- i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp Nr. 2 Marts årgang. Børn i Afrika

Transkript

1 - i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp Nr. 2 Marts årgang Børn i Afrika

2 Kort nyt Af Karsten Dam Nye læsere I forbindelse med koncerter og omtale har flere nye læsere meldt sig til via hjemmesiden og vi siger velkommen til jer der sidder med bladet i hånden for første gang. Mange af emnerne i bladet peger tilbage til tidligere historier, men heldigvis er det let at få fat i de gamle numre via hjemmesiden. På fanebladet Nyhedsbrev kan du hurtigt downloade de seneste nyhedsbreve. LisaCare 2011 Her kommer en kort oversigt over aktiviteter 2011: Afrika i fokus Hele november stod i Afrikas tegn på Egebjerg Skole i Odsherred. Børnene (fra bh-klasse til 6.klasse) havde et væld af aktiviteter og gang i kreativiteten. Det hele sluttede med en stor forældredag med fremvisning, optræden og salg af produkter onsdag d. 30. november om eftermiddagen og aftenen. Det var på forhånd bestemt at hele overskuddet skulle bruges på at bygge et hus for Johns familie på bakkeskråningen. Familien mødte vi på studieturen sommeren 2011 (se side 3 i blad nr ) og senere viste det sig at sønnen John blev udtaget til The Pearls! Egebjerg skole fik skaffet kroner og samtidig havde vi en afrika-bod med salg af varer for Lisacare der også indbragte næsten det samme beløb! Tilsammen over kr. Børn i Afrika siger et stort TAK for indsatsen i Egebjerg fik betalt skolegang inklusiv skoleuniform, frokost o.s.v. fra børnhaveklasse til 7. klasse 134 børn. Fra senior 1-6 blev 52 børn støttet unge er under uddannelse mekanikerlære, musikundervisning, sygeplejerske, EDB, fotografering, kommunikation 3. 8 unge afsluttede en uddannelse, og klarer sig godt 4. 5 fik huslejehjælp 5. Køb af land så M-Lisadas børn selv kan dyrke deres mad 6. Indkøb af medicin mest til M-lisada 7. Donation fra Grundfos til 2 solcelledrevne brønde. Uden hjælp fra alle Jer, som støtter økonomisk eller på anden måde - bl.a. med salg af afrikanske varer - var det ikke muligt at hjælpe så mange af de mest udsatte børn. 2 Tusind tak for alle bidrag. Mange hilsner Jonna, Børn i Afrika / LisaCare Børn i Afrika, Heslegårdsvej 6 st. lej. 2, 2900 Hellerup, Danmark. CVR nr.: ISSN: Hjemmeside: boern iafrika@gmail.com. Ansvarshavende redaktør: Karsten Dam. Webmaster: Claus Boye Baun, tlf clb@km.dk. Layout: Erik Foged, tlf erik@efoged.dk. Fotografierne er bl.a. taget af: Vagn Frikke-Scmidt, Claus Boye, Birgitte Bech, Karsten Dam og Frederik Bisbjerg. Bestyrelse: Vagn Frikke-Schmidt (formand) vagnfrikkeschmidt@me.com Karsten Dam (næstformand) karsten.dam@skolekom.dk Lars Ravn (kasserer) lars.ravn@c.dk Birgitte Bech (sekretær) Lis Jannæs, Jonna Kildebogaard, Heidi Olsen, Lone Heyde og Ane Ludvigsen (suppleant). Børnene er kreative med at frembringe ting som senere skal sælges til forældrene. Den 84-årige Rosemary Willows hjælper børnene på Egebjerg Skole med at sy dyremasker. Rosemary har børnebørn på skolen og har været med BiA på studietur til Uganda og Kenya tre gange! På Birkhovedskolen i Nyborg havde de en uge om Børn i andre lande. Også her var Uganda på tapetet og næstformanden holdt foredrag om landet og dets store udfordringer. Skolen donerede også her et beløb til BiA og vi siger tak.

3 Siden sidst Der er sket meget siden sidste nummer af nyhedsbladet. Det allervigtigste er selvfølgelig at vores korturné er kommet godt i gang. Perlerne - The Pearls ankom til Kastrup en kold søndag sidst i januar og har siden været travlt optaget af TVmedvirken og koncerter. Det var en noget barsk omstilling fra de 25 grader i Kampala og til sne og frost i Danmark! Fra starten har interessen for koret og koncerterne været stor og der har været godt fyldt op med tilhørere ved alle koncerter indtil nu. På bagsiden af bladet kan du se planen for de kommende uger, så du måske kan nå en koncert i nærheden! Nyt på hjemmesiden Vores nye lay-outer Erik Foged har også denne gang sat et flot blad op, men Erik har også været aktiv med hjemmesiden. Takket være ham kan man nu bl.a. forudbestille og købe billetter til koncerterne (hvad mange allerede har benyttet sig af) og vi har nu en flot webshop, hvor man on-line kan betale kontingent, give bidrag til BiA samt købe diverse CD er. Hvis ikke du allerede har set nærmere på siden, så gør det nu og deltag bl.a. i konkurrencen om 9 CD er med dejlige The Pearls. Klik dig ind på: www. borniafrika.dk/shop Børnene i Kastrup iført de varme huer som på forhånd var kreeret af Anne Møller-Andersen, Birgitte Bech og Kathryn Tegner. Vores bestyrelsesmedlem Lone Heyde har været flittig og oversat en del tekster til engelsk, således at vi nu fra hjemmesidens forside kan linke til en engelsksproget folder - til glæde for bl.a. vore partnere i Uganda. Klik på det engelske flag. Marious hus Indhold Fra Birgittes dagbog...4 Jul i Uganda...6 Om at være dreng/pige i Uganda...8 Dinadona...10 Liberty - boganmeldelse...12 Hjælp os med at sikre du får skattefradrag...14 Studietur til Uganda...15 Kommende koncerter med The Pearls...16 Vi fortalte i augustnummeret (side 2 i blad nr ) om den AIDS-syge mor og hendes tre børn i det faldefærdige hus. Datteren Marious på 14 må tage sig af hele husholdningen og samtidig passe sin skole. Rejsegruppen fik samlet penge ind til et nyt hus og dette er nu færdigt se billederne herover og herunder. Korbørnene blev beriget med dejligt tøj fra bl.a. firmaerne FairTail og Pomp de Lux. Både støvler, varme frakker, skjorter, bukser, bluser, kjoler,... Børn i Afrika takker de gavmilde sponsorer for alt det dejlige tøj 3

4 Fra Birgittes dagbog Af Birgitte Bech Årsskiftet i Kampala Julefest Torsdag den 22. december skulle børnene holde julefest. Og sikke en fest det blev! Så dejligt at se børnene igen, de er alle vokset både fysisk og psykisk, siden jeg så dem i juli måned jeg taler jo indimellem med dem i telefonen, så gensynsglæden var STOR. Vi legede, spiste mad, pebernødder og kage, vi voksne opførte Juleevangeliet for børnene, vi havde dog ikke tid at øve noget, men alle fandt deres rolle at spille på en eller anden måde. Det var ustyrlig morsomt, alle morede sig og tårerne trillede ned af kinderne. Så kom tiden, hvor vi skulle danse under stjernerne, og SÅ GIK STRØMMEN!! Heldigvis havde en god veninde foreslået mig at medbringe stjernekastere, som blev indkøbt i sidste sekund tirsdag aften i Brugsen, så vi sluttede festen med at tænde stjernekastere i mørket. Det var meget stemningsfyldt og alle råbte: Merry Christmas. The Pearls øver Freddy Fræk fra Faxe fangede i fælder 15 flotte friske fiskefrikadeller, uh uh uh uh... 4 Tilbage fra juleferie Børnene havde været hjemme på juleferie hos deres familier, og mandag den 2. januar kom de alle tilbage. Sam hentede de 5 børn fra Lyantonde og Gertrude fra Kampala ved bus pladsen i Kampala city, og bagefter kom de og hentede mig i gæstehuset. Børnene måtte lige ind og være gæster, heldigvis var der stadig gode rester fra nytåret, som vi kunne traktere gæsterne med. Derefter gik turen mod Zzana men ak og ve på Entebbe Road begyndte bilen at sige mærkelige lyde!!!! Et fladt baghjul!!!! Og reservehjulet var ikke meget værd. Det var midt på dagen, og solen bagte virkeligt meget, heldigvis punkterede vi udenfor en lille shop, som havde 2 bænke stående under et skyggefuldt tag. Jeg tog de 6 børn med mig over i skyggen og besluttede, at dette arbejde med hjulet måtte være mens work. Jeg tror ikke, at mit Falck abonnement kan benyttes her! Sam løb op og ned, frem og tilbage på Entebbe road dukkede endelig op med 2 flinke mekanikere, der hurtigt fik bilen klodset op og hjulet taget af. Sam drog af på en Boda Boda med hjulet, og efter en times tid, vendte han tilbage med hjulet lappet. Det tog ikke de 2 mekanikere mange sekunder at få hjulet på plads igen. Jeg var den heldige indehaver af det der svarer til 20 kr. i min pung, så jeg var spændt på, hvad der ville ske, når vi nu skulle betale, og en mzungo var i nærheden. Men det klarede Sam, dog måtte han låne ca.18 kr. af mig, så nu var der blot 2 kr. tilbage i pungen!! I flere dage var jeg flad, indtil det endelig lykkedes at komme i nærheden af en hævekortsautomat onsdag. Børnene var glade for at se hinanden igen og snakken gik lystigt. Vi hyggede, så film og børnene har så mange spørgsmål. Især når de er gået til køjs, er det hyggeligt at gå rundt og snakke med dem. Derfor bliver det til lange arbejdsdage jeg tager fra gæstehuset kl. 8, og jeg er først tilbage igen omkring 22 tiden. Der er grænser for, hvor meget ris og pocho jeg har lyst til at spise det samme dag ud og dag ind så i løbet af dagen klarer jeg lidt af den lokale mad. Jane i gæstehuset laver aftensmad til mig, og lige så snart hun ser mig, så varmer hun min mad: kartofler, kylling, kartoffelmos, grønsager, frugt og det trænger jeg til. Man er vist nødt til at være født her for at kunne elske ris og pocho så meget. Øver danske sange Det er torsdag den 5. januar, og jeg har nu arbejdet med kor børnene i 4 dage. Jeg øver blandt andet 4 danske sange med dem, sange som de skal synge sammen med danske børnekor. Det er en fantastisk oplevelse at få den mulighed. De er så lærenemme, og de synger så dejligt, så det er svært ikke at give tårerne frit løb på kinderne. Jeg arbejder sammen med Herbert - lederen af bandet. Han spiller på keyboard, og jeg har så de 18 børns fulde opmærksomhed. Ikke en eneste gang er det nødvendigt at bede om ro eller opmærksomhed, selv om vi også laver en masse sjov og ballade, mens vi øver. Arbejdet med disse børn giver mig kæmpe doser af energi og livsglæde tilbage. Jeg har lyst til at råbe ud til hele verdenen, hvor stolt jeg er af de børn. Når de kommer til Danmark, så tror jeg, at jeg må gemme mig, når de synger de danske sange ellers bliver jeg til en rigtig tudeprinsesse - for det er jo vores sange, som vi har øvet og øvet og øvet og øvet Dansk frokost I dag fredag den 6. januar lavede jeg dansk frokost til børnene. I det nye supermarked på Gabba Road fandt jeg rugbrød, sandwichbrød, æg, spegepølse, skinke, ost, sild og nutella lignende chokolade. Salatblade, gul peber, tomater og agurker i skiver og vi var klar til den danske frokost. Jeg var vældig spændt på børnenes reaktion, for de plejer jo at få ris eller pocho med bønner! De prøvede det hele, og man kan nærmest sige, at de spiste mig ud af huset. Få skiver ost, lidt salatblade og 3 skiver tomat var alt, hvad der var tilbage jeg var imponeret. Min bekymring omkring, om de nu blev mætte, blev aldeles gjort til skamme, og efter frokost er der en times hvil (eftermiddagssøvn) - alle snorkede som små grise. Fra kl arbejder børnene med at øve sange og danse, de bruger en masse energi, så det er vigtigt, at de får depoterne fyldt op inden eftermiddagens program. Mens børnene sov, holdt vi voksne det ugentlige møde. Arbejdsopgaverne er uddelegeret, og alle rapporterer tilbage. Aftaler

5 Punktering på Entebbe Road - Men at work mens Sharon, Justine, Gertrude, Samuel og John kigger på. omkring medvirken i gudstjenesten søndag i Eden Church kom på plads, næste uges øvelser med bandet kom på plads m.m. Voksenteamet omkring koret er super dygtige og engagerede, vi har et godt samarbejde, og jeg er glad for vores samarbejde. Hygge med børnene Jeg lærte børnene at spille bingo banko præmierne var kiks og vingummi og bagefter var det tid til klassens time, hvor der på en rigtig god måde blev talt om børnenes opførsel. Jeg er så glad for den måde de voksne i teamet arbejder med børnene, det er jo en anden måde end man ser i Danmark, og jeg har set mangt og meget rundt omkring i Uganda, som ikke lige passer ind i mit pædagogiske syn. Men her er varme og gode guidelines så børnene gror der er også lang vej at gå fra at være et barn i en landsby til at være et korbarn, der skal rejse til Danmark. Det er mentalt en meget lang rejse og udvikling. Efter mødet havde Sam en overraskelse til alle børn: IS is har de lynhurtigt lært at spise. Jeg havde lovet drengene et møde, fordi de har så mange spørgsmål, så inden sengetid satte jeg mig med de 8 drenge. Kan man møde Spiderman i Danmark?, Er der vinduer i en flyvemaskine?, Bliver man spist af fiskene, hvis man svømmer i vandet? De kan blive ved i timevis, men kl. 21 puttede jeg dem, pigerne sov allerede, og det blev til mange og dejlige knus. Jeg håber virkelig på, at min tid her sammen med børnene kan fjerne deres angst og usikkerhed for at skulle rejse så langt væk hjemmefra og møde en masse ukendt. Vende usikkerhed og angst til nysgerrighed og glæde. Something to give Det er lørdag den 7.januar, klokken er 7, solen er ved at stå op, og jeg er også stået op, sidder i mit udendørs kontor for at arbejde. Til koncertbrochuren, som skal uddeles ved koncerterne i Danmark, skal jeg skrive 2 af børnenes historier* ) - jeg kan mærke de rumsterer rundt i mit hoved. Jeg talte med de 2 børn i går aftes, og jeg blev meget berørt af deres livshistorier. Jeg synes ellers, at jeg med tiden er blevet mere hårdfør, men jeg kan mærke, at jeg bliver meget berørt over disse historier. Jeg tænker, at det ikke kan være rigtigt, at nogen her på jorden skal leve under sådanne vilkår, og da slet ikke børn. Josephine kiggede på og sagde: Nu skal du altså ikke begynde at græde! men jeg bliver berørt i hjerte og sjæl i mødet med disse børn. Forleden dag sang børnene er sang, der handlede om, at vi alle sammen har noget at give. Jeg har mit hjerte fyldt med varme og kærlighed og mit smil det giver jeg til dig. Vi har alle håb og drømme om at få mulighed for et bedre og anderledes liv. Mit håb og store ønske for disse 18 børn er, at turen til Danmark vil give Børn i Afrika så mange skolesponsorater, at vi kan give både disse korbørn og mange flere børn en mulighed for en bedre og anderledes fremtid. * ) Læs de to børns historier på side 8 og 9. Dansk frokost med smørrebrød - meget anderledes end ris og posho med bønner som vi plejer at få til frokost. 5

6 Jul i Uganda Familiens kvinder forbereder julemiddagen på gårdspladsen 6 Af Birgitte Bech Julen 2011 I efteråret 2007 var jeg 3 måneder i Uganda for at arbejde på Eden School (nu Bukoto Community Primary School), og jeg rejste tilbage til Danmark kort før jul. I Uganda talte alle om, hvordan de glædede sig til jul, og jeg havde svært ved at forstå, hvad det var, de glædede sig sådan til! Jeg havde kun set et enkelt plasticjuletræ og en oppustelig julemand i et sydafrikansk ejet supermarked, og når man som jeg, er en jule-elskende julegris, var det vanskeligt at forstå, hvad det var de glædede sig sådan til. Mine spørgsmål var mange - eksempelvis: Hvad spiser I til jul? Svaret var: Det vi plejer!. Siden december 2007 har jeg haft et ønske om, at få lov til at opleve den ugandiske jul. Den 21. december 2011 landede jeg så i Entebbe i tropenattens dejlige varme 22 grader og blev mødt af enkelte pyntede plasticjuletræer i lufthavnen mine første tegn på jul i Uganda. Næste juletegn var den 22. december, hvor vi holdt vi juleparty med børnene i koret i huset var der et plasticjuletræ pyntet med kugler og lys, meget fint. På gaden mødte jeg omvandrende gadesælgere, som solgte store grangrene, hvor man så købte en enkelt gren og pyntede den. Den 23. december, da jeg kom hjem i mit gæstehus, var der pyntet op. Et plasticjuletræ med blinkende pærer og fine kugler samt noget glimmerværk, der hang i lampen, og vi holdt juleparty med African tea og importerede danske småkager nu begyndte julestemningen rigtigt at brede sig. Tager hjem til familien Jul i Uganda handler om at tage hjem til sin familie i landsbyen og om at spise en masse mad altså den mad, de kender i forvejen, som local food - ris, matoke, kartofler, grønsager og kød. Som i Danmark har alle travlt med at købe ind og tilberede mad. Masser af trafik på vejene alle skal hjem til deres landsbyer også jeg, der var inviteret til at holde jul hos en familie i en landsby udenfor byen Iganga. Det er en familie, jeg har besøgt flere gange, så gensynsglæden var stor, da jeg ankom den 24. december. Mens min danske familie sad og spiste julemiddag i kølige Danmark, sad jeg med min ugandiske familie under tropestjernehimlen, drak te og spiste kiks. Vi snakkede, hyggede og dansede til musikken fra bilens cd afspiller. Her er ingen strøm eneste lys er stjernerne, en enkelt petroleumslampe og en lommelygte. Jeg overnattede ikke hos familien, selv om de meget gerne vil have mig til det, men jeg sov på et hotel i byen Iganga. Klar til julefest Den 25. december fejrede vi så jul i Uganda. På med den fine kjole gomassi eller busuti som består af en masse stof og et bælte, som skal bindes på en meget bestemt måde. Heldigvis hjalp en af pigerne på hotellet mig med at komme i stadsen, for det er ikke nemt at klare selv. Således udstyret med en stor rød sløjfe på maven kan man med rette føle sig som en rigtig julegris. For at gøre julen fuldendt havde jeg fået mine negle lakeret i 5 forskellige farver, som så kunne matche kjolen det er vel kun jul én gang om året J Julegudstjeneste med auktion Jeg var klar til at komme med familien i kirke, en lille kirke i landsbyen. Gudstjenesten varede omkring 3 timer, foregik på deres lokale sprog, men alle salmerne kunne Juletøjet stryges - når man ikke har strøm, er det godt man har trækul til strygejernet

7 jeg synge med på, fordi melodierne var de samme, som jeg kender fra min danske kirke og det var rigtig dejligt. Afslutningen på gudstjenesten var en auktion over forskellige ting, som var bragt med til kirke: majs, en høne, æg, honning, brænde, sukkerrør m.m. de indkomne penge skulle gå til at færdiggøre kirken blandt andet skulle der indlægges el. Der er ved at blive trukket elkabler ud i området, men det koster penge at blive koblet op til disse strømførende ledninger, og i kirken har de en drøm om en dag at få lys og et keyboard, som kan akkompagnere salmesangen. En havde medbragt en blomsterbuket i en dåse og den blev under auktionen givet til mzungoen, jeg blev både glad og overrasket. Julelunch Efter kirke var det tid til at gøre lunchen færdig. Fra tidlig morgen var der blevet tilberedt mad: matoke (mos af kogebananer), kartofler, ris, hvidkål, auberginer, avokado, grønne bønner og kød. Alt smagte så dejligt og uganderne spiser kæmpe portioner. Lunch er her dagens rigtige måltid for til morgenmad får de en kop te eller mælk, en majskolbe eller et stykke brød og til aftensmad en kop African tea eller måske pocho (majsgrød), derfor er det meget forståeligt, at der spises igennem, når der serveres lunch. Vi sad hele familien - i skyggen af et stort træ og spiste den dejlige mad, som jeg rigtig godt kan lide. Da alle var mætte, var det tid til gaver. Jeg havde medbragt gaver til alle børnene (penalhuse, blyanter og viskelæder) samt til familiens mor en hæklet dug Min ugandiske veninde og familiemor Mwesigwa Tapenese - vi har festkjolerne på i kirke. m.m. pebernødder og slik havde også fundet en plads i min kuffert. Vi hyggede og spillede kort, indtil det blev helt mørkt omkring kl En julekage kom frem og alle skulle have en hånd på kniven, mens jeg fik æren af at skære for. Medbragte stjernekastere fra Danmark glimtede om kap med stjernerne på himlen, og vi syntes alle, at julen i år var fantastisk. Aftenen sluttede med African tea og julekage. Den 26. december var dagen, hvor man gik på besøg hos hinanden, gik tur, legede lege med børnene og igen spiste vi en stor lunch. Denne gang måtte en høne, jeg havde fået foræret da jeg var her i juli måned, lade livet og komme i den sorte gryde sådan en høne rakte nemt til 15 personer, rart at vide til næste gang jeg inviterer gæster til middag i Danmark. Familiens børnebørn spiser julemiddag: ris, kartofler, kylling og grønsager. En fantastisk julegave Lige meget hvor man er på jorden, så handler julen om glæde, om kærlighed og om at give til andre. Julens glædelige budskab om Jesu fødsel er det samme i hele verden, kærligheden ved at have nogen at være sammen med, at høre til et sted, et fællesskab som har vi alle brug for samt glæden ved at give til andre. I Danmark, hvor det er mørkt og koldt, har vi brug for blinkende oplyste juletræer, men det behøves ikke i solrige Uganda, men ellers er julens kerne den samme som i Danmark: glæde og at give til andre. Jeg er glad og taknemmelig for, at jeg fik den mulighed at opleve julen i en anden kultur, at jeg også i Uganda hører til i et fællesskab med varme, omsorg og kærlighed en fantastisk julegave at få! 7

8 - at være pige i Uganda Skolekoncerter I forbindelse med at The Pearl Children s Choir turné afholdes også skolekoncerter, hvilket betyder at et stort antal skoleelever også får oplevelsen af dette kulturelle møde med de dejlige ugandiske børn. På Børn i Afrikas hjemmeside kan du finde koncertoversigten, som også indeholder skolekoncerterne. Inden skolekoncerten uddeles til alle elever et 8 siders inspirationshæfte indeholdende historier om 2 af børnene, forslag til aktiviteter for børn, quiz om Uganda, opskrifter på mad for børn i Uganda samt en masse billeder. Forhåbentlig giver dette hæfte lærere og elever lyst til at fordybe sig og tilegne sig mere viden om Uganda og Ugandas børn. Historien om Sarah fra The Pearls Sarah Akello er 11 år gammel, og Sarah bor sammen med sine 2 store søstre i Lira i det nordlige Uganda. Den ene søster går i Secondary School, og den anden er derhjemme, for de 3 piger har ikke penge til, at den tredje søster kan komme i skole. Sarahs søstre hedder Monica og Rachel, Rachel er den ældste og hun er 18 år. Pigernes far døde, da Sarah var 3 år gammel, og pigernes mor døde for få år siden. Siden moren døde, har de 3 piger boet sammen i en hytte med et tag af græs. Pigernes mor havde et lille stykke land, og hun har på den måde sikret, at pigerne har et sted at bo, og de kan dyrke bønner på det lille stykke land de har. Sarah står hver morgen op kl. 6. Så vasker hun sig, vasker tøj, fejer uden for hytten og henter vand Sarah Akello, 11 år fra en vandpumpe før hun går til skole. Sarah skal gå ca. 2 km, før hun når skolen. Sarah går i 4. klasse på Truth Primary School og hun er meget glad for at gå i skole. Sarah får blyanter og skrivehæfter fra Børn i Afrikas Blyantsprojekt, det er hun glad for ellers kunne hun ikke komme i skole, pigerne har ikke penge til disse ting. Sarah kommer hjem fra skole omkring kl. 18 og så har hendes søster lavet mad. De laver mad på et lille bål, hvor gryden står på 3 sten. Deres mad er bønner og vælling. Sarah sover på en måtte og har et tæppe at tage over sig. Men når det regner, løber vandet ind i hytten gennem græstaget, og så bliver der rigtig vådt og koldt inde i hytten. Der er mange myg i hytten om natten. Ofte får Sarah malaria og så må hun på hospitalet. Men medicin koster penge og det har pigerne ikke. Sarah vil gerne være lærer, hendes drøm er at blive skoleinspektør en gang. Sarah i korets kostume, kort før afrejsen til Nordeuropa 8

9 Historien om Samuel fra The Pearls Samuel Mukiibi er en dreng på 12 år. Samuel bor hos sin tante og onkel i en landsby uden for byen Lyantonde i det sydlige Uganda. Tanten og onklen har to småbørn en dreng og en pige. Samuel har ingen forældre, men tanten og onklen tog ham til sig, da Samuels far døde. Samuels mor døde under fødslen og Samuel kan slet ikke huske sin far for det er mange år siden, han døde. Hver morgen står Samuel op kl. 6. Det er stadig mørkt udenfor, men inden han skal være i skolen omkring kl. 8, skal han nå at vaske sig, hente vand og trække onklens ko ud for at græsse. Samuel skal gå langt for at hente vand. Han går af sted med 2 gule vanddunke til stedet, hvor man kan pumpe vand, Samuel er meget stærk. Selv om han kun er 12 år, kan Samuel Mukiibi, 12 år. han bære de 2 fyldte dunke, som hver vejer 25 kg. Familien bor i et hus lavet af ler, det er et hus, de lejer. Tanten og onklen sover på en lille måtte, mens Samuel ligger på noget af tantens og onklens tøj. Det er koldt om natten, så ofte fryser Samuel rigtig meget. Samuel har 2 sæt tøj sin skoleuniform til skolebrug og efter skoletid skifter han til et par shorts og en t-shirt. Han har også en trøje til at tage på, det er alt det tøj Samuel har. Derfor må han hele tiden sørge for at vaske sit tøj, for man får ikke lov til at komme i skole, hvis ens skoleuniform er snavset. Samuel går i 3. klasse i en skole i landsbyen. Samuel ved ikke, hvor mange børn de er i klassen, Der er så mange børn, at jeg slet ikke kan tælle dem, fortæller han. Samuel er glad for at gå i skole, lærerne er søde, og Samuel vil gerne lære noget. Nogen gange må Samuel blive hjemme fra skole, fordi han ingen blyant og skrivehæfte har. I Uganda skal børnene selv have blyanter og skrivehæfter med, men Samuels onkel og tante har ofte ikke råd til at give ham disse ting, og så må han blive hjemme fra skole. Når Samuel kommer hjem fra skole, skal han læse lektier, hente vand og hente koen hjem inden familien får mad ved 19 tiden. Så får de bønner, matoke eller en kop vælling de får ikke poscho, som er majsgrød, for familien har ikke penge til at købe majsmel. Samuels onkel arbejder med at læsse matoke bananer på lastbiler, og han kan tage de matoke bananer med hjem til familien, som falder ned ved siden af lastbilen. Mælken fra koen får de to små børn i familien. Nogle dage er aftensmaden det eneste måltid Samuel får. Hvis han skal have noget mad i skolen ved frokosttid, skal familien betale for det, og det har de ikke råd til. Samuel går hver dag i skole uden at have fået noget at spise, men han kan være heldig, at der er lidt at spise, når han kommer hjem fra skole. Samuel elsker at synge og danse, og han håber på, at han en dag vil blive sanger og musiker i Uganda. - at være dreng i Uganda 9

10 Dinadona Af Samuel Sekibejja, BiA s projektmedhjælper Vand er liv Vandpumpen blev bygget af Daniel Tufte- Kristensen og den danske støttegruppe, og pengene blev kanaliseret og superviseret af Børn i Afrika (læs artiklen om dette i nyhedsbrev 3, 2010). Det foregik i 2010, og siden har brønden og pumpen været til stor nytte for skolen og lokalbefolkningen i Wakiso-distriktet. Et af de store problemer ikke bare i Wakiso, men i hele Uganda er nemlig den store mangel på godt og rent vand. Ifølge overlæreren ms Betty Arinaitwe og den lærer der har ansvaret for vedligeholdelse, er pumpen stadig i god stand og der har endnu ikke været mekaniske problemer med funktionen. Projektet har forbedret de sanitære forhold og hygiejnen både på skolen og i lokalsamfundet. Mange I landsbyen er blevet opmuntret til at indsamle regnvand og nogle familier har konstrueret vandtanke til dette formål. De er stolte af deres udstyr og bruger selvfølgelig det indsamlede vand til tøjvask og vanding. Skolen har tank-kapacitet til liter vand, og pumpen kan fylde disse tanke på to dage afhængigt af om der er elektricitet. De liter bliver herefter forbrugt på mellem 4 og 5 dage dels af skolen og dels af landsbyen. brønd-projekt Småproblemer undervejs: Ustabil elektricitetsforsyning lokalt men dette er også et generelt problem for hele landet Stigende elektricitetspriser og priser på olie til generatoren Generator bruges når der ikke er strøm, men da vanddybden er stor (ca. 90 meter) skal der meget brændstof til at drive pumpen Ønske om flere vandtanke, så der kan lagres vand nok til flere dages forbrug (når der ikke er strøm til rådighed) herved spares brændstof til generatoren 10 Skolen og lokalsamfundet har lovet at holde udstyret i god stand. Det er den eneste moderne vandpumpe i området og nabobyerne arbejder hårdt for at opnå samme standard. Desværre er det nok for dyrt for dem. Men her i Wakiso er de lokale ledere glade og stolte af deres pumpe, og de retter en særlig tak til Daniel, Benjamin, Casper og Frederik og deres andre hjælpere i Danmark!

11 Årsberetning fra Projekt Dinadona Kære BiA Det er nu over et år siden at vi, blandt andet i kraft af jeres støtte, byggede en brønd på Dinadona Preparatory School i Kampala, Uganda. I løbet af det forgangne år er der sket meget på Dinadona skolen, som vi gerne vil dele med jer. Brønden fungerer som den skal og Grundfos pumpen der ligger 53 meter nede i jorden, er stadig i stand til at pumpe liter vand op om dagen. De omtrent 200 børn der går på skolen, anvender brønden dagligt og vandet bliver brugt til drikkevand, tøjvask og bad. Derudover er skolens naboer også begyndt at bruge brønden i det omfang at det ikke har indflydelse på elevernes adgang til den. Det har fra projektets start været en målsætning at brønden skulle gavne hele lokalsamfundet, og det er derfor glædeligt at skolens ledelse har udviklet en model hvor landsbyens borgere også har adgang til vand uden at det generer elever og lærere. I tilfælde af at brønden kommer til at fungere uoptimalt, har vi oprettet en fond på godt kroner som kan finansiere reparation og vedligeholdelse. Der har fra starten af projektet eksisteret en konstant risiko for at pumpen bliver stjålet, særligt fordi skolen ligger i et øde naturområde hvor der er langt til politi, og hvor man relativt ubesværet kan komme ind på skolens areal. Som et resultat heraf, har skolens ledelse valgt at investere i en jernboks som indhegner brønden og som låses af hver aften inden elever og lærere går i seng. En af de store udfordringer fra projektets start har været at der i området omkring skolen ikke var elektricitet. I løbet af brøndens første måneder i drift, anvendtes en dieselgenerator til at holde den elektriske vandpumpe kørende, men i årets løb kom landsbyen langt om længe til enighed med myndighederne om en fælles finansieringsordning der betyder, at der nu er elektricitet på skolen. Dog forekommer der ofte længerevarende strømnedbrud. Skolens ledere Augustne og Donah har derfor også investeret i to store vandbeholdere med en samlet kapacitet på liter som er forbundet via vandledninger til brønden. I de perioder hvor brønden bliver anvendt i mindre grad, fyldes disse beholdere op. Når skolen er i perioder hvor der forekommer strømnedbrud eller hvor vandforbruget stiger til over liter om dagen, kan eleverne bruge vandet i vandbeholderne til at bade og vaske deres tøj i. I juli 2011 udarbejdede Ivan Tusiime, Dinadona skolens første officielle hjemmeside. Gå ind på adressen hvis du/i vil se billeder fra skolen. I er selvfølgelig også velkomne til at besøge projektets egen hjemmeside, På vegne af elever og lærere på Dinadona Preparatory School ønsker vi jer en glædelig jul og et godt nytår. De bedste hilsener Benjamin Buschard Casper Hald Daniel Tufte-Kristensen Frederik Aagaard Frederik Felding 11

12 Jeg er totalt med tårer fra øjnene Af Bjørn Bredal, redaktør på Politiken - bragt med tilladelse fra Politiken. Indledning af Birgitte Bech i rammen herunder. 12 Boganmeldelse Efter en uge i Afrika med Jakob Ejersbos roman Liberty vakler både sprog og virkelighed. Bogen er stor som et kontinent, svedig som et diskotek i Dar es Salaam og sort som en rejse til nattens ende. Midt mellem Mørkets hjerte af Joseph Conrad og Den afrikanske farm af Karen Blixen rejser Ejersbo en forbandelse af en roman, som på nær ét bogstav kunne have brugt Blixens allerførste sætning én gang til: Jeg havde en far i Afrika... For fader- og forældreopgøret, eller forældreforklaringen, står centralt i Liberty. Velkommen til Afrika Afrika er et drivhus med høj temperatur og kvælende luftfugtighed, hvor en dreng ved navn Christian skal blive teenager og voksen, alt mens hans forældre forsøger at være voksne i deres miljø af udsendte forretningsfolk, bistandsarbejdere og plattenslagere, en syg hvid verden plantet midt i en sort verden, hvor intet fungerer, og alt tilbydes. Det begynder sådan her i romanens allerførste sætninger:»tropisk varme svøber sig om mig, da jeg træder ud af flyveren gennem skumringen kan jeg se Kilimanjaros hvide snekrone i det fjerne. Foran den lave lufthavnsbygning hænger en flok sorte mænd og ryger cigaretter ved et par arrede bagagevogne.»velkommen til Afrika,«siger far og lægger en hånd på min skulder...«. Her er det Christian, der taler, Christian fra Køge, hvis far efter mange års fravær hos Mærsk i det fjerne Østen nu har fået job på et projekt i Tanzania og vil samle familien. Som Christian siger:»nu skal jeg bo sammen med ham i nogle måneder, indtil mor kommer ned. Det er mærkeligt. Jeg kender egentlig ikke manden. Og når mor kommer med min lillesøster, så skal vi leve sammen som en rigtig familie«. For 2 år siden fik jeg foræret Jakob Ejersbos bog Liberty, en gave som på flere planer gav anledning til en indre rejse. Da jeg begyndte på bogen, kunne jeg simpelthen ikke lægge den fra mig igen at læse bogen var som at være i det Afrika, som jeg er kommet til at holde så meget af, en indre film med lyde og dufte bølgede gennem mig, mens jeg begravede mig i den 700 sider lange roman. Jakob Ejersbos bøger om Afrika Eksil, Liberty og Revolution er fyldt med intense og voldsomme beskrivelser, som beskriver den verden, jeg også møder og oplever i Uganda - en verden som på mange måder hele tiden er fyldt med modsætninger. Men læsningen af Liberty gav mig også en Afrikakrise! Hvad er det jeg går rundt og laver i Uganda? Og for hvis skyld er det egentlig? Hjælper det overhovedet noget? Skulle jeg ikke bare blive hjemme og blande mig uden om? Det er godt en gang imellem at stoppe op og kigge sig selv i øjnene, så man ikke bare automatisk går videre og videre i livet uden at gøre sig tanker og overvejelser omkring sine handlinger og gøren. Her blev læsningen af Liberty, det der fik mig til at overveje mit Afrikaliv - for derefter at beslutte at gå videre i mit arbejde for Børn i Afrika. Har du en snert af et Afrika-gén, så kan jeg kun anbefale dig at læse Liberty. Birgitte Bech, lærer, frivillig i BiA. den sorte Marcus stemme, der er den mest spændende. Han begynder sådan her under et lille stikord Marabustork, for sådan nogle stikord har han hele vejen igennem:»»hej du dér?«, råber bwana Jonas fra verandaen.»ja, bwana?«, kalder jeg tilbage fra husets bagtrappe ved køkkenet, hvor jeg sidder og venter på, at Katriina skal komme retur fra lufthavnen.»kom med nogle øl,«råber bwana Jonas.»Kommer straks,«svarer jeg og springer til køleskabet. Datteren Solja kommer ud i køkkenet.»jeg er sulten,«siger hun allerede god i det engelske sprog, selv om denne engelske familie kun har været her i fire måneder««. Marcus er romanens afrikanske stemme, som Ejersbo har skabt med en næsten umærkelig swahilificering, små bitte drejnin- Et familieprojekt, der kommer både krokodiller, korruption og ikke så lidt kønsliv på tværs af. Romanens afrikanske stemme Men romanen har to stemmer, og med al respekt for den hvide Christian: Det er

13 ger i det danske tilsat et animeret billedsprog:»jeg må stege kødet, når køleskabet er dødt ellers bliver der råddenskab«. Marcus er de hvide wazungus hjælper, kok, tjener og børnepasser, han er deres chauffør, gigolo, slave og sexslave, han er de hvide børns egentlige far, og han er Christians ven og modbillede:»ved min fødsel i 1965 var jeg en slags marabustork på kødjagt i Serengetti Nationalpark. Min far arbejdede der, selv om vi er af stammen Chagga fra Kilimanjaros skråninger men vi har ingen jord. I barndommen er jeg næsten et vildt dyr løber bare i støvet, mens turisterne ankommer i små fly for at blive kørt rundt i Serengetti en enkelt dag. De har madkasser med fra hotellet i Nairobi en stor hvid kartonæske«. Den hvide vil være sort, og den sorte vil være hvid Marcus er 15 år gammel i romanens første del, som helt enkelt hedder 1980, ligesom de følgende kapitler tager et år ad gangen frem til Christian, danskeren, er ca. samme alder, og de to drenge bliver i løbet af dette tiår til alt for erfarne mænd, som har testet alt for mange stoffer, kvinder og overlevelsesmetoder i det afrikanske kaos. Den hvide vil være sort, og den sorte vil være hvid, men hvor Christian konstant står i valgsituationer, bliver Marcus hele tiden sat i tvangssituationer, hvor både hvide og sorte udnytter hans krop og sjæl. De frustrerede svenske og finske kvinder vil pumpes, og når deres ikke mindre frustrerede mænd opdager det (selv om de selv pumper løs på sorte kvinder), er der mord, trafikulykker, tortur og politi af den korrupte afrikanske slags på spil i natten. Jacob Ejersbo skriver med den hvide og den sorte drengs forskellige stemmer et Afrika frem,»som Gud har forladt«, og som afrikanerne drømmer om at forlade, men som europæerne slet ikke kan undvære. Skandinavisk fordomskultur Inderst i romanen er der en helt almenmenneskelig fortælling om at blive voksen, om mor og far og tab og kærlighed trods alt trods virkelig alt. Liberty har et tilløb til heltinde i Christians mor, som ikke uden videre accepterer de korrumperede spilleregler omkring sig, men som lidt efter lidt knækkes af de afrikanske drifter, den dødelige afrikanske trafik og den store, forfærdelige ulykke. Omvendt har romanen også en tydelig overskurk i den svenske bwana Jonas, som forlanger øl allerede i Marcus allerførste linjer, citeret ovenfor. Man behøver ikke være den store ideologikritiker for at se et mønster i Jakob Ejersbos skandinaviske fordomsstruktur og fordeling af det danske, svenske og finske fra slemt og værre til værst. Forholdet sættes på mange prøver Alt er i opløsning, familier, individer, sorte, hvide og selve samfundet. Opløsningen iagttages af to drenge, som skal finde og blive sig selv undervejs, og som Christian konstaterer:»lige pludselig, så viser det sig bare, at ens forældre er idioter«. Han er ikke nogen helt nem teenager, ham Christian, som et andet sted siger om selv samme forældre, at»de er lige til at lukke op og skide i«. Forholdet mellem Marcus og Christian sættes på mange prøver, og den afgørende er mod romanens slutning, hvor de skal forsøge i fællesskab at drive et diskotek, Liberty, i Moshi, Tanzania. Det går ikke, og det er der meget, der ikke gør. Man er totalt med tårer i øjnene Læseren har været ikke så lidt igennem, da Christian efter 700 sider forsøger at hutle sig hjem til Europa, mens Marcus fortsat hutler sig gennem sit Afrika med billeder af Haile Selassie og Bob Marley på væggen. Men det mærkelige er, at dette Afrika efter de 700 siders gru og håbløshed, men også varme, sanselighed og eksistentielle grundmenneskelighed, næsten ikke er til at undvære for læseren. Man er totalt med tårer fra øjnene, som Marcus siger i det lille afsnit Brændende spyd, hvor han ligger på hospitalet med en knust fod kørt ned af en finne, som har opdaget, at hans kone i det høje Helsinki har født en baby med farve som et lille stykke chokolade. En baby med en far i Afrika. Den forkerte. Jacob Ejersbo: Liberty. Gyldendal sider. I 2012 kan romanen erhverves fra150,- i bogform og som lydbog til downloade fra 70,- kr. 13

14 HJÆLP OS at sikre, at du får skattefradrag for dine bidrag - og at det er muligt at registrere dine bidrag korrekt. Af Birte Lønborg-Jensen Børn i Afrika (BiA) har mange bidragydere, og det er vi rigtig glade for. Det er imidlertid vigtigt for os, at alle bidrag bliver registreret hos de rigtige givere. Derfor anmoder vi om, at det er tydeligt, hvad man bidrager til, og hvem, der bidrager. Vi har rigtig mange bidragydere, der har faste bankoverførsler til foreningen, hvilket gør det meget nemmere for alle parter. HUSK, at der skal være tydelig afsender med navn og evt. adresse, specielt hvis man hedder noget, der ikke er entydigt (f. eks. Jens Jensen). Anvender man sit CPR-nummer som identifikation, er det vigtigt, at vi tidligere har registreret dit CPR-nummer i medlemsdatabasen. Dernæst er det vigtigt, at man skriver, hvad beløbet skal registreres som (f. eks. kont. for kontingent eller ss 310 for skolesponsorat 310). Ifølge Ligningsloven skal foreningen have min. 300 kontingentbetalende medlemmer for fortsat at være godkendt af SKAT, sådan at man som bidragyder kan få skattefradrag. Derfor er det vigtigt, at huske at betale kontingent til foreningen en gang om året. Vi må ikke automatisk trække et kontingent fra dit bidrag, så derfor beder vi dig skrive i klart sprog, at det er det, din indbetaling skal gå til (f. eks. kont 50 + gave 200). Det er muligt at få skattefradrag efter SKAT s regler om fradrag for bidrag til velgørende formål, hvis BiA har registreret dit CPRnummer for det er kun BiA, der kan indsende oplysninger til SKAT vedrørende bidrag til foreningen. Oplys derfor CPR-nummer, adresse/adresseforandringer, mailadresse, telefonnummer samt tydeligt navn til foreningens registrator Birte Lønborg-Jensen Grants Alle Hellerup birte@nuko.dk Det er naturligvis også stadig muligt at indsende anonyme gaver uden at blive registreret som bidragyder, hvis det er det, man ønsker. På forhånd tak for alle gaver!! Skulle man komme til at sende kontingent flere end en gang om året, fordi man måske har glemt, om man har betalt i år, ja, så sker der ingen skade ved det. Når man første gang er registreret som kontingentbetaler for i år, så går den næste indbetaling automatisk ind som gave. Så der bliver altså kun registreret et kontingent om året, og det registreres for det kalenderår, hvor indbetalingen finder sted. Man kan altså ikke betale kontingent for andre år, end det løbende. Reg.nr. Konto nr. 14Børn i Afrika - kontingent, skolesponsorat, bidrag Blyantprojekt: LisaCare: The Pearls Children s Choir: Giv en gave til Børn i Afrikas arbejde - og få skattefradrag Du kan overføre gaver i bank eller netbank til vore konti i Nordea: eller brug HUSK altid at skrive formål (f.eks. kontingent) og CPR. nr. i teksten. CPR.nr. er nødvendig for at Børn i Afrika kan indberette dine gaver til Skat, således at du får fradrag for gaver over 500 kr. Send derefter i forbindelse med første indbetaling en mail med cpr.nr. og navn til medlemsregistrator Birthe Lønborg på birte@nuko.dk (Hvis du ikke kan lide at skrive dit cpr.nr., så skriv dit navn på indbetalingen). Hvis du vil give gaver til vores samarbejdspartner Folkekirkens Nødhjælp i bank eller netbank skal du angive +01< <. I rubrikken Meddelelse til modtageren må du meget gerne skrive Børn i Afrika.

15 Studietur til Uganda Børn i Afrika arrangerer studieture til Uganda og har siden 1998 arrangeret 11 studierejser med over 145 deltagere. Næste tur er planlagt til uge 42 & 43 i efteråret Læs mere om planlægningen og se det foreløbige program herunder: Begrænset antal pladser tilbage Hurtig tilmelding tilrådes Vi er nu nået så langt i planlægningen, at vi kan orientere om at Børn i Afrika (BiA) i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, gennemfører endnu en studietur til Uganda fra lørdag d. 13. oktober til søndag d. 28. oktober Turen er planlagt af Karsten Dam og Kathryn Tegner. Under forudsætning af at der er 14 deltagere kan prisen holdes på kr ,-* dette inkluderer fly, indkvartering - helpension med over 14 døgn i Afrika, lokal transport i egen bus, visum og entréer, men ikke forsikring og vaccinationer. Hovedformålet er at studere forskellige nødhjælps- og udviklingsprojekter i Uganda: Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Uganda, et stort AIDS-projekt i Lyantonde og Rakai, men også BiA s skole i Kampala og øvrige projekter støttet af BiA. Der er desuden indlagt tre dages naturoplevelser i Murchison Falls Nationalpark i Uganda. Lørdag 13/10: Afrejse fra Kastrup tidlig morgen mod Entebbe (med en mellemlanding i Amsterdam). Ankomst om aftenen. Overnatning i Entebbe. Søndag 14/10: Kort sightseeing i den gamle administrationsby Entebbe. Vi har egen bus under hele opholdet og denne afhenter os, hvorefter vi kører mod sydvest til Lyantonde i Rakai-provinsen; på vejen besøg hos trommemagernes boder og lidt efter krydser vi ækvator. Indkvartering på lokalt hotel (3 nætter). Om aftenen introduktion til projektet RACOBAO (Rakai Community Based AIDS Organization). Mandag 15/10: Besøg på Racobao s AIDS-projekt i Lyantonde hvor der bl.a. er værkstedsskole der giver børn en håndværksmæssig uddannelse og om eftermiddagen tur i små grupper i marken hvor vi bl.a. besøger børnefamilier der lever alene, kvindegrupper der har organiseret sig eller familier hvor en far eller mor har AIDS. Tirsdag 16/10: Programmet fra mandag fortsættes. Også besøg på et lokalt offentligt sygehus. Onsdag 17/10: Turen går gennem smuk natur mod nordvest til Fort Portal. På vejen kører vi ned i den imponerende Great Rift Valley og når vi nærmer os byen er der et flot udsyn mod Rwenzori bjergene ( de blå bjerge ). Indkvartering på hotel i Fort Portal måske en af Ugandas smukkeste byer. Torsdag 18/10: Mod nordøst over Hoima til Masindi. Ruten skulle være meget smuk. Indkvartering på det gamle kolonitids hotel Masindi fra 1923 meget komfortabelt og renoveret i Fredag 19/10: Vi kører mod Murchison Falls National Park nord for Masindi. Det er Ugandas største park (3840 kvadratkilometer på størrelse med Fyn). På vejen forsøger vi at arrangere en Chimpanse-tur i skoven. Vi skal naturligvis også se det spektakulære Murchison-vandfald som sender Nilen dybt ned i en kløft. Vi bor på den gamle, men meget velholdte og hyggelige Para Lodge i to nætter ( og Lørdag 20/10: Gamedrive i parken. Her er alle de store dyr: giraffer, elefanter, flodheste, krokodiller, bøfler, løver, antiloper der er registreret 76 arter pattedyr og 460 fuglearter. Sejltur på Nilen hen mod vandfaldet nu set nedefra. Søndag 21/10: Safari fortsat. Vi kører til den østlige del af parken og indkvarteres på en helt nyåbnet Chobe Lodge. Mandag 22/10: Programmet ikke endeligt fastlagt. Måske besøg i enten Gulu eller Lira (hvor BiA støtter en skole via blyantsprojektet). Overnatning i en af disse byer. Tirsdag 23/10: Mod hovedstaden Kampala. Indkvartering 4 nætter på domkirkens gæstehus Namirembe med flot udsigt over byen ( Om eftermiddagen orienterer vi os i Kampala og ser f.eks. Kongeslot, parlament og det lille nationalmuseum. Onsdag 24/10: Om formiddagen besøg på Folkekirkens Nødhjælps kontor hvor vi hører om deres engagement i Uganda. Besøg på den nu færdigbyggede Bokuto School som BiA har finansieret via Danida-midler. Skolen er beregnet for fattige børn fra slumkvartererne.. Vi besøger også LisaCares bosted for handicappede, ledet af sygeplejerske Jonna Kildebogaard. Projektet er et delprojekt hos BiA. Torsdag 25/10: Dagstur til Jinja hvor vi skal se Nilens kilder det sted hvor Speke i 1862 fandt Nilens afløb fra Victoriasøen. Jinja har mange gamle huse fra kolonitiden og en meget speciel hovedgade. Fredag 26/10: Besøg på Mulago hospitals børneafdeling, hvor vi bliver vist rundt af en bekendt af BiA der er ansat som ernæringsekspert. Om eftermiddagen slapper vi af og har mulighed for souvenir-køb. Lørdag 27/10: Om formiddagen tur til Victoriasøen. Eftermiddag: sidste souvenirkøb og pakning. Afgang fra Entebbe med fly kl Søndag 28/10: Ankomst Kastrup om formiddagen (mellemlanding i Europa). Flybilletter arrangeres af Vejle Rejser. Rækkefølgen af arrangementerne kan blive anderledes i det endelige program - udkastet er lavet i februar Venlig hilsen Kathryn Tegner og Karsten Dam karsten.dam@skolekom.dk Tlf / * Der tages forbehold for prisen, idet dollarkursen og flybillet-prisen kun er foreløbige. Indkvarteringen er i 2 personers værelser af varierende standard. Værelsesfordelingen afklares på det formøde vi afholder inden afrejsen. 15

16 16