Regnskovens rigdomme. fra orangutanger til oliepalmer. for en vild verden. Artikel af Kathrine Skeie på side. 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regnskovens rigdomme. fra orangutanger til oliepalmer. for en vild verden. Artikel af Kathrine Skeie på side. 8"

Transkript

1 Dansk Zoologisk Selskab s emagasin Dec 2011 for en vild verden 24 Matriarkernes Fald Ditte Dahl Lisbjerg 16 Bjørnefarme Anne Sofie Meilvang 29 Hajen og Mennesket Theuns Hurter Regnskovens rigdomme fra orangutanger til oliepalmer Artikel af Kathrine Skeie på side. 8

2 2 Habitat 2011 er skovenes år Indeværende år, 2011, er af de Forenede Nationer blevet udråbt til Year of Forests Internationalt skovår. Formålet med skovåret er at skabe opmærksomhed omkring den hast, hvormed verdens skove ødelægges og forsvinder. Men også at fremhæve vigtigheden af bevarelsen af skovene, som udgør et uundværeligt livsgrundlag for mindst 1,6 milliarder mennesker. Bevarelsen af verdens skove er også vigtig for resten af verdenssamfundet. Omend vi ikke er bevidste om det til dagligt, er vi dybt afhængige af de servicer skovene yder. Verdens skove renser vores drikkevand, og den luft vi indånder, de gøder jorden, som vi dyrker, og forsyner os med livsvigtig medicin og huser millioner af dyre- og plantearter. Og så har vi endnu ikke nævnt skovenes evne til at lagre CO2 og dermed modvirke globale klimaforandringer. Endnu en funktion, der er af uvurderlig værdi for os alle. I dette nummer af Habitat ser vi på, hvordan det står til med verdens skove lige nu og på hvilke tendenser - håb, fremskridt og udfordringer - der tegner sig for fremtiden. Et af de steder i verden, hvor skovfældning udgør et meget alvorligt problem, er i Indonesien og Malaysia. Her fældes til stadighed store mængder tropisk skov til fordel for, især, palmeolieplantager. En rapport, som netop er blevet udgivet af UNEP, viser, at skovfældningen i disse områder er tiltaget de seneste år. Et fænomen, der ikke alene udgør en trussel i form af stigende CO2-udledninger, men som også truer med at udrydde mange af de helt særlige dyrearter, der har hjemme i skovene, heriblandt orangutangen. I artiklen Regnskovens rigdomme fra orangutanger til palmeolie stiller vi skarpt på et af verdens 34 biodiversitet hotspots, Sundaland, der omfatter tropiske øer, heriblandt Borneo og Sumatra. I Sundaland hotspottet kæmper en række naturbevarende organisationer for at bevare regnskoven og de mange truede dyrearter, hvoraf mange kun findes her. Blandt aktørerne er den danskledet NGO, Red Orangutangen, som arbejder for at bevare en af vores nærmeste slægtninge; det smukke og karismatiske skovmenneske, orangutangen. Skove i hele verden er under pres. Men Habitat retter opmærksomheden mod Afrika hvor en ny form for skovforvaltning finder sted blandt andet i Tanzania, hvor den er blevet meget populær. Vi ser i dette nummer af Habitat nærmere på, hvilke muligheder der er for at involvere lokalbefolkningen i skovbevarelse på en måde, som kommer både skov og mennesker til gode. Herudover bringer vi dig naturligvis også en række andre spændende artikler om naturen fra nær og fjern, fra hajer til næsehorn og stjålne fotofælder. Med dette nummer af Habitat i hånden, eller på skærmen, ønsker vi dig velkommen i det grønne og i godt selskab. Rigtig god læselyst! kathrine SKEIE Illustration: Morgan Kessler

3 3 Habitat INDHold udgave #4 DEC 2011 Udgiver HABITAT Dansk Zoologisk Selskab(DZS) C/o Forlaget BIOS Vennemindevej 65 kld København Ø. Web: Redaktion Claudia Sick, Ditte Dahl Lisbjerg, Ida Hansen, Kathrine Skeie og Christina Lehmkuhl Noer Mail: 23 Matriarkernes Fald Ditte Dahl Lisbjerg 16 Bjørnefarme Anne Sofie Meilvang 08 Regnskovens rigdomme Kathrine Skeie 04 Skovenes sande tilstand Kathrine Skeie 36 Giganterne under overfladen Claudia Sick 45 LAKE NATRON 29 Hajen og mennesket Theuns Hurter 49 De truede kæmper Kathrine Skeie 54 SELOUS LION PROJEKT Henry Brink og Kirsten Skinner 57 Rejsebrev: Løver i Tanzania Anne-Sophie Delbanco 58 ANMElDELSE: Havets planter Dennis Lisbjerg KoRRektur Redaktionen Skribenter Anne Sofie Meilvang, Ditte Dahl Lisbjerg, Theuns Hurter, Kathrine Skeie, Henry Brink, Kirsten Skinner, Claudia Sick, Anne-Sophie Delbanco, Ida Hansen, Rolf Hansen, Louise Holst Hemmingsen, Dennis Lisbjerg, FORside Foto Red Orangutangen design Layout Cameron Gallacher abonnement Online via medlemsskab: 46 Pandaens lort OG klimaet Ida Hansen og Rolf Hansen 47 Fotofælden fløj Louise Holst Hemmingsen 60 NYT FRA DZS Næste nummer af Habitat (#5) udkommer til juni Har du lyst til at bidrage med en artikel, så skriv til redaktionen. Deadline for indsendte artikler er 20. april Læs mere på s.60 issn: Copyright HABITAT s artikler & illustrationer må ikke gengives uden skriftlig tilladelse fra HABITAT/Dansk Zoologisk Selskab.

4 Skovenes sande tilstand Skovåret går på hæld. Vi har hørt meget om Amazonas, og vi ved, at regnskoven er under pres. Men hvordan står det samlet set til med verdens skove? Fao har gjort status... Tekst: KatHRine Skeie I nogle dele af verden ser forsvinder skovene stadig med alarmerende hast. Dette område var engang en frodig, indonesisk regnskov. Foto: Rainforest Action Network

5 5 Habitat Tropical Deforestation by Region in thousands of hectares per year Africa Asia Central America Oceania South America North America I Sydamerika, Afrika og Asien, forsvinder tropisk skov med stigende hast. I Asien er de gode til at plante ny skov, men det er en ringe erstatning Kilde: FAO/Mongabay.com I oktober 2010 udgav FAO (The Food and Agricultural Organization of the United Nations, red.) deres Global Forest Resources Assessment Rapporten er den seneste i en række rapporter, der siden 1946 hvert 5. til 10. år har gjort status over kvantiteten og kvaliteten af verdens samlede skovressourcer. Overordnet set har rapporten til formål at dokumentere udviklingen inden for skovbrug og forvaltning, samt at give et overblik over hvilke tendenser, der sandsynligvis vil præge fremtiden for verdens skove på globalt plan. Der er en lang række årsager til, at vi bør bekymre os om verdens skove. Ifølge FAO er der 1,6 milliarder mennesker i verden for hvem adgang til skov er en forudsætning for opretholdelsen af det daglige liv. Derudover er verdens skove også livsvigtige for resten af menneskeheden, fordi de leverer en lang række ydelser, som vi alle er afhængige af. Skovene leverer rent drikkevand, renser luften, og gøder landbrugsjorden, de sikrer overlevelsen af millioner af dyr og planter og leverer råstoffer til udvinding af medicin, der redder menneskeliv. Og så fungerer skovene som CO 2 -lagre, der modvirker globale klimaforandringer. I følge FAO lagrer verdens skove på nuværende tidspunkt 289 gigatons CO 2 i deres biomasse alene, men det tal er støt dalende. Siden 2005 har verdens skove hvert år lagret et halvt gigaton mindre CO 2 end det foregående år, primært som følge af skovfældning og -degradering. Når en skov ikke bare er en skov Nu er skovfældning selvfølgelig ikke en ny aktivitet, og derfor er det interessant at se processen i et historisk perspektiv. Siden begyndelsen af landbrugsrevolutionen for omkring år siden har det globale skovdække været nedadgående. I begyndelsen foregik skovrydningen i et adstadigt tempo, hvilket resulterede i, at det samlede, globale skovareal frem til år 1700 faldt med 7 %. Men siden den industrielle revolution og europæernes koloniale ekspansion er det imidlertid gået stærkt, og i 1990 havde verden mistet 30% af sit samlede skovdække.

6 6 Habitat I dag dækker verdens skove lige under en tredjedel (31%) af verdens samlede landareal, et område på cirka 4 milliarder hektar (ca. 40 millioner km 2 ). Det kan lyde af meget, men der er et meget stort men ; af de tilbageværende skove, er der bare 36%, der stadig består i deres oprindelige, uberørte tilstand. Resten af verdens skovområder udgøres af skov, der i større eller mindre grad er, eller har været, udsat for skovdrift, eller af skov, der er blevet genplantet på arealer, hvor der ikke har været skov i nyere tid. Selvom FAO kan påvise, at den hastighed, hvormed verdens skove forsvinder er faldende, så er der ingen vej udenom, at den stadig er alarmerende høj. Hvor der i 1990 erne forsvandt cirka 16 millioner hektar (ca km 2 ) skov om året, så forsvinder der i dag cirka 13 millioner hektar skov årligt. Disse tal er imidlertid heller ikke så ligefremme, som de kan lyde, idet de kun beskriver kvantiteten, altså det samlede globale skovareal. De tager ikke hensyn til kvaliteten af de omtalte skovområder. En vigtig pointe i FAO s rapport er således, at den rate, hvormed skov forsvinder, langt fra er jævnt fordelt over hele kloden, og at den samlede rate samtidigt dækker over vidt forskellige processer i forskellige dele af verden. Den rate, hvormed skov konverteres til andre formål, primært landbrug, er stadig højest i Sydamerika og Afrika. Ser man derimod udelukkende på ændringer i det samlede areal, vil man i Asien se en tydelig tilvækst, som primært skyldes, at Kina, Indien og Vietnam i de seneste år har plantet skov på meget store områder, hvor der førhen ingen skov var. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at nyplantet skov langtfra har de samme kvaliteter som primær skov, navnlig når det gælder biodiversitet. Skoven og fremtiden I løbet af de seneste år er skovbrug og skovbevarelse blevet en topprioritet i indsatsen mod menneskeskabte klimaforandringer. De Forenede Nationers globale program, REDD+ (Reduced Emissions from Sarawak, Malaysia. Her ryddes skoven for at gøre plads til oliepalmeplantager. Foto: Wakx

7 7 Habitat DEFORestation DRiveRS 40% 25% 20% 10% 5% Small holder agriculture Cattle pasture Large scale agriculture Logging operations Other causes Mange tror, at skovfældning er den primære årsag til at verdens skove forsvinder. I virkeligheden er det landbruget, der er det største problem. Kilde: FAO/Mongabay.com Deforestation and Degradation), har opnået stor international anerkendelse, og anselige beløb er mobiliseret med det formål at udvikle pilotprojekter i forskellige dele af verden. Ideen med REDD+ er, at industrialiserede lande skal kunne købe CO 2 -kvoter af udviklingslande, der til gengæld skal kunne dokumentere, at deres CO 2 -udledninger er reducerede i forhold til status quo som følge af en effektiv indsats for at undgå fældning og ødelæggelse af skov. Potentialet virker enormt, idet en effektiv kobling i teorien kunne medføre ikke alene CO 2 -nedskæringer, men også fattigdomsbekæmpelse og finansiering af initiativer til beskyttelse imod klimaforandringer i udviklingslandende, samt bevarelsen af biodiversiteten. Ikke desto mindre står REDD+ over for nogle store udfordringer, der inkluderer spørgsmål om effektiv skovbevarelse, ejerskab og administration af CO2-kvoter, samt administration og fordeling af indtægter fra salget af disse kvoter. Og hertil må lægges alle REDD+-støtters største frygt: Udeblivelsen af en effektiv, bindende klimaaftale fra og med 2012 en aftale, der af mange ses som en forudsætning for et fremtidigt effektivt kvotesystem. Hovedkonklusionerne i FAO s seneste skovrapport er derfor, ikke overraskende, langtfra entydige. På den ene side er det umuligt at komme udenom, at verdens skove er under enormt pres, og at den globale indsats for skovenes bevarelse i rigtig mange tilfælde halter langt bagefter. På den anden side dokumenterer rapporten også tilstedeværelsen af mange nye og ambitiøse initiativer. Verdensomspændende programmer, der trækker på de industrialiserede landes økonomiske og politiske styrke, og lokale initiativer, der involverer lokalbefolkningen i tilsynet med deres egne ressourcer, er allerede begyndt at vise, at med vilje og engagement kan gode resultater opnås. Hvis vi handler hurtigt nok, er håbet måske stadig lysegrønt.

8 Regnskovens rigdomme fra orangutanger til oliepalmer Tekst: KatHRine Skeie Det er ikke nogen nyhed: Jordens plante- og dyrearter forsvinder på nuværende tidspunkt med så stor hast, at man, ikke mindst i naturbevarelseskredse, taler om den sjette store massedød i jordens historie (den sidste store massedød fandt sted for omkring 65 millioner år siden og var blandt andet årsag til, at dinosaurerne forsvandt). Denne gang er krisen menneskeskabt, og de primære katalysatorer omfatter den vestlige verdens overforbrug af ressourcer, befolkningstilvækst og fattigdom. Verden over arbejder naturbevarelsesfolk på højtryk for at beskytte og bevare jordens biodiversitet, men tiden er knap, og ressourcerne utilstrækkelige. I et forsøg på at besvare det uundgåelige spørgsmål; Hvad er vigtigst at bevare, når vi ikke kan nå at redde det hele?, udviklede den britiske økolog, Norman Myers, i 1988, Biodiversitets Hotspot konceptet, der på basis af en række kriterier og parametre identificerer de områder på planeten, der bør være højeste prioriteret i naturbevarelsesregi. På verdensplan findes der 34 sådanne biodiversitets hotspots (eller biologiske hotspots), der alle har det til fælles, at de huser et usædvanligt stort antal endemiske arter; så mange, faktisk, at 50 % af verdens plantearter og 42 % af verdens landlevende hvirveldyr udelukkende findes i disse 34 områder. På trods af det rige dyreliv, så dækker hotspottene tilsammen bare 2,3 % af jordens landoverflade, og for dem alle gælder det, at de er stærkt ødelæggelsestruede, samt at hvert enkelt område allerede er blevet reduceret med mindst 70 % i forhold til dets oprindelige udstrækning. Tidligere i år, angiveligt i oktober, nåede jordens befolkning op på 7 milliarder, og den globale befolkningstilvækst medvirker til, at presset på den levende natur nu er større end nogensinde før i moderne tid. Da behovet for en målrettet og effektiv indsats for at bevare den biologiske mangfoldighed på jorden vokser dag for dag, har Habitat valgt at sætte fokus på biodiversitets hotspottene. I dette nummer ser vi nærmere på Sundaland hotspottet, der udgøres af ækvatoriale øer, hvis biologiske mangfoldighed er blandt de absolut højeste i verden. Indsatsen for at bevare området har relevans for dette nummers tema, det internationale skovår, idet den tropiske regnskov i Sundaland er under massivt pres fra palmeolie-, tømmer- og papirindustrier. Den danske organisation, Red Orangutangen, spiller i denne forbindelse en vigtig rolle via deres vedholdende indsats for at bevare en af menneskets nærmeste slægtninge, den smukke og karismatiske orangutang, der hører hjemme i de tropiske skove på Borneo.

9 9 Habitat Hvert år bliver mange hundrede orangutanger slået ihjel af mennesker og endnu flere bliver hjemløse, fordi regnskoven forsvinder. I løbet af de sidste 20 år er 80% af orangutangernes naturlige levesteder forsvundet Foto: Red Orangutangen

10 10 Habitat Sundaland hotspottet (markeret med grønt). Sumatra-tiger, Panthera tigris sumatrae. Foto: M. Roche Sundaland hvad for et land? Geografisk omfatter Sundaland hotspottet en lille del af det sydlige Thailand, næsten hele Malaysia, Singapore, hele Brunei Darussalam og hele den vestlige halvdel af Indonesien (herunder den indonesiske del af Borneo, Sumatra, Java og Bali), samt Nicobarerne (de 19 øer er også kendt som Frederiksøerne, idet de var koloniserede af Danmark fra 1754 til 1868, hvor de danske rettigheder blev solgt til Storbritannien. I dag tilhører de Indien). For over en million år siden var Sundalandøerne forbundet til det asiatiske fastland, men som resultat af ændringer i havniveauet i Pleistocentiden blev øerne gradvist isolerede. Landskabet på Sumatra og Borneo er domineret af bakker og bjerge, hvoraf den højeste tinde, Mount Kinabalu, måler meter. På Java og Bali er terrænet frodigt, og Java huser ikke mindre end 23 aktive vulkaner. Skovene i Sundaland inkluderer alt fra lavtliggende tropisk regnskov til magroveskov, bjergskov og specialiserede skovtyper, der vokser på gamle koralrev, der er blevet skubbet højt op over havets overflade. Vilde vækster og to die for diversitet Sundaland er et af de mest biologisk mangfoldige hotspots i verden. Det Indonesiske Center for Biodiversitet anslår, at selvom Sundalands øer kun dækker, hvad der svarer til omtrent 1 % af jordens landoverflade, så er området hjemsted for hele 10 % af verdens blomstrende planter, 12 % af alle verdens pattedyrsarter, 17 % af verdens fuglearter, og mere end 25 % af verdens fiskearter. Hvad floraen angår, så findes her omkring forskellige plantearter (karplanter), hvoraf 60 % ikke findes noget andet sted på jorden. Selvom diversiteten generelt er meget høj på alle øerne, så indtager Borneo førstepladsen, hvad plantediversitet angår. Af de mindst 117 endemiske planteslægter i området

11 11 Habitat findes de 59 på Borneo, 17 på Sumatra, og 41 på Malayhalvøen. I Borneos skove alene forekommer der mere end forskellige træarter, hvoraf 155 er endemiske, og øen er tillige hjemsted for mere end forskellige orkide-arter. De flyver, de kryber, de hopper, de svømmer Balistær (Leucopsar rothschildi) Foto: J. Carruthers Næseabe (Nasalis larvatus) Foto: P. Henry Omkring 770 fuglearter optræder jævnligt i Sundaland, og af disse er lige knapt 150 arter endemiske. Af disse endemiske arter er ca. 40 truede af udryddelse. På Borneo findes 30 endemiske fuglearter, hvoraf 20 forekommer i Borneo Bjergene, der udgør et af de 5 EBA er (Endemic Bird Areas) i Sundaland, der anerkendes af Birdlife International. Endemiske fuglearter i Sundaland omfatter Balistæren (Leucopsar rothschildi) der, som navnet indikerer, udelukkende findes på Bali. I 2001 var der imidlertid bare 6 balistære tilbage i verden, hovedsageligt som resultat af den illegale handel med fuglebursfugle. Antallet af endemiske reptiler, padder og ferskvandsfisk i Sundaland er imponerende. Af de over 450 reptilarter, der findes i området, er 250 endemiske, inklusiv 24 slægter. Blandt de mest opsigtsvækkende arter er den endemiske falske gharial (Tomistoma schlegelii) en ferskvandskrokodille, der kan blive op til 4,7 meter lang, og som overvejende findes på Sumatra og Borneo. Området er også hjemsted for et væld af truede fersk- og saltvandsskildpadder. Padderne omfatter mere end 240 arter, hvoraf næsten 200 er endemiske, men den tilgængelige viden om paddediversiteten i Sundaland er stadig yderst begrænset, og navnlig Sumatra udgør en meget vigtig forskningsprioritet. Sunda træleopard (Neofelis diardi) Foto: T. Ellis Gylden arowana, (Schleropages formosus) Foto: N.Tsai I løbet af de sidste ti år er næsten 200 fiskearter blevet opdaget i floder, søer og sumpområder i Sundaland. På nuværende tidspunkt er ca ferskvandsfiskearter blevet identificeret, og man regner med, at der findes mindst arter. Mere end 25 % af arterne forekommer udelukkende på én eller flere af hovedøerne, og endnu engang topper Borneo listen med omkring 430 arter, hvoraf 160 er endemiske. En

12 12 Habitat af de bedst kendte fiskearter er den dramatisk udseende Asian bony tongue eller Gylden arowana (Scleropages formosus) en yderst værdifuld akvariefisk, der kan indbringe flere tusinde dollars per individ. De største og måske smukkeste Endskønt den biologiske mangfoldighed i Sundaland generelt er overvældende, så er det, måske ikke overraskende, pattedyrene, der påkalder sig den største opmærksomhed i naturbevarelsesøjemed. Sundaland er hjemsted for et væld af store, smukke, karismatiske og, ulykkeligvis, truede pattedyrsarter. Samlet set findes der mere end 380 pattedyrsarter i Sundaland, hvoraf 170 er endemiske, og Borneo indtager førstepladsen, hvad artsdiversitet angår, her forekommer mere end 25 arter, der ikke findes noget andet sted i verden. De fire små Mentawaiøer ud for Sumatras vestkyst er hjemsted for ikke mindre end 4 endemiske primatarter inklusiv den endemiske slægt, Simias, den grisehalede langur. På Sumatra finder man den endemiske sumatra-tiger (Panthera tigris sumatrae). For ikke så længe siden havde sumatra-tigeren nære slægtninge på Bali og Java, men den sidste tiger blev set på Bali sidst i 1930 erne, og java-tigeren er ikke blevet set siden I dag er der bare omkring 400 sumatra-tigre tilbage, så det vil kræve en ihærdig indsats, hvis de ikke skal gå den samme triste skæbne i møde som deres stribede slægtninge. Til kattefamilien hører også den sjældne og smukke sunda træleopard (Neofelis diardi), der først blev identificeret som selvstændig art i 2006, og som blev filmet for første gang i begyndelsen af Katten, der kan veje op til 25 kg., lever i Borneos skove, hvor den deler habitat med næseaben (Nasalis larvatus), der også kun findes her. De to næsehornsarter, der lever i Sundaland, udgør de mindst kendte og mest truede af verdens fem næsehornsarter. Java-næsehornet (Rhinoceros sondaicus), der engang forekom over hele Sydøstasien, repræsenteres i dag af bare 40 individer, der lever i Ujung Kulong Nationalparken i det vestlige Java. Indtil for nylig fandtes der yderligere en håndfuld individer i en nationalpark i Vietnam, men det sidste næsehorn i Vietnam blev nedlagt af krybskytter i begyndelsen af Sumatra-næsehornet (Dicerorhinos sumatrensis), der engang fandtes i så fjerne egne som Indien, Myanmar og Kina, menes nu kun at forekomme på Sumatra, den Malaysiske halvø og Sabah, hvor det ligeledes er voldsomt truet som følge af krybskytteri. På grund af sumatra-næsehornets sky og solitære adfærd er bestanden svær at tælle, men der menes ikke at være mere end 275 individer tilbage i naturen (for mere om næsehorn og krybskytteri, se artiklen, De truede kæmper, her i bladet). Mennesket, skoven og skovmennesket Oliepalmenødder: Foto: Rainforest Action Network Træleoparder, tigre og næsehorn; hver især er de så smukke, fascinerende og ikke mindst sjældne, at deres blotte tilstedeværelse automatisk gør et område til en særlig bevaringsprioritet. Men selv i deres nærvær, er der alligevel ét væsen, der tiltrækker sig endnu mere opmærksomhed. Orangutangen hører, sammen med chimpanser og gorillaer, til i gruppen af menneskeaber; menneskets nærmeste ekstante slægtninge, og på malayjisk betyder navnet da også mennesket i skoven. På verdensplan repræsenteres orangutangen af toarter; Borneo-orangutangen (Pongo pygmaeus) og Sumatra-orangutangen (Pongo abelii). Verdens samlede bestand af orangutanger udgør i dag bare 14 % af den bestand, der var til stede indtil midten af det 20. århundrede, og den

13 13 Habitat største nedgang i bestanden har fundet sted indenfor de seneste tyve år. I 1990 regnede man således med, at der fandtes ca vildtlevende orangutanger, men allerede i 1998 var bestanden faldet til Sumatra-orangutangen, der i dag udelukkende lever i nogle få områder på Sumatra, klassificeres som kritisk truet af IUCN, og den seneste census fra 2008 anslog, at der var omkring individer tilbage i naturen. Borneo-orangutanger er der lidt flere af. Tallene varierer, men den danske organisation, Red Orangutangen, regner med, at der i alt er ca orangutanger tilbage i den fri natur. Hovedårsagen til orangutangernes tilbagegang er fældningen af den regnskov, de lever i. Inden for de seneste 20 år er 80 % af orangutangernes naturlige habitat forsvundet. Skovrydningen er et resultat af kommerciel tømmerhugst, konvertering af skov til oliepalmeplantager, og skovrydning til fordel for landbrug eller veje, der skaber adgang for tømmerfirmaernes maskiner. Herudover dræbes hun-orangutanger ofte, når deres unger er små, for at ungerne kan kidnappes og sælges på det illegale kæledyrsmarked. Derudover jages orangutanger også for deres kød, der bliver spist, og for deres kropdele, der sælges som trofæer. Menneskets indtog i skoven Sundalands spektakulære flora og fauna er i dramatisk tilbagegang som følge af den eksplosive internationale efterspørgsel på tropisk træ, træprodukter og produkter fra plantagedrift. Men også som følge af den illegale, internationale handel med truede dyrearter, der blandt andet omfatter salg af kropsdele, skind og horn fra tigre og næsehorn, som anvendes på det traditionelle kinesiske medicinmarked, og af aber, skildpadder, gekkoer, skældyr og bjørne, som anvendes til mad og medicin i en række lande udenfor Sundaland. Eksporten af disse sker i så store mængder, at handelen må opregnes i ton hver dag. Den største del af skovrydningen har fundet sted indenfor de sidste 30 år og er et direkte resultat af Engang fandtes javanæsehornet i hele Sydøstasien. I dag er der bare 40 individer tilbage. Foto: C.Charles store, internationale kooperationers intensive produktion af palmeolie og gummi- og papirmasse, kommerciel såvel som illegal tømmerhugst, uhensigtsmæssig national lovgivning og lokalt landbrug. På Sumatra er illegal og ubæredygtig tømmerhugst og anden udnyttelse af skoven udbredt, og udbyttet anvendes især til at imødekomme efterspørgslen fra Kina, USA, Europa og Japan. Vigtige aftagere er papirproducenter, der får det meste af deres materiale fra skovområder fremfor plantager, og ofte er militær og politi også involverede. Palmeolieplantager er et stort problem. De stigende priser på palmeolie har fået adskillige lokale regeringsinstanser til at planlægge omlægning af store regnskovsområder til oliepalmeplantager. Herudover har det Indonesiske Transmigrations Program, der havde til formål at flytte mennesker fra tætbeboede egne til mindre tætbefolkede områder for at mindske forekomsten af sygdomme mange steder haft alvorlige konsekvenser for naturen. Den associerede udvidelse af vejnettet har øget skovrydningen

14 14 Habitat Fældning og afbrænding af skov har placeret Indonesien på tredjepladsen på listen over verdens mest CO2-udledende lande - kun overgået af Kina og USA. Hvis skovrydningen fortsætter, som den er nu, vil Indonesiens regnskove være helt væk, inden der er gået ti år. Naturbevarelse i Sundaland Beskyttede områder i Sundaland udgør ca km 2, eller hvad der svarer til 12 % af hotspottets samlede landareal. Under halvdelen af disse tilhører IUCN kategori I til IV, og der har yderligere været en udpræget tendens til at placere de beskyttede områder i de mindst tilgængelige og mindst økonomisk værdifulde områder, som for eksempel i Borneos Bjerge, hvorimod de mere biologisk diverse regnskove i lavlandet er stærkt underrepræsenterede på listen over beskyttede områder og derfor ekstremt sårbare overfor træ- og plantageindustriens interesser. På rehabiliteringscenteret på Borneo forbereder orangutangerne sig på den dag, hvor de igen kan vende tilbage til skoven. Hvis der ellers er en skov at vende tilbage til. Foto: Red Orangutangen ved at lette adgangen til skoven for tømmerfirmaer, minearbejdere og migranter. Skovbrande er en anden alvorlig trussel. Tropisk regnskov brænder ikke naturligt, men kommerciel træfældning efterlader trærester på skovbunden og udsætter underskoven for udtørring, hvilket tilsammen gør området ekstremt brandbart. Andre brande stiftes med overlæg for at konvertere skoven til oliepalmeplantager. Fordi kun få tropiske planter er udviklede til at overleve brand, tager det utroligt lang tid for tropiske skove at regenerere ovenpå en brand. Voldsomme eller gentagne brande kan betyde at skovene aldrig kommer sig. I 1997 mistede Sumatra km2 skov og Borneo km 2 som følge af brand (til sammenligning er Danmarks samlede areal ca km 2 ). I dag er der mindre end km 2 skov tilbage i Sundaland. Meget af skoven er ekstremt fragmenteret og kun omkring km 2 er mere eller mindre intakt. Det svarer til ca. 7 % af det oprindelige skovdække. Det meste af den tilbageværende primærskov udgøres af bjergskov, der findes i områder omkring Borneo Bjergene og i beskyttede områder på Sumatra, den Malaysiske halvø og det sydlige Thailand. Der er også stor forskel på, hvordan de beskyttede områder administreres. Nogle parker og reservater er godt beskyttede, imens andre har mistet stort set al deres skov som følge af illegal hugst, tørke og brand. Hvis de skovområder, der er endnu er tilbage i Sundaland, skal bevares for fremtiden, så kræver det for det første, at regler vedrørende beskyttelsesstatus implementeres og håndhæves effektivt, og at der genereres såvel en stolthed som en generel forståelse i lokalbefolkningen af nødvendigheden af at bevare disse områder. På grund af den høje og stigende - befolkningstæthed i hotspottet, er naturbevarelsesindsatsen også nødt til at fokusere på social og økonomisk udvikling, uddannelse og oplysning. Et godt eksempel er to nyudviklede, CEPF-støttede WWF-Indonesien projekter på Sumatra, hvoraf det ene fokuserer på at beskytte sumatra-tigeren fra den illegale handel med vilde dyr, imens det andet målrettet involverer lokalbefolkningen i udviklingen og implementeringen af et lokalsamfundsbaseret naturbevarelsesprogram.

15 15 Habitat Et tænksomt øjeblik i en forældreløs orangutangs liv Foto: Red Orangutangen Den Indonesiske regering gør også noget for at forbedre situationen. Man har blandt andet opstillet en målsætning om at reducere antallet af eksisterende tømmerkoncessioner med 50 %, og man har indført love, der gør det muligt for lokalregeringer at oprette og administrere beskyttede områder. I foråret 2010 underskrev Indonesien en aftale med Norge om et 2-årigt moratorium for oprettelsen af nye tømmerkoncessioner. Løftet er del af en aftale, der stiller op imod 1 milliard USD i udsigt til Indonesien, såfremt bestemmelserne overholdes. De finansielle midler skal bl.a. bruges til at udvikle Indonesiens overordnede klima- og skovstrategi, til kapacitetsopbygning i forhold til monitorering af CO2-udledninger og til at bekæmpe korruption. Målingen af CO2-udledninger fra skovrydning er vigtige, fordi et effektivt monitoreringssystem er en forudsætning for koblingen til det globale UN REDD (Reduced Emissions from Deforestation and Degradation) Program, der vil gøre det muligt for Indonesien at tjene penge på at lade skoven stå. Red Orangutangen Red Orangutangen (redorangutangen.dk) er en organisation, der arbejder for at beskytte og bevare de truede orangutanger på Borneo. Det gør organisationen blandt andet ved at støtte danske Lone Dröscher Nielsen s rehabiliteringscenter, Nyaru Menteng, på Borneo, der tager sig af orangutanger, der har mistet deres hjem. Nogle af orangutangerne har levet flere år i fangenskab og har alvorlige traumer, andre er små unger, hvis mødre blev slået ihjel for at ungerne kunne sælges som kæledyr. Orangutangerne opfostres af mennesker, der gør sig umage for at lære dem de færdigheder, der er nødvendige for at klare sig i naturen. Men fordi den største trussel imod orangutangernes eksistens er ødelæggelsen af deres naturlige levested, regnskoven, er arbejdet naturligvis ikke gjort med at redde orangutangernes liv. Det er også nødvendigt at sørge for, at der er skov til stede, så orangutangerne kan genudsættes og få mulighed for at leve et naturligt liv. Red Orangutangens arbejde med at bevare regnskoven består blandt andet i at opkøbe brugsretten til regnskovsområder fra palmeolie- og tømmerselskaber, at genplante skov og forhindre skovbrande, at uddanne og oplyse lokalbefolkningen og at udvikle alternative indtægtskilder for de mennesker, der hjælper med at bevare skoven, samt at udføre lobbyarbejde for at få lokale og nationale myndigheder til at beskytte regnskoven. Hvad kan du gøre? Hvis du ønsker at give en håndsrækning til den truede natur og dyrelivet i Sundaland, så er der flere ting, du kan gøre. Ønsker du at hjælpe til med at bevare orangutangerne og deres levesteder, kan du f.eks. støtte Red Orangutangen på hvor du også har mulighed for at adoptere en orangutang. Flere store organisationer, heriblandt Verdensnaturfonden (WWF), Conservation International (CI) og Birdlife International er også aktive i Sundaland hotspottet. Måske den vigtigste indsats, du kan gøre, er at være opmærksom på de produkter, du bruger i din hverdag. Når du køber træ eller papir, så sørg for at købe produkter, der er mærket med FSC (Forest Stewardship Council) mærket, der er din garanti for, at din vare ikke er lavet af regnskovstræ. Palmeolie fra oliepalmeplantager findes i et utal af dagligdagsvarer, i alt fra kiks og kager til sæbe og kosmetik, og den globale efterspørgsel stiger med rekordfart. Bæredygtig palmeolie, der ikke er dyrket på regnskovsområder, har været tilgængelig på markedet i flere år og udgør p.t. ca. 10 % af den globale produktion, men beklageligvis halter de danske supermarkedskæder langt bagefter vores nabolande med hensyn til at vælge bæredygtig palmeolie. For nylig indgik Rema 1000 som den første og eneste danske supermarkedskæde en aftale med Verdensnaturfonden (WWF) om at udfase alle produkter med ikke-bæredygtig palmeolie til fordel for den bæredygtige variant. Hvis du ikke har lyst til at vaske dine hænder i regnskoven, så kan du fremover med fordel handle mere i Rema 1000 eller du kan vælge at fortælle dit lokale supermarked, at du gerne ser, at de indfører retningslinjer for indkøb af bæredygtig palmeolie.

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

5 myter. om elefantrideture og elefantshows. worldanimalprotection.dk

5 myter. om elefantrideture og elefantshows. worldanimalprotection.dk 5 myter om elefantrideture og elefantshows worldanimalprotection.dk I modsætning til hvad mennesker ofte tror, så har elefanter, der bruges til at underholde turister, det ikke godt bag facaden. Unge elefanter

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien.

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC F000100 FSC FSC F000208 A.C. All rights - FSC reserved Danmark - All rights reserved Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC Danmark 14/09/2016 FSC F000208 Hvad er FSC og hvad

Læs mere

Burger King og afskovning

Burger King og afskovning Burger King og afskovning Som verdens næststørste burgerkæde bruger Burger King enorme mængder af soja, kød og palmeolie i sin mad. Hver dag langes 11 millioner Whoppers, Crispy Chickens Jr., Bacon Kings

Læs mere

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 05.11.2012 B7-0000/2012 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B7-0038/2012 og B7-0029/2012 jf. forretningsordenens artikel

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: Vilde katte skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: små katte: store katte: Ocelot Tigeren side 2 side 6 Margay Bengalsk tiger side 3 side 8

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til:

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til: Hansen, Gitte Fra: Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober 2009 16:00 Til: Brøndum, Jette Cc: Gregor, Ole Emne: VS: Kritik og forslag til kæmpe vindmøller i Amos

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Økoturisme redder regnskoven i Costa Rica

Økoturisme redder regnskoven i Costa Rica Økoturisme redder regnskoven i Costa Rica Skrevet af Julie Gerup, Roskilde Gymnasium Figur 1. På billedet ses en egernabe. Figur 2. På billedet ses et træ med brætrødder, brætrødderne går ikke langt ned

Læs mere

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Fælles Mål for N/T Efter 4.klassetrin Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske

Læs mere

PENANERNE REGNSKOVENS SIDSTE NOMADER. Undervisningsmateriale til dokumentarfilm. Foto: Henrik Egede-Lassen

PENANERNE REGNSKOVENS SIDSTE NOMADER. Undervisningsmateriale til dokumentarfilm. Foto: Henrik Egede-Lassen PENANERNE REGNSKOVENS SIDSTE NOMADER Foto: Henrik Egede-Lassen Undervisningsmateriale til dokumentarfilm 1 Foto: Henrik Egede-Lassen Kolofon Et undervisningsmateriale til dokumentarfilmen Penanerne regnskovens

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Bæredygtige Biobrændsler Dansk Energi og IDA Energi Konference København 26. november 2014 Agenda: Hvorfor er bæredygtighed vigtigt for VERDO

Læs mere

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering

Læs mere

Kapitel 1: Gabende huller

Kapitel 1: Gabende huller Kapitel 1: Gabende huller (ALO FORTÆLLER) Hæfteklammerne borer sig ind i min hud. Der går et jag af smerte gennem min krop, hver gang sygeplejersken skyder en ind. Stå stille, siger Elon irriteret og puffer

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

for skov og mennesker FSC design award 2007 Designkonkurrence for danske designstuderende

for skov og mennesker FSC design award 2007 Designkonkurrence for danske designstuderende for skov og mennesker FSC design award 2007 Designkonkurrence for danske designstuderende konkurrenceoplæg FSC Design Award 2007 Skaber dine designs andet end glæde f.eks. øgede klimaproblemer og fattigdom?

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 Præsenterer En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 1 Indhold Grupper, racer og karakterer... 3 MENNESKE (samt Højlændere og Dværge)... 4 ELVER (Skovelver og højelver)...

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere