 2 end det foregående år, primært som følge af skovfældning og -degradering. Når en skov ikke bare er en skov Nu er skovfældning selvfølgelig ikke en ny aktivitet, og derfor er det interessant at se processen i et historisk perspektiv. Siden begyndelsen af landbrugsrevolutionen for omkring år siden har det globale skovdække været nedadgående. I begyndelsen foregik skovrydningen i et adstadigt tempo, hvilket resulterede i, at det samlede, globale skovareal frem til år 1700 faldt med 7 %. Men siden den industrielle revolution og europæernes koloniale ekspansion er det imidlertid gået stærkt, og i 1990 havde verden mistet 30% af sit samlede skovdække.

6 6 Habitat I dag dækker verdens skove lige under en tredjedel (31%) af verdens samlede landareal, et område på cirka 4 milliarder hektar (ca. 40 millioner km 2 ). Det kan lyde af meget, men der er et meget stort men ; af de tilbageværende skove, er der bare 36%, der stadig består i deres oprindelige, uberørte tilstand. Resten af verdens skovområder udgøres af skov, der i større eller mindre grad er, eller har været, udsat for skovdrift, eller af skov, der er blevet genplantet på arealer, hvor der ikke har været skov i nyere tid. Selvom FAO kan påvise, at den hastighed, hvormed verdens skove forsvinder er faldende, så er der ingen vej udenom, at den stadig er alarmerende høj. Hvor der i 1990 erne forsvandt cirka 16 millioner hektar (ca km 2 ) skov om året, så forsvinder der i dag cirka 13 millioner hektar skov årligt. Disse tal er imidlertid heller ikke så ligefremme, som de kan lyde, idet de kun beskriver kvantiteten, altså det samlede globale skovareal. De tager ikke hensyn til kvaliteten af de omtalte skovområder. En vigtig pointe i FAO s rapport er således, at den rate, hvormed skov forsvinder, langt fra er jævnt fordelt over hele kloden, og at den samlede rate samtidigt dækker over vidt forskellige processer i forskellige dele af verden. Den rate, hvormed skov konverteres til andre formål, primært landbrug, er stadig højest i Sydamerika og Afrika. Ser man derimod udelukkende på ændringer i det samlede areal, vil man i Asien se en tydelig tilvækst, som primært skyldes, at Kina, Indien og Vietnam i de seneste år har plantet skov på meget store områder, hvor der førhen ingen skov var. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at nyplantet skov langtfra har de samme kvaliteter som primær skov, navnlig når det gælder biodiversitet. Skoven og fremtiden I løbet af de seneste år er skovbrug og skovbevarelse blevet en topprioritet i indsatsen mod menneskeskabte klimaforandringer. De Forenede Nationers globale program, REDD+ (Reduced Emissions from Sarawak, Malaysia. Her ryddes skoven for at gøre plads til oliepalmeplantager. Foto: Wakx

7 7 Habitat DEFORestation DRiveRS 40% 25% 20% 10% 5% Small holder agriculture Cattle pasture Large scale agriculture Logging operations Other causes Mange tror, at skovfældning er den primære årsag til at verdens skove forsvinder. I virkeligheden er det landbruget, der er det største problem. Kilde: FAO/Mongabay.com Deforestation and Degradation), har opnået stor international anerkendelse, og anselige beløb er mobiliseret med det formål at udvikle pilotprojekter i forskellige dele af verden. Ideen med REDD+ er, at industrialiserede lande skal kunne købe CO 2 -kvoter af udviklingslande, der til gengæld skal kunne dokumentere, at deres CO 2 -udledninger er reducerede i forhold til status quo som følge af en effektiv indsats for at undgå fældning og ødelæggelse af skov. Potentialet virker enormt, idet en effektiv kobling i teorien kunne medføre ikke alene CO 2 -nedskæringer, men også fattigdomsbekæmpelse og finansiering af initiativer til beskyttelse imod klimaforandringer i udviklingslandende, samt bevarelsen af biodiversiteten. Ikke desto mindre står REDD+ over for nogle store udfordringer, der inkluderer spørgsmål om effektiv skovbevarelse, ejerskab og administration af CO2-kvoter, samt administration og fordeling af indtægter fra salget af disse kvoter. Og hertil må lægges alle REDD+-støtters største frygt: Udeblivelsen af en effektiv, bindende klimaaftale fra og med 2012 en aftale, der af mange ses som en forudsætning for et fremtidigt effektivt kvotesystem. Hovedkonklusionerne i FAO s seneste skovrapport er derfor, ikke overraskende, langtfra entydige. På den ene side er det umuligt at komme udenom, at verdens skove er under enormt pres, og at den globale indsats for skovenes bevarelse i rigtig mange tilfælde halter langt bagefter. På den anden side dokumenterer rapporten også tilstedeværelsen af mange nye og ambitiøse initiativer. Verdensomspændende programmer, der trækker på de industrialiserede landes økonomiske og politiske styrke, og lokale initiativer, der involverer lokalbefolkningen i tilsynet med deres egne ressourcer, er allerede begyndt at vise, at med vilje og engagement kan gode resultater opnås. Hvis vi handler hurtigt nok, er håbet måske stadig lysegrønt.

8 Regnskovens rigdomme fra orangutanger til oliepalmer Tekst: KatHRine Skeie Det er ikke nogen nyhed: Jordens plante- og dyrearter forsvinder på nuværende tidspunkt med så stor hast, at man, ikke mindst i naturbevarelseskredse, taler om den sjette store massedød i jordens historie (den sidste store massedød fandt sted for omkring 65 millioner år siden og var blandt andet årsag til, at dinosaurerne forsvandt). Denne gang er krisen menneskeskabt, og de primære katalysatorer omfatter den vestlige verdens overforbrug af ressourcer, befolkningstilvækst og fattigdom. Verden over arbejder naturbevarelsesfolk på højtryk for at beskytte og bevare jordens biodiversitet, men tiden er knap, og ressourcerne utilstrækkelige. I et forsøg på at besvare det uundgåelige spørgsmål; Hvad er vigtigst at bevare, når vi ikke kan nå at redde det hele?, udviklede den britiske økolog, Norman Myers, i 1988, Biodiversitets Hotspot konceptet, der på basis af en række kriterier og parametre identificerer de områder på planeten, der bør være højeste prioriteret i naturbevarelsesregi. På verdensplan findes der 34 sådanne biodiversitets hotspots (eller biologiske hotspots), der alle har det til fælles, at de huser et usædvanligt stort antal endemiske arter; så mange, faktisk, at 50 % af verdens plantearter og 42 % af verdens landlevende hvirveldyr udelukkende findes i disse 34 områder. På trods af det rige dyreliv, så dækker hotspottene tilsammen bare 2,3 % af jordens landoverflade, og for dem alle gælder det, at de er stærkt ødelæggelsestruede, samt at hvert enkelt område allerede er blevet reduceret med mindst 70 % i forhold til dets oprindelige udstrækning. Tidligere i år, angiveligt i oktober, nåede jordens befolkning op på 7 milliarder, og den globale befolkningstilvækst medvirker til, at presset på den levende natur nu er større end nogensinde før i moderne tid. Da behovet for en målrettet og effektiv indsats for at bevare den biologiske mangfoldighed på jorden vokser dag for dag, har Habitat valgt at sætte fokus på biodiversitets hotspottene. I dette nummer ser vi nærmere på Sundaland hotspottet, der udgøres af ækvatoriale øer, hvis biologiske mangfoldighed er blandt de absolut højeste i verden. Indsatsen for at bevare området har relevans for dette nummers tema, det internationale skovår, idet den tropiske regnskov i Sundaland er under massivt pres fra palmeolie-, tømmer- og papirindustrier. Den danske organisation, Red Orangutangen, spiller i denne forbindelse en vigtig rolle via deres vedholdende indsats for at bevare en af menneskets nærmeste slægtninge, den smukke og karismatiske orangutang, der hører hjemme i de tropiske skove på Borneo.

9 9 Habitat Hvert år bliver mange hundrede orangutanger slået ihjel af mennesker og endnu flere bliver hjemløse, fordi regnskoven forsvinder. I løbet af de sidste 20 år er 80% af orangutangernes naturlige levesteder forsvundet Foto: Red Orangutangen

10 10 Habitat Sundaland hotspottet (markeret med grønt). Sumatra-tiger, Panthera tigris sumatrae. Foto: M. Roche Sundaland hvad for et land? Geografisk omfatter Sundaland hotspottet en lille del af det sydlige Thailand, næsten hele Malaysia, Singapore, hele Brunei Darussalam og hele den vestlige halvdel af Indonesien (herunder den indonesiske del af Borneo, Sumatra, Java og Bali), samt Nicobarerne (de 19 øer er også kendt som Frederiksøerne, idet de var koloniserede af Danmark fra 1754 til 1868, hvor de danske rettigheder blev solgt til Storbritannien. I dag tilhører de Indien). For over en million år siden var Sundalandøerne forbundet til det asiatiske fastland, men som resultat af ændringer i havniveauet i Pleistocentiden blev øerne gradvist isolerede. Landskabet på Sumatra og Borneo er domineret af bakker og bjerge, hvoraf den højeste tinde, Mount Kinabalu, måler meter. På Java og Bali er terrænet frodigt, og Java huser ikke mindre end 23 aktive vulkaner. Skovene i Sundaland inkluderer alt fra lavtliggende tropisk regnskov til magroveskov, bjergskov og specialiserede skovtyper, der vokser på gamle koralrev, der er blevet skubbet højt op over havets overflade. Vilde vækster og to die for diversitet Sundaland er et af de mest biologisk mangfoldige hotspots i verden. Det Indonesiske Center for Biodiversitet anslår, at selvom Sundalands øer kun dækker, hvad der svarer til omtrent 1 % af jordens landoverflade, så er området hjemsted for hele 10 % af verdens blomstrende planter, 12 % af alle verdens pattedyrsarter, 17 % af verdens fuglearter, og mere end 25 % af verdens fiskearter. Hvad floraen angår, så findes her omkring forskellige plantearter (karplanter), hvoraf 60 % ikke findes noget andet sted på jorden. Selvom diversiteten generelt er meget høj på alle øerne, så indtager Borneo førstepladsen, hvad plantediversitet angår. Af de mindst 117 endemiske planteslægter i området

11 11 Habitat findes de 59 på Borneo, 17 på Sumatra, og 41 på Malayhalvøen. I Borneos skove alene forekommer der mere end forskellige træarter, hvoraf 155 er endemiske, og øen er tillige hjemsted for mere end forskellige orkide-arter. De flyver, de kryber, de hopper, de svømmer Balistær (Leucopsar rothschildi) Foto: J. Carruthers Næseabe (Nasalis larvatus) Foto: P. Henry Omkring 770 fuglearter optræder jævnligt i Sundaland, og af disse er lige knapt 150 arter endemiske. Af disse endemiske arter er ca. 40 truede af udryddelse. På Borneo findes 30 endemiske fuglearter, hvoraf 20 forekommer i Borneo Bjergene, der udgør et af de 5 EBA er (Endemic Bird Areas) i Sundaland, der anerkendes af Birdlife International. Endemiske fuglearter i Sundaland omfatter Balistæren (Leucopsar rothschildi) der, som navnet indikerer, udelukkende findes på Bali. I 2001 var der imidlertid bare 6 balistære tilbage i verden, hovedsageligt som resultat af den illegale handel med fuglebursfugle. Antallet af endemiske reptiler, padder og ferskvandsfisk i Sundaland er imponerende. Af de over 450 reptilarter, der findes i området, er 250 endemiske, inklusiv 24 slægter. Blandt de mest opsigtsvækkende arter er den endemiske falske gharial (Tomistoma schlegelii) en ferskvandskrokodille, der kan blive op til 4,7 meter lang, og som overvejende findes på Sumatra og Borneo. Området er også hjemsted for et væld af truede fersk- og saltvandsskildpadder. Padderne omfatter mere end 240 arter, hvoraf næsten 200 er endemiske, men den tilgængelige viden om paddediversiteten i Sundaland er stadig yderst begrænset, og navnlig Sumatra udgør en meget vigtig forskningsprioritet. Sunda træleopard (Neofelis diardi) Foto: T. Ellis Gylden arowana, (Schleropages formosus) Foto: N.Tsai I løbet af de sidste ti år er næsten 200 fiskearter blevet opdaget i floder, søer og sumpområder i Sundaland. På nuværende tidspunkt er ca ferskvandsfiskearter blevet identificeret, og man regner med, at der findes mindst arter. Mere end 25 % af arterne forekommer udelukkende på én eller flere af hovedøerne, og endnu engang topper Borneo listen med omkring 430 arter, hvoraf 160 er endemiske. En

12 12 Habitat af de bedst kendte fiskearter er den dramatisk udseende Asian bony tongue eller Gylden arowana (Scleropages formosus) en yderst værdifuld akvariefisk, der kan indbringe flere tusinde dollars per individ. De største og måske smukkeste Endskønt den biologiske mangfoldighed i Sundaland generelt er overvældende, så er det, måske ikke overraskende, pattedyrene, der påkalder sig den største opmærksomhed i naturbevarelsesøjemed. Sundaland er hjemsted for et væld af store, smukke, karismatiske og, ulykkeligvis, truede pattedyrsarter. Samlet set findes der mere end 380 pattedyrsarter i Sundaland, hvoraf 170 er endemiske, og Borneo indtager førstepladsen, hvad artsdiversitet angår, her forekommer mere end 25 arter, der ikke findes noget andet sted i verden. De fire små Mentawaiøer ud for Sumatras vestkyst er hjemsted for ikke mindre end 4 endemiske primatarter inklusiv den endemiske slægt, Simias, den grisehalede langur. På Sumatra finder man den endemiske sumatra-tiger (Panthera tigris sumatrae). For ikke så længe siden havde sumatra-tigeren nære slægtninge på Bali og Java, men den sidste tiger blev set på Bali sidst i 1930 erne, og java-tigeren er ikke blevet set siden I dag er der bare omkring 400 sumatra-tigre tilbage, så det vil kræve en ihærdig indsats, hvis de ikke skal gå den samme triste skæbne i møde som deres stribede slægtninge. Til kattefamilien hører også den sjældne og smukke sunda træleopard (Neofelis diardi), der først blev identificeret som selvstændig art i 2006, og som blev filmet for første gang i begyndelsen af Katten, der kan veje op til 25 kg., lever i Borneos skove, hvor den deler habitat med næseaben (Nasalis larvatus), der også kun findes her. De to næsehornsarter, der lever i Sundaland, udgør de mindst kendte og mest truede af verdens fem næsehornsarter. Java-næsehornet (Rhinoceros sondaicus), der engang forekom over hele Sydøstasien, repræsenteres i dag af bare 40 individer, der lever i Ujung Kulong Nationalparken i det vestlige Java. Indtil for nylig fandtes der yderligere en håndfuld individer i en nationalpark i Vietnam, men det sidste næsehorn i Vietnam blev nedlagt af krybskytter i begyndelsen af Sumatra-næsehornet (Dicerorhinos sumatrensis), der engang fandtes i så fjerne egne som Indien, Myanmar og Kina, menes nu kun at forekomme på Sumatra, den Malaysiske halvø og Sabah, hvor det ligeledes er voldsomt truet som følge af krybskytteri. På grund af sumatra-næsehornets sky og solitære adfærd er bestanden svær at tælle, men der menes ikke at være mere end 275 individer tilbage i naturen (for mere om næsehorn og krybskytteri, se artiklen, De truede kæmper, her i bladet). Mennesket, skoven og skovmennesket Oliepalmenødder: Foto: Rainforest Action Network Træleoparder, tigre og næsehorn; hver især er de så smukke, fascinerende og ikke mindst sjældne, at deres blotte tilstedeværelse automatisk gør et område til en særlig bevaringsprioritet. Men selv i deres nærvær, er der alligevel ét væsen, der tiltrækker sig endnu mere opmærksomhed. Orangutangen hører, sammen med chimpanser og gorillaer, til i gruppen af menneskeaber; menneskets nærmeste ekstante slægtninge, og på malayjisk betyder navnet da også mennesket i skoven. På verdensplan repræsenteres orangutangen af toarter; Borneo-orangutangen (Pongo pygmaeus) og Sumatra-orangutangen (Pongo abelii). Verdens samlede bestand af orangutanger udgør i dag bare 14 % af den bestand, der var til stede indtil midten af det 20. århundrede, og den

13 13 Habitat største nedgang i bestanden har fundet sted indenfor de seneste tyve år. I 1990 regnede man således med, at der fandtes ca vildtlevende orangutanger, men allerede i 1998 var bestanden faldet til Sumatra-orangutangen, der i dag udelukkende lever i nogle få områder på Sumatra, klassificeres som kritisk truet af IUCN, og den seneste census fra 2008 anslog, at der var omkring individer tilbage i naturen. Borneo-orangutanger er der lidt flere af. Tallene varierer, men den danske organisation, Red Orangutangen, regner med, at der i alt er ca orangutanger tilbage i den fri natur. Hovedårsagen til orangutangernes tilbagegang er fældningen af den regnskov, de lever i. Inden for de seneste 20 år er 80 % af orangutangernes naturlige habitat forsvundet. Skovrydningen er et resultat af kommerciel tømmerhugst, konvertering af skov til oliepalmeplantager, og skovrydning til fordel for landbrug eller veje, der skaber adgang for tømmerfirmaernes maskiner. Herudover dræbes hun-orangutanger ofte, når deres unger er små, for at ungerne kan kidnappes og sælges på det illegale kæledyrsmarked. Derudover jages orangutanger også for deres kød, der bliver spist, og for deres kropdele, der sælges som trofæer. Menneskets indtog i skoven Sundalands spektakulære flora og fauna er i dramatisk tilbagegang som følge af den eksplosive internationale efterspørgsel på tropisk træ, træprodukter og produkter fra plantagedrift. Men også som følge af den illegale, internationale handel med truede dyrearter, der blandt andet omfatter salg af kropsdele, skind og horn fra tigre og næsehorn, som anvendes på det traditionelle kinesiske medicinmarked, og af aber, skildpadder, gekkoer, skældyr og bjørne, som anvendes til mad og medicin i en række lande udenfor Sundaland. Eksporten af disse sker i så store mængder, at handelen må opregnes i ton hver dag. Den største del af skovrydningen har fundet sted indenfor de sidste 30 år og er et direkte resultat af Engang fandtes javanæsehornet i hele Sydøstasien. I dag er der bare 40 individer tilbage. Foto: C.Charles store, internationale kooperationers intensive produktion af palmeolie og gummi- og papirmasse, kommerciel såvel som illegal tømmerhugst, uhensigtsmæssig national lovgivning og lokalt landbrug. På Sumatra er illegal og ubæredygtig tømmerhugst og anden udnyttelse af skoven udbredt, og udbyttet anvendes især til at imødekomme efterspørgslen fra Kina, USA, Europa og Japan. Vigtige aftagere er papirproducenter, der får det meste af deres materiale fra skovområder fremfor plantager, og ofte er militær og politi også involverede. Palmeolieplantager er et stort problem. De stigende priser på palmeolie har fået adskillige lokale regeringsinstanser til at planlægge omlægning af store regnskovsområder til oliepalmeplantager. Herudover har det Indonesiske Transmigrations Program, der havde til formål at flytte mennesker fra tætbeboede egne til mindre tætbefolkede områder for at mindske forekomsten af sygdomme mange steder haft alvorlige konsekvenser for naturen. Den associerede udvidelse af vejnettet har øget skovrydningen

14 14 Habitat Fældning og afbrænding af skov har placeret Indonesien på tredjepladsen på listen over verdens mest CO2-udledende lande - kun overgået af Kina og USA. Hvis skovrydningen fortsætter, som den er nu, vil Indonesiens regnskove være helt væk, inden der er gået ti år. Naturbevarelse i Sundaland Beskyttede områder i Sundaland udgør ca km 2, eller hvad der svarer til 12 % af hotspottets samlede landareal. Under halvdelen af disse tilhører IUCN kategori I til IV, og der har yderligere været en udpræget tendens til at placere de beskyttede områder i de mindst tilgængelige og mindst økonomisk værdifulde områder, som for eksempel i Borneos Bjerge, hvorimod de mere biologisk diverse regnskove i lavlandet er stærkt underrepræsenterede på listen over beskyttede områder og derfor ekstremt sårbare overfor træ- og plantageindustriens interesser. På rehabiliteringscenteret på Borneo forbereder orangutangerne sig på den dag, hvor de igen kan vende tilbage til skoven. Hvis der ellers er en skov at vende tilbage til. Foto: Red Orangutangen ved at lette adgangen til skoven for tømmerfirmaer, minearbejdere og migranter. Skovbrande er en anden alvorlig trussel. Tropisk regnskov brænder ikke naturligt, men kommerciel træfældning efterlader trærester på skovbunden og udsætter underskoven for udtørring, hvilket tilsammen gør området ekstremt brandbart. Andre brande stiftes med overlæg for at konvertere skoven til oliepalmeplantager. Fordi kun få tropiske planter er udviklede til at overleve brand, tager det utroligt lang tid for tropiske skove at regenerere ovenpå en brand. Voldsomme eller gentagne brande kan betyde at skovene aldrig kommer sig. I 1997 mistede Sumatra km2 skov og Borneo km 2 som følge af brand (til sammenligning er Danmarks samlede areal ca km 2 ). I dag er der mindre end km 2 skov tilbage i Sundaland. Meget af skoven er ekstremt fragmenteret og kun omkring km 2 er mere eller mindre intakt. Det svarer til ca. 7 % af det oprindelige skovdække. Det meste af den tilbageværende primærskov udgøres af bjergskov, der findes i områder omkring Borneo Bjergene og i beskyttede områder på Sumatra, den Malaysiske halvø og det sydlige Thailand. Der er også stor forskel på, hvordan de beskyttede områder administreres. Nogle parker og reservater er godt beskyttede, imens andre har mistet stort set al deres skov som følge af illegal hugst, tørke og brand. Hvis de skovområder, der er endnu er tilbage i Sundaland, skal bevares for fremtiden, så kræver det for det første, at regler vedrørende beskyttelsesstatus implementeres og håndhæves effektivt, og at der genereres såvel en stolthed som en generel forståelse i lokalbefolkningen af nødvendigheden af at bevare disse områder. På grund af den høje og stigende - befolkningstæthed i hotspottet, er naturbevarelsesindsatsen også nødt til at fokusere på social og økonomisk udvikling, uddannelse og oplysning. Et godt eksempel er to nyudviklede, CEPF-støttede WWF-Indonesien projekter på Sumatra, hvoraf det ene fokuserer på at beskytte sumatra-tigeren fra den illegale handel med vilde dyr, imens det andet målrettet involverer lokalbefolkningen i udviklingen og implementeringen af et lokalsamfundsbaseret naturbevarelsesprogram.

15 15 Habitat Et tænksomt øjeblik i en forældreløs orangutangs liv Foto: Red Orangutangen Den Indonesiske regering gør også noget for at forbedre situationen. Man har blandt andet opstillet en målsætning om at reducere antallet af eksisterende tømmerkoncessioner med 50 %, og man har indført love, der gør det muligt for lokalregeringer at oprette og administrere beskyttede områder. I foråret 2010 underskrev Indonesien en aftale med Norge om et 2-årigt moratorium for oprettelsen af nye tømmerkoncessioner. Løftet er del af en aftale, der stiller op imod 1 milliard USD i udsigt til Indonesien, såfremt bestemmelserne overholdes. De finansielle midler skal bl.a. bruges til at udvikle Indonesiens overordnede klima- og skovstrategi, til kapacitetsopbygning i forhold til monitorering af CO2-udledninger og til at bekæmpe korruption. Målingen af CO2-udledninger fra skovrydning er vigtige, fordi et effektivt monitoreringssystem er en forudsætning for koblingen til det globale UN REDD (Reduced Emissions from Deforestation and Degradation) Program, der vil gøre det muligt for Indonesien at tjene penge på at lade skoven stå. Red Orangutangen Red Orangutangen (redorangutangen.dk) er en organisation, der arbejder for at beskytte og bevare de truede orangutanger på Borneo. Det gør organisationen blandt andet ved at støtte danske Lone Dröscher Nielsen s rehabiliteringscenter, Nyaru Menteng, på Borneo, der tager sig af orangutanger, der har mistet deres hjem. Nogle af orangutangerne har levet flere år i fangenskab og har alvorlige traumer, andre er små unger, hvis mødre blev slået ihjel for at ungerne kunne sælges som kæledyr. Orangutangerne opfostres af mennesker, der gør sig umage for at lære dem de færdigheder, der er nødvendige for at klare sig i naturen. Men fordi den største trussel imod orangutangernes eksistens er ødelæggelsen af deres naturlige levested, regnskoven, er arbejdet naturligvis ikke gjort med at redde orangutangernes liv. Det er også nødvendigt at sørge for, at der er skov til stede, så orangutangerne kan genudsættes og få mulighed for at leve et naturligt liv. Red Orangutangens arbejde med at bevare regnskoven består blandt andet i at opkøbe brugsretten til regnskovsområder fra palmeolie- og tømmerselskaber, at genplante skov og forhindre skovbrande, at uddanne og oplyse lokalbefolkningen og at udvikle alternative indtægtskilder for de mennesker, der hjælper med at bevare skoven, samt at udføre lobbyarbejde for at få lokale og nationale myndigheder til at beskytte regnskoven. Hvad kan du gøre? Hvis du ønsker at give en håndsrækning til den truede natur og dyrelivet i Sundaland, så er der flere ting, du kan gøre. Ønsker du at hjælpe til med at bevare orangutangerne og deres levesteder, kan du f.eks. støtte Red Orangutangen på hvor du også har mulighed for at adoptere en orangutang. Flere store organisationer, heriblandt Verdensnaturfonden (WWF), Conservation International (CI) og Birdlife International er også aktive i Sundaland hotspottet. Måske den vigtigste indsats, du kan gøre, er at være opmærksom på de produkter, du bruger i din hverdag. Når du køber træ eller papir, så sørg for at købe produkter, der er mærket med FSC (Forest Stewardship Council) mærket, der er din garanti for, at din vare ikke er lavet af regnskovstræ. Palmeolie fra oliepalmeplantager findes i et utal af dagligdagsvarer, i alt fra kiks og kager til sæbe og kosmetik, og den globale efterspørgsel stiger med rekordfart. Bæredygtig palmeolie, der ikke er dyrket på regnskovsområder, har været tilgængelig på markedet i flere år og udgør p.t. ca. 10 % af den globale produktion, men beklageligvis halter de danske supermarkedskæder langt bagefter vores nabolande med hensyn til at vælge bæredygtig palmeolie. For nylig indgik Rema 1000 som den første og eneste danske supermarkedskæde en aftale med Verdensnaturfonden (WWF) om at udfase alle produkter med ikke-bæredygtig palmeolie til fordel for den bæredygtige variant. Hvis du ikke har lyst til at vaske dine hænder i regnskoven, så kan du fremover med fordel handle mere i Rema 1000 eller du kan vælge at fortælle dit lokale supermarked, at du gerne ser, at de indfører retningslinjer for indkøb af bæredygtig palmeolie.

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Titel De dyrebare dyr - om handel med truede dyre- og plantearter. Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003

Titel De dyrebare dyr - om handel med truede dyre- og plantearter. Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003 1 De dyrebaree dyr 2 Titel De dyrebare dyr - om handel med truede dyre- og plantearter Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003 Tekst og tilrettelæggelse Lotte Laursen Grafik og layout

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo.

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo. Coca, 2. August 2005 Señor Calapucha, Leonardo. Señor, Det er med stor beklagelse at vi må meddele at den planlagte tur for Coca Rainforest Tourist rejsebureau fra mandag d. 10. fredag d. 15. august er

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

U-Turn Uganda i Hedeland

U-Turn Uganda i Hedeland U-Turn Uganda i Hedeland Tid/Sted: 2 timer inkl. opstart og afslutning. Spejdergrunden og området rundt om pladsen på ydersiden. Deltagere: Væbnere, Seniorvæbnere og Seniorer. Opdeles i klassehold (4 hold

Læs mere

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

HVIS KATTEN IKKE ER DIN

HVIS KATTEN IKKE ER DIN HVIS KATTEN IKKE ER DIN Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket.

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket. For eller fordi For er en forklaring, dvs. en hjælp til at forstå det, der sker i helsætningen. Fordi er en årsag eller en intention, som tidsmæssigt ligger forud for helsætningen. 1) Der havde været nogen,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Horn af guld Jagten på vilde dyr er eksploderet

Horn af guld Jagten på vilde dyr er eksploderet Levende Natur Årgang 31 Horn af guld Jagten på vilde dyr er eksploderet TEMA: truede arter ROVDRIFT PÅ NATUREN Hvis vi vil redde klodens arter, må vi ændre adfærd FLYVENDE NÆSEHORN Læs, hvorfor næsehornet

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

by i 2015 Københavns Rottestrategi

by i 2015 Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Københavns Rottestrategi Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Tryk FORMULA Grafik og layout tmf design Foto Ursula Bach øvrige billeder Københavns Kommune

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden Arv & Testamente ARV WWF Verdensnaturfonden i dit testamente En gave til en levende verden 1 WWF Verdensnaturfonden James Morgan / WWF International Skrevet og redigeret af: Ditte Roslyng Tastesen WWF

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Håndbog for træambassadører Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Indhold 1. Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er fornyeligt Træ fjerner CO 2 fra luften

Læs mere

Den ultimative safarirejse til det uberørte Afrika! Tanzania Pemba Island

Den ultimative safarirejse til det uberørte Afrika! Tanzania Pemba Island Side 1 af 9 Den ultimative safarirejse til det uberørte Afrika! Tanzania Pemba Island Med baggrund i vore egne rejseerfaringer og oplevelser i Afrika, samt vort veludbyggede kontaktnet på det afrikanske

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

UdflugteriCape Town Side 1 af 4 Nyhedsbrev Kontakt Om Albatros SØG tlf. +45 36 98 98 98 Rejs med hjerte, hjerne & holdning Forside Rejser Destinationer Rejsetyper Gå på opdagelse Praktisk information Etik

Læs mere

San Francisco og Hawaii

San Francisco og Hawaii San Francisco og Hawaii Denne rejse kombinerer storbyliv i San Francisco med natur og badeferie på den billeskønne Hawaii-ø Maui. Med tre dage i San Francisco har du god tid til at nyde byens mange seværdigheder.

Læs mere

Det har gjort mig til den jeg er...

Det har gjort mig til den jeg er... . Da jeg var 3 år, flyttede vi til Thurø. I København havde vi ikke haft fjernsyn. Så det, at vi fik et lille et, var en MEGET stor ting. De første par dage på Rolf Krakes Vej brugte jeg foran fjernsynet.

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Værdi = bevaring! JAGT SOM NATURBEVARENDE KR AFT

Værdi = bevaring! JAGT SOM NATURBEVARENDE KR AFT JAGT SOM NATURBEVARENDE KR AFT Værdi = bevaring! De forskellige underarter af markhor er nogle af verdens mest eftertragtede jagttrofæer. Indtil for ca. 15 år siden var der kun meget få markhor tilbage

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTEPROBLEMFRI BY I 2015 2 3 Verdens miljømetropol I 2015 vil Københavns Kommune være kendt som verdens miljømetropol.

Læs mere